Frie Skoler 8, 2021

Page 1

NO. 08 • SEPTEMBER 2021

TEMA

SKOLEN SOM OPDRAGER Lærerne Lea, Anders og Signe diskuterer, hvornår skolen skal blande sig. En historiker, en politiker og en institutleder nuancerer debatten. SIDE 06-18


SMART START Balanceret læseundervisning fra starten

SMART START er en fagbogsserie til læreren med inspiration til en balanceret læse- og skriveundervisning i de første skoleår. Foreløbig er der udkommet tre bøger i serien.

STILLADSERET SKRIVNING I INDSKOLINGEN af Gustaf B. Skar m.fl. er oversat fra norsk med oplæg til mere end 30 skriveaktiviteter med dertilhørende modeltekster, skriveskabeloner, bogstavtavler m.m. Bogen indeholder desuden et kapitel om den nyeste forskning om skriveudvikling og -undervisning samt et værktøj, som er bearbejdet og tilpasset det danske skriftsprog, til vurdering af kvaliteten i elevernes tekster. Bogen er oversat og bearbejdet til dansk af Lis Pøhler. Udkommer 1. november 2021 – kan forudbestilles.

NYHED

I tilknytning til bogen udarbejdes 5 hæfter – STILLADSERET LYTTESKRIVNING med Panda Lytteskriver – til fri download. Hæfterne giver ideer til, hvordan elevernes kodekompetencer udvikles gennem meningsfuld skrivning kombineret med løbende lydstøtte.

Jeg vil læ at fly ve re !

GUIDED READING I INDSKOLINGEN – en håndbog af Wenche Kortbæk og Lisbeth Skov Thorsen. I bogen, som er rigt illustreret, guides læseren stille og roligt igennem, hvad Guided Reading helt konkret er – praktisk og teoretisk. Bogen indeholder således en række praksisfortællinger: Sådan gør vi, dernæst: Hvorfor gør vi, som vi gør?

MÆRK SPROGET – SKRIV OG LÆS! af Jørgen Frost er en forskningsforankret beskrivelse af, hvordan det 5-8-årige barns literacykompetencer understøttes og udvikles. I tilknytning til bogen har vi udarbejdet fem studiehæfter til fri download til dig, som gerne vil omsætte bogens tanker og ideer til din pædagogiske praksis, og til dig, som er ved at skrive opgave i forbindelse med din uddannelse.

MÆRK SPROGET – skriv og læs!

1

2 3 Mm

4

5

© 2021, Forlaget Pøhler, Brøndby Grafisk design: Rikke Jensen www.poehler.dk | ISBN: 978-87-93740-69-3

FORLAGET PØHLER

www. poehler.dk · kontakt@poehler.dk · Tlf. +45 3133 9699


20

25

28

32

Udbrændt højskolelærer i opråb: Vi skal forbedre rammerne på højskolerne.

Repræsentantskabet skal vælge ny formand og næstformand den 4.og 5. november.

Flere unge kæmper med klimaangst - højskolelærer vil have klima på skoleskemaet.

Kampkunst er et vigtigt element både i undervisning og fritid for lærer Pelle Stryhn.

TEMA

SKOLEN SOM OPDRAGER

06

Er det opdragelse eller dannelse, når en skole blander sig i elevernes opførsel, påklædning og lignende? Og er det overhovedet skolens opgave at blande sig? Frie Skoler spurgte blandt andet et monopol.

FSL.DK/MINIKURSER Tag en kollega under armen og få gratis inspiration

Øvrigt indhold 04 Siden sidst

De første af efterårets minikurser begynder at blive fyldt op, men du kan stadig nå at tilmelde dig. Book din plads nu, og tag gerne din kollega med til et praksisnært kursus, som I kan bruge dagen efter. · Klassetrivsel · Elevinddragelse · Morgensamling

23 Noter 23 Læserpanel søges 24 Foreningens sider 34 Epilog

Find et minikursus nær dig på fsl.dk/minikurser FORSIDEFOTO HENNING HJORTH

03


Christiansborg lytter til Rynkeby Friskole

P

å Rynkeby Friskole er der stort fokus på inklusion, og det lader Christiansborg sig nu inspirere af. Friskolen blev foreslået af Frie Skolers Lærerforening, da Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg spurgte efter en friskole, der gjorde en særlig indsats på inklusionsområdet. Udvalget skulle holde en lukket, faglig minihøring om inklusion i grundskolen, og udover to folkeskoler ville de også have input fra en friskole, der har gode erfaringer med inklusion i rummelige børnefællesskaber i grundskolen. 45 procent af eleverne på Rynkeby Friskole har særlige behov i form af ordblindhed eller indlæringsvanskeligheder, og de 52 elever er inddelt i tre klasser: en indskolingsklasse, mellemtrinklasse og udskolingsklassen. Det betyder, at de ikke nødvendigvis sidder med de samme bøger i klassen som sidekammeraten. »Hos os er børn med særlige behov ikke særlige. Vi har ikke nogen specialklasser, men lægger vægt på, at vi sørger for at vise de børn, der er i klassen, at de er med i et fællesskab, og vi formår at rumme dem«, siger skoleleder Rasmus Grauenkjær til Fyns Amts Avis • FOTO RASMUS GRAUENKJÆR

SI DEN SI D ST

Ting man burde gøre noget oftere: • Pointere uanset hvad man bliver inviteret til, at det ikke er en date. Fx: ″Vil du med ud at handle?″ ″Ja, men bare som venner″. • Sige ″okay″ i situationer, hvor folk forventer et ″tak″ eller ″i lige måde″. Fx: ″Godt lige at se dig igen!″ ″Okay″. • Sige sit telefonnummer som et helt tal • Set på Anders Hemmingsens Instagram-profil.

04


31.745 unge går på efterskole i skoleåret 2021/22. Det er det højeste antal nogensinde.

»På en skala fra 1 til 10 er det her fund en 12'er. Det er på højde med Guldhornene« • Morten Axboe, museumsinspektør emeritus ved Nationalmuseet, til DR om de 945 gram guldgenstande, der i december 2020 blev fundet i jorden på en mark nord for Jelling af en urutineret hobbyarkæolog.

Karakter for flid Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har foreslået, at der i folkeskolens 8. og 9. klasser fremover gives en ekstra karakter i de fag, som i forvejen udløser standpunktskarakter: En karakter for flid. Pernille Rosenkrantz-Theil mener, at den nye karakter for arbejdsindsatsen kan fjerne noget af presset fra eleverne og være med til at vise dem, at »de rent faktisk har gjort det godt nok - også selvom de ikke har fået 12«, siger ministeren til DR. Hvis der er politisk opbakning til forslaget, vil karakteren for flid dog i første omgang være et treårigt forsøg på udvalgte skoler •

Højtlæsning prioriteres højt Danmarks Statistik har i ’Kulturvaneundersøgelsen’ fundet frem til, at højtlæsning for 0-15-årige prioriteres i hjemmet uanset forælderens egne læsevaner. I gennemsnit var der 35 procent af forældrene, der dagligt eller næsten dagligt læste højt for børnene. Samme andel af forældrene læste ikke højt for børnene, mens 30 procent læste højt ugentligt eller sjældnere. Af de forældre, som selv læste fag- eller skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, svarede 44 procent, at de også læste højt dagligt eller næsten dagligt for børnene. Hver tredje, der ikke havde læst en bog inden for de seneste tre måneder, svarede, at de dagligt læste for børnene • FOTO RITZAU SCANPIX

»Øjnene er sjælens spejl, og vi ved, at de børn og unge, der har sværest ved empati, de kigger alle andre steder hen end på øjnene« • Sociolog Anette Prehn til Ritzau. Prehn er aktuel med minibogen ”Empati” målrettet teenagere.

05


06


S KO L E N S O M O P D R AG E R

Må skolen løft e pegefingeren?

Da en skole i Vejle forbød mavebluser, vakte det heftig debat. Men hvor går grænsen egentlig for, hvornår og hvad skolen skal blande sig i? Tre lærere, en skolehistoriker, en politisk ordfører og en institutleder giver deres bud.

ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

07


S KO L E N S O M O P D R AG E R

Kære monopol: Skal jeg blande mig? Crop top-debatten satte tanker i gang her på redaktionen, og Frie Skoler spurgte derfor tre lærere, om de ville mødes til en monopoldiskussion om, hvor grænsen går for lærerens rolle, ansvar og indblanding over for eleverne.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

08


Udfordrende påklædning Kære monopol. Jeg er en kvindelig klasselærer i 9. klasse, hvor en af pigerne er begyndt at møde op i meget udfordrende tøj. Hun har tit meget nedringede bluser på, lårkort kjole eller nederdel eller toppe med bar ryg. For at være ærlig, synes jeg, at hun indimellem ligner en prostitueret. Jeg synes personligt, at det er forstyrrende for undervisningen, men jeg er i tvivl om, om hun er bevidst om, hvilke signaler hun sender, og hvordan det påvirker resten af klassen. Skal jeg blande mig i det? Og hvis ja, hvordan skal jeg sige det? Anders: For det første bryder jeg mig ikke om hendes kategorisering, altså at sige prostitueret. Hvad er en prostitueret? Og så tror jeg ikke, at hun skal blande sig. Hvis der er noget, som debatten om crop top har vist os, så er det vel, at der ikke rigtig er nogen plads til at blande sig. Man kan godt have en debat om, hvad der er passende påklædning i visse situationer, men jeg synes ikke, at hun kan blande sig i, hvad hendes elev har på.

Lea: Jeg tænker både og. Jeg synes godt, at man som klasselærer kan snakke om tøj og dets signalværdi. Men medmindre, at skolen har en politik på området, så kan du ikke tvinge folk til at ændre på deres tøj. Hvis brysterne sidder og vælter ud i hovedet på os andre, synes jeg afgjort, at man godt kan sige ’prøv lige at høre her, du bliver simpelthen lige nødt til …’. Hvis det er lærernes bryster, der vælter ud i hovedet på eleverne, så vil de måske heller ikke synes, at det er passende. Signe: Jeg synes som udgangspunkt, at man godt kan blande sig. Hendes indgangsvinkel med, at eleven ligner en prostitueret, er jeg nok ikke enig i, men jeg synes bestemt godt, at man kan blande sig i samtalen med de unge mennesker. Det handler bare om, hvordan man blander sig. Crop tops og for den sags skyld ingen bh’er er ikke noget, der fanger mit blik længere, for der er også noget med, hvordan moden er, og hvordan stemningen er blandt unge mennesker i dag. Jeg synes, det er fedt, at pigerne ikke længere har behov for at proppe vat i bh’en for at føle sig rigtige. Men samtalen vil også altid være afhængig af, hvad det er for et menneske, vi har med at gøre. Er der andre ting at være bekymret for ved denne pige? Anders: Hvis vi kigger tilbage til 70’erne med de helt lårkorte kjoler

og lange støvler, så var der sikkert også en flok af gamle lærere, der dengang sagde, at pigerne lignede prostituerede. Så vi må simpelthen til at blive lidt moderne i vores opfattelse af det der. Men læreren synes jo, at det er forstyrrende for undervisningen? Lea: Hvem er det forstyrrende for? For hende som lærer. Kan hun godt sige til pigen, at det forstyrrer min undervisning? Lea: Som lærer synes jeg godt, at hun kan sige det, ud fra, at det forstyrrer hende. Hun skal ikke sige, at det forstyrrer andre, medmindre andre kommer og brokker sig over det. Men det betyder ikke, at pigen skal gøre noget ved det. Der er en bonusinfo: Pigens mor går klædt på nogenlunde samme måde. Gør det en forskel, i forhold til om man må sige noget til pigen? Anders: Selvfølgelig ikke. Du må ikke dømmes på dine forældre. Så lægger læreren op til, at social arv er en ting, man skal forholde sig til, og man giver ikke eleven en chance for at danne sig sin egen virkelighed, om hun så ser op til moderen eller ej. Signe: Det er jeg sådan set enig i, men så er vi igen tilbage ved hønen eller ægget: Hvad

09


S KO L E N S O M O P D R AG E R

MONOPOLDELTAGERNE

Signe Katrine Yde Knudsen, 35 år, lærer på Kastanievej Efterskole, Frederiksberg C.

