Frie Skoler 5, 2023

Page 1

Rundt om skærmen

Fire lærere og ti fageksperter beskriver, hvordan skærmene påvirker undervisningen og individet.

Side 06-18

TEMA

DANSKKURSER I KØBENHAVN

27/11–2023

Indskoling

Fakta og fiktion i den første danskundervisning

28/11–2023

Mellemtrin

På opdagelse i tidens tekster

– FRA LITTERATUR TIL STREETFOTO, PODCAST OG LABRE REKLAMER

29/11–2023

Udskoling

Tidens tekster i skrift, billeder og lyd

– FRA ROMANER TIL PODCAST OG SPEKTAKULÆRE ERINDRINGER

INSTRUKTION Trine May MØD OGSÅ Thomas Brunstrøm, Mette Vedsø og Stian Hole / Få inspiration, ny viden og indsigt / Bliv fagligt opdateret, præsenteret for den bedste og nyeste børne- og ungdomslitteratur, nye teorier om medier, litteratur og læsning samt nye tilgange / Mød nogle af vores største og helt aktuelle forfattere.

DANSKKURSER I HJERTET AF KØBENHAVN LÆS MERE OM KURSERNE, OG TILMELD DIG SENEST 1/10 PÅ trinemay.dk
VI GENTAGER SUCCESSEN OG UDBYDER FOR TIENDE ÅR I TRÆK NYE, INSPIRERENDE

På Kochs Skole i Aarhus er 5. og 7. klasse i gang med et spirende projekt, der skal styrke fællesskabet i lokalområdet. Tag med til plantedag!

Peter Karlskov Jensen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening, svarer på spørgsmål om deling af personoplysninger.

Reformkommissionens forslag om at nedlægge 10. klasse er et direkte giftigt forslag, mener formand Monica Lendal Jørgensen.

Rundt om skærmen

Hvad lærer vi om skærmene, hvis vi giver ordet til en hjerneforsker, hukommelsesekspert, fremtidsforsker, specialist i børnepsykologi, elev, optiker, børne- og skoleforsker, filosof, psykolog, to youtubere, fire lærere fra forskellige skoleformer og to undervisere, der har prøvet at gøre noget helt andet med skærmene? Swipe videre for at blive klogere.

s. 06-18

FOKUS PÅ TILLIDSREPRÆSENTANTEN

»Det, der giver mig energi, er, når folk er glade. Der er ikke noget værre end at se kolleger, der hænger med hovedet«.

Thøger Rasmussen har været tillidsrepræsentant på Københavns Idrætsefterskole i snart fire år. Trivsel og tryghed er nøgleord for ham.

Husk at give foreningen besked om vigtige ændringer i dine personlige oplysninger – det kan eksempelvis være, hvis du flytter adresse, skifter skole, får ny mail eller nyt telefonnummer. Du kan rette oplysningerne på Mit FSL eller skrive til fsl@fsl.dk.

TEMA
22
32
MIT.FSL.DK
30
26 03 ...

Nordjysk skole planter de sidste 200 træer i ny folkeskov

På Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole i Hjørring har elever og personale fået grønne fingre. Tæt ved skolen er der nemlig etableret en ny folkeskov med mere end 40.000 løvtræer og nåletræer på et 10 hektar stort areal. Den nye folkeskov er blevet til i et samarbejde med skovrejsningsorganisationen Growing Trees Network og ved hjælp af private donationer, og den blev indviet 24. april, hvor skolens elever sammen med elever fra to andre nærliggende skoler plantede de sidste 200 træer.

Inden de sidste træer blev sat i jorden, fortalte Jens Beermann, der er forstander på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole, om de mange visioner for den nye folkeskov:

»Der er flere perspektiver. Der er selvfølgelig klima, biodiversitet og bynær natur for dyr og mennesker, men mest af alt kommer denne skov til at berige unge mennesker med åndelig føde og ro, og den bliver ramme for deres samvær. Den vil komme til at trække dem ud i skoven og ud i naturen. Samtidig bliver den et mødested mellem skolens elever og byen både i hverdagen og til små og store events« • MDC / KILDE RITZAU / FOTO HALVORSMINDE.DK

SIDEN SIDST

Farvel til 10. klasse?

»Det kan simpelthen ikke passe, at vi i forsøget på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive ødelægger resten af vores skole- og uddannelsessystem« •

Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører for Radikale, til Altinget om Reformkommissionens forslag om at afskaffe 10. klasse.

Ubegribelig evolution

»Så en hval er i princippet en kødædende gris, der kravlede ud i vandet for 40 millioner år siden« •

Professor Peter Teglberg Madsen om hvalernes evolutionshistorie i Huxi Bachs DR-podcastserie "Ubegribeligt".

04

... mad ryger ikke længere i skraldespanden hver måned på Rejsby Europæiske

Efterskole. Når eleverne i dag hælder madrester i skraldespanden, bliver mængden af mad vejet og derefter vist på en skærm, der siden januar har hængt centralt i spisesalen. Efterskolens elever siger, at netop det at blive konfronteret med egne vaner har været en øjenåbner •

12-årige Pavan vinder forskerpris som den hidtil yngste Pavan Venkatraman, der går i 6. klasse på Bernadotteskolen i Hellerup, vandt i april hovedprisen som Årets Unge Forsker ved Unge Forskeres juniorkonkurrence. Prisen har han fået for sin opfindelse af en ventilator, der kan tørre tøj langt mere effektivt og klimavenligt end en tørretumbler:

»Det mest spændende ved mit projekt er nok, at jeg har lavet et fugtmålersystem, som kan måle fugten i tøjet, og som standser ventilatoren automatisk, når tøjet er tørt«, siger Pavan Venkatraman • MDC / KILDE OG PRESSEFOTO UNGE FORSKERE.DK.

Ulv i Vejle var bare hunden Max Den 1. maj skrev TV SYD, at et kærestepar havde set og fotograferet en ulv på havnen i Vejle. Billedet af dyret blev vist til den pensionerede naturvejleder Steen Hedrup, der bekræftede til Vejle Amts Folkeblad, at det rigtignok var en ulv.

Historien viste sig dog at være lidt af en majkat. Carsten Nielsen, som arbejder på havnens varmestue, kontaktede nemlig efterfølgende TV SYD for at fortælle, at dyret på billedet altså var hans hund Max:

»Han er min bedste ven og nem at have med at gøre. Alle kan tale med ham, og han har aldrig bidt nogen«, siger ejeren Carsten Nielsen • MDC / KILDE TV SYD / FOTO SILAS BRANDT LILLIECRONA

Når studenterhuen ikke letter

»Det er os, der skammer os. Det er ikke de klassekammerater, der kører derudad i det sociale boblebad, mens de overlegent vælger andre fra. Det er ikke dårlig stil at vælge klassekammerater fra; det er bare lav status at være valgt fra« •

Gymnasieelev Naja Egekvist Groth i et debatindlæg i Politiken om, hvordan det er ikke at blive inviteret med til klassekammeraternes studentergilder .

MDC / KILDE TV SYD 100 kg
05

TEMAET ER SKREVET AF:

REDAKTØR SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK

JOURNALIST JESPER FJELDSTED · JFC@FSL.DK

JOURNALIST JULIE LØNDAL GROVE · JLG@FSL.DK

KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT MALTHE DAM

CHRISTENSEN · MDC@FSL.DK

KOMMUNIKATIONSCHEF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

ILLUSTRATION CHRISTINA ANN SYDOW

06

RUNDT OM SKÆRMEN

I dette tema kan du swipe rundt mellem ti eksperter, der belyser problematikken om skærmene i skolen fra hver deres fagområde. Du kan også møde lærere fra fire frie skoleformer, der fortæller om, hvordan de håndterer skærmene på deres skole, og du kan læse om to undervisere, der har afprøvet alternative løsninger. Velkommen til - og swipe videre for at blive klogere. ...

07 RUNDT OM SKÆRMEN

Lars Christiansen er hukommelsestræner, foredragsholder, International Grandmaster of Memory og verdensrekordholder i Pi Everest, hvor man skal huske pi med 10.000 decimaler.

Hukommelsen

Hvad skal der til for at huske fagligt stof?

»Uanset hvad man skal huske, er fokus noget af det vigtigste. Jeg plejer at sige, at hukommelse for 95 procents vedkommende handler om disciplin og motivation. Jeg er ikke nødvendigvis mere intelligent end andre, bare fordi jeg har lært pi med 10.000 decimaler udenad. Men jeg har lagt en plan, og så har jeg arbejdet koncentreret på det i nogle intense intervaller, hvor jeg ikke har fokus på andet.

Når jeg laver hukommelsestræning med kunder, beder jeg derfor altid om, at man lægger mobiltelefonen væk«.

Hvorfor er fokus så vigtigt for hukommelsen?

»Når man skal lagre noget i hukommelsen, har hjernen brug for noget visuelt at knytte den nye viden op på. Ellers bliver det abstrakt viden, som hjernen har sværere ved at kategorisere og lagre. Derudover er følelser enormt vigtige for vores hukommelse: Jo mere gakkede og kreati-

ve billeder man kan få koblet på ny viden, desto flere følelser får man aktiveret, og så er det lettere at huske. Men det kræver koncentration at danne de billeder inde i hovedet, som vores viden bliver knyttet op på«.

Hvordan kan lærere arbejde med fokus og hukommelse i undervisningen?

»Jeg er selv fortaler for Pomodoro-metoden, hvor man arbejder koncentreret i korte intervaller afbrudt af pauser. Det kunne for eksempel være 30 minutter

og derefter en kort pause. Pauser er faktisk lige så vigtige for hukommelsen som fokus og koncentration, mens klare mål betyder meget for motivationen for at koncentrere sig om stoffet. I de korte pauser kan eleverne eventuelt få lov til at være på deres telefon. Endelig er gentagelser også virkelig vigtige for hukommelsen. Hvis man har brugt 30 minutter på noget stof den ene dag, vil det være effektivt at repetere det samme på kortere tid dagen efter – for eksempel på 10 minutter«. ■ JFC

08 RUNDT OM SKÆRMEN
»Det kræver koncentration at danne de billeder inde i hovedet, som vores viden bliver knyttet op på«

Hjernen

Der findes ingen videnskabelig forskning, som dokumenterer, hvordan vores onlineliv påvirker hjerneaktiviteten, fortæller hjerneforsker David Meder fra Hvidovre Hospital –men ud fra anden forskning kan vi alligevel sige en del om, hvilke processer i hjernen vores liv med skærmen aktiverer.

For det første påvirker onlinetilværelsen dopaminfrigivelsen, siger forskeren. Dopamin er et signalstof, som bliver frigivet, når vi oplever, at noget går godt og tilskynder os til at søge hen mod mere af det:

»Dopamin virker som et lærings- eller motivationsmiddel. Vi får positive signaler, når vi oplever noget godt, så derfor søger vi mere af det«, siger David Meder.

