Frie Skoler 8, 2023

NO. 08 • SEPTEMBER 2023

TEMA Neurodivergente lærere

Björk, Martin og Jesper fortæller om, hvordan det er at være lærer med en psykiatrisk diagnose.

SIDE 06-16

Nedtælling til REP23.

SIDE 24

Filosofisk Frikvarter.

SIDE 30

Forår i Sydeuropa

Hvis studieturen næste år skal byde på historiske bygninger, stor kunst, indbydende kultur og lækre temperaturer, så kan vi anbefale en rejse til Sydeuropa.

fra kr. 1.998,-

5 dage/4 nætter

Transport med fly t/r inkl. bagage

4 overnatninger i campinghytter

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Aktivitetsforslag:

Hos BENNS får du din egen personlige rejsekonsulent, som laver en skræddersyet pakkeløsning efter jeres ønsker. Vi har 60 års erfaring med studieture, så overlad trygt planlægningen til os.

www.benns.dk/studietur

group@benns.dk

Barcelona 5 dage/4 nætter

fra kr. 2.398,- Rom

Transport med fly t/r inkl. bagage

4 overnatninger på hostel inkl. morgenmad

Kort & Godt aktivitetskompendium

24 timers vagttelefon

Aktivitetsforslag:

Ring til os på: 65 65 65 63

1.

3. 2. Musei Vaticani med guide Udflugt til Pompeji Historisk sightseeing til fods

1. 3. 2. Parlamentet Camp Nou Gaudí Challenge i Casa Milá

Kig med ind i FSL-klubben på Nørre Aaby Realskole og mød tillidsrepræsentant Sabine Gad Aabye, der giver inspiration til et aktivt klubliv.

Repræsentantskabsmødet 2023 afholdes 2.-3. november. Læs om arrangementet, hvordan du får indflydelse og indsender forslag.

I ’Filosofisk Frikvarter’ giver Frie Skoler sig hen til store tanker. I denne måned handler det om Kierkegaards syn på læring og fantasi.

Neurodivergente lærere

06-16

Flere og flere får stillet psykiatriske diagnoser, der påvirker deres liv. Det gælder også lærere. Og selvom disse læreres hjerner fungerer lidt anderledes, er det ikke en hindring for et godt lærerliv. Mød tre stærke lærere i dette tema, og bliv klogere på, hvordan vi favner neurodiversitet i hverdagen.

Det tyder på, at der er stor forskel på højskolelæreres og efterskolelæreres oplevelse af det psykiske arbejdsmiljø. Højskolelærerne er mere utilfredse. Læs tre lærere fortælle om, hvordan skiftet mellem efterskole og højskole kan mærkes.

Har dit arbejdsliv

ændret sig?

Husk at opdatere dine medlemsoplysninger på Mit FSL, hvis du har fået nyt job, har ændret beskæftigelsesgrad, er gået på orlov eller blevet pensionist.

TEMA

18 frie skoler havde Verdens Bedste Morgen

Der er nok at blive trist over i nyhederne, som hver dag fortæller om nye katastrofer, forbrydelser og kriser. Men det betyder ikke, at der ikke sker en masse gode ting og fremskridt i verden samtidig. Og det har det uafhængige medie Verdens Bedste Nyheder sat sig for at vise med avisen af samme navn, der er fyldt med historier om fremskridt og løsninger på klodens største udfordringer.

Hvert år i september afholder mediet et stort arrangement, som de kalder Verdens Bedste Morgen, hvor de ved hjælp af frivillige kræfter deler aviser ud i hele landet. Og i år var elever fra 18 frie skoler med på gaderne. En af skolerne var Rønde Høj- og Efterskole, hvor højskoleeleverne delte aviser ud til borgere i Rønde, og efterskoleeleverne delte aviser ud på Regnbuepladsen i hjertet af København. Det var efterskoleelever fra linjefaget Global Iværksætter, der havde taget turen til hovedstaden:

»Vores linjefag Global Iværksætter handler rigtig meget om, at eleverne skal have en forståelse for, at de er en del af et stort fællesskab med hele kloden, og der ligger Verdens Bedste Nyheder bare i direkte forlængelse af vores undervisning. Der er super meget læring i at forstå, hvordan medierne fremstiller verden, og at man selv kan være med til ændre fortællingen«, siger Tanja Refsing, som underviser i Global Iværksætter på Rønde Efterskole og var med i København.

I alt uddelte flere end 2.500 frivillige 150.000 Verdens Bedste Nyheder-aviser ud 346 forskellige steder i landet • JLG

SIDEN SIDST »Nå, hvornår skal du så have en toer?«, siger Merles mor

»Jeg har jo lyst til at råbe: »Bland dig fucking udenom«. Men jeg ved som lærer, at samarbejdet med forældrene er et af de vigtigste samarbejder i jobbet. Så forældrene føjes og får lov til at beholde deres undertrykkende kvindesyn og kan sidde på kaffedate med deres veninder og trashtalke de kvindelige lærere, fordi de skal have flere børn« •

Lærer Cecilie Schjoldager Guldbrandsen i debatindlæg om forældre, der blander sig i lærerens privatliv. Politiken den 28. august 2023.

Karen Bovbjerg Sørensen og Marie Høgild fra Rønde Efterskole delte aviser ud på Regnbuepladsen. Foto: Anna Gudmann Hansen, Verdens Bedste Nyheder

JLG / KILDE: NY UNDERSØGELSE FRA

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

BLANDT STUDERENDE

Rejs med i fugleflugt Har du nogensinde undret dig over, hvordan en lille fugl kan flyve fra det kolde nord og hele vejen til det sydlige Afrika for at vende tilbage igen, når foråret kommer? Nu har du mulighed for at følge trækfuglenes færden på fuglerejsen.dk, som viser de arter, som Statens Naturhistoriske Museum forsker i. På hjemmesiden kan du se blandt andet den lille rødrygget tornskade, der flyver 20.000 km hver vej eller følge i den majestætiske kongeørns spor rundt i Danmark • JLG / KILDE STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

Nyt forskningsprojekt skal vise, om bedre indeklima kan mindske smitte Indeklimaet er dårligt i alt for mange klasselokaler rundt om i landet, og nu vil Statens Serum Institut undersøge, om en forbedring af indeklima og luftkvalitet kan bremse smitte med luftvejsinfektioner som for eksempel corona. Det gør instituttet sammen med en række skoler i hele landet, som i løbet af de næste to år skal afprøve alt fra regelmæssige udluftninger til avancerede ventilationsanlæg og samtidig registrere sygdom

• JLG / KILDE STATENS SERUM INSTITUT

Lad legen være sit eget formål

»Når man leger, gør man sig til en anden, eller vi gør os til noget andet. Vi skaber en anden virkelighed. Men denne anden virkelighed er ikke adskilt fra ’vores’ virkelighed, men spiller sammen med den. Legen repræsenterer en alternativ verden, som hele tiden er i dialog med den verden, de legende kender. Legen fortæller barnet og den unge, at man ikke er sig selv, men man kunne være en anden, og at den verden, barnet lever i, også kunne være anderledes« •

… procent af de lærerstuderende, der snart er færdige med deres uddannelse, forventer at arbejde som lærer efter fem år •

Professor emeritus Lars Qvortrup fra DPU opfordrer den 8. august 2023 - i Skolemonitoros, eleverne og skolerne til at lege mere.

neurodivergent

En person, hvis hjerne har atypiske karakteristika med diagnoser som for eksempel adhd, autisme, psykisk sygdom eller ordblindhed.

Man kan sagtens være lærer ogsamtidigneurodivergent

Antallet af unge og voksne med psykiatriske diagnoser stiger, og det gælder også blandt lærere. Men det er langt fra ensbetydende med, at man ikke kan have et godt lærerarbejdsliv, understreger jobog karrierekonsulent Christina Ejby.

Sandsynligheden for, at du kender en person, der er neurodivergent, er stor. For antallet af både børn, unge og voksne med psykiatriske diagnoser er stigende.

Et analysenotat fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at der pr. 1. januar 2023 levede omkring 73.220 børn og unge under 18 år med en eller flere psykiatriske diagnoser. Det er det højeste niveau i de seneste 10 år.

Samtidig viser en analyse fra Social- og Boligstyrelsen i 2020, at antallet af voksne med en psykiatrisk diagnose er steget med 30 procent fra 2014-2018, så det nu gælder for lidt over en halv million borgere over 18 år. Den største stigning er sket inden for diagnosegrupperne autisme, demens og adhd/add.

Adhd og add er diagnoser, som Christina Ejby, job- og karrierekonsulent ved Lærernes a-kasse, ofte møder i sit arbejde, når hun taler med ledige lærere.

»Vi ser dels nyuddannede, der kommer

med diagnoser, der bekymrer dem i forhold til lærerfaget. Derudover ser vi en del lærere med især adhd og stress, men også depression eller angst. Fælles for disse lærere er, at de først er blevet udredt som voksne, og at mange af dem fortæller, at de i lang tid bare har fokuseret på at overleve«, siger hun.

Og pludselig har de en diagnose, som de skal forholde sig til og måske frygter konsekvenserne af – også selvom de ubevidst har mærket konsekvenserne i lang tid.

»Der er mange, der fortæller, at de er i tvivl om, hvorvidt de kan klare at blive i lærerfaget med de begrænsninger, diagnosen giver dem. Her går vi ind og hjælper dem med at se muligheder og forskellige typer af hjælp, man kan få. For en diagnose forhindrer ikke nødvendigvis et godt lærerliv«, siger Christina Ejby.

Mulighedernes land

Helt konkret spørger Christina Ejby og hendes kolleger i Lærernes a-kasse blandt andet den enkelte lærer om, hvad der skal til, for at lære -

ren kan passe sit job, og så undersøger de sammen, hvor man kan finde et lærer- eller underviserjob, der imødekommer de muligheder.

Nogle lærere finder ud af, at det måske er muligt, hvis de kommer på en mindre friskole, hvor der er færre børn og typisk større forberedelsesfrihed blandt lærerne. Andre opdager, at en mindre folkeskole, efterskole eller højskole er løsningen, fordi der i de to sidstnævnte for eksempel ofte er mindre direkte forældrekontakt, fortæller Christina Ejby.

»Så der er en masse måder at gå til udfordringen med en diagnose i lærerlivet på. Generelt oplever vi også, at når en lærer er medicineret for sin diagnose, så fungerer mange af dem rigtig godt i lærerfaget. Nogle gange kan en lærer med en diagnose faktisk have en særlig måde at gå til eleverne på, som gør, at de føler sig set og lyttet til på en anden måde«, siger hun.