Anders Shermer Kristensen, 43 år, lærer på Skt. Ansgars Skole, København N.

Lea Rylander-Kjær, 36 år, lærer på Bjørns Internationale Skole, København Ø.

er hendes motivation for at blande sig? For jeg synes godt, at hun må tale med pigen om det tøj. Men jeg har det nok lidt svært med, at det er, fordi det forstyrrer hende. Det har jeg svært ved at forstå, men sådan vil det selvfølgelig altid være, for vi har forskellige grænser. Åh, det er vildt svært!

rer, uanset om det er med tøj eller i en samtale. Den samtale er vigtig at have med unge mennesker. Men måske skal hun ikke blande sig, fordi det forstyrrer hende. Så jeg sætter mig lidt på forskellige stole.

ger, at de bliver forstyrrede. Og ud fra hvilket parameter har du besluttet, at drengene bliver forstyrrede?

Lea: Jeg har en mandlig kollega, hvor det er mig, der går ind og snakker med pigerne, når vi har idræt. Jeg har fx talt med dem om, at de simpelthen er nødt til at have en sports-bh på, for ellers kan de ikke fysisk udfolde sig i det, de skal gøre, fordi de render rundt og holder på deres bryster hele tiden. Mine mandlige kollegaer føler, at det er grænseoverskridende for dem at gå ind og fortælle pigerne noget omkring et emne, der er så privat. Og jeg kan godt se, at det er svært og hurtigt kan ende i misforståelser eller skandaler. Så monopolets svar til læreren er, at pigen har ret til at have det tøj på, hun har lyst til, men at man godt kan tage en snak med hende. Og hvis man gør det, hvad skal man så indlede den snak med? Signe: Det er vigtigt at snakke om, om hun er bevidst om signalerne. Selvfølgelig har pigen ret til at have det tøj på, men vi har alle sammen et ansvar i det, vi kommunike-

10

Lea: Man kan også bruge klassens tid, hvis man har det på sin skole, til at diskutere noget af det her. Hvis man ikke snakker om tingene og om forskellige holdninger, så kan eleverne heller ikke se, at der er andre, der synes, at det er mærkeligt, når man går klædt sådan her. Anders: Nu ved jeg godt, at vi skulle holde fokus, men jeg synes bare lidt, at læreren skal tjekke sig selv, før hun overhovedet siger noget som helst. Hvad er årsagen til, at hun har de her tanker? Signe: Det er jeg enig i. Når hun har et problem, får jeg næsten lyst til at sige, at nej, så må du ikke blande dig. Så det ville være noget andet, hvis det var eleverne, der blev forstyrrede? Signe: Ja. Anders: Åh, jamen – så er vi tilbage i crop top-diskussionen, hvor man dømmer to grupper. Så dømmer man dem, der har crop tops på, og du dømmer også drengene og si-

Signe: Jeg synes, at den der forstyrrelse skal ud af ligningen. Den forplumrer snakken. Anders: Ja!

Overvægtig elev Kære monopol. Jeg har en elev i 2. klasse, der er tydeligt overvægtig og har svært ved at følge med i frikvartererne og idrætstimerne. Han bliver ikke mobbet, men jeg frygter, at det kommer til at ske på et tidspunkt. Dag efter dag har han en madpakke med, der består af enten pizza, nutella- og pålægschokolademadder på hvidt brød, søde yoghurter eller mælkesnitter. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal blande mig, og hvordan jeg eventuelt skal gribe det an. Hvad synes I? Lea: Du SKAL blande dig. Det er dit ansvar som medmenneske. Hvis du kan se, at et barn ikke får den rigtige næring og mad, det har behov for, så kommer det ikke til at vokse ordentligt. De kommer til at føle sig udsatte, fordi de bliver overvægtige resten af livet.


Men er det ikke også en voldsom kritik af forældrene at komme med? Lea: Jo, men det er sådan set også dem, der gør det forkert. Vi andre spiser også forkert, og alle mennesker skal lære at spise ordentligt et eller andet sted. Men de fleste børn, der er overvægtige, har oftest en eller anden psykisk ting, som gør, at de spiser forkert. Men er det en lærers opgave at lære et barn, hvordan man skal spise? Lea: Jeg underviser i kost og ernæring i biologi og fysik/kemi. Det hænger sammen og er et af emnerne i undervisningen. Signe: Det giver også god mening at have det som tema i undervisningen, for så er vi ude i en bred dannelse, og det hører helt sikkert til i undervisningen. Jeg synes også, at man gerne må blande sig, men igen handler det om, hvordan man gør det. Hvad er det for en situation, og hvad er det for et hjem, eleven kommer fra. Så må man tage en snak med forældrene og ytre sin bekymring for drengen. Det er omsorgsfuldt, tænker jeg. Lea: Hos os er det oftest klasselæreren og sundhedsplejersken, der går ind og tager den snak med forældrene. I det her tilfælde er familien helt gennemsnitlig og normalvægtige. Anders: Men så er det måske også netop der, hvor man kunne give dem et skub i den rigtige retning. Jeg synes også, at det er okay at sige noget, men kun ud fra det faktum, at eleven ikke kan følge med i timerne – enten hvis de er trætte i dansk eller matematiktimen, eller hvis de ikke kan løbe i idrætstimen. Signe: Ja, det handler om trivsel. Lea: Men man kan aldrig nogensinde tvinge forældre til at lave en sundere madpakke. Man kan snakke med dem ud fra det synspunkt, at man kan se, at det ikke fungerer i timerne, og at barnet heller ikke er med i frikvartererne, og håbe på, at man kan påvirke dem. Anders: Der må være en pjece, tænker jeg, som man kan give dem med. Eller en hjem-

meside, som man kan sige, at de kan kigge på. Så jeg hører jer rimeligt klart sige: Det her må man gerne blande sig i?

hash, kommer ikke til det, fordi der er en, der har overtrådt reglerne. Det kan måske være rart for eleverne at se, at man strækker en hjælpende hånd ud.

Anders: Ja, men også, fordi, hvis man bare siger: ’I skal give jeres barn sundere mad med’, så tænker jeg ikke, at der sker noget. Man skal hjælpe dem på vej med den viden, de har brug for.

Signe: For mig er dilemmaet, at hvis ikke han er på skolen, hvem hjælper ham så? Der er helt sikkert en problematik i, at læreren ved det og ikke går til ledelsen med det. Så jeg vil nok mere sige, at hun er nødt til at forsøge at overbevise ledelsen om, at de skal hjælpe eleven.

Hashbrug og bortvisning

Lea: Hvis det ikke hjælper ham at komme hjem, må man jo finde ud af, hvilken løsning der vil hjælpe ham bedst muligt? Man kan også henvende sig de rigtige steder i kommunen og spørge: Hvad gør vi med en elev på den her alder og hans forbrug? Det er den måde, vi kan hjælpe bedst som lærere: Ved at tage kontakt til dem, der ved noget om det.

Kære monopol. Jeg arbejder på en efterskole, hvor reglen er, at hvis en elev ryger hash, så er det bortvisningsgrund. Jeg har opdaget, at en af mine elever ryger lidt i smug. Jeg har dog kun set ham ryge en gang, men jeg har en fornemmelse af, at det sker flere gange ugentligt. Eleven er i min kontaktgruppe, så det er mit ansvar. Skal jeg se gennem fingre med det? Eller skal jeg tage en snak med ham? Skal jeg orientere skolen om det, men slås for, at han ikke skal smides ud? Jeg kan godt forstå skolens regel, men for den her elev vil det i min optik være skadeligt for ham at blive smidt ud, fordi han kommer fra et belastet hjem. Hvad skal jeg gøre? Signe: Hun skal snakke med ham. Jeg synes helt sikkert også, at hun skal snakke med skolen og kæmpe for, at han skal have lov til at blive. Vi har ansvar for at hjælpe ham, give ham den rette støtte og snakke med forældrene. Det hele kommer dog an på, hvor stort hans forbrug er – er det noget, der ligger ud over vores kompetencer som efterskolelærere for at kunne støtte ham? Så skal han måske have hjælp et andet sted. Men er der mulighed for, at han kan trappe ned, synes jeg, at han skal have lov til at blive på skolen. Målet er, at han selvfølgelig ikke skal ryge, når han er på efterskole. Men det handler om at få forbruget kortlagt og finde ud af, hvor stort er problemet hos ham. Hvis det er en enkelt gang eller nogle gange, synes jeg, at man skal forsøge at hjælpe ham. Men hvad så i forhold til de andre elever, der ser, at der ikke er nogen konsekvens? Anders: Det er glidebaneargumentet. Jeg tror ikke rigtig, at man kan forholde sig sådan til det. For de, der vil ryge hash, kommer til at gøre det. De, der ikke vil ryge

Anders: Jeg tror, ligesom I andre har sagt: Min pligt er at hjælpe eleven. Min pligt er ikke nødvendigvis at overholde skolens regler og normer. Sådanne situationer tror jeg, at alle lærere oplever. Hvis hans liv ser herrens ud, og man kan se, at han ikke har det godt, så har man pligt til at hjælpe ham. Så svaret til læreren her er: Drengen skal hjælpes frem for, at han skal smides ud? Anders: Ja. Kæmp for det! Signe: Unge mennesker har altså også godt af at se, at selvfølgelig er der konsekvenser af dine handlinger, men tingene skal også hænge sammen, så selvom du dummer dig en gang, så er der også mulighed for udvikling. Når man er ung, kvajer man sig 1000 gange. Og hvis der er afregning ved kasse 1, hvor er læringen så? Der er altid nogle regler, men der er også altid en kontekst.

