__MAIN_TEXT__

Page 1

NR. 6 24. JUNI 2016 9

  TEMA OM FORBILLEDER

16   KÆRESTER 32   FSL

24

Interview med sociolog Rasmus Willig om afvæbning af kritik på arbejdspladsen

PÅ ARBEJDSPLADSEN

PÅ FOLKEMØDET


NYHED A019

NYHED TIL FANDANGO LÆRERVEJLEDNING TIL FANDANGO 7 Her finder læreren støtte med substans til sin undervisning med Fandango 7 – Vinkler på dansk. Grundig gennemgang af tankerne bag systemet og alle grundbogens kapitler. ■

Introduktion: Litteraturvalg, arbejdsformer, organisering

Færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål

Forslag til læringsmål til alle kapitler

Analyse og fortolkning af alle grundbogens tekster

Vejledning til opgaver, evaluering og skriftlig fremstilling

Få Fandango 7-9 – Vinkler på dansk til 7., 8. og 9. klasse med 25% rabat! Bestil bøgerne på gu.dk inden den 1. juli 2016.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk


Indhold

Foto Henning Hjorth

TEMA FORBILLEDER

9-14

Er det en lærers opgave at være et forbillede? Hvordan udvikler man unge til at være det? Og kan kendte forbilleder forme børn og deres interesser? Vi ser nærmere på forskellige typer forbilleder.

DET STORE SPØRGSMÅL

FOLKEMØDET

6 Hvilken bog vil du anbefale en lærer at læse i sommereferien?

32 FSL fik meget ud af folkemødet

Foto Mikkel Hvid

Tre læseheste giver deres bud på, hvilke bøger du bør pakke i strandtasken.

20

Temadag om flygtninge

ARBEJDSMILJØ

16 Kærlighed på lærerværelset Ægteskaber blandt kollegaer på efterskoler er nærmest en tradition, og på fri- og privatskolerne er det heller ikke usædvanligt. Men kærlighed på skolen kan give problemer med arbejdsmiljøet.

ARBEJDSMILJØ

24 Kritikken der forstummede Der har bidt sig en tavshedskultur fast på det danske arbejdsmarked, ifølge sociologen Rasmus Willig.

LØNKAMPAGNE

Foto Martin Dam Kristensen

40

PÅ SPORET AF LÆREREN

Stort set al undervisning kan laves om til et spil, ifølge Pernille Rovsing, lærer på Østerskov Efterskole

De frie skoler bliver udfordret i Udkantsdanmark – det viste folkemødet. DEBATINDLÆG

34 Hvornår kan vi blive sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked? Læserbrev af Ole Vistisen, Brøruphus Efterskole. LIVETS SKOLE

36 Sådan laver du et godt bål I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på. PÆDAGOGISKE TÆNKERE

38 Al læring er politisk Når man underviser, er man politisk. At tro noget andet er at snyde sig selv, ifølge Paulo Freires.

28 Jobansøgere spørger til lærerlønnen

4 REDAKTØREN MENER

Lønkampagnen har øget bevidstheden om løn blandt lærere, som søger jobs.

22 NOTER/KURSUSKALENDER

5 VIDT OMKRING 33 KONSULENTENS BORD / AJOUR 35 STILLINGER

DIALOG OG SAMARBEJDE

39 KOLOFON

30 Efterskolelærere og -ledere mødtes om fælles udfordringer

40 PÅ SPORET AF LÆREREN

Dialog og samarbejde er vigtig på skolerne.

42 VIDSTE DU... 43 FORENINGEN MENER FORSIDEILLUSTRATION GITTE THRANE F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

3


REDAKTØREN MENER

Moralsk stress – er det nu også noget, vi skal være bange for?

J

eg er nok ikke den eneste, som har udviklet en vis skepsis over for nye dårligdomme, som vi skal tage os i agt for. Ikke desto mindre blev min modstand mod det seneste skud på stammen – moralsk stress – mindsket, da jeg læste sociolog Rasmus Willig forklare begrebet på side 24. Willig forklarer, hvordan de afvæbnende ikke-svar, som er blevet almindelige vendinger på snart sagt hvilken som helst arbejdsplads, slår kritisk diskussion ihjel og giver medarbejdere en følelse af at brænde inde med noget, som er vigtigt for dem. Udviklingen er ifølge Willig sket i de sidste 15-20 år, hvor kritisk engagement er blevet

erstattet af ledelsesdikteret tvangsoptimisme og tavshedskultur. Hvordan kulturen er på en fri skole, afhænger i Willigs øjne i særlig grad af lederen, fordi de frie skoler ligger i en diffus gråzone mellem privat og offentligt, og medarbejderne har en loyalitetsforpligtelse over for skolen. Men vi har også alle en slags loyalitetsforpligtelse over for vores egen integritet, og Willigs pointe er, at når den krænkes, så opstår det moralske stress. Det er tankevækkende, og det er også nærliggende at trække en tråd til den måde, vi taler til børn. En mand, der har dedikeret en stor del af sit liv til at udvikle personlige

Efterskolelærer bedste dansker ved VM i bjergløb

I

januar skrev vi i Frie Skoler om Simon Grimstrup, der er lærer på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, og som er en af landets bedste ultratrailløbere. Det mærkat levede han op til, da han den 18.juni blev bedste dansker og samlet nummer 28, da der var VM i bjergløb i Slovenien. Det danske hold blev samlet nummer 10 ud 22 nationer i trailløbet på 42 kilometer med ikke mindre end 2800 højdemeter undervejs. Simon Grimstrup rykkede 15 placeringer frem på den sidste syv-kilometers stigning, hvor stigningsprocenten i gennemsnit var 19 procent. Du kan følge hans løbeeventyr på facebook. Søg efter ”barbarian trail runner”.

4

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

egenskaber hos unge, så de netop ved, hvad de vil, og ikke mindst, hvad de ikke vil, er Nicolai Moltke-Leth. Han bliver interviewet i vores tema om forbilleder (side 9-14). Ikke kun fordi han selv er en temmelig forbilledlig mand, men fordi han står bag en skole med ambitioner om at kunne inspirere andre og udvikle unge, som kan det. Sådan er et menneske er Andreas Mogensen, der i den grad fik børn til at drømme, da han besøgte Rygaards Skole (side 12). Det kan vi alle have brug for og en sommerferie er et godt tidspunkt at gøre det. Nyd ferien. Ulrik Andersen, redaktør

14%

af danske børn på 13 år er fysisk aktive i minimum én time om dagen. Det lyder ikke af mange, og det placerer da også danske unge blandt de mindst fysisk aktive i Europa, ifølge en rapport fra sundhedsorganisationen WHO.


Vidt omkring

»Der findes ikke nogen statisk, perfekt version af verden, og dem, der mener, de har den, dem skal man fucking løbe fra. Dem, der mener, de ved, hvordan verden hænger sammen, kan jeg ikke bruge til en skid« Forfatter Kristian Leth i JyllandsPosten.

»Det er gjort i kærlighed, fordi man gerne vil vise, at man har verdens dejligste børn. Hvis vi til gengæld ser det fra barnets perspektiv, krænker det grundlæggende barnets ret til et privatliv« Bente Boserup, seniorkonsulent i Børns Vilkår, om at dele billeder  af sine børn på Facebook og Instagram. Fra Berlingske.

»Vores børn går i en skole, der er under belejring. Takket være den tætte sikkerhed er vi stadig i stand til at komme ind og ud af skolen. Men alt kontrolleres. Indog udgange er overvågede både af mennesker og elektroniske systemer« En far til to piger på Carolineskolen, en jødisk skole i København. Sammen med andre forældre på skolen er han en del af et frivilligt vagtværn, der understøtter de professionelle vagters og politiets arbejde med at beskytte skolen.