Nyuddannede tager ordet

Når Christina Ejby har individuelle samtaler

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO

eller workshops med dimittender, har hun lagt mærke til, at de ofte som noget af det første fortæller, hvis de har en diagnose.

»De har brug for at få det sagt fra begyndelsen. For mig er det rart, for det gør det meget lettere at tale om deres behov. Så snakker vi ofte om muligheden for at få en støttelærer på klassen fra start eller selv at starte som støttelærer – det er nemlig en virkelig god ordning for lærere, der har brug for særlige hensyn eller støtte«, siger hun.

»I de samtaler understreger vi også altid, at man ikke kan skabe det perfekte undervisnings- eller lærermiljø, for man kan aldrig forudse, hvad der sker i klasserummet om ti minutter. Der er en del af jobbet, som altid vil være uforudsigeligt og ikke til at planlægge. De vilkår skal man kunne leve med som lærer«, siger Christina Ejby.

Tal om det

Hvis man allerede er i job og har en diagnose, som gør, at man mærker behov for særlige hensyn, men man ikke har talt med sin ledelse eller kolleger om det, så er rådet fra Christina Ejby derfor at få det sagt:

»Det er ikke, fordi man altid skal sige alt, og det afhænger selvfølgelig også af, hvilket forhold du har til din ledelse. Men du kan altid spørge dig selv: Hvad er konsekvensen, hvis der ikke bliver taget de hensyn til dig? Det er, at du sygemelder dig. Og det er ledelsen heller ikke interesseret i, for det ville koste dyrt i vi kartimer«, siger hun.

»Tag en snak med din leder, fortæl om det, du oplever, og det, du har brug for. Er der fremadrettet en mulighed for, at du kan få en støttelærer på? Kan du vælge at undervise i de fag, du føler dig mest sikker i? Nogle fag er nemmere at undervise i end andre, hvis man har en diagnose. Mange neurodivergente læ rere oplever også, at det kan være en hjælp at slippe for at være på for mange kommunikati onsplatforme«.

Og så har job- og karriererådgiveren et klart råd til, hvad der kan hjælpe neurodiver gente lærere i deres hverdag: pauser på rolige steder.

»Det at kunne tage en pause og trække sig tilbage til et sted i løbet af arbejdsdagen, hvor man kan være alene, er noget, vi hører meget positivt om fra neurodivergente lærere. Der udover oplever de, at det er en afgørende hjælp, hvis skolen giver mulighed for, at forbe

redelsestiden ikke lægges på skolen, men derhjemme«, siger hun.

Og netop på disse områder kan den frie skoleverden invitere til nogle miljøer og vilkår, som ikke altid og for nuværende er mulige i folkeskolen, understreger Christina Ejby. ■

»Det er ikke, fordi du altid skal sige alt, og det afhænger selvfølgelig også af, hvilket forhold du har til din ledelse. Men du kan altid spørge dig selv: Hvad er konsekvensen, hvis der ikke bliver taget de hensyn til dig?«

NEURODIVERSITET

Begrebet neurodiversitet er opfundet af den australske sociolog Judy Singer i slutningen af 1990’erne som en måde at signalere, at man har øje for og kan tale om de neurologiske forskelle, der findes i en gruppe af mennesker, men uden at være stigmatiserende med brug af ord som ’normal’ og ’unormal’.

Neurodivergent betyder, at en hjerne har atypiske karakteristika. At være neurodivergent betyder altså, at man har en anderledes hjerne og kan diagnosticeres med for eksempel adhd, autisme eller ordblind-

Ordet neurotypisk betyder, at en hjerne er ’normal’ og dermed har udviklet sig og fungerer på en måde, hvor den ikke lever op til diagnosekriterierne.

Neurodiversitet er altså en paraplybetegnelse for både neurotypiske og neurodivergente personer.

Kilde: specialisterne.dk

CHRISTINA EJBY, KONSULENT, LÆRERNES A-KASSE

»Jeg tror, at det er rart for børnene med diagnoser at mærke, at de ikke er alene«

Jesper Ravn er lærer og har adhd, og både forældre og elever ved det. Adhd’en giver ham fordele som engagement, energi og impulsivitet, og så har han accepteret, at en daglig lur kan løse meget.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Jesper Ravn var lige blevet færdiguddannet lærer, da han i slutningen af 2020 fik diagnosen adhd. Hans mor var et års tid forinden blevet sendiagnosticeret med adhd, og det var hende, der lagde mærke til, at der var visse ligheder mellem mor og søn. Efter et års udredning fik Jesper Ravn også diagnosen.

»Indtil da tror man bare, at man er normal. Man kan jo ikke mærke, hvordan andre har det inde i hovedet. Man tænker bare, at alle andre sikkert også kender til et dagligt, heftigt tankemylder«, siger han.

Jesper Ravn har ikke den udadreagerende type adhd med mange temperamentsudbrud. Tilmed er han vokset op i et hjem

med gode strukturer og trygge rammer, og i dag ved han, at det er ting, der er med til at gøre det sværere at opdage diagnosen.

»Min mor er skolelærer, så jeg er vokset op med en velfungerende og skemalagt hverdag. Derfor var jeg egentlig heller ikke overrasket, da en af mine elever engang sagde: ”Jesper, hvis jeg ikke vidste, at du havde adhd, så ville jeg altså ikke opdage det”«.

Alle ved det

Jesper Ravn er 27 år og i gang med sit tredje skoleår som lærer på Bregninge-Bjergsted Friskole ved Jyderup på Sjælland, hvor han underviser i matematik, naturteknik, historie, religion, håndværk/design og er støttelærer i dansk.

Han tager sine morgenpiller kl. 8, og indtil da kan han godt mærke, at han skal holde sig lidt tilbage for ikke at brænde al sin energi af, inden dagen overhovedet er gået i gang. Pillerne hjælper til at udjævne og strække hans energi til en hel arbejdsdag. Men når han kommer hjem om eftermiddagen, rammer konsekvenserne af at have en hjerne, der hele tiden er på overarbejde.

»Jeg kan tydeligt mærke, at mit hoved bare ikke fungerer ordentligt om eftermiddagen. Så det dur ikke at lave noget arbejdsrelateret derhjemme for mig, før jeg har fået en lille halv times lur. Det har jeg bare accepteret, selvom det kan føles som spild af tid. Alternativet er endnu mere tidsspilde. Af samme grund har jeg altid søndagen sat af til ekstraarbejde og forberedelse, fordi jeg er for træt til det i hverdagen«, siger han.

Midt på dagen tager han piller igen, og i hans klasse ved både elever og forældre, at han har adhd og tager medicin for det.

»Hvis en elev ser mig tage pillerne, synes jeg, at de skal være informerede om, hvorfor jeg gør det. Noget andet er, at jeg også synes, at det er godt at vise, at det er OK, at man ikke er som alle andre og derfor har nogle lidt særlige behov«, siger han.

På skolen er der nemlig flere elever med autisme og adhd, og for Jesper Ravn er det vigtigt, at psykiatriske diagnoser, uanset om det er hos børn eller voksne, ikke skal blive en undskyldning – det er en udfordring, og så må man lære af den løbende:

»Så jeg har sagt, at alle elever på skolen bare kan komme, hvis de har spørgsmål til det. Jeg tror også, at det er rart for børnene med diagnoser at mærke, at de ikke er alene«.

Vandfaldet

To gange i sin tid som lærer på skolen har Jesper Ravn oplevet, at nogle af de store elever spørger, om han har husket at tage sine piller kl. 12. Og begge gange havde han faktisk glemt det.

»Jeg ved ikke rigtig, hvordan de kan mærke det på mig, men jeg ved, at jeg generelt har en evne til at snakke som et vandfald. Nogle gange er det godt, fordi jeg kan give engagement. Andre gange, hvis jeg for eksempel ikke har taget mine piller, ved jeg, at jeg kan glemme pointen i det, jeg fortæller. Så bliver det forvirrende for eleverne«, siger Jesper Ravn.

»Nogle gange bruger jeg det faktisk lidt som en sjov advarsel, hvis eleverne ikke opfører sig pænt. Så giver jeg mig bare til at snakke som et vandfald. Dét er det sidste i verden, de orker at høre på«.

Han skælder dog aldrig ud, for han ved fra sig selv, at adhd’en tit kan få en til at gøre noget, som ikke var med vilje. I stedet snakker han med eleven om, hvad man kan gøre anderledes en anden gang – og det gælder, uanset om det er en elev med adhd eller en uden. Han oplever, at det skaber en tryghed i klassen:

»Hvis man skælder ud, begynder eleverne at gemme det væk, de har gjort, og det skaber en usikker og tillidssvækket relation. Jeg kan mærke, at mine elever slet ikke er bange for at fortælle, hvad der er sket, og hvad de har gjort. For de ved, at jeg ikke bliver sur«, siger han.

Kollegerne hjælper

Jesper Ravn har også sagt til sine elever fra start, at de meget gerne må rette hans stavefejl på tavlen. Han er nemlig også ordblind. Da han var i praktik under læreruddannelsen, var der en ordblind elev, der efter timen med Jesper Ravn havde sagt til sin lærer, at ”hvis Jesper kan være så god, så tror jeg også på, at jeg kan blive til noget”.

»Det betød ret meget for mig, at eleven havde sagt det. For det er jo svært at skjule, at man er ordblind. Så at jeg kunne vise hende, at man godt kan være både lærer og ordblind – det gav

»Det at stoppe sig selv er jo noget af det svære, når man har adhd, så jeg elsker, at mine kolleger hjælper mig med det«.

mig endnu mere lyst til at stå frem og fortælle, at det kan man altså sagtens«.

Noget andet, der betyder meget for Jesper Ravn, er hans kolleger. Hans høje energiniveau medfører, at han ofte og gerne melder sig til opgaver på skolen, og der er kollegerne enormt gode til at se, om han har påtaget sig for mange. Og så siger de til, fortæller han:

»Jeg bliver ikke provokeret af det, for jeg ved jo godt, hvorfor de siger det. De vil gerne passe på mig og forhindre, at jeg går ned med stress. Det at stoppe sig selv er jo noget af det svære, når man har adhd, så jeg elsker, at mine kolleger hjælper mig med det«.