Hvor skal min non-binære elev klæde om? Kære monopol. Jeg er svømmelærer for en 4.klasse, hvor pigerne og drengene plejer at klæde om hver for sig. En af eleverne har indtil for nylig været pige, men har netop fortalt klassen, at eleven fremover identificerer sig som non-binær, dvs. hverken dreng eller pige. Eleven vil gerne have ret til selv fra gang til

11


hos pigerne. Hun må føle sig præcis som det, hun vil, men der er noget praktik omkring det, og så længe at personen ikke har en kønsskifteoperation endnu, så … Lea: Det vil personen jo nok aldrig få. Signe: Nej, det vil hun nok ikke. Men jeg tror, der er noget svært i at sige, at eleven må bestemme det fra gang til gang. Jeg ville nok prøve at se, om man kunne lave en aftale om, at eleven er ét sted. Og jeg ville nok anbefale pigernes omklædningsrum, hvis det er det, eleven biologisk er. Vi har ikke haft udfordringen i omklædningssituationen, men vi har flere elever, der er født som pige, men identificerer sig som dreng, når de kommer på skolen. Og vi har ikke oplevet endnu, at de har boet på drengeværelse. Det afgøres altid af en snak med forældrene og personen om, 'hvor er du henne, og hvad er din situation nu'. Det er altså ikke os, der pådutter dem, at de skal det ene eller andet, men det viser sig altid i snakken, at hvis de har været en pige og identificerer sig som dreng, så føler de sig alligevel tryggest på et pigeværelse i forhold til at bo privat, sove, stå op og så videre. Så det er ud fra den erfaring, at jeg siger, som jeg gør. Så det er ikke en mulighed, at de kan bruge handicaptoilettet?

gang at bestemme, hvor eleven vil klæde om. Må jeg bestemme, at den pågældende elev alligevel skal klæde om sammen med pigerne? Min skole har ikke nogen holdning eller retningslinjer, jeg kan læne mig op ad. Men jeg har på fornemmelsen, at eleven bare gør det her for at markere sig. Jeg har ikke lyst til at tilbyde eleven at bruge handicaptoilettet, fordi jeg ser det som en vigtig del af elevernes udvikling, at man klæder om i fællesskab med andre. Så hvordan skal jeg håndtere elevens udmelding?

have det okay med, at der var en pige inde i deres omklædningsrum, der så var dreng? Eller som skifter?

Anders: Det er en meget moderne problemstilling. Det er jo lidt som den transseksuelle vægtløfter – må man selv bestemme, om man stiller op ved kvinderne eller herrerne? Men herregud. Snak med klassen, snak med forældrene: Har I noget problem med, at eleven går frem og tilbage? Ej, jeg ved det ikke. Men det kunne være et sjovt eksperiment at se, hvordan det udviklede sig.

Lea: Helst ikke. Men det der med at tage en snak ville på min skole give et meget stort rungende NEJ. Sådan vil det nok også være på en katolsk skole? Anders: På min skole har vi snakket meget om, hvordan skolen, som er katolsk, vil tage imod sådan en der. Og det ved vi jo ikke endnu. Men er der ikke også noget om at have respekt for den her elevs ønske? Hvordan skal læreren sige det, uden at eleven bliver ked af det eller føler, at der ikke er plads til mig her? Lea: Ja, det er et godt spørgsmål.

Lea: Det dér – det er bare dét, jeg frygter allermest. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, hvis jeg lige pludselig står med en elev, der siger sådan. Lige nu har vi svært nok ved bare at få dem til at klæde om. Så lige pludselig at stå med en, som udseendemæssigt er et andet køn end det, vedkommende føler sig som eller mener, at vedkommende er – det, tror jeg, bliver rigtig svært. Ville drengene

12

Signe: Det er faktisk meget interessant, det med at tage den i plenum. Hvis det var en klasse, hvor der var plads til at tale om, hvorvidt det ville være et problem. Så skal man selvfølgelig være opmærksom på, om der er nogen, der føler sig klemt i det. Men som udgangspunkt ville jeg nok prøve at tale med forældrene og barnet om at blive

Anders: Kan man ikke vise det i samtalen med eleven? Være åben, sige, at jeg forstår dig godt, men den skal jeg lige tænke over … så skal vi lige snakke med dine forældre. Sådan er der jo mange situationer, som man står i som lærer, hvor man er i tvivl og sådan lidt ’ææh’ …


Lea: Jeg tror, at det gælder for mange elever, at hvis det her er første situation, hvor de møder en person, der den ene dag er en dreng og den anden dag en pige, så vil de stille spørgsmålstegn ved det. Og så tror jeg, at der helt automatisk vil komme en snak i klassen om, at man skal være tolerant og åben over for det, der er nyt for dem. Så af den grund mener jeg, at man også sagtens kan tage en snak på klassen om det. Signe: Når de skal i svømmehallen, møder de jo faktisk det samme: Der er et pigeomklædningsrum og et drengeomklædningsrum. Og man kan jo godt i samtalen sige, at det handler ikke om, at det ikke er okay, at du gerne vil identificeres sådan, men ud fra praktikken, så… Lea: Hvis det er en offentlig svømmehal, har de jo nogle helt specifikke regler, som vi som lærere ikke kan lave om på. Men hvis det er skolens eget, kan vi jo godt gå ind og lave nogle regler. Anders: Men hvis man som lærer peger på de to omklædningsrum som grunden til, at eleven ikke kan gøre, som vedkommende ønsker, så respekterer du ikke, at eleven prøver at bryde normerne, for så bliver du selv en del af det etablerede ved at pege på: Ja, desværre, der er kun de to her.

der ligger til grund for det her, det er jo en kropsforskrækkelse, der er sket blandt unge mennesker over de seneste 15-20 år eller noget i den retning. Hvor man ikke klæder om sammen længere. Signe: Ja, og det kunne da være dejligt at gøre noget ved det. Lea: Det er SÅ svært. Ellers skulle man sende den videre til kommunen og sige, hvad gør vi her? Det er jeres opgave, det er jeres svømmehal. Hvordan kan vi gøre det her bedst muligt. Og så ville de nok sige: Er hun over syv år gammel, må hun ikke komme ind i det andet rum. Anders: Det kan jeg godt lide, for så står man ikke som lærer og skal tage en brandfarlig beslutning. Så sender man det videre til noget kommunalt, som på ingen som helst måde kan sige ’der er kun to omklædningsrum’, for så ryger de i en shitstorm. Lea: Der er jo kommet alle de her familierum i nogle svømmehaller. Så kunne man sige, at det var en løsning, hvis der er mulighed for det.

Jeg har lidt svært ved at høre, hvad I siger, at den her lærer skal gøre? Signe: Ja, det er heller ikke helt tydeligt.

Eleven ønsker jo bare at have ret til at vælge fra gang til gang, hvor vedkommende vil være. Er det så stort et problem at give lov til? Anders: Ja. Det er mere over for resten af klassen, tænker jeg. Men skal man så tage en snak med klassen og spørge, om det er i orden med dem, at den her elev skifter frem og tilbage? Signe: Ej, drop det der, og put dem alle i det samme omklædningsrum. Det, synes jeg, er løsningen. Vi skal slet ikke have det der opdelte drenge/piger, når de kun går i 4. klasse. Ind i det samme. Sådan.

Anders: Send den videre til kommunen. Lea: Ja, haha, det er en brandgod idé at sende den videre. Anders: Ej, altså. Jeg ville nok tage den face up og lægge kortene på bordet. Nærmest indkalde til et ekstraordinært forældremøde for ikke at få fingrene i klemme i en beslutning, som jeg selv skal tage.

Med den pågældende elevs forældre eller med alle forældre?

Lea: Men så vil jeg bare sige, at alle de, der er religiøse, allerede er stået af der. De kan ikke engang være nøgne over for deres eget køn. Signe: Hmm. Ej, jeg synes virkelig, at den er svær den her.

Anders: Med hele klassen (trækker på det). …. Ej. Jeg melder pas. Det er netop, at fordi der er den her shitstorm, der ligger og lurer. Altså… Det må der simpelthen laves regler om. Hvis det er noget, der begynder at poppe op i klasserne, så bliver lærerne nødt til at have nogle retningslinjer, de kan agere ud fra. For det er nyt, det her.

Anders: Men det er jo ikke en religiøsitet,

Så måske er det faktisk skolens ansvar?

Lea: Ja, det er klart skolens ansvar. Det kan ikke være den enkelte lærers ansvar. Så kan der komme en situation, hvor læreren måske siger op, og så kan der komme en ny lærer, der skal tage ansvar omkring det og handler på en anden måde. Signe: Så vi siger, at der er ikke nogen, der har noget problem med, at personen føler på den måde og har det på den måde, og det vil vi egentlig rigtig gerne imødekomme. Men det er måske ikke en beslutning, vi bare selv kan tage som lærer. Det kræver måske inddragelse af ledelsen også. Og forældrene. Altså – barnet er i 4. klasse. Deler de barnets holdning? Det, synes jeg, er ret afgørende.

Mine elever snaver Kære monopol. Jeg er efterskolelærer, og i de sidste par måneder er det stukket helt af med snaveriet blandt eleverne. De kysser og stikker tungerne langt ned i halsen på hinanden på fællesarealerne og har ingen respekt for deres omgivelser. Sidst jeg kommenterede på et meget forelsket pars mundvandsudveksling, spurgte de bare: Hvorfor er det et problem? Og jeg må indrømme, at jeg egentlig har lidt svært ved at finde argumentet. Men jeg kan bare mærke, at jeg bliver akavet og utilpas, når de ingen hæmninger har. Jeg synes bare ikke, at kysseri og gramseri hører til i fællesarealer. Er det bare mig, der er galt på den? Lea: Jeg synes, at de kan snave lige så meget de vil, men hvis de begynder at sidde og gramse på hinanden, så tag det ind på et værelse. Du boller heller ikke foran folk, vel? Signe: Jeg synes også, at det er okay med snaveriet, men jeg synes stadigvæk også, at det er okay at tage snakken om andre folks grænser. Jo mere dialog, desto bedre, så vi får bevidstgørelse omkring, hvordan det kan

13


opfattes. Det er okay at gøre dem bevidste om, at nogen aldrig har haft en kæreste og synes, at alt det der er nyt område for dem. Og hvis der kommer en stemning, hvor mange samtaleemner handler om sex – og det kan der nemt komme – så synes jeg, at det er okay at tale om, hvilke signaler man sender, hvis man sidder og gramser og snaver. Anders: Altså hvad er klokkeslættet her? Kommer jeg lige ud med morgenkaffen, og ’wooei!’ Alle: HAHAHAHA Ja, det kunne det sagtens være. Det er ikke, at fordi det er sent på aftenen. Det sker også ved højlys dag. Anders: Er det så ikke også bare en smuk, ung kærlighed, man kan gå og glæde sig lidt over? Så er de kærester den ene dag, og så er de lidt nede den anden dag … Jeg synes, det er så sjovt i 9. klasse, det dér. Men for at være helt ærlig, synes jeg, at det er lidt bornert. Vi er tilbage igen til det der med, hvad man lader sig forarge af. Så du ville sige til læreren her: Ved du hvad, det kan du godt klare. Anders: Jeg ville helt sikkert kommentere det fx sådan ’HOLD da op. Ej, hvor kan I godt lide hinanden. Det er dejligt at se’. Jeg elsker at hive det op på et voksent plan, så jeg synes, det er fedt, og så de synes, at det er nederen. ’Ej, jeg elsker bare Drake, han er bare den bedste’ og sådan noget. Man kan godt køre det humoristisk. Signe: Sådan ville jeg også selv have det, men jeg synes, at vi kender til nogle situationer, hvor andre elever synes, at det kan være svært. Lea: Og hvis en lærer har svært ved det, så kan der også godt være nogle elever, som har svært ved det. Signe: Jeg synes også lidt, at det er snerpet af læreren at have det sådan. Men for mig handler det om, om der er andre elever, der finder det svært. Anders: Men det her med de andre elever – er det ikke også en del af livet at se nogen, der har kærester, og øv, det er ikke mig. El-