DET SKER (OGSA) INDEN NÆSTE NUMMER 1. JULI: Fra i dag og i resten af weekenden er der street art-festival i Brande. Internationale gadekunstnere indtager bymidten og laver kunst, som bliver bedømt og præmieret af blandt andre Bjørn Nørgaard. Der er også aktiviteter for børn. 10. JULI: Da der var VM for to år siden, forudså denne spalte, at Tyskland ville vinde finalen over Argentina. Vi gentager succesen med meddelelsen om, at tyskerne i dag også bliver europamestre i kraft af en sejr over Spanien. 10. JULI: 25-års-dagen for Boris Jeltsins indsættelse som Ruslands første folkevalgte Præsident. 28. JULI: Nok et kapitel i Bournehistorien skrives, når Matt Damon igen viser sig i biograferne som den hukommelsesudfordrede superspion, Jason Bourne. 5. AUGUST: Sportssommeren kulminerer, når de Olympiske Lege i dag bliver åbnet i Rio de Janeiro. 13. AUGUST: I dag er det 55 år siden, at Berlin blev delt i to, da russiske styrker begyndte at bygge Berlinmuren. 18. AUGUST: Har du en motorcykel, eller kan du godt lide at se på motorcykler, så tag til Fyns MC-Festival i Tusindårsskoven i Odense. 26. AUGUST: Skoleårets første   Frie Skoler dumper ned i din postkasse.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

5


Det store spørgsmål

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

Foto Fotolia

Hvilken bog vil du anbefale en lærer at læse i sommerferien? KLAUS ROTHSTEIN, REDAKTØR OG STUDIEVÆRT PÅ SKØNLITTERATUR PÅ P1

»J

eg vil anbefale alle lærere med børn og børnebørn at læse Egon Mathiesens billedbøger for og med ungerne! Derudover synes jeg, at sommerferien er oplagt til klassikerlæsning. Drop nu krimierne, de har ikke mere næring end en pose discountchips. Læs noget Henrik Pontoppidan, nu hvor 100-året for hans Nobelpris nærmer sig. Eller Johannes V. Jensens Kongens fald. Og hvis det virkelig skal være krimi, så find noget af den gamle, seje schweitzer Friederich Dürrenmatt. I afdelingen for helt ny dansk litteratur anbefaler jeg Merete Pryds Helles Folkets skønhed, som er en velfortalt og interessant slægtskrønike fra Langeland. Hvis vejen falder forbi en norsk boghandler, så køb og læs Norges to kandidater til Nordisk Råds Litteraturpris 2016, Linn Ullmanns De urolige om hendes forhold til den aldrende far, Ingmar Bergman, og Geir Gulliksens Historien om et ekteskap. Uh, det er gode romaner. Jeg tror, at én af dem vinder prisen i november. Og det er så sundt at læse nabolandslitteratur på originalsproget«.

6

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

MONICA LENDAL JØRGENSEN, NÆSTFORMAND I FSL

»P

rofeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine. Jeg har svært ved at nå at læse andet end krimier i løbet af året, men i sommerferien tager jeg revanche og fordyber mig i de bøger, som man ikke kan slippe, når man først er i gang. Kim Leines bog har et fantastisk sprog. Man kan nærmest lugte, smage og mærke det, man læser. Jeg læste bogen sidste år, og jeg havde det lidt på samme måde som første gang, jeg læste Herbjørg Wassmos bøger. Der er en barsk og til tider grusom stemning, som gør ondt helt ind i den nordiske sjæl – og det, der gør ondt, det er som bekendt godt, når det gælder litteratur«.

JACOB BURIS ANDERSEN, FORMAND FOR DANSK­ LÆRERFORENINGENS FÆLLESBESTYRELSE

»J

eg vil gerne anbefale Heinrich Böll, En klovns ansigt (Ansichten eines Clowns) fra 1963. Det er nyklassiker i tysk litteratur, men samtidig en roman, der nemt lader sig læse og forstå. Dansklærere kan glæde sig over den sublime udnyttelse af synsvinkel, fortæller og indre monolog. Andre kan læse den som et dokument over en fortid, som både er helt tæt på og uendeligt langt væk fra vores nutid«.


8:35 PM

Komplette digitale læringsportaler til 15 fag Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget

Bliv klar til skoleåret 2016/2017 med Danskfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget efter Fælles Mål årsplaner opbygget Engelskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget

Klik på din favoritportal Danskfaget Religionsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Danskfaget Danskfaget Danskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Engelskfaget Tyskfaget Tyskfaget

Tyskfaget Tyskfaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Historiefaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Samfundsfaget Religionsfaget Religionsfaget

Religionsfaget Religionsfaget Religionsfaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget

Geografifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Idrætsfaget Religionsfaget Musikfaget FysikKemifaget Idrætsfaget Musikfaget FysikKemifaget Musikfaget Musikfaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Musikfaget NaturTeknologifaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Madkundskabsfaget Biologifaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget ... ellerBiologifaget prøv den gratisMadkundskabsfaget i 30 dage Biologifaget Biologifaget HåndværkDesignfaget Geografifaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Geografifaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget på clioonline.dk Geografifaget Geografifaget HåndværkDesignfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget

FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget FysikKemifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget NaturTeknologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Biologifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Geografifaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Idrætsfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Musikfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Billedkunstfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget Madkundskabsfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget HåndværkDesignfaget


R

N

DE E H Y

Løbedansk fra Delta sætter fart i indlæringen …

Nyt danskmateriale med bevægelse til 0. og evt. 1. klasse. Indeholder 2 vokalbøger og 2 konsonantbøger, opbygget som et grundigt og systematisk materiale til bogstavindlæring. Sværhedsgraden er langsomt stigende fra det første spæde møde med bogstavlyde til begyndende læsning. Efter ca. 24 uger er eleverne klar til læsebøgerne ”Læs og løb” og ”Ole, Ida og Tot”. Materialet er understøttet af 3 lærermapper med gennemarbejdede forslag til timeplaner, lækre materialer til klassegennemgang samt færdige læringsstilsmaterialer lige til at bruge i klassen.

Se andre nyheder og opdateringer på www.forlagetdelta.dk

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

NYHED

Forlaget Delta ∙ Tlf. 46 78 70 15 ∙ www.forlagetdelta.dk


TEMA: FORBILLEDER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Skal den gode lærer også være et forbillede? Der er hverken simple svar eller enighed på spørgsmålet om, hvor meget man som lærer skal sætte sin personlighed i spil og agere forbillede for eleverne

H

vis man er lærer på Hillerød Lille Skole, kan man ikke bare levere sin undervisning, uanset hvor god og inspirerende den måtte være. Jobbet kommer med en forventning om, at man engagerer sig i skolens og børnenes liv, og at man er villig til at give mere end bare sin faglighed til børnene. At man er et forbillede. Mindre gør det ikke, fortæller skolens viceleder, Susan Holvøe. »Vi er der som børnenes advokater, vi hjælper dem og leder dem, og de skal til en hver tid kunne komme til os og betro sig til os om hvad som helst. Og sådan en lærer bliver man ikke, hvis man blot kommer og giver sin undervisning. Vi skal have nogen, der giver mere end det. Vi har enkelte gange haft lærere, som ikke ønskede den tilgang til lærerjobbet, og så bliver det svært, når der er det mismatch«, siger Susan Holvøe. Det er ligger i skolens kultur og står også nedskrevet i skolens pædagogiske grundlag, at er man lærer på Hillerød Lille Skole, så skal man være et forbillede. Det er vejen til udvikling af ansvarlige børn. Sprog og adfærd skal leve op til samme krav, som de der bliver stillet til eleverne, og så skal lærerne først og fremmest lede med det gode eksempel og vise, at intet prioriteres over fællesskabet. Forventningen om et engage

ment, der rækker et godt stykke ud over undervisningen, ligger tæt på den opfattelse af lærerhvervet, som for godt ti år siden blev debatteret i kølvandet på Per Fibæk Laursens indflydelsesrige bog, Den Autentiske Lærer.

EN HINDRING FOR LÆRING Ikke alle mener imidlertid, at det er et lærerideal at stræbe efter. Kirsten Hyldgaard, lektor ved Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, er en af dem, som er kritisk over for ideen om, at en lærer skal være et engageret forbillede. »Jeg synes ikke, at det giver mening at sige til en lærer, at hun skal være et forbillede, hvis det er forstået som et krav. For ingen kan bestemme, hvem andre skal opfatte som et ideal. Og man kan ikke selv beslutte sig for, hvem man vil identificere sig med. Det er en proces, der foregår ubevidst. Man er lærer i kraft af ens faglighed, hvilket også betyder, at man hverken er forælder, ven eller veninde«, siger Kirsten Hyldgaard. Fokuseringen på personlighed kan decideret blive en hindring for læring, mener Kirsten Hyldgaard. Den gode lærer afleder i stedet opmærksomheden fra sig selv over på fagets indhold, så eleven kan lade sig inspirere af

lærerens faglige kvaliteter, frem for personlige egenskaber. »Når en 12-årige pige identificerer sig med sin 65-årige matematiklærer med hentehår, så er det ikke hele matematiklærerens væsen, som er det vigtige. Det vigtige er snarere træk ved hans faglighed, den måde han forholder sig til sagen på. At hans faglighed gør ham i stand til at vise, hvorfor faget er vigtigt, og den tillid han vækker ved at vise, at han ved, hvad han snakker om«.