Han har også et rigtig godt samarbejde med sin teammakker, der nyder at skrive ned, strukturere og forberede. Der kan han mærke, at hans store impulsivitet, som er et kendetegn ved adhd, faktisk er en styrke:

»Hvis der er noget i undervisningen, der ændrer sig pludseligt, så vi er nødt til at omstille os, er det mig, der er god til at træde til og sige: ’Vi gør bare sådan her i stedet’. Så der komplementerer vi hinanden ret godt«, siger Jesper Ravn. ■

JESPER RAVN LÆRER, BREGNINGEBJERGSTED FRISKOLE

JESPERS RÅD TIL DIT EGET LIV MED ADHD:

• Acceptér, at det er en udfordring, og tag den derfra. Sov en halv time, når du kommer hjem. Så kan det godt være, at du ’spilder’ en halv time der, men til gengæld har du så resten af dagen.

• Lav strukturer og lav en plan for din dag.

• Vær åben og tal om, hvilke behov du har. Andre har brug for briller, du har brug for piller.

JESPERS RÅD TIL LÆRERE, DER HAR EN KOLLEGA MED ADHD:

• Understreg overfor din kollega med adhd, at det er OK at sige nej. Hvis man har adhd, kaster man sig gerne over en masse ting, samtidig med at man tænker meget over, om man nu gør nok og gør det godt nok.

• Af samme grund er ros godt –og det er det for alle, men især for mennesker med adhd.

• Temauger kan være svære at tage sig af, hvis man har adhd, fordi det faste skema og rutinerne forsvinder. Man bliver hurtigere træt. En hjælp kan være at få tildelt konkrete ansvarsområder og opgaver.

• Vær præcis omkring klokkeslæt og aftaler med din kollega. Det hjælper til struktur i hverdagen.

»Jeg vil jo gerne beholde min autoritet som lærer. Men hvis man ofte græder over noget, andre aldrig ville græde over, bliver autoriteten udfordret over tid«

BJÖRK MO VAN DIJK, HØJSKOLELÆRER

»Jeg er rationel i hovedet, jeg kan bare ikke styre min følelser«

Björk Mo van Dijk er den højskolelærer, eleverne ringer til, når hverdagen ramler, og det er både dejligt og hårdt, når diagnosen borderline samtidig hænger hendes inderste følelser til skue for alle.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO EMMA LINE SEJERSEN

»Jeg har borderline. Og som min psykiater sagde: ”Det er ofte sådan, at flere diagnoser krydser hinanden, så du har nok også add. Men det giver mest mening, at vi fokuserer på borderline lige nu”«.

Björk Mo van Dijk er 26 år og højskolelærer med fag i filosofi og kønsstudier, som hun underviser i på Testrup Højskole, Vallekilde Højskole og Den Internationale Højskole. Tidligere var hun diagnosticeret med angst og depression og har derfor været på antidepressiv og angstdæmpende medicin i seks år.

»Det var træls, syntes jeg. For jeg oplevede, at angsten og de depressive tanker kun gjorde det svært for mig i perioder, men til gengæld gjorde medicinen, at jeg permanent ikke kunne mærke mine følelser. Så jeg ville gerne stoppe på medicinen. I den proces kom jeg i en større udredning om, hvad der egentlig var på spil«, siger hun.

En grundig udredning var ellers noget, hun indtil da var gået i en stor bue udenom: Hun havde holdt fast i, at hun var velfungerende, for hun ville ikke have en ny titel påduttet. Men nu havde hun selv bedt om en afklaring. Og efter flere læger og psykiatere, der gerne ville diagnosticere hende hurtigt, kom hun i tredje omgang til en, der gik helt anderledes til værks.

»Hun gik virkelig i dybden med min udredning og brugte rigtig lang tid på det. Hun kunne se, at jeg var vant til at dække over mine symptomer, hvilket er et kendetegn for tilsy-

neladende velfungerende, intelligente patienter. Så efter en længere udredning fik jeg diagnosen borderline for et lille års tid siden«, siger Björk Mo van Dijk.

En sårbar autoritet Borderline er en såkaldt emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, hvor ens personlighed afviger fra det normale eller fra det forventede og alment accepterede i en grad, der skaber store problemer for en selv eller andre.

For Björk Mo van Dijk er det især hendes voldsomme følelsesmæssige reaktioner på små ting, der fylder, samt den konstante angst for at blive forladt, som også er et af de hyppigste kendetegn ved borderline.

»Jeg reagerer ofte ved at græde, og det kan være i alle mulige situationer: Hvis der er nogen, der aflyser en middagsaftale, eller hvis jeg laver et oplæg og oplever, at dem, der lytter til det, ikke er opmærksomme, eller at de udveksler indforståede blikke – så kan jeg blive slået helt ud, fordi jeg føler, at jeg blotter mig selv. Det giver mig en følelse af ikke at blive grebet. Ikke at være en del af gruppen. Og så føler jeg mig forladt«, siger hun.

Björk Mo van Dijk oplever, at det ikke at kunne kontrollere sine tårer både er noget enormt smukt, men samtidig også grænseoverskridende – for det er ikke altid noget, hun har lyst til at dele med sine elever.

»Jeg vil jo gerne beholde min autoritet som lærer. Men hvis man ofte græder over noget,

andre aldrig ville græde over, bliver autoriteten udfordret over tid«, siger hun.

To-minutters breakdowns

Mange med borderline oplever ofte også en grundlæggende følelse af tomhed, som kan gøre afslapning og dermed work-life-balancen til en udfordring. Björk Mo van Dijk ender tit med at udfylde sin fritid med arbejde og impulsive ting. Og det er en udfordrende kombination, når man samtidig har evnen til at »hyperfokusere«, som hun kalder det. Så bliver alt gjort så intenst og ordentligt, at hun er helt smadret efter.

Den mentale udmattelse fra middagsaflysninger, undervisning eller fokustid kan for eksempel vise sig ved, at hun bliver fuldstændig slået ud og ked af det, hvis der er nogle, der snyder foran i køen til frokost. Og så søger hun toilettet, hvor hun på kort tid falder sammen og samler sig selv op igen.

»Det er enormt drænende at have det sådan. Men hold kæft, hvor har toiletter bare været et refugium for mig hele mit liv. Et lille rum, der kan låses, så jeg lige kan ’rette ind’. Jeg er totalt trænet i to-minutters breakdowns«, siger hun.

Omsorg og grænser

En af fordelene ved Björk Mo van Dijks impulsivitet og fordybelsesevne er, at hun kan forberede et helt og virkelig godt undervisningsforløb med blot to timers varsel.

BJÖRK HAR BORDERLINE:

»Det skøre er så, at jeg aldrig har lavet et forløb, hvor jeg i situationen tænkte ’det her er skidegodt’, for jeg har ingen selvtillid i situationen. Mit hoved ved det, men jeg kan ikke føle det. Jeg har altid følelsen af ikke at have givet mig selv nok, men så har jeg i virkeligheden altid givet sig selv for meget. Så der er en virkelighedsopfattelse, der ikke stemmer overens. Det er pænt irriterende«, siger hun.

Björk Mo van Dijks store følelsesmæssige engagement er også noget, der er med til at gøre hende til en utrolig vellidt lærer, oplever hun.

»Mange elever knytter sig til mig, og det gør også, at jeg er den, eleverne ringer til, hvis der er nogle, der oplever noget voldsomt. Det er jeg selvfølgelig glad for, for det er både personligt og principielt vigtigt for mig, at de har en tryghedsperson; at de føler, de bliver grebet af nogen og er i et ’safe space’. Jeg er bare ikke

i stand til at tage panser på. Jeg bliver sårbar«, siger hun.

Hvad gør du så for at passe på dig selv?

»Ikke noget«, siger Björk Mo van Dijk og griner af sine egne ord.

»Jeg er stadig i en læringsproces, fordi diagnosen er så ny for mig. På sigt håber jeg at blive bedre til at sætte grænser for mig selv. Men det handler nok også om, at det er svært at passe på sig selv som højskolelærer. Der mangler et frirum til det. At man har fri, når man har fri, så man ikke selv skal tage valget hver gang. Det vil være en kæmpe hjælp for mig, hvis højskolelærerverdenen får nogle mere aftalte, faste rammer«.

Ikke en identitetsmarkør Diagnosen er ikke noget, Björk Mo van Dijk har holdt hemmeligt, men hun har heller ikke annonceret det. Nogle af eleverne ved, at hun har borderline – typisk dem, der også selv har

en diagnose, så de kan spørge hende om råd, og hun kan vise dem, at det ikke er en dødsdom.

»Det betyder meget for mig at få den anerkendelse, at jeg fungerer på en anden måde end andre. Men samtidig er det også hårdt, for jeg vil ikke have det til at blive en identitetsmarkør«.

En anden ting, som ofte giver hende lyst til at fortælle omverdenen, at hun har en diagnose, er, at hun gerne vil have folk til at forstå, at det, de opfatter som en voldsom, følelsesmæssig reaktion, ikke nødvendigvis er voldsom for hende.

»Jeg græder, ja, men det gør jeg hele tiden. For en anden kunne det svare til et træk på skulderen eller et løftet øjenbryn. Men tårer er noget, folk reagerer meget voldsomt på – for mig betyder de bare ikke så meget. Jeg er rationel i hovedet, jeg kan bare ikke styre min følelser«, siger hun. ■

»På sigt håber jeg at blive bedre til at sætte grænser for mig selv. Men det handler nok også om, at det er svært at passe på sig selv som højskolelærer«

BJÖRK MO VAN DIJK, HØJSKOLELÆRER

»Der er faktisk ikke nogen af mine kolleger, der ved, at jeg har diagnosen«

Martin Rostkjær er lærer, tillidsrepræsentant, kredsbestyrelsesmedlem – og neurodivergent.

Han har skizotypi, som gør sociale relationer udfordrende og får ham til at gruble i enormt omfang over de mindste ting. Med små tricks tager han styring over hverdagen.

AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Martin Rostkjær fik sin diagnose skizotypisk sindslidelse som teenager. I dag er han 39 år, så nogle ville måske sige, at han havde haft tid til at vænne sig til den. Men det er ikke sådan, han oplever det. For han har aldrig prøvet andet, så han ved ikke, hvordan det er ikke at have diagnosen. Dermed er det ikke noget, man kan vænne sig til:

»Men det at få diagnosen gav selvfølgelig en forståelse af, at det, jeg oplevede, ikke var noget, andre oplevede. Mest af alt var det et ”aha, godt så, videre”. Og det er jo også kun muligt, fordi min diagnose er i mild grad og uden behov for medicin«, siger Martin Rostkjær.