14

ler se nogen, der har penge, og øv, det er heller ikke mig. De bliver mindet om de ting, de ikke selv har. Men sådan er det jo at være menneske. Signe: Jo, det er det også. Men jeg tror mere, at det handler om konteksten og den stemning, der bliver skabt. Samtalen kan hurtigt dreje sig om, at man har gjort dét og dét i weekenden, og der kan nogle ret hurtigt føle sig forkerte i det, fordi det er nyt land for dem. Der synes jeg, at det er vigtigt at nuancere, at det er vidt forskelligt, hvor man er i den proces. Anders: Men vi er også forskellige som mennesker. Jeg ved ikke, om man med bekymringer for de andre elever kan dæmme op for de følelser. Men kan der være noget i at give plads til, at alle kan være der, og ingen skal føle sig udenfor. Når det netop er på en efterskole, så er det også lidt svært bare at smutte hjem, for det er jo der, man bor. Eller hvad? Signe: Helt sikkert. Af samme årsag må de heller ikke have sex på værelserne. Sex er en kæmpe naturlig del af det at være et ungt menneske, men af hensyn til de andre mennesker, der har deres private gang der og skal bo der, skal de have sex derhjemme. Og det er ikke, at fordi vi ikke anerkender, at vi er seksuelle væsener, og at det fylder enormt meget for mange unge mennesker i den alder. Men det er jo deres private hjem i den periode, og der skal man have lov til at stå op midt om natten i sine trusser og skulle på toilettet uden at møde sin roomie og roomies kæreste i fuld gang. For så er vi inde i intimsfæren. Så vi siger til læreren: Du skal måske tage det stille og roligt i den her situ-

ation, men du kan godt tage en snak med eleverne, især de to her, der især kysser amok, men måske også med hele skolen, fordi der kan komme en god snak ud af, at der skal være plads til alle. Lea: Ja, eller ens kontaktgruppe. Det er jo noget af det, hendes arbejde er: At sørge for, at der er trivsel i hendes kontaktgruppe. Man kan blande sig ret tit, det handler bare om, hvordan man gør det. Signe: Jeg får lige lyst til at sige, at det at blande sig også hurtigt bliver sådan lidt negativt ladet. At blande sig er jo også interesse – altså, at vi vil noget med hinanden, når vi er sammen. Det er det, vi gør, når vi blander os, synes jeg. ■


Syng, spis og snak i hele Danmark hojskolesangbogen.dk/arrangementer

Aarhus Efterskole

Gram Højskole

Ladelund Efterskole

Scenekunsthøjskolen

BGI Akademiet

Grejs Friskole

Liselund Højskole

Snoghøj

Boddum-Ydby Friskole

Grundtvigs Højskole

Livsstilshøjskolen Gudum

Stepping Friskole

Bornholms Højskole

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Musikefterskolen i Humble

Suhrs Højskole

Brandbjerg Højskole

Hestlund Efterskole

Nordfyns Højskole

Sundeved Efterskole

Brejninggaard Efterskole

Hobro Friskole

Nørgaards Højskole

Sæby Friskole

Dejbjerglund Efterskole

Holstebro Friskole

Regnbueskolen

Tommerup Efterskole

Den Rytmiske Højskole

Højskolen Skærgården

Ryslinge Højskole

Uldum Højskole

Efterskolen Smededal

Idrætshøjskolen Bosei

Rødding Højskole

Vejle Idrætshøjskole

Egmont Højskolen

Idrætshøjskolen i Sønderborg

Rønde Højskole

VerdensBørn Grundskole

Egå Ungdoms-Højskole

Idrætshøjskolen Aarhus

Skibelund Gymnastik-

Vestjyllands Højskole

Frijsenborg Efterskole

Jyderup Højskole

& Idrætsefterskole

Viborg Idrætshøjskole

Gerlev Idrætshøjskole

Kalø Højskole

Skanderup Efterskole

Vrå Højskole

15


S KO L E N S O M O P D R AG E R

Hvis skolen bare handlede om, at to plus to giver fire, ville der ikke være nogen grund til at have frie skoler Carsten Hjorth Pedersen

Skolens pegefinger deler vandene Institutleder Carsten Hjorth Pedersen mener, at skolen - især de frie skoler har både ret og pligt til at præge eleverne. Politisk ordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) sætter grænsen, når skolen blander sig i elevernes påklædning.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

16


C

harlotte Broman Mølbæk ville blive tosset, hvis skolen blandede sig i, hvordan hendes tre børn skulle gå klædt. For det er ikke skolens opgave at bestemme, hvordan eleverne skal gå klædt, mener det 43-årige folketingsmedlem fra SF: »Børns påklædning ligger i forældrenes beslutningsrum. Det er ikke en del af skolens beslutningsrum, og derfor skal skolen ikke lave regler for påklædning«, siger hun. Charlotte Broman Mølbæk har som partiets etik-, kultur- og kommunalordfører stillet spørgsmål til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om skolen, som forbød eleverne at gå i crop tops. Sagen udløste en voldsom debat i medier og på sociale medier, og den nåede at få sit eget navn, #croptopgate og #detbaremaver, inden skolens bestyrelse genindførte retten til korte bluser. I Charlotte Broman Mølbæks spørgsmål til ministeren skinner det igennem, at ordføreren ikke mener, at skolen skal blande sig i påklædning eller i opdragelsen af dem: »Hvis skolen bliver udfordret af elevernes påklædning, må den gå i dialog med forældrene. Børnenes tøjstil er forældrenes ansvar«, siger hun. Charlotte Broman Mølbæk understreger, at det hun siger, er tænkt til folkeskoleområdet: »Folkeskolen er fællesskabets skole, og her skal vi alle sammen have lov til at være«. Præmissen er anderledes på de frie skoler, mener hun: »De frie skoler har et værdigrundlag, som forældrene vælger til. Så de der ikke ønsker indblanding fra skolen, må vælge skolen fra«. Tøj viser, hvem du er Charlotte Broman Mølbæk, der er uddannet pædagog, peger på, at tøjet for de unge er en måde at ytre sig på: »De unge bruger tøjet til at kommunikere, hvem de er, og så skal skolen ikke tvinge dem ind i en eller anden 1950-tøjstil. Skolen må respektere de unges individualitet og deres udtryk«. Under alle omstændigheder er det forkert at gribe til forbud mod bestemte former for

tøj, mener SF-ordføreren: »Forbud nytter ikke noget på skolerne. Forbud er udtryk for en ydre styring. Målet med skolen er i virkeligheden, at børnene lærer og udvikler en indre styring, så de selv klæder og opfører sig hensigtsmæssig og socialt. Dannelse er opdragelse Carsten Hjorth Pedersen, der er daglig leder på Kristent Pædagogisk Institut, mener derimod, at skolen er nødt til, har ret til og nærmest pligt til at danne og dermed bevidst præge eleverne. Skolen opdrager, siger han, allerede når den lærer eleverne at sidde stille og række hånden op, og opdragelsen er helt nødvendig for undervisningen. Men skolen har også ret og pligt til at opdrage i situationer, hvor det ikke er en absolut nødvendighed for undervisningen, mener Carsten Hjorth Pedersen: »Vi lever jo i Grundtvigs færdreland og driver skole i hans tradition, hvor vi lærer for livet og ikke kun for skolen. Den danske skole er ikke kun kundskabsformidlende, som for eksempel den franske og japanske. Vi vil mere med vores skole. Vi vil danne«, siger Carsten Hjorth Pedersen og fortsætter: »Hvis skolen bare handlede om at lære eleverne, at to plus to giver fire, ville der ikke være noget behov for frie skoler«. Skolen har et ærinde Carsten Hjorth Pedersen mener, at crop top-gate er et glimrende eksempel på, hvordan og hvornår skolen kan blande sig i for eksempel elevernes tøjvalg: »Skolen kan både forbyde crop tops, fordi det er uhensigtsmæssigt for undervisningen, at eleverne sidder i noget, som ligner en bikinioverdel. Men den kan også forbyde det med henvisning til dannelsen af eleverne som mennesker. Så snart vi taler dannelsen, taler vi opdragelse eller bevidst prægning. Det kan være af sproget, af påklædningen, af adfærden. Men skolen har en ret, ja, næsten en pligt til at præge eleverne«. Carsten Hjorth Pedersen understreger, at opdragelsen af eleverne først og fremmest er forældrenes opgave. Skolens opdragelse har en sekundær funktion. Men omvendt har

Jeg vil ikke blande mig i, hvilke regler skolen skal have. Det er ikke min opgave som politiker. Tilsvarende er det ikke skolens opgave at bestemme, hvordan børn og unge skal gå klædt. Det er forældrenes beslutningsrum ud fra deres værdier og normer Charlotte Broman Mølbæk

skolen en afgørende opgave, og den bør tage den på sig, siger han. Derfor ærgrer han sig også over, at Vejle-skolen så hurtigt droppede sit forbud mod crop tops i undervisningen: »Jeg synes, at skolen havde et ærinde, og jeg mener godt, at den kunne have holdt fast«, siger han. De frie skoler er specielle Både frie skoler og folkeskoler bør tage dannelsesopgaven på sig, mener Carsten Hjorth Pedersen. Men opgaven er mere tydelig og eksplicit på de frie skoler, der netop defineres af deres værdier. Her må skolen definere sit dannelsesmål, så forældrene kan forholde sig til det: »På den måde etablerer skolen en eksplicit eller implicit kontrakt med forældrene, altså ved at definere, hvilken påklædning, adfærd og sprogbrug skolen ønsker fra eleverne«. Det er skolen, der bør definere dannelsesmålet – ikke den enkelte lærer. Og, understreger Carsten Hjorth Pedersen, det er afgørende, at skolens påvirkning af eleverne foregår med respekt. ■

17


Skolehistoriker:

Rollen som opdrager er ikke ny Skolen har altid haft en opdragende karakter, men politikerne blander sig i stigende grad i skolens opgaver, og det smitter af på den lokale skoleledelse og skolebestyrelse.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION SOLVEIG MØNSTED HVIDT