Øjnene

Og vores onlineliv er en stærk kilde til dopaminstimulation. Likes, sjove opslag og meningsfulde sociale sammenhænge fører alle sammen til dopaminfrigivelse og tilskynder os til at bruge mere tid online, forklarer David Meder:

»Derfor kan det også være svært at holde mobilen i lommen sidst på eftermiddagen i matematiktimen. De nemt tilgængelige positive sociale oplevelser og underholdning trækker opmærksomheden hen mod mobilen«, siger han.

For det andet træner dopaminfrigivelsen fra vores onlineliv de såkaldte basalganglier. De ligger dybt nede i den grå hjernesubstans og er blandt andet ansvarlige for at automatisere vores adfærd. At binde et snørebånd, for

eksempel, kræver opmærksomhed og energi, de første gange du gør det. Men når du har øvet dig, automatiseres det af og i basalganglierne, så du kan gøre det uden at tænke over og bruge energi på det. Det er det, der sker, når du pludselig sidder med mobilen i hånden uden egentlig at have besluttet det – det er basalganglierne, som udfører deres magi, forklarer David Meder:

»Dopaminproduktionen motiverer os til at tjekke mobilen, og efter nogle gange forvandler basalganglierne det til en vane, som vi udfører automatisk, uden at det drives af en bevidst beslutning. Og det kræver energi og bevidst indsats at bryde den slags vaner«, siger han. ■ MHV

Gitte Brink er optiker og kandidat i Optometri og synsvidenskab samt fagspecialist ved Louis Nielsen.

Øjnene bliver trætte, synet slører, og eleverne mister koncentrationen. Du kender det sikkert også fra dig selv, når du har arbejdet i for lang tid foran en skærm, og nogle kan måske fristes til at bede børnene om at læse en bog i stedet for at glo ind i skærmen hele tiden. Men ifølge optiker Gitte Brink er det ikke skærmen, der som sådan gør øjnene trætte. Det er afstanden til den og det, at øjnene næsten er statisk fikserede det samme sted. Øjnene er lavet til at skulle skifte imellem at se noget tæt på og se noget langt væk.

Og faktisk kan det være skadeligt for øjet og synet, når hele vores hverdag foregår indenfor en armslængde. Især for børn, fordi de -

res øjne stadig vokser:

»Øjet vokser, frem til vi er midt i 20’erne, men når vi ser alting meget tæt på, vokser øjet sig for stort. Det gør, at nethinden strækker sig, og vi bliver nærsynede. Det er for det første ret upraktisk, fordi vi så skal bruge briller eller kontaktlinser, men hvis man er nærsynet, er der også langt større risiko for forskellige øjensygdomme. Der er for eksempel risiko for nethindeløsning, og så risikerer man i værste fald at blive blind«, siger hun.

Og nærsynethed er et stigende problem. Før var cirka 10 procent af verdens befolkning nærsynede, i dag er det 30 procent, og verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at i 2050 vil halvdelen af os være nærsynede. Hel-

digvis kan der være en ret simpel løsning på udfordringen:

»Forskning viser, at hvis børn er udenfor mindst to timer om dagen, så forebygger det udviklingen af nærsynethed. Forskningen kunne ikke fastslå, hvorfor det var sådan; men selv de børn, som faktisk sad og læste udenfor, havde gavn af det«, siger Gitte Brink og fortsætter:

»Vi har også det, som vi kalder en ”20-20-20-regel”, som både børn og voksne kan bruge. Det betyder, at når du har læst i 20 minutter, så skal du se på noget, som er mindst 20 feet – eller seks meter – væk i mindst 20 sekunder. Det får øjet til at slappe af, og det giver nok også en lille mental pause«. ■ JLG

09 RUNDT OM SKÆRMEN
Hjerneforsker David Meder var eksperten, som i DR’s miniserie ”Eksperimentet” undersøgte, om skærmforbrug kan spores i vores hjerner. Og det kan det.

Det mentale helbred

Nicola Nyhave er autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi. Derudover er hun oplægsholder, underviser og leder af projekter om mental sundhed hos børn og unge.

»Svaret på, hvad skærmene gør ved børn og unges mentale helbred, kunne fylde en kæmpe bog. Hvis du får forstyrret din søvn eller ikke rørt dig tilstrækkeligt, fordi du sidder så meget foran skærmen, har det indflydelse på kognitive funktioner, fysisk sundhed og trivsel generelt. Det er skidt for den mentale sundhed. Vores evne til at fordybe os påvirkes, når vi flakker rundt mellem ting. Og når der samtidig er et skolesystem, der forventer fordybelse og koncentration, kan det føre til, at man opgiver skoleprojektet og oplever nederlagsfølelse, fordi man ikke har de kognitive kompetencer til det.

Selve indholdet, man ser på skærmen, kan være traumatisk, og i så fald kan man jo ikke bare slette det fra hukommelsen igen. På sociale medier er det især perfekthedskulturen, der dominerer og giver et kritisk selvbillede. Udviklingen af sociale kompetencer hos særligt unge drenge, der bruger meget tid på at sidde alene, påvirkes også. Det er jeg bekymret for, fordi det nedsætter livslængden og

påvirker det psykiske helbred negativt ikke at være tilstrækkeligt forbundet med andre mennesker. Der er derfor mange årsager til, at jeg mener, at vi klæder vores børn og unge dårligt på til livet og skaber en sårbarhed i de nye generationer, fordi vi ikke hjælper dem med at slukke for skærmene.

I det projekt, jeg er projektleder for, har jeg lavet en vejledning til at begrænse digital støj i undervisningen. Noget af det vigtigste er, at man på skolen har taget stilling til mobiler og skærmene. Jeg oplever ofte, at den enkelte lærer står alene med det, og det kan være svært og følsomt at snakke om. Men skærmene er et generelt problem – det viser forskningen også. Og det er jo ikke en gammel Nokia, der har skabt problemet, det er smartphones og computere med alle deres tilbud, vi har svært ved at modstå.

Derfor handler det om at have gode, vedholdende rutiner allerede fra 0. klasse, fokus på klasserumsledelse, lærerens relationskompetence og overvejelser om undervisningens tilrettelæggelse, hvis vi skal komme nogle af forstyrrelserne i det digitale klasserum til livs«.

■ SKA

10 RUNDT OM SKÆRMEN

Dem, der lever af skærmene

Jasmin Lind Schultz og Mika Schultz på 22 og 26 år er youtubere og har en fælles YouTubekanal med over 161.000 abonnenter. Størstedelen er børn og unge i alderen 8-16 år.

et fedeste for os er, at vi kan give børnene en god oplevelse og noget at glæde sig til«.

Sådan lyder det fra Jasmin Lind Schultz og Mika Schultz, der har lavet indhold til YouTube, siden de var henholdsvis 14 og 17 år gamle. I dag er de gift, har købt hus og hund, og hver uge lægger de en ny video på deres fælles YouTubekanal Jas & Mika. Selvom deres arbejde er at være på skærmen, kender de begge følel-

»Dsen af, at der er gået for meget tid på Instagram, TikTok og YouTube. Det er en balance, når arbejde og hobby flyder sammen.

»Vi ser måske også lidt anderledes på sociale medier, fordi vi ser det som arbejde, mens andre ser det som underholdning. Så for os er det også læringsmedier«, siger Mika Schultz, og Jasmin Lind Schultz tilføjer:

»Men ens hverdag kan blive kedelig, hvis man kun er på YouTube og Instagram. Så er man ikke ordentligt til stede i sit liv med sin familie og sine venner,

fordi man hele tiden er i virkeligheden på skærmen«.

De to youtuberes råd til lærerne er derfor at sætte klare rammer for brugen af skærme i undervisningen:

»Rammer er sundt, og vi kommer også selv til at sætte rammer for vores børn engang. Vi kan sagtens se ud over, at skærmen er vores arbejde. Vi vil også gerne have, at ungdommen har det godt. Det tror vi ikke, at den har, hvis den sidder bag en skærm dagen lang«, siger Jasmin Lind Schultz.

Uanset hvad skal den tid, børn

Tid & tidsfornemmelse

Hvordan påvirker skærmene børn og unges tid og tidsfornemmelse?

»Når tiden går i stå foran skærmen, kan det medføre, at den virkelige virkelighed får for lidt tid og opmærksomhed. På den anden side er skærmtid også en kvalificeret tid, der rummer belønninger, og der er mange, der kan slappe af ved den og bruger den til at øve sig på noget, uden at det føles som slid. Jeg synes heller ikke, der sker noget ved, at man bruger skærmen til at falde ind i sig selv, hvis man har været intenst til stede i skolen og sammen

med sine kammerater. Det kan have en tankefremkaldende effekt. Men der er forskel på, om man falder ind i sig selv på en overfladisk eller eftertænksom måde.

Den form for indre liv, vi kalder samvittighed, er der ikke plads til, hvis man bliver på overfladen. Og hvis man bruger skærmen til at se elendige videoer uden indhold eller at gå på sociale medier, ved vi jo godt, at det ofte kun er overfladen af andres liv, vi ser der. Dermed bliver det også kun overfladiske sider af os selv, vi er involveret med, for eksempel nyfigenhed og trangen til hurtig spændingsudløsning«.

Er skærmene et problem?

»Det kan de være – vi skal i hvert fald holde øje med, om børn og unge flygter ind i skærmvirkeligheden, fordi der er noget i den menneskelige virkelighed, som er svært at konfrontere sig selv med. Den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt sagde, at når vi søger ind i enerum, er det vigtigt, at vi mærker efter, om den indre dialog, vi søger, har forbindelse til virkeligheden. At lukke sig inde i sin egen virkelighed kan i yderste tilfælde medføre ondskab – det handler altså om at bringe samvittigheden ind, for med den kommer også bevidstheden om, at andre mennesker er afhængige af én for at kun-

og unge bruger på skærmen, føles tryg for alle, mener Mika Schultz og Jasmin Lind Schultz. De er begge født og opvokset i kristne værdier, som de holder fast i, og det har indflydelse på det indhold, de lægger op, siger Mika Schultz:

»En tommelfingerregel for os er, at forældre skal kunne stå inde for, at deres børn ser vores videoer. Så vi taler for eksempel ikke om sex, alkohol eller bander – der skal være fri leg for børnene på vores kanal«. ■ SKA / FOTO MATHIAS GADE

ne leve deres liv godt. Når børn og unge er fysisk sammen og samtidig på deres skærme, gør det derfor en stor forskel, i forhold til når et barn eller en ung sidder alene«.

Hvordan kan man løse det uden at fjerne skærmen?

»Når min niårige datter sidder med en skærm, er det vigtigt for mig, at vi er i samme rum, for ellers kan hun lave sin egen hule, hun har svært ved at komme ud af. Der skal være noget ude fra virkeligheden, der kalder på hendes opmærksomhed, så det ikke kommer bag på hende, når der er nogen, der siger ”nu skal vi spise”«. ■ SKA

11 RUNDT OM SKÆRMEN
Anne Marie Kragh Pahuus er filosof og prodekan for forskning ved Aarhus Universitet.

Læringsfællesskabet

Nettet, computere, mobiler og teknologi kan bidrage med meget, også til læringen, hvis det bruges kreativt og godt, siger børne- og skoleforsker Louise Klinge.