Når man har skizotypi, har man som regel svært ved sociale relationer og følelser, da diagnosen påvirker måden, man tænker, føler og handler på. Ofte mistolker man sociale

situationer og signaler og grubler over ting, andre tager for givet.

Skizotypi er beslægtet med skizofreni, men er langt fra det samme. Skizotypi er mildere og adskiller sig blandt andet ved ikke at have vedvarende psykotiske symptomer. Derudover er der mange forskellige symptomer, der skal optræde samtidig, så bare fordi man kan genkende nogle af de symptomer, Martin Rostkjær fortæller om i denne artikel, er det altså på ingen måde ensbetydende med, at man har diagnosen, understreger han.

Den trætte grubler Skizotypien forhindrer ikke Martin Rostkjær i at udføre sit arbejde. Men han mærker alligevel dagligt til den – særligt, når han kommer hjem fra arbejde.

»Jeg har altid haft et stort behov for at være alene. Det var også en af de ting, der var med til at diagnosticere mig. Socialt samvær sætter mig på mentalt overarbejde. Når jeg kommer hjem fra arbejde i dag, har jeg stadig et stort behov for at være alene. Det er bare sådan, jeg lader bedst op«, siger Martin Rostkjær.

»Et andet meget tydeligt symptom var mine omfattende grublerier: Når jeg en gang imellem delte dem med andre, blev jeg ofte set på med undrende og uforstående blikke. Så kunne jeg godt mærke, at jeg grublede mere og dybere end de fleste«.

Grublerierne kan for eksempel handle om, hvorfor en kollega sagde noget specifikt på et specifikt tidspunkt: Mente han egentlig det, han sagde? Hvorfor den timing? Var det Martin, der fremtvang noget?

Det kan også være i forbindelse med et arrangement på skolen, hvor en elev eller forælder beder ham om at rykke sig, måske over på en anden stol: Hvorfor vil de have mig til det?

Andre gange kan grublerierne handle om mere eksistentielle ting som meningen med livet, eller om vi nu er sikre på, at vi opfatter farver på samme måde.

Når man har skizotypi, kan man køre ud ad en tangent og pludselig stoppe op og tænke: ’Hov, hvor kom det fra?’, forklarer Martin Rostkjær. Og det er et af de punkter, hvor skizotypi adskiller sig markant fra skizofreni: En person med skizofreni kan ikke se sig selv udefra – det kan en person med skizotypi godt.

»Jeg ved, at mine grublerier er overdrevne, og jeg ved, at de gør, at jeg bruger ekstra tid og energi på at få lukket tankerne ned.

Det har jeg accepteret, for det hjalp ikke at bekæmpe det«, siger Martin Rostkjær.

Et multitalent med særheder Martin Rostkjær har derfor lært at adskille sig selv fra grublerierne, der ofte bliver til en konflikt i ham – også selvom der i mange tilfælde ikke er tale om en reel konflikt. For andre er det bare hverdagssmåting.

»Hvis jeg har været bare den mindste smule uenig med en kollega, har jeg lært, at jeg simpelthen bare skal gå tilbage til personen og spørge ind til situationen, for så slipper jeg for at gå og tænke mere over det. Det handler om at få det lukket ned og ud af mit hoved hurtigst muligt«, siger han.

Evnen til at fortabe sig i noget bærer dog også fordele med sig: Martin Rostkjær er virkelig god til at huske detaljer, materialer, undervisningssituationer eller dele af samtaler, som andre ikke ville anse som vigtige. Ligesådan er en af hans styrker at gå i dybden, analysere og koncentrere sig om det samme stof i lang tid. Det bruger han blandt andet i sit arbejde som tillidsrepræsentant på skolen og som kredsbestyrelsesmedlem i kreds 6.

På den måde har han taget medbestemmelse og indflydelse ind i sin hverdag, siger han. Og så har han arrangeret, at han sidder i fysiklokalet og forbereder sig, for der kan han sidde alene.

»Det er mit eget hensyn til mig selv. Så der er faktisk ikke nogen af mine kolleger, der ved, at jeg har diagnosen. Det er ikke hemmeligt, men det er jo ikke noget, jeg som sådan bruger tid på, og derfor har jeg heller ikke haft behov for at fortælle om det. Men nu, hvor det bliver direkte efterspurgt i bladet, tænkte jeg, at det var en god anledning til at stå frem«, siger Martin Rostkjær.

Udover trætheden og grublerierne er en anden udfordring ved diagnosen, at man nogle gange kan blive anset som følelseskold og ligeglad, fordi man aldrig er rigtig glad eller rigtig ked af det.

»Følelseslivet udadtil er noget fladt, og det lægger folk mærke til. Og så synes de, at jeg har en sær humor, fordi jeg altid relaterer det til noget, der er sket for lang tid siden. Så er folk sådan ’æhh – hva’?’«, siger Martin Rostkjær og griner.

Hvem er egentlig ’normal’?

De uforstående blikke, den akavede tavshed og det at være ham den lidt sære har Martin

»Hvis jeg har været bare den mindste smule uenig med en kollega, har jeg lært, at jeg simpelthen bare skal gå tilbage til personen og spørge ind til situationen, for så slipper jeg for at gå og tænke mere over det«

MARTIN ROSTKJÆR, LÆRER

Rostkjær vænnet sig til. I undervisningen kan han udnytte sin evne til lange tankerækker til at komme med spøjse, komiske afbræk, som får gang i eleverne. Kan alt med vinger for eksempel flyve? Og hvorfor hedder en enhjørning ’unicorn’, når det ikke har noget med en majskolbe at gøre?

»Skizotypien giver mig en abstraktionsevne, som eleverne også synes er sjov. Så jeg er ikke bange for at sætte mig selv frem og vise, at vi sgu alle sammen er lidt sære«, siger han.

Lige da Martin Rostkjær fik diagnosen som teenager, tænkte han nemlig, at han med andre ord ikke »var en af de ’normale’«.

»Men det her med at finde ud af, at de færreste reelt er normale, betyder jo faktisk, at dem, der ikke er normale, er normale. Det, synes jeg, er godt at tænke på. Og i dag tænker jeg slet ikke så meget over diagnosen. Hvis jeg ikke havde den, var jeg jo heller ikke rigtig mig«, siger han. ■

Børns mistrivsel udfordrer lærerne, og det stiller krav til ledelsen

hvilket kan være udfordrende at balancere sammen med undervisningen af resten af klassen.

Vi skal både differentiere undervisning og skabe et læringsmiljø, der udfordrer og støtter alle elever i klassen, uagtet deres forskellige behov og forudsætninger – et læringsmiljø, hvor alle elever føler sig velkomne og accepterede.

Antallet af børn, som mistrives, og børn med udfordringer stiger. Det er en kompleks problemstilling, og flere faktorer påvirker udviklingen.

Vi lærere står over for en række udfordringer, når vi underviser i en klasse med elever både med og uden diagnoser. Elever med udfordringer kan have meget forskellige behov for støtte og tilpasning. Nogle kan have brug for ekstra tid, opdelte opgaver eller specifikke undervisningsmetoder,

Hver klasse og hver elev er unik, og udfordringerne kan variere meget afhængigt af faktorer som typer af diagnoser, graden af støtte, skolens ressourcer og lærerens egen erfaring og kompetencer. At skabe et inkluderende og støttende læringsmiljø kræver tålmodighed, forståelse og en bred vifte af pædagogiske strategier.

Det kræver ressourcer, og det kræver kvalifikationer og kompetencer. Hvis der for eksempel ikke er specialundervisning, to-lærerordninger og så videre på skolen, kan det sætte ekstra pres på den enkelte lærer, der måske skal jonglere med forskellige behov uden tilstrækkelig støtte. Når lærerne ikke lykkes med at undervi-

»Ledelsen har et stort ansvar for at sikre, at lærerne har de nødvendige ressourcer og tilstrækkelig støtte, samt at lærerne har relevant efteruddannelse og kan skabe et understøttende læringsmiljø på skolen«

se alle børn i klassen, så mistrives både børn og lærere.

Ledelsen har et stort ansvar for at sikre, at lærerne har de nødvendige ressourcer og tilstrækkelig støtte, samt at lærerne har relevant efteruddannelse og kan skabe et understøttende læringsmiljø på skolen.

Ledelsen skal sikre, at lærerne er rustede til at håndtere de forskellige udfordringer i klasseværelset. Skolen skal have fælles kla-

re aftaler om, hvordan man håndterer for eksempel konflikter, uhensigtsmæssig eller grænsesøgende adfærd, og at alle lærere har en grundig forståelse for inkluderende undervisning, differentiering og strategier til at arbejde med elever med forskellige behov.

At undervise børn i mistrivsel stiller høje følelsesmæssige krav. Som lærer skal man i høj grad bruge sin indlevelsesevne og håndtere sine egne følelser i mødet med sårbare børn, og det kan være overvældende og psykisk belastende. Ifølge foreningens trivselsundersøgelse oplever 40 procent af vores medlemmer, at en eller flere elever har en adfærd, der presser dem i høj grad eller i meget høj grad.

Som underviser kan man ofte føle, at man er alene om udfordringerne i sin klasse. Følelsen af, at man ikke har nok kompetencer, ressourcer eller kollegial støtte til at klare de høje følelsesmæssige krav, skal italesættes, og på skolen skal lærere og ledelse være fælles om udfordringerne. ■

KREDSFORMAND KREDS 7 MINNA RANTA RIIS

MINNA RANTA RIIS

Ajour

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

8. NOVEMBER KL. 16.30-19.00: Minikursus ”Unge med ondt i sindet” på engelsk. Sted: Kochs Skole i Aarhus.

28. NOVEMBER KL. 16.00-20.00: Møde for tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter om “Loyalitet og dekorum” ved konsulent Per Harder. Afholdes på Thorsgaard Efterskole.

KREDS 3

5. OKTOBER KL. 16.00-21.00 Medlemsmøde med middag og oplæg af Imran Rashid. DGI-huset, Herning.

9. OKTOBER KL. 17.00-21.00: Formøde til Repræsentantskabsmødet og workshop om lokalløn. Afholdes på Scandic Silkeborg.

24. NOVEMBER KL. 16.00-21.00: Infomøde med efterfølgende middag for høj- og efterskolelærere på Engelsholm Højskole.

KREDS 4

10. OKTOBER KL. 12.00-16.30: Forrepræsentantskabsmøde og netværksmøde for alle kredsens tillidsrepræsentanter på Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev.