I

sensommeren kom en folkeskole i Vejle ud i et voldsomt stormvejr, da den forbød eleverne at gå i korte bluser med udsigt til det bare maveskind. Men det er langtfra første gang, at en skole blander sig i elevernes påklædning på den måde. I 00’erne forbød en skole i Kolding, at eleverne viste bar mave og lavtaljede bukser og g-streng. Det var hjemsendelsesgrund, påbød skolen, som ville have ”tækkelig påklædning”. I Esbjerg forbød en skole, at eleverne mødte op i hængerøvsbukser, og i København indførte en skole ”gammeldags skole”, som var for de elever, der foruden grimt sprog udviste manglende respekt for lærere eller undervisning. De fik deres eget klasselokale og måtte ikke holde frikvarter med de andre børn. Kigger man tilbage i historiebøgerne, stod der i skoleloven fra 1814, at børnene skulle møde i skole »renlige og sømmeligt påklædte«. Mødte børnene ikke, som loven foreskrev, blev forældrene straffet med en bøde. Og det er ikke nyt, at skolen stiller krav til elevernes påklædning, sprog og adfærd, siger skolehistoriker Ning de Coninck-Smith fra DPU, Aarhus Universitet: »Skolen har altid haft en opdragende karakter«, siger hun. Ning de Coninck-Smith mener dog, at der er en stigende tendens til, at flere og flere har en holdning til skolen. »Staten, Undervisningsministeriet eller politikere blander sig mere og mere i skolen. Og det

18

smitter af lokalt på skolerne og skolebestyrelserne. Der kommer mere oppe fra. Alle vil røre i gryden, der hedder skole, og det får mange til at føle en forpligtelse til at blande sig«, siger Ning de Coninck-Smith og nævner ”Opdragelseskommissionen” i 2018 som et eksempel på skolens indblanding, men også undervisningsministerens seneste forslag om flidsprøver. Ingen klare grænser for skolerne I de fleste tilfælde er danskerne ikke utilfredse med statens indblanding, forklarer Ning de Coninck-Smith og nævner eksempelvis vuggestuernes krav til at de små om at medbringe bleer og gummistøvler, skolernes regler for mobiltelefoner, som i nogle tilfælde bliver inddraget ved tærsklen til skolens matrikel. De fleste accepterer også sundhedsplejerskens besøg og indblanding i familielivet, hvilket også kan betragtes som en markant indblanding fra statens side, som hun siger. Men hvorfor eskalerede debatten om mavebluserne så i sådan et omfang? »Måske er det afledt af regeringens corona-håndtering, hvor mange følte, at nu er staten trådt os for nær. Mange vil gerne opretholde ideen om, at børnene er forældrenes. Familierne er vores. Her skal staten ikke blande sig«, siger Ning de Coninck-Smith. Men hvor går så grænsen for skolens indblanding? »Der er ingen klare grænser, for skolen ændrer sig med samfundet. Og forældre er forskellige. Pædagogik er jo også opdra-

gelse, og vi har helt klare normative forventninger til de studerende. De skal tale ordentligt til os, og det gør de ikke altid«, siger skolehistorikeren om de studerende, hun møder på universitetet. »Der kommer hele tiden en indblanding fra politisk hold, og det smitter af på skolerne og skolebestyrelserne«. ■


Frie Skolers Lærerforening ejer Lån & Spar Gæt, hvor du får mest bank som studerende? Netop. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening ejer du også en bid af os. Derfor giver vi dig 3% i rente på Danmarks bedste studiekonto. Samtidig får du fagrelevant rådgivning, fordi vi kender dig og dine medstuderendes lønforhold og jobudsigter bedre end de fleste. Lægger du vægt på bæredygtige produkter og ansvarlighed, kan du altid få en status i vores årlige bæredygtighedsrapport. Og så kan du i øvrigt beholde fordelene ved studiekontoen i 3 år efter endt uddannelse. Se alle dine fordele på studiekonto.dk Book et møde på studiekonto@lsb.dk eller 3378 1948. Det med småt For at få Danmarks bedste studiekonto skal du samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får 3% i rente på de første 20.000 kr. – derefter 0%. Du skal betale negative renter, hvis dit samlede indlån overstiger 100.000 kroner. Du får studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering.

Vælg en studiekonto hos Lån & Spar og få det hele med: 3% i rente på de første 20.000 kr. Kassekredit på op til 50.000 kr. med kun 5% i rente Visa/Dankort og Mastercard med samme pinkode StudieOpsparing med 0,05% i rente Gebyrfri hverdag, når du hæver eller veksler Søg nemt og hurtigt via mobilen Download app’en Zapp og søg om en studiekonto.

Du kan have studiekontoen i op til 3 år efter endt uddannelse. Hvis du bruger hele din kassekredit på 50.000 kr., vil det koste dig 625 kr. i omkostninger efter tre måneder. Stiftelsesomkostninger 0 kr., debitorrente (var.) 5,09%, ÅOP 5,09%. Efter tre måneder skylder du 50.625 kr. Kreditten er gældende indtil videre og uden faste afdrag. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 9. maj 2019. Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og se mere.

09.09.2021 16.47

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

FSL_210902_Studie-C_189x127.indd 1

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 19


Kasper Winther er 33 år og uddannet cand. mag i pædagogik. Han elskede sit job som højskolelærer, men skiftede job efter godt fire år, hvor han følte sig stresset og udbrændt.

HØJSKOLELÆRER BRÆNDTE UD:

Kasper håber, at arbejdsvilkårene bliver bedre Kasper Winther nåede at være højskolelærer i godt fire år. Nu har han forladt sit drømmejob og fundet en anden branche – højskolejobbet tog for meget af ham.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO CHRISTIAN ALS

20


D

et er ikke en let historie at fortælle for Kasper Winther. For jobbet som højskolelærer var hans drømmejob. Han nåede at være i det i godt fire år, før han måtte give op og sige farvel til en elsket beskæftigelse. Problemet var, at han hverken kunne leve af eller holde til at være ansat i en stilling på 65 procent, hvor han arbejdede markant flere timer, end han var ansat til. Det tærede på ressourcerne, så der hverken var tid eller overskud til at være selvstændig og have et firma ved siden af. »Min oplevelse er, at jeg har været rigtig meget på. Jeg har været til rådighed hele tiden. Selvom man har færre undervisningstimer, når man er deltidsansat, så er der stadig mange vagter, mange møder og et stort planlægningsarbejde, som man skal og gerne vil være med i«, fortæller Kasper Winther og nævner opstart og afslutning af hold hvert halve år, mange små projekter, arbejdsopgaver, ekskursioner, rejser og kommunikation på kryds og tværs, mails i ferier og weekender og møder flere gange dagligt – ofte spontant. Alt sammen er det helt almindelige forhold på en højskole, som Kasper Winther si-

ger, men han sidder tilbage med en oplevelse af, at midlerne ikke stemmer overens med opgaverne. »Man er projektleder for en masse små projekter på en højskole og samtidig er man omsorgsperson for unge mennesker med en masse psykisk sårbarhed. De bor på skolen, og alle deres følelser vælter frem. Der er et stort emotionelt arbejde, og man giver meget af sig selv. Der er ikke bare et pensum, du kan køre igen og igen«, siger Kasper Winther. Bekymret for højskolen Han siger det højt, fordi han er bekymret for hele højskolebevægelsen og for sine kolleger på højskolerne, og fordi han mener, at der skal fokus på rammerne, vilkårene og lønnen. Han har ikke lyst til at kaste med sten mod en verden, han holder meget af, og derfor forsøger han også at give konstruktiv kritik og påpege, at de generelle vilkår for højskolelærere er urimelige. »Jeg har lyst til at give feedback til hele højskoleverdenen. Jeg fornemmer, at der bliver ansat mange økonomifolk som forstandere, og de kører det meget efter taxameter-logik, hvor man får en time i regnearket for at

møde ind til et møde på en time eller fire timer for at møde ind i en aftenvagt fra klokken 16-20, men hvad så, når man sidder og lytter til en grædende elev, når man faktisk har fri og er på vej ud ad døren?«, spørger Kasper Winther. »Der kan godt være en tendens til, at man opfatter ydertimerne, hvor man har samvær med eleverne, som om det bare er hygge, men det er jo faktisk også hårdt arbejde. Især i dag, hvor eleverne kommer som overbebyrdede senmoderne individer, der falder fra hinanden og mistrives. De har brug for et menneske, der ser dem og giver dem rum til at få ro på. Og så er det svært at tjekke ud klokken 20, og nogle elever reagerer også på det. Vi mister noget af det, vi kan på højskolerne, hvis vi bare er nødt til at gå for at have fokus på timerne«. Unge og energiske kolleger Kasper Winther ville gerne have været fuldtidsansat på højskolen, for så skulle han ikke også have varetaget et andet job ved siden af, men højskolen havde ikke budget til fuldtidsansættelse. Samme udfordring ser han mange af sine

Kaspers historie er langt fra enestående Sigrid Lauenborg Dahl er forkvinde for højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening, og hun er ikke overrasket over Kasper Winthers historie og kalder hans beskrivelse for vilkår, der går på tværs af mange højskoler. »Jeg tror, at mange højskolelærere kan genkende det, Kasper beskriver, men det er de færreste, der tager bladet fra munden og blander sig i debatten. Det rigtigt, at der er mange unge højskolelærere, som kommer ud og giver den maks gas, brænder ud og søger et andet sted

hen – eller gør det, fordi jobbet ikke hænger sammen med familielivet, når de får børn«, siger Sigrid Lauenborg Dahl. Hun peger dog på, at mange højskolelærere selv har været med til at skabe en kultur, hvor man er meget til stede på skolen, og hvor idealet er højskolelæreren, der altid er til rådighed. Og det kan blive forstærket af, at man mange steder kun tæller undervisningstimerne. »Mange har svært ved at se sig selv som lønmodtagertypen, der tjekker ind og tjekker ud. Og det

kan både være godt og ondt. For mange er det en livsstil at være højskolelærer, og derfor kan arbejdstiden også let skride«, forklarer Sigrid Lauenborg Dahl og nævner de deltidsansatte, som især kan blive klemt: »Det er svært at vide, hvad man ikke skal lave som deltidsansat. Der kan nemt være en forventning om, at man stadig kommer til alle møderne, alle festerne osv. Det er man nødt til at snakke om lokalt, hvis man har mange deltidsansatte«, siger udvalgsformanden. ■ MSO

»Mange nyuddannede lægger hele deres liv på højskolen, men når de brænder ud eller får børn, så søger de et 8-16-job, og det er ærgerligt«. Sigrid Lauenborg Dahl