PERSONLIGHEDEN MÅ I SPIL Professor Niels Egelund har gennem flere årtier iagttaget, hvordan idealet for lærerrollen er skiftet frem og tilbage. Modsat Kirsten Hyldgaard mener han, at en lærer er nødt til at sætte sin personlighed i spil. »Når man tager lærerjobbet, så påtager man sig også en opgave som rollemodel og forbillede, hvor man påvirker eleverne med sine holdninger. Og det er også vigtigt, at man bruger sin personlighed. Selvfølgelig skal den primære opdragende rolle være i hjemmet, men jeg synes, hverken man kan eller skal forsøge at frasige sig den måde, som lærernes ageren påvirker elevernes syn på livet«, siger Niels Egelund. F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

9


FORBILLEDER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Efterskole vil være forbillede for hele uddannelsessektoren Den tidligere kaptajn i jægerkorpset Nicolai Moltke-Leth grundlagde i 2007 virksomheden True North i håbet om at forbedre unges livskvalitet. I 2013 åbnede så True North Efterskole, som vil være et fyrtårn i uddannelsen af livsduelige mennesker

H

vordan finder man sin egen vej i livet, i stedet for blot at gøre det verden forventer af en? Det er et af spørgsmålene, som Nicolai Moltke-Leth ønsker at hjælpe unge med at finde svar på. Siden 2007 har 15.000 teenagere deltaget på hans virksomhed, True Norths, selvudviklingsforløb, og med åbningen af True North Efterskole i 2013 i Snaptun, tog Nicolai Moltke-Leth skridtet videre i bestræbelserne på at finde nøglen til udvikling af livsduelighed hos børn og unge. »Vi vil vise, hvordan en skole i det 21.århundrede med systematisk arbejde og værktøjer kan klæde eleverne på til deres videre færd,« siger Nicolai MoltkeLeth, der nu er formand for True North Efterskoles bestyrelse.

Nicolai Moltke-Leth er tidligere jægersoldat og er uddannet sociolog fra Københavns Universitet, ligesom han har en mastergrad i positiv psykologi. Han stiftede True North i 2006, og foruden efterskolen afholder True North hvert år en række camps og øvrige forløb for både børn, lærere og voksne, som bliver uddannet i personligt lederskab og sociale kompetencer.

10

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

Ambitionen om at inspirere andre ser ud til allerede at være under indfrielse. Ashoka, en global organisation, der arbejder med socialt entreprenørskab, har i juni udpeget True North Efterskole som den første danske ”Changemaker school”. Mærkatet bliver givet til skoler, som vurderes at være pionerer eller særligt innovative, og skolerne inviteres ind i et globalt netværk af skoler, som kan udveksle ideer og erfaringer. Samtidig planlægger Nicolai MoltkeLeth udgivelsen af en bog næste år, hvor han vil dele erfaringer og viden fra arbejdet med både efterskolen og også de summer camps og projekter under Løkke Fonden og Egmont Fonden, som True North også har været involveret i. »Det er vores sorte boks, som vi lægger frit frem, og hvor vi beskriver de værktøjer, vi bruger, og som vi også tror andre kan få glæde af«, siger Nicolai Moltke-Leth.

ET KARAKTERKOMPAS Men hvad er det så for ideer og principper, som de bruger på True North Efterskole, som Nicolai Moltke-Leth mener, er så gode? Først og fremmest arbejder skolen med målrettet med elevernes personlige og sociale kompetencer, som gerne skulle ende ud i et større personligt lederskab. Faget UP, som står for ”unlocking potential”, er obligatorisk. Her har eleverne et karakterkompas, hvor de arbejder med

personlige egenskaber som optimisme, vedholdenhed og integritet, og sociale egenskaber som samarbejde, kommunikation og empati og selvbeskyttende adfærd, forstået som evnen til at sætte grænser. Meningen er, at faget skal have en afsmittende effekt på hele efterskoleopholdet, så der tages udgangspunkt i kompasset, hvis eksempelvis der er en konflikt mellem to værelseskammerater, eller hvis adventureholdet har punkteringer 20 kilometer fra skolen. »Så ser vi på kompaspunkterne og fokuserer på ikke at være i et mangelsynspunkt men i et styrkesynspunkt«, siger Nicolai Moltke-Leth.

SPEJLET BLIVER VENDT Nicolai Moltke-Leth definerer livsduelighed som sociale og faglige kompetencer og personligt lederskab, og i udviklingen af de kvaliteter spiller mentorskab og forbilleder også en rolle. Men Nicolai Motlke-Leths ide om, hvordan man kan bruge forbilleder til at udvikle sig handler ikke om at spejle sig for meget i enkeltpersoner, men snarere om at blive bevidst om kvaliteterne i forskellige mennesker. For nogle år siden satte de to amerikanske psykologer Martin Seligman og Chris Peterson sig for at gennemtrawle årtusinders religioner, kulturer og litteratur i et forsøg på at finde ud af, hvilke personlige kvaliteter, der gennem alle tider og kulturer har været værdsat,


Foto Henning Hjorth

»En god ven sendte engang et citat til mig, hvor der stod at ”helvede på jord vil være at møde den person, du kunne være blevet”. Jeg tror på, at det giver mennesker et godt liv er at føle, at man udlever sine styrkesider og derigennem gør noget med sit potentiale og udfordrer det«.

og efter tre års arbejde kom de frem til 24 karaktertræk. De karaktertræk bruger de på True North Efterskole, når de analyserer litteratur, og skal finde ud af hvilke karaktertræk der kendetegner for eksempel Harry Potter. Eller klassekammeraten, når de er på tur. »Det er nemmere at se styrken i andre end i sig selv, og vi gør enormt meget ud af, at eleverne skal anerkende hinanden for deres styrker. Og så på et tidspunkt vender vi spejlet. For når man er blevet trænet i at se andres kvaliteter, så bliver det på et tidspunkt også nemmere at se, hvad du selv kan, og hvad der gør dig unik. Og finder man ud af det i en tidlig alder, så er man allerede rigtig godt på vej«, siger Nicolai Moltke-Leth.

SÆT INDIVIDET FRI Al snakken om livsduelighed og den enkeltes potentiale kan måske få nogen til at konkludere, at Nicolai Moltke-Leths ærinde er så tidligt som muligt at få udviklet unge målrettede mennesker, som på kort tid kan banke igennem uddan

nelsessystemet og blive gode soldater i konkurrencestaten. »Det er en relevant kritik men også en misforståelse af, hvad vores ærinde er. For det er ikke, at alle skal gå fra skolen med en plan om at blive biokemi­ingeniører. Det handler om frisættelse af individet ved at gøre de unge bevidste om, hvem de er, hvad de vil, og hvordan de træffer valg som er i kongruens med dem selv. Få dem til at kunne høre deres indre stemme, være nysgerrige over for sig selv, turde være kritiske over for samfundet og finde deres egen vej. Vi forsøger at hjælpe dem med at skabe et indre kompas til denne rejse«.

LÆRERE ER FORBILLEDER Vægtningen af livsduelighed og personlig udvikling stiller også krav til de lærere, som er ansat på True North Efterskole eller i organisationens øvrige

projekter. For Nicolai Molke-Leth er det oplagt, at læreren har en forbilledefunktion, og med den kommer der nogle forventninger om, at man selv lever det, man prædiker over for eleverne. Men også med bevidstheden om, at alle engang i mellem træder ved siden af. Og på den måde føler han ikke, at forventningerne til lærerne er så anderledes end dem, han har til sig selv, eller eleverne, som også forventes at udvikle sig som forbilleder for hinanden. »Alt hvad du gør, sender et signal til verden om, hvem du er. Og vil du være et menneske med integritet, skal der være et match mellem, hvad du siger og gør. For uanset om du er forælder eller lærer, så er det tidspunkt, hvor du opdrager mest, de øjeblikke, hvor du ikke gør det, men hvor barnet eller den unge iagttager din adfærd«.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

11


FORBILLEDER Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk

Et forbillede fra det ydre rum Det var på Rygaards Skole i Hellerup, at Andreas Mogensens interesse for naturvidenskab for alvor blev vakt. En fredag eftermiddag kom Danmarks første mand i rummet på besøg i sin gamle skole, hvor han blev behandlet som en rockstjerne.

S

nesevis af børn står i kø for en autograf. Enkelte har mod til at spørge om et billede. Og Andreas Mogensen har tid til dem alle sammen. Danmarks første mand i rummet har sagt ja til at bruge en eftermiddag på Rygaards Skole i Hellerup, hvor han selv gik fra 1991-93 i sine sidste år i

12

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

grundskolen. Anledningen er indvielsen af skolens nybyggede science-lokaler, men før Andreas Mogensen holder en kort tale og sender balloner mod den blå maj-himmel, har han også indvilget i at holde tre foredrag for skolens elever. For små, for store, og for internationale elever. Og han fænger dem alle

sammen. Elever i første klasse og naturfagslærerne tæt på den pensionsmodne alder. Der er noget grundlæggende fascinerende ved opdagelsesrejsen i rummet, som Andreas Mogensen fortæller om, suppleret af enkelte stærke billeder af blandt andet en enorm stjernehimmel.


Når man er i rummet, så vokser man typisk med 2-3 centimeter i højden, var et af de mange fascinerende facts, som Andreas Mogensen underholdt eleverne på Rygaards Skole med. Andreas Mogensen gik selv på skolen fra 1991-93, og det var her, at hans interesse for den videnskabelige metode for alvor blev vakt. Senere på året flytter Andreas Mogensen til USA for at arbejde for NASA.

MOGENSEN-EFFEKTEN Med et blik på elevernes begejstring og interesse for Andreas Mogensens fortællinger er det en nærliggende tanke, at i hvert fald et par stykker af dem vil gå fra dagens arrangement med en

»Kan man godt falde ned fra rummet?« SPØRGSMÅL FRA SALEN TIL ANDREAS MOGENSEN.

bestyrket idé om at drive det til noget inden for naturfagene. At Andreas Mogensen er et forbillede, hvis historie har en afsmittende effekt på børn og unge. Lidt i stil med, hvordan man i Dansk Tennis Forbund for nogle år siden talte om en Wozniacki-effekt, da der for første gang nogensinde pludselig var flere pige-turneringsspillere end drenge. Man havde ikke noget håndfast bevis, men synet af de mange piger med gule skørter og samme ketchermærke som Caroline Wozniacki talte deres eget sprog. En lignende effekt har Jens Peter Christensen, formand for Danmarks Matematiklærerforening, noteret med Andreas Mogensen. Effekten er ikke undersøgt, men anekdotisk synes den at være der, siger Jens Peter Christensen: »For mig har det været ret tydeligt, at der er kommet et specielt fokus på rumfart gennem Andreas Mogensen. Det betyder, at eleverne fatter interesse for et område, som de måske ellers ikke ville fange i grundskolen. Der er en afledt effekt af den sejhedsfaktor, som Andreas Mogensen har. Vi har i forvejen enormt dygtige professorer i matematik her i Danmark, men uagtet hvor dygtige de er, så kommer der ikke samme hype

omkring dem. Intet er jo lige så sejt som at blive skudt afsted med en raket«. Jens Peter Christensen har ikke fine fornemmelser over for, at det er en medieskabt interesse og ikke bare fagets kvaliteter i sig selv, som giver naturfagene medvind. »Som lærere bruger vi jo alt det, der foregår i hverdagen, for at gøre undervisningen mere nærværende for eleverne. Og når så eleverne selv kommer med en fascination og stiller spørgsmål om Andreas Mogensen, så ville det være tåbeligt ikke at udnytte interessen«.

Foto Henning Hjorth

Foto Henning Hjorth

»Noget af det, jeg satte mest pris på i rumstationen, var at sidde i et kuppelformet vindue og se ud på milliarder af stjerner. Det gav fornemmelsen af, hvor stort universeret er, og at Jorden kun er en meget lille del af noget større. Det gjorde mig også glad og optimistisk. For når noget er så stort, så må det betyde, at der er fantastisk mange spændende og sjove ting, som vi stadig har til gode at opdage«, fortæller Andreas Mogensen. »Rumstationen flyver med 28.000 kilometer i timen. Så det tog halvanden time rundt om jorden. Så vi oplevede 16 solopgange i døgnet«. »Den tynde blå linje, I ser her rundt om jorden, det er atmosfæren. Uden den kan liv på Jorden ikke overleve. Men den ser så skrøbelig ud og får i hvert fald mig til at tænke på, hvordan vi beskytter kloden«. »Her sov jeg. Min sovepose var tapet fast til loftet. For når man er vægtløs, er det lige meget, om man sover på gulv eller loft«. Detaljer som den om soveposen, om hvordan urin bliver lavet om til drikkevand på rumstationen, og hvordan man spiser i et vægtløst rum, giver næring til flere spørgsmål fra eleverne, end han kan nå at give svar på. Men Andreas Mogensen tager så mange spørgsmål som muligt. Blandt andet vil en elev vide, hvilke karakterer det kræver at blive astronaut. »De skal være høje. Det vigtige er, at man får taget en naturvidenskabelig uddannelse,« svarer Andreas Mogensen eleven.

Andreas Mogensen er 39 år og uddannet aeronautisk ingeniør. Den 2. september 2015 blev han den første dansker i rummet, da han med en russisk raket blev sendt op til den internationale rumstation, ISS. Hans opgaver på rumstationen indebar blandt andet fjernstyring af en robot fra rumstationen samt optagelse af en række sjældne blå og røde lyn.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

13


DEJLIGT AT GIVE TILBAGE Tilbage i Hellerup blive Andreas Mogensen spurgt til, om han altid har villet være astronaut. Han fortæller, at det var interesse for NASA og Apollo-missionerne, der i 4.-5. klasse lagde kimen til hans fascination. Og så, at det var i naturfagene på Rygaards Skole, at interessen for den videnskabelige metode for alvor startede. Det er oplagt at drage en parallel fra Andreas Mogensens barndomsinteresse for månelandingen til den fascination, som børnene på Rygaards Skole har for Andreas Mogensen. Og forbindelsen går da heller ikke Andreas Mogensen selv forbi, da han bagefter har tid til en lille snak indimellem autografskriverierne.

»Jeg havde trænet i månedsvis i en model af rumstationen, så jeg kunne finde rundt, når jeg kom derop. Men da jeg ankom, kunne jeg slet ikke orientere mig. Lige indtil en anden gjorde mig opmærksom på, at jeg stod på loftet. Da jeg fik vendt rundt, passede det hele«. ANDREAS MOGENSEN

»Det gør mig glad at være her og snakke med børnene, for det giver en følelse af at kunne give noget tilbage. Og foruden den personlige glæde har jeg også et ansvar for at løfte niveauet for videnskabsforståelse. Det er afgørende for, at vi kan uddanne unge, som er klædt

på til at tackle og diskutere eksempelvis klimaproblemer. Og rumfart er noget helt særligt, fordi det tapper lige ind i den naturlige trang til at udforske, som børn har, og som vi for alt i verden skal sørge for ikke dør, når de bliver ældre«, siger Andreas Mogensen.

Foto Henning Hjorth

»Det var sjovt, at han kunne ligge på loftet og sove«, synes Fillippa fra 2.A, der skaffede sig Andreas Mogensens autograf. Det samme gjorde klassekammeraten Jens, der også især hæftede sig ved historierne om vægtløshed.

14

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016


JEG EN GÅRD MIG BOOKE VIL...

Tag din klasse med i stalden og få gratis klassesæt af de nye bøger MAD FRA LANDET (1.-3. klasse) eller KOEN OG MÆLKEN (4.-6. klasse) sendt til skolen på forhånd. ELLER bestil til skolens samling. Vi sender 1-4 gratis eksemplarer af hver bog til de første 200 skoler, der bestiller. Find landmænd og bøger på skole.lf.dk Gårdbesøg er gratis for 0.-10. klasse samt de studieforberedende ungdomsuddannelser.


ARBEJDSMILJØ Af Berit Jarmin · redaktionen@frieskoler.dk

Kærlighed på lærerværelset – er det et problem? Ægteskaber blandt kollegaer på efterskoler er nærmest en tradition, og på fri- og privatskolerne er det heller ikke usædvanligt. Men kærlighed på skolen kan give problemer med arbejdsmiljøet. Retningslinjer på området kan være en hjælp til at få det til at glide.

V

ar der nogle af kollegaerne, der havde et ekstra godt øje til hinanden til skolens sommerfest? Hvis der var, er det absolut ikke ualmindeligt: Næsten hver anden dansker har været kæreste med en på jobbet i løbet af deres liv, og hver tredje har været utro med en kollega på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Det viser tal fra Videnscenter for Arbejdsmiljø. Men er det et problem, når der er amoriner i luften blandt de ansatte på en skole? Det kan det være, mener arbejds- og organisationspsykolog Dorte Vilsgaard – især, hvis forholdet går på tværs af kommandovejen, eller det ikke bliver håndteret ordentligt.

FORTROLIGHEDEN RYGER Når Dorte Vilsgaard bliver kaldt ud som sparringspartner for skolens leder, og problemet er arbejdsmiljø, er der tre ting, hun er særligt opmærksom på: Er

16

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

der ægtepar eller kærester blandt medarbejderne? Har medarbejderne børn på skolen? Eller er der nogle i lærestaben, som er medlem af byrådet? »Det er nogle af de ting, som jeg ved, kan give uro blandt medarbejderne på en skole«, fortæller Dorte Vilsgaard, der har flere års erfaring i at hjælpe skoleledere på skoler og efterskoler med at få styr på arbejdsmiljøet. »Ofte er parforhold ikke noget, skolelederen fremhæver som et særskilt problem, men det kan være den underliggende problemstilling, fordi et par på arbejdspladsen rykker ved fortroligheden imellem kollegaerne. Hvis forholdet er imellem en lærer og en overordnet, kan der også opstå usikkerhed om habilitet, og kollegaerne kan føle, at der sker en forfordeling, når der skal skemaplanlægges og forhandles løn. Det kan virkelig give en dårlig stemning«, siger hun.

GRUPPERINGER OG SÅRBARHED Når kollegaer danner par, kan der opstå grupperinger blandt lærerne, og det kan blive svært at tale åbent om faglige problemer, hvis man ikke ved, om det lige bliver vendt en ekstra gang derhjemme. »Der er jo ikke tavhedspligt imellem ægtefæller, og på den måde, kan det være svært at vide, hvad der går videre. Omvendt kan det også være ubehageligt for parterne i et forhold at skulle lytte til kritik af kæresten, selvom det er helt berettiget og lødigt, hvis der var tale om en ‘almindelig’ kollega«, siger Dorte Vilsgaard. Hun anbefaler, at både kæresterne og ledelsen er åbne og tydelige omkring forholdet, og at ledelsen gør sig nogle tanker om det, eller nedfælder nogle retningslinjer. Det er afgørende, at man italesætter det og ikke tror, at det er helt ukompliceret eller noget, et par selv ‘ordner’.


Illustration Solveig Mønsted Hvidt

»Hvis det skal fungere, skal man holde sig to skridt på den ‘rigtige side af stregen’, og det gælder især, hvis forholdet sker på tværs af kommandovejen. Her vil jeg i nogle tilfælde anbefale, at den ene part skifter arbejdsplads«, siger hun.

ALLE NÆRE RELATIONER KAN GIVE PROBLEMER Hos Frie Skolers Lærerforening (FSL) får man ikke mange specifikke henvendelser om problemer med kærester på arbejdspladsen. Men ifølge arbejdsmiljøkonsulent Bolette Bom er alle nære relationer på skolen noget, som kan påvirke arbejdsmiljøet. »Jeg tror ikke, at et par på skolen giver flere problemer end f.eks. familiemedlemmer, der arbejder sammen, eller at lærere selv har børn på skolen. Men jeg vil anbefale, at man tager en diskussion om det«, siger hun.

Hun mener, at TR’en og/eller arbejdsmiljøgruppen med fordel kunne tage initiativ til at drøfte nogle retningslinjer og arbejde med nogle ‘opmærksomhedspunkter’ - gerne før problemstillingen bliver aktuel.

»Man kan selvfølgelig ikke tage højde for enhver given situation, men man kunne formulere nogle punkter om god omgangsform og fortrolighed, og så synes jeg, at det er vigtigt, at hvis ledelsen har en holdning til det, at den så bliver kommunikeret videre til de ansatte«.

DANSKERNE MØDER KÆRLIGHEDEN PÅ JOBBET: • Næsten hver anden har været kærester med en på jobbet (44 procent) • Næsten hver anden har oplevet, at kæresteforhold på jobbet skaber konflikter (47 procent) • Hver tredje har været utro med en fra sin nuværende eller tidligere arbejdsplads (34 procent) • Hver femte ved, at deres arbejdsplads har retningslinjer for kæresteforhold på jobbet (20 procent) • Hver fjerde har oplevet, at en fra arbejdspladsen er blevet forflyttet eller fyret på grund af et kæresteforhold eller en affære (27 procent) Kilde: 1.193 respondenter, som har deltaget i en webundersøgelse til Magasinet Arbejdsmiljø (December 2015)

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

17


HVAD ER JERES ERFARINGER MED KÆRESTER OG ÆGTEPAR PÅ SKOLEN? TRE ANONYME SKOLELEDERE TALER FRIT FRA LEVEREN. Frie Skoler er bekendt med skoleledernes navne.

SKOLELEDER - FRISKOLE, SJÆLLAND

»D

a jeg overtog lederjobbet på skolen, overtog jeg samtidig et kærestepar blandt to lærere, og det har givet nogle udfordringer. Problemet er især, at det sommetider virker, som om der er en form for ‘kammarateri’ imellem dem – også selvom de ikke arbejder i de samme teams. Til tider er det svært at vurdere, om de holdninger, de har, er baseret på faglige vurderinger, eller det handler om følelsemæssig loyalitet. Da de brød med hinanden på et tidspunkt, påvirkede det stemningen på lærerværelset en hel del, men de arbejder her stadig begge to, og jeg ved faktisk ikke, om de har fundet sammen igen. Jeg tror, det er et generelt problem i friskoleverdenen, at der er en meget familiær stemning. Vi har også lærere, der har børn på skolen, og vikarer, som er tidligere elever. Det giver nogle udfordringer. Jeg vil helt klart ikke anbefale at have par i lærerstaben. Ellers skal man i alle tilfælde være ret klar omkring det. Jeg overvejer, om vi skulle nedfælde en form for politik på området, men det er lidt svært at gøre det nu, fordi de stadigvæk arbejder her«.

18

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

SKOLELEDER - EFTERSKOLE, FYN

»J

eg er gift med en lærer på skolen, og det synes jeg, er nogenlunde problemfrit. Det handler om at opføre sig professionelt og skille tingene ad, når man er på arbejde. Men det kan da give nogle udfordringer i forhold til kollegaer, som måske ikke altid ved, om de snakker med ‘lederens kone’ eller en kollega, eller hvis et ægtepar blandt lærerne møder op med samme agenda på et lærermøde. Men det kan løses, hvis man er åben og snakker om det. I efterskolemiljøet har vi en lang og stolt tradition for at have ægtepar i lærerstaben, og det har sine fordele, hvis de skal bo på stedet. De kan tage hinandens vagter, hvis det brænder på, og har større forståelse for hinandens arbejdsliv, hvis der er ‘kriser’ på arbejdspladsen, så man er nødt til at arbejde over. Dér, hvor det kan være et problem, er, hvis der sker et brud, og de begge søger væk. Så står man som leder og skal pludselig ud at finde to nye lærere«.

SKOLELEDER - PRIVATSKOLE JYLLAND

“J

eg synes, at kærlighed og ægteskab på arbejdspladsen er en dårlig idé, og jeg kunne aldrig finde på at ansætte et kærestepar eller et ægtepar. Jeg har været leder på en skole, hvor en lærer ‘stjal’ en anden medarbejders mand, og det gav nogle gevaldige problemer – ikke mindst, fordi deres børn gik på skolen. Jeg har også oplevet en kvindelig lærer, der forlod sin mand og tre børn til fordel for en ung lærer, som lige var startet på skolen, og der måtte jeg bede den ene om at finde et andet job – alternativet var en fyring. Den slags vil jeg simpelthen ikke se på, for det giver en masse unødige gnidninger og problemer. Efter det var der ingen af medarbejderne, der var i tvivl om min holdning til det. Når det er sagt, tror jeg heller ikke, det er godt for forholdet at dele arbejdsplads, fordi den ene meget hurtig kan komme til at stå i skyggen af den anden. Der hvor jeg er nu, har vi ikke nogen decideret politik på området, men jeg går ud fra, at de medarbejdere, jeg har, godt kan regne ud, at det er uprofessionelt, og at hvis det alligevel skulle ske, at de falder for hinanden, at de så af sig selv aftaler, at den ene skal se sig om efter en anden arbejdsplads«.


Ferieklar?

Rigtig god sommerferie Vi sidder klar til at hjælpe dig med din skolerejse, når du er tilbage igen

Rigtig gode til at finde linjen... I løbet af en lille uge i Italien kørte eleverne fra Aabybro Efterskole på mountainbike, besøgte kulturelle byer som Pisa og Lucca, klatrede i huler med vand iført våddragter - og bagte selv italiensk pizza til et af måltiderne!

Adventure og friluft Invitation tilenDanmarks den 10. sep.fra2016 ‘Vi er en skole med bred elevgruppe største med mangevejfest Norge, TrollAktiv kr. 1.015

forskelligheder, og vi fik en rejse med mange forskellige Tjekkiet, Spindl * fra kr. 1.425 I anledning af åbningen af den af Silkeen snak med lærere fra andre skoler aktiviteter. Man får aldrig et sidste nej ogetape at vide: ’Det erLøb, ikkehyg og fåTyskland, Harzen * fra kr. 1.475 borg motorvejen inviterer vi lærere og forstandere til og medarbejdere fra Unitas Rejser, mens du nyder med i pakken’... Der er fleksibilitet, og Unitas Rejser laver Italien, Lombardiet fra kr. 1.545 et festligt arrangement i vores hjemby, Silkeborg. en kold fadøl og får noget lækkert til ganen. et særligt produkt til hver enkelt skole - og fra gang til Italien, Toscana fra kr. 1.595 gang, når vi rejser. Unitas Rejser er rigtig gode til at fi nde Du og en kollega er meget velkommen til at deltage Se www.unitasrejser.dk/skolerejser/ eller ring på tlf. Se flere rejseforslag og priseksempler på linjen i, hvad viløb... gerne som skole’ . eller en gå- 8723 1245 for mere i et af de mange på vil rulleskøjter, i løb information og tilmelding www.unitasrejser.dk/skolerejser tur. Arrangementet finder sted lørdag 10. 2016. Efterskole senest fredag den 1. juli*2016. Birgitte Nielsen, viceforstander påsep. Aabybro inklusiv helpension

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk


FLYGTNINGEUNDERVISNING Tekst og foto Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

70 lærere og ledere lærte om undervisning af flygtninge Lærere og ledere fra de frie skoler fik håndgribelige råd til arbejdet med flygtningebørn, da FSL   og skoleforeningerne holdt temadag.

ler skal og vil være klar til at tage deres del af de flygtninge, som måtte komme til skolerne. Hvis, altså, kommunen og skolerne kan blive enige om betingelserne.

»D

For allerede nu at forberede skolerne og lærerne på den særlige pædagogiske udfordring, som venter dem, havde arrangørerne inviteret repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors plus repræsentanter fra nogle skoler, som allerede har erfaringer med at undervise flygtninge – blandt andet Galtrup Musikog Idrætsefterskole og Nyborg Friskole. Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp indledte med at understrege, at alle flygtninge er rystede, når de kommer på skolen: »Ikke alle er traumatiserede, ikke alle lider af posttraumatisk stress, men de er

er er opgaver, som giver så meget mening, at de bare SKAL lykkes. Det her er en af slagsen«. Sådan sagde Frie Skolers Lærerforenings (FSL) næstformand, Monica Lendal Jørgensen, da hun og formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen, bød 70 lærere og ledere fra de frie skoler velkomne til temadagen "Flygtningebørn og -unge på de frie skoler". Og repræsentanterne for både FSL og skoleforeningerne, som sammen stod bag dagen, understregede, at de frie sko-

20

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

FLUGT STRESSER

alle sammen rystede af de voldsomme omvæltninger, som deres liv har taget«, sagde hun. Dansk Flygtningehjælp skelner mellem tre typer stress, som normalt rammer flygtninge: Eksilstress, som opstår, fordi man er i et fremmed land, og man ikke ved, hvad der er koden, og hvad der kommer til at ske med en i fremtiden, eller fordi man ikke ved, hvad der sker i ens gamle hjemland, og man er usikker på den nye sammenhæng, man er i. Socioøkonomisk stress, som rammer, fordi flygtningenes sociale og økonomiske situation er skrøbelig og sårbar. Og endelig rammes nogle af dem af posttraumatisk stress på grund af de forfærdelige oplevelser, de har været igennem før og under flugten. Stressniveauet fra de tre faktorer kan gøre det vanskeligt for dem at lære og at


Flygtningebørn kan typisk være ramt af tre forskellige typer stress, fortalte Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp. De tre stressformer er: eksilstress, socioøkonomisk stress og posttraumatisk stress.

»Det er inspirerende at høre, hvordan andre løser opgaverne. Men jeg tror ikke, at vi som skole kan have en nøglefærdig løsning til en så ny opgave. Vi må lære, mens vi går«, siger Christian Kronow fra Skanderborg Realskole.

FIRE PRAKTISKE RÅD TIL ARBEJDET MED FLYGTNINGEBØRN 1. Frygt ikke modersmålet. Mange lærere forbyder flygtningeeleverne at tale deres modersmål af frygt for, at de så ikke lærer dansk. Men bekymringen er unødvendig. Brug i stedet modersmålet. Bed fx eleverne oversætte mellem dansk og modersmålet.

koncentrere sig, og det skal man være opmærksom på som lærer, sagde Mette Blauenfeldt. Hun understregede samtidig, at de eksilvilkår og den modtagelse, som flygtningene får – fx på skolen – er afgørende for, hvor hurtigt og godt stressniveauet daler.

LÆR MED KROPPEN Herefter tog psykolog Birthe Rolighed og Røde Korsunderviser Cathrine Walker over og gav deres bud på, hvordan man underviser flygtningebørn og -unge. Det kan, sagde de, være en rigtig god idé at integrere mange fysiske lege i undervisningen. Fysisk leg har en god evne til at dæmpe traumer og traumatiske reaktioner, blandt andet fordi det får folk til at grine og glemme sig selv i øjeblikket, sagde de to. De understregede deres pointe ved at uddele et lille dusin store balloner, som deltagerne skulle holde i luften og sende frem og tilbage i lokalet, hvilket lykkedes under høje råb og med mange grin.

KOMMUNEN SIDDER MED TRUMFEN

derborg Realskole var godt tilfreds med kursusudbyttet, da dagen var omme. »Vi har jo længe talt og læst om, at de frie skoler skal tage deres del af flygtningene, men jeg synes, at det har været meget diffust. Men temadagen har givet mig et meget klarere billede af, hvad det er for en opgave, som venter, og hvordan rammerne om den vil blive«, siger han. Han mener, at de frie skoler har en social forpligtelse til at bidrage til at løse den samfundsopgave, som de mange flygtninge stiller. Men, siger Christian Kronow, det er og bliver kommunen, som afgør, om de frie skoler overhovedet kommer til at undervise flygtninge: »Hvis de ikke henviser elever til os, så får vi ingen«, siger han. Han har endnu intet hørt fra Skanderborg Kommune, og han er spændt på at se, hvad kommunerne spiller ud med. Men hvis kommunen beder om hjælp, vil Skanderborg Realskoles bestyrelse vurdere, hvordan de kan og skal løse opgaven, siger han.

2. Dum dig Prøv, hvis det er muligt, at lære noget af deres sprog. Bare småting. Det styrker jeres relation, at du også lærer af dem, og når du dummer dig og taler deres sprog forkert, er det ikke helt så farligt for dem at prøve kræfter med dansk. 3. Find gode emner Lad dem arbejde med emner, som de ved noget om, og som de kender. Fordi det styrker dem at fortælle om noget, de har forstand på. Fordi det bliver for svært, hvis både emnet og sproget er fremmed. Fordi de lettere kan gætte og kompensere for et svagt ordforråd, hvis emnet ikke også er nyt. 4. Tilpas opgaverne  Overvej, om det giver mening at give eleverne de opgaver, som hører til pensum. Hvorfor lade dem knække nakken på et essay, hvis de kan udvikle sig med en lille oversættelsesopgave?

(Maj Blazejewicz, der underviser asylbørn for Galtrup Musik- og Idrætsefterskole, delte af sine pædagogiske erfaringer og tanker).

Skoleleder Christian Kronow fra Skan

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

21


Noter

Undervisningsministeren:

Gymnasiereform åbner for Steiner-HF

I

den nyligt vedtagne gymnasiereform bliver der givet mulighed for, at de eksamensog prøvefri 11. og 12.klasser på Rudolf Steiner Skolerne kan godkendes som en særlig ”Steiner-HF”. Rent praktisk betyder det, at skolerne får mulighed for støtte til undervisningen, og eleverne kan søge SU og få ungdomskort til transport. Vidnesbyrdet, som elever på Steinerskoler modtager ved afgang, vil fortsat fungere som afgangsbeviset på Steiner-HF. Som det er tilfældet i dag, skal elever fra en Steiner-skole søge optagelse på videregående uddannelser via kvote 2, og her er det blandt andet vidnesbyrdet, der bliver taget til grund for, om eleverne kommer ind.

Sæt regler for mobilbrug i skolen

N

æsten en tredjedel af børn i alderen fra 13 til 15 år føler, at de er afhængige af deres mobiltelefon, ifølge et ph.d-projekt på Institut ved Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Formålet med ph.d.projektet var at undersøge, hvad børnene oplevede som hæmmende for at være fysisk aktive i frikvartererne, og her var mobiltelefonen en væsentlig faktor, fortæller undersøgelsens forfatter, Charlotte Skau Pawlowski, til Politiken. Hun anbefaler skoler at have en politik for elevernes brug af mobiltelefoner, og det er en rigtig god ide, mener undervisningsminister Ellen Tran Nørby: »Vi ved, at danske børn bruger ufattelig lang tid bag en skærm sammenlignet med børn i andre lande, så derfor er man nødt til i fællesskab at have en klar holdning og en klar politik på det her område«, siger undervisningsministeren til Ritzau.

Husk at få tjekket arbejdstidsopgørelsen i uge 34

K Faglig chef Henrik Lykø Hansen

22

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

ort inde i det nye skoleår, i uge 34, sætter FSL’s konsulenter fuldt fokus på arbejdstiden, nærmere betegnet arbejdstidsopgørelserne. Og der kommer til at være nok at gå i gang med, vurderer FSL’s faglige chef, Henrik Lykø Hansen. »Vi ser, at mange arbejdstidsopgørelser ikke lever op til kravene. De er mangelfulde og uigennemsigtige«, siger Henrik Lykø Hansen FSL’s konsulenter vurderer om mængden af forberedelse passer til antallet af undervisningstimer, om der er taget højde for lokalaftaler, om opgaverne matcher ansættelsesgrad eller aldersreduktion og alle øvrige spørgsmål, der kan knyttes til arbejdstidsopgørelsen. Har du registreret din arbejdstid i det forløbne skoleår, kan du få hjælp til at vurdere, om du har haft overtid. Ligesom med løntjek-ugerne håber Henrik Lykø Hansen, at den ekstra fokus på arbejdstidsopgørelserne også øger vidensniveauet på skolerne. »Erfaringerne med lønugerne er rigtig gode, og vi kan mærke, at der er kommet en bedre forståelse af, hvordan lønnen er skruet sammen. Det her skulle gerne give samme resultat med arbejdstiden«.


Kursuskalender

Lars Qvortrup chef for nyt center for skoleforskning

D

en 1.august åbner et nyt Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet. Leder af centret bliver professor Lars Qvortrup, som skal stå i spidsen for arbejdet med at samle dansk uddannelsesforskning i store projekter, der kan styrke kvaliteten i dagtilbud og skoler. Lars Qvortrup kommer fra en stilling som direktør for Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, og han har i flere årtier været en af de dominerende stemmer i dansk uddannelsesdebat.

Deltidsansatte skal huske feriegodtgørelsen

D

eltidsansatte, der har haft midlertidigt merarbejde, skal være opmærksomme på, at de også skal have udbetalt feriegodtgørelse og pension af merarbejdet. Har du til gengæld mere end 100 procents samlet beskæftigelse, skal der ikke betales ferie eller pension, idet du til gengæld får et tillæg på 50 % af lønnen.

FSLLÆRER K UR S U S

  FRIE SKOLERS LÆRERFORENING Frie Skolers Lærerforening udbyder FSL@FSL.DK • +45 87469110 seks forskellige kurser, som dækker alt fra lærernes arbejdsrelationer til flipped learning. Kurserne afvikles fra efteråret 2016 og frem til foråret 2017. Halvdelen placeres i københavnsområdet og den anden halvdel i Jylland, og alle kurserne tilbydes medlemmerne til en fordelagtig pris. Fx Klasseledelse i praksis 12.-13. september på Hornstrup Kursuscenter. Kurset styrker dine evner til klasseledelse gennem en eksemplarisk, involverende og praksisnær undervisning.

Klar til at undervise flygtningebørn 29. august og 1. oktober på Hornstrup Kursuscenter. Bliv klædt på til den særlige pædagogiske opgave, det er at undervise flygtninge på de frie skoler. Undervisningen gennemføres af psykologer og lærere fra Røde Kors. Du lærer om asyl- og flygtningesystemet, om traumatiske belastningsreaktioner, og du får teori og praktiske pædagogiske redskaber. Kurset afvikles over to enkeltdage.

FSL–VIA-kurser

Lærerstuderende giver tip om film og narrativ praksis

F

oråret har traditionen tro været specialetid for afgangseleverne på Den frie Lærerskole i Ollerup. Og flere specialegrupper har lavet materiale, som andre også kan få glæde af. Blandt andet har en gruppe arbejdet med film som produktion og metode og har lavet hjemmesiden filmiundervisiningen.dk. Andre har udviklet materiale til både lærere og elever i narrativ praksis. Bliv inspireret på: narrative-laeringsrum.blogspot.dk.

I samarbejde med VIA UC udbyder vi fem populære kurser i dansk, matematik og for bibliotekarer. Underviserne kendes fra kursusmarkedspladsen og er blandt de dygtigste indenfor deres felt. Meld dig fx til: Boost din danskundervisning i indskolingen.

Medlemskursus 21.-22. november, Hornstrup Kursuscenter. FSL afholder igen et inspirerende internatkursus, som er gratis for medlemmer. Tema, program og oplægsholdere annonceres snart, men reserver datoerne nu. Se mange flere kurser: www.fsl.dk/kurser, kursusmarkedspladsen. dk og efterskoleforeningen.dk/da/kurser. Indrykning af kursusomtale: Josua Christensen T: 51940428 - E: jch@fsl.dk


Illustration Gitte Thrane

24

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016


ARBEJDSMILJØ Af Thomas Davidsen · redaktionen@frieskoler.dk

Kritikken der forstummede Der har bidt sig en tavshedskultur fast på det danske arbejdsmarked, ifølge sociologen Rasmus Willig. Medarbejdernes kritik bliver afvæbnet af lederne med sproglige returneringer a la »jeg hører, hvad du siger«, som i virkeligheden betyder »jeg gør ikke noget ved det«.

»O

rd kan virke som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel«. Med dette citat af forfatteren Victor Klemperer indleder sociologen Rasmus Willig sin nye bog Afvæbnet kritik. Her præsenterer han sin dokumentation for, hvad ledelsen svarer, når deltagerne i hans forskningsprojekt – socialrådgivere, politifolk, pædagoger, sygeplejesker og skolelærere – ytrer sig kritisk om særligt vanskelige vilkår på deres arbejde. Konklusionen er, at lederne er holdt op med at svare. I stedet ‘afvæbner’ de kritikken. »Vi tager det lige i et andet forum«. »Det tror jeg ikke, du mener«. »Det må vi snakke om på et andet tidspunkt«. »Det kan det ikke betale sig at kæmpe for«. »Lige netop det har vi ingen indflydelse på«. Rasmus Willig lader ledernes svar på kritik fylde små 20 sider i bogen. »Da jeg læste alle kommentarer ud i én køre, blev jeg klar over, at en sådan opremsning af afvæbnende sætninger er en måde at forstå næsten på egen krop, hvad en tavshedskultur gør ved medarbejderne. Jeg har fået flere tilbagemeldinger fra folk, der har læst alle siderne med kommentarer igennem. De kan alle helt fysisk mærke det personligt intimiderende i disse ikke-svar blot ved at læse dem højt for sig selv«, siger Rasmus Willig.

POSITIV PSYKOLOGI Den afvæbnende måde, ledere svarer medarbejdernes kritik på, kan nok spores direkte tilbage til positiv psykologi, mener han.

»Det hedder ikke problemer, men udfordringer«. »Du kender problemstillingen! Hvad vil du gøre ved det?« »Er du med os eller mod os?« »Det er med den slags raffinerede returneringer, lederne individualiserer problemet. Det er dig, som ikke er med på vognen. Dig, der ikke tænker positivt nok«, siger Rasmus WIllig. Kritikere af positiv psykologi peger på, at den oprindelige forskning i positiv psykologi blev finansieret af den kristne højrefløj i USA. Det bærer psykologien præg af, mener han. »Der er en klart religiøst inspireret ’tro’ indbygget. ’Det du arbejder på, får du mere af’, siges det. Og fred være med det – lige indtil perspektivet lander på en dansk arbejdsplads. For her opstår der en række højst betænkelige følgevirkninger«, siger Rasmus Willig og uddyber: »En af de værste er, at magten bliver sløret. Hvis man kun vil fokusere på ting positivt, så leger man den leg, at magten ikke eksisterer. Der bliver stille, men hvem nyder godt af stilheden? Det gør magten. Derudover er der et etisk problem indbygget, for som samfund påberåber vi os ytringsfriheden som den højeste moralske værdi, mens organisationerne styrer efter en positiv psykologi, der får den utilsigtede konsekvens, at positivitet bliver sat højere end ytringsfrihed«, siger Rasmus Willig

PSYKOLOGISERENDE RETURNERINGER Ledernes svar på kritik er opbygget omkring forskellige mønstre. Et er at bruge formuleringer, der sætter sig i den andens sted, men i bisætningen siger, at der ikke kommer til at ske noget. ”Det forstår jeg godt, men jeg er bundet på hænder og fødder her”. F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