23. OKTOBER KL. 16.30-19.30: Medlemsmøde på Gram Slot med foredrag ved Imran Rashid om ”Kunsten at skærme eleverne i læringsrummet” efterfulgt af fællesspisning. Indbydelse er udsendt. Over 100 er allerede tilmeldte. Kom og mød repræsentanter fra kredsbestyrelsen allerede fra kl. 16.00.

KREDS 6

5. OKTOBER KL. 17.00-20.30: Medlemsmøde. Vi fejrer ’Lærernes Dag’ med et foredrag og middag for kredsens medlemmer. Vi har inviteret Henrik Krogh, som vil holde oplægget ”Godt arbejdsmiljø i en ekstra krævende tid”. Afholdes på Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved.

11. OKTOBER KL. 16.00-17.30: Formøde til Repræsentantskabsmødet 2023. Mødet afholdes online.

30. NOVEMBER KL. 16.30-19.00: Minikursus ”Kom godt i gang med Brain Breaks”. Afholdes på Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø.

KREDS 8

Syg i ferien

Spørgsmål: Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg i efterårsferien?

Svar:

Dine muligheder afhænger af, om du bliver syg før eller efter feriens start. På enkelte skoler holder lærerne ikke efterårsferie, fordi skolen har flyttet den til et andet tidspunkt i ferieåret.

Er du sygemeldt forud for en feries begyndelse, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Dette gælder, uanset om du er helt eller delvist sygemeldt. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen. Efterårsferien starter mandag morgen og varer til og med fredag eftermiddag.

I visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med langtidssygdom, kan man dog godt aftale en såkaldt ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes i ferieperioden for at holde ferie. Når ferien slutter, er du sygemeldt som før ferien.

Bliver du syg, efter at du har påbegyndt ferien, er du i nogle tilfælde berettiget til erstatningsferie. For at få erstatningsferie skal du straks på første sygedag sygemelde dig til skolen, og du skal fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale eventuelle udgifter til dokumentationen.

Du er berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første fem sygedage. Dagene ”tælles” først fra det tidspunkt, hvor du meddeler skolen, at du er syg, og det er derfor vigtigt, at dette gøres med det samme, sygdommen opstår.

Jamen, hvis jeg så bliver syg for eksempel de sidste tre dage af ferien, er det så overhovedet nødvendigt, for så får jeg jo alligevel ikke erstatningsferie? JA! For man ser på din samlede ferie i ferieåret, og skulle du så blive syg i din sommerferie, så tæller de tre dage her altså med i de fem dage.

Derfor er det vigtigt, at du får dem registreret som sygedage.

Husk altid at sygemelde dig efter skolens retningslinjer, og er der ingen for ferieperioder, så send en e-mail til skolen.

Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom. Sekretariatet holder åbent hele ferieperioden.

Venlig hilsen, Michael D.F. Sørensen, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

25. OKTOBER KL. 18.00: Gratis biografoplevelse i Big Bio Herlev. ■

På Nørre Aaby Realskole styrer

tillidsrepræsentant Sabine slagets gang i FSL-klubben

Sabine Gad Aabye har været tillidsrepræsentant i lidt mere end et år og er af flere kolleger blevet indstillet til A4 Mediers konkurrence ’Årets TR 2023’.

Sabine Gad Aabye ville skabe en FSL-klub, hvor man kunne komme og fortælle, når noget ikke gik, som man havde håbet. Ikke som brok, men på en sparrende og konstruktiv måde:

»Jeg ville gerne have klubben til at være et sted, hvor man kunne lære af og sparre med hinanden. Og det synes jeg, at vi er lykkedes med«, siger hun.

Sidste skoleår var hendes første år som tillidsrepræsentant på Nørre Aaby Realskole, og hun arrangerede, at FSL-klubben skulle mødes hver anden måned, for der var meget at tale om: hvordan skulle hendes rolle defineres, og hvad skulle hun bruge sin energi som tillidsrepræsentant på?

Det virkede tilsyneladende godt, for i år er Sabine Gad Aabye af flere kolleger blevet indstillet til A4 Mediers konkurrence ’Årets TR 2023’.

»Jeg har prioriteret klubmøderne ret højt. Og medlemmerne har taget positivt imod det. Meget af tillidsrepræsentantens arbejde handler jo om prioriteringer, så det har der været behov for at diskutere og vende i FSL-klubben«, siger hun.

Nærhed og åbenhed

Sabine Gad Aabyes største opgave har været at skabe en god dialog med ledelsen og sørge for, at kollegerne lærte den nye arbejdstidsaftale at kende.

»Vi har også haft besøg af vores kredsformand og andre fra foreningen,

og det gjorde, at mine kolleger følte sig taget alvorligt. Samtidig fik de et billede af, at arbejdet hos tillidsrepræsentanten og i klubben er fagligt arbejde«, siger hun.

Sabine Gad Aabye har sørget for, at pædagogerne i skolen også er blevet organiseret i Frie Skolers Lærerforening. For hende er det nemlig vigtigt, at den faglige baggrund ikke afgør, om man kan være med i FSL-klubben. Og de nye medlemmer tager hun en grundig snak med om, hvad Frie Skolers Lærerforening er for en størrelse. For netop størrelsen er med til at gøre vejen til indflydelse og hjælp kort for det enkelte medlem. Den nærhed er vigtig at understrege og skabe som tillidsrepræsentant, mener hun.

Indimellem vælger Sabine Gad Aabye at åbne klubmøderne for alle, så også ikke-medlemmer kan deltage. Det fungerer godt, og hun oplever, at det kan være en måde at få nye medlemmer på.

»Jeg er jo tillidsrepræsentant for alle mine kolleger på skolen, ikke kun medlemmerne. Det er godt at få sagt højt og vise, at der er nogle, der laver et stykke arbejde her, som kommer alle til gode«.

Klubben i krystalkuglen

Men et sammenhold i en klub skal også have tid. Det kommer ikke bare sådan, fortæller Sabine Gad Aabye.

»Det er ikke, fordi vi er en opdelt

klub, men typemæssigt er vi meget for skellige, da vi jo har forskellige bag grunde som lærere, pædagoger, børne haveklasseledere og så videre. Det gør også, at vi hver især i høj grad udnytter den praksis, som kendetegner den frie skoleverden. Og det er også sådan, vi gerne vil være – forskellige«, siger hun.

»Jeg oplever faktisk også, at det er godt at blive opmærksom på. På den måde kan FSL-klubben være med til at styrke os, både hver for sig og som gruppe«.

Hun håber, at hun har opbygget en tryghed, der gør, at hendes kolleger vil bruge hende, hvis der opstår problemer, men også at klubben kan være med til at gøre medlemmerne mere selv kørende.

»Ikke fordi jeg ikke vil lave mit arbejde, men jo mindre der er brug for mig, desto mere betyder det, at med lemmerne ved noget om rammerne for deres eget arbejde, at de er aktive i klubben, og at tingene er, som de skal være«, siger hun. ■

TILLIDSREPRÆSENTANTEN: Sådan skaber du en god og aktiv FSL-klub

Forklar på det første klubmøde din funktion som tillidsrepræsentant, og hvordan du kan hjælpe. Hvad har man som medlem krav på, og hvad

Vær tydelig i forhold til, hvornår medlemmerne kan fange dig, og

Vis og skab interesse for, hvad Frie Skolers Lærerforening er for en størrelse, og hvad den kan som organi-

Lav en konkret dagsorden for møderne, så medlemmerne ved, hvad de kommer til mødet for. Og sørg for at invitere i god tid. Brug beskedsystemet i Mit FSL og husk, at man kan sende kageregningen til for-

Brug din tillidsrepræsentantsuppleant i det omfang, der er muligt – og også gerne arbejdsmiljørepræsentanten og lærerrådsformanden.

I en ny serie i Frie Skoler kigger vi ind i jeres FSL-klub og spørger: Hvad laver I? Hvordan er jeres klubånd?

Simone Kamp på ska@frieskoler. dk, hvis du har lyst til at fortælle

REN OVN MED VIDUNDERMIDLET NATRON

Der var engang, hvor jeg skrubbede indersiden af vores ovn så hidsigt med brun sæbe, at jeg både fik genoplivet min seneskedehindebetændelse fra tjenerårene og blev sur på min kæreste (for hvorfor filan tilbød han ikke at hjælpe til, uagtet at det ganske vist var mit eget projekt?).

Det var før, jeg lærte ovntricket over alle ovntricks. Og muligvis er det bare mig, der har været for uinteresseret i livet som ovnejer, men hvis der er bare ét andet menneske derude, der får reddet sin underarm og eventuelle parforhold ved at læse denne tekst, så er det al spaltepladsen værd. Samtidig er det en dejlig miljøvenlig måde at gøre rent på, så der er dobbelt op på god samvittighed efterfølgende.

Og nu til tricket: Væk med diverse ovnrengøringsmidler, brun sæbe og tønder af knofedt – find i stedet natron, vand og en blød svamp frem. ■

Lav en glasurlignende masse af natron og lidt vand. Smør blandingen på stort set alle indersider af ovnen: bund, top, sider, bagvæg, ovnlåge, ovnplader og riste. Pas dog på ventilationshuller i bagvæg og top, vi skal ikke have natronfesten ind der.

Lad blandingen sidde i mindst to timer og tørre ind – natten over, hvis du har en rigtig beskidt ovn –og tør derefter over med en blød og våd svamp. Hvis det er år siden, at du har gjort ovnen ren, må du muligvis finde en lille dåse knofedt frem – men bare rolig, vi taler ikke tønder.

Og vupti! Ren og pæn i fred og fordragelighed og uden en hæslig lugt, som det tager dage at komme af med. Din ovn, arm og omgivelser vil takke dig. Selv tak!

I Livets Skole hjælper Frie Skoler med at finde løsningen på livets store og mindre spørgsmål. Skriv meget gerne til redaktionen@frieskoler.dk , hvis der er noget, du altid har undret dig over, hvordan man løser eller gør. Redaktionen står klar til at undersøge sagen nærmere!

Ny teknologi kan hjælpe med at tiltrække og fastholde de bedste lærere – og vi kan vejlede jer.

Hvorfor vælge Mac til uddannelse?