21


højskolekolleger stå i. Det erfarede han blandet andet på HPU – Højskolepædagogisk Uddannelse – hvor tid blev fremhævet som en stor udfordring. »Der er en tendens til, at der bliver ansat mange unge og nyuddannede mennesker uden børn på højskolerne. Måske bare i en deltidsstilling. De kommer friske og med en masser energi, fordi de håber på en fastansættelse. De vil gå langt for at gøre lidt ekstra, og sådan havde jeg det også selv. Men vi er også en ekstra sårbar gruppe, som nemt brænder ud, ligesom jeg selv gjorde«, fortæller Kasper Winther. Da han første gang fik fornemmelsen af at være udbrændt, eksperimenterede han i en periode med at give så lidt som muligt af sig selv, når han mødte på arbejdede - snakkede så lidt som muligt med eleverne og engagerede sig så lidt, som han kunne slippe afsted med. Det hjalp på symptomerne, men det var en utilfredsstillende tilgang. »Det kunne jeg heller ikke være i, for det var ikke derfor, jeg var blevet højskolelærer. Jeg

vendte tilbage til passionen og gav af mig selv, overskred mig selv på alle mulige måder ud fra tanken om, at der var nogen, der havde brug for mig, og at så ville der sikkert også komme noget til mig en dag«. En befrielse og et tab I dag er Kasper Winther ansat på en kommunal institution og arbejder med kriminalitetstruede unge mennesker. Han har faste mødetider og ved, hvornår han skal møde, og hvornår han har fri, og der forventes ikke noget af ham derimellem. Det er en stor befrielse for ham, at der er styr på timeregnskabet, klare forventninger, opgaver og rammer. Derfor oplever han også kontrasten til sin tidligere ansættelse endnu større. »Det er et stort fagligt tab for mig, at jeg ikke er højskolelærer mere, men jeg nyder, at strukturen og rammerne er nemme at forstå og være i. Jeg har fået en helt anden ro på min hverdag, og mit nervesystem falder mere til ro. Jeg holder rent faktisk fri nu, for jeg behøver ikke at tage arbejde med hjem«. ■

Som højskolelærer bidrager du med dit liv og din personlighed. Det er ikke bare din faglighed, du tager med på arbejde. Hvis du gør det, så er du en dårlig lærer. Du er nødt til at give noget af dig selv, og derfor er det også vigtigt, at man passer på lærerne Kasper Winther

HØJSKOLEFORMAND:

»Et timeglas eller et stopur passer ikke til vores skoleform« Lisbeth Trinskjær er formand for Folkehøjskolernes Forening, og hun er glad for Kasper Winthers feedback til højskolerne. Hun er egentlig heller ikke uenig med ham, for hun anerkender, at højskolelærerjobbet kan være svært at balancere. »Han har ret i, at når man arbejder med ild og hjerte og en kæmpe ambition om at forvalte elevernes ophold godt, så skal man være ekstremt opmærksom på, hvordan man går balancen – både som medarbejder, leder og bestyrelsesmedlem i højskolerne«, siger hun. Men når Kasper Winther efterlyser klare rammer for arbejdsti-

22

den, slipper enigheden delvist op. »Jeg tror ikke, der er nogen på højskolerne, der synes, det kunne være fedt, hvis vi kører med et stempelur, for, hvornår man egentlig er på arbejde? Der er så mange gråzoner som højskolelærer«, siger hun. »Vi taler for eksempel ikke om fuldtid, vi taler om et virke. Det er et helt andet univers. Men vi skal selvfølgelig passe på, at det er bæredygtigt og ikke bliver for svært at være i«, siger hun og opfordrer til, at man taler mere om, hvordan der kan skabes pauser og oaser til refleksion, udvikling og tid til fordybelse, som hun ved, at mange høj-

skolelærere efterlyser tid til. »Vi skal finde på noget, der passer til vores skoleform, og det er ikke et timeglas eller et stopur«. Men hvorfor kan man ikke tale om faste rammer og 37 timer som højskolelærer? »To ting: Det har vi ikke lyst til, for det ville også gøre noget ved selve formen og vores faglighed, og så er det grænseløse arbejde svært at regulere«. Men det kan man på andre skoleformer? »Der er masser af ting i et højskolelærerliv, man ikke kan tælle. Det er det mest udfordrende. Man-

ge højskolelærere vil sige, at der er en åben kanal for forberedelse meget af tiden. Man kan få ideer til undervisning, når man står under bruseren, læser avisen, læser bøger, ser film, eller når man hører musik«. Hvis man kan holde styr på arbejdstimerne på en efterskole, kan man så ikke også på en højskole? »Til efterskolerne er der den meget markante forskel, at de har et curriculum. De har noget, de skal undervise i. Det har vi ikke. Højskolelærerne skal selv udvikle undervisningen og opfinde den forfra. Det er ikke let at indfange og måle i tid«. ■ MSO


NOTER Pris uddeles for dannelse og oplysning på sociale medier Årets tema for Severin-Prisen er oplysning og fokuserer udelukkede på skolernes brug af sociale medier. Har din skole gjort en særlig indsats for at understøtte livsoplysning og dannelse med brugen af sociale medier, så kan du nu indstille skolen til Severin-prisen, som i år gives for godt og dannet indhold på sociale medier. Juryen udgøres af Elsebeth Gerner Nielsen, generalsekretær for Folkehøjskolernes Forening, Anne Mette Thorhauge, medieforsker ved Københavns Universitet samt Rasmus Anker Rysgaard, kommunikationsrådgiver. Der kan indstilles kandidater frem til onsdag 29. september. Se mere på vostok.dk/severin-prisen. ■ MSO

Frie Skoler vil gerne høre din mening I slutningen af september modtager du et spørgeskema i din mailboks. Spørgeskemaet kommer fra magasinet Frie Skoler, som gerne vil have din mening om medlemsmagasinet, så vi har mulighed for at forbedre det. Vi håber, du vil besvare spørgsmålene, som primært handler om bladets indhold, og hvad du kunne ønske dig mere eller mindre af. Spørgeskemaet bliver sendt ud i løbet af uge 37 og 38, og blandt alle besvarelser trækker vi lod om tre bogpakker til en værdi af 500 kroner pr. stk. Du sammensætter og vælger selv indholdet i din bogpakke. Frie Skoler takker på forhånd mange gange for din besvarelse. ■ MSO

Vil du være med i et læserpanel? Har du en holdning til, hvad magasinet Frie Skoler burde skrive mere eller mindre om? Må vi spørge til din mening, når vi sender et nyt blad på gaden? Må vi teste en ide på dig? Så er det måske dig, Frie Skoler søger til et frivilligt panel af lærere, der vil være med til at gøre magasinet Frie Skoler bedre. Som deltager bliver du ikke indkaldt til fysiske møder, men vi vil gerne have lov til at sende dig en mail eller ringe til dig en gang i mellem. Du forpligter dig ikke til tidskrævende møder eller til at skulle forberede dig, men du får mulighed for indflydelse

Vil du være med, så skriv til redaktør Mette Søndergård på mso@frieskoler.dk.

23


FORENINGENS SIDER

KEND DIN LOYALITETSPLIGT FORMAND FOR KREDS 8 LYKKE SVARRE

S

om lærer på en fri skole ha r du i k ke sa m me mulighed for at ytre dig om forhold på din skole som folkeskolelærere og andre offentligt ansatte. Det skyldes, at vores skoler som selvejende institutioner sidestilles med, hvad der gælder for private virksomheder, når det gælder loyaliteten. Det betyder, at du såvel internt som eksternt skal opføre dig loyalt over for din arbejdsplads. Du må derfor ikke komme med udtalelser eller videregive informationer, som kan skade din skoles omdømme eller forretning. Vurderer skolen, at du optræder illoyalt,

24

kan det betyde en tjenestelig samtale og i værste fald en fyreseddel. I dagligdagen har det betydning for, hvordan du håndterer de situationer, hvor du er uenig i ledelsens beslutninger, ser anderledes på en konflikt med en elev, ikke føler dig bakket op af lederen i en konkret sag, oplever at nogle kolleger forfordeles osv. Vi kender alle til situationer, hvor tingene ikke bliver løst på en optimal måde. Hvilke veje kan du som lærer gå, når du står i den situation? Der er flere muligheder. Skolens samarbejdsudvalg er et oplagt forum til at drøfte og finde fælles løsninger, aftale klare rammer og udarbejde personalepolitikker på de områder, som udfordrer jer på skolen. Som så meget andet her i livet skabes de bedste rammer i fredstid. Brug din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, der i kraft af deres tillidshverv er beskyttet og har lettere ved at tage fat på udfordringerne. Det er i samarbejdsudvalget, at I kan formulere retningslinjer for forældresamarbejdet, for samarbejdet internt på skolen, og det er stedet, hvor I for eksempel kan diskutere skolens budget. I forbindelse med budgettet

og skolens økonomi generelt gælder loyaliteten forstået på den måde, at du ikke uden for skolen må kommentere skolens økonomi på en måde, der kan skabe tvivl om skolens mulighed for at drive skole. Det gælder også tillidsvalgte. De er også underlagt loyalitetskravet. Du kan rejse en sag på et lærermøde, ligesom du kan bruge et møde i jeres faglige klub til at sætte et problem på dagsordenen. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at selv interne møder kan skabe problemer med loyalitetsforpligtelsen. Det er ikke ligegyldigt, hvordan du formulerer dig, hvis der er gnidninger på din skole. Hvis I som lærergruppe ønsker at informere skolens bestyrelse om en given problemstilling, går vejen via jeres leder. I må ikke gå direkte til bestyrelsen – hverken mundtligt eller skriftlig. Det kan blive betragtet som illoyalt over for den ledelse, bestyrelsen har ansat. Henvendelser skal gå gennem ledelsen, også selv om man ikke er enig og måske føler, at netop ledelsen er problemet snarere end løsningen. Et helt særligt område, hvor du som lærer skal have et særligt fokus, er underretninger. Du har som lærer en skærpet underretningspligt. Det betyder, at du per-

Det er ikke ligegyldigt, hvordan du formulerer dig, hvis der er gnidninger på din skole. LYK K E S VA R R E

sonligt har pligt til at underrette myndigheder, hvis du har mistanke om svigt, misbrug eller er bekymret for elevens trivsel og udvikling. At underretningspligten er personlig betyder, at du skal underrette, også hvis ledelsen ikke ønsker det. En bekymring for, om ledelsen vil betragte en underretningen som illoyal adfærd, må aldrig få dig til ikke at underrette. Hvis du kommer i klemme mellem loyalitetskravet og underretningspligten, er det vigtigt at tage kontakt til sekretariatet og få råd om, hvordan du kommer videre. Udfordringen omkring underretning er et dilemma, som kalder på en større drøftelse. Foreningen arbejder på forskellige fronter på at sætte fokus på problemstillingen. ■


KREDSNYT

KORT NYT FRA FORENINGEN I N D KA L D E LS E T I L R E PR Æ S E N TA N TS KA B S M Ø D E T 202 1

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebookside.

KREDS 2

30. sep.-1. okt.: TR-træf kl. 10.00 torsdag til 14.00 fredag på Knudhule Badehotel i Ry. KREDS 3

14. oktober kl. 16-19: Kursus for nye medlemmer om løn og arbejdsforhold med efterfølgende middag, Hotel Scandic, Herning. 28. oktober kl. 17-21: Formøde til rep. møde for alle medlemmer, Pejsegården, Brædstrup kl. 17 -21. Her vil kandidater til både formandsog næstformandsposten i foreningen holde et oplæg, og der bliver mulighed for debat. 11. november: Møde for AMR om den nye bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. 19. - 20. november: Medlemstræf - tid, sted og invitation udsendes senere. KREDS 6

30. september kl. 14-20.30: TR-netværk, formøde og foredrag. Netværksmødet er for TR’ere, formøde, spisning og foredrag er for alle medlemmer. Afholdes på Karrebæksminde Fjord, Karrebæksminde.