Når hun som forsker er ude på skoler og observere, hvad der faktisk sker i klasselokalerne, er det ikke teknologiens fordele, som springer i øjnene.

»Det, jeg oplever, er, at skærmene forstyrrer og passiviserer eleverne«, siger hun.

Problemerne er ofte tydeligst på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor eleverne sidder med hver deres pc og arbejder med digitale læremidler, og set fra lærerens stol virker det, som om de følger med og arbejder koncentreret. Men når Louise Klinge går rundt og observerer, laver hovedparten af eleverne alt muligt andet end det, de skal.

»De streamer, de shopper – nogle af dem surfer endda porno. Og de er lynhurtige til at lukke siderne ned, når læreren kommer forbi«.

Ofte oplever læreren, at alle arbejder koncentreret. De arbejder bare ikke med det, de skal, siger Louise Klinge:

»Jeg har gået fra en time, som læreren begejstret beskrev som fantastisk og arbejdsom. Og jeg vidste, at kun fire af eleverne havde arbejdet med det, de skulle«, siger hun.

Det er den samme udfordring med mobilerne. Eleverne er opslugt af deres egen skærm. Og det er et problem, siger Louise Klinge:

»At forankre læring kræver fuld koncentration. Men eleverne er ikke koncentrerede og kan ikke være det, når de er omgivet af onlinefristelser«.

De mange digitale hjælpemidler har også konsekvenser for klassen som læringsfællesskab, forklarer forskeren:

»Den læring, som finder sted, foregår i et fragmenteret og et individualiseret rum. Vi er ikke sammen om læringen og om at udvikle os«, siger hun.

Men er der noget, læreren kan gøre for at trække elevernes opmærksomhed tilbage til undervisningen og læringsfællesskabet?

Nej, egentlig ikke, siger Louise Klinge. Hun mener, at den enkelte lærer er magtesløs over for techgiganternes algoritmer:

»Hvis vi ikke smækker skærmene i og lukker af for netadgangen, vil vi fortsætte med at spilde vores tid og samtidig opretholde elevernes afhængighed af de digitale drugs«, siger hun. ■ MHV

12 RUNDT OM SKÆRMEN
Louise Klinge er ph.d., selvstændig børne- og skoleforsker og tilknyttet forskernetværket NO!SE.

Ungdomslivet

Carlos Paldan er 17 år og går i 10. klasse på Venø Efterskole.

Hvornår bruger du din mobil i løbet af en normal dag?

»Jeg bruger faktisk min mobil, fra det øjeblik jeg vågner, fordi den er mit vækkeur. Men derefter lægger jeg den altid fra mig, mens jeg spiser morgenmad, og så kan jeg godt finde på at tjekke, om jeg har fået nogle beskeder eller notifikationer bagefter. Ellers er det ofte i pauserne i løbet af skoledagen, hvor jeg kan finde på at sætte mig med mobilen for at spille et spil eller se en YouTube-video og bare koble af«.

»Jeg tror, jeg bruger min mobil mindre end mine klassekammerater. På min efterskole deltog vi i et forsøg, hvor vi i ti dage byttede vores smartphones ud med ældre Nokia-telefoner. Det var virkelig en øjenåbner for os alle, at vi var så afhængige af vores

mobiler. I dag er de fleste af mine venner vendt tilbage til deres smartphones, men jeg har besluttet mig for at lade min smartphone ligge på værelset i løbet af dagen, og så går jeg i stedet rundt med den gamle Nokia i lommen«.

Hvad fik du ud af forsøget?

»Jeg kunne lynhurtigt mærke, at jeg sov bedre, og jeg blev mere nærværende. Jeg synes, det gjorde noget godt for hele efterskolen. For eksempel sad vi ikke længere med vores mobiler fremme i dagligstuen. Vi blev bedre til at snakke sammen«.

Synes du, mobiler fylder for meget for unge?

»Det er svært at sige. Jeg synes, der er et

Dannelsen

stærkt sammenhold i at kunne komme i kontakt med sine venner hele tiden. Det er jo en del af vores identitet, som vi altid har haft. Men der vil helt sikkert også være fordele ved at bruge telefonerne mindre. I dagligstuen oplevede jeg, at mobilerne viste sig at være en falsk tryghed, som vi ikke behøvede«.

Hvad er det sværeste ved at undvære en smartphone?

»Den største udfordring er, at man siger farvel til en masse praktiske apps som Mobilepay, Rejseplanen og Maps. Derfor tror jeg også, det er svært at sige helt farvel til min smartphone«. ■ MDC

Stine Helding Rand er psykolog og fagkonsulent med speciale i identitetsdannelse og kritisk tænkning ved Center for Digital Pædagogik.

Unge har altid søgt grænser, når de har skullet finde deres egen identitet. Og med sociale mediers indtog er øvebanen blevet udvidet. Men det er ikke nødvendigvis problemfrit, siger Stine Helding Rand:

»Førhen var det svært at afprøve en ny identitet, og det kunne give enorme hug i din sociale status, hvis du dukkede op i skolen med en ny identitet. Men nu kan de unge afprøve en ny identitet online, hvor de lige så stille kan udvikle, hvem de er, og gøre det i et community, som vil tage bedre imod det. Det kan jo være virkelig positivt, men også problematisk, hvis det ikke er et sundt fællesskab. For de går med alle mulige spørgsmål og tan-

ker, og pludselig ender de et sted, hvor de får svar. Men hvem er det på den anden side af skærmen, der giver svarene?«.

Stine Helding Rand undersøger især påvirkningen af identitetsdannelse hos drenge og unge mænd, som ender i grupper, hvor omdrejningspunktet er et voldsomt had til kvinder. Og det er tydeligt, at det ikke kun er ensomme og udsatte unge, som bliver lokket:

»Typer som internetfænomenet Andrew Tate tiltrækker mange forskellige typer unge, når de er i den der lidt grænsesøgende fase af deres identitetsdannelse, hvor det er fedt, når nogen siger noget, som er lige til kanten, og gør dét, som er forbudt og for meget, og som man kan se lidt op til. Ofte er det svært for de

unge at aflæse, om det, der bliver skrevet, er alvor eller for sjov. Det hele er pakket ind i humor, sarkasme og memes«, siger Stine Helding Rand.

Når de unge fyrer en misogyn eller antisemitisk joke af, behøver det derfor ikke være et tegn på, at de er på vej ud på et alvorligt sidespor:

»Man skal selvfølgelig være opmærksom, hvis en elev begynder at komme med meget misogyne holdninger, men jeg tror, at vi kommer længst med nysgerrighed. Spørg ind til det, og find ud af, om det bare er for sjov, eller om det stikker dybere. Og få så en dialog om, hvor det kommer fra«, siger Stine Helding Rand. ■ JLG

13 RUNDT OM SKÆRMEN

Dumme telefoner og en smart app kan være med til at løse skærmudfordringen i skolen

brugt appen Styrk i sin undervisning.

»I det øjeblik de studerende tager mobilen op og går ud af Styrk, spørger appen, om det var meningen. Jeg kan også gå ind og se, hvor mange gange de studerende går ud af appen, men jeg følger aldrig op på det. Det er rent præventivt«, siger Uffe Thomsen.

Og appen fungerer rigtig godt for de studerende.

»De studerende bliver meget mere fokuserede, når de bruger appen. De ved netop godt, at når vi gør det på den her måde, er det for at hjælpe dem og fremme fagligheden«, siger han.

Styrk fungerer ved, at når undervisningen starter, logger Uffe Thomsen ind på Styrks hjemmeside eller appen og trykker ’start undervisningen’. Derefter åbner de studerende appen på deres telefoner, Uffe Thomsen får en fremmødeliste, og eleverne lægger telefonerne i tasken.

En styrke for undervisningen Styrk er især en hjælp, når de studerende sidder spredt forskellige steder på skolen i forbindelse med undervisningen, siger Uffe Thomsen:

»Det giver en tryghed for mig som under-

Lektoren mener, at appen sagtens kan bruges i grundskolen. Og han understreger, at Styrk på en meget let og simpel måde kan skabe en stor gevinst for skolen og underviserne, fordi de studerende får lettere ved at prioritere deres tid.

»Når jeg indimellem glemmer at slå Styrk til, spørger de studerende af sig selv, om de ikke skal slå den til. Det tager jeg som et udtryk for, at de ikke har noget imod at bruge den. Nogle vil måske sige, at det er overvågning – det har jeg selv diskuteret med et par af mine kolleger – men det er det jo netop ikke. Det er en hjælp til det, de studerende skal. Hvis det var overvågning, ville jeg konkret bruge det til at gå ind og tjekke efterfølgende – og det gør jeg ikke«, siger Uffe Thomsen.

Hit med dumme telefoner

Venø Efterskole har afprøvet en anden alternativ måde at løse skærmproblematikken på. Efterskolen har været med i et såkaldt dumbphone-forløb, hvor eleverne afleverede deres smartphones i bytte for en gammeldags Nokia i ti dage. Efter de ti dage fulgte et par dage, hvor de både havde Nokiaen og deres normale smartphone, og til sidst skulle de så

RUNDT OM SKÆRMEN

hone, for det var så nyt og spændende. De havde heller aldrig haft alle de andres telefonnumre. Vi lærere grinede lidt over det, for eleverne anede jo ikke, hvordan man brugte en gammeldags telefon. Snake var for eksempel meget populært«, siger lærer på Venø Efterskole Line Trier Rokkedal.

»Men jo længere vi kom hen i forløbet, desto mindre tog eleverne Nokiaen op. De havde ikke brug for stimuleringen, og de brugte den ikke som en pause at sumpe hen i. De kom mere ud på fællesområderne, begyndte at spille brætspil. De var generelt mere nærværende – når TikTok ikke var en mulighed, gjorde de jo bare noget andet. Sværere var det ikke«.

Kontrol over telefonen

Nogle elever fortalte, at de sov bedre. Line Trier Rokkedal og hendes kolleger bemærkede også, at eleverne nu lå og snakkede sammen, inden de lagde sig til at sove – før lå de fleste og faldt i søvn til noget på mobilerne. Mange vidste slet ikke, hvordan man faldt naturligt i søvn.

»Overordnet set har forløbet været enormt lærerigt og positivt – både som underviser og personligt. Som underviser for

Dumbphoneforløbet

Dumbphone-forløbet er skabt af Arne Bangsgaard Mathiasen, der er studerende på kaospilotuddannelsen, og han laver forløb både til højskoler og efterskoler. Venø Efterskole var den første efterskole til at deltage.

Principperne i projektet er, at smartphones er kommet for at blive, og netop derfor skal vi blive bedre til at tage et aktivt valg om, hvornår vi kigger på dem – så vi selv har kontrol over vores smartphone og er i stand til at vælge den aktivt til. I et Dumbphone-forløb afleverer eleverne deres smartphone og låner en dumbphone i 10-15 dage. Derefter får de deres smartphone tilbage og mulighed for at købe dumbphonen permanent.

Læs mere om Dumbphone-forløb på: www.dumbphone.dk.

eleverne kunne jeg mærke, at de koncentrerede sig bedre, fordi de ikke skulle dele opmærksomheden med telefonen«, siger Line Trier Rokkedal.

