Frie Skoler 11, 2022

Page 1

NO. 11 • DECEMBER 2022 TEMA NÅR JEG IKKE ER LÆRER... Fritiden er vigtig for din lykke og mentale sundhed. Mød fire lærere efter arbejdstid. SIDE 06-21

Skal du tage imod børn på flugt?

Vi har samlet vores viden og erfaring – ét sted

Vi lancerer nu sitet Tag godtimod

Her finder du viden og gode råd til, når du skal tage godt imod børn, der kommer hertil – måske med tunge oplevelser i bagagen. Det er også her, du finder undervisningsmateriale, éndagskursus og gratis faglig rådgivning.

Se mere på: taggodtimod.dk

De nyansatte på Feldballe Friskole taler hver uge med skolens mentor. Ordningen er en tryghed og en hjælp til at afstemme forventninger.

Test din viden om de frie skoler og året, der gik. Find kodeordet i bladets årlige julekryds, og deltag i lodtrækningen om en bogpakke.

Lea Jeberg Slots bachelor om sammenhængen mellem matematikkultur og udvikling af elevernes matematiske kompetence vinder pris.

Mange danskere har en hobby, som de dyrker ved siden af deres arbejde. Frie Skoler har mødt fire lærere, som dyrker en interesse efter skoletid.

NATURFAG

»I naturfag er jeg nødt til at gøre det konkret: Du kan ikke se trykket, men du kan høre dåsen springe«.

Ahillan Mohanarajah er 28 år og elsker at undervise i naturfag på Rygaards International School i Hellerup.

FSL.DK/FSLSKOLE

Mindre skældud, mere demokratisk dannelse og et godt forældresamarbejde. Det er emnerne for næste runde af de populære minikurser, som alle er gratis for medlemmer.

TEMA NÅR
LÆRER...
JEG IKKE ER
30 06
33
FOTO ASTRID DALUM FOTO HENNING HJORTH 34
24
03 MINIKURSER MED STOR VÆRDI

6.425 samtaler med børn og unge om natten

BørneTelefonen har nu haft døgnåbent i et år, og mange børn og unge har haft brug for at tale med en voksen om natten. I det seneste år har der - i tidsrummet mellem klokken 23 og 07 - været 6.425 samtaler. Hver tredje samtale i det tidsrum handler om psykisk mistrivsel såsom selvmordstanker, psykiske lidelser, selvskadende adfærd og angst. Mange af samtalerne rummer flere af problemstillingerne på samme tid • JLG

SIDEN SIDST

In memoriam

»Spørgsmålet er så, hvordan man vil give børn og unge denne vigtige indre fornemmelse, og svaret er ikke ’flere psykiatere’. Vi skal have skabt en struktur, som hviler på, at det enkelte menneske i et fællesskab med andre er forpligtet til at yde noget. Du er en del af besætningen, du er ikke en passager. Det er det vigtige. Det skal de have lært«•

Per Schultz Jørgensen (07.02.1933 - 05.12.2022) var professor emeritus i socialpsykologi og tidligere formand for Børnerådet. Citatet er fra et portræt i Politiken 27. august 2022.

Hjem på en tænker

»Som forælder står jeg tilbage dybt måbende, for hvorfor i alverden anvender nogle efterskoler så upædagogisk en afstraffelsesform«•

Therese Zillmer undrer sig i Politiken over, at efterskoler sender elever hjem på en tænker.

FØRSTE ÅR MED DØGNÅBENT:
04

procent

er i følge Danmarks Statistik stigningen i antal iværksættere blandt de 18-29 årige. Stigningen er målt i perioden 2010 til 2020, hvor 4.900 unge valgte vejen som selvstændig.

Kilde: Danmarks Statistik

Ny børnebog skal hjælpe børn med daginkontinens

Mere end hvert sjette barn tisser i bukserne ved skolestart, men for mange er det et stort tabu og forbundet med skam for både barnet og de voksne omkring det. Det vil Christina Frost, der er lærer på en friskole og mor til børn med daginkontinens, lave om på med en ny børnebog. Hun har i sparring med Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital skrevet bogen ”Drengen og drilleblæren”, der giver børn og voksne et udgangspunkt for at tale om det at komme til at tisse i bukserne − uden at gøre det skamfuldt for børnene

Fit First giver børn lyst til at dyrke motion

Nyt, gratis idrætskoncept med højintens idræt tre gange om ugen samler det bedste fra 20 forskellige sportsgrene og giver motiverende motion for indskolingen og mellemtrinet. Konceptet er udviklet i samarbejde med Syddansk Universitet og ud fra den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form, trivsel og læring. Du kan læse mere og gratis hente undervisningsmaterialet hos Dansk Idrætsforbund på www.dif.dk • JLG

62
05
• JLG

NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

Fjernstyrede biler, brevduer, Warhammerfigurer og gaming. Frie Skoler har mødt fire lærere, som fortæller, hvad der fylder i deres liv, når de ikke er lærere. Det er vigtigt for livsglæden at prioritere sin fritid, siger forskere.

06 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...
07
08 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...
AF JLG@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN Jonas Kærup er lærer på Brenderup Realskole på Fyn og har mange mesterskaber på cv’et og er stadig på kontrakt hos et amerikansk firma. Derfor er der altid biler, der skal repareres, testes og gøres klar til det næste ræs.

Jonas Kærup slapper af med 120 kilometer i timen

Når Jonas Kærup ikke er på arbejde, kører han fjernstyrede biler eller reparerer og justerer dem i sit værksted. Det handler om adrenalin og adspredelse fra hverdagen.

120kilometer i timen op ad banens langside. Hurtigt rundt i svingene og måske med hop og svæv, mens adrenalinen pumper rundt i kroppen.

Det foregår ikke bare hjemme i baghaven eller ude på villavejen med en sløv bil fra en legetøjsforretning, når Jonas Kærup fra Fyn kører fjernstyret bil. Det er i klub, på bane, asfalt eller kunstgræs, hans små kraftfulde og professionelle biler suser af sted.

Jonas Kærup forklarer:

fart, konkurrence og spænding i sporten, end jeg har fundet andre steder. Det er sværere at finde i fodbold, badminton og svømning, som jeg har dyrket tidligere«, siger Jonas Kærup og fremhæver de helt små nuancer, der gør forskellen i motorsport.

»Ofte handler det jo om tiendedele eller hundrededele, hvordan du styrer, hopper, kommer ud af et sving. Den tekniske del af det fylder også meget, og det stiller store krav til hånd-øje-koordinationen«.

»Det er noget med motorlyde, hastighed, farten på banen, der fascinerer. Det er jo uhyggeligt hurtige biler, som næsten accelerer hurtigere end en Tesla. Det er næsten, som om du selv sidder i bilen, når du kører afsted. Man kan næsten få det samme ud af det«, siger han.

Når han ikke kører fjernstyrede biler, skruer i værkstedet eller er til træning, stævne eller mesterskab, er han lærer og tillidsrepræsentant på Brenderup Realskole på Vestfyn. Her underviser han i matematik, madkundskab og idræt.

»For mig er de fjernstyrede biler noget helt andet end det, jeg laver til hverdag. Og det er dejligt med adspredelse. Det er en helt anden verden, jeg træder ind i«, siger han og fortsætter:

»Det er nok også adrenalinsuset og konkurrenceelementet, der driver mig. Der er en helt andet

Over 40 titler

Jonas Kærup troede, det var løgn, da en klassekammerat i hans egen grundskoletid fik en fjernstyret bil og begyndte at køre i en fjernstyret bil-klub. Selv havde han indtil da kun stiftet bekendtskab med mere traditionelle fritidsinteresser som fodbold og badminton. Godt nok gik hans far meget op i modeltog og have et stort anlæg hjemme i kælderen, men det var alligevel ikke så eksotisk som en klub for fjernstyrede bilentusiaster.

»Det var jo virkelig højteknologisk, da jeg var barn, hvor man ikke havde mobiltelefoner og computerspil på samme måde. En bane til fjernstyrede biler, det var virkelig fedt, da jeg var dreng«, fortæller Jonas Kærup, som begyndte at køre sammen med klassekammeraten i syv-otteårsalderen.

Stævner blev til mesterskaber,

09 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...
»De fleste fordyber sig i et eller andet. Nu blev det lige motorsport og fjernstyrede biler for mig«.

og da han som 15-årig vandt sit første danmarksmesterskab, ringede et firma fra Randers og tilbød ham en kontrakt, hvor han ville få udstyr og andre udgifter betalt.

Siden er det blevet til 35 danske mesterskaber, tre nordiske mesterskaber, et europamesterskab og to verdensmesterskaber.

»Man kan godt leve af det, men det kom jeg aldrig til. Jeg har haft mine udgifter betalt, men jeg har altid arbejdet ved siden af«, fortæller Jonas Kærup, der først læste til ingeniør, fordi teknikken fascinerede ham. Han skiftede dog senere til læreruddannelsen, da undervisningen trak mere i ham.

Overhalet af sønnen Som 46-årig er Jonas Kærup stadig på kontrakt hos et ameri-

kansk firma, som betaler hans udgifter i forbindelse med stævner og mesterskaber.

Det er dog sin søn, han bruger mere tid på nu. 15-årige Marcus er gået i sin fars fodspor og er blevet den yngste europamester nogensinde i sin klasse. I sommer slog han som 14-årig til manges stores overraskelse fuldtidsprofessionelle kørere fra hele verden, og dermed er familien Kærup det første far- og søn-par, der er blevet europamestre.

Derfor er der bud efter sønnike fra flere firmaer rundt i verden, men som faderen siger:

»Jeg er jo skolemand, så han skal blive hjemme og passe sin skole. Det tager vi stille og roligt, selvom han er lidt utilfreds. Han ville gerne køre stævner hver weekend, hvis han kunne«.

I stedet nyder de hinandens

samvær i deres private værksted, hvor der bliver pillet, skruet, drejet og forbedret på de små kraftfulde biler, så de kan præstere lidt bedre til det næste stævne eller det næste mesterskab.

For i modsætning til de mange fuldtidsprofessionelle, som kommer til konkurrencerne med mekanikere, ingeniører og trailere, så kommer Marcus med sin far.

»Vi hygger os sammen. Det giver jo nogle vanvittig fede far-sønoplevelser, når vi rejser rundt i verden. Og så kommer man væk fra skærmen, som trækker i mange unge mennesker i dag«.