Der indkaldes hermed til Frie Skolers Lærerforenings ordinære repræsentantskabsmøde den 4. og 5. november 2021. Mødet, som afholdes på Hotel Nyborg Strand, begynder torsdag den 4. november klokken 15.00 og slutter fredag den 5. november senest klokken 18.00. Tillidsrepræsentanterne mødes dog allerede torsdag den 4. klokken 9.30 til deres faglige efteruddannelsesmodul. Hvis du har forslag, som du ønsker, repræsentantskabet skal behandle, skal sekretariatet have dem senest torsdag den 7. oktober 2021. Kandidater, der stiller op som formand eller næstformand for foreningen, skal også anmelde kandidaturen og sende deres stillerliste så sekretariatet har det senest den 7. oktober 2021. Forslag, anmeldelser og stillerlister sendes som pdf-dokumenter til fsl@fsl.dk. Du kan følge med i, hvilke forslag der kommer, hvordan programmet udvikler sig, om der er nye kandidater og så videre på www.fsl.dk/rep21. Her finder du også en skabelon til stillerlisterne. ■ MHV

sendt sammen med magasinet Frie Skoler. Det kostede mange træer livet – til skade for klimaet. Derfor besluttede hovedbestyrelsen, at 2021-mødet skal være så papirløst som muligt ■ MHV

A R B E J D ST I D S M Ø D E R

kale samarbejde på den nye arbejdstidsaftale. Desværre ønsker hverken Friskolerne eller Foreningen af Kristne Friskole at arrangere sådanne fællesmøder. Derfor arrangerer Frie Skolers Lærerforening en række møder, hvor foreningen kan klæde tillidsrepræsentanterne på friskoler og kristne friskoler på til den kommende opgave. ■ MHV

E R I KA L E N D E R E N BERETNINGEN LIGGER ONLINE

Fra onsdag den 22. september kan du klikke dig ind på www.fsl.dk/ rep21 og læse hovedbestyrelsens beretning til repræsentantskabet. På hjemmesiden finder du også foreningens regnskab og budgetforslaget for 2022. Og – i øvrigt – alt det formelle om og til repræsentantskabsmødet. Tidligere blev materialet ud-

De møder, Frie Skolers Lærerforening og skoleforeningerne sammen holder om arbejdstidsaftalen, ligger nu i kalenderen (se dem på www.fsl.dk). Det er skoleorganisationen og dermed skolens leder, som står for tilmeldingen og det praktiske. Det er hensigten, at skolens leder og tillidsrepræsentanten sammen deltager i mødet. Møderne skal forberede det lo-

25


FORENINGENS SIDER

?

Spørgehjørnet Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som andre medlemmer også kan have glæde af.

Jeg lider af en kronisk sygdom, som gør mig træt i hverdagen. Jeg har svært ved at klare mit arbejde, og jeg overvejer at snakke med min leder om nedsat tid. Hvad skal jeg være opmærksom på? Svar: Der er mange forhold, du skal være opmærksom på, når du overvejer nedsat tid af helbredsmæssige grunde. Hvis du ikke længere kan arbejde fuld tid, kan du sygemelde dig delvist, så du får tid til at finde ud af, hvordan du bedst indretter dig på den nye situation. Du har ret til din fulde løn under sygdom. En aftale om nedsat tid medfører som udgangspunkt, at lønnen og indbetalingen til din pension bliver mindre. Nedsat tid kan derfor have store konsekvenser for din økonomi både i arbejdslivet, og når du går på pension. Frie Skolers Lærerforening kan rådgive dig, så de negative konsekvenser af en aftale om nedsat tid minimeres, og du bør derfor altid kontakte os for rådgivning, inden du laver aftale med din leder om nedsat tid. Venlig hilsen Bettina Nielsen, konsulent.

26

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk Journalist • Simone Kamp (SKA) • ska@frieskoler.dk Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 9 - uge 43 / Nr. 10 - uge 47 2021 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.796 stk. • 2020 • Oplag kontrolleret af DMO

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15


FORMAND Lærer Morten Kvist Refskov HOVEDKONTOR Kompagnistræde 32 Postboks 225 1208 København K Tlf: 7010 0018 Fax 3314 3955 www.laka.dk KONTAKTOPLYSNINGER Regionskontorerne har kun åbent for personligt fremmøde efter aftale Du kan booke aftale med din job- og karrierekonsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os

REGIONSKONTORER ODENSE Klaregade 7, 1. 5000 Odense C · Tlf: 7010 0018 ESBJERG Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg · Tlf: 7010 0018 ÅRHUS - RISSKOV Ravnsøvej 6 8240 Risskov · Tlf: 7010 0018 AALBORG C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg · Tlf: 7010 0018 KØBENHAVN Hestemøllestræde 5 1464 København K · Tlf: 7010 0018 ÅBNINGSTIDER I KØBENHAVN Mandag - torsdag: 09.00–15.30 Fredag: 09.00–14.30

lærernes a•kasse tlf: 7010 0018

27


HØJSKOLELÆRER OM KLIMAKRISEN:

»De unge er i vildrede. Hvad kan vi reelt gøre, spørger de« Bæredygtighed har længe været et fokuspunkt for højskolerne både som værdisæt og undervisningsfag. Men står det til højskolelærer Jeppe Graugaard, skal børn lære om klima allerede fra indskolingen.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

»Hvis roden til problemet handler om den måde, vi er i verden på, så handler det jo om at prøve at gøre noget andet«, siger Jeppe Graugaard, der underviser i faget ’Kloden Kalder’ på Ry Højskole.

28


B

æredygtighed. Ordet er flyttet ind som samtale, fag og stemning på højskolerne gennem årene, så efterhånden alle højskoler har noget med bæredygtighed, de kan bryste sig af. Men hvorfor? Interessen ligger i højskolernes DNA, fortæller Jeppe Graugaard, der er uddannet MSc Climate Change og ph.d. ved University of East Anglia i England. I dag arbejder han som højskolelærer på Ry Højskole, hvor han blandt andet underviser i faget ’Kloden Kalder’. »Mange højskoler har lange traditioner for bæredygtighed. Vi har et kæmpe handlerum og mulighed for at eksperimentere med natursyn og kommende alternativer. Og så har vi ikke et egentligt pensum at undervise i, så dermed er vi frie til at gå ind i den pædagogiske udfordring med naturrelationen og klimarelationen«, siger Jeppe Graugaard. »Men… jeg synes jo, at undervisning i bæredygtighed bør starte i indskolingen, for viden om bæredygtighed er mere aktuelt end nogensinde«. Frie Skoler har stort potentiale I starten af august 2021 satte en 3000-sider lang klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC en tyk, fed streg under, at klimaet er under maksimal belastning, og at den globale opvarmning utvetydigt skyldes menneskelige aktiviteter. »I min optik har vi ikke formået at danne mennesker til at forstå eller handle på klimakrisen. Derfor skal undervisning, der sigter imod at skabe en bæredygtig dannelse, være noget, der starter i den allerførste sammenhæng, hvor vi tænker dannelse af børn. Når jeg møder de unge i min undervisning, mærker jeg fraværet af den her dannelse. De er rådvilde. Og det er ikke et dannelsesansvar, højskolerne kan stå alene med. Her har netop de frie skoler et kæmpe potentiale i forhold

til at præsentere børn tidligt for bæredygtighedens problematikker«, siger han. Klimaangst rammer unge Ifølge miljøforskeren er der sket en stor samfundsmæssig udvikling inden for blot de seneste fem år, når man ser på prioriteringen af at tale om emnet bæredygtighed. For tre år siden havde Jeppe Graugaard sin første elev med klimaangst. Siden har han mødt flere unge mennesker, der føler skam og skyld på et eller andet plan over at være »en del af et højforbrugssamfund, der har kørt jorden ud over afgrunden uden at gøre noget ved det eller efterlade et handlerum«. »De fleste unge har ikke lyst til at kigge på det - de har lyst til frirum, glæden og hinanden, så det ligger ikke til højrebenet at beskæftige sig med klimaproblematikken under et højskoleophold. Men samtidig kan jeg mærke, at de unge er i vildrede. Hvad er status, og hvad kan vi reelt gøre, spørger de. De har ikke lært at være, tænke og handle i den krise, vi står overfor«, siger Jeppe Graugaard. Hvis man tager klimakrisen alvorligt og kigger på videnskaben og de forandringer, der er i gang lige nu – så kommer det nemlig hurtigt derhen, hvor vi ikke er i stand til at opretholde vores samfund, som vi kender det. »Og så er det svært at vide, hvor man skal tage fat uden at føle afmagt. Det er en hjertesorg, når man får at vide, at den fremtid, man troede, der var, ikke er der længere«, siger han. Drop udglatningen Jeppe Graugaard ved godt, at det kan være svært at snakke med børn om klimaforandringer. Hans 6-årige søn kom forleden og spurgte, hvorfor det egentlig er, at det bliver varmere om vinteren. Det havde han hørt sin far snakke om. »Og det havde jeg da ikke umiddelbart

lyst til at snakke med ham om«, siger højskolelæreren. Så hvordan søren skal de snakke om det i skolen, hvis de emner skal tages op? Nogle vil mene, at det er for vildt et perspektiv for børn at forholde sig til, og at de bliver triste af det. Det forstår Jeppe Graugaard godt. »Men man skal tage alvorligt, at det er ægte følelser, børnene står med«, siger han. Første skridt mod at klæde børn og unge bedre på kan være så enkelt som at validere de følelser, de unge har, fortæller højskolelæreren. Der er nemlig ikke noget værre end at få følelsen af, at ens følelser ikke er ’rigtige’ eller berettigede – og det uanset, om man er barn, ung eller voksen, fortæller højskolelæreren. »Det vigtige er, at i stedet for at glatte ud og sige, at alt nok skal blive godt igen, så skal man sige: ’Det kan jeg godt forstå. Og ja, det er vildt, og vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå. Men der er meget, vi kan gøre’. Og så kan man snakke om naturrelationen, som er det, krisen har rod i«, siger Jeppe Graugaard. I faget ’Kloden Kalder’ kan han finde på at lade højskoleeleverne dyrke østershatte på skolens kaffegrums eller tage dem med ud og se, hvordan man kan bygge og bo bæredygtigt i fx Tinyhouses, som er blevet populært blandt især unge mennesker. »Det gør en forskel, at eleverne kan mærke, at man kan gøre de her ting. Hvis roden til problemet handler om den måde, vi er i verden på, så handler det jo om at prøve at gøre noget andet«, siger højskolelæreren. ■

OM  Jeppe Graugaard underviser bl.a. i faget ”Kloden Kalder” på Ry Højskole om global økologi og alternativerne til forbrugssamfundet, og han har netop udgivet en illustreret vejledning til et undervisningsforløb. Se mere på klodenkalder.com.

29


Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Egen bus

Fly / Rutebus

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.125,- 3 dg./2 nt. | Bus | kr.

695,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.040,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr.

825,-

4 dg./3 nt. | Flixbus | kr. 925,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.948,-

935,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr.