En gang imellem oplevede lærerne, at de i undervisningen havde brug for nogle af de funktioner, en smartphone har, for eksempel kameraet og lydoptageren.

»Den tror jeg, at alle lærere faldt i på et tidspunkt under forløbet. Men det er jo ting, man sagtens kan erstatte af andet teknologi, så det handler bare om, at man som lærer har tænkt over tilrettelæggelsen af undervisningen på forhånd«.

I alt var 91 elever fra skolen med i forsøget, og 10 elever valgte at købe en dumbphone efter forløbet. Cirka fem elever praktiserer stadig forløbets princip med, at smartphonen ligger på værelset som en tablet, man kan tage frem, mens Nokiaen er med i lommen, fortæller Line Trier Rokkedal.

»Selv om elevernes smartphones er tilbage i dag, er eleverne blevet mere bevidste om, hvor meget tid de bruger på skærmen. De spørger oftere hinanden ”Hey, skal vi ikke lave noget?”, og mange af dem har slettet apps, som de har opdaget, at de egentlig ikke har brug for. Det største udbytte for eleverne har klart været, at de nu har kontrol over deres telefon og ikke omvendt«, siger hun.

Venø Efterskole regner med at gentage dumbphone-forløbet for den nye elevårgang efter sommerferien. ■ SKA

Kilde: Line Trier Rokkedal / dumbphone.dk.

Appen Styrk

Styrk bruges i undervisningen, ved at både læreren og klassens elever har appen installeret, og når undervisningen starter, logger de ind i appen. Herved får læreren en fremmødeliste, og appen registrerer, hvis eleverne går ud af den. Når undervisningen er slut, lukkes appen.

På den måde undgår lærerne at indsamle og aflevere elevernes mobiltelefoner, eleverne får lov til at beholde deres mobiler i nærheden, og læreren behøver ikke bruge tid på navneopråb.

Styrk er et hjælpeværktøj til digital dannelse, da eleverne har ansvaret og muligheden for at vise, at de kan administrere mobilen og deres skærmtid og i stedet fokusere på det, de skal: undervisningen.

Læs mere om Styrk på www.styrk.app.

Kilde: Lasse Sander, Co-founder af Styrk.

15 RUNDT OM SKÆRMEN
Venø Efterskole har gode erfaringer med dumbphones, og på Erhvervsakademi Aarhus hjælper en app med at styrke elevernes koncentration. Begge er alternative løsningsforslag til at integrere skærmene i børn og unges liv på en sund måde.

Hv ordan oplever du generelt udfordringen med mobiler i skolen og i undervisningen?

»I undervisningen har eleverne ikke mobilerne med, for reglen er, at de ikke må tages med ud af husene, hvor eleverne sover. I starten af skoleåret er det svært for dem. De er vant til at have telefonerne på sig som en livline ved et øjebliks kedsomhed. Efter en måned eller to kan eleverne godt mærke, at det faktisk er rart ikke at have dem på sig hele tiden. Men hvis de selv kunne vælge, ville de stadig gerne have te -

Efterskolelæreren

Cecilie Franker er lærer på Sundeved Efterskole ved Aabenraa.

lefonerne med overalt.

Vi diskuterer ofte reglerne i lærergruppen, for vi lærere vil gerne have det endnu strammere, så de unge ser, hvad skærmene gør ved dem. Men vi vil også gerne følge med tiden, så det skal heller ikke være et forbud«.

Hvordan synes du, løsningen fungerer?

»Det fungerer, at det netop ikke er et totalt forbud. Eleverne må jo stadig gå ned i husene, hænge i en bunke og sidde med deres telefoner. De prøver også at forklare os, at en af de måder, ungdommen i dag er sammen på, er

ved at sidde sammen og se den samme video på den samme skærm. Det argument forstår jeg egentlig godt.

Som lærer har jeg bare brug for, at jeg ikke skal gå og være sur politimand, og det hjælper reglerne os til. Det, der generer os mest, er, at eleverne ofte har airpods i, når de har rengøringstid. Så går otte elever og gør rent sammen, men i hver deres verden. Vi har opfordret dem til at sætte musik på anlægget og skrue højt op, så rengøring bliver en fælles aktivitet. Men hvad så med de elever, der gør rent på udeområder med stor afstand

mellem sig? Der er hele tiden hensyn at tage«.

Hvad med din egen telefon?

»Min telefon er underlagt de samme regler: Lærerne må bruge telefonerne på lærerværelset, og derudover skal de ikke ligge fremme. Undtagelsen er, hvis man i undervisningen skal bruge telefonen som stopur, til at tjekke fravær eller optage video til efterskolens Instagram. Så det er en balancegang. Eleverne siger ikke så meget til det. Det tror jeg, de ville gøre, hvis jeg tog den frem i spisesalen«. ■ SKA

Børnehaveklasselederen

Hvordan oplever du generelt udfordringen med mobiler i skolen og i undervisningen?

»Det er ikke nogen udfordring med mobiler i 0. klasse, for vi bruger dem ikke der. I flere år har vi på mellemtrinnet og opefter haft et mobilhotel, hvor eleverne lægger deres telefon i en skuffe med navn på, når de møder om morgenen. Hvis de skal ud i undervisningen, for eksempel i billedkunst, musik eller natur/teknik, må de tage dem med, men kun hvis det giver mening. Udskolingen må gå uden for sko

len, og der må de gerne tage telefonerne med. Men der er ikke nogen, der går rundt i skolegården med dem. Eleverne accepterer fint reglerne«.

Hvor meget fylder skærmene for en 0. klasse?

»Jeg oplever, at skærmene fylder meget for de små. Når vi hver morgen sidder til talerunde i 0. klasse, er det typisk de samme tre stykker, der altid skal fortælle om spil, de har spillet på skærmen. Jeg har spurgt, om der er nogen, der har spillefrie dage, men det er der ikke.

For nylig spurgte jeg også min

klasse, hvor mange der havde deres egen mobil derhjemme – ”en smartphone”, sagde jeg og viste min egen frem. Ni børn rakte hånden op. Næsten alle havde en tablet, som de kunne spille på. Men de lader dem ligge hjemme, selvom vi ikke har en egentlig regel om, at man ikke må have mobil med i skole som 0.-klasseselev.

I 1. klasse har et par stykker mobiler med, hvis de selv skal gå hjem fra skole, men telefonerne bliver i taskerne i skoletiden. For forældrene er det tit sikkerheden, det handler om, og det har vi fuld forståelse for«.

Hvad med din egen telefon?

»Jeg har ikke deciderede regler for min egen telefon, men jeg bruger den næsten dagligt til forskellige ting i undervisningen, fordi vi har ’clevershare smartboards’, så jeg kan koble min telefon til smartboardet. Det gør jeg for eksempel, hvis vi har været på tur, og eleverne spørger, om de ikke godt må se billederne fra turen.

Indimellem siger de ud af det blå: ”Prøv lige at tage din telefon”. De vil gerne have, at den skal indgå ofte, men det skal den ikke. Så den ligger nok 90 procent af tiden i min taske«. ■ SKA

16 RUNDT OM SKÆRMEN
-
Zachariassen er børnehaveklasseleder
Privatskolen
Heidi
Nakskov.

Friskolelæreren

Sara Ehrhorn er lærer på Romalt Friskole i Randers, hvor hun underviser 6.-9. klasse.

Hvordan oplever du generelt udfordringen med mobiler i skolen og i undervisningen?

»På vores skole skal mobiler være slukkede og ligge i tasken. Indimellem er der nogle, der alligevel finder dem frem, og så er reglen, at de skal lægges ved skolelederen og hentes igen om eftermiddagen. I 7., 8., og 9. klasse har vi en særlig mobilkasse, som eleverne lægger deres mobiler i hver morgen, og som læreren låser inde i et skab. De får dem igen, når de har fri.

Vi bruger ikke mobilkassen i 6. klasse, selvom det egentlig er der, vi ser det største problem. Vi har haft det oppe at vende flere gange, men der er mange hensyn at tage. Blandt andet balancen mellem, hvor stort behovet er for at få mobilerne helt ud af undervisningen, og hvornår det er fair, at vi som lærere oven i vores undervisningsarbejde skal have ansvar for 24 ret dyre mobiltelefoner«.

Hvordan synes du, løsningen fungerer?

»Jeg synes, at mobilkassen funge -

rer rigtig godt. Hvis telefonerne ikke er låst inde, er der et ekstra arbejde for læreren i at holde øje med, hvis telefon det nu var, der bimlede. Vi ser ingen værdi i, at eleverne kan sidde på TikTok i frikvarteret. Så for os er det helt naturligt, at en mobil ikke er en del af skolen.

Min oplevelse er, at mobilkassen giver eleverne ro. De skal ikke tænke på streaks eller bekymre sig om, hvor mange der har liket deres seneste post. De ældste elever har direkte givet udtryk for, at det er rart, at de ikke skal tænke

på, hvad de nu skal lægge op på sociale medier«.

Hvad med din egen telefon –hvilke regler gælder der for den i undervisningen?

»Min egen telefon ligger for det meste i lærerforberedelseslokalet. Indimellem har jeg den i lommen, hvis jeg ved, at jeg i undervisningen skal tage et billede, en video eller skrive et notat. Jeg har den nok fremme i fem minutter to gange om ugen. Og der er eleverne meget forstående«. ■ SKA

Højskolelæreren

Rasmus Drabe er lærer på Nordfyns Højskole ved Bogense.

»Jeg vil mere kalde det en virkelighed med mobiler i skolen end en udfordring. Mobiltelefonen er blevet en integreret del af elevernes væren. De har hele tiden et spor kørende uden for dem selv, væk fra det fællesskab, de fysisk er i. Alle kan have brug for en pause for sig selv, men når man ubevidst søger telefonen som den pause, har vi en udfordring med at få opmærksomheden tilbage i virkeligheden.

Vi har ingen regler for skærme

og mobilbrug her. Højskoleelever er voksne mennesker, så vi forventer, at de selv kan administrere deres skærmbrug. Men hvis vi kommer til en situation, hvor vi har en reel udfordring, der går ud over fællesskabet, kan det være, at vi bliver nødt til at tale med eleverne om det fra semester til semester.

For nylig prøvede vi faktisk at lave en 12-timers udfordring, hvor eleverne afleverede telefonerne på kontoret efter morgensamlingen, og så lå telefonerne der i de næste 12 timer, indtil højskoledagen var omme. Men bare det at

italesætte det som ”en udfordring” er tankevækkende, og mit indtryk var, at de faktisk ikke oplevede det som en udfordring. Det var et vilkår. Nogle syntes, det var lidt overvældende, men det var jo kun én dag. Det fik både elever og lærere til at stoppe op og sige: ”Hov, skulle vi lige vågne op et øjeblik – hvad gør skærmen egentlig ved os? Hvordan skal vi bruge den?”.

