3 2 3
Rikke Josiasen vinder den midtjyske kreds
Den nye kreds 3-bestyrelse valgt ved stærkt besøgt generalforsamling Af Mikkel Hvid
K
lokken 20.02 kommer stemmetællerne ind, og mens de forsamlede finder tilbage på deres pladser, fylder en forventningsfuld stilhed det lavloftede lokale. Næstformand i Frie Skolers Lærerforenings (FSL) Monica Lendal Jørgensen tager stemmetællers afgørelse. »Vi har et resultat«, siger hun og holder en dramatisk pause. »Ny kredsformand er Rikke Josiasen«, siger hun. Rikke Josiasen, der er lærer på Flemming Efterskole og formand for den nuværende kreds 3, vinder kampvalget mod kreds 10’s formand, Anders Munk, med stemmetallet 55-29. I en kort tale takker hun for valget, og hun lover, at hun som kredsens nye og første formand vil styrke og fastholde kontakten mellem kredsen og den enkelte skole: »Frie Skolers Lærerforening må ikke bare være et kontor i Aarhus«, siger hun. Anders Munk stiller ikke op til kredsbestyrelsen og stopper dermed arbejdet i FSL. Til gengæld vælger kredsen en ny bestyrelse med både nye ansigter og mere rutinerede kræfter. Lene Ackermann og Allan Skovborg Gert, begge fra Th. Langs Skole i Silkeborg, vælges for to år, mens Niels Frederiksen fra Hellebjerg Idrætsefterskole ved Juelsminde og Lene Henriksen fra Levring Efterskole ved Kjellerup er på valg igen i 2015. Den nye kredsbestyrelse overtager depechen den 1. maj 2014.
4
Kampvalg til bestyrelsen i den nye kreds 4
Sydjyllands nye kreds er nu på plads med Hans Erik Hansen som formand Af Ole Bendix
M
ed fem opstillede kandidater til fire pladser skulle der afstemning til for at få sammensat den nye kredsbestyrelse i kreds 4, Sydjylland. Formandsvalget var der mindre spænding om. Hans Erik Hansen, nuværende formand for kreds 9 og lærer på Haderslev Realskole, blev valgt uden modkandidat som formand, da godt 40 medlemmer var mødt frem til den stiftende generalforsamling på Fole Friskole tæt på Gram lige i hjertet af Sydjylland. Hans Henrik Hansen står for en linje, der bakker tillidsrepræsentanterne op på de frie skoler i Sydjylland, og han vil arbejde for en direkte dialog med medlemmerne gennem opsøgende fagligt arbejde. Efter valg af formand fik de fem opstillede kandidater taletid, hvor de gav udtryk for deres ideer og mål med deres eventuelle kommende kredsbestyrelsesarbejde. Der var stor enighed om at styrke båndene til medlemmer via besøg på de enkelte skoler og via relevante medlemsarrangementer. Valgt ind i bestyrelsen blev Inga Fries fra den tyske LudwigAndresen-skole i Tønder, Jacob Hermansen, Frøslevlejrens Efterskole, Lene Mikkelsen, Fredericia Realskole, og Lars Høyer Jensen, Sankt Nikolaj Skole i Esbjerg. Steen B. Jensen fra Design og Idrætsefterskolen Skamling blev suppleant sammen med Nicolai S. Sørensen fra Sct. Knuds skole i Fredericia. Efterfølgende var der valg af de 27 delegerede til det kommende repræsentantskabsmøde den 7. november.
FRIE SKOLER NR. 4 · 22 . APRIL 2014
33