De sidste par gange har en lillesøster og Jonas Kærups kone også været med – især efter Marcus’ overraskende erobring af europamesterskabs-trofæet har de fået lyst til at stå med på sidelinjen. Men oftest finder de

»Der er ikke bare en reset-knap på en fjernstyret bil. Går tingene i stykker, må vi selv reparere og skifte dele, så det giver også en masse teknisk indsigt«, siger Jonas Kærup.

en pool i nærheden, for et ræs foregår typisk over mange dage, og der er dyb koncentration hos både deltagere og i pitten, når de små biler skal justeres til toppræstation.

»Ofte har vi travlt og meget at tænke på, når vi kører. Vi er meget koncentrerede og fokuserede på konkurrencen«, fortæller Jonas Kærup.

Selv deltager han ikke i de store mesterskaber mere, men han kan alligevel ikke helt slippe det og kører stadig mange små mesterskabsløb rundt i Danmark. Selvom han nu ikke er den hurtigste mere og må se sig slået af sin søn.

»Jeg kan kun slå Marcus på en dårlig dag, men så kan jeg heldigvis slå nogle af de andre drenge«, siger Jonas Kærup med et grin. ■

15-årige Marcus Kærup følger i sin fars fodspor – og har bogstaveligt talt overhalet ham. I sommer blev han meget overraskende europamester og nummer to i to forskellige klasser og slog fuldtidsprofessionelle og erfarne kørere.

10 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

Det, vi laver i vores fritid, skal føles meningsfuldt

Fritiden spiller en vigtig rolle for vores mentale sundhed. Derfor skal vi fastholde vores fritidsinteresser, selvom det kan være det første, vi skærer fra, når vi har travlt.

OFTE

ved vi godt, hvad vi skal gøre og ikke gøre for at holde os fysisk sunde. Vi kender KRAM-faktorerne og afbefalingerne i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, men den mentale sundhed har kun de senere år fået opmærksomhed.

Og den kan især styrkes i fritiden, fortæller Charlotte Bjerre Meilstrup, der er postdoc og projektchef for ABC for mental sundhed ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»At gøre noget aktivt, sammen med andre, der er meningsfuldt – det kan man forhåbentlig gøre på sin arbejdsplads, men fritiden spiller også en stor rolle, fordi man her selv vælger, hvad man vil engagere sig i. Det er i fritiden, man kan blive en del af de aktive fællesskaber, som er en vigtig del af ABC«, siger hun.

Konkret arbejder ABC for mental sundhed ud fra tre principper om, hvad der styrker og skaber god, mental sundhed: A) Gør noget aktivt, B) Gør noget sammen, og C) Gør noget meningsfuldt. Ordet fritid er ikke noget, de skriver direkte i uddybningen af de tre budskaber, men ifølge projektchefen ligger det mellem linjerne.

»Mental sundhed er et bredt begreb, men det handler dels om, hvordan man har det

med sig selv, dels om at kunne indgå i relationer og klare hverdagens udfordringer – altså en følelse og en funktionsdimension«, siger Charlotte Bjerre Meilstrup.

Fælles ansvar og mig-tid I en travl hverdag kan det dog føles som flødeskum på toppen at skabe og tage tid til sig selv. Det kan virke svært at gøre, for ’har jeg nu egentlig tid til det?’.

»Men det er grundlæggende vigtigt, for at vi trives og får overskud. Og det er typisk, hvis man er presset i forvejen, at man skærer fritidsaktiviteter eller aftaler med venner fra. Det er bare netop dér, man skal holde fast«, siger Charlotte Bjerre Meilstrup.

Hun understreger samtidig, at de tre ABCbudskaber ikke må blive individualiserede.

»Man kan hurtigt få følelsen af, at det er ens eget ansvar, men det er det ikke alene. Mental sundhed er et fælles ansvar. Derfor skal der fokus på fællesskabet og på de rammer og betingelser, vi sætter for hinandens trivsel i skolen, på studiet, på arbejdspladsen og i fritiden. For vi skaber mental sundhed sammen«, siger hun.

Fritidens

mange muligheder

For nogle kan fritid være at dyrke en sport, for

andre at skabe tid til ro og fordybelse som at meditere, læse en bog eller gå en tur. Det kan være at hygge med den nærmeste familie eller gå i haven. Pauser er generelt bare vigtige for vores mentale sundhed. ABC mener derfor ikke, at der findes én form for ideel fritid:

» C’et handler om meningsfuldhed. Vi er alle forskellige, men det vi laver i vores fritid, skal opleves meningsfuldt. Der er mange typer af fritidsliv. Det handler om, at den enkelte finder ud af, hvad der skaber god energi og gør dig glad«, siger Charlotte Bjerre Meilstrup.

»Faktisk gør vi meget ud af at sige, at det ikke betyder, at nu skal man til at gøre dit og dat og en masse nye ting. Til gengæld er det vigtigt at have bevidstheden om, at der er noget, vi selv kan gøre for at styrke vores mentale sundhed. Det kan være små mikrohandlinger til at starte med – aftensmad med en ven eller kaffepause med en kollega. Der er ingen opskrift«. ■

11 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

Når Lene gamer, flyver tiden

Lene Toftegaard gamer i gennemsnit tre-fire timer om dagen og har gjort det, siden hendes sønner begyndte at game for 16 år siden. Hun har både fået venner og et ægteskab ud af online-universet og LAN-parties.

12 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

Lene Toftegaard er 57 år og gamer dagligt. Det startede, da hendes egne børn var små, men hun bevarede interessen, da de voksede fra den. I dag foregår det dog mest bag en iPad og fra lænestolen.

DEsad på rad og række i stuen bag hver deres skærm – Lene Toftegaard og hendes tre sønner.

Faktisk startede det med, at hun ville følge med på deres skærme, så hun kunne se, hvad der foregik, og derfor sad sønnerne på en række i stuen med skærmene vendt ud mod hendes blik.

Men inden hun så sig om, var hun selv blevet bidt af og sad bag en skærm med en konto i spillet World of Warcraft.

»Det er jo helt vildt hyggeligt og socialt, for man sidder der med headset og mikrofoner og snakker sammen, mens man gamer«, forklarer Lene Toftegaard og tilføjer:

»Og så har man jo også et kæmpe sammenhold, fordi man spiller sammen og er sammen om at lægge strategi. Man er i den samme klan, hjælper hinanden og giver hinanden gode råd til, hvad man skal gøre«, forklarer Lene Toftegaard.

I dag er hendes sønner voksne, og nogle gamer ikke mere. Men Lene, der til daglig er lærer og tillidsrepræsentant på Sct. Joseph Skole i Ringsted, fortsatte, da drengene begyndte at miste interessen.

»Så fandt jeg en klan, hvor der kun var skolelærere. Det var megahyggeligt, og vi ses stadig, selvom det er otte-ti år siden. Man lærer hinanden at kende på en anden måde, når man gamer, end når man mødes i virkeligheden. Mens man gamer, snakker og fortæller man om, hvad der sker i livet, så vi kender jo hinanden ret godt«.

Det var også på den måde, hun mødte sin nuværende mand, der også er skolelærer. De snakkede sammen i online-spillet, og senere mødtes de i den virkelige verden til LAN-party.

»Jeg har fået meget ud af at game, og jeg har fået mange venner gennem årene. Lige nu taler jeg meget med en kvinde fra København, der er pædagog. Jeg kender ikke hendes rigtige identitet, og hun kender ikke min – udover at hun ved, at jeg er lærer og har fire børn – men vi deler stort og småt i livet og taler om glæder, sorger og frustrationer. Det kan være en episode fra jobbet, man har brug for at vende, og så taler vi om det. Det er rigtig hyggeligt«, fortæller Lene Toftegaard, der ikke kunne finde på at forlade spillet eller tage på ferie uden at give sin online-ven besked.

»Så ville hun jo blive bekymret. Det er lidt som en penneven, og man er forpligtet til at opføre sig ordentligt over for hinanden«.

Fysisk hårdt at nedkæmpe

Da drengene var små, gamede familien nemt tre -fire timer sammen – enten om eftermiddagen eller efter aftensmaden, og når alle havde forberedt sig til dagen efter.

Dengang tog hun også en fridag, hvis spillet kom med nye udvidelser. Typisk ved midnat. Så kunne hun jo ikke møde på arbejde næste dag, hvis hun havde siddet og gamet hele natten, som hun siger med et grin.

Men i dag har gamingen skiftet karakter. Hun har solgt sin gamercomputer og gamerstol. Nu foregår det mest fra en iPad i sofaen, og det er også blevet en anden type spil, hun spiller. For krigsspil, hvor man skal nedkæmpe hinanden, er fysisk hårdt.

»Alderen er begyndt at trykke lidt. Jeg kan ikke sidde forkrampet i en gamerstol i tre-fire timer mere, for jeg har fået noget slidgigt i leddene. Det med at sidde i mange timer og game intenst, fordi man måske skal ind og slå nog-

le store bosser ihjel, er meget intenst. Man ændrer ikke stilling, det er meget krampagtigt, og det kan tage en time eller to at gennemføre. Måske dør man undervejs og skal starte forfra, og så får man ikke rigtig slappet af sådan for alvor, men sidder bare med pulsen oppe, og det er hårdt. Derfor er jeg begyndt at spille noget andet«, forklarer Lene Toftegaard.

Hun betragter spillet som en

fritidsinteresse, som hun slapper af med efter arbejde. Men det kan også blive stressende, hvis man –som lige nu i spillet Forge of Empires, der også er et strategispil –er midt i et event, som man skal klare. Og især hvis man som Lene spiller på flere servere, for så er der opgaver, der skal løses hele tiden.

»Ofte bliver det for meget. Så må jeg vælge, hvilke servere jeg vil spille på, så jeg ikke bliver helt stresset i stedet for«, forklarer hun med et grin.

På bølgelængde med eleverne

Hun er vant til, at folk undres, når de hører, at hun gamer så meget, som hun gør.

Men eleverne synes, det er fedt, og så kan hun tale med om deres verden og interesse, men også lære dem, hvordan de begår sig online.

»Man skal jo opføre sig ordentligt, når man er online, ligesom når man er venner i et klasselokale. Ellers bliver man ekskluderet fra spillet, ligesom man ville gøre det i klasselokalet. Og så skal man selvfølgelig også passe på, for der er idioter alle steder. Det taler jeg med eleverne om«, siger læreren, der til daglig underviser i matematik og natur/teknik.

Oftest er det noget, eleverne ikke er vant til at møde forståelse for fra deres forældre, men Lene Toftegaard er med på, at venner i onlinespil også kan være rigtige venner. Og hun kan se det gode i gaming i modsætning til mange elevers forældre.

»Så længe de også får noget frisk luft, kommer ud og leger og går til håndbold, så er det fint. Man får venner gennem gaming, det kan være afslappende, og så lærer man jo også noget om at lægge en strategi«. ■

13 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...
»Jeg har ikke hjemmeboende børn – jeg har min mand, min hund og mit arbejde – så jeg har jo tiden til det «
14

Folmer drømmer om at avle den hurtigste brevdue

Når Folmer Kirk Mikkelsen stresser af, passer han sine 100 brevduer. Han ved, hvem der skal aes med fjerene, og hvem han skal drille for at få dem til at præstere.

BLÅ BOG

Folmer Kirk Mikkelsen er 41 år og lærer på Vester Skerninge Friskole. Underviser i håndværk, matematik og idræt. Han bor på et landsted med sin hustru, tre børn og 100 brevduer et par kilometer fra skolen. Sælger brevduer og viser duerne frem på sin instagramside @pigeonmanfolmer, der har knap 20.000 følgere.

BREV

duer kræver, at du er omhyggelig, når du er sammen med dem. At du tager deres behov seriøst. Alle brevduer er nemlig forskellige, og hvis de skal yde deres bedste i luften, kræver det, at du kender deres personlighed i dueslaget. Det fortæller Folmer Kirk Mikkelsen, som er lærer på Vester Skerninge Friskole og brevdueavler på Sydfyn.

»I et dueslag har du bulderbasserne, som er efter de andre. De skal have mere opmærksomhed og måske drilles lidt. Nogle gange lader jeg som om, jeg tager deres rede, så de bagefter kan drive mig væk og føle, at de har vundet kampen«, siger Folmer Kirk Mikkelsen og fortsætter:

»Hos de mere introverte duer skal jeg bare sørge for, at de har det godt, og at der er rent hos dem. Når jeg kontakter dem, skal det være på deres præmisser. De skal mere aes med fjerene«.

Folmer Kirk Mikkelsen ejer 100 brevduer. Til daglig logerer de på familiens landsted på Sydfyn, og i sommerhalvåret flyver flere af dem konkurrencer. Her køres duerne mellem 100 og 1000 kilometer væk, og så skal de selv finde hjem. Det er den præstati-

on, som hele arbejdet med brevduerne handler om for den 41-årige friskolelærer.

»Jeg kan godt lide idéen om, at jeg godt kan forvente, at de præstere deres bedste, hvis jeg sætter de optimale rammer op. Hvis de rette forudsætninger er der, kan jeg også med rette forvente, at de viser, hvor gode de er«, siger brevdueavleren.

Tanken er ikke ulig den, som Folmer Kirk Mikkelsen bruger, når han står over for eleverne i Vester Skerninge Friskole: En elev skal behandles godt og have de rette forudsætninger, hvis eleven skal præstere sit bedste. Dog er der grænser for, hvor langt ud sammenligningerne med elever og duer kan trækkes. Duerne er langt mere simple væsener end mennesker.

»Duer har ikke samme psykiske barriere som mennesker. De er langt mindre komplekse, så i konkurrencer udnytter vi deres basale instinkter: Hvis jeg skal have en handue til at flyve hurtigt hjem, så skal jeg bare fjerne ham fra reden, lige inden hunnen skal til at lægge æg. Så sørger han for at komme hurtigt hjem, inden andre hanner kommer ind og befrugter hende«, siger Folmer Kirk Mikkelsen og slår smi-

15 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

lende fast, hvorfor ikke alle metoder i dueslaget kan bruges på skolen:

»Man vil næppe indføre fuld due-pædagogik på skolerne, fordi dem, der klarer sig dårligst, dem fjerner man jo og spiser i slutningen af året«.

Avlen af den bedste due Folmer Kirk Mikkelsen har altid været interesseret i duer. Først kravlede han rundt og stirrede på dem i sin fars stald, senere gik han rundt på barndomsgården og bar dem på sine skuldre. Og da en kammerat begyndte at opdrætte brevduer, meldte 12-årige Folmer sig ind i den lokale brevdueforening. Her følte han sig godt tilpas blandt ældre mennesker med andre perspektiver på livet, og

nogle af dem holdt hans interesse til ilden ved at hjælpe med at finde gode duer.

»Her åbnede sig en hel verden bag avlsarbejdet. De diskuterede, hvad man skal gøre, hvis man vil have sin due-bestand til at udvikle sig i den eller den retning. Jeg har altid været interesseret i de lange linjer, og da jeg var lille, undersøgte jeg for eksempel, hvilke tyre mine forældre burde købe, hvis de i fremtiden skulle have den bedst kvægbestand«, fortæller Folmer Kirk Mikkelsen.

Siden gik vejen forbi København, hvor Folmer Kirk Mikkelsen meldte sig ind i brevdueforeningen i Rødovre og en overgang havde Københavnsområdets hurtigste due. I dag bor han på et landsted med sin familie og er én

ud af godt 1200 brevdue-ejere i Danmark.

Som mange andre små foreninger er det svært for brevdueforeningerne at lokke nye medlemmer til. På den ene side er der mange, der slet ikke kender til brevduer, og på den anden side er det lidt omstændeligt at tage sig af dyr. For Folmer Kirk Mikkelsen er det også tidskrævende, og derfor har han for en stund sat konkurrencerne i bero. Men han vil ikke undvære de daglige ture ud i dueslaget, hvor han fodrer duerne, gør rent og taler lidt med dem.

»Og når jeg ser lidt frem i tiden, hvor børnene er flyttet hjemmefra, er det rart at tænke på, at der er noget at gå op i, som tager min tid. Noget, som jeg vælger at bruge tiden på, og som kræver en

vedvarende indsats«, siger Folmer Kirk Mikkelsen og fortsætter:

»For mig er brevduer særligt afstressende, men jeg tror, at det er virkelig godt at have ansvaret for nogle dyr. At have en hobby, hvor det ikke handler om dig selv«.

På den lille sydfynske friskole besøger de ofte hinanden, og Folmer Kirk Mikkelsen har af og til sine elever med hjemme for at se duerne. Så snakker de om duerne i skolen, og børnene spørger, hvordan det går med det seneste kuld dueunger. Hans egne børn synes også, det er hyggeligt med duerne, og den ældste går, ligesom lille Folmer gjorde, af og til rundt med en due på skulderen.

Men det er den ultimative avl, der for alvor motiverer Folmer

»Det er virkelig godt at have ansvaret for nogle dyr. At have en hobby, hvor det ikke handler om dig selv«, fortæller Folmer Kirk Mikkelsen, lærer på Vester Skerninge Friskole.

Sådan foregår en brevduekonkurrence

Hvert år fra maj til august deltager Folmer Kirk Mikkelsen i konkurrenceflyvninger. Her køres duerne langt væk – mellem 100 og 1000 kilometer – og så skal duerne finde hjem. Duerne har en chip på benet, og den due, der finder hjem med den højeste gennemsnitshastighed, vinder. Folmer Kirk Mikkelsens hurtigste brevdue fløj 142 kilometer på 65 minutter. Det svarer til en gennemsnitshastighed på 132 km/t. I Danmark koster en brevdue op til flere tusinde kroner, mens den dyreste i verden kom fra Belgien og blev solgt til 13 millioner kroner.

16 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

Kirk Mikkelsen. Ikke fordi han kan tjene styrtende med penge på duerne – i Danmark sælges de dyreste duer til nogle tusinde kroner – men fordi han jagter den bedste konkurrencedue. Derfor parrer han de hurtigste hanner og hunner og håber på, at naturen hjælper med at sende de gode gener videre til ungerne.

»Jeg er helt klart motiveret af at fremavle den bedst mulige brevdue. Det er selvfølgelig håb og drømme, fordi der er alle mulige elementer af tilfældigheder. Men hvis jeg kan gennemskue, hvilke to duer der kan få en super god due, så kan det lade sig gøre. Og jeg har haft den hurtigste brevdue i Københavnsområdet et par gange, så jeg ved, det virker«. ■

17 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...
»Man vil næppe indføre fuld duepædagogik på skolerne, fordi dem, der klarer sig dårligst, dem fjerner man jo og spiser i slutningen af året«.

DRENGEVÆRELSETS FELTHERRE

Kristoffer Brun er lærer på Vestjyllands Højskole, hvor han blandt andet underviser i landbrug, fermentering, dyr, klima og fødevarer. Men i fritiden er han feltherre for sin håndkolorerede Warhammer-hær.

18

I mere end 28 år har højskolelærer Kristoffer Brun brugt en stor del af sin fritid på Wargames Fantasy. Men hvor han i sine yngre år brugte broderparten af tiden på at spille med sine kammerater, går tiden nu med at male Warhammer-figurer derhjemme i det særlige lys.

ENdag – det var i 1995 –kom en af Kristoffer Bruns klassekammerater i skole og viste ham en lille kulørt A8-folder. Warhammer stod der på forsiden. Kristoffer Brun anede ikke, hvad det var, men da de i frikvarteret bladrede hæftet igennem og så de fantastiske figurer, vidste han, at han var blevet ramt af Warhammer’en, og at hans liv aldrig ville blive helt det samme igen.

»Jeg tror«, siger Kristoffer Brun, »at jeg havde det, som de, der voksede op i 1960’erne, havde det, da de første gang hørte Beatles«.

I dag – 27 år senere – bruger Kristoffer Brun alle sine ledige timer på brætspillet med de fantasifulde figurer. Tre-fire gange om året mødes han i en weekend og spiller Warhammer Fantasy med sine gamle skolekammerater, han har besøgt Warhammer-fabrikken i Nottingham, England, og han har over 1000

forskellige figurer i sin Warhammer-hule.

Mange veje fører til spillet

Warhammer er verdens største fantasy-brætspil. Udbredelsen skyldes nok, at man kan interessere sig for spillet på så mange forskellige måder, forklarer Kristoffer Brun:

»Nogle er mest optaget af spillet og reglerne. Andre bruger timer på at male figurer. Nogle samler passioneret og går op i at finde særlige figurer. Nogle læser alle de romaner, som Warhammer-universet bygger på. Nogle er vilde med at handle figurer og følger prisudviklingen på forskellige hjemmesider. Der er så mange indgange til spillet og så mange forskellige interesser«, siger han.

I dag, hvor Kristoffer Brun er lærer på Vestjyllands Højskole og far til tre i alderen fra nul til fem år, bruger han spillet anderledes, end da han var ung:

»Jeg går mere op i at male figurerne. Selvfølgelig kan jeg stadig

WARHAMMER FANTASY

• Warhammer Fantasy er et figur-rollespil. Den første version udkom i 1983 – den sidste og ottende i 2010. I 2015 blev spilsystemet erstattet af Warhammer Age of Sigmar.

• Som spiller leder man sin hær af figurer. Figurerne, landskabet, reglerne, baggrundshistorien og så videre er detaljeret beskrevet i de forskellige regelbøger, det månedlige tidsskrift ”White Dwarf” og en lang række romaner. Tilsammen flere tusinde siders tekst.

• Spillet kræver strategisk overblik, en god rumlig fornemmelse, grundigt kendskab til reglerne og sans for historiefortælling. Der indgår også et element af tilfældighed, da din succes i et slag også afgøres af terningerne.

• Warhammer-universitet er inspireret af Tolkien og fantasy-litteratur, men også af europæisk middelalder. (Kilde: Wikipedia)

Warhammer Fantasy udspiller sig i et univers, som minder om middelalderens Europa tilsat en masse krydderier fra fantasygenren og klassiske værker som Tolkiens “Ringenes Herre”.

godt lide at spille, og jeg kan lide at vinde over vennerne. Men jeg bruger meget mere tid på at male figurer. Det kan jeg gøre, mens jeg holder øje med babyalarmen«.

Højskolelæreren er også begyndt at læse de mange fantasy-romaner, der er skrevet med udgangspunkt i Warhammeruniverset, og når han kører bil, hører han podcast om Warhammers historie, om maling, om særlige figurer og så videre.

»Der er kommet virkelig mange podcast, især efter corona, hvor spillet fik et boost«, siger han.

V8 er det afgørende

Det er ikke hvilke som helst Warhammer-figurer, der bliver indrulleret i Kristoffer Bruns hær af generaler, elverkonger, drager og drabelige lejesoldater.

For Kristoffer Brun og vennerne i Westhammer Gaming Society tæller kun den klassiske Warhammer-verden – Warhammer Fantasy, der havde sin storhedstid omkring årtusindeskiftet. De spiller kun med det sidste officielle regelsæt, 8. udgave, som udkom i 2010, fortæller Kristoffer Brun.

»Det var her, mine venner og

jeg blev fanget ind i Warhammer-universet, og det er stadig spillet og figurerne fra dengang, vi går op i. Når jeg ser de nyere figurer, kan jeg godt se, at de er godt designet, men de er ikke seje og flotte på samme måde som dem, vi voksede op med og stadig har. Der er et stærkt stænk af nostalgi i det her«, siger han.

Lyset er vigtigt

Ikke nok med, at figurerne er fra en særlig periode i spillets historie. Men at male dem kræver også noget helt særligt.

Når Kristoffer Brun sidder med sine særlige pensler, den specielle våde palette og sin Warhammer-maling, skal lysets farvetemperatur være mindst 6000 Kelvin og så kraftigt som muligt, gerne 6-8000 Lumen.

»Jeg kunne aldrig finde på at sidde og male i almindelig stuebelysning. Ikke i dag. Uden lys af den rigtige kvalitet kan jeg ikke se farverne og detaljerne så tydeligt, som jeg skal«, siger han.

En fuldvoksen Warhammer-kriger er omkring 28 mm høj. Der er heste og drager og uhyrer og kæmper, som er flere gange større, men det er stadig væk et

19 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

arbejde, som kræver en stabil og sikker hånd, når de skal farvelægges.

Krigens hunde kalder Når Kristoffer Brun mønstrer sine hære, er der altid en gruppe krigere, som får et særligt kærligt blik: Dogs of War.

De er Kristoffer Bruns yndlinge – juvelen i hans samling.

Dogs of War er en gruppe lejesoldater med figurer designet af Priestly-brødrene og en regelbog skrevet af Nigel Stillman og Tuomas Pirinen i 1998. Med andre ord – creme de la creme for Warhammer-kendere.

Kristoffer Brun kan huske, at en klassekammerat kom i skole med regelbogen. Og Kristoffer Brun var solgt. Det var state of the art på det tidspunkt, og Kristoffer Brun vidste, at han måtte eje dem, så han sparede op, indtil han selv kunne købe nogle af figurerne. Omkring samtidig lykkedes det ham at få familien til at lægge ferie-vejen omkring Warhammer-fabrikken i Nottingham.

Meditation uden yogamåtte Kristoffer Brun mener, at Warhammer stadig giver ham noget helt unik:

»Som lærer (og far) er jeg hele tiden i relation til nogle andre, og jeg reflekterer hele tiden over mig selv og det, jeg er i. Men ikke, når jeg maler. Da er jeg helt opslugt af det og helt til stede i øjeblikket. Jeg forholder mig hverken til mig selv eller andre. Jeg kan opleve det samme på jagt, eller når jeg dyrker motion eller cykler, men det kræver, at jeg skifter tøj, aftaler tid og så videre. Her kan jeg bare gå ned til mit drengeværelse, og så bliver jeg helt væk i den verden. Det er næsten en form for meditation – bare uden yogamåtte«, siger han.

Og så – tilføjer han – giver det mig jo også noget at mødes og tale med mine gamle venner om.

20 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...
»Når jeg ser en af de gamle figurer, bliver jeg sendt direkte tilbage til mit drengeværelse i 1990’erne«.

Fritiden er en vigtig kilde til lykke

Opskriften på den gode fritid er individuel, men det handler om oplevelser.

FORnogle er fritid at komme hjem efter en lang arbejdsdag, bestille take-away og hygge med familien. For andre er det at have tid til fitness, fodbold eller kor efter arbejde, mens andre igen prioriterer koncertplaner, restaurantbesøg og rejser i kalenderen.

Men hvad betyder fritiden egentlig for vores lykkefølelse i hverdagen?

Christian Bjørnskov er lykkeforsker og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, og han forklarer, at fritidens betydning er lidt som søvnen: Den betyder meget for os.

»Det er i fritiden, vi har vores sociale relationer uden for vores arbejdsplads. Det er her, vi får tanket energi og får nye inputs. Det er her, vi laver det, vi i virkeligheden helst vil, og det er her, stort set alle vores oplevelser sker«, siger han.

»Fritiden betyder noget, fordi det typisk er ting, vi gør sammen med andre mennesker. Noget, hvor vi ikke bare får et afbræk, men et unikt ophold – det giver os lykke, fordi det giver os noget at se frem til og se tilbage på«.

To typer fritid

I forskningen skelner man mellem almindelig og ualmindelig fritid. Almindelig fritid er det, der sker, når vi kommer hjem fra arbejde

en torsdag eftermiddag. Ualmindelig fritid er oplevelser som ferier, rejser, ture i teatret og koncerter. I lykkeforskning ved man mest om den ualmindelige fritid, fortæller Christian Bjørnskov.

»De oplevelser, vi får i den ualmindelige fritid – uanset hvad det er – giver os lykke. At bruge penge på den måde giver meget mere lykkefølelse end at købe en materiel ting. Så for at opnå lykke skal det helst være oplevelser. Og det skal være noget, der giver lykke udover torsdag eftermiddag«, siger forskeren.

»Et element i fritiden er også, at vi får bekræftet venskaber og andre relationer. Når et forældrepar for eksempel får passet børnene og tager i teatret, bliver de bekræftet i, at de ikke bare er forældre, men også er et par«.

Fritidsinteresser og aktiviteter som holdsport og kor tæller også med som oplevelser i den ualmindelige fritid. Og selvom det måske ikke er alle, der har behov for den slags oplevelser, så viser forskningen, at jo flere oplevelser folk har i den ualmindelige fritid, desto lykkeligere er de.

Den ideelle lykkeoplevelse

For nogle vil det være en fed oplevelse at køre til Vesterhavet og gå en tur eller tage i teatret og se en opera. For andre vil det være det kedeligste i verden.

»Sandsynligvis er der ikke nogen konkrete fritidsaktiviteter, der kan fremhæves som mere lykkeskabende end andre, for det handler om folks smag og interesser. Generelt kan man sige, at det ikke er individuelt, hvor vigtigt det er at have oplevelser i sin fritid – men det er individuelt, hvilke oplevelser og hvor mange man har behov for, før man oplever lykkefølelse«, siger Christian Bjørnskov.

Lykkeforskningen viser til gengæld meget klart, at vi også får glæde og identitetsfølelse af at arbejde. Men når forskerne har prøvet at analysere den meget omtalte work-life-balance i forhold til lykke, ser de ikke noget klart svar. Formentlig, fordi det er så forskelligt, hvad der gør folk lykkelige, forklarer Christian Bjørnskov. Ligesom at mange planer i fritiden heller ikke er lig med lykke for alle:

»Jeg har ofte joket med min mor om, at hvis hun levede lige så uplanlagt som mig, ville hun blive stresset. Og hvis jeg levede så planlagt som hende, ville jeg føle mig låst fast«, siger han. ■

21 NÅR JEG IKKE ER LÆRER...

Mulighed for engagement er også værdifuldt

spændende kursus for medlemmerne eller noget helt fjerde. Uanset, hvad årsagen måtte være, er det særdeles vigtigt, at du til stadighed oplever, at det giver værdi for dig at være medlem af foreningen. Værdien af et medlemskab er forskellig fra person til person og endda forskellig for hver enkelt af os, afhængigt af hvor vi befinder os i livet.

Som medlem har du taget en aktiv beslutning om at være en del af Frie Skolers Lærerforening.

Grunden, til at du har valgt at melde dig ind i en overenskomstbærende fagforening, kan findes flere steder – din tillidsrepræsentant fortalte dig om foreningen, der sikrer løn- og arbejdsvilkår for lærerne på de frie skoler, du havde brug for rådgivning, der var et

Vi taler meget ofte om værdi som noget håndgribeligt, man får for sit kontingent – kompetent rådgivning, et medlemskursus eller en lønstigning efter tillidsrepræsentantens årlige lønforhandling med ledelsen.

Men værdien af at være medlem kan også findes i, at du får mulighed for at engagere dig i det fagpolitiske liv. Men hvad betyder det? Igen er det ikke muligt at give et entydigt svar på spørgsmålet, da svaret også her er forskelligt, alt efter hvem af os man spørger.

På skolen er det fagpolitiske

liv forankret i FSL-klubben, hvor medlemmerne drøfter de lokale emner og giver tillidsrepræsentanten mandat til de lokale forhandlinger. I kredsen kan man på de årlige kredsgeneralforsamlinger som medlem være med til at sætte retningen for kredsens arbejde. Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed, og det er derfor her de store linjer for det fagpolitiske arbejde i hovedbestyrelsen tegnes.

Det er en relativ traditionel måde at anskue engagement på, nemlig at man engagerer sig ved at deltage aktivt i diskussioner og debatter på fysiske møder et sted derude. Måske er der andre måder at være aktiv på end ved at blive valgt til en tillidspost.

I hovedbestyrelsen har vi besluttet, at vi vil arbejde for, at flere medlemmer får mulighed for at engagere sig og deltage i foreningens liv. Det er naturligvis helt okay at være medlem af foreningen uden at engagere sig

i dit eller dat. Alligevel interesserer det mig, hvad der skal til, for at man i en travl hverdag tager sig tid til at engagere sig i det fagpolitiske liv, og hvordan det engagement egentligt ser ud. Jeg ser frem til at tale med medlemmerne om det, så vi sammen skaber den bedste og mest engagerende version af foreningen. Uden medlemmer – ingen forening. ■

FORENINGENS SIDER 22
FORMAND FOR KREDS 2 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING RIKKE FRIIS
FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15. »I
hovedbestyrelsen har vi besluttet, at vi vil arbejde for, at flere medlemmer får mulighed for at engagere sig og deltage i foreningens liv.«

Har du fået andet arbejdet, flyttet adresse, skiftet mail eller er gået på pension, så er det vigtigt, at du husker at melde det til sekretariatet, da ændringerne ikke registreres automatisk. Hjælp os med at have de rigtige oplysninger ved at skrive til fsl@fsl.dk. Du kan også rette oplysningerne selv på mitfsl.dk. ■

Ajour og nyt fra foreningen Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

18. - 19. JANUAR klokken 10-16 (næste dag): Træf for tillidsvalgte, invitationen er sendt direkte til alle tillidsvalgte i kredsen, deadline for tilmelding er 12. januar. Holdes på Sabro Kro.

28. FEBRUAR klokken 16-20: Medlemsarrangement med Anders Fogh Jensen om dannelse, holdes på Aarhus Efterskole.

KREDS 3

17. JANUAR: Møde for AMR, TR og TR-suppleanter i DGI-huset Herning.

28. FEBRUAR: TR-træf med TR-E og Netværksmøde på Hornstrup Kursuscenter.

19. APRIL: Generalforsamling på Laugesens Have, Videbæk.

KREDS 6

7. FEBRUAR klokken 13-16: AMRtræf for kredsens arbejdsmiljørepræsentanter til en dag om APV og trivselsmålinger. Hotel Kirstine, Købmagergade 20, Næstved.

28. FEBRUAR - 1. MARTS: TR-træf med oplæg, netværk og faglig fordybelse for kredsens tillidsrepræsentanter. Konference og Hotel Klinten, Søndervej 8, Rødvig Stevns. ■

Torsdag den 9. februar og fredag den 10. februar mødes højskolelærere fra hele landet på Hornstrup Kursuscenter. Det årlige træf for højskolelærere sætter denne gang særligt fokus på den lokale løndannelse på højskolerne. Med udgangspunkt i foreningens erfaringer bliver deltagerne klædt på til at arbejde aktivt for, at den lokale løn udvikler sig på deres højskoler.

Det andet hovedemne på træffet er arbejdsmiljø. Deltagerne får en indføring i, hvilke regler der gælder for arbejdsmiljø på højskolerne og ikke mindst redskaber til at forbedre arbejdsmiljøet lokalt.

Og endelig skal deltagerne bidrage til en workshop om, hvordan Frie Skolers Lærerforening får flere medlemmer på højskolerne. Der mangler stadig godt 100 medlemmer, før foreningen kan anmode om en overenskomstforhandling for højskoleområdet.

Læs mere og tilmeld dig på fsl. dk/træf23. ■

?Skærmbriller

Spørgsmål: Skal skolen betale for skærmbriller?

Svar:

Det korte svar er ja. Man kan få betalt sine skærmbriller, hvis de er nødvendige, for at man kan udføre sit arbejde. Det er dog en betingelse, at arbejdet ved skærmen foregår regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af den normale arbejdstid. Disse betingelser vil normalt være opfyldt som lærer.

Det lidt længere svar er, at man i første omgang har ret til en synsprøve, som skal betales af arbejdsgiveren. Hvis optikeren eller øjenlægen vurderer, at det er nødvendigt med skærmbriller, er arbejdsgiveren forpligtet til at betale for disse.

Man skal være opmærksom på, at man kun har ret til at få dækket udgifterne efter forudgående aftale med arbejdsgiveren, og at skærmbrillerne er arbejdspladsens ejendom. Man kan derfor ikke beholde brillerne ved fratrædelse fra arbejdsstedet. Desuden bør man være opmærksom på, at læsebriller eller briller med læsefelt ikke er egnede til skærmarbejde, idet læsefeltet sidder for lavt og man derved kommer til at sidde i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling ved skærmen.

Kontakt sekretariatet hvis du har brug for rådgivning. ■

Med venlig hilsen Simon Astrup, konsulent

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

v KORT NYT 23
SPØRGEHJØRNET
HAR TRE VIGTIGE EMNER, NÅR HØJSKOLELÆRERE MØDES I HORNSTRUP

Mentor gav fem unge lærere en tryg start

De nyansatte på Feldballe Friskole taler hver uge med skolens mentor. Ordningen er en sikkerhedsventil og en hjælp til at afstemme forventninger, fortæller de nye lærere.

24

Når Laura Høgsted Thomassen ser tilbage på det første skolehalvår i sit første lærerjob på Feldballe Friskole, er det med begejstring. De mange nye ansigter og relationer til elever, kolleger og forældre gør stadig hovedet træt efter arbejde, men det rykker ikke ved en positiv oplevelse.

»Jeg synes, det er gået helt vildt godt. Det har været meget trygt at lande på en arbejdsplads, hvor de anerkender, at det er hårdt og svært, og at der er mange ting, som en ny lærer skal forholde sig til«, siger den 31-årige lærer, der er startet sammen med fire andre unge lærere:

»Jeg føler, at vi er blevet grebet som lærere. Vi er ikke bare blevet kastet ud i alt det nye, men har hele tiden haft en sikkerhedsventil«.

Den ventil, som Laura Høgsted Thomassen henviser til, er skolens mentor. På Feldballe Friskole taler alle nye lærere med skolens mentor en gang om ugen. Her vender de stort og småt, arbejde og privatliv, pædagogik og skole-hjem-samtaler. Intet er for stort, intet er for småt.

Netop muligheden for at tale om alt det, der snurrer rundt i hovedet, er vigtigt for Laura Høgsted Thomassen. Som mor til to små børn skal hun jonglere mange forskellige arenaer hele tiden: lærer, kollega, kæreste og mor. Derfor har hun siden sommer talt fortroligt med mentoren om: Hvor mange timer forventer skolen, at lærerne arbejder derhjemme? Hvor går grænsen mellem den personlige Laura og læreren Laura, når hun står over for sin klasse og gerne vil bruge sig selv? Hvordan holder man den gode samtale med forældrene? Hvordan kan jeg være en troværdig voksen og skabe en tryg ramme for undervisningen?

Hun kalder det »genialt«, at hun og de andre nyansatte har haft en mentor til tvivlen og de utallige spørgsmål.

»Det er fedt – men også vigtigt for mig – at jeg ikke har skullet lægge skjul på, hvordan

jeg har haft det. Hvad er svært, og hvad er mine udfordringer. Og vi har fået at vide, at vi skal sige til, hvis vi synes, at arbejdsbyrden er for stor. Så de ikke mister os i starten, fordi vi går ned med stress eller giver op. Det er blevet italesat«, siger Laura Høgsted Thomassen.

De skal også udvikle skolen Feldballe Friskole er en lille skole på det sydlige Djursland. Efter flere år uden megen udskiftning på lærerværelset fik skolen af forskellige årsager fem nye lærere efter sommerferien. Frisk blod til den 12 år gamle skole, men selvfølgelig også en udfordring, når så mange nye mennesker skal lære kulturen, pædagogikken og hverdagen at kende.

Derfor oprettede skolen en mentorordning og sendte den erfarne lærer og tillidsrepræsentant Thomas Kjerstein på Frie Skolers Lærerforenings mentoruddannelse.

Ifølge ham forventer skolen, at en ny lærer kan passe sit skema og undervise den første dag, men skolen anerkender også, at det kræver mere tid end for erfarne lærere at forberede sig, lede et klasserum, tale med forældre og planlægge en lejrskole.

Alt sammen noget, som mentorordningen skal hjælpe dem med.

»Som mentor sidder jeg ikke og belærer dem og øser min erfaring ud over dem. Min rolle er mere at spørge ind til, hvad de selv kan gøre med deres ressourcer for at tackle udfordringerne. Det handler om at få det bedste frem i vores nye kolleger«, siger Thomas Kjerstein.

Den 45-årige tillidsrepræsentant spørger aldrig ind til de nyansattes privatliv, men de ved, at samtalen er fortrolig, og at alle emner er velkomne. Og hans oplevelse er, at den mulighed er vigtig for den nye generation af lærere.

»Hvis det ikke fungerer derhjemme, så fungerer det sikkert heller ikke på arbejdet. Så det er også noget med at forstå, at de nye lærere gerne vil forstås som hele mennesker.

Ifølge ham forventer skolen, at en ny lærer kan passe sit skema og undervise den første dag, men skolen anerkender også, at det kræver mere tid end for erfarne lærere at forberede sig, lede et klasserum, tale med forældre og planlægge en lejrskole.

Det er anderledes, end da jeg blev færdig for 25 år siden«, siger han.

Mentorordningen er ikke kun en gevinst for de nyansatte, lyder det fra mentor, skoleleder og de nyansatte. Ordningen betyder også, at de nye lærere er hurtigere til at byde ind med deres viden og nye teorier fra uddannelsen, og at de føler, de har en ligeværdig stemme på lærerværelset.

»Når vi gør det her, så er det ikke for at få dem til at passe hurtigst muligt ind i den kultur, som er på skolen. De skal ikke bare gøre, som vi gør. Vi skal også lære af det, som de

-

25
Thomas Kjerstein er uddannet på Frie Sko lers Lærerforenings mentoruddannelse.

Laura Høgsted Thomassen fortæller om flere af sine medstuderende, der stoppede efter få måneder på deres skoler, fordi de ikke kunne håndtere presset. Sådan har hun det ikke, selvom hun også er ung.

Friskole ansatte i sommer fire nye lærere. De har alle fået tildelt mere end 30 timer over det første skoleår – timer, som skal bruges sammen med en mentor på skolen.

Skolens mentor har gennemført Frie Skolers Lærerforenings mentoruddannelse og fået afsat timer til at være mentor for de nyansatte.

kommer med, så de kan være med til at udvikle vores skole«, siger Thomas Kjerstein.

Forventningsafstemning

Mads Gam Mortensen er en af de nyansatte, og selv om han stadig er overvældet og træt i hovedet, når han får fri, så giver timerne hos Thomas Kjerstein ham en ro. Samtalerne mellem de to lærte ham tidligt at forventningsafstemme med sine kolleger.

»Thomas fortalte mig, at noget af det første, jeg skal lære at sige i mit team, er: Hvad forventer I af mig i den her situation? Det er en grundtanke, som jeg altid forsøger at italesætte og være bevidst om, fordi det ellers er svært at vide, hvad der er tilstrækkeligt, og hvad de andre forventer«, siger Mads Gam Mortensen og fortsætter:

»Jeg er jo ikke vant til at være i sådan et team, så hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke bare lægger mig på hjul og bliver trukket med? At jeg løfter mit ansvar, men samtidig med deres blik for, et jeg er nyuddannet og overstimuleret hele tiden«.

Den nyansatte indskolingslærer ved, at han er velkommen til at spørge alle kolleger på skolen til råds, men for ham er det rart at vide, at Thomas Kjerstein har det som en del af sit job. Dels vil den unge lærer ikke være i vejen med sine mange spørgsmål, dels er det umuligt at tale om de store tråde i skolens pædagogik, didaktik og kultur med en fortravlet kollega i kopirummet.

»Og så er det fedt, at Thomas kender mig godt. Han har et godt blik for, hvad det er, jeg spørger om, og mens det nogle gange er godt

med en samtale, så har jeg andre gange bare brug for at høre: Hvis jeg var dig, havde jeg gjort sådan og sådan«.

I sidste ende er det selvfølgelig vigtigt for skolen, at den kan tiltrække nye lærere og holde på de nyansatte. Særligt i en tid med lærermangel.

Laura Høgsted Thomassen fortæller om flere af sine medstuderende, der stoppede efter få måneder på deres skoler, fordi de ikke kunne håndtere presset. Sådan har hun det ikke.

»Jeg er rigtig glad for at være her. På grund af mentorordningen, men også på grund af mine kolleger her. Folk har været enormt imødekommende, og jeg føler mig helt klart som en del af flokken«, siger hun. ■

26
Mads Gam Mortensen er en af de nyansatte, og selv om han stadig er overvældet og træt i hovedet, når han får fri, så giver timerne hos mentor Thomas Kjerstein ham en ro. Feldballe

»Jeg tror helt klart, at mentorordningen er godt givet ud«

Trine Wad Andersen er i gang med sit andet år som skoleleder på Feldballe Friskole. Hun prioriterer tid og penge til mentorordningen.

Hvorfor har I investeret i en mentorordning? Vi har brug for nye lærere. Vi har brug for, at de lander godt, og at de bliver i faget og er med til at udvikle den skole, de er på. Vi er en lille skole, og de nyansatte kan selvfølgelig altid tale med ledelsen og deres kolleger, men mentorordningen sætter det hele i system og giver de nyansatte en fast støtte i starten af deres tid som lærer. Og på en friskole – som alle har forskellige kulturer og pædagogikker – er det måske særligt vigtigt, at der står nogen klar til at hjælpe dem ind på skolen.

Hvordan var det for de nyansatte før? Dengang var det mere ‘learning by doing’. Logikken var, at det er hårdt at starte som lærer, men du lærer det hele med årene. Og så måtte du spørge dine kolleger til råds, hvis du var i tvivl om noget. Nu kan en nyansat tale med en mentor om, hvordan skolen tænker pædagogik og didaktik; hvordan vi som skole håndterer konflikter osv. De kan få de daglige udfordringer lidt op i helikopterperspektiv.

Hvor kommer idéen til en mentorordning fra? Da jeg startede som lærer på en folkeskole for

næsten 20 år siden, havde vi en mentorordning, så jeg har selv prøvet det, og det var en kæmpe støtte. Jeg har selvfølgelig også haft for øje, at der generelt i samfundet mangler lærere, og at mange stopper tidligt – og som skole har vi et medansvar for at ændre den tendens. Det kræver, at vi investerer i de nye lærere, for lærerjobbet er kompliceret og megahårdt at lande i.

Hvilken effekt har ordningen?

Det er første gang, vi bruger den, så det må vi se, når skoleåret er omme. Men jeg kan i hvert fald se, at de unge byder hurtigere ind med deres viden og dermed er med til at udvikle skolen. Så de ikke bare søger efter, hvad skolen plejer at gøre.

Har den nye generation af lærere særligt brug for en mentorordning?

Jeg tænker, at det er noget, man altid godt kunne have haft brug for. Da jeg startede som lærer i en folkeskole, havde vi en mentorordning –men den blev afskaffet kort efter. Nu ser vi, at lærere flygter fra faget, og så er det måske relevant at spørge: Havde det gjort en forskel, hvis

vi havde beholdt den type mentorordninger? Hvad er ulemperne ved ordningen?

Det er selvfølgelig, at det koster penge. Det koster timer i skemaet. Og jeg har også valgt at sende en lærer af sted på uddannelse, så vi ikke famler i blinde. Det er jo alle sammen timer, som vi skal tage et andet sted fra.

Ordningen er ny – tror du, at den kan betale sig?

Det er jeg overbevist om, at den kan. De nye lærere fortæller også, at de har det godt sammenlignet med mange af deres tidligere medstuderende, som er steder uden en mentorordning. De føler sig set og hørt. Så jeg tror helt klart, at mentorordningen er godt givet ud.

Gavner det her også andre end de nyansatte? Ja, for mentorordningen er ikke kun en gevinst for de nyuddannede, men også for de erfarne lærere. Vi får meget hurtigere bragt alt det, som de nye lærere kan, i spil. Så i stedet for, at de ankommer og bare skal tilpasse sig en eksisterende kultur og ‘sådan gør vi her’, så skal vi også lære at lytte til det, som de kommer med. ■

27
SKOLELEDER:

NOTER

Arbejdsretten bekræfter vigtig beskyttelse

KEMI OG CO2 I KLASSEN

Det store Masseeksperiment afslørede dårligt indeklima i de danske klasselokaler. 76 skoler deltog i Astras Store Masseeksperiment, som havde til formål at undersøge luften i klasselokalerne. Og det handlede både om kemiske stoffer og CO2.

53 klasser på tværs af landet indsamlede prøver af luften i deres klasselokaler og sendte dem til analyse ved Det Nationale Naturfagscenter Astra. I alt blev der fundet over 450 forskellige kemiske stoffer, og 60 af dem kunne findes på mere end halvdelen af skolerne. De kemiske stoffer kommer især fra elevernes sved, udånding og brug af parfume og deodorant samt børnenes madpakker, skoletasker og tøj, men kommer også fra inventar og de materialer, som skolen er bygget af. Af de 60 mest hyppige stoffer er 15 procent klassificeret som potentielt sundhedsskadelige, hvis de findes i større mængder. Dog blev ingen af stofferne fundet i mængder over det anbefalede maksimum.

Der var også fokus på mængden af CO2 i klasselokalerne, hvor der blev opsat måler, som kunne måle hele tiden. Alle klasser på de 76 skoler oplevede en eller flere gange et for højt Co2-niveau, og 68 procent af alle klasser havde for højt niveau af CO2 i mere end halvdelen af tiden, hvor eleverne var i lokalet. Men i modsætning til mængden af kemi i luften, kan der forholdsvis nemt gøres noget ved C02: udluftning. Planlagt udluftning sammen med god ventilation er vejen frem, så der ikke opstår gener for elever og lærere i form af nedsat koncentration, træthed og hovedpine.

Masseeksperiment er et forskningsmæssigt projekt, hvor hypotese og eksperimentdesign er fastlagt af forskerne, og elever på de danske skoler arbejder med indsamling af materialer, observerer og registrerer, analyserer eller benytter andre undersøgelsesmetoder i forbindelse med selve eksperimentet. Hvert år udarbejdes undervisningsforløb med udgangspunkt i et fagligt tema, hvor Masseeksperiment er en central aktivitet ■ JLG

Frie Skolers Lærerforening vandt i slutningen af november en principiel sag i arbejdsretten. En grundskole havde i maj 2021 afskediget og fritstillet en tillidsrepræsentantsuppleant uden først at forhandle sagen med Frie Skolers Lærerforening – den overenskomstbærende organisation. Samtidig blev suppleanten fritstillet, afleverede sin nøgler, og der blev sendt meddelelse ud til kolleger og forældre om, at suppleanten havde haft sidste arbejdsdag på skolen.

Dagen efter blev skolen opmærksom på bestemmelserne om pligten til forhandling og trak afskedigelsen tilbage.

Frie Skolers Lærerforening indbragte sagen for arbejdsretten med påstand om, at skolen havde afbrudt suppleantens ansættelsesforhold.

Arbejdsretten gav foreningen ret: Skolen må ikke uden forudgående forhandling afbryde en tillidsvalgts ansættelsesforhold. Arbejdsretten idømte derfor skolen en bod for overenskomstbrud.

Frie Skolers Lærerforenings forhandlingschef, Jette Morsing, glæder sig over, at arbejdsretten med sin klare afgørelse stadfæster den vigtige beskyttelse af de tillidsvalgte:

»Det er afgørende for os, at arbejdsgiveren ikke bare kan afskedige tillidsvalgte. Der skal være en forhandling med os som faglig organisation, og vi skal have mulighed for at prøve sagen i det fagretlige system, før ansættelsesforholdet afbrydes endeligt. Det er arbejdsretten enig med os i, og derfor er det en vigtig principiel afgørelse for os«, siger Jette Morsing. ■ MHV

28
Få en bankrådgiver som gæsteunderviser i din klasse Tilmeld dig på: PENGEUGE.DK DEN 13. – 17. MARTS 2023 Bliv medlem! 29

»Vi skal finde nogle store og bæredygtige løsninger — jeg håber, at jeg som lærer sætter nogle ringe i vandet«

Hvorfor valgte du at undervise i naturfag?

Jeg har altid været interesseret i naturvidenskab, særligt biologi. Når vi var i Zoologisk Have som barn, fangede det mig, at man kan have en tiger, som er orange med sorte striber, og en isbjørn, der er hvid. Det blev forstærket, da jeg videreuddannede mig, og under min studietid på seminariet arbejdede jeg i skoletjenesten i Zoologisk Have. Det gav mig mulighed for at fordybe mig i biologi.

Hvilke fordele har naturfag?

Vi er jo omgivet af naturen, så det er oplagt at komme ud af klasselokalet. I stedet for at jeg står foran tavlen, når vi skal lære om genetik, tager vi måske i Zoologisk Have, hvor vi kan se en sort og en hvid mus og forstå, hvorfor de har udviklet sig sådan. Så bliver det meget mere konkret for eleverne. Vi tager også på Vestforbrændingen og spørger: Hvad bliver der af vores skrald?

Hvad er den bedste metode, du bruger? Jeg kobler altid læring op på historier. Da det handlede om tryk, fortalte jeg en historie om mig og min kammerat, der kørte til Nordnorge, og da vi kom op i bjergene og stod ud af bilen, lugtede det mærkeligt, fordi en af vo -

res energidrikke var sprunget. Det gør, at jeg kan tale om tryk et halvt år senere, og så kan de stadig huske det. I naturfag er jeg nødt til at gøre det konkret: Du kan ikke se trykket, men du kan høre dåsen springe.

Hvad er det allerbedste ved naturfag?

Det er, at eleverne får lov til at anskue en problemstilling fra forskellige sider: biologi, geografi og fysik/kemi. Det åbner en hel verden op for dem, og jeg kan se, hvordan de bliver mere vidende og får en dybere forståelse for samfundet omkring dem.

Hvad er dit yndlingsspørgsmål fra eleverne?

Det er, når jeg kan mærke, at eleverne har absorberet det, vi har læst og talt om, og selv ræsonnerer sig frem til et nyt spørgsmål: “Nåh, men er det så også derfor, at vi ser den tendens?” Når jeg kan mærke, at de har forstået grundfagligheden, og at de kan drage paralleller til andre områder.

I hvilken retning ændrer faget sig?

Der er helt klart et stigende fokus på bæredygtighed, og at vi er nødt til at se på verden som et lukket økosystem, hvor vi har de ressourcer, vi har, og at de på et tidspunkt løber ud. Der er et skifte henimod, at eleverne skal forstå, der er

ressourcemangel, og at jorden ikke kan blive ved med at holde til det, vi udsætter den for.

Betyder det også, at I kæmper med elever med klimaangst?

Nej, det synes jeg ikke. Men min undervisning handler også om, at vi skal finde løsninger. Vi har en virkelighed, og den skal vi handle ud fra. Vi er bevidste om de frustrationer, der er, når vi taler om klimaet, men jeg vil hellere have, at mine elever bliver handlende. De skal ud at gøre en forskel. Det er også en af grundene til, at jeg blev lærer: Jeg kan godt samle plastik på en strand, men næste dag er der plastik igen. Vi skal finde nogle store og bæredygtige løsninger – dem har jeg ikke selv, men jeg håber, at jeg som lærer sætter nogle ringe i vandet.

Hvad håber du allermest, eleverne tager med fra faget?

Skolen ligger jo i et ressourcestærkt område, og mange af dem, der er her, skal formentlig ud at være ledere og træffe vigtige beslutninger. Her håber jeg, at de har sig selv og det hele menneske med, så de træffer beslutninger på baggrund af viden og ikke gisninger. Så de husker, hvad der sker med vores klima, når temperaturen stiger. Jeg håber, at videnskaben er med dem. ■

30
Ahillan Mohanarajah er 28 år og underviser i naturfag på Rygaards International School i Hellerup.

Ahillan Mohanarajah bruger historier fra sine bjergvandringer i Sydamerika og hundeslædekørsel nord for polarcirklen, når han underviser i naturfag. Under uddannelsen arbejdede han i skoletjenesten i København Zoo. Han har været i Malaysia og Indonesien for at få undervisning og deltage i miljø- og naturprojekter, og han har selv undervist i Skotland. »Jeg er meget ambitiøs, og hvis jeg får en god idé, kan jeg sidde og arbejde på alle tider af døgnet«.

Her er bøgerne som børnene selv vælger HUSK!

Find favoritten på læs.dk

Læs.dk er Danmarks nye frilæsningsportal. Et læsefremmende initiativ hvor tilgængelighed er i højsædet. Her finder elever og undervisere nem og ubegrænset adgang til et online-bibliotek med mere end 1800 gode historier for alle klassetrin.

Læs i fritiden og på farten med vores online-reader, og gå på opdagelse i vores voksende udvalg af læsning til sprogfagene engelsk og tysk, samt norsk og svensk. Læs.dk er tilgængelig på alle platforme, og tredjepartsoplæsningssoftware kan naturligvis benyttes til bøgerne. Klik ind og find rum til fordybelsen. God fornøjelse!

LÆS.DK har altidbøger!gratis
32

TEST DIN VIDEN I ÅRETS JULEKRYDS

Find bogstaverne 1-19 og gæt et ord. Mail dit svar ind til redaktionen@frieskoler.dk inden mandag den 9. januar – skriv ”krydsord” i emnefeltet og deltag i konkurrencen om en bogpakke. Vi bringer løsningen i magasinet i januar 2023.

33

Ny bog sætter fokus på køn og seksualitet i skolen

Køn og seksualitet er et emne, der fylder meget hos både elever og skolens voksne, og det er baggrunden for, at Annette Hildebrand Jensen og Mette de la Motte Gundersen har skrevet bogen LGBTQ+ i skolen. Med bogen ønsker de at støtte og klæde lærere på til en LGBTQ+ inkluderende undervisning, der har blik for køn, seksualitet og normer.

Forfatterne oplever, at mange lærere har intentioner om at møde eleverne på en inkluderende måde og bevidstgøre dem om den mangfoldighed, der er i køn og seksualitet, men de er ofte i tvivl om, hvordan de skal gribe det an:

»Det er ikke meningen, at lærerne skal være eksperter på feltet, eller at skolen skal igangsætte en revolution. Formålet med bogen er at give konkrete redskaber til at gennemføre en undervisning, der er bred og mangfoldig«, siger Mette de la Motte Gundersen.

En af bogens pointer er, at man som udgangspunkt ikke kender elevernes kønsidentitet eller seksuelle orientering. Forfatternes bedste råd er derfor altid at agere, som om alle køn og seksualiteter er repræsenteret i klassen.

Bogen indeholder inspiration til undervisningsforløb og faglige aktiviteter. ■ MSO

LGBTQ+ i skolen

Af Annette Hildebrand Jensen og Mette de la Motte Gundersen. Udkom 30. november 2022 hos Dafolo Forlag.

Forældrepres påvirker trivslen

– har I løsningen?

Flere lærere på de frie skoler føler sig presset af krav og forventninger fra elevernes forældre. Det viser den seneste trivselsundersøgelse blandt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening. Og presset fra forældre påvirker lærernes generelle trivsel på jobbet. Lærere der ikke oplever pres fra forældre, har bedre trivsel, end lærere der gør.

Vi ved, at skolens håndtering af for-

ældrekritik er en afgørende faktor, så til et kommende tema om arbejdsmiljø søger vi medlemmer, der arbejder på skoler med et godt og løsningsorienteret system til at modtage og reagere på kritik fra forældre.

Skriv til redaktionen@fsl.dk, hvis din skole har en løsning, andre kan lære af. ■ JFC

Ny lærer skrev et af landets bedste bachelorprojekter

Lea Jeberg Slots bachelor om sammenhængen mellem matematikkultur og udvikling af elevernes matematiske kompetence vinder pris som årets tredjebedste.

67 bachelorprojekter fra landets læreruddannelser var indstillet som årets bedste på professionshøjskolerne. Og Lea Jeberg Slot blev nummer tre ved Lærerprofession.dks prisfest.

Lea Jeberg Slot er efter endt uddannelse startet som lærer på Den Kristne Friskole i Holstebro og tog i sit projekt afsæt i, at skoleelever skal lære matematik, så de kan bruge deres evner til at begå sig i omverdenen. Men Lea Jeberg Slot har oplevet, at elever kan blive forvirrede, når de i undervisningen skal reflektere over forskellige løsningsmuligheder og metoder, hvilket ellers netop er en måde at koble matematikken med virkeligheden. Hun har derfor undersøgt, hvordan det reelt så ud i en 5. klasse, hvor hun har observeret matematikundervisning, gennemført en test og interviewet elever.

Undersøgelsen viste, at der i matematikundervisningen i høj grad er fokus på resultater fremfor proces, og at der lægges vægt på at bruge bestemte procedurer, frem for at der er dialog om, hvilke forslag eleverne har til, hvordan opgaver kan løses. Med andre ord passer kulturen i klasseværelset ikke nødvendigvis til de kompetencer, man gerne vil fremme.

Skal lærere understøtte elevers matematiske kompetence, så de kan bruge dem udenfor klasseværelset, skal elevernes egen refleksion mere i fokus, konkluderer Lea Jeberg Slot i sit projekt.

Lærerprofession.dk drives af landets professionshøjskoler og fagbladet Folke - skolen i fællesskab. Dommerkomiteen består af

NOTER
faktum, utrygt seksuskal påen sek788772 341729
Annette Hildebrand Jensen & Mette de la Motte Gundersen DAFOLO Annette Hildebrand Jensen & Mette de la Motte Gundersen LGBTQ+ I SKOLEN
LGBTQ+ I SKOLEN
34

Har du et spørgsmål eller et synspunkt om sprog, så send en mail til redaktionen@frieskoler.dk

SPRO G • SKABET

TOMMELFINGERREGLEN, som afgør, hvornår du skal sige jeg eller mig

Du hører eller læser sandsynligvis ofte sætninger som denne: ”Du sender bare en mail til Peter og jeg”. Det personlige stedord jeg bruges forkert her. Det skal være mig.

Det er måske en af de mest udbredte sprogfejl. Og fejlen er interessant, fordi den sandsynligvis udspringer af et stærkt behov for at udtrykke sig korrekt. Det lyder fint og meget korrekt at sige ”… til Peter og jeg”. Men forkert er det.

Normalt er sprogrevsere og -lærere efter den omvendte fejl, hvor man vælger mig i stedet for jeg. For eksempel i sætninger som ”Peter og mig går en tur”. Det er forkert. Her skal det være jeg. Og måske er det de mange røde streger i stilehæftet, som får mange til at være dygtige elever og sige jeg – også når det er forkert.

Den grammatiske regel lyder: Når det personlige stedord står som grundled i sætningen, skal du bruge jeg. Når det står som genstandsled eller hensynsled, skal du vælge mig.

Tommelfingerreglen lyder: Fjern alt andet end det personlige stedord fra sætningsleddet. Så er det lettere at høre, hvad der er korrekt. Det hedder selvfølgelig ”Du sender bare en mail til mig” – du kunne aldrig finde på at sige ”… til jeg”. Derfor hedder det også ”… til Peter og mig”. Tilsvarende ville du aldrig sige ”Mig går en tur”. Det hedder ”Jeg går en tur” og derfor også ”Peter og jeg går en tur”.

Så når DR’s radiovært siger: ”… og frem til midnat sidder Peter og jeg parat til at spille musik for dig”, er det … ja, er det så rigtigt eller forkert? Hvad nu, hvis hun havde sagt: ”… og frem til midnat kan du sms'e dine ønsker til Peter og mig” – er det stadig korrekt, eller skal man her gå med jeg? ■

BONUS

Tommelfingerreglen virker også, når det personlige stedord er i anden person (du eller dig) og tredje person (han/hun/den/det eller ham/hende/den/dem/det).

Book en

Formand Morten Kvist Refskov
Vores kontorer Vi har
om
Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider
Man
Fre:
Kompagnistræde 32 · 1208 København K ·
70100018
Brug Frie Skolers Lærerforenings prisbelønnede kursusejendom til dit næste møde, kursus eller konference hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111 Find masser af inspiration på vores hjemmeside. 35
aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale. Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os. www.laka.dk tlf. 70100018
fem kontorer rundt
i landet
og åbningstider i København
- tors: 9.00-15.30
9.00-14.30
Tlf.:
Email: via hjemmesiden www.laka.dk
MHV

Sankt Annæ skole på Amager søger en udviklingsorienteret afdelingsleder til skolens SFO og 0.-5. klasse

Hvad tilbyder vi som skole og arbejdsplads?

Sankt Annæ Skole er en katolsk fri grundskole, der har ligget på Amager siden 1897. Vi opfatter os selv som en velfungerende og udviklingsorienteret skole, der tager afsæt i vores værdier, menneskesyn og et stærkt inkluderende fællesskab.

Vi har 570 skønne og positive elever fordelt på to spor, 60 kompetente medarbejdere, der sætter samarbejde, sparring og udvikling højt samt en engageret forældregruppe. Organisatorisk er skolen afdelingsopdelt i en indskoling fra 0.-5. kl. og en udskoling fra 6.-10. kl.

Alle elever er velkomne hos os, og vi bestræber os på at møde dem med omsorg, respekt og udgangspunkt i de forudsætninger, de hver især kommer med. På Sankt Annæ Skole har vi derfor stort fokus på at sikre balancen mellem den enkelte elevs faglige og personlige udvikling og prioriterer trivsel og inkluderende læringsmiljøer højt i hverdagen.

I øjeblikket er vi godt i gang med at lægge sporene til skolens fremtidige strategi, og du vil få mulighed for at indgå i dette spændende udviklingsarbejde, der sker i en tæt dialog mellem ledelsen, skolens personale og skolens bestyrelse.

Som afdelingsleder vil du helt konkret få ansvar for at:

• være leder for skolens SFO der er normeret til 200 børn og for 0.-5. kl.

• lede samarbejdet mellem medarbejdere i skolens SFO og indskolingslærere

• være ledelsesrepræsentant i skolens ressourcecenter for 0.-5. kl.

• indgå i et ledelsesteam med skole- og viceskoleleder der er kendetegnet ved et tæt og fortroligt samarbejde og hvor ambitionen er hurtigt at gøre tanker og ideer til handlinger

• igangsætte, følge op på og løbende videreudvikle tiltag, i samråd med den øvrige ledelse samt personalegrupperne i skolens SFO og 0.-5. kl.

• styre økonomien og administrationen af ressourcerne i skolens SFO

Hvad søger vi hos skolens fremtidige afdelingsleder?

Det vi søger hos dig som ny afdelingsleder er et menneske, der:

• vil være en aktiv og loyal medspiller i skolens ledelsesteam med afsæt i skolens målsætning, værdigrundlag og fremtidige strategi

• motiveres af at skulle være nærmeste leder for en del af lærergruppen samt SFO-medarbejderne og vægter samarbejdet mellem de to faggrupper meget højt

• har stærke samarbejdsevner i forhold til både elever, forældre, medarbejdere og kolleger

• formår at håndtere hverdagens små og store udfordringer med en konstruktiv, anerkendende og empatisk tilgang tilsat et godt humør

• er nysgerrig, initiativrig og har mod på pædagogisk udviklingsarbejde

• har en relevant uddannelse og er indstillet på løbende at efteruddanne dig

• er en stærk kommunikator i både skrift og tale

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til vilkår aftalt mellem BUPL og Frie Grundskoler og efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Tiltrædelse gerne snarest muligt.

Ansøgningsfrist og ansøgningsproces

Ansøgningen sendes senest fredag den 6. januar 2023 kl. 12.00 på mail til skolens leder Søren Blinkenberg på info@sktannaeskole.dk sammen med eksamens-bevis, referencer og eventuelt andre relevante bilag.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 2 og 3, og du skal være forberedt på at komme til to samtalerunder.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skoleleder Søren Blinkenberg eller viceskoleleder Henrik Korinth på telefon 32 58 05 35 eller på skolens hjemmeside: www.sanktannaeskole.dk

36
Sankt Annæ Skole – Otto Ruds Vej 7 – 2300 København S

Hvad har Frie Skolers Lærerforening med dit valg af bank at gøre?

4% i rente* på din lønkonto

Ud over de økonomiske fordele er vi en bank som alle andre. Du kan bruge os til det hele – fra lønkonto til investering. Alt fra opsparing til realkredit og rådgivning om boligkøb.

Vores rødder er i faglige fællesskaber

At tage ansvar for hinanden ligger i vores DNA. Lån & Spar tager klima, bæredygtighed og etik alvorligt. Godt hjulpet på vej af en engageret bestyrelse, som også ønsker at give medlemmer af Frie Skolers Lærerforening særligt favorable vilkår.

*Sådan får du 4% i rente på din lønkonto Du er medlem af Frie Skolers Lærerforening og har afsluttet din uddannelse. Du samler hele din privatøkonomi hos Lån & Spar (LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services, som din økonomi kreditvurderes ud fra).

De 4% i rente er på de første 50.000 kr. på lønkontoen. Fra 50.001­500.000 kr. er renten 0,5%. Derefter er renten 0,75% på resten. Rentesatserne er variable og gælder pr. 7. november 2022. Se alle vilkår på lsb.dk/medlemsvilkaar. Du behøver ikke flytte dine realkreditlån. Men evt. ændringer og nye realkreditlån skal gå gennem Lån & Spar og Totalkredit.

Giver det mening?

Ring 3378 1948 – eller gå på lsb.dk/fsl og book et møde.

København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9 ­
11, 1200
Lån & Spar er ejet af bl.a. Frie Skolers Lærerforening. Det betyder jo ikke, at du absolut skal vælge os. Bare at det er en god ide lige at tjekke de fordele, du får som medejer.
på din lønkonto

Lykken ligger i fritiden

Vores fritid er afgørende for vores lykkefølelse og for vores mentale sundhed. Det fortæller to forskere i dette magasin. Men det er ikke afgørende, hvad vi laver, bare det vi laver, føles meningsfuldt for os selv.

I dette blad fortæller fire lærere om, hvad der giver dem mening, glæde eller afslapning, når de har fri fra arbejde. Men glæden kan også findes i det små – eftermiddagskaffen, havearbejde, samvær med familie og venner eller en gåtur i skoven. Det er helt individuelt, hvad der giver fritiden mening for den enkelte.

Nu står den på juleferie for de fleste. Jeg ønsker dig den bedste juleferie med det indhold, der giver allermest mening, lykke og nydelse for dig, samt et rigtig godt nytår. ■

Vikar på redaktørposten

Med det nye år kommer også en vikar på redaktørposten her på magasinet Frie Skoler.

Jeg, Mette, går på barsel med årsskiftet og overlader for en stund posten til Simone Kamp. Hun vil for mange læsere være et kendt navn. Hun har tidligere været ansat i Frie Skolers Lærerforening og skrevet til Frie Skoler. Det seneste år har hun jævnligt skrevet til bladet som freelancejournalist.

Tag godt imod hende og fortsæt endelig med at skrive ind med små og store ideer, ris og ros. Vi på redaktionen bliver glade for alle slags henvendelser. ■

38 AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK EPILOG REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@frieskoler.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@frieskoler.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer AC-AMS Media ApS • annoncer@fsl.dk T: 21 72 59 39 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530,- kr. • fsl@fsl.dk Produktion Cleanprint by Strandbygaard OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Alex Tran Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener. Cleanprint by Strandbygaard The catalogue is a Cleanprint produ which is 'Cradle to Cradle Certified' SVANEMÆRKET Miljømærket tryksag 5041 0751

- VI HAR ALLEREDE TÆNKT PÅ DET HELE

OS
temauger, skole-hjem-samtaler, forberedelsestid og faglige møder… Tænk, hvis du også skulle tænke på kopierne. Det behøver du heldigvis
Skolens
dækker dig
fokusere på alt det, der
PRINT SKAN FOTOKOPIÉR COPY-PASTE DOWNLOAD
altid
overholde begrænsningsreglerne.
dem
din skoles
tekstognode.dk
TÆNK IKKE PÅ
Læreplaner,
ikke.
kopiaftale
godt ind,
du kan
tæller i hverdagen.
Husk
at
Læs mere om
og
kopiaftale på

Toppen af poppen eller rettearbejde? STNyhed!Digital

Med de digitale prøver fra Hogrefe sparer du tid uden at gå på kompromis med grundigheden. Vi tilbyder en lang række pædagogiske prøver til grundskolen. I det store prøvesystem Skriftsproglig udvikling finder du bl.a. de digitale ordlæseprøver, sætningslæseprøver, staveprøver og tekstlæseprøver.

Den helt nye ST Digital er for dig der vil gå i dybden med stavning – og er du mere typen der vil tage et tjek på matematikken, kan du med fordel benytte MAT Digital eller MGR/FGR.

Du slipper for rettearbejdet søndag aften og systemet genererer automatisk elev- og klasserapporter, som du kan bruge til at planlægge din undervisning fremadrettet.

Ret ligetil.

Læs mere på hogrefe.dk

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al
SMP • ID. NR. 42190
Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155
55 info@hogrefe.dk
henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk
Sorteret magasinpost
Hogrefe
2830 Virum Tlf. +45 35 38 16
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.