Vi har mange internationale elever på skolen, omkring 12 forskellige nationaliteter inklusive dansk. Og de internationale er

ikke problemet. Især de asiatiske elever er meget autoritetstro og har en anden respekt for undervisningen. Det giver så helt andre udfordringer i forhold til at få dem til at stille spørgsmål og sige ’hvorfor?’ – det, som den frie skolekultur er bygget op omkring og god til. Men i forhold til skærmene handler det jo om det rum, vi er fælles i, og der ligger en del i vores generelle skolekultur og dermed opdragelse af hinanden, som jeg synes, vi bør tænke over. Vi har pligt til at deltage i fællesskabet«. ■ SKA

17 RUNDT OM SKÆRMEN

eg mener, at debatten for og imod skærme i skolen foregår ud fra en falsk problemstilling. Man kan ikke være imod skærme i dag. Det svarer til at være imod lønarbejde. Man kan selvfølgelig godt være modstander, men vi er jo også afhængige af det som samfund.

Der er en kæmpe proces i gang, hvor dele af undervisningen har flyttet sig over på skærme og i digitale læringssystemer. Og en del af processen er, at vi bliver mere og mere bevidste om, hvordan vi skal bruge det digitale sammen med det mere taktile. Som jeg ser det, er det den øgede bevidsthed om fordele og ulemper, der er i gang lige nu.

Jeg er ikke så bange for det med skærme -

Fremtiden

Marianne Levinsen har været forskningschef og foredragsholder i Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, siden 2006. Derudover er hun forfatter til flere bøger om fremtiden.

ne. Vi kan ikke opfinde regler, som friholder os fra at tage stilling til dem. Der er altid en kæmpe efterspørgsel efter regler, men det bliver bare meget sort og hvidt, så snart vi opstiller regler. I stedet skal vi fokusere på formålet med skolen, og hvordan skærme og det digitale kan bidrage til det formål. Det må være op til en konkret vurdering, som skal laves af dem, der er til stede i undervisningsrummet. Det vigtigste, som jeg ser det, er, at børn og unge lærer at være til stede i undervisningen. Skærme kan være et middel til at opnå tilstedeværelse, men de kan også være det modsatte. Og måske skal vi være bedre til at skabe frirum, hvor der er fokus på læring, som bygger på det sanselige og det taktile.

Men let’s face it; der vil hele tiden opstå nye problemstillinger. Før var det sociale medier, inden det gaming, og engang var det mobning. Vi er nødt til hele tiden at fokusere på løsningerne. Det, der udfordrer os, er, at vi er på et stadie, hvor alting forandres. Det har det selvfølgelig altid gjort, men det er voldsomt accelereret lige nu. Vi er midt i en revolution, og det gør os bange, at vi ikke kan se de kæmpestore forandringer, der foregår. Forandringerne har ikke en fysisk form, vi kan forholde os til. Under den industrielle revolution kunne man se de store maskiner, der afløste meget af den manuelle arbejdskraft. Det var lettere at forholde sig til end kunstig intelligens, algoritmer og alt det, der foregår bag skærmene«. ■ JFC

»J
18 RUNDT OM SKÆRMEN

BØRN LØBER FOR BØRN

Giv dine elever en sjov dag og hjælp udsatte børn

Fundamentet for den gode skole er det lokale samarbejde

og vise det fantastiske, som netop vores skole kan. Vi vil gerne knokle for, at det bliver ekstra godt, så vores elever bliver både glade, begejstrede og tænksomme. Og vi vil som lærere også gå foran og vise vejen til noget, der kan blive en ny praksis, når der er brug for det.

Men det kræver et godt og trygt lokalt samarbejde, som ledelsen også er medansvarlig for, hvor vi virkelig respekterer hinandens roller, og hvor vi som lærere og tillidsvalgte bliver respekteret.

handle ud fra det, de hører.

Det er handlingerne – også de små om vores rammer og vores behov – der udtrykker og viser, hvad ledelsen står for, og hvordan den vil forvalte ledelsesretten.

Vi vil som lærere lykkes og vokse, og det kan vi kun, når vi får tid og tillid – så er det, at vi kan lykkes som lærere og kan klare passende udfordringer.

fint med skoleudvikling, men ikke for mange runder med gule post it-lapper.

Iøjeblikket er vi på skolerne i gang med at evaluere de lokale erfaringer med arbejdstidsaftalen og planlægningen til det kommende skoleår. Hvis det ikke allerede er i gang, så er det nu, for snart er det sommer.

På de frie skoler sidder vi på lærerværelserne og vil gerne udfolde den enkelte skoles værdier

En af de roller, som ledelsen har, er at lytte! Lytte til vores fortællinger om vores skolehverdag, vores elever og vores udfordringer på skolen. Lytte til vores behov og frustrationer. Det er her vores indsigelsesret kommer ind, så vi kan få en reel indflydelse på vores arbejdsliv. Og det er her, ledelsen og kollegaerne skal lytte, bakke op og bruge ørerne og

Men vi skal inddrages på en respektfuld måde, og der skal bruges tid på os. Vi er det vigtigste råstof, det er ikke mursten og lokaler.

Og, jo, når der drages omsorg for os, så vokser vi og betrygges i det, vi laver. Så vi vil gerne udvikle på værdier, holdninger og strukturer og være med til at udvikle på vores arbejdsplads. Men alt skal ikke kastes op i luften og ændres hele tiden eller på en gang. Vi har nok af bolde, som kastes ud i alle retninger. Det er

Vi skal også have arbejdsro sammen med indflydelsen på vores arbejdsliv. Vi har brug for frirum og pauser, sjov, grin og leg på lærerværelset, så vi kan tanke op i vores frikvarter på lærerværelset. Så kan vi blive klar til at klø på endnu en gang med skøre indslag, så det hele ikke bare går op i fag.

God tid til pauser og forberedelse og planlægning er ikke spild af tid – det giver energi, engagement og nye ideer. Men det er nu engang ledelsen, der skal prioritere tid til det; både sætte tid af til at dvæle ved den enkelte lærer og afsætte tid til, at vi kan puste ud mellem vores timer med eleverne, og at vi har tid nok til en grundig forberedelse. God tid og betalt tid til en grundig forberedelse. Så er vi klar til en runde mere. ■

FORENINGENS SIDER 20
HANSEN
FORMAND FOR KREDS 4
FINN TROND
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 3

5. OKTOBER: Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag d. 5. oktober, hvor kreds 3 på Lærerens Dag indbyder sine medlemmer til foredrag med Imran Rashid og efterfølgende middag. Arrangementet finder sted i DGI-huset, Herning.

KREDS 7

31. MAJ KL. 18.00-21.00: ”Kredsløbet”: Vi mødes på Rygaards Skole kl. 18:00 i parken, hvor I hører lidt om aftenens gåtur/løbetur, før vi begiver os afsted i samlet flok. Efter gåturen samles vi på skolen og spiser god mad og slutter af med bankospil med gode gevinster. ■

Hegnelt, der er kredsbestyrelsesmedlem i kreds 8, holdt en tale om at være lærer i 2023.

Temaet i Undervisernes Telt var ’Aldrig Mere 2013’, hvorfor mange taler så tilbage på lockouten og tiåret for det historiske brud på den danske model.

Malene Hegnelts tale startede også i 2013, men kort efter tog hun et langt spring frem i tiden og talte om idealer og forhåbninger for lærergerningen i 2033.

Læs et uddrag af talen her: "Jeg tror, at vi i 2033 som fagforeninger vil have været med til at skabe et så godt arbejdsmiljø ude på lærerværelserne, så lærerne bliver længere i jobbet – og elsker det. Og jeg tror, at vi i 2033 har udviklet en læreruddannelse, som ægte forbereder de unge til at komme ud på de skoler, som de ønsker og drømmer om: inspirerede, inspirerende og dygtige lærere.

Når jeg ser fremad, ser jeg lærere, som ranker ryggen og er stolte.

Og det er vi, fordi vi som fagforeninger vil gøre mere af det, vi gjorde fra 2013 og frem til i dag: Vi vil kæmpe for mere indflydelse, kæmpe for større respekt for professionen og for vilkår, der giver os større mulighed for at få succes med det, vi drømmer om: som lærere, der danner og underviser" ■ MDC

INDDRAGELSE I PLANLÆGNING AF ARBEJDSTID

Spørgsmål:

På min skole er vi nu i gang med planlægningen af næste skoleår. Jeg er lidt usikker på, hvad jeg kan have af forventninger til inddragelse i forhold til min arbejdstid i det kommende skoleår. Kan du hjælpe mig?

Svar:

Du har mulighed for at få indflydelse på dit arbejde næste skoleår på flere niveauer og i forskellige sammenhænge.

Det første sted, du har mulighed for at blive hørt, er på det samarbejdsmøde, ledelsen skal afholde i forbindelse med den overordnede planlægning af arbejdstiden.

Din ledelse og din tillidsrepræsentant har arbejdet med og arbejder måske stadig med at lave en skoleplan. Skoleplanen indeholder blandt andet en beskrivelse af klasselærer-/kontaktlærerfunktionen, en beskrivelse af, hvad der forstås ved individuel forberedelse samt principper for lærernes tilstedeværelse på skolen.

Når skoleplanen er færdig, skal der afholdes et samarbejdsmøde, hvor alle lærere deltager, og hvor lærerne har mulighed for, med den erfaring de hver især har, at kvalificere skoleplanen og stille afklarende spørgsmål.

Efter samarbejdsmødet træffer ledelsen den endelige beslutning om indholdet i skoleplanen.

Når dette er på plads, kan ledelsen lave lærernes opgaveoversigter, der angiver de opgaver, som den enkelte lærer påtænkes at anvende sin arbejdstid på i det kommende skoleår.

Opgaveoversigten laver ledelsen efter en drøftelse med dig. Denne drøftelse sker med henblik på at understøtte sammenhængen mellem din arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Altså er det her, der kan forventningsafstemmes i forhold til de opgaver, du er tiltænkt i næste skoleår, og det er her, du har mulighed for at stille opklarende spørgsmål og ytre dig.

MALENE HEGNELT HOLDT TALE I FÆLLEDPARKEN DEN 1. MAJ

Traditionen tro var fagbevægelsen samlet i Fælledparken til taler, morgenmad og slagsange for at fejre Arbejdernes Internationale Kampdag den 1. maj.

Og igen i år var Frie Skolers Lærerforening repræsenteret i Undervisernes Telt, hvor Malene

Efter denne drøftelse skal du senest den 27. juni have udleveret din opgaveoversigt.

21
KORT NYT SPØRGEHJØRNET
Venlig hilsen, Jacob Teglgaard, konsulent ■
?
I Spørgehjørnet bringer Frie Skoler - i anonymiseret form - nogle af de spørgsmål fra medlemmerne, som foreningens konsulenter har fået og svaret på siden sidst.

Elever gør nabolaget grønnere

På Trøjborg i Aarhus er elever fra Kochs Skole i gang med at plante en køkkenhave til gavn for hele nabolaget. Lærer Lars Stubkjær Barslev fik idéen til køkkenhaven i lokalrådets projekt ”Det Grønne Hjørne”.

r der ikke sygt meget jord?«, udbryder en dreng ved synet de 750 kg muld, som pedellen har hentet i en trailer fra genbrugspladsen i Lystrup.