Mac er den ideelle computer til uddannelse. Den er spækket med funktioner, der understøtter lærere i at skabe et endnu mere innovativt, involverende og spændende læringsmiljø.

Mac er den perfekte computer til alle de apps og arbejdsgange, som undervisningen afhænger af – heriblandt Google Workspace for Education, Microsoft 365 og mange af nutidens almindelige læringssystemer.

Er du vild med din iPhone vil du elske din Mac!

Og med macOS kan lærere køre mange af deres foretrukne iPhone­ og iPad apps direkte på Mac, ligesom der er en sømløs og problemfri integration mellem enhederne, så indhold på den ene enhed simpelt kopieres og arbejdes videre på, på den anden enhed.

Når I vælger Mac på skolen, kan I give jeres medarbejdere én samlet og helt og aldeles ubesværet oplevelse.

Er skolens gode kaffemaskine ikke længere nok til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere?

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING INDKALDER HERMED TIL

Repræsentantskabsmøde

Torsdag 2. november klokken 15.00 til fredag 3. november 2023 klokken 17.00

på Hotel Nyborg Strand - Østerøvej 2 - 5800 Nyborg

DAGSORDEN IFØLGE VEDTÆGTERNE:

1. Valg af en eller flere dirigenter og stemmetællere.

2. Valg af referent.

3. Fastsættelse af mødets forretningsorden.

4. Hovedbestyrelsens beretning ved formanden.

5. Indkomne forslag.

6. Valg af formand eller næstformand.

7. Valg af revisor og revisorsuppleant.

8. Fastsættelse af budget og kontingent samt orientering om regnskab.

9. Eventuelt.

Detaljeret program, materiale, forslag, budget og regnskab lægges løbende ud på fsl.dk/rep23. Valgte repræsentanter inviteres direkte via mail.

Forslag, som ønskes behandlet på repræsentantskabet, skal være foreningen i hænde senest den 5. oktober 2023 klokken 15.00 på fsl@fsl.dk.

For tillidsrepræsentanter starter mødet klokken 9.30

torsdag den 2. november med deres faglige efteruddannelsesmodul.

Tillidsrepræsentanterne orienteres særskilt om efteruddannelsen •

KREDS 6-FORMANDS DEBUT VAR EKSEMPLARISK

Karen Pedersen fik en idé, og hun førte den hele vejen fra kredsmødet til repræsentantskabsmødet, hvor hun fik den vedtaget.

For Karen Pedersen, der er formand for kreds 6, begyndte det hele med, at hun stillede et spørgsmål på et formøde i kredsen.

Dengang i 2017 var der lagt op til, at Frie Skolers Lærerforening skulle holde sit repræsentantskabsmøde den første fredag og lørdag i november.

Hvorfor det?, spurgte Karen Pedersen. Som relativ grøn tillidsrepræsentant og et forholdsvis nyt ansigt i kredssammenhængen undrede hun sig over, at repræsentanterne skulle bruge en lørdag på fagforeningen. Hvorfor ikke torsdag og fredag?

Hun mødte ikke den store opbakning fra kredsbestyrelsen til at ændre dagene. Det handlede vist nok mest om, at kredsbestyrelsen mente, at det var håbløst dyrt at samle repræsentantskabet på to skoledage, og at man var bange for, at deltagerne ikke kunne få fri.

Men, sagde de mere erfarne kredsrepræsentanter, du kan jo stille forslag om, at repræsentantskabet skal flyttes. Men du bliver nødt til selv at gå på talerstolen og begrunde det.

Karen Pedersen tog udfordringen på sig. Og det var en udfordring. For det var tydeligt, at ikke alle i foreningen var lige begejstrede for forslaget fra debutanten.

Alligevel tænker Karen Pedersen tilbage på mødet som en god oplevelse:

»Det at stå på talerstolen, kigge ud over for-

samlingen og forsøge at vinde flertallet for vores forslag – det var megafedt. Det pustede virkelig til min fagpolitiske lyst«, siger hun.

»Måske især, fordi det lykkedes os at få flertal for forslaget«.

Når hun ser tilbage på sin debut på talerstolen, kan hun godt se, at hendes historie er eksemplarisk for foreningens medlemsdemokrati:

»Min historie viser jo, at man som almindeligt medlem kan påvirke den retning, som foreningen udvikler sig i«.

Og netop det er kernen i en demokratisk medlemsforening, siger hun:

»Vi laver forening for medlemmerne – ikke en forening for foreningens skyld«, siger Karen Pedersen • MHV

BLIV KLOGERE PÅ DIN FAGFORENING

På repræsentantskabsmøde gør foreningen status og udstikker kursen. Og i den proces er beretningen helt afgørende, fortæller Monica Lendal Jørgensen.

Beretningen er en demokratisk hjørnesten i Frie Skolers Lærerforening. I beretningen aflægger hovedbestyrelsen regnskab for de seneste års arbejde. Hovedbestyrelsen forklarer, hvordan den har forvaltet de ressourcer, som medlemmerne har betroet den.

Og derfor er beretningen så afgørende, si -

ger formand Monica Lendal Jørgensen, der håber, at mange medlemmer vil læse og forholde sig til beretningen.

Når repræsentantskabet mødes i Nyborg den 2. og 3. november, vil en væsentlig del af debatten handle om beretningen. Men den diskussion bliver bedst, hvis repræsentanterne har drøftet beretningens emner med medlemmerne lokalt.

I beretningen kan du læse om foreningens

Deadline for næstformandskandidater og forslag

Når repræsentantskabet mødes i Nyborg den 2. og 3. november 2023, står der valg af næstformand på dagsordenen.

Hvis du ønsker at stille op

som næstformand, skal du meddele det til foreningen senest den 5. oktober 2023 klokken 15.00 på fsl@fsl.dk. Du skal samtidig medsende en stillerliste,

indsats for at redde 10. klasse, om udviklingen i fair lærerløn, om problemerne og arbejdet med de unges mistrivsel, om lærernes arbejdsmiljø, om organiseringen, om medlemstilfredshedsundersøgelsen, om den nye læreruddannelse og meget mere • MHV

Du finder beretningen og andre relevante dokumenter på fsl.dk/rep23.

hvor 20 almindelige medlemmer skriver under som stillere. Læs mere om valgbarhed i vedtægterne og find stillerlister på fsl. dk/rep23.

Den 5. oktober 2023 klokken 15 er også sidste frist, hvis du har et forslag, som repræsentantskabet skal behandle. Forslaget sendes til fsl@fsl.dk • MHV

Højskolelærerne er mere utilfredse med det psykiske arbejdsmiljø end efterskolelærerne

Både højskolelærere og efterskolelærere trives i høj grad på deres arbejdspladser –og de synes samtidig, at de udfører et meningsfuldt arbejde. Men når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø, er der stor forskel på de to lærergrupper, tyder en undersøgelse fra Frie Skolers Lærerforening på.

”Jeg trives generelt på min arbejdsplads – og oplever ofte, at jeg yder en meningsfuld arbejdsindsats”.

Sådan kunne et gennemsnitligt svar fra en efterskolelærer eller en højskolelærer meget vel se ud, viser en undersøgelse, som Frie Skolers Lærerforening har foretaget blandt mere end 500 medlemmer.

Men kigger man nærmere på de to lærergruppers forhold til det psykiske arbejdsmiljø, så er der stor forskel på, hvordan henholdsvis en højskolelærer og en efterskolelærer oplever hverdagen. Hvor kun en sjettedel af efterskolelærerne svarer, at de enten i meget ringe eller lav grad er tilfredse med det psykiske arbejdsmiljø, så er det tal næsten dobbelt så højt for højskolelærerne, hvor det gælder næsten hver tredje.

Og årsagen er overvejende at finde i det grænseløse arbejde, mener Inge Johnsen, der er medlem af Højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening, og som selv har undervist på Egmont Højskolen i 20 år.

»Dagligdagen som højskolelærer er præget af, at der ikke er sat akkorder, ikke er lavet præcise aftaler, og at der ikke er en præcis arbejdstid. Det, at man hele tiden selv skal justere og manøvrere rundt i, hvordan man bruger sin arbejdstid, kan være forbun -

det med stor frihed, men det er samtidig et enormt pres«, siger hun.

Trafik uden regler

En af dem, der har prøvet at arbejde i begge lejre, er 36-årige Thomas Skovgaard Jørgensen. Han har i ti år undervist på Flemming Efterskole ved Horsens og har de seneste to år undervist på Idrætshøjskolen i Viborg.

Han er ikke overrasket over, at højskolelærerne slår sig mere end efterskolelærerne, når det handler om det psykiske arbejdsmiljø. For årsagen er uden tvivl de ikke-afstemte forventninger, mener han.

»Vi kan alle sammen sidde bag rattet i en bil, men det er et problem, hvis der ikke er nogle regler, vi skal køre efter. Vi ved godt, hvor målet er, men vi ved ikke, hvordan vi skal komme derhen i forhold til lyskryds og afkørsler osv. Og så er det svært. Forventes det for eksempel, at man er der til den første fest? Forventes det, at man er der til juleafslutningen? Forventes det, at man er der til et jubilæum? Er der faktisk indlagt timer i din norm til det, eller handler det om goodwill? Det er den største forskel, jeg kan se i forhold til min tid i efterskoleverdenen«, siger Thomas Skovgaard Jørgensen.

Han understreger, at han er glad for den frihed, der er i højskoleverdenen – men er

»meget tilhænger af, at man får nedskrevet alt – sort på hvidt«.

»Arbejdstiden i højskoleverdenen er simpelthen helt anderledes. Og det skal også afstemmes med hjemmefronten. Da jeg var efterskolelærer, vidste vi nogenlunde fast, hvornår jeg var meget på, og hvornår jeg havde mere fri«, siger han.

Han håber derfor, at højskolelærerne fremover lander med en model, der kombi -

1I hvilket omfang er du tilfreds med dit psykiske arbejdsmiljø –alt taget i betragtning?

Frie Skolers

Lærerforening har i en undersøgelse spurgt medlemmerne om alt fra fagfordeling, indflydelse på arbejdet, elevers adfærd, psykisk og fysisk arbejdsmiljø m.m. I undersøgelsen har i alt 521 medlemmer svaret –467 efterskolelærere og 54 højskolelærere. Antallet af højskolelærere, som deltog i undersøgelsen, er begrænset (54), og derfor er usikkerheden stor. Men forskellene er signifikante.

Hvor ofte oplever du, at der er et passende forhold mellem mængden af opgaver, og den arbejdstid du har til at udføre dem?

Thomas Skovgaard Jørgensen, Idrætshøjskolen i Viborg

nerer det bedste fra de to skoleformer.

»Jeg kan godt lide, at der er faste rammer på efterskolerne, men omvendt synes jeg også, der er god fleksibilitet i højskolestrukturen. Hvis man kunne finde en hybrid mellem de to verdener, så tror jeg, man ville finde drømmejobbet«, siger Thomas Skovgaard Jørgensen.

Erfaringerne fra halvfemserne Kirsten Petersen har, siden hun blev færdiguddannet i 1987, undervist i mere end 20 år på to forskellige efterskoler – og har siden 2013 undervist på Rønde Højskole nord for Aarhus. Hun husker tydeligt, da snakken om overenskomst og arbejdstidsaftaler blev indført i efterskoleverdenen i begyndelsen af halvfemserne, hvor bølgerne gik virkelig højt.

»Vi var mange, der var bekymrede for, om man simpelthen ødelagde efterskoleverdenen ved at gøre det – men i stedet endte det faktisk med, at man kunne gå hjem med god samvittighed. Og så gjorde det også, at de, der havde kørt frihjul i mange år, var nødt til at komme på banen. De underviste, men var ellers aldrig med til noget, og det blev plud -

selig tydeligt. Derfor husker jeg det også, som om der fulgte mange gode ting med arbejdstidsaftalerne, fordi arbejdsbyrden pludselig blev tydeliggjort for alle«, siger hun.

Og netop det, at man ikke kan holde fri med god samvittighed, kan meget vel være årsagen til, at langt flere højskolelærere end efterskolelærere svarer, at de er udfordret på det psykiske arbejdsmiljø, mener hun.

»Jeg tror, det er det, der trækker tænder ud i højskoleverdenen – og også gjorde det engang i efterskoleverdenen: at der ligger en forventning om, at man ’er der’. Og hvor meget ’er der’ ligger der så i det? Hvis vi for eksempel har et aftenarrangement, og jeg ikke er på vagt, så kan jeg jo godt komme forbi, fordi jeg har lyst – ikke fordi der er en uudtalt forventning om det«, siger Kirsten Petersen.

Hun tilføjer, at man på Rønde Højskole har fået lavet en lokalaftale, der betyder, at medarbejderne hvert år sammen med ledelsen forhandler arbejdstid og på den måde læner sig op ad de regler, der er på efterskoleområdet, hvilket tilsyneladende fungerer godt for alle.

Hvor ofte oplever du, at du kan nå at forberede din undervisning inden for din arbejdstid?

Inge Johnsen, Egmont Højskolen og medlem af Højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening.

»Det er jo et specielt arbejde og en speciel skoleform, men vi har fået lavet en aftale, vi kan være i, og som gør, at vi har en højskole, som vi brænder for«, siger hun.

Arbejdsbyrden stiger

En af de ting, der samtidig kan være med til at presse højskolelærerne, er den øgede arbejdstid, mener medlem af Højskoleudvalget i Frie Skolers Lærerforening Inge Johnsen.

»Da jeg startede for 20 år siden, var der mange flere pauser i undervisningen og i undervisningsåret i det hele taget. Jeg har for eksempel ikke nær så mange undervisningsfri uger nu, som jeg havde i starten, og det presser også. Man er jo på hele tiden og skal levere en 120 procent indsats med en enorm energi. Og hvor er så restitutionsperioderne med tid til forberedelse? De forsvinder«, siger hun.

Hun håber derfor, at højskolelærerne på samme måde som efterskolelærerne snart kan få mere ordnede forhold.

»Det forkromede svar er jo en overenskomst. Og så ikke mindst snakken om at få en tillidsperson – det er virkelig vigtigt. Lige nu bliver der jo lavet lokalaftaler med fagforeningerne, og det er et rigtig godt skridt på vejen, men det giver os ikke et sted at gå hen, hvis der er krise, og det giver os heller ikke højere og tidssvarende løn. Hvis man er på en skole, hvor man har en rimelig ledelse, så er det godt. Men lige så snart man er på en skole, hvor krisen kradser – eller sidder på en skole, hvor forstanderen ikke er fair – så har man ingen regler at holde sig til og ingen steder at gå hen. Dér er der simpelthen nødt til at være et trygt forhandlingssted«, siger Inge Johnsen. ■

Kirsten Petersen, Rønde Højskole

»Da jeg startede for 20 år siden, var der mange flere pauser i undervisningen og i undervisningsåret i det hele taget«

Tesfaye afslår fortsat interview med Frie Skoler

Magasinet Frie Skoler har siden januar 2023 forsøgt at få et interview med den dengang nytiltrådte børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S). I interviewet ville magasinet spørge ministeren om, hvad den frie skoleverden kan forvente af ham som minister, hvilken rolle de frie skoler spiller for regeringen, hvilke ambitioner ministeren og regeringen har for skoleområdet, samt hvordan den vil inddrage lærerne – og selvfølgelig især lærerne på de frie skoler.

Det er desværre endnu ikke lykkedes at få Mattias Tesfaye i tale. Ministeren begrunder sine afslag på interview med, at han ikke ser en oplagt anledning. ■ SKA / FOTO KELD NAVNTOFT

BOGANMELDELSE

AF LAURA POULSEN, FORMAND FOR DANSKE SKOLEELEVER

At se elevperspektiver som centrale for at skabe et konstruktivt undervisningsmiljø har ikke altid været naturligt. Men netop dén pointe slår Christina Holm Poulsens ’Elevernes perspektiver’ fast! Bogen sætter fokus på, at vores – elevernes – perspektiver er afgørende for at afhjælpe de udfordringer, der er i vores grundskole. Noget, vi alt for ofte glemmer i hverdagens hast ude på skolerne.

En anden vigtig betragtning for udviklingen af vores grundskole i bogen er, at elever kan vise nye veje og bringe nye handlinger i spil. Når man ikke forfalder til at pseudoinddrage, men rent faktisk lytter til os elever for alvor, kan der opstå nye løsninger.

Derfor undrer det mig også, at forfatteren senere i bogen gennemgår, hvordan man som lærer kan lave gruppedannelser i tæt på alle situationer i skoledagen. Selvfølgelig genkender jeg, at gruppearbejde fylder meget for os elever. Samtidig synes jeg, man misser et vigtigt perspektiv i diskussionen.

For hvis man altid forudbestemmer grupper både i og uden for undervisningen i et forsøg på at sikre, at ingen elever føler sig fravalgt,

så fratager man også os elever muligheden for at tilvælge hinanden.

Derfor vil jeg gerne vende tilbage til en af bogens afgørende perspektiver: nemlig inddragelse af og indflydelse til os elever. Hvis man hele tiden sørger for at være i tæt dialog med os elever og har os med i hverdagens processer, kan vi bidrage til løsningen i tæt på alle situationer. Ja, rammesætningen af os elever er vigtig, men det er tillid og positive forventninger også.

Alt i alt mener jeg, at bogen er et vigtigt indspark i skoledebatten, som jeg håber lærere og skoleledere vil læse med nysgerrighed landet over. ■

Elevernes perspektiver er bog 26 i Aarhus Universitetsforlags serie Pædagogisk rækkevidde, der udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Frie Skolers Lærerforening. I serien giver Danmarks førende pædagogiske forskere viden til skoledagen og inspirerer til praksisnær pædagogisk udvikling. Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis få bogen som e-bog. Læs hvordan på fsl.dk/medlemstilbud.

FILOSOFISK FRIKVARTER

SØREN KIERKEGAARD:

LÆRING KRÆVER FANTASI

Fantasien er en kraftfuld, menneskelig evne. Den kan rykke os ud af tid og rum i læsningen af en god bog, den kan fremtrylle enhjørninger, usynlige venner og storslået kunst. Men fantasien er ikke kun for sjov; den er helt afgørende for vores evne til at lære og erkende. Det mener den danske filosof og teolog Søren Kierkegaard (1812 –1855), der betragter fantasien som forudsætningen for al læring og erkendelse overhovedet.

Vi tænker med fantasien

Mennesket er ifølge Kierkegaard karakteriseret ved fire evner: følelse, erkendelse, vilje og fantasi. Han beskæftiger sig indgående med alle fire evner i sit omfattende forfatterskab, og han be -

tragter vores brug af evnerne som afgørende for vores trivsel og dannelse. Men han bestemmer alligevel fantasien som noget helt særligt.

Skal man tro Kierkegaard, er fantasien ikke en evne på linje med følelse, erkendelse og vilje, men noget mere grundlæggende. Fantasien er en slags kongeevne, der gør det muligt for os at bruge vores øvrige evner aktivt. Kierkegaard kalder ligefrem fantasien for ”evnernes evne”. Det er kun, fordi vi har fantasien, at vi kan føle, erkende og ville noget nyt.

Fantasien er menneskets evne til at forestille sig, at tingene kunne være anderledes. Havde vi ikke fantasien, ville vi ifølge Kierkegaard udelukkende kunne forholde os til tingene, som de i forvejen fremstår for os. Takket være fantasien kan vi omforme

og udvikle vores udgangspunkt. Takket være fantasien kan vi forandre, skabe og digte. Fantasien får bevægelse ind i tænkningen. At tilegne sig ny viden kræver ifølge Kierkegaard altid fantasiens hjælp, fordi enhver læringsproces forudsætter, at vi forestiller os noget, vi ikke forstår på forhånd.

Aktivér elevernes fantasi Kierkegaard er godt klar over, at fantasien sommetider kan tage overhånd. Den kan løbe afsted med os og fjerne vores opmærksomhed fra det, den burde være rettet imod. Når dette sker, ”overflyver” vores bevidsthed ifølge Kierkegaard virkeligheden, og vores fantasi overgår til at være fantasteri. Så bruger vi ikke længere fantasien til at omforme og udvikle virkeligheden,

men til at undslippe virkeligheden, som den er.

Men det fantasiløse kan ifølge Kierkegaard også tage overhånd. Læring kan blive et spørgsmål om bare at gentage det, læren har erkendt, fremfor selv at tilegne sig det. Livet kan komme til at handle om at være som de andre fremfor at blive sig selv bekendt.

