DEJLIGT AT GIVE TILBAGE Tilbage i Hellerup blive Andreas Mogensen spurgt til, om han altid har villet være astronaut. Han fortæller, at det var interesse for NASA og Apollo-missionerne, der i 4.-5. klasse lagde kimen til hans fascination. Og så, at det var i naturfagene på Rygaards Skole, at interessen for den videnskabelige metode for alvor startede. Det er oplagt at drage en parallel fra Andreas Mogensens barndomsinteresse for månelandingen til den fascination, som børnene på Rygaards Skole har for Andreas Mogensen. Og forbindelsen går da heller ikke Andreas Mogensen selv forbi, da han bagefter har tid til en lille snak indimellem autografskriverierne.
»Jeg havde trænet i månedsvis i en model af rumstationen, så jeg kunne finde rundt, når jeg kom derop. Men da jeg ankom, kunne jeg slet ikke orientere mig. Lige indtil en anden gjorde mig opmærksom på, at jeg stod på loftet. Da jeg fik vendt rundt, passede det hele«. ANDREAS MOGENSEN
»Det gør mig glad at være her og snakke med børnene, for det giver en følelse af at kunne give noget tilbage. Og foruden den personlige glæde har jeg også et ansvar for at løfte niveauet for videnskabsforståelse. Det er afgørende for, at vi kan uddanne unge, som er klædt
på til at tackle og diskutere eksempelvis klimaproblemer. Og rumfart er noget helt særligt, fordi det tapper lige ind i den naturlige trang til at udforske, som børn har, og som vi for alt i verden skal sørge for ikke dør, når de bliver ældre«, siger Andreas Mogensen.
Foto Henning Hjorth
»Det var sjovt, at han kunne ligge på loftet og sove«, synes Fillippa fra 2.A, der skaffede sig Andreas Mogensens autograf. Det samme gjorde klassekammeraten Jens, der også især hæftede sig ved historierne om vægtløshed.
14
F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016