Det runde højbed, der skal gøres klar, er placeret på et græsareal bag Skt. Johannes Kirke, der ligger lige ved siden af privatskolen Kochs Skole i Aarhus. En gruppe på 20 elever fra 5. og 7. klasse har to hovedopgaver de næste to timer: Skovle jord fra trailer til trillebør til højbed – og så skal der plantes krydderurter.

Køkkenhaven, som eleverne skal til at lave, er første del af ”Det Grønne Hjørne” i Aarhus-bydelen Trøjborg: et samarbejde mellem Trøjborg Fællesråd, Kochs Skole og Skt. Johannes Kirke. Kommunen har stillet arealet til rådighed, og målet er at skabe en lille park, som skal højne bynaturen, øge biodiversiteten, etablere grønne væresteder og styrke det lokale fællesskab.

Lars Stubkjær Barslev er lærer på Kochs og initiativtager til højbedet, og selv om det er mere

»Etidskrævende end traditionel, stillesiddende undervisning, er det det hele værd, mener han.

»Vi har en særlig forpligtelse til at række ud i verden og få skolen til at engagere sig i virkeligheden og lokalområdet«, siger Lars Stubkjær Barslev.

Trivsel og samarbejde

Højbedet blev bygget i efteråret 2022 ved en fælles arbejdsdag for elever, forældre og beboere. Den inderste cirkel i bedet er til høst for alle i lokalområdet, den yderste cirkel er skolens køkkenhave og skal fremover passes af 5. klassetrin. Det er det inderste fælles bed, der skal plantes i dag. Det yderste bed skal være en ’smede-sammen-opgave’ hen over de næste mange måneder for to 5. klasser fra Kochs Skole.

Lars Stubkjær Barslev fordeler dagens opgaver blandt eleverne, for før der kommer mere jord på bedet, skal der luges i den jord, der allerede ligger der. En pige finder en regnorm, som hun med stor fryd først undersøger og derefter holder op mod sine veninder, der løber skrigende bort.

»Vi har en særlig forpligtelse til at række ud i verden og få skolen til at engagere sig i virkeligheden og lokalområdet«, siger lærer og initiativtager til køkkenhaven Lars Stubkjær Barslev.

Lars Stubkjær Barslev stiller sig ved traileren og lader mulden løbe mellem sine fingre. ”Det Grønne Hjørne” er også med til at øge hans egen trivsel som lærer:

»Der findes ikke noget bedre end at engagere sig i et projekt sammen med børnene«, siger han og vender sig kort efter mod eleverne:

»Prøv lige at tage fat i denne

her jord, det er ikke farligt!«.

Almen dannelse

Eleverne er begyndt at skovle, og tre kvinder fra Trøjborg Fællesråd er også mødt op. En af dem er Julie Trier – hun er landskabsarkitekt og har tegnet det runde bed, som eleverne skal plante blandt andet mynte, purløg, timian og rabarber i.

»Det er superfedt, at skolen er

TEKST
OG FOTO SIMON JEPPESEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK
22

med til at skabe den her mulighed med noget, som alle kan bruge«, siger Julie Trier.

Køkkenhaven er også grundlag for en del af klassernes kommende undervisning. Kochs Skole samarbejder med en gruppe studerende fra Aarhus Universitet om at udvikle et undervisningsforløb i bæredygtighed, som også kan bruges af andre skoler.

Og næste skoleår, når de to 5. klasser er blevet til 6. årgang, skal de servere et måltid, hvor 75 procent af ingredienserne er hjemmedyrkede. Derfor er der også et element af almen dannelse i projektet, forklarer Lars Stubkjær Barslev:

»Det, at eleverne kommer ud, giver en fornemmelse for praksis«, siger han.

Finalen

Der mangler efterhånden kun at blive skovlet den sidste jord til det yderste bed, som 5. klasserne skal tilså senere. Skovlene omkring traileren arbejder også langsommere nu end i starten, og snakken er begyndt at handle mere om konfirmationsgaver end regnorme.

En del elever spørger til, hvornår de må få de hjemmebag-

te boller med ramsløgspesto, som eleverne selv var ude at sanke ramsløg til tidligere på dagen i den nærliggende Riis Skov. Det har Lars Stubkjær Barslev nemlig lovet dem som belønning efter dagens havearbejde.

»Vi er snart færdige, det tager kun fem minutter«, siger han opmuntrende. Og kort efter får han ret. ■

Trillebøren er et uundværligt redskab i plantedagen, når eleverne skal transportere jord fra traileren og hen til køkkenhaven. På tilbagevejen kan man jo oplagt bruge den til andre sjove ting.
23
Efter sommerferien skal den nye 6. årgang servere et måltid, hvor 75 procent af ingredienserne er hjemmedyrkede.

MINDEORD

Kreds 7-næstformand

John Laursen er død –65 år gammel

Det siges, at når John Laursen så tilbage på 2013 og lockouten, sagde han, at det eneste gode, der kom ud af al den ballade, var hans venskab med Michael Salomonsen. Michael Salomonsen var tillidsrepræsentant på Vestegnens Privatskole, mens John Laursen var det på naboskolen

Taastrup Realskole, og de mødte og hjalp

BOGANMELDELSE

AF HELLE KNUDSEN, SKANDERBORG REALSKOLE

hinanden i de 25 voldsomme dage.

Anekdoten fortæller en del om John Laursen og om, hvordan han vil blive husket i og omkring Frie Skolers Lærerforening: som lærer, som fagforeningsmand og som en god kammerat.

John Laursen, som døde af kræft fredag den 5. maj 2023, var medlem af Frie Skolers Lærerforening i næsten 25 år, han sad i kredsbestyrelsen i 11 år og var næstformand for kreds 7 i fem år og frem til sin død.

»Fagforeningen var hans ting«, fortæller Michael Salomonsen. »Når vi andre gik til floorball, eller hvad vi nu går op i, gik han til fagforeningsmøder«.

Det billede nikker hovedbestyrelsesmedlem og formand i kreds 7 Minna Riis gerne til. John Laursen var en stærk og stabil støtte i kredsen og en virkelig god kollega, siger hun.

De, der kendte John Laursen, beskriver ham som en lun og meget rolig kollega. Det var aldrig ham, som himlede op om, hvor travlt han havde det, eller om alle de problemer, der var. Han tog bare tingene

stille og roligt på sin egen afslappede facon – og ofte med et skævt smil.

John Laursen var lærer til fingerspidserne. Som nyuddannet var han lærer på Grønland, men derfra vendte han hjem til de frie skoler og tyskundervisningen, senest på Amager Privatskole, som han kom til i 2020.

En lille uge før sin død fortalte John Laursen Michael Salomonsen, at det gik ham på, at hans 5. klasse ville blive ked af det, når han var væk. Og at han ikke kunne føre sin tyskklasse op til eksamen. Det var typisk John Laursen, siger Michael Salomonsen: Han tænkte altid på andre før sig selv.

John Laursen efterlader sig kone og to voksne børn. Han begraves ved Taastrup Nye Kirke.

Kort før John Laursens død lovede Michael Salomonsen ham, at han hver morgen vil kigge forbi og sige god morgen, når Michaels Salomonsens elever løber deres daglige morgentur rundt om kirken. ■ MHV

Ære være Johns minde.

Duften breder sig på skolens gange, der for længst er tomme her mandag eftermiddag. For i skolekøkkenet er der røg og damp fra de snurrende gryder på komfuret og brødet, der lige er kommet ud af ovnen – stadig varmt og duftende. Stemningen er afslappet i en skøn blanding af latter og lyden af glas, bestik og tallerkener, der bliver sat på bordet. Om lidt skal vi smage på det, eleverne har brugt de seneste to timer på at forberede i køkkenet.

“Madkundskab for livet” af Helle Brønnum Carlsen er et frisk pust og en inspiration til, hvordan vi som madkundskabslærere gør eleverne livsduelige gennem et fag, hvor rammer, økonomi og forberedelse håndteres på mange forskellige måder.

Bliv inspireret til, hvordan vi motiverer eleverne til lange eftermiddage i skolekøkkenet i en hverdag, som er bygget op af en række fag, der bliver fortæret bid for bid, og hvor madkundskab ofte ligger sidst på dagen.

Få ideer til, hvordan vi løser udfordringerne med stram økonomi og et lavt ugentligt timetal uden at gå på kompromis med en høj faglig undervisning, hvor teori og praksis forenes, så det giver mening for eleverne, og hvor

de kan udvikle deres kreative processer og blive håndværksmæssigt dygtige.

Hvert år modtager vi en ny elevgruppe, der alle kommer med det, vi kalder madmæssig mangfoldighed. Er vi som undervisere altid forberedt på og i stand til at kunne rumme alle de hensyn?

Helle Brønnum Carlsens bog “Madkundskab for livet” får mig som madkundskabsunderviser til at reflektere over egen praksis. Ikke blot rammerne for min undervisning –herunder lokaler, faciliteter, økonomi, elevsammensætning, ressourcer mv. – men også, hvordan jeg rent didaktisk griber min undervisning an. ■

Madkundskab for livet, 72 sider.

Titel: Madkundskab for Livet

Udgivelsesdato: 20/4 2023

Genre: Pædagogik

Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Forfatter: Helle Brønnum Carlsen

Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du gratis få bogen som e-bog. Læs hvordan på fsl.dk/medlemstilbud.

24

Lejrskoler i hele landet

Lejrskole med Danhostel

Danhostel er eksperter i lejrskoleophold med mere end 135.000 glade lejrskoleelever om året i hele Danmark. Vi har hjælpsomme værter med et stort lokalkendskab og mange års erfaring med glade lejrskoleelever.

Danhostel.dk/lejrskole

Som lejrskole på et Danhostel overnatter I på dejlige lyse værelser og får typisk serveret tre gode måltider om dagen. vi tilbyder gode fælles- og grupperum til fagligt og socialt samvær.

25
laka.dk/blivmed l e m Bliv medlem!

lit l i d srepræs entante n FOKUSPÅ

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

Jeg har altid interesseret mig for arbejdsforhold. Det startede allerede i mit ungdomsarbejde, hvor jeg var ansat et sted, der gør meget ud af, at arbejdsforhold skal være rimelige, og arbejdsmiljøet skal være godt. Min far har også været tillidsrepræsentant engang i Danmarks Lærerforening og har siddet i kredsen. Det skabte motivation hos mig, at vi havde en leder på skolen, der gjorde tingene på en anden måde, end jeg var vant til, og det gav mig det sidste skub til at blive tillidsrepræsentant. For det, der giver mig energi, er, når folk er glade. Der er ikke noget værre end at se kolleger, der hænger med hovedet.

Hvad brænder du for som tillidsvalgt?

Det vigtigste for mig er, at det er en arbejdsplads i trivsel. At folk er glade og trygge – tryghed er et nøgleord for mig. Det skaber grobund for trivsel, men også for at kunne levere et godt produkt til eleverne. Derudover er gennemsigtighed også noget, jeg prioriterer højt: Når jeg taler med ledelsen, og ledelsen taler til kolleger, er det ekstremt vigtigt, at der bliver åbnet for, hvad vi arbejder med, og hvad målet er for skolen. Det handler om medinddragelse på arbejdspladsen.