Det handler ifølge Kierkegaard om at bruge fantasien rigtigt, at bruge den på virkeligheden selv. Når eleverne kigger ud ad vinduet i stedet for at følge med i timen, må vi spørge os selv: ”Hvordan kan jeg aktivere elevernes fantasi i undervisningen?”. ■

Søren Kierkegaard. Født 5. maj 1812. Død 11. november 1855. Dansk teolog og filosof. Regnes for at være den største danske filosof og fader til eksistensfilosofien.

FRA 1.995 KRONER

Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til

Finder I ikke den rigtige kandidat

Du må selv om, om du dropper det komma

Når den nye retskrivningsordbog udkommer i 2024, anbefaler Dansk Sprognævn ikke længere, at du undlader startkommaet foran ledsætninger.

Isnart 30 år har Dansk Sprognævn forsøgt at liste en ny komma-variant ind i dansk retskrivning. Nyt Komma, som det hed, da det kom frem, adskiller sig primært fra det traditionelle eller grammatiske komma ved, at man dropper kommaet foran ikke-parentetiske ledsætninger. I det følgende står de kommaer, Dansk Sprognævn ville luge ud, i parentes.

Nyt Komma blev indført(,) da den 2. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i 1996. Det var håbet(,) at kommaet med tiden ville blive det eneste autoriserede danske komma.

Sprogforskerne bag Nyt Komma mente(,) at deres komma var mere enkelt og logisk. Kommaet adskiller ikke sætningsled(,) som hører sammen. Forskerne mente også(,) at det var lettere at sætte Nyt Komma(,) fordi du ikke skal vide(,) præcis (,)hvor ledsætningen begynder. Begynder den ledsætning(,) du lige læste, for eksempel ved ’præcis’ eller ’hvor’?

SPRO G • SKABET

Fra 1996 skulle skolerne bruge Nyt Komma. Men kommaet mødte politisk modstand, og med den 4. udgave af Retskrivningsordbogen, som udkom i 2005, mistede Nyt Komma sin status som et selvstændigt kommasystem, og det var ikke længere et krav(,) at skolerne skulle følge Nyt Komma-reglerne. Men Dansk Sprognævn anbefalede stadig(,) at man undlod at sætte komma foran ikke-parentetiske ledsætninger.

Men Nyt Kommas fald fra stjernerne stoppede ikke der. I juni fortalte Dansk Sprognævn i en pressemeddelelse(,) at det fjerner anbefalingen om at udelade startkommaet. Som sprogbruger må du gerne udelade startkommaet, men Dansk Sprognævn anbefaler ikke længere(,) at det er sådan(,) du sætter dine tegn. Så fra 2024 glider Nyt Komma lidt længere ud i glemslens mørke.

Så du kan fortsat sætte komma eller lade være – bare du gør det konsekvent inden for den samme tekst. ■ MHV

BONUS: Frie Skoler var ét af de få medier(,) som konsekvent brugte Nyt Komma fra starten i 1996. Men da DSB’s magasin Ud&Se, som var Frie Skolers eneste virkelig allierede i komma-krigen, i 2005 gik tilbage til det gamle system med startkommaet, opgav Frie Skoler også sit sprogpolitiske korstog.

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

Kredsbestyrelser forberedte overenskomstforhandlinger

To nøglepersoner ved de kommende overenskomstforhandlinger præsenterede deres forskellige syn på sagen for kredsbestyrelserne.

Forhandlere for Lærernes Centralorganisation og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen mødtes i slutningen af august på Hornstrup Kursuscenter for at indvie Frie Skolers Lærerforenings kredsbestyrelser i deres syn på, hvad det er for en opgave, der venter.

Henrik Højrup, der er sekretariatschef for Lærernes Centralorganisation, var mest optaget af de udfordringer, som de forestående trepartsforhandlinger om løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor rejser. Trepartsforhandlingerne forventes at give et ekstra lønløft til udvalgte velfærdsgrupper, hvor regeringen har særligt fokus på rekrutteringsudfordringerne, for eksempel i sundhedsvæsenet og i ældreplejen. Men hvordan skal de lønstigninger håndteres i sammenhæng med OK24, spurgte Henrik Højrup.

Han skitserede nogle af udfordringerne, trepartsresultatet kan rejse: Hvis bestemte grupper på forhånd får lønstigninger, skal de så også kunne få mere end deres forholdsmæssige andel af det generelle overenskomstresultat? Hvordan sikrer man sig imod, at

andre grupper i fremtiden prøver at skaffe flere lønkroner til sig selv ved at kræve trepartsforhandlinger? Og hvordan vil de lønstigninger, som kommer via trepartsforhandlingerne, påvirke reguleringsordningen og dermed den løn, som alle andre får?

Det er centrale spørgsmål, sagde Henrik Højrup:

»Det er jo ikke givet, at solidariteten holder, hvis andre faggrupper oplever, at deres løn bliver nedjusteret, fordi enkelte politisk udvalgte grupper har fået ekstra lønstigninger uden om overenskomstforhandlingerne. Derfor er det helt, helt afgørende, at lønmidlerne fra den forestående trepartsforhandling holdes uden for reguleringsordningen«.

Forventninger gør det svært

Anne Kathrine Braad, der er ny på Medarbejder- og Kompetencestyrelsens side af forhandlingsbordet, var på sin side optaget af, hvordan arbejdsgiverne kan forholde sig til lønmodtagernes forventninger. Resultatet fra det private arbejdsmarked gav store lønløfter, og selv om vi endnu ikke kender den

faktiske lønstigning på det private arbejdsmarked, skaber det private resultat et forventningsniveau hos de offentligt ansatte.

Samtidig er økonomien stadig præget af høj inflation og af høje renter, hvilket skaber en usikkerhed:

»Det er vigtigt for arbejdsgiverne, at overenskomstresultatet er økonomisk ansvarligt«, sagde hun.

Lokallønnen driller

Parterne lagde begge op til samarbejde, og stemningen var god og tillidsfuld. Størst var afstanden mellem parterne, når lokallønnen blev sat til debat.

Henrik Højrup pegede på, at også mange private forbund er usikre på, om de lokale lønforhandlinger kaster det af sig, som de bliver stillet i udsigt ved overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked i 2023.

Anne Kathrine Braad fastholdt, at de lokale parter må finde de rette balancer, og at lønnen bør forhandles så tæt som muligt på der, hvor opgaverne løses. ■

EPILOG

EPILOG

SØNDERGÅRD

En anderledes hjerne

Er du blevet klemt af loyalitetsforpligtelsen?

Jeg blev så glad, da jeg under arbejdet med dette tema opdagede begrebet neurodiversitet. For jeg har både venner, familie og bekendte, der lever med en diagnose, og de er alle hamrende dygtige, omsorgsfulde, intelligente, søde og sjove. De giver hver især noget ekstra til de fag, de arbejder i. Og det er så vigtigt at holde fokus på. Fortidens ord skal ikke stigmatisere dem.

Loyalitetsforpligtelsen spænder ben for, hvordan du kan ytre dig om din arbejdsplads. Har du oplevet, at loyalitetsforpligtelsen har bragt dig i et dilemma eller måske i ansættelsesretlige problemer, så vil vi meget gerne høre om det. Du har mulighed for at være anonym, så du ikke kommer i problemer med netop loyalitetsforpligtelsen eller din ansættelse.

Feedback, ja tak!

Glædelig jul og et deja-vu

Indimellem spørger vi os selv her på redaktionen: Gad vide, hvad læserne egentlig får mest ud af at læse her i bladet? Lægger de mærke til de samme ting, vi er opmærksomme på? Er de enige i vores beslutninger og prioriteringer af stoffet?

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

REDAKTIONEN

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Kommunikationschef

Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Journalist Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

T: 21 72 59 39

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement

Abonnement

11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Derfor er jeg også så taknemmelig over, at Martin, Björk og Jesper havde lyst til at fortælle om deres lærerliv her i bladet. Hvert tema af Frie Skoler er (selvfølgelig) vigtigt, men det er så uhyre afgørende for vores fælles fremtid, at vi bliver bedre til at tale om neurodiversitet. Jeg håber, at I har fået lige så meget ud af at læse temaet, som jeg fik af at lave det. ■

Ingen jul uden corona, fristes man næsten til at sige efter endnu et nedslående pressemøde i december. Fjernundervisning, hjemmearbejde, nedlukning og aflyste julefrokoster var ikke det, nogen drømte om, og det bringer dårlige minder frem fra sidste års december, hvor der også blev trukket i håndbremsen fra myndighederne.

Og nu er jeg simpelthen lidt for nysgerrig: Derfor vil jeg enormt gerne høre, hvilke læseoplevelser I har nydt mest det seneste års tid, hvordan I oplever bladet generelt, og hvad I godt kunne tænke jer, at vi skrev mere om eller gjorde anderledes i de kommende blade. Måske har I idéer til historier eller temaer, I synes, vi skal tage op?

Skriv til mso@frieskoler.dk og lad os høre, hvilke dilemmaer eller udfordringer, den har bragt dig i. ■

Lad os alle håbe, at skoledagene og arbejdslivet kan genåbne trygt og godt, når der står 2022 på kalenderen. Her fra redaktionen skal der lyde et ønske om en glædelig jul og en god ferie til alle læsere. ■

Jeg bliver glad for hvert et ord, I skriver – ris og ros. Så skriv endelig til ska@frieskoler.dk – og tusind tak! ■

Cleanprint by Strandbygaard

Produktion Vahle + Nikolaisen • ISSN 1902-3111

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

OPLAG 11.078 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

FORSIDEILLUSTRATION

Emma Line Sejersen

Els Cools

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i "Foreningen mener".

FOTO ISTOCKPHOTO / FRIE SKOLER

ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO / FOTO CHRISTINA ANN SYDOW

5% på lønkontoen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Læs mere om dine fordele som medlem af Frie Skolers Lærerforening i en bank, du ejer:

lsb.dk/fsl

Man skal vist eje sin egen bank for at få de fordele. Og det er ikke helt forkert. Når Lån & Spar giver 5%* i rente på lønkontoen, er det ikke, fordi vi er bedre venner med Nationalbanken end andre banker. Det er fordi, vores ejerkreds mener, at vi skal tilbyde medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår.

Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du højere rente, bedre vilkår og en bestyrelse, der til hverdag varetager dine interesser som lønmodtager.

Giver det mening? Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde.

Sådan får du 5% i rente på din lønkonto

Du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og har afsluttet din uddannelse.

Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 5% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten 1%. Derefter er renten 1,5% på resten.

Rentesatserne er variable og gælder pr. 13. juni 2023. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar.

Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit. Læs mere på www.lsb.dk/fsl