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.663,-

Barcelona Paris

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.545,5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.895,-

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.425,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.850,-

Krakow

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.898,5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.198,-

Bruxelles

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.420,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.545,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.420,-

6 dg./3 nt. | Bus*| kr. 1.635,*Kør-sammen-bus

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB via Padborg. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk


Store oplevelser - tæt på! Få et tilbud på jeres næste skolerejse ganske uforpligtende. Vi sammensætter tilbuddet 100 % ud fra netop jeres ønsker. I denne særlige tid er det oplagt at overveje en studietur til et af de nære rejsemål, som kan nås med bus eller tog.

Oplev Berlin

Inkl. 2 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

848

Oplev Troll Aktiv Inkl. bl.a. 3 overnatninger, aktivprogram, færge t/r og morgenmad Fra kr.

1.948

Fuld tryghed

Når du køber skolerejsen hos et rejsebureau, så får du en helt unik tryghed og sikkerhed. Pakkerejseloven giver jer ret til gebyrfri annullering hvis Udenrigsministeriet skulle fraråde rejser lige op til afrejse.

Oplev Harzen

Inkl. bl.a. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.848

Juliane, Christian & Sanne er dine rejserådgivere juliane@alfatravel.dk christian@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 04 21 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Bornholm Inkl. 4 overnatninger og morgenmad

Fra kr.

1.148


Pelle Stryhn bag sin atabaque-tromme, som han bruger til capoeira og rytmik. Her sidder børnene og strækker ud, mens de tæller til 20 på portugisisk. På sigt skal de kunne sidde med strakte ben og nå fødderne.

PELLE STRYHN 38 år, lærer og tillidsrepræsentant på Park Allé Privatskole i Brøndby, hvor store dele af undervisningen og hverdagen på skolen er bygget op om værdierne i kampkunst. Han bor i Hvidovre med sin kone Milica og Viola på 2 år, Villum på 7 år og Bastian på 13 år. Pelle underviser i kampkunst, idræt, musik og førstehjælp, og han har sit eget firma CphSundhed, hvor han også underviser i kampkunst, rytmik, bevægelse og førstehjælp. Han er uddannet ambulancebehandler.

32


ET

24

G

Kampkunstlærer

N

M

ED

EN LÆR

ER

PELLE STRYHN FORTALT TIL PETER KROGH ANDERSEN / PKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

06.00 Hele familien står altid tidligt op, så vi kan spise morgenmad stille og roligt sammen. Jeg er morgenmenneske og hygger mig i de tidlige timer - særligt når jeg selv kan bestemme tempoet. Viola ser en tegnefilm, Villum går tur med hunden, og jeg smører madpakker. 07.30 Jeg afleverer Viola i vuggestue og Villum i skole, inden jeg cykler over på min skole. Her er der lige tid til at forberede den første time: idræt med mellemtrinnet. 08.20 Eleverne i 5., 6. og 7. klasse skal løbe, og vi spiller musik for dem, mens jeg forsøger at motivere dem ved at kommentere deres løb. Jeg bruger deres navne, så de alle sammen føler sig set: “Her kommer Jesper løbende…”. Nogle af de elever, som kan præstere lidt mere, end de gør, presser jeg en smule - med et smil på læben. 9.40 Et hurtigt bad inden jeg evaluerer timen med de to andre lærere. Vi var lidt spændte på, om vi kunne få eleverne til at løbe, men det gik rigtig godt, så vi roser hinanden. Om et halvt år skal eleverne igen løbe, og så kan vi se, om der er forbedring eller forværring. Bare for sjov.

10.05: Efter dagens første frikvarter er der kampkunst med 9. klasserne. Vi træner vores dojo-kun, som er japansk og betyder ‘regler i træningshallen’. Sammen med faglighed og medborgerskab udgør dojo-kun skolens værdigrundlag. Dojo-kun er en form for etisk regelsæt med fem elementer, der på sin vis svarer til almen dannelse: søg den perfekte karakter (fx ydmyghed og disciplin), ærlighed, stræbsomhed, respekt og selvkontrol. Det er ikke altid lige let at motivere eleverne i 9. klasse, men i dag arbejder de på deres videoprojekt, hvor de skal forklare, hvad kampsport er på Park Allé Skolen, og de virker til at synes, det er sjovt. Der er en god stemning. 10.50 Før frikvarteret har jeg TR-tid, som i dag mest handler om at få kolleger meldt ind i fagforeningen. 11.35 I spisefrikvarteret snakker vi lidt om, at jeg skal giftes på lørdag, men ellers handler det om nogle af drengene i 4. klasse, der har været oppe at toppes i spisepausen. Jeg aftaler med de andre lærere, at jeg laver lidt rytmik med klassen, før vi går videre med kampkunstsundervisningen. Det viser sig at virke.

12.15 4. klasserne øver Maculelè (stokkedans). Dansen foregår oprindeligt med macheteknive - men det tør vi ikke med eleverne - og stammer fra de afrikanske slaver i Brasilien. Når de havde pause fra at hugge sukkerrør, sang og dansede de med knivene, mens de lavede dramatiske bevægelser. Eleverne er dygtige, og selv om at det vi laver, ikke er på et super højt niveau, så skaber det samhørighed, når børnene laver bevægelserne synkront. Det er fedt. 13.00 En ny kollega og 3. klasserne kommer ned i dojoen (træningssalen). Eleverne på vores skole lærer om dojo-kun allerede i 0. klasse, og det er sjovt at se, hvor meget de allerede kan, når de når til 3. klasse. 14.00 Team-møde. Vi snakker om et kommende forældremøde, hvor vi skal lave nogle øvelser med forældrene, så de også forstår grundprincipperne i dojo-kun. Vi forsøger generelt at få forældrene til både at forstå og bruge principperne derhjemme. Og så taler vi om, hvordan vi kan få forældrene mere involveret, så det bliver deres møde og ikke vores.

ger jeg bilen tilbage til skolen sammen med Villum og Bastian. Jeg skal undervise i capoeira. Klokken 17 til 18 er det for de 7 til 10-årige, hvor Villum træner med, og Bastian hjælper, og fra klokken 18 til 19.30 er det voksenundervisning, hvor Bastian træner med, mens Villum hygger og leger og spiser sin aftensmad. Det gør vi hver tirsdag og torsdag, og selv om jeg godt kan mærke på min krop, at jeg bliver ældre, så bliver jeg aldrig træt af det. At være kampkunstlærer er det fedeste i verden. 20.08 Vi er hjemme igen. Drengene tager et bad og går i seng, mens min kæreste og jeg ser på de sidste detaljer til vores bryllup på lørdag. Efter det ser vi et afsnit af serien Good Trouble. 22.54 Jeg går dagens sidste tur med hunden og får frisk luft til hovedet. Bagefter tager jeg et bad, og så sover jeg cirka ved midnat. ■

Har du en kollega, Frie Skoler bør følge en dag på arbejde, så skriv til

16.12 En times tid efter at have hentet mine yngste børn i vuggestue og SFO ta-

mso@frieskoler.dk

33


EPILOG

34

AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR fl MSOfiFRIESKOLER.DK

Hvorfor spiller du så højt på klaveret?

Styr på de nye kønsidentiteter?

Stor tak til monopolet

Jeg var engang vikar i musik i en 3. klasse. Jeg kendte ikke deres favoritsange så godt og tænkte, at hvis bare jeg spillede godt til på klaveret, så sang de nok med – så jeg gav den hele armen på klaveret. Det havde den helt modsatte effekt. Eleverne sad musestille og kiggede på mig. Ingen sang. Indtil en pige dristede sig til at række fingeren i vejret og stille spørgsmålet, som åbenbart var på alle elevers læber: »Hvorfor spiller du så højt på klaveret?« Eleverne fortalte, at de syntes, klaveret larmede. De var kun vant til et el-klaver, og deres faste musiklærer plejede altså at skrue lidt ned for lyden. Har du haft en sjov oplevelse med eleverne eller overhørt en underholdende ordveksling, som du stadig kan grine ad? Så vil vi gerne høre den. Skriv til mso@frieskoler.dk – så deler vi jeres guldkorn i bladet. ■

»Det der er min største frygt«. Sådan sagde en af monopoldeltagerne om dilemmaet med en elev, der pludselig identificerer sig med et andet køn, end det eleven er født med, og dermed gerne vil klæde om et andet sted end i det sædvanlige omklædningsrum. Har du stået i et lignende dilemma, eller har din skole formulerede nogle retningslinjer, som andre kan lade sig inspirere af, så lad os gerne høre om det. Monopolet havde svært ved at løse udfordringen på en god måde, for frygten for at tage en forkert beslutning lurer. Skriv til mso@frieskoler.dk, hvis din skole er god til at håndtere de nye udfordringer, eller hvis du har nogle overvejelser, du vil dele. ■ for

Hvornår skal man blande sig? Hvornår skal man sige sin mening, og hvornår er det bedst at lade være? Og hvordan får man sagt den på den rigtige måde? Nogle gange er der ikke noget enkelt svar. Det viser monopoldebatten i dette magasin. Selvom deltagerne ikke var rygende uenige, så var der alligevel mange nuancer i diskussionerne, som viste, hvor svært det kan være at finde frem til det rigtig svar på spørgsmålet – hvornår skal man blande sig som lærer og som skole? Stor tak til vores Monopol – Signe, Lea og Anders – for at bruge en eftermiddag på at diskutere og gøre os alle klogere på nuancer i dilemmaerne. ■


Skal børnene have mere af den gode skærmtid i undervisningen? Nogle gange synes voksne, børn kigger lidt for meget på skærm. Medmindre de lærer noget.

I skolen kan tv og film være med til at styrke undervisningen. Styrke den digitale dannelse. Og måske endda gøre både timerne i klassen og lektierne lidt sjovere. Skolen får blandt andet mulighed for at bruge masser af undervisningsrelevante tv-udsendelser, kortfilm og dokumentarfilm med det, vi kalder TVIS-aftalen (tv/ internet/streaming) og masser af spillefilm med Spillefilmsaftalen. I får også mulighed for at give eleverne tv og film for som lektier.

Med aftalerne kan lærere og elever streame fra mitCFU, hvor der også er pædagogiske vejledninger til undervisningsbrug, der ligesom udsendelserne er udvalgt af fageksperter.

Vil du vide mere om din skoles muligheder med tv og film? Læs mere på copydan-avumedier.dk eller scan QR-koden.


Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Bliv medlem

Som medlem får du: • • • • •

på fbf.nu

Bonus på alt – også det på tilbud og udsalg Første års medlemskab til 0,- kr., herefter 132,- kr. om året Ét kort til at handle i 4.500 butikker og webshops Bonus fra første krone – intet minimumskøb Ikke bare point – rigtige penge – ingen udløbsdato

Spar penge på alt det du alligevel køber

Bliv medlem

Brug kortet

Optjen bonus

Medlemmer i Forbrugsforeningen kan optjene bonus over 4.500 steder. Her er et lille udvalg:

På god fod med dig

Tasker med et formål

3 vindere hver måned

Vind flotte præmier

Deltag på quiz.fbf.dk