Hvad motiverer dig som tillidsrepræsentant?

Jeg kæmper virkelig for, at forholdene skal være rimelige. Både lærere og ledelse skal kunne se sig selv og meningen i det. Der skal være rigtig gode grunde til, at vi ender, hvor vi ender, når vi aftaler ting. Og så det med de glade kolleger – det er så afgørende for min energi både som lærer og som tillidsrepræsentant.

Hvad betyder opbakning fra kollegerne?

Det betyder sindssygt meget. Som tillidsrepræsentant har man jo mandat til komme med sin mening på vegne af lærerkollegerne, og der er ingen tvivl om, at jo flere man er, jo mere lytter ledelsen og snakker med om det, man går videre med. Derfor er det også vigtigt for mig at inddrage mine kolleger. Jeg snakker meget med dem i hverdagen og spørger ind til de ting, som jeg ved, jeg skal tale med ledelsen om. Det er vigtigt for mig at være tæt på mine kolleger.

Er det anderledes at være tillidsrepræsentant på en fri skole end på andre arbejdspladser?

Når jeg taler med tillidsrepræsentanter fra andre skoler, får jeg indtryk af, at jeg har konsulenterne fra Frie Skolers

Lærerforening helt vildt tæt på mig. Jeg bruger dem også ofte og meget, for jeg kan godt lide at dobbelttjekke, at jeg

BLÅ BOG

Thøger Rasmussen er 33 år og har været tillidsrepræsentant på Københavns Idrætsefterskole siden august 2019. Han blev ansat på efterskolen i 2016 og underviser i matematik, samfundsfag og idræt & sundhed. Han har også selv været elev på skolen.

26

»Det er vigtigt for mig at være tæt på mine kolleger«

Thøger Rasmussen får energi af glade folk. Som tillidsrepræsentant på Københavns

Idrætsefterskole forsøger han derfor at lytte grundigt til sine kolleger, for det betyder meget for ham, at alle problemstillinger uanset størrelse bliver sagt højt.

FOTO HENNING HJORTH 27
AF SIMONE KAMP · SKA@FRIESKOLER.DK

har styr på min argumentation og paragrafferne. Det at dobbelttjekke med konsulenterne er faktisk blevet en god ting for mig, fordi det er en tilfredsstillelse for mig at komme helt til bunds i noget – og det er en tilfredsstillelse at kunne sige, at man har gjort det.

Har du opnået noget, som du har været særligt glad for eller særligt stolt af? Jeg er stolt over det fællesskab og sammenhold, som jeg gennem årene har mærket vokse i lærerkollegiet. Og så er jeg rigtig glad for det forhold, der er mellem ledelse og kolleger. Både personligt, hvor jeg begge steder oplever, at jeg kan sige min mening, men også som tillidsrepræsentant, hvor jeg føler, at jeg kan gå tilbage og fortælle, hvad der foregår på den anden side af bordet.

Hvornår kan det være svært at være tillidsrepræsentant?

Det kan være svært, når kolleger kommer med individuelle problemstillinger. Så er det vigtigt både at give konstruktive råd løbende og samtidig rådgive ud fra både skolens og den enkeltes perspektiv. Nogle gange kan

RÅD FRA TILLIDSREPRÆSENTANTEN...

...til andre tillidsrepræsentanter:

• Skab gennemsigtighed mellem ledelse og kolleger. Vær åben omkring det, der fylder i dit arbejde som tillidsrepræsentant. Det gør det rarere at være tillidsrepræsentant, for så er folk ikke i tvivl om, hvad man sidder med.

• Vær også god til at kommunikere, hvilke aftaler der bliver indgået, og hvad de går ud på.

man også føle, at man har noget knowhow, når man sidder som bindeled mellem ledelse og kolleger, og så skal man tænke sig grundigt om.

Hvad gør du, når du går alene med noget, som påvirker dig personligt?

Vores ledelse er meget åben og god at tale med, og mit forhold til mine kolleger er rigtig godt, så jeg føler, der er mange steder, jeg kan gå hen og sparre. Jeg er måske også blevet bedre med tiden til at adskille arbejde fra privatliv, men jeg har ikke i nyere tid oplevet vilde issues. Vores arbejde lige nu handler primært om at skabe den fedeste arbejdsplads og det fedeste år for eleverne.

Hvordan hverver du medlemmer?

Oftest er det nyansatte lærere, der ikke er medlemmer, så dem starter jeg med at fortælle, at jeg er tillidsrepræsentant, og hvad jeg kan gøre for dem. Derefter lader jeg det faktisk være op til dem selv, om de vil melde sig ind. Min erfaring er, at de melder sig ind efter et par måneder, og når vi holder klubmøder, er det med til at øge interessen. Jeg kan godt lide, at de selv vælger det til. ■

• Lyt, lyt, lyt – det er vigtigt at være god til, for der gemmer sig tit en masse god viden i de ting, både ledelse og kolleger siger. For mig er det vigtigt at bruge kollegers vendinger, ord og interesser, for jeg er jo valgt på vegne af dem som gruppe. Og når man lytter, skal man huske at anerkende andres problemstillinger uanset alder eller situation. Det giver respekt – også hos ledelsen. For det viser, at man er med på, at skolen er en tredeling, hvor man er bindeled, og hvis man får skabt et godt samarbejde mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen, giver det mulighed for bedre arbejdsvilkår, og det smitter i sidste ende af på elevernes ophold, som jo helst skal være et af de bedste år i deres liv.

... til medlemmer:

• Går du med problemstillinger, så kom og sig dem til din tillidsrepræsentant. Der er ikke noget værre, end hvis folk hænger med mulen, og hvis små problemstillinger vokser sig store, fordi de ikke er blevet italesat.

• Deltag i de møder, der bliver afholdt, og reagér på mails om input til kommende forhandlinger. Det betyder noget for din tillidsrepræsentant!

Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde, hvordan det er at være tillidsrepræsentant, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i bladet, så skriv til ska@frieskoler.dk.

• I forbindelse med lokalforhandlinger er det virkelig en svær opgave at forhandle timer på områder, man ikke selv er en del af. Så vær åben over for din tillidsrepræsentant om, hvordan tingene foregår. Det er den eneste måde, han/hun kan hjælpe dig videre på. ■

28

Skolerejser 2023/2024

Skitur til

Inkl.

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad Fra

29
Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.
sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan normalt lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. +45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Christian, Brian & Sanne er dine erfarne rejserådgivere christian@alfatravel.dk +45 96 10 04 21 brian@alfatravel.dk +45 96 10 04 27 sanne@alfatravel.dk +45 96 10 81 31
Vi
busrejse
liftkort og skileje og halvpension Fra kr. 2.548
Østrig Inkl. 3 nætter,
t/r, 4 dages
Oplev Berlin
morgenmad Fra kr. 1.278
3 nætter, busrejse t/r og
Oplev Dublin
morgenmad
kr.
Fra
2.498 Oplev Amsterdam
kr. 1.868

Tre svar om databeskyttelse for lærere

Peter Karlskov Jensen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening med speciale i databeskyttelse, får ofte spørgsmål fra lærere om, hvordan de er stillet i forskellige situationer, der handler om deling af personoplysninger. Her svarer han på nogle af de oftest stillede spørgsmål.

Skolen vil gerne offentliggøre oplysninger om mig på hjemmesiden. Kan skolen det?

»Ønsker skolen at offentliggøre billeder af dig på skolens hjemmeside eller sociale medier, så er udgangspunktet, at dette ikke kan ske uden dit samtykke. Dog kan der være tilfælde, hvor samtykke ikke er nødvendigt. Harmløse billeder kan offentliggøres uden dit samtykke. Det er skolens ansvar at vurdere, om offentliggørelsen af et billede kræver samtykke eller ej.

Vedrørende offentliggørelse af for eksempel dit telefonnummer eller e-mailadresse på skolens hjemmeside, så skal der skelnes mellem private og arbejdsrelaterede oplysninger. Ønsker skolen at offentliggøre dit private telefonnummer og/eller din private e-mailadresse, så vil dette som hovedregel kræve dit samtykke. Er der i stedet tale om arbejdsrelaterede oplysninger, så kræver dette som udgangspunkt ikke samtykke«.

Kan jeg få indsigt i, hvilke personoplysninger skolen behandler om mig?

»Det korte svar er ja. Du har ret til at se, hvilke personoplysninger skolen eller andre organisationer behandler om dig. Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, hvis skolen møder dig med en liste over typen af personoplysninger, som skolen behandler om dig – det vil sige navn, adresse, helbredsoplysninger med videre. Du skal have mulighed for at kontrollere om dine personoplysninger er korrekte, hvorfor skolen skal præcisere, hvilke personoplysninger der faktisk er tale om. Derudover er skolen også forpligtet til at informere om blandt andet formålene med brugen af dine personoplysninger, hvor lang tid skolen opbevarer dine personoplysninger, hvilke modtagere skolen videregiver dine personoplysninger til, dine rettigheder med videre«.

Må jeg tage billeder af eleverne med min privattelefon?

»Vi følger Datatilsynets råd, som er, at lærerne på skolen ikke tager billeder med deres private mobiltelefon. I stedet skal du som lærer anvende skolens mobiltelefon eller tablet til at tage billeder af eleverne. På den måde undgår du, at der opstår usikkerhed om ansvaret for håndteringen af billederne. Skolen får desuden bedre betingelser for at danne sig et overblik over, hvor billeder af eleverne er lokaliseret og for at efterleve skolens procedurer for sletning af personoplysninger. Jeg anbefaler altid, at lærerne og skolens ledelse drøfter, hvordan elevernes personoplysninger kan beskyttes bedst muligt i hverdagen«. ■

30

Søger

Formand
Kvist Refskov
en aftale
booke
med
konsulent på vores hjemme-
www.laka.dk tlf. 70100018 Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet
10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M
Morten
Book
Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid
en aftale
din
side eller ved at ringe til os.
Odense Forskerparken
Esbjerg
Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700
Risskov
5. sal
Aalborg
Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30 Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111 Find masser af inspiration på vores hjemmeside.
Risskov Ravnsøvej 6 8240
Aalborg Tankedraget 7,
9000
København
Frie
ANNONCEPAKKE FRA 1.995 KRONER Klik ind på fsl.dk/jobs eller skriv til annonce@fsl.dk På udkig efter nyt job? FSL.DK/JOBS
E-BOG FSL.DK/MEDLEMSTILBUD 31
I ny kollega? Kandidatgaranti i
Skoler
GRATIS

FORMAND:

Vi kæmper for 10. klasse

Monica Lendal Jørgensen har intet godt at sige om Reformkommissionens forslag om at nedlægge 10. klasse.

OM REFORMKOMMISSIONEN

• Reformkommissionen skal ”… foreslå reformer, der kan øge produktiviteten, velstanden, beskæftigelsen og den sociale mobilitet”. Kommissionens anden rapport handler især om ungdomsuddannelserne.

• Kommissionen foreslår blandt andet at oprette en ny toårig HPX (Højere Praktisk Eksamen). HPX’en skal ses som en mere erhvervsog praksisrettet uddannelse ved siden af de mere boglige og teoretiske ungdomsuddannelser, nemlig STX, HTX OG HHX. HPX overtager fagligt indhold fra 10. klasse og grundforløb 1 på erhvervsskolerne.

