DRØMMESKOLEN Af Ulrik Andersen ·uan@frieskoler.dk
I skolen drømmer voksne om fremtiden Tidligere pegede de frie skoler fremad. Nu peger de tilbage, siger skoleforsker
D
er var kun gået få minutter af det første pressemøde med Konservative Folkepartis nye formand, før han begyndte at snakke om skolen. Søren Pape Poulsen er ikke tilhænger af folkeskolereformen, lod han forstå, for han har sine egne ideer om, hvordan de danske poder skal dannes og uddannes. Og sådan er det med skolen. Politikere, forskere, lærere, forældre og skraldemænd har alle deres egne ideer og deres egne visioner for skolen. Og sådan har det været i flere hundrede år, siger Ning de Coninck-Smith, skolehistoriker og professor på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet: »Skolen er et minikosmos, hvor de voksne kan slås om fremtiden«, siger hun.
SKOLEN ER EN KAMPPLADS Den seneste runde i slagsmålet om fremtiden møder danske lærere og elever i det nye skoleår med folkeskolereformen, og lærere i både frie skoler og i folkeskolen har fået nye regler for arbejdstiden. Reformen og de nye regler er som altid blevet til i et mix af det politisk mulige, traditioner, øvrig lovgivning, hensyn til opinionsmålinger, økonomi og en hel del mere. Resultatet er, at ingen virker rigtig tilfredse, og nogle særdeles utilfredse. Derfor besluttede vi på Frie Skolers redaktion, at vi for en gangs skyld ville frigøre os fra det muliges kunst og markere starten på et nyt skoleår ved at give en række folk med spændende ideer muligheden for at beskrive, hvordan de ville indrette skolen, hvis de kunne frigøre sig fra alle hensyn til, hvad der er realiserbart.
8
FRIE SKOLER NR. 7 · 18. AUGUST 2014
På de følgende sider kan du læse fire af buddene på en drømmeskole, og på fsl.dk/drømmeskolen kan du læse dem uddybet og finde andre bidrag, som der ikke var plads til her i bladet. Et af buddene på en drømmeskole kommer fra Lars-Henrik Schmidt, professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i pædagogik og deltaget i uddannelsesdebatten. »Det er svært at kapere for mange af os, at skolen på den måde er en kampplads. Idealet om det modsatte, at skolen skulle være uden for det politiske, være et frirum, kommer fra antikken. Men der er altså sket noget i mellemtiden«, konstaterer Lars-Henrik Schmidt.
DE ANDRE FORSTÅR INGENTING Forandringer over tusindvis af år sker i sagens natur gradvist, men Lars-Henrik Schmidt peger på oplysningstiden som perioden, hvor idealerne om skolen begyndte at ligne dem, vi har i dag. Filosoffer som Kant, Rosseau og Bentham bragte fra forskellige udgangspunkter ideen om, at det er muligt at realisere det gode. Og i forlængelse fulgte ideer om at skabe det perfekte menneske og tanker om, hvilke institutioner der skulle til for at skabe det. »Men konflikten kommer jo så af forskellige ideer om, hvad det gode er. Vi tror hver især på vores egen universalitet, og det er de andre, der ikke kan forstå det. Vi er uenige, fordi vi ikke kan nå frem til en fælles type af sandhed«, siger LarsHenrik Schmidt. Ideen om at forbedre verden gennem børnene begrænser sig imidlertid ikke kun til skolen, ifølge Ning de Coninck-Smith: