Frie Skoler 4, 2020

NO. 04 • APRIL 2020

TEMA

RAMT AF CORONA

Hvad nu hvis...?

Gratis kursus

Giv jeres elever et kursus, som åbner øjnene for, at vi alle spiller en rolle i samfundet, når det handler om at passe på sig selv og tage vare på andre.

Eleverne bliver udfordret på ”hvad nu hvis” og ser hverdagen i et nyt lys.

• • • • •

Hvad gør man, hvis der ikke er strøm eller internet i 72 timer?

Hvad gør man, hvis det brænder?

Introduktion til førstehjælp Hvad er en evakuering, og hvordan skal man forholde sig?

Hvordan tager man hånd om en ven, der udsættes for ubehagelige oplevelser på de sociale medier?

• Hvad gør man, hvis en ven virkelig har brug for hjælp i forbindelse med alkohol eller stoffer?

3 timers undervisning ud fra elevernes perspektiv – mellemtrin eller udskoling Kurset tager afsæt i kritiske scenarier fra hverdagens rammer.

Eleverne lærer både at forebygge og handle hurtigt og rigtigt, hvis en kritisk situation opstår.

is kursus Arranger et grat de med til at gøre Så er I i sidste en trygt. samfundet mere +45 3524 0000 eredskab.dk robustborger@b er.dk www.robustborg

Undervisningen kombineres med små videoer, gruppearbejde, øvelser og åben dialog. På den måde kommer eleverne igennem en række relevante emner, så det er sjovt, realistisk og involverende for alle.

Vælg mellem et kursus målrettet enten mellemtrinnet eller udskolingen.

I er velkomne til at slå flere klasser sammen.

Beredskabsforbundet er organisationen for alle frivillige i det danske redningsberedskab.

Frivillige stiller sig til rådighed, når samfundet har brug for hjælp. Vores opgave er at blandt andet, at gøre danskerne mere robuste, så vi alle kan forbygge og tage vare på hinanden, når vores hverdag og samfund bliver udsat.

www.robustborger.dk

INDHOLD 04 Genåbning 08

Kære dagbog

11

Smittet med corona

CORONA

12

Nødpasning i Ringe

14

Nedlukningen i tal

15

Den eneste åbne efterskole

16

Lærere i andre lande

27 sider om hvordan en lille virus splittede et stort fællesskab

18

Billeder af corona

22

Interview med formanden

24

Det lærte jeg derhjemme

TEMA

26 Børnehaveklasselederen 27

Dansk lærer bosat i Sverige

28

Hvad med min pension?

36

Mig og mit virale hit

Forside: Adam Nysom Weiss 3.a på Klostermarksskolen. Fotograf: Martin Dam Kristensen. Side 3: Ringe Kost- og Realskole. Fotograf: Søren Skarby.

FSL.DK/CORONA

SIDE 30

SIDE 32

HVORDAN PÅVIRKER CORONA-KRISEN MIG?

FORENINGENS SIDER

INTET OM CORONA

Find svar på dine spørgsmål på foreningens hjemmeside. Her bliver al relevant information løbende opdateret fra nedlukningen og frem til i dag.

Den alvorlige situation, vi står i, demonstrerer meget godt, hvad fællesskabet kan, skriver kredsformand Lars Holm i dette nummers udgave af Foreningen Mener.

Blokader af skoler og en tur i ministeriet er de to historier, som har fundet vej til den del af magasinet, der ikke handler om coronavirussen.

03

CORONA

Eleverne fra 1.a på Klostermarksskolen i Aalborg følger efter Daniel Mick Nielsen for at komme over på en nærliggende sportsplads. Med god afstand.

Foto Martin Dam Kristensen.

04

CORONA

RAMT AF CORONA

Et tema om, hvad der skete for lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler, da samfundet pludselig lukkede ned. For at gøre det nemmere at navigere er artiklerne udstyret med en dato og et lille forklarende mærkat. Vi lægger ud med genåbningen.

05

CORONA

»Det er. som om vi ikke kan lide hinanden«, lød det om morgenen fra en af eleverne i skolegården, som reaktioner på, at alle skal holde så meget afstand til hinanden. Her corona-hilser Louise Dalby og Sophie Haase Pedersen fra 3.a på hinanden.

GENÅBNING

SÅ ER VI TILBAGE

D

med

a

et gik over al forventning, da Klostermarksskolen i Aalborg den 15. april åbnede for skolen, efter at have været lukket i mere end en måned, siger lærer Christophe Thouin. De 255 elever, der mødte ind, var spændte og glade for at se hinanden. »Vi havde godt nok mange ting at holde styr på, og det var selvfølgelig lidt stressende med alle de informationer, men det hele er gået utrolig fint. Eleverne forstod også godt, at de skulle vaske hænder og holde afstand«.

Pedellen havde dagen inden gået i alt 16 ki-

06

f

s

t

a

lometer rundt på skolen for at sørge for flere borde i lokalerne, afmærkninger på gulvene og alverdens andre ting. Og om nogle dage skal han også sætte nogle flere midlertidige håndvaske op.

Ifølge de nye regler må kun 44 børn være i skolegården på samme tid, og det betyder, at klassernes frikvarterer ligger forskudt. Nede i skolegården må de tilmed kun lege i grupper af fire. »Eleverne havde en god forståelse for det med at holde afstand, mens de legede. De er jo stadig børn, så de glemmer det engang imel-

n

d

lem, men vi havde frygtet, at det ville blive meget værre«, siger Christophe Thouin.

Trods de skærpede regler om hygiejne og afstand var Christophe Thouin glad for at være tilbage. »Det er fint at mødes på Teams, men det er rart at se eleverne i virkeligheden. Det stiller nogle andre krav, fordi jeg ikke må gå for tæt på en elev for at forklare en opgave, men så må jeg gøre det fra to meters afstand. Sundhed kommer først – det pædagogiske i anden række«, siger han. ■ PKA / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

CORONA

Ifølge skoleskemaet skulle en elev i 4. klasse vaske hænder 11 gange i løbet af den seks timer lange skoledag. Det gav naturligvis kø ved håndvaskene.

Få elever kunne ikke komme i skole, fordi nogle i deres nærmeste familie er i risikogruppen. I stedet blev de ringet op på en computer, som blev placeret på deres plads i klassen.

Fordi der kun må være 44 elever i skolegården på én gang, er skoleskemaerne forskudte, så nogle har time, mens andre holder frikvater. I gården må de kun lege i grupper af fire.

Christophe Thouin havde også timer med sin 6. klasse via Teams den første dag på skolen. »I går tænkte jeg: Hvordan skal alt det her gå? Men det er faktisk gået virkelig godt«.

En byskole som Klostermarksskolen har ikke ret store udendørs-arealer, og derfor har den lånt Katedralskolens sportsplads.

Her er lærer Séan Brunhøj Deloughery Jensen ved at vise 1.a, hvordan man holder afstand.

07

CORONA

LÆRERTANKER

KÆRE DAGBOG...

Mikkel Drejer Bertelsen fra Eriksminde Efterskole har siden den 12. marts ført dagbog for Frie Skoler. Her fortæller han om sin undervisning, sine frustrationer, reaktionerne på regeringens udmeldinger, og hvad der ellers dukker op af bonsaitræer og afsavn, når man bor i lærerbolig og ingen elever ser.

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

08

CORONA

11.03.2020 Statsminister Mette Frederiksen fortæller sent om aftenen, at alle skoler skal lukke ned. Den officielle nedlukning begynder mandag, men forældre opfordres til at holde børnene hjemme så snart som muligt.

TORSDAG 12. MARTS Dagen startede sent. Aftenens orienteringsmøde med eleverne trak ud, så eleverne kom lidt sent i seng. Vores elever havde fået besked om, at vi blev nødt til at efterleve myndighedernes anbefalinger og sende dem hjem de første fjorten dage. Vi kvitterede med en sen morgenmad. Jeppe havde sat Stan Getz på. Bossasaxofon maner til besindighed.

Vi har prøvet det før. En efterskole er et maskineri, der består af mange tandhjul, og hver gang vi går på ferie, skal alt kunne klare at blive sat i stå, indtil vi kan starte maskineriet op igen.

Der skal først og fremmest være styr på rengøringen. Ikke bare på grund af corona, men fordi det er en af de ting, der kan vokse sig store i en periode med tom skole.

Så var det tid til refleksion og til at være sammen med dem, som man skal undvære det næste stykke tid.

Eleverne gik en formiddagstur i det omskiftelige vejr, mens vi lærere lige så langsomt gik i gang med at støve vores e-lærings-skills af.

Jeg tror, jeg kan tale på langt størstedelen af landets efterskoleelevers vegne, når jeg siger, at dette er en frustrerende og nedslående tid at gå i møde.

13.03.2020 Regeringen fraråder alle unødvendige rejser ud af landet og lukker grænserne – uden et ‘anerkendelsesværdigt’ er det ikke muligt at komme ind. Alle danskere i udlandet opfordres til at komme hjem.

FREDAG 13. MARTS Der sker ikke meget. Jeg har en bunke engelske stile, som trænger til en gang rettearbejde, og så begynder jeg lige så stille at overskue mit engelskpensum og gøre mig nogle overvejelser om, hvordan jeg skal formidle de ting gennem en computer.

Alle vi lærere mødtes lige på en fælles videochat, og det var mildt sagt kaotisk.

By the way så er stemningen mellem landsbyerne Boulstrup og Bjerager lidt uden for Odder, ligesom i den apokalyptiske actionthriller, lige inden helvede bryder løs, “28 Days Later”, bare med flere hundeluftere.

100 kroner kan komme i gang med at lave sit eget bonsaitræ. Nogle elever smuttede igen, og andre blev hængende i halvanden time. Jeg tror, nogle syntes, det var dybt åndssvagt, mens andre følte et lidt større tilhørsforhold, end hvis de bare havde været alene derhjemme.

Det er så uendeligt vigtigt, at vi bibeholder det fællesskab, som vi har brugt syv måneder på at opbygge. Det skal vi blandt andet gøre ved at vise dem, at vi savner dem, og at de mangler på skolen.

WEEKEND 14.-15. MARTS Min weekend var som mange andre weekender. Afslappede og med en smule forberedelse til den undervisning, der følger de kommende dage og uger. Landets forskellige læringsportaler har annonceret, at deres tjenester er gratis i denne periode, og det giver selvsagt et hav af muligheder, som både er spændende, men jo så sandelig også skaber en stejl læringskurve.

Regeringen forbyder forsamlinger på over 10 mennesker. Frisører, massører, tatovører og lignende skal lukke. Dronning Margrethe holder en tale, hvor hun kalder det ‘hensynsløst’, når folk ikke følger anvisningerne.

“

Alle vi lærere mødtes lige på en fælles videochat, og det var mildt sagt kaotisk.

“

MANDAG 16. MARTS Dagen startede med et møde kl. 8.00.

Første oplevelse i Coronaland var kaotisk. 14 lærere i videokonference med varierende teknologisk intelligens og med det primære formål at skabe ensretning i måden, vi kommunikerer og underviser på i den kommende periode, så eleverne hverken mangler information eller bliver druknet i velmenende læreres forsøg på at holde fanen højt.

Om eftermiddagen har vi aftalt at afholde forskellige frivillige aktiviteter, som eleverne kan deltage i.

Jeg viste eleverne, hvordan man for

17.03.2020

TIRSDAG 17. MARTS Jeg har forberedt mig som en sindssyg til engelsk i morgen. Det er et stort arbejde at klargøre fire timers meningsfyldt fjernundervisning, og jeg har stor respekt, for dem der gør det til daglig.

Jeg havde et løbehold kl. 16. To mødte op i chatten. Det var meget frustrerende at have en masse gode intentioner, men at folk bliver væk.

Måske fordi de føler det som en ferie.

Måske fordi de ikke gider. Måske fordi der er for mange tilbud. Det er frustrerende ikke at have en fysisk kontakt og respons.

“

To mødte op i chatten.

Det var meget

ONSDAG 18. MARTS Så oprandt dagen, hvor jeg skulle prøve at fjernundervise i engelsk i fire timer. Jeg gik over på skolen, så jeg kunne bruge en tavle. Jeg havde stillet min telefon op som kamera og brugte alle de digitale kneb, jeg kunne komme i tanke om. Eleverne lod til at være glade for undervisningen, og det lettede, at det gik godt.

Vanviddet over at være spærret inde har ikke ramt mig endnu, men jeg kan mærke, at mit meget sociale væsen har svært ved ikke at kunne være sammen med folk.

TORSDAG 19. MARTS I dag havde jeg samfundsfag, og det var en mega god undervisning. Eleverne tog det seriøst. Vi arbejdede med tillid og social kapital i relation til den igangværende situation, og eleverne var engagerede og reflekterede. Vi holdt et oplæg, hvorefter de arbejdede i grupper og skrev tale til nationen.

Min kedsomhed ved at stene rundt herhjemme dulmer jeg ved at lave bonsai og løbe ture. Og gudskelov er vejret blevet rigtig forårspragtfuldt, så man har lyst til at være ude.

FREDAG 20. MARTS Jeg havde ikke undervisning i dag, så dagens højdepunkt var fredagsbar på videokald. Jeg havde formastet mig over i forstanderens have. Han bor lige ved siden af mig, og vi vendte, hvordan første uge var forløbet.

23.03.2020 Statsministeren forlænger nedlukningen af skolerne til den 13. april. Sundhedsministeren må på samme pressemøde undskylde for, at de danske myndigheder ikke fulgte op på en henvendelse om test fra Sydkorea.

frustrerende at have en masse gode intentioner, men at folk bliver væk.

“

MANDAG 23. MARTS Man kan mærke et dalende engagement hos eleverne. Ikke på den måde, at de ikke vil os eller skolen, men at hele situationen sætter sig i dem og gør dem en anelse modløse. Den for-

09

CORONA

nemmelse var der vel at mærke inden aftenens forlængelse af nedlukningen. Det er, som om de ikke bevæger sig ud af deres hjem.

Jeg selv arbejder jo professionelt med computeren og er vant til at sidde mange timer foran den, men også jeg er ved at få lidt kuller. Det er godt, at jeg kan gå nogle ture.

Og, nå ja, så forlængede vi perioden til 13. april. Det forventede mange, men jeg havde i mit stille sind håbet på noget andet.

TIRSDAG 24. MARTS Det var så tirsdag. Jeg kan nærmest ikke huske, hvad jeg har lavet. Jeg har shoppet på nettet. Og måske brugt lidt for lang tid på det. Jeg har også arbejdet, men det var med nogle sporadiske skriveopgaver. Det var en dag, der forsvandt som dug fra solen, men det kunne jo også ske uden corona. Den skal heller ikke have skylden for al lediggang.

“

Det er rørende at tænke på som efterskoleperson. Jeg tænker meget på den sammenhængskraft.

“

ONSDAG 25. MARTS Dagen startede med et virtuelt lærermøde. Der blev snakket om, hvordan corona-undervisningen går, og hvilke tilbagemeldinger vi får, og så snakkede vi om, hvordan vi skal fylde programmet i påskedagene, som jo for de fleste efterskoler er med undervisning mandag, tirsdag og onsdag.

FREDAG 27. MARTS Meget af engelsktimerne i dag gik med at sætte eleverne ind i det samlede pensum og kigge lidt frem mod eksamensperioden. Det er lidt mærkeligt at gøre det, da det i skrivende stund kan virke lidt usandsynligt, at eksaminerne overhovedet kan gennemføres. Der bliver i hvert fald

10

ikke under normale forhold, som det ser ud nu.

Gode engelsktimer, men fire timer på skærmen er lang tid.

WEEKEND 28.-29. MARTS Der skete ikke meget i weekenden.

Jeg og min kæreste vovede os hjem til min kærestes forældre og sagde hej til dem i haven. Man føler sig helt forbryderisk, når man gør sådan noget.

30.03.2020 Statsministeren siger, at samfundet kan åbne gradvist op efter påske, hvis de gode tal fortsætter. Indtil videre er der ikke noget konkret om åbningen, men den forudsætter, at alle holder afstand.

ler at have taget sine forældre i akten. Forældre kan jo have behov, der er svære i disse trange tider.

TORSDAG 2. APRIL Intet nyt under solen. I dag havde jeg ingen undervisning men tre møder, der omhandlede fagbeskrivelser for næste skoleår. Og så har jeg for første gang i mit efterskolelærerliv fået en frokostøl i arbejdstiden.

FREDAG 3. APRIL I dag havde jeg endnu en gang engelsk, hvor vi i høj grad kiggede frem mod en eventuel eksamen. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan de skal forløbe, og der er jo også skabt grundlag for, at de kan aflyses. Men vi bliver jo nødt til køre på, som om de bliver til noget.

“

Jeg er bekymret for MANDAG 30. MARTS Jeg havde samfundsfag for alle 10. klasser, og vi så på mediernes ageren under det igangværende forløb. En af de pointer, som jeg var meget ivrig efter at nå hen til, er den samlingskraft, der måske ligger i den her begivenhed. Alle ved, hvem Søren Brostrøm er; hvilken kinesisk provins, der menes at være arnested; og hvor mange mennesker, der må mødes på et givent tidspunkt. Vi har som land lige pludselig fået nogle helt ubegribeligt omfangsrige fælles referencerammer, som vi måske ikke har set lignende siden 1992, og det må alt andet lige styrke det nationale fællesskab og lysten til at passe på hinanden. Det er rørende at tænke på som efterskoleperson. Jeg tænker meget på den sammenhængskraft.

31. MARTS / 1. APRIL Dagene begynder at ligne hinanden, men onsdag var der café-aften, hvor eleverne underholdt hinanden med musik og poesi, og jeg deltog i “Lynge og monopolet – Corona Special”, hvor vi tog elevers corona-relaterede dilemmaer op. De bød på alt fra, hvordan man irettesætter sin søster, der ikke vil overholde myndighedernes anbefalinger, til, hvordan man tack-

dem, der sidder i et hjørne af landet og rent faktisk mangler efterskolen. For hvem efterskolen er blevet et andet hjem

“ 06.04.2020 Regeringen fortæller, at samfundet kan begynde en langsom genåbning efter påske. Det gælder særligt daginstitutioner og børn i skolen til og med 5. klasse.

Efterskolerne skal forblive lukkede til 10. maj.

MANDAG 6. APRIL Så kom den længe ventede melding om den gradvise genåbning, som jo selvfølgelig klinger hult i efterskoleverdenens ører: Vi må se frem til yderligere fire ugers fjernundervisning og afsavn. Jeg er bekymret for dem, der sidder i et hjørne af landet og rent

faktisk mangler efterskolen. For hvem efterskolen er blevet et andet hjem, for hvem mødet med jævnaldrende og os voksne har givet et perspektiv på livet, som de har krav på.

Jeg er kort sagt bare ked af det på mine elevers vegne.

Til gengæld er prøverne aflyst. En hver elevs (og lærers) drøm. Nu er vi sat fri af prøvens firkantede rammer og besnærende karakterræs.

TIRSDAG 14. APRIL Påsken er ovre. Mit hobbyprojekt blev færdigt. Jeg og min kæreste er nu blevet en køkkenbænk rigere.

Vi lærere har tilrettelagt undervisningen i hold. Det giver ny gejst, og vi er klar på at lave mega god undervisning. Vi holder fanen højt og er i gang med at sammensætte nødpakker til eleverne med litteratur, småkager fra køkkenpersonalet, materialer til kreative opgaver og breve fra os lærere. Det vi gør nu, er det, der kommer til at definere os som skole i et godt stykke tid, og vi vil kunne tænke tilbage og se hinanden i øjnene og sige, at vi gjorde, hvad vi kunne for at holde sammen på elevholdet og fællesskabet.

Og så håber vi inderligt, at vi kan få en måned sammen til sidst, og få sluttet året af på en måde, der er et efterskoleophold værdigt. ■

“

Det vi gør nu, er det, der kommer til at definere os som skole i et godt stykke tid

“ BLÅ BOG 31-årige Mikkel Drejer Bertelsen er lærer på Eriksminde Efterskole og bor i en af skolens lærerboliger. Han er uddannet journalist.

CORONA

»Den er sejlivet og svær at drive ud ad kroppen« INTERVIEW 26.03.2020 Lykke Svarre fra SYG AF CORONA

Holbæk Lille Skole blev tidligt smittet med coronavirus – formentlig via sin mand. Den ramte som en blokvogn og var svær at komme af med igen.

H

vordan blev du smittet?

Via min mand, tror jeg.

Han arbejder i København, bruger offentligt transport og sidder i mange møder. Og vi blev tidligt testet, fordi vores søn har en gen-fejl og derfor er i risikogruppen. Heldigvis var ingen af vores tre drenge smittet.

Hvor lang tid var I syge?

Min mand og jeg har haft forskellige forløb, men vi har begge nået at føle os raske og er så blevet syge igen. Det er kendetegnet: At den er sejlivet og mega svær at drive ud af kroppen. Jeg blev syg den 15. marts og meldte mig rask lidt over en uge efter. Men efter at have arbejdet fra 9 til 15 i dag, er jeg fuldstændig slået ned igen.

Hvordan mærkede du først coronavirussen?

Den kom snigende. I starten følte jeg mig lidt utilpas og mat, og så fik jeg feber en aften. Derefter ramte den som en blokvogn. For dem, der kender Harry Potter, er det lidt ligesom de flyvende spøgelser – de-

mentorerne – der suger sjælen ud af dig. Her føles det bare, som om coronaen suger al energien ud af dig og efterlader dig på gulvet som en slatten klud.

Hvad var dine symptomer?

Først havde jeg dundrende hovedpine, så ondt i ører og hals og en tør hoste og kriller i halsen. Jeg havde svært ved at koordinere mine skridt og turde ikke gå nedad trappen, fordi jeg var nervøs for at falde. Det føltes, som om to hænder klemte på mine lunger – som når man klemmer på en ballon for at få luften til at sive langsomt ud. Jeg mistede smagssansen, og selv om jeg godt kunne smage, at der var et krydderi i maden, kunne jeg ikke smage hvilket krydderi. Jeg havde kun feber i tre dage og var hele tiden klar i hovedet, men da jeg havde det allerværst på sofaen, kunne jeg ikke engang række ud efter et glas vand uden at mærke et hårdt stik i ryggen.

Hvordan klarede du dig igennem det?

Jeg havde feber i tre dage, men den

del var ikke så træls. Modsat med fx roskildesyge, så var jeg hele tiden klar i hovedet. Men da jeg havde det allerværst – og det varede tre dage – kunne jeg ikke engang række ud efter et glas vand, uden at jeg følte et hårdt stik i ryggen. Et stik, der hang fast, og som vel skyldtes, at mine lunger ikke iltede min krop ordentligt. Så jeg forsøgte bare at ligge stille på sofaen med en masse puder i ryggen.

Hvad gjorde I som familie?

Vi sørgede hele tiden for at have de raske drenge på 1. sal og os syge i stuen. Vi har hele tiden luftet rigtig godt ud, jeg har rodalon-behandlet alle håndtag hver morgen, vi vasker alle overflader med vand og sæbe ofte, holder tandbørster adskilte og skifter håndklæder og sengetøj ofte.

Alle gør deres hænder rene, inden de går i køkkenet, så vi ikke sender noget videre. På grund af vores søns gen-fejl holdt vi alt sterilt, da han var lille. Så vi kender rutinen.

Hvad har du lært af alt det her?

Jeg tænker, at det her er en mulig-

hed for at tænke lidt over den måde, vi lever på. Ligesom mange andre har vi også smidt madrester ud tidligere, men nu hvor vi ikke kan komme ned og handle, bruger vi rub og stub. Og vi har stadig levet super godt! Så det har vi tænkt os at blive ved med. Og så har jeg også fået tid til at tænke over, om jeg holder kontakten godt nok med de mennesker, som jeg gerne vil være i kontakt med. Et eller andet sted tror jeg, det er mega sundt, at vi mennesker bliver sat lidt på plads – særligt i den del af verden, hvor vi tror, vi kan styre alt.■■ PKA / PRIVATFOTO

BLÅ BOG Lykke Svarre er 44 år og bor med sin mand og tre børn. Hun er lærer på Holbæk Lille Skole, hvor hun blandt andet underviser i dansk og engelsk. Hun er også kredsbestyrelsesmedlem i kreds 8.

11

CORONA

NØDPASNING

Selv om det til tider så tomt ud i marts og april, var der altid elever og lærere på Ringe Kost- og Realskole.

Børnene blev holdt adskilt fra hinanden i mindre huse.

I Ringe lukkede vi aldrig ned Mens de fleste andre skoler låste dørene og tog hjem, fortsatte Trine Abbednæs Faldborg og hendes kolleger på Ringe Kost- og Realskole med at passe nogle af landets mest udsatte børn. Her er hendes historie fortalt uge efter uge.

18. MARTS 10 af vores børn er tilbage på skolen efter skilejr. De kunne ikke blive i deres private hjem, så de er skærmet af i mindre grupper i hver deres hus og må ikke være sammen andet end i skolegården. En af drengene har svært ved at forstå, hvorfor han ikke må kysse sin nye kæreste fra et andet hus: »Jeg har sgu da ikke corona«, råbte han. En af de andre drenge reagerer anderledes på det hele ved at være helt rolig og svare kort »ja ja«,uden at man kan mærke, om han forstår alvoren. Børnene er nogle af samfundets mest udsatte i den

12

her situation.

Lige nu ved ingen, hvordan pandemien udvikler sig, og hvad vi skal gøre, hvis der udbryder corona på skolen. Alle huslederne er i kontakt med sagsbehandlere til alle de elever, der fortsat er hjemme hos deres familier.

26. MARTS Vi har nu 13 elever på skolen, og alle er stadig raske. Vi er i løbende dialog med sagsbehandlere rundt i landet, og alle elever får et opkald hver eller hver anden dag af skolens lærere og kontaktpersoner, hvor vi også

snakker med deres forældre for at forsøge at hjælpe bedst muligt. Vi giver fjernundervisning til alle eleverne – både dem på skolen og de hjemsendte – og det er udfordrende og tidskrævende, men nu er de fleste elever i gang og gør det godt. Med to børn med hjemmeundervisning i hjemmet – plus løbende opkald til kolleger – er det nogle lange dage.

Vi er nogle klasselærere og faglærere, som knokler helt vildt, men ledelsen anderkender det og er meget taknemmelig for vores indsats. Det er virkelig i sådan en situation her, at man finder ud af, at man er på en

god arbejdsplads. Hvis en af eleverne bliver smittet, er der nu en beredskabsplan. Med visir og masker og planer for, hvordan vi skal sidde i bilen, hvis et af børnene kan og skal køres hjem. Det er så syret at tænke på, at vi måske skal lave skole på den måde.

De fleste af eleverne er også ved godt mod og forstår, at de skal holde afstand, selv om jeg i dag hørte en frustreret dreng sige: »Hvorfor skal det være sådan her?«. Det er svært at forstå, at dette er større end os på skolen.

CORONA

2. APRIL Vi har nu 20 elever fordelt i tre huse på skolen. Alle elever på skolen har hver sit værelse, og de mødes ude, når de vil være sociale. Vi forsøger at lave ting sammen, mens vi holder afstand. Retningslinjerne for samværet ændrer sig hele tiden, og alle de ting, som vi skal justere som privatpersoner, skal vi også justere på en større skala på en skole med mange børn samlet på ét sted. Heldigvis er ledelsen gode til at tænke fremad, og det giver en følelse af tryghed.

For fire dage siden talte statsministeren om at genåbne samfundet, og nu venter vi alle sammen på, hvad hun konkret melder ud. Men der må snart blive åbnet, fordi vores hjemsendte elever kan ikke blive ved med at være derhjemme. De fleste af dem er anbragt hos os – nogle ved tvang, men de fleste frivilligt – for at få dem væk fra det nærmiljø, som de nu er tilbage i. Når det her er ovre, får vi et stort pædagogisk arbejde med at se eleverne i øjnene, samle op og lytte og forstå.

SKAL VI ÅBNE IGEN? Skolen er nu landet i et krydsfelt mellem to ministerier og er undersøgende på, hvilken af disse der vægter tungest. På den ene side har Sundhedsstyrelsen udsendt klare retningslinjer for, hvor mange mennesker der må være forsamlet, og på den anden side står sagsbehandlerne og kommunerne med et ønske om at få de udsatte børn og unge tilbage på skolen igen.

Skolens leder havde derfor søgt en politisk afgørelse omkring, hvordan skolen skal forholde sig, og afklaringen fik skolen midt i påskeferien fra Socialministeriet.

Det sociale hensyn kommer først, og landets kostskoler, som er hjem for socialt anbragte børn og unge, bør genåbne. Vi gør derfor klar til at åbne skolen efter påskeferien.

15. APRIL Vi er startet med omkring 70 elever i dag, og det er gået over al forventning. Jeg havde selv modtagervagten i aftes, og det var virkelig en gave, for hold da op, hvor kom de

med meget energi. Nogle var lidt utrygge, men de fleste var bare så glade for at komme tilbage i deres faste rammer. I dag har jeg oplevet, at mine elever har fjollet og grint rigtig meget i klasserne, og de har været åbne og positive over for alle de nye regler.

På lærerværelset er der selvfølgelig forskellige niveauer af bekymringer, og vi tager det alle sammen alvorligt, og vi spritter af, holder afstand og gør det hele tiden sikkert for den næste, der kommer ind ad døren. Køkkenerne i husene er lukkede for eleverne, så det er os lærere, der sørger for de små mellemmåltider, og i spisestuen er det køkkenpersonalet, der sørger for uddeling af måltiderne tre gange om dagen.

Den helt store pædagogiske udfordring bliver, at vi ikke må kramme eller fysisk trøste vores elever.

Det gør vi normalt meget på sådan et sted her, fordi mange af vores elever har et stort behov for omsorg – også fysisk. Så vi har snakket med dem om, hvordan vi kan møde hinanden på en god måde uden at være i fysisk kontakt – for eksempel ved at have god øjenkontakt, lytte meget, kramme sig selv – som tegn på et kram til dem – og slå fødderne sammen som en hilsen.

Men indtil videre er det hele gået overraskende godt. Så lige nu er jeg meget fortrøstningsfuld. ■ FOTO SØREN SKARBY

INTERVIEW 16. APRIL MARIANN KORDIF, FORSTANDER PÅ RINGE KOST- OG REALSKOLE

»Coronaen må ikke overtage vores hverdag« Hvordan er jeres nødpasning gået?

Vi har taget én dag ad gangen – to, hvis vi kunne overskue det. Vi har haft et tæt samarbejde med skolens TR og AMR igennem hele forløbet. Vi har også lært noget om, hvor stærk en vi-kultur vi har, og selv når vi står i så uroligt farvand, finder vi ud af det sammen.

Det er altså en styrke at tage med videre. Og så har medarbejderne løftet helt enormt, og de fortjener al den anerkendelse, de kan få. Det er ret enestående.

Hvad bliver jeres største udfordring nu?

Det bliver at navigere i alle de meldinger, vi får fra myndighederne. Vi har 80 elever, der bor i tre huse, og vi har fået at vide, at der maksimalt må være 10 personer – inklusive voksne – på fællesarealerne ad gangen. Vi får at vide, at børnene må komme udenfor i rul, og så skal alle andre børn være på deres værelser. Imellem hvert rul skal alt sprittes af. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Og det er bare ét af de dilemmaer, vi står i.

Hvad gør I så?

Jeg skrev et brev til Socialministeriet, hvor jeg bad dem om hjælp til at balancere: Hvad vejer tungest – er det hensynet til børnenes trivsel og udvikling, eller at retningslinjerne for sundheden overholdes? Svaret var, at hensynet til børnene kommer først, og det er godt for mig at vide, fordi vi skal selvfølgelig spille efter reglerne. Uden sådan en afklaring kunne vi jo blive bebrejdet, uanset i hvilken retning vi gik.

Hvordan påvirker det her jeres pædagogiske arbejde?

Coronaen må ikke overtage vores hverdag, det er meget vigtigt.

Jeg tror ikke, at alt det her er ovre om en måned eller to. Vores børn er jo anbragt her, fordi de mistrives – og der skal meget til at blive anbragt i dag – så vi skal tilbage til et liv, hvor børnene kan få det udviklingsrum, de har krav på. Det kan de ikke få, hvis vi hele tiden tænker corona først. Vi skal selvfølgelig holde afstand, vaske hænder og spritte af, men i sidste ende er det ikke det, vi er her for. Vi er her for at give børn bedre muligheder i livet, end de ellers kunne have fået. Og livet leves lige nu.

BL Å BOG Trine Abbednæs Faldborg er 43 år og arbejder på Ringe Kost- og Realskole.

Privat bor hun med sin mand og to børn i skolealderen.

PRIVATFOTO

Hvad gør I, når I ikke må give børnene kram?

Vi gør ikke så meget endnu, fordi vi kun er i gang med anden dag.

Men vi har talt om, at vi i højere grad skal fortælle børnene, at “nu ville jeg gerne give dig en krammer, for det kan jeg se, du har brug for”, og at vi derfra må finde andre måder at yde omsorg. Der bliver også situationer, hvor det må briste eller bære, fordi vi bare er nødt til at give en krammer. Og så gør vi det. ■ PKA/PRIVATFOTO

13

CORONA

540

...millioner kroner forventes en hjælpepakke til efterskoler, og andre skoler med kostafdelinger, at medføre i merudgifter for staten. Hjælpepakken blev vedtaget af alle Folketingets partier samt løsgængere, og den betyder blandt andet, at skolerne kan få 1.000 kroner ekstra i støtte pr. elev pr. uge i hele april måned. Med pakken bliver skolerne blandt andet også kompenseret ved en eventuel elevnedgang i næste skoleår. ■ JFC KILDE: REGERINGEN.DK

108%

Så stor fremgang oplevede sprog-app’en Duolingo i antallet af abonnenter på tre uger fra den 9.-30. marts. I USA alene var stigningen på 148 procent. Duolingo vil ikke oplyse præcis, hvor mange nye brugere de har fået, men ’det drejer sig om millioner’. Millioner af karantæneramte børn og voksne har brugt krisen på at blive bedre til fremmedsprog. De tre mest populære kurser på verdensplan i Duolingo er: spansk/engelsk, engelsk/ spansk og engelsk/fransk. ■ JFC Kilde: businessinsider.com

14

190 millioner ...flere brugere fik videokonferencetjenesten Zoom fra december 2019 til marts 2020. Det var ikke mindre end en tyvedobling i antallet af brugere hos Zoom, der har været under kritik for, at sikkerheden ikke er fulgt med den pludselige succes. Andre lignende tjenester har også oplevet, at elever, lærere, ansatte og verdensledere pludselig er blevet afhængige af onlinemøder. Microsoft Teams fik 12 millioner flere daglige brugere på en enkelt uge i marts og anvendes nu i 93 af de 100 mest indtjenende virksomheder i USA. Googles Classroom-app til skoler er under krisen gået fra at ligge uden for top-100 over undervisnings-apps i USA til at indtage førstepladsen.

KILDER: CNBC.COM, CNET.COM OG 9TO5GOOGLE.COM

48.337 ...gange åbnede medlemmer af Frie Skolers Lærerforening et nyhedsbrev om coronasituationen fra den 4. marts til den 14. april.

Det mest åbnede nyhedsbrev var fra den 7. april, dagen efter at statsminister Mette Frederiksen offentliggjorde den gradvise genåbning af grundskolerne. I alt har 90 procent af foreningens godt 10.000 medlemmer fulgt med i foreningens opdateringer gennem nyhedsbreve. ■ JFC KILDE: FRIE SKOLER LÆRERFORENING

■ JFC

CORONA

LANDETS ENESTE ÅBNE EFTESKOLE

»Vi har talt en del om, at de faktisk er heldige« INTERVIEW 25.03.2020 Mens alle andre efterskolelærere er sendt hjem, kommer 27-årige Mathias Albertsen og hans kolleger fra Galtrup Efterskole på Mors stadig på skolen. 29 grønlandske elever nåede nemlig ikke hjem.

H

vorfor er jeres elever stadig på skolen?

De nåede ikke at komme hjem, før det grønlandske selvstyre lukkede for al flyvning i fredags (fem dage tidligere, red.). Nogle af forældrene har måske tænkt, at de lige vil vente og se tiden an, mens andre ikke turde få deres børn fløjet hjem, fordi de måske ville strande et sted på ruten.

Der er snestorm i Grønland, og nogle af eleverne skal både med et lille fly og helikopter, efter at de er landet med flyet fra Danmark.

Hvordan klarer eleverne det?

Ligesom alle andre føler de sig låst inde. Nogle af dem har haft hjemve og været kede af, at de ikke kunne komme hjem til deres forældre, så vi har talt en del om, at de fak-

tisk er heldige, fordi de kan være sammen med deres kammerater, mens deres danske kammerater skal leve isolerede med deres forældre.

Hvordan har det været for jer lærere?

Jeg synes egentlig ikke, det har haft den store betydning. Vi har fra start været enige om at fokusere på, at eleverne skal have det rart med at være her. Normalt er det fede ved en efterskole, at der hele tiden sker nye ting, men når man bliver trukket ud af sin hverdag, er det rart, at der er struktur og forudsigelighed.

Det har vi forsøgt at skabe – så de altid ved, hvad der skal ske i hverdagene.

Hvordan ser hverdagen ud?

Vi har givet dem lov til at sove længe, så morgenmaden er først klok-

ken 10. Tanken er, at det også er noget, deres danske kammerater derhjemme får lov til. Derefter står deres vanlige lærere for at fjernundervise i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag. Jeg synes egentlig, det fungerer helt vildt godt. I weekenden har vi været på stranden og ude i naturen – hvor vi selvfølgelig holder os for os selv.

Må eleverne godt forlade skolen?

Nej, vi har valgt at isolere eleverne på skolen. Så de må ikke forlade skolens grund overhovedet. I stedet har vi lavet en kiosk på skolen, som eleverne kan handle i hver dag. Det er dem selv, der har valgt varesortimentet og sat priserne i en matematik-time sammen med mig, og det er planen, at de med tiden selv skal stå i kiosken.

Hvad har du lært af det her?

Jeg synes, at det her er i den bedste efterskoleånd: At vi skal stå sammen og hjælpe hinanden, når det er svært. Det er rodfæstet i alle efterskoler, og jeg er sikker på, at alle andre skoler ville have gjort som os, hvis de havde stået i samme situation. ■ PKA / PRIVATFOTO (Eleverne var stadig stadig på skolen den 20 april, da magasinet gik i trykken.)

BLÅ BOG Mathias Albertsen, 27 år og lærer, mentor og ekstra socialpædagogisk støtte på Galtrup Efterskole.

15

CORONA

LÆRERE UDE I VERDEN New York USA

»Flere af vores elever har slet ikke adgang til internet« INTERVIEW 30.03.2020. 37-årige Cory Kellner bor i New York og arbejder på en skole i det sydlige Bronx. Mange af hans elever bor hos plejefamilier, er fra fattige hjem og bruger normalt skolen som hverdagens faste holdepunkt. »Jeg er meget bekymret«, siger Cory Kellner.

Skolen lukkede ned 12. marts. På dagen for interviewet døde 914 smittede personer i New York.

Hvordan er situationen i New York?

Min kæreste og jeg kørte for to dage siden ud i nogle venners sommerhus i Michigan, men da vi tog af sted, var der en ret anspændt stemning.

Altså, folk røvede ikke butikker og sådan, men vi havde ikke lyst til at gå ned og handle eller vaske tøj, hvor man skulle stå tæt på andre. Udbringning af mad tog en til to dage. I New York

16

bruger alle mennesker offentlig transport, og det er umuligt at gå på gaden uden at støde ind i andre mennesker, så det hele var meget stressfyldt. Det er vel den værst tænkelige cocktail: Altid travle New York og sådan en virus.

Hvad er den største udfordring for dig som lærer?

Det klart største problem for os er at holde kontakten til cirka en tredjedel af skolens elever. Vi har givet dem vores private telefonnumre, vi er til rådighed fra 9 til 13 hver dag, og de kan frit vælge, hvornår de vil mødes med os til online-undervisning. Og stadig er det virkelig, virkelig, virkelig svært at få mange af dem til at møde op.

Af mange årsager. Nogle er alene hjemme med små søskende, mens forældrene arbejder. Nogle skal deles med to-tre søskende om én computer. Og flere af vores elever har slet ikke adgang til internettet, så de må over til en ven og låne.

Hvordan er det normalt på skolen?

Vi er altid to lærere i klassen, fordi mange kræver én-til-én-hjælp eller instruktioner i små grupper. Skolen har også et socialt-emotionelt team ansat, fordi flere af vores elever går rundt med traumer, og for mange er skolen hverdagens klart mest stabile holdpunkt. Nu er deres eneste struktur væk, og ingen ved, hvornår den kommer tilbage. Jeg er meget bekymret for eleverne.

Hvad siger eleverne og deres forældre?

Eleverne siger stort set alle sammen: Jeg vil bare gerne tilbage i skole. Jeg har forsøgt at få fat i deres forældre også, og mange af dem bor jo i bitte små New York-lejligheder. Nogle arbejder stadig normalt, mens andre skal arbejde hjemmefra – nogle af dem i selskab med tre-fire børn. Så de er også utroligt pressede. ■ PKA / PRIVATFOTO

CORONA

Pyrgos Grækenland

»Vi udfører et lille mirakel« INTERVIEW 08.04.2020. Den 49-årige græske lærer og vice-skoleleder Eugenia Papanikolaou fra 6th Primary school of Pyrgos kæmper hver dag med dårligt udstyr og få tekniske kompetencer hos sine kolleger. Grækerne lukkede allerede skolerne den 10. marts, og landet har få smittede og døde. Men alle frygter for sommerens turisme.

Hvordan er situationen hos dig?

Vi har meget strikse regler i Grækenland, hvor alle butikker, virksomheder og skoler er lukket. Alle skal blive hjemme, og når vi skal i supermarkedet eller på apoteket, skal vi have et dokument på os, der siger, hvor vi skal hen, og hvor lang tid det tager. Den græske regering var hurtigt ude, og vores skole har været lukket siden 10. marts. Det er nok også derfor, vi har så få smittede og døde.

Hvordan påvirker det din hverdag?

Som viceskoleleder skal jeg møde ind på skolen hver dag for at organisere fjernundervisningen. Det går ret godt, og vi lærer lidt efter lidt -–nogle endda med live-undervisning via Skype. Vi udfører et lille mirakel, for vi har to store udfordringer: Mange af lærerne på skolen aner ingenting om fjernundervisning og er meget usikre på teknikken, og 50-60 ud af skolens 400 elever har ikke computer eller internet derhjemme. Nu har regeringen bedt os om at notere, hvor mange elever der mangler udstyr, og så får vi forhåbentlig hjælp. Men vi ved det ikke.

Er grækerne gode til at følge de nye regler?

Ja, de fleste følger faktisk reglerne. Grækere har et et ry for ikke at være meget for regler, men efter 10 år med økonomisk krise og sparepolitik, er vi blevet vant til det. Og hvis du bryder reg-

lerne, kan du få en ret stor bøde. 150 euro – hvilket er meget i et land, hvor gennemsnitslønnen er under 900 euro. Men jeg er spændt på, hvad folk gør efter længere tid, fordi vejret i Grækenland er fantastisk på den her tid af året, og vi må ikke tage på stranden, som vi plejer.

Hvordan ser folk på økonomien?

Efter 10 års krise kom vi endelig ud af EU’s hjælpeprogram for halvandet år siden, og nu kan vi vente en hård periode igen. Ingen ved, hvad der sker til sommer (med turismen, red.), men vi er meget bange for udsigterne. Regeringen taler om lønnedgang, men ingen ved det. Der kommer til at blive truffet nogle store økonomiske beslutninger. ■ PKA / PRIVATFOTO

Alicante Spanien

»Vi håber bare, at det ikke varer helt til sommer« INTERVIEW 30.03.2020. Abraham Juan Roselló fra Alicante er engelsk- og matematiklærer i 5. klasse på Colegio Inmaculada med godt 2000 elever – fire timer fra Madrid. Skolerne lukkede den 13. marts. Spanien har været et af de hårdest ramte lande i Europa, og lidt over 800 mennesker døde den dag, han talte med Frie Skoler.

Hvordan er situationen hos jer i Alicante?

Ingen må forlade deres hjem, medmindre de skal i supermarkedet, på tankstationen eller til lægen. Politiet kører rundt i gaderne, og hvis de ser dig, stopper de dig og spørger, hvor du skal hen. I supermarkedet taler vi ikke til hinanden, som vi plejer, men går ind, handler og skynder os hjem. Det er så mærkeligt.

Hvordan er det i dit hjem?

Jeg bor på 90 m2 med min kone og to teenage-døtre. Halvdelen af vores lejlighedskompleks står tomt, fordi vi normalt har så mange turister, der kommer fra Madrid for at være tæt på stranden. Heldigvis bliver de hjemme, fordi de ellers ville tage virussen med herud. Mine døtre er online med deres venner hele tiden, men keder sig selvfølgelig. Jeg prøver at holde fast i en daglig rytme: fysiske øvelser om morgenen, lærermøde, skole, frokost – og aktiviteter om eftermiddagen.

Hvordan er det at arbejde hjemmefra?

Det er udfordrende for mine elever, og vi lærere har gjort meget for at tilpasse vores metode.

Normalt arbejder de hele tiden med projekter i grupper af fire, men nu sidder de hver for sig.

Så vi sender dem et ugeskema med alle deres fag, og derfra kan de selv styre tiden fra mandag til søndag. Jeg står til rådighed hver dag fra klokken 9 til 14.30. Normalt har vi rigtig mange eksamener i løbet af et år, men jeg har sagt til mine elever, at de skal gemme deres opgaver, og så ser vi på dem bagefter. Det gør dem nervøse: Hvad med min bedømmelse?

Hvor længe kan du holde dampen oppe?

Det går faktisk fint, og jeg tror godt, vi kan finde energi til at arbejde på den her måde i et par måneder. Måske helt til slutningen af maj. Men så håber jeg også, at vi er tilbage på skolen. Ingen ved det selvfølgelig, og vi håber bare, at det ikke varer helt til sommer. ■ PKA / PRIVATFOTO

17

CORONA

BILLEDER AF CORONA Frie Skoler bad i slutningen af marts tre af magasinets faste fotografer og en tegner om et billede, der viser corona-nedlukningen set med deres pen og linser.

1 / Els Cools, illustrator, bosat i Faaborg

2 / Maria Hedegaard Tuxen, freelancefotograf bosat i Kolding

3 / Henning Hjorth, freelance-fotograf og bosat på Nørrebro i København

I mit hus er der både elever og en lærer.

De vænner sig hurtigt til den nye og besynderlige situation, hvor alt foregår online. Dog ikke uden besvær. Det gamle skolefotografi understreger det besynderlige. Den eneste kontakt jeg har med min gamle mor, er også online. Hun vænner sig bare ikke til det. Hun visner lige så stille.

Det bliver nok mit næste billede.

Med en kalender fyldt med aflyste opgaver har jeg været hjemme det meste af tiden sammen med min 9-årige søn og 14-årige datter. Cirka på dag 10 opfandt min søn og jeg et nyt frikvarters-ritual: Bordtennis ved spisebordet. Vi har kun bolde i huset, så vi spiller med skærebrætter og uden net – så behøver vi heller ikke gå så meget op i reglerne. Det er et godt afbræk fra hjemmeskolen og de få foto-opgaver, der ikke er blevet aflyst.

Nørrebro er et af de mest tætbefolkede områder i Danmark, hvor fortov og gader normalt er pakkede med mennesker og liv og larm. Derfor er det virkelig mærkeligt, at gaderne i dag ligger øde hen, men det skyldes selvfølgelig, at folk holder afstand og passer på hinanden. Sådan da. For der er stadig en del unge, som ikke helt forstår alvoren og derfor fortsætter ufortrødent med at skate og spille fodbold i større grupper. Det er jo svært at lade være, når vejret er godt.

1

18

CORONA

2

3

19

20

4

Martin Dam Kristensen, freelancefotograf bosat i Aarhus Et cykelbud fra Wolt kører over Ringgadebroen i Aarhus torsdag den 26. marts kl 18:31.

Udbringning af mad har været populært under nedlukningen, og i dag er det stort set umuligt at bevæge sig udenfor i Aarhus uden at se et af de blå bude med den firkantede termokasse på ryggen.

21

CORONA

SET MED FORMANDSØJNE

Jeg kan selvfølgelig godt være nervøs for, om nogle politikere har lært, at vores skoler sagtens kan gøre som alle andre, og at der derfor ikke er behov for alle de frihedsgrader.

Jeg håber bare, at man ude lokalt på skolerne kan finde nogle fornuftige løsninger - fordi hverken lovgivning eller de eksisterende aftaler ta-

ger hensyn til den situation, vi står i.

UFFE ROSTRUP

Uffe Rostrup er imponeret - men også bekymret for arbejdstiden og de politiske beføjelser INTERVIEW 08.04.2020 Hold øje med din arbejdstid og dine arbejdsopgaver, men gå ikke i for små sko. En fornuftig genåbning af samfundet er en balancegang, der kræver, at alle tager ansvar, mener Uffe Rostrup.

22

CORONA

S

ituationen for lærerne på de frie skoler under corona-nedlukningen er en helt anden end lockouten i 2013, men formanden for Frie Skolers Lærerforening, Uffe Rostrup, er alligevel nervøs for det syv år gamle spøgelse, når samtalen lander på arbejdstiden. »Jeg kan godt være bekymret for, at alle møder op på skolen, og så tænker ledelsen: Lærerne har loppet den derhjemme, så nu skal den have en ordentlig skalle mens lærerne tænker, at de under hele nedlukningen har været under et stort pres. Sådan som vi så det flere steder efter lockouten«, siger Uffe Rostrup.

Men hvordan bør timerne fra aflyste studieture og de planlagte opgaver tælles og bruges efter nedlukningen? For at komme med nogle samlede anbefalinger til skoler og lærere tog Frie Skolers Lærerforening fat i skoleforeningerne. »Jeg synes, vi står med et fælles ansvar, når vi kommer tilbage.

Lærerne skal på den ene side ikke gå i for små sko, men samtidig skal ledelsen lade være med at pumpe hårdt på. Og de balancer kan jeg være nervøse for«, siger Uffe Rostrup.

Frie Skolers Lærerforening har med grundskoleforeningerne nedsat en såkaldt taskforce til at se på genåbningen af skolerne, og foreningen er gået ind i et samarbejde med Efterskoleforeningen om arbejdstiden. Men ingen skoler er tvunget til at følge de anbefalinger, der kommer ud af foreningernes samarbejder, og derfor understreger formanden, at alle lærere skal holde styr på deres egen arbejdstid og tælle deres timer. »Vi har jo en fuldstændig umulig Lov 409 med et stort set uindskrænket ledelsesrum. Så jeg håber bare, at man ude lokalt på skolerne kan finde nogle fornuftige løsninger - fordi hverken lovgiv-

ning eller de eksisterende aftaler tager hensyn til den situation, vi står i«.

Et besynderligt forløb Uffe Rostrup kalder corona-nedlukningen for det mærkeligste, han nogensinde har oplevet. Hans egen hverdag minder lidt om handlingen i filmen Groundhog Day, hvor hovedpersonen hver dag vågner op til samme dag. Forskellen er bare, at Uffe Rostrup og hans kone - stort set ikke ser andre mennesker på andet end en telefon eller computer. »Det er sgu et fattigt liv. Det sætter sociale relationer ekstremt meget i perspektiv, og man kan undre sig over, hvor glad jeg kan blive over at se dig på en skærm«, siger formanden.

En af de ting, som Uffe Rostrup hæfter sig ved i hele forløbet, er den stemning i samfundet, som regeringen har opbygget med dens udmeldinger. »Man har skabt en latent angst og bekymring, som vi nu ser i fuldt flor med skoleåbningen. Folk er decideret angste for den her virus«, siger han.

Undervejs i fortløbet har landets skoler oplevet et meget rodet forløb med modsatrettede og mangelfulde udmeldinger fra politikere og myndigheder. Hvem skal stå for ekstra rengøring? Må børn med coronavirus i familien komme i skole? Skal lærere med familiemedlemmer i risikozonen undervise? Frie Skolers Lærerforening blev til formandens frustration ikke i første omgang taget med på råd af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), men har talt med hende senere hen. »I påsken havde jeg en rigtig god snak med hende, hvor vi både fik styr på inddragelse og luftet vores gensidige frustrationer, så nu er det på plads. Vi vil gerne bakke op om en genåbning«, siger formanden.

Vogt over friheden Allerede kort efter nedlukningen skrev Uffe Rostrup et indlæg i Politiken Skoleliv, hvor han lovede at holde ekstra øje med regeringen, nu da den har fået så mange beføjelser. Situationens alvor gør nemlig ikke sådan et kritisk blik overflødigt. »Man skal altid være opmærksom på udemokratiske tiltag. Det gælder både privatpersoner og organisationer. Og den lovgivning, der gennemføres for tiden, er noget af det mest udemokratiske, vi har set. Det er så store beføjelser til regeringen, at det ligner noget fra et diktatur«, siger Uffe Rostrup og fortsætter: »Jeg tror godt, at vi alle sammen forstår, hvorfor det er nødvendigt at lave disse udemokratiske tiltag. Så vi skal være meget opmærksomme på, hvad der sker og på at få samfundet tilbage på rette spor hurtigt bagefter«.

Den frie skolesektor har særligt god grund til at være opmærksom, mener formanden. »Jeg kan selvfølgelig godt være nervøs for, om nogle politikere tænker, at vores skoler sagtens kan gøre som alle andre, og at der derfor ikke er behov for alle de frihedsgrader. For eksempel med karakterfrihed, eksamensfrie skoler og fagrækkens sammensætning. Det vil jo være kæmpe indgreb i de frie skoler, hvis vi ikke får de frihedsrettigheder helt og intakte tilbage«.

Udsatte børn og rengøring Nogle af dem, der er blevet snakket meget om under lukningen af skolerne, er de dårligt stillede børn. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har sagt, at lærerne skal ringe til de svage elever hver dag, og næstformand i Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen, har skrevet, at lærere skal finde ud af, hvordan de kan give omsorg på afstand.

Selv om omsorgen føjer til li-

sten over opgaver i en tid, hvor mange lærere er pressede med undervisning af både egne børn og elever, er Uffe Rostrup enig i, at lærerne skal yde en ekstra indsats. »Jeg synes, vi står i en helt speciel situation, og vi ved, at tingene hurtigst går galt og falder fra hinanden hos børn fra udfordrede hjem. Jeg håber vitterligt, at vi har taget godt hånd om dem, og jeg synes ikke, at det var et urimeligt krav (fra undervisningsministeren, red.)«, siger formanden.

Til gengæld er han mere nervøs for, hvilke opgaver lærerne kan blive tildelt i de kommende uger og måneder med genåbning. »Jeg kan godt være bekymret for, om lærerne skal til at varetage rengøring eller andre opgaver, som ikke er lærerarbejde. Det er ikke det, de skal. Det er de ikke eksperter i, og de har rigeligt at se til med eleverne og alle de ekstra regler. Så man skal skelne mellem, hvad der er lærernes opgave og andres opgave«.

Det her kan tage lang tid Til sidst lyder der både en ros og en advarsel til lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler.

Først rosen, der handler om indsatsen siden midten af marts. »Jeg synes, at de gør et knaldhamrende godt stykke arbejde med at holde motivationen oppe og det faglige ved lige i en ekstremt vanskelig situation. Jeg er imponeret«.

Dernæst advarslen, der handler om den næste lange tid. »Vi bliver nødt til at acceptere, at der går rigtig lang tid, før vi er præcis samme sted, som vi var for halvanden måned siden. Jeg tror ikke, det kommer til at ske i det her skoleår eller i starten af det næste skoleår. Det skal vi forberede os på, for det kommer vi til at leve med - længe«. ■ PKA / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

23

CORONA

VIRTUEL LÆRER

BLÅ BOG Heidi Flou Mikkelsen (f. 1980) er lærer på Tønning-Træden Friskole, som ligger ved Brædstrup lidt nordvest for Horsens. Tønning-Træden Friskole er en lokal og klassisk friskole for 170 børn. Hun bor tæt på Silkeborg med sin mand og deres to børn på 13 og 16 år.

PRIVATFOTO.

Det lærte jeg derhjemme Hvordan har det været som grundskolelærer at nødundervise eleverne på afstand? Frie Skoler bad to lærere dele deres tanker og overvejelser fra lærerarbejdet i en mærkelig tid.

Afstand gav plads til individuel feedback

I

min familie kan vi godt lide DR-programmet ”Alene i vildmarken”. Min datter på 13 forstod ikke helt, hvordan en af årets deltagere kunne føle sig så presset af ensomhed, at hun måtte give op efter blot to uger – ikke før hun selv havde haft 10 dages hjemmeundervisning. Så sagde hun: ”Nu tror jeg, at jeg ved, hvad der sker med mennesker, der ikke må være sammen med andre – jeg savner mine venner så meget, at jeg er helt ked af det”.

Den oplevelse går igen hos mine elever. Første uge var fin for de fleste. Dejligt ikke at skulle møde i skole og at kunne disponere over det meste af sin tid.

Men allerede på mit andet Meet-møde med 8. klasse havde piben fået en anden lyd. De savnede skolen – ikke lektierne forstås – men hinanden og hverdagen.

Det blev hurtigt klart, hvor vigtigt det er, at vi som lærere sørger for at holde interaktionen eleverne imellem ved lige – ikke mindst af hensyn til de elever, der ellers risikerer at falde udenfor.

Min undervisning har derfor også ændret karakter fra den første uge til nu. En af de første opgaver, mine elever i sam-

24

fundsfag blev præsenteret for, var individuel: De skulle hver især lave en film, hvor de forklarede det økonomiske kredsløb for mig – i det lys må coronakrisen siges at være en fantastisk fødselshjælper i forhold til at forstå sammenhængen mellem de forskellige aktører og grunden til, at regeringen har lavet hjælpepakker til trængte virksomheder.

Flere af de opgaver, jeg giver eleverne nu, stiller større krav om samarbejde. I morgen står den for eksempel på paneldiskussion, hvor eleverne har forberedt deres indlæg i små grupper. Det fine ved Meet er, at man kan mute elever, der bliver alt for ivrige og dermed kommer til at afbryde de andre – en funktion, man godt kunne bruge i den almindelige undervisning indimellem.

Hvilke erfaringer har jeg så gjort mig efter de første fire uger med hjemmeundervisning? Nok taler vi om krise og nødundervisning, men jeg oplever det som værdifuldt at have mere tid til feedback. Kontakten med den enkelte elev har på mange måder været næsten bedre end normalt, hvor jeg i højere grad har fokus på hele flokken samtidig. Jeg har stillet mig selv til rådighed for mine ele-

ver i langt højere grad, end jeg normalt gør – både mht. kontaktform og tidspunkt for kontakt – fordi jeg tror, det er enormt vigtigt, at eleverne ved, at vi stadig er her og ikke har glemt dem. Alt dette skal selvfølgelig finde et passende leje igen, når vi er kommet godt ud på den anden side af krisen – både af hensyn til mig selv og mine elever.

Jeg er blevet meget bevidst om, at det fysiske samvær ikke må undervurderes, når vi taler trivsel. Claus Hjortdal skrev d. 24/3 i Politiken Skoleliv om de muligheder og perspektiver, der følger med coronakrisen, fx hvordan vores erfaringer med digitale møder kan åbne for nye måder at tænke sygeundervisning og skole/hjem-samarbejde på. Jeg mener, at vi skal tænke os rigtig godt om, inden vi adopterer de nye vaner til den normale skolehverdag. Digitale møder med elever og forældre er fantastiske lige nu, fordi det er dén mulighed, vi har. Når vi er godt igennem det hele, må vi som skole gøre os umage for igen at skabe virkelige og gode menneskemøder, hvor vi bliver til dem, vi er, ved at lære og være sammen. ■

CORONA

BLÅ BOG Søren Skriver Tillisch (f. 1975) er lærer på Atheneskolen, som ligger i Gladsaxe – lidt nordvest for København. Atheneskolen er en skole for 170 højtbegavede børn. Han bor på Frederiksberg med sin kone. PRIVATFOTO.

Nogle elever blomstrer op online

K

ære Søren! Her er så den biologiopgave, der har taget livet af halvdelen af 8. klasse.

Sådan indledte en pige en opgavebesvarelse til mig efter to og en halv uges fjernundervisning. Da jeg læste den, fik jeg en overraskelse. For denne her pige, som måske ikke altid er den, som byder mest ind i mine fag (biologi og geografi), havde gjort noget, som åbenbart fik sat det hele ret sammen for hende. Hun havde lavet en tidslinje over den spanske syge i 1918-19 og formåede derved at relatere til både coronaepidemien i år 2020, pesten i 1300-tallet og koleraepidemien i København i 1853.

Hun havde da spurgt et par gange undervejs i forløbet, men ellers havde hun klaret det hele selv, og det var måske også lidt heldigt, at vi umiddelbart inden coronanedlukningen havde gennemgået vira og bakterier – men jeg havde alligevel ikke regnet med en sådan opblomstring i hjemmeundervisningens tid.

I det hele taget oplever jeg, at mange af de elever, der måske ikke altid er så stærkt deltagende i de normale timer, pludselig blomstrer op, og jeg har haft diskussioner på Intra med en pige fra 6. om, hvornår man bør begynde at læse ”Hobbitten”, og fået opdateringer hver time med billeder om et fremadskridende puslespilbyggeri. Det tog 2 timer 59 minutter og 18 sekunder at samle et puslespil på tusind brikker med motivet ”Verden”. Siden er der fulgt op med flere geografiske motiver såsom Houses of

Parliament i London.

Inden vi tog på coronanedlukning, syntes nogle af børnene, at det da var meget sjovt med udsigten til to eller flere ugers frihed. Jeg sagde allerede da, at det jo ikke ville blive rigtig frihed, og at de hurtigt ville komme til at savne skolen.

Der gik fire dage, før eleverne i pågældende klasse begyndte at kede sig så meget, at de spurgte efter mere. Så lykkedes det til gengæld os (lærerne!) at sende så mange opgaver af sted til klassen, at forældrene blev overbebyrdede.

Men sådan er der så meget, og vi lærer alle hver dag.

Jeg har forsøgt hver eneste skoledag at spille et spil eller to og udfordre mine elever. Jeg er ikke den store gamer, men geografi- og biologispil kan jeg da finde ud af, og langt de fleste af mine elever synes, det er helt vildt cool at spille imod mig (og naturligvis især at slå mig).

En anden ting, jeg har lagt stor vægt på, er at komme ud i naturen og bruge den i de opgaver, jeg laver til børnene. Et insekthotel af grenkvas, der ikke kan komme på genbrugspladsen. En kompostbunke og livet i den. Istidslandskaber. Mosegrisehuller. Mulighederne for opgaver og spørgsmål er simpelthen uendelige, og det er, som jeg ser det, en af fordelene i denne situation. Man kan fokusere langt mere på de små opdagelser i hverdagen.

Jeg underviser også 4. til 7. i idræt.

Her har jeg udfordret dem i løb, opfordret dem til at deltage i onlinedans samt meget, meget andet. Det har medført en

storm af meddelelser om, hvor langt de har løbet, cyklet eller gået – samt naturligvis en hel del beskeder om, hvor ”ond” jeg er, fordi deres forældre synes, at disse aktivitetsmails fra mig er ”Åh, så geniale” (6.-klassespiger og fysisk aktivitet er ikke en stjernekombination).

Desuden har jeg også i dagligdagen konceptet ”spørgetimer”. Jeg har så erklæret, at dette er verdens længste spørgetime, hvilket bl.a. resulterede i 58 spørgsmål om græs og et hav af spørgsmål om istider samt andre ting, der lige falder børnene ind, mens de går rundt derhjemme eller går en tur i naturen.

Så hvad har jeg lært?

Jeg har lært, at det er muligt at engagere eleverne på afstand. Nogle bliver endda mere engagerede end normalt.

Jeg har også lært, at det bestemt ikke er alle, der får noget ud af undervisningen på afstand.

Jeg har også lært at slappe lidt mere af. Selvsagt har nedlukningen slået alle årsplaner i stykker, og det er helt fint. For børnene får i denne tid en helt enestående læring i at strukturere deres arbejde, selv finde løsninger, opdyrke nye interesser, lave mad til familien, gøre rent og vise omsorg.

Og nåja. Jeg har også lært, at lærermøder på videokonference er langt mere effektive end lærermøder i virkeligheden, og at det faktisk er ret sjovt at have fredagsbar på videokonference. ■

25

CORONA

BØRNEHAVEKLASSELEDEREN

»Jeg har været på psykisk overarbejde« INTERVIEW 07.04.2020 Den rette lektie-balance og tekniske udfordringer har fyldt meget for børnehaveklasseleder Lone Møller fra Brovandeskolen i Skagen. Frie Skoler snakkede med hende, dagen efter at regeringen havde annonceret den delvise genåbning.

D

u har lige fået at vide, at skolerne skal åbne igen.

Hvordan er det?

Vores leder er lige nu i gang med at se på, hvordan vi skal gøre, og jeg regner med, at vi bliver inddraget senere i processen. Men hold da op: Jeg har været på psykisk overarbejde i hele den her periode. Det fylder meget – det gør det jo for alle. Hvordan tackler vi nu det her? Jeg kan godt se det fornuftige i, at børn skal passes, så forældrene kan arbejde, men børn smitter altså, og i januar og februar manglede vi syv-otte børn om ugen på grund af skoldkopper.

Er du nervøs?

Nej, det er jeg ikke. Overhovedet ikke. Jeg går til det med oprejst pande og godt mod, og jeg ved, at så mange andre mennesker har arbejdet ude blandt andre hele tiden, så det skal jeg også nok klare. Men

26

der bliver meget at forklare, og der er jo mange meninger om alt det her, så det kræver nogle klare retningslinjer. Normalt er der jo en pædagogisk begrundelse, som jeg kan give til forældrene, når jeg træffer et valg, men her kommer vi til at være på bar bund alle sammen.

Hvad er du mest usikker på?

Det er, om jeg kan få lov til at give børnene en knuser. Jeg får tårer i øjnene lige nu, når vi snakker om det. For de små er jeg jo primærperson på skolen – den eneste lærer, de har – og jeg kommer så tæt på dem. Det bliver meget, meget svært for mig, hvis jeg ikke må give dem en ordentlig knuser.

Hvordan har de første uger været?

De første uger fik forældrene nogle opgaver, som de selv kunne give børnene efter behov. Hvis man er

seks år, kan man ikke sidde med det hele alene, og hvis der er mindre søskende i huset, så forstyrrer de hele tiden mor og far. Så det har hele tiden været med gefühl, hvor jeg har mærket efter, om de har nok. Nu har jeg sendt lidt flere lektier, og jeg ved, at nogle forældre bliver glade, mens andre tænker, at det er uoverskueligt.

Hvordan har forældrene reageret?

Jeg ringede til alle forældre og elever i fredags, og alle var så positive og dybt taknemmelige. Der var ingen negativitet over for mig eller over for skolen. Jeg har løbende modtaget sms’er og billeder fra de små, og en dag kom en af dem med sin mor forbi med en buket blomster og perleplader, hvor vi snakkede lidt på afstand. Jeg vil også gerne selv lægge et påskeæg i alle deres postkasser, men jeg tør ikke, for jeg ved ikke, om de vil

røre ved det. De må have det til gode.

Har du haft dem med på video?

Nej, ikke endnu, men det kan være, at jeg gør det senere. Jeg har mødtes sådan med mine kolleger, men min computer er i stykker, og der har været flere problemer med, at de andre ikke kunne høre eller se mig, og jeg ikke kunne se dem. Så jeg har følt mig lidt udenfor, selv om jeg selvfølgelig kunne lytte med. Og sådan en omgang med børnene ville jo blive noget skuddermudder.■■ PKA / PRIVATFOTO

BL Å BOG Lone Møller er 58 år og børnehaveklasseleder på Brovandeskolen, der er en lilleskole i Skagen.

CORONA

BOSAT I SVERIGE

»Jeg føler mig ret heldig i forhold til mine kolleger« INTERVIEW 02.04.2020 Leon Jensen fra Skorpeskolen i Hellebæk bor i Sverige, hvor invitationer til fredagsbar og hans to børns skolegang er fortsat, mens resten af Europa lukkede ned.

H

vordan er det i Helsingborg lige nu?

Jeg kører fjernundervisning, som alle andre lærere i Danmark, men hvis jeg går ned i byen, virker det hele ret normalt, selv om der ikke er helt så mange mennesker i gaderne og inde at handle.

Så sent som i går blev jeg inviteret ned på en lokal bar på fredag – til sådan et after-work-arrrangement, som er ret normalt i Sverige. Fitness-centrene er stadig åbne. Man lader det i høj grad være op til befolkningen selv at træffe beslutningerne.

Gør situationen i Sverige dig tryg?

Jeg er forholdsvist tryg, men nu er risikoen for mig jo også ganske lille. Hvis jeg var over 65 år, ville jeg måske ikke føle mig så tryg her i Sverige. Der er mange her, der taler om at lukke ned, men Sverige har jo valgt en anden vej end store dele af resten af verden. Svenskernes strategi handler om at opnå

flokimmunitet, og selv om antallet af smittede stiger lige nu, er stigningen ikke eksponentiel. Så må vi bare håbe, at svenskerne har valgt rigtigt, men for første gang i mine mange år i Sverige er der faktisk opbakning til politikerne. Hvilket nok også handler om økonomi.

Ville du være mere tryg i Danmark?

Jeg kunne nok godt ønske mig en middelvej mellem den danske og svenske strategi. Jeg tror på, at vi bliver nødt til at få en masse smittede for at opnå immunitet, og jeg kan godt være nervøs for, om Danmark har lukket for hårdt ned i for lang tid. Måske er det derfor, Danmark taler om at lukke op nu? Dog kan jeg også godt være nervøs for, at det svenske sygehusvæsen pludselig bliver for hårdt ramt.

Hvad med dine børn?

De går begge i skole og har gjort det hele tiden. Det har nok været det største problem for mig, men

der er vist ikke bevis for, at skolerne er en stor smittekilde. Jeg kører dem i skole, så vi holder dem fra offentlig transport, og i skolen er de mere opdelt og sidder med større afstand end normalt, og når de spiser mad, er der færre børn i spisesalen. Og så vasker de selvfølgelige hænder og følger alle andre instruktioner fra de svenske myndigheder.

Er der mange elever i skole?

I min drengs 5. klasse er næsten alle elever i skole hver dag, mens halvdelen af eleverne i min teenage-datters klasse er væk. Teenagere skal jo ikke lede så længe efter en undskyldning for at blive hjemme, men derudover går skolen også meget op i, at man ikke møder op, hvis man har bare den mindste snue.

Hvordan er det for dig at undervise hjemmefra?

Relationen til eleverne går jo lidt

tabt, men vi har fundet en god struktur og mødedisciplin, og indtil videre synes jeg faktisk, det er gået usandsynligt godt. Det kræver en del mere forberedelse at køre fjernundervisning, så det har jeg brugt flere timer på end normalt.

Men her er det dejligt, at mine egne børn har ude af huset og i skole hver dag, og jeg ved, at nogle af mine danske kolleger er meget mere pressede, end jeg er – særligt dem med små børn. Så jeg føler mig ret heldig i forhold til mine kolleger.■■ PKA / PRIVATFOTO

BLÅ BOG Leon Jensen er 42 år og bor i Helsingborg med sin kone og to børn. På en normal hverdag tager han færgen til Helsingør for at undervise udskolingen i naturfag på Skorpeskolen i Hellebæk.

27

CORONA

Lærernes Pension:

Vores medlemmer bør være helt trygge Hos Lærernes Pension ser direktør Karsten Kjeldsen bekymret på verdensøkonomien, men siger samtidig, at selskabet har værktøjerne og opsparingen til at styre sig igennem.

Corona-nedlukningen får alvorlige konsekvenser for store dele af økonomien. I Danmark såvel som i resten af verden. Sådan lyder det fra økonomer over en bred kam, og sådan vurderer direktør Karsten Kjeldsen fra Lærernes Pension også situationen. »Vi er bekymrede for den store, brede verdensøkonomi. Vi har ikke noget overblik over, hvad der sker med hverken økonomien eller sygdommen. Og man kan ikke udelukke, at der kommer nogle større skvulp på bagkant af alt det her«, siger Karsten Kjeldsen.

Generelt er investeringerne i Lærernes Pension langsigtede og derfor mindre modtageli-

ge for store udsving på aktiemarkedet, og i den her situation er selskabet endda endnu mere påpasselig. Derfor har Lærernes Pension heller ikke set nogen grund til at ændre det afkast, som de opsparende medlemmer modtager – den såkaldte depotrente på fem procent. Hvis du har penge i Lærernes Pension, kan du ifølge Karsten Kjeldsen stadig være helt tryg. »Vi investerer langsigtet, og derfor er vi relativt rolige ved, at vi kommer til at tjene de tabte penge ind igen. Medlemmerne har et stabilt produkt, og de bør ikke være bekymrede.

Vores selskab er bygget til at tage op- og nedsving i økonomien«, siger direktøren.

Ifølge direktøren er der god fornuft i at acceptere, at op- og nedture på markederne er en del af livet som pensionsopsparer. På langt sigt giver det stadig rigtig god mening at have sine

penge i en pensionskasse frem for i madrassen derhjemme. Også selv om man snart skal på pension. »Vi forventer ikke, at de, der snart skal på pension, bliver påvirket af det her. Lærernes Pension har store buffere, og vi er ret sikre på, at vi har værktøjerne til at styre os igennem en krise«, siger Karsten Kjeldsen. ■ PKA

OM LÆRERNES PENSION Lærernes Pension er ejet af lærerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer i fællesskab. Selskabet blev stiftet i 1993, da mange lærere gik over til at blive overenskomstansatte. Den samlede formue var i 2018 på 101 milliard kroner.

Højskole for pensionistmedlemmer og bus til Folkemødet er (også) aflyst Pensionerede medlemmer af Frie Skoler Lærerforening skulle i starten af august have mødtes i to hold til den årlige pensionisthøjskole på Hornstrup Kursuscenter. Temaet var genforeningen, og pladserne blev som sædvanligt hurtigt fyldt. Men i starten af april fik deltagerne besked om, at arrangementet desværre er aflyst i år. Årsagen til aflysningen var myndighedernes aktuelle forbud mod større forsamlinger, samt at mange deltagere er i risikogruppen på grund af alder.

Corona-situationen har generelt medført aflysninger eller udsættelser af alle foreningens kurser og arrangementer. Det gælder også

den bustur til Folkemødet på Bornholm, som 51 medlemmer skulle på den 13. juni. Busturen har været gennemført med succes de sidste to gange under Folkemødet, og også i år blev sæderne i bussen booket på under en uge.

Da Folkemødet blev aflyst, fik alle deltagere refunderet det beløb, de havde indbetalt som depositum ved tilmelding.

Foreningen følger løbende med i myndighedernes anbefalinger omkring større forsamlinger, og når det bliver tilladt, vil udsatte kurser og arrangementer så vidt muligt blive planlagt igen. ■ JFC / ILLUSTRATION ISTOCK

FAKTA Få senest nyt via nyhedsbreve fra sekretariatet og kredsene samt på hjemmesiden fsl.dk/kurser.

28

- rejser med karakter

STUDIEREJSER

Skolere jse siden 1 r 999

Tag på studietur med A+ Studierejser Eksempler på rejsemål Hamborg • Barcelona • Fly • New York Rom • Krakow • Bus • Prag • Firenze Bratislava • Tog • Berlin • Bruxelles...

Skolere jse siden 1 r 999

Tag på skolerejse med BERLINSPECIALISTEN Tema forslag • Historie & Kultur • Natur & Teknik • Samfundsvidenskab • Kunst & Kultur • Virksomhedsbesøg

www.berlinspecialisten.dk STUDIEREJSER

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

www.aplusstudierejser.dk Tlf.: 8646 1060

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1731

29

FORENINGENS SIDE

SKREVET 22. MARTS 2020

MIDT I EN CORONA-TID FORMAND FOR KREDS 1 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING LARS HOLM

F

or nogen tid siden sad jeg i en stille stund og overvejede, hvad temaet for dette indlæg skulle være.

Der er fagpolitiske emner nok at tage fat på. Vi er en del af en forening, der spænder vidt, en del af en forening, der år for år er blevet mere fagpolitisk.

Kort tid efter blev jeg så overhalet indenom af noget, der i den grad sætter tingene i perspektiv. En virus, der havde sit udspring i Kina, var nået til Italien og derfra til Danmark.

Endnu inden man havde haft mulighed for at tage den nye virkelighed ind, var Danmark lukket ned. Pludselig virkede alle fagpolitiske emner fuldstændig ligegyldige. Herfra

30

handlede det om noget større – om liv og død.

I al hast blev der rundt om på skolerne indkaldt til krisemøder, hvor meldingerne fra myndighederne blev debatteret, inden vi traskede hjem.

Elever og forældre havde heldigvis hurtigt forstået alvoren. De sidste dage inden den totale lockdown var der således kun ganske få børn tilbage på skolerne.

Hver især forsøger vi som lærere at holde fast i en livline til den normale skoledag. Men der er ikke tale om en normal skoledag, i bedste fald et velment surrogat. Der mangler noget essentielt. Når vi mennesker mødes, sker der noget særligt.

I det rum, hvor mennesker mødes, skabes der magi. I fjernundervisningen, uanset antallet af tekniske hjælpemidler og gadgets, savner jeg denne magi.

Mine egne børn, lad os kalde dem Knold & Tot, er henholdsvis 8 og 10 år. De bliver som alle andre hjemmeundervist i disse dage. Men deres hverdag ligner ikke en skoledag. De bruger det meste af deres tid på at bygge huler, slå søm i forskellige ting og grave huller i jorden.

Oftest ligner de noget, der er løgn.

Indimellem laver de nogle af de lektier, deres lærere har sendt dem, men det har ikke førsteprioritet her på matriklen. Det har til gengæld deres mentale sundhed samt sociale

kontakter via diverse platforme.

I løbet af ugen sidder jeg klar ved min skærm. Klar til at svare på spørgsmål, chatte og afholde videomøder med de elever, der henvender sig. Udgangspunktet for undervisningen er de faglige tekster og opgaver, jeg har lagt ud på ugeplanen, i OneNote og på Teams. Men i baghovedet har jeg noget vigtigere kørende på min dagsorden. Nemlig den sociale kontakt mellem mennesker, fællesskabet. Et fysisk fællesskab, de nu desværre afskæres fra, men som vi efter bedste evne vedligeholder på afstand. Eleverne tackler denne situation på forskellig vis. For nogle er isolationen hårdere, end den er for andre. Mens vi alle i fællesskab bekæmper corona, er en af vores fornemste opgaver som lærere at komme socialt trængte elever til undsætning.

Men hvad så med det fagfaglige?

Jeg har mere end en enkelt gang gjort mine elever det klart, at de er en tand kvikkere end alle andre elever i kongeriget. Det holder nok ikke helt – men så længe de tror på det, præsterer de over evne. Fagligt overlever vi nok en periode med mangelfuld undervisning. Det er ikke mit indtryk, at de, der var elever i grundskolen i 2013, er mærket på krop og sjæl. En måned uden undervisning gjorde ikke, at vi tabte en hel generation på gulvet. Det går nok alt sammen.

Den alvorlige situation, vi som samfund står i, demonstrerer meget godt, hvad fællesskaber kan.

Vi er afhængige af fællesskaber, uden det dør folk.

LARS HOLM

Et lyspunkt midt i alt det mørke.

Fællesskab. Den alvorlige situation, vi som samfund står i, demonstrerer meget godt, hvad fællesskaber kan. Vi er afhængige af fællesskaber, uden det dør folk. Jeg håber, at ordet fællesskab efter corona har en helt anden valør, end det har haft i et stykke tid.

Det er mit ydmyge håb, at vi i en nær fremtid oplever en mere normaliseret hverdag. Og at næste indlæg under ”Foreningen mener” bliver af mere fagpolitisk karakter.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Alting bliver godt igen – engang. ■ Indlægget er skrevet før genåbningen af skolerne 15. april.

?

SPØRGEHJØRNET Min skoleleder efterlever ikke Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og derfor har jeg flere gange lyst til at nægte at gøre det, lederen kræver af os. Det er vel ok, ik’?

Nej, det må du ikke. Skolens ledelse har ledelsesretten og dermed også det, der hedder fortolkningsfortrinnet.

Det betyder, at det er ledelsens måde at forstå bestemmelserne på, der gælder, indtil andet afgøres andetsteds.

Hvis du nægter at følge ledelsens anvisninger, risikerer du at blive afskediget eller bortvist. Kontakt altid sekretariatet, hvis du overvejer ikke at følge ledelsens anvisninger. ■

Du finder flere aktuelle spørgsmål og svar på foreningens hjemmeside: fsl.dk/corona

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør • Peter Krogh Andersen • pka@frieskoler.dk

Kommunikationschef • Mikkel Hvid (MHV) • mhv@fsl.dk

Journalist • Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) • jfc@frieskoler.dk

Journalist • Julie Løndahl Grove (JLG) • jlg@frieskoler.dk

Grafisk designer • Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk ANNONCER

AC-AMS Media ApS • Allan Christensen T: 21 72 59 39 / 61 14 25 30 • ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer/læserbreve • se udgivelsesplan på fsl.dk UDGIVELSER

Nr. 5 - uge 22 / Nr. 6 - uge 26 2020 Komplet udgivelsesplan på www.fsl.dk

ABONNEMENT

11 numre pr. år • kr. 530 T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG

10.527 stk. • Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i “Foreningen mener”.

FORMAND

Uffe Rostrup • T: 51 55 60 61

NÆSTFORMAND

Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84

SEKRETARIATSCHEF Henrik Wisbech • T: 20 91 53 82 SEKRETARIATET

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige og finurlige spørgsmål fra medlemmer. Her i Spørgehjørnet bringer vi nogle af de spørgsmål og svar, som kan have betydning for andre medlemmer.

T: 87 46 91 10 • fsl@fsl.dk • www.fsl.dk Mandag - torsdag kl. 09.30 - 15.20 Fredag kl. 12.00 - 14.30

KREDSFORMÆND Hovedbestyrelse Formand • kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 Formand • kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 Formand • kreds 3 Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 Formand • kreds 4 Hans Erik Hansen • T: 21 77 62 52 Formand • kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 Formand • kreds 6 Hanne Lindberg Kristensen • T: 60 76 55 97 Formand • kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 Formand • kreds 8 Annie Storm • T: 29 91 04 78

31

GENSYN MED STYRELSEN Frie Skolers Lærerforening og en midtjysk skole måtte for anden gang på to år op på højeste niveau, før skolen droppede at sænke lønnen.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN SYLVEST/RITZAU SCANPIX

F

rie Skolers Lærerforening går hele vejen for at hæve lønnen på en mindre midtjysk skole, fortæller Torben Løvschall, der som konsulent har håndteret sagen og fulgt den hele vejen. »Vi fik ikke den løn, vi gerne ville have. Men det lykkedes os til sidst at få en aftale, hvor skolen udvikler lønnen, og det er helt afgørende for os«, siger Torben Løvschall.

Skolen har ingen tillidsrepræsentant, så det er foreningens konsulenter, der forhandler løn med skolens ledelse.

De lokale lønforhandlinger endte resultatløst. Skolen ville nedsætte lærernes løn, og det hverken kunne eller ville Torben Løvschall acceptere. Sagen gik derefter til niveau to, hvor foreningen og skoleforeningerne forsøgte at finde en løsning. Det lykkedes ikke. Sagen blev derefter sendt til niveau tre, hvor Lærernes Centralorganisation forhandlede med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, og her i ministeriet blev sagen forligt: Skolens bestyrelse accepterede en mindre lønstigning, og det tilbud blev accepteret af lønmodtagersiden.

Det er i øvrigt anden gang, at foreningen og skolen mødtes til niveau 3-forhandlinger i ministeriet. Også i 2019 gik forhandlingerne hele vejen op i systemet. ■

32

Sådan forhandles lønnen NIVEAU 1: Lokale lønforhandlinger mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant. Hvis lærerne ikke har valgt en tillidsrepræsentant, forhandler Frie Skolers Lærerforening for lærerne.

NIVEAU 2: Såfremt en af parterne ønsker det, kan forhandlingen videreføres i Undervisningsministeriet med deltagelse af repræsentanter for Frie Skolers Lærerforening og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

NIVEAU 3: Lærernes Centralorganisation og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen forhandler på vegne af henholdsvis lærerne og skolens ledelse.

På grundskoleområdet kan der mellem niveau 1 og 2 laves en såkaldt lønmægling. Ved en lønmægling forsøger Frie Skolers Lærerforening og den relevante skoleforening at finde en løsning. Parterne skal være enige om en lønmægling, for at den kan finde sted. ■

Billige, skræddersyede studieture med tog, bus eller fly

Tog, bus eller fly? +/- ved tog

• Komfortabelt • Kører til bycentrum • Højt socialt aftryk • Lang transporttid • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved bus

• Prisbilligt, højt socialt aftryk • Godt til større grupper • Kører direkte til hotel • Lang transporttid • Kan bruges på rejsemålet • Kombinere flere rejsemål • Kun aktuelt i Europa • Miljørigtigt

+/- ved fly

• Billigt valg • Globalt produkt • Hurtigt, tidsbesparende • Transporttid lufthavn - hotel • Lufthavn check-in/ud • Miljøbelastende Kr. 500 - 1000

Når du køber studieturen hos BENNS, får du: 56 års erfaring • Lave priser • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse Hjælp til fagligheden • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon Tog

Bus

Fly

Berlin

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 725,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 685,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 895,-

Hamborg

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 765,-

3 dg./2 nt. | Bus | kr. 820,-

3 dg./2 nt. | Rutebus | kr. 995,-

München

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.586,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.615,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 2.298,-

Amsterdam

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 1.675,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.125,-

4 dg./3 nt. | Fly | kr. 1.815,-

Paris

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 3.329,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.798,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.575,-

Rom

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 2.964,-

Bruxelles

4 dg./3 nt. | Tog | kr. 2.350,-

5 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.598,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.648,-

Prag

5 dg./4 nt. | Tog | kr. 1.225,-

6 dg./3 nt. | Bus | kr. 1.295,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.645,-

5 dg./4 nt. | Fly | kr. 1.395,-

Mange flere priser og rejsemål på www.benns.dk/studietur Priser er FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3-stjernet bus eller tog, fly på økonomiklasse, overnatning på hotel eller hostel i fler- sengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info. om priser - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk benns.dk

NOTER Lærerfagforeninger forlænger og udvider blokade Lærernes Centralorganisation og Frie Skolers Lærerforening indledte 1. april en blokade mod fem skole- og behandlingstilbud, nemlig BASEN ISBRYDEREN VIKASKU SKOLEN VED SORTE HEST SPUTNIK

Up -Travel

^

Skolerejser med bus

Blokaden betyder, at medlemmer af Frie Skolers Lærerforening ikke må søge job på institutionerne.

De fem skole- og behandlingstilbud har ingen overenskomst for lærer- og undervisningsarbejdet, og det er ikke lykkedes fagforenin-

gerne at få dem til at tegne en overenskomst for lærerne.

I januar 2019 fik Lærernes Centralorganisation arbejdsrettens ord for, at lærer- og underviserarbejdet ikke er dækket af den overenskomst, som institutionerne har med det socialpædagogiske personale. Lærerorganisationerne er derfor i deres gode ret til at lave en blokade.

Fagforeningerne har i godt et år blokeret lærerstillinger på Sputnik. Den blokade fortsætter, men udvides til også at omfatte de fire andre skole- og dagbehandlingstilbud, som heller vil indgå overenskomst om lærerarbejdet. ■ MHV / FOTO ISTOCK

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Sekretariatschef Træffes I sekretariatet efter aftale Lærer Frank A. Jørgensen

Brug FSL’s prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

hornstrupkursuscenter.dk KIRKEBYVEJ 33 • 7100 VEJLE • 7585 2111

Sekretariatschef Hovedkontor Lærer Frank A. Jørgensen Kompagnistræde 32 Postboks 2225 Hovedkontor 1208København KøbenhavnKK 1018 Kompagnistræde 32 Postboks 2225· Fax: 3314 3955 Tlf: 7010 0018 1018 København K Email: via hjemmesiden www.laka.dk www.dlfa.dk Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden Kontaktoplysninger www.dlfa.dk Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt Vil du have en personlig samtale, aftaler fremmøde i a-kassens du en tid ved at ringe påkontakttid. tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en via hjemmesiden. kanhave ogsåen sende enmail besked viaaftaler Vil du personlig samtale, hjemme du en tidsiden ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Regionscentre Tlf: 7010 0018 Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Esbjerg Tlf: 7010 0018 Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Århus – Risskov Tlf: 7010 0018 Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Aalborg Tlf:W.7010 0018 C. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg København Tlf: 7010 0018 Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Åbningstider Tlf: 7010 0018 Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30 Åbningstider Man - tors: 09.00–15.30 10.00–15.30 Fre: 09.00–14.30 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.laka.dk www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK

35

Mig og mit… er en serie, hvor

der er plads til at udfolde en særlig interessae, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd.

Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af. Send et tip på pka@frieskoler.dk.

36

Mig og mit

CORONA -SANG

VIRALE HIT

I midten af marts skrev efterskolelærer Steffen Schulz et nummer på sønderjysk om sine børns corona-spørgsmål. »Og så gik det amok derfra«. Få dage senere havde han været i flere medier, og i dag er hans sang afspillet over 300.000 gange og delt 6500 gange.

AF PETER KROGH ANDERSEN · PKA@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

Hvorfor skrev du den her sang?

Jeg sagde til min kone, at det kunne være sjovt at skrive en sønderjysk sang, hvor temaet var alle de spørgsmål, som vores egne børn og elever i skolen stillede os. Som vi jo ikke altid kunne svare på, fordi alt også er nyt for os. Min datter havde hørt, at corona-virussen er farligst for ældre mennesker, så hun spurgte, om bedstefar vil dø, fordi han er over 60?

Hvad synes du så om din første sang på sønderjysk?

Jeg kan godt lide, at den er humoristisk og i børnehøjde og har et vigtigt budskab. Den er jo blevet en lille smule plat, men budskabet er stadig alvorligt, og det er jeg egentlig ret godt tilfreds med. Og når jeg synger om »bland selv bom for 4 kr. væ Calle«, er det jo, fordi mine børn spørger, hvorfor vi ikke må køre over grænsen.

Hvad vil du med sangen?

Den er et forsøg på at tale dramaet – ikke alvoren – ned i den her situation. Vi skal oplyse børn, og her er samtalen mega vigtig. Det er jo en hyggelig sang, men budskabet er soleklart: Vi skal blive hjemme.

Hvornår fandt du ud af, at sangen var populær?

Jeg lagde sangen på Facebook ved 15-16-tiden den 17. marts og tænkte, at nogle i lokalområdet sikkert ville synes, at den var meget hyggelig. Og så gik det amok derfra.

Først delte venner den, og så delte deres venner den, og selv om jeg forsøgte at følge med i kommentarsporene, stak det lige pludselig af. Nu er der gået en uge, og der er næsten 6500 delinger.

Hvorfor er den skrevet på sønderjysk?

Normalt skriver jeg dansk og rigsdansk, men jeg har altid gået med en drøm om at skrive en sang på sønderjysk. Min kone og jeg er begge fra Sønderjylland, og vi har altid snakket sønderjysk og værner meget om vores dialekt. Vi forsøger også at tale sønderjysk med vores børn. Så det var tanken – og så skal det hele jo rime på en helt anden måde.

Flere medier kontaktede dig også – hvordan var det?

Ja, først ringede den lokale Radio Globus, hvor jeg var med live. Så kom P4 forbi og in-

terviewede mig – på afstand – og fredag skrev dr.dk om mig. I weekenden brugte de sangen i Go’ morgen Danmark, og nu ringer du.

Jeg har de sidste godt to år forsøgt mig som singer-song-writer ved siden af mit arbejde som lærer, men jeg er aldrig blevet delt på den måde.

Hvad er der sket efterfølgende?

Det har affødt omkring 2000 ekstra følgere på Facebook, så forhåbentlig kan jeg bruge det videre. Jeg har afholdt en live-koncert via Facebook mandag aften, hvor jeg spillede mine egne sange inklusive corona-sangen, og her lyttede ret mange med. Så det er jeg glad for.

Skal du fremover synge mere på sønderjysk?

Jeg nyder at synge på helt almindeligt rigsdansk, så jeg kommer ikke til at slå helt over i sønderjysk. Om der kommer en sønderjysk sang hen ad vejen, det kan sagtens være, og jeg har også før skrevet en sang om Sønderjylland med en enkelt sætning på sønderjysk, men hvor resten er rigsdansk. ■

BLÅ BOG Steffen Schulz er 34 år og bor i Løgumkloster, hvor han underviser i idræt, engelsk og matematik på Sportsefterskolen SINE. Han er gift og har tre børn. Du kan høre corona-sangen og resten af hans musik på facebook.com/ steffenschulzsingersongwriter.

37

EPILOG

AF PETER KROGH ANDERSEN REDAKTØR • PKA@FRIESKOLER.DK

Kreative løsninger i en krisetid »Det gav lidt lys i mørket«, sagde lærer og kommunikationsmedarbejder Holger Sprogøe Thomasbjerg fra Staby Efterskole, efter at skolens 172 elever havde gennemført deres gymnastikopvisning i Vedersø Klit ved Vesterhavet den 7. marts. Normalt danser og springer skolens elever i Gråkjær Arena i Holstebro, men på grund af forbud mod store forsamlinger var det indendørs show aflyst.

Da magasinet her blev sendt til trykkeriet, var 252 smittede personer i den italienske region Lombardiet døde inden for de seneste 24 timer, og Danmark havde netop fået sit tredje dødsfald som følge af virussen. Flyselskabet SAS annoncerede, at 10.000 medarbejdere ville blive sendt hjem. Ingen havde et bud på tidshorisonten. ■

FOTO HOLGER SPROGØE THOMASBJERG (STABY EFTERSKOLE)

38

HVAD GØR DU? Hvad virker, og hvad virker ikke, når eleverne skal modtage fjernundervisning så længe? Hvilke nye udfordringer opstår, og hvilke er I forskånet for? Holder I kontakten på lærerværelset? Skriv om småt og stort til redaktionen@frieskoler.dk, og så tager vi det med i produktionen til næste magasin. Pas på jer selv. ■

GRØN BIL

GRØN FINANSIERING Ring 3378 1948 – eller se mere på lsb.dk/groen-bil

Skift til en klimavenlig bil – spar på lånet Rtil EmNedTleEmm0e,r9a5f F%SL Låneeksempel. 400.000 kr. til køb af Plug-in hybrid/elbil Grønt billån med medlemsfordele · 4.026 kr./md. før skat Løbetid 96 mdr. /udbetaling 40.000 kr. (10%) Bilens pris 400.000 kr. Lånebeløb 360.000 kr.

Rente 0,95% pa. (var.) Debitorrente 0,95% pa. (var.)

Samlede låneomkostninger · 372.000 kr. ÅOP 1,79% Samlet tilbagebetaling ekskl. udbetaling · 386.451 kr.

Læs mere på: lsb.dk/groen-bil Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber.

De fleste af os vil gerne være med til at løse klimakrisen. Som forbruger kan du vælge en bil, der reducerer CO2-udslippet. Derfor gør vi det mere attraktivt at låne til en Plug-in hybrid/elbil. Vælg et grønt billån, der er markant billigere end et traditionelt billån.

Lån & Spar er ejet af bl.a. FSL. Er du medlem, ejer du os. Derfor får du billigere finansiering, bedre vilkår og en ejerkreds, der forlanger, at vi er med til at tage ansvar for klimaet.

Giver det mening? Ring 3378 1948 og fortæl, hvad du har brug for.

PS. Du kan selvfølgelig stadig få billån på fornuftige betingelser til traditionel brændstofdrevet bil.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

NYHED:

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Årets faglige opdagelsesrejse:

EVENTYRLIGE ETIOPIEN I årets nye materiale kommer eleverne helt tæt på hverdagen for de seje nomadebørn i verdens varmeste, beboede ørken. De lærer også om Nilens udspring i det frodige højland, om pelikaner, om flodheste og om mysterierne omkring Pagtens Ark og dronningen af Saba.

Gennem opgaver, film og et væld af billeder besøger I også de oldgamle munke-øer, klippekirkerne og Afrikas største marked i storbyen Addis Ababa. Og I oplever kaffe-ceremonien, honningbonden, skolen, madpandekagerne og meget andet. Etiopien er fuldt af eventyr og gammel kultur – men også mange mennesker, der stadig er på vej ud af et liv i fattigdom.

1.-5.­KLASSE – NEMT, ENGAGERENDE OG MED MASSER AF KERNEFAGLIGHED: Årets bog: ’Ørkenpigen’ af Sandra Schwartz. Om Halima og hendes snarrådige bror, der må redde familien, da vandet bliver væk. Plus faktastof og lavtlixede fabler. Årets film: Mange nye film fra DR og Danida. Årets sang: Syng og dans med på hittet af Oh Land.

Kreativitet: Lav etiopiske engle og ikoner, amhari-bogstaver og collager, sivbåde og foldebøger.

N/T: Dæmninger, ørkenhede, klima og dyr.

Dansk og kristendom: Myter, læseteater, De 10 bud, kommunikation, lær etiopiske børn at kende m.m.

Bevægelse og lege med inspiration fra Etiopien.

Gode web-værktøjer: Skab flotte fotohistorier og en interaktiv lågekalender til fx forældrene, fyldt med viden.

Komplet­ klassesæt­

249,-­

30 store elevbøger 2 lærervejledninger Omfattende web-materiale

u-landskalender.dk Lærerne­siger: • Tak for et fantastisk materiale •­ Både lærere og elever var begejstrede • Spændende og lige til at gå til • Meget gennemtænkt • Virkelig god variation og faglig spredning • Eleverne var helt opslugt • Et superb materiale, som jeg anbefaler til ALLE!

Web-dilemmaspil: Hjælp etiopiske børn i skole.

Lærer-web med opgaver og alle materialer klar til brug.

Også opgaver, hvor eleverne kan arbejde selvstændigt.

Gratis besøg: UNICEF Danmark og Spejderne laver sjove workshops på 125 heldige skoler. NB: Tilmeld jer før 15/6. Årets projekt: UNICEF Danmark støtter fattige piger i Afar-ørkenen til at få uddannelse og en bedre fremtid.

Etiopien

LÆRERVEJLEDNING TIL “ØRKENPIGEN”

BESTIL NU Lav pris til 1. juli

Sandra Schwartz

ØRKENPIGEN