• Kommissionen foreslår, at 10. klasse nedlægges, også på efterskolerne. Det gøres billigere for elever at tage på efterskole i 8. og 9. klasse. Samtidig foreslår kommissionen, at efterskolerne kan udbyde et eksamensfrit ungdomsår uden faste, faglige krav. Efterskolerne vil få tilskud for det.

Onsdag den 3. maj 2023 præsenterede Reformkommissionen sin 150 sider lange rapport om fremtidens skole og ungdomsuddannelse, ”En attraktiv vej for alle unge”. Rapportens 50 store og små forslag er en pose blandede bolsjer, nogle spiselige, andre direkte giftige. Til de sidste hører forslaget om at nedlægge 10. klasse, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen:

»Jeg forstår ikke, at kommissionen vil nedlægge en succes. Hvert år tager godt 40.000 elever 10. klasse. Så mange unge kan ikke tage fejl. De vælger 10. klasse, fordi den dækker et behov. Et behov for faglig, personlig og social dannelse, før de vælger deres livsvej«, siger Monica Lendal Jørgensen.

Der skal gøres noget andet Monica Lendal Jørgensen er enig med kommissionen i, at der må gøres noget for de mange unge, der foretrækker håndens frem for åndens arbejde:

»Det kan være en god og nødvendig idé at etablere to forskellige, men ligeværdige hovedveje efter grunduddannelsen: en praktisk-erhvervsrettet og en mere boglig-teoretisk. Det kan bestemt gøres lettere og mere attraktivt at vælge en praktisk-erhvervsrettet uddannelse. Men det skal ikke ske på bekostning af 10. klasse«, siger hun.

Hun peger videre på, at kommissionens forslag vil gå hårdt ud over efterskolerne. Tanken er, at 10. klasse nedlægges, også på efterskolerne. I stedet kan de unge tage på efterskole i 8. eller 9. klasse. Samtidig skal efterskolerne kunne tilbyde et prøvefrit ungdomsår uden fagligt pensum.

Den løsning tror Monica Lendal Jørgensen ikke på:

»Det matcher slet ikke det, som efterskolerne og 10. klasse giver de unge i dag«, siger hun.

Trivslen bliver dårligere

Samtidig frygter Monica Lendal Jørgensen, at afskaffelsen af 10. klasse vil øge de unges mistrivsel:

»Jeg tror, at mange tager 10. klasse, fordi de har brug for et ekstra år, inden de vælger, hvilken vej de går i livet. De er usikre, og de har brug for tid og ro. Det gør ikke noget godt, hvis vi som samfund presser ekstra på«, siger hun. ■ MHV

32

Vi bliver nødt til at tale om

besværligt

Ordet ”omkring” er muligvis et af de danske ord, der oftest bruges forkert i både tale og skrift.

Selvom omkring oprindelig betød at omgive, indeslutte eller bevæge sig uden om noget, så har ordet i dag stille og roligt sneget sig ind og overtaget pladsen fra ordet ”om” i mange danskeres sprogbrug.

Udviklingen betyder, at du sikkert har hørt sætninger som: ”at tage en samtale omkring et vigtigt emne”, ”at skrive en dansk stil omkring det moderne gennembrud” eller ”at holde et oplæg omkring dengang vikingerne kom til Grønland.”

I alle disse tilfælde skal ”omkring” erstattes med ”om”. Det kan være en hjælp at oversætte om til about og omkring til around. Herefter bliver det lettere at gennemskue, at det må hedde: ”to tell a story about the vikings” - og ikke ”around the vikings”.

Men hvor kommer udviklingen så fra? Allerede i 1987 skrev sprogforsker og forfatter Erik Hansen en spøgefuld klumme til DR om forskellen på de to småord. Han gættede på, at ”omkring” er i færd med

at vippe ”om” af pinden, fordi det lyder finere:

»Enhver kan jo tale om noget, men rigtig tænkende mennesker fører en samtale omkring et emne eller går ind i en debat omkring situationen«.

Erik Hansens pointe er, at den forkerte brug af ”omkring” er opstået ud fra et ønske om at lyde mere kvalificeret eller vidende om dét, man vil tale om. Og det er den samme tendens, der gør sig gældende, når vi i daglig tale erstatter andre fuldstændigt korrekte og letforståelige ord og udtryk som ”fremover” og ”at tale om” med de mere abstrakte ”fremadrettet” og ”italesætte”.

Det talte og skrevne sprog udvikler sig hele tiden, blandt andet fordi vi låner ord og vendinger fra både den akademiske verden og erhvervslivet. Men af og til kan det være en god idé at stoppe op og spørge, hvad der egentlig menes, hvis din chef for eksempel indkalder til et bilateralt møde omkring fremadrettet workflow. Som med andre ord lige så fint kunne beskrives som et én-til-én-møde om kommende arbejdsopgaver. ■ MDC

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk.

kring , hvorfor vi gør sproget så
? ...
33
SPRO G • SKABET

EPILOG

I sommerhus med skærmene

I weekenden op til dette blads deadline var jeg i sommerhus med min kæreste, som er i gang med at etablere sig som selvstændig. Og hvordan gør man det i 2023 uden at være til stede på sociale medier? Det er i hvert fald svært – så han har selvfølgelig både Facebook, Instagram, LinkedIn og så videre. Og særligt i de dage, hvor han lægger en stor nyhed ud, fylder skærmene og de sociale medier meget. Hvilket faldt sammen med vores hyggelige tur i træsommerhus med brændeovnstid og naturture, og pludselig mærkede jeg et meget stærkt behov for regler om, hvornår vi havde skærmtid, og hvornår vi ikke havde. Det kunne jeg ikke rigtig få mig selv til at sige, for nyheden var jo også noget stort og vigtigt for ham, som der selvfølgelig skulle bruges tid på at respondere på. Og jeg kom derfor til at tænke på de mange både eksperter og erfaringskilder i dette tema, der netop opfordrer til at sætte klare rammer for brugen af telefonen og skærme -

ne i vores hverdag. De har fat i den lange ende, hvis vi skal få en hverdag til at hænge sammen i fremtiden. Det tror jeg i hvert fald, at vi bliver nødt til snart at praktisere hjemme hos mig.

For skærmene er jo både fantastiske og nogle forfærdelige tidsrøvere. Og heldigvis er der mange løsningsbud på, hvad vi kan gøre for at få mere kontrol over skærmene i hverdagen – det viser dette tema også.

Min lillesøster fortalte tilfældigvis forleden, at når hun sætter sig for at studere, er hun begyndt at sætte hele sin telefon i grå tilstand, så vitterligt alt er i gråhvide toner – selv kamerarullen. Håbet er, at det gør telefonen mindre interessant og lokkende, så hun kan holde fokus på det, hun skal. Hermed endnu et tip givet videre.

Jeg håber, at magasinets mange synsvinkler på skærmene også har givet idéer og stof til eftertanke ude hos dig, kære lærer! ■ FOTO CHRISTINA ANN

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Redaktør Simone Kamp • ska@frieskoler.dk

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted aChristiansen • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Kommunikationspraktikant

Malthe Dam Christensen • mdc@fsl.dk

Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk

T: 21 72 59 39

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Cleanprint by Strandbygaard

OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEILLUSTRATION

Christina Ann Sydow

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

34
The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751 CLIMATECALC CC-000033/DK C O 2KOMPENSERETTRYKS A G
Cleanprint by Strandbygaard

KLAR TIL NÆSTESKOLEÅR? BOOK ET LIFE FORLØB NU

FRISKOLER I HELE DANMARK KAN

ARBEJDE MED LIFE FONDENS

GRATIS UNDERVISNINGSFORLØB

I LIFE Forløb arbejder eleverne praktisk med virkelighedsnære problemstillinger, der understøtter udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer.

• MIKROSAFARI | 1.-2. KLASSE

• AUTOPILOT | 5. KLASSE

• ENZYMJAGTEN | 6. KLASSE

• PLASTMISSIONEN | 7. KLASSE

• WEGROW | 8. KLASSE

• KRÆFTENS GÅDE | 8.-9. KLASSE

• TURBOVÆKST | 9. KLASSE

• TASTEMASTER | 10. KLASSE (FRA EFTERÅRET 2023)

LÆS MERE
LIFE.DK
OG BOOK PÅ

TA’ MED PÅ OPDAGELSE I

SIERRA LEONE

Giv dine elever årets mest spændende opdagelsesrejse. Kom tæt på børnelivet i slumbyerne, ved palmestranden og i landsbyen ved regnskoven. Og se, hvorfor fodbold kan være så vigtigt, at dette års projekt både handler om sportssko og skolegang! Det nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Masser af faglighed til 1.-5. klasse.

I kan godt glæde jer: I får et unikt indblik i børnenes dagligdag i de små samfund ude langs kysten og inde ved regnskovene. Særlig tæt kommer I på Freetowns myldrende slumbyer på bjerget og ved vandet. I lærer også bl.a. om chimpanser og flagermus. Om guld, diamanter og fortidens slaveri. I kan bygge en drømmeby, plante en jungle i en flaske, lave enkle madretter og meget andet. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande og kæmper for at komme på fode efter årtier med borgerkrig og ebola-udbrud.

Årets bog: ’Fatimas store mål’ af Daniel Zimakoff. Fatima drømmer om at spille fodbold, men arbejde og traditioner for piger står i vejen. Bogen rummer også masser af faktastof, flotte illustrationer og læs let-fabler.

Masser af film, hvor I kommer tæt på børnene, deres dagligliv og drømme.

DR-serier: ’En for holdet’ fra Ultra rejser til Sierra Leone – og Ramasjangs Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier rundt om i landet.

Kreativitet: Arbejd bl.a. med chimpanser i Billedkunst og N/T, lav jungle-collager, foldebøger og smykker, vask guld og syng med på årets sang.

Masser af fagopgaver: Eleverne læser, undersøger, skriver – og laver læseteater med stangdukker. De laver N/T-eksperimenter og formidler.

Bevægelse: Sierra Leone-sport med sjove forhindringer.

Lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort opdagelses-website, hvor eleverne lærer årets land godt at kende.

Nemme digitale værktøjer - med masser af faglighed: Eleverne laver flotte fotohistorier eller en lågekalender om Sierra Leone.

Hjælp med at samle sko ind: Skoler over hele Danmark kan hjælpe med.

Årets projekt: Dreamtown og FANT støtter piger i Sierra Leone med at skabe sig et liv, hvor de kan vælge mere frit og få bedre uddannelse.

BESTIL NU Lav pris til 1. juli

Lærerne siger bl.a.: • Fantastisk materiale !

• Både lærere og elever var begejstrede • Lige til at gå til • Megalækre bøger • Virkelig god variation og faglig spredning • Børnene var vildt optaget af det

• Altid en KÆMPESTOR succes

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190
på u-landskalender.dk 30 store elevbøger 2 lærervejledninger Kæmpe web-materiale og værktøjer
Bestil
279,- Komplet klassesæt
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.