25


»Man bryder den grundlæggende etik, når et menneske vil ytre sig kritisk om noget, det har på hjerte. Der kommer ikke noget rigtigt svar«, siger Rasmus Willig. Et andet mønster er returneringer, der vender problemet direkte mod medarbejderen. ”Måske er det dig, der ikke kan klare presset”? De sproglige returneringer fra ledelsen er ofte direkte eller indirekte psykologiserende, ifølge Rasmus Willig. ”Du ser stresset ud – er alt vel på hjemmefronten?”. På overfladen lyder det uskyldigt, men læg mærke til overskridelsen af privatlivet. Jeg har ikke bedt om en psykologisk diagnose, når jeg kommer med et strukturelt problem. Det, der skal lyde som medarbejderomsorg, er i virkeligheden en giftig måde at sige: ”Du er forkert, og du skal tage dig sammen”, siger Rasmus Willig. Når medarbejderne får den erfaring, at kritikken ikke bliver mødt, så dør den, vurderer han. »Så kan det gå, som det er gået i adskillige medarbejdergrupper, jeg har mødt, hvor man spiller bulllshit-banko. Når ledelsen taler nye tiltag op, så bliver der råbt ’banko’ – på bagerste række naturligvis. Sådan må det forventeligt gå, hvis en ledelse ikke er i stand til at svare ordentligt på kritik. Den mister sin legitimitet, og medarbejderne holder op med at respektere den«, siger Rasmus Willig. Endnu værre er det, at den indebrændthed, som medarbejderne kommer til at bære på, går hårdt ud over det psyskiske arbejdsmiljø, mener han. »Mange udvikler ’moralsk stress’ – en stressfaktor, som udløses, når mennesker brænder inde med noget, der er af stor betydning for dem. Moralsk stress skal tages meget alvorligt. Det er en af de værste stressfaktorer, vi kender. Den ligger på niveau med mobning i sværhedsgrad«, siger Rasmus Willig.

AT KUNNE TÅLE MOSTEN Tavshedskulturen har udviklet sig i en glidende proces over de seneste 15-20 år, vurderer han. »Dem, der er lidt oppe i årene, kan huske, hvordan kritik engang var anderledes værdsat, end den er i dag. Det blev tillagt en værdi at engagere sig kritisk på sit arbejde«.

26

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

»I 00'erne afløstes den kritiske attitude af den positive kultur, der sikkert var godt ment, men fik den utilsigtede konsekvens, at medarbejderne holdt op med at ytre sig om særligt vanskelige vilkår«, siger Rasmus Willig. I dag er den anerkendende kultur blevet afløst af en mere kontant ‘robusthedskultur’, mener han. »I stillingsannoncer og ledelsesstrategier siger man meget direkte, at det handler om ”at kunne tåle mosten”. Og rigtig mange danskere har forstået budskabet. 850.000 går i fitnesscenter – et klart symptom på, at mange har købt ind på robustheds-tankegangen. Men når man ikke kan sige højt, hvis man ikke kan tåle presset, så føler man afmagt og utilstrækkelighed«, siger Rasmus Willig. Lærerne på de Frie Skoler befinder sig i en gråzone mellem ’offentlig’ og ’privat’, påpeger han. 
 »Undervisning af børn er et offentligt anliggende, og uanset at nogle skoler er private, så er der flest offentlige midler i dem. Rent juridisk er det svært at afgøre, hvor privatskolelærerne egentlig hører hjemme, hvis ansatte vil fremføre den kritik. Har de en ’loyalitetsforpligtelse’ over for ’virksomheden’, som svarer til den, en bankmedarbejder har? Eller har de omvendt en forpligtelse til at gøre indsigelser om uacceptable forhold, som den, der arbejder i det offentlige, har? Det gode spørgsmål er, om disse diffuse spilleregler og uklare moralske forventninger fører til en tavshedskultur eller en åbenhedskultur på de frie skoler. Det afhænger formodentlig i høj grad af den enkelte skole og den individuelle leder«, siger Rasmus Willig.

DET INDRE OVERTRYK Tavshedskulturen har bidt sig fast, mener han. Både på baggrund af hans egen forskning og flere undersøgelser, der bekræfter den. Tallene siger ikke det samme, men det er dokumenteret, at et sted mellem 30 og 50 % af medarbejdere, der har oplevet særligt kritiske vilkår, ikke tør ytre sig om dem af frygt for repressalier. FTF dokumenterede i 2012, at under hver tiende medarbejder rent faktisk har ytret sig kritisk om forhold på arbejdspladsen. En trededel af dem oplevede negative konsekvenser ved at gøre det. I 2014 viste en undersøgelse på University of Victoria, at intensiteten og hyppigheden af den stress, der kommer ud af at brænde inde med noget, stiger, når ‘det etiske klima’ bliver vurderet til at være dårligt. I 2012 offentliggjorde Journal of Business Ethics en


rapport, der konkluderede, at fænomenet fylder så meget i medarbejdernes bevidsthed, at der er grund til at se på stress gennem en linse af moralsk indebrændthed. Og i Danmark har ph.d.-studerende på RUC Pelle Korsbæk Sørensen påvist en direkte sammenhæng mellem at tie stille af frygt for repressalier og generelt stressniveau blandt 1700 magistre. Dem, der i højest grad er udsat for moralsk stress, er ofte de engagerede medarbejdere, der går så højt op i deres arbejde, at de er tilskyndede til at forholde sig kritiske, pointerer Rasmus Willig. »De mister kaldsfornemmelsen. De begynder at lave et dårligere stykke arbejde. De føler deres arbejde bliver reduceret til lønarbejde. Det, der adskiller mennesket fra dyret, er, at vi har sproget. Derfor kan vi udtrykke, hvad vi holder af, og hvad vi ikke holder af. Når man undertrykker den evne, forsvin-

Rasmus Willig (f.1973) er sociolog og lektor på Roskilde Universitet, hvor han blandt andet forsker i kritik. Hans seneste bog, Afvæbnet Kritik, kan ses som en opfølger til bøgerne Umynddiggørelse, som han udgav i 2013, og Til forsvar for Kritikken fra 2007. Fra 2003-2011 var Rasmus Willig formand for Dansk Sociologiforening

der den ikke, men bliver til et indre overtryk. Hvis man går rundt med sådan en følelse, og så ovenikøbet oplever de små psykologiske chok, det er at blive afvæbnet på en intimiderende måde, når man ytrer sig, så har vi en cocktail, der kan gøre medarbejdere langtidssyge«, siger Rasmus Willig.

Ser dine elever langt efter nye medier?

Diplom i formidling af kunst og kultur for børn og unge

www.scenekunstskolen-efteruddannelsen.dk Vil du skabe et kreativt skabende og engagerende omdrejningspunkt for din undervisning? - så tag et diplom-modul i brugerdreven filmproduktion. Ring og hør mere Tlf: 59 93 10 09

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

27


LØNKAMPAGNE

”NÅR ANSØGERE RINGER TIL OS FOR AT TJEKKE LØNNEN PÅ EN FRI SKOLE, FORTÆLLER VI DEM, HVOR MEGET DE VIL FÅ I CENTRALT AFTALT LØN, OG VI OPFORDRER DEM TIL UNDER JOBSAMTALEN AT SPØRGE IND TIL DEN DECENTRALE LØN”. JØRN RASMUSSEN, KONSULENT I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

Af Mikkel Hvid · mhv@fsl.dk

Jobsøgende spørger til lærerlønnen Lønkampagnen har øget bevidstheden blandt lærere, som søger jobs

D

et er ikke nyt, at mange lærere i øjeblikket ringer til Frie Skolers Lærerforenings (FSL), fordi de søger et job på en fri skole. Sådan plejer det at være på dette tidspunkt af året. Men det er nyt, at de spørger til lønnen. Det fortæller konsulent Jørn Rasmussen fra FSL’s løngruppe: »Det har vi aldrig oplevet før. De plejer at ringe og spørge om alt muligt andet end løn, men nu spørger de til lønnen som det første«, siger Jørn Rasmussen. Han har bemærket, at især folkeskolelærere, som søger job på en fri skole, er bevidste om, at gennemsnitslønnen på de frie ligger en del under deres normale niveau: »De folkeskolelærere, jeg har talt med i de seneste par uger, fortæller alle sammen, at de har hørt, at lønnen på de frie skoler er dårligere end i folkeskolen, og

derfor vil de gerne vide, hvor meget de mister, hvis de får et job på en fri skole«, siger Jørn Rasmussen. En folkeskolelærer vil i gennemsnit miste 12.000 kr. om året, hvis hun får job på en fri grundskole, og 18.000 kr., hvis hun vælger en efterskole. Formanden for FSL, Uffe Rostrup, undrer sig ikke over den nye tendens: »Vi har fra foreningens side sat massiv fokus på lønforholdene på de frie skoler i det seneste års tid, og det har givet både lærerne på det frie skoleområde, men også de nye lærere et nyt syn på lønnen. Det gælder naturligvis også for dem, som kommer fra folkeskolen«, siger Uffe Rostrup. Han mener, at det er vigtigt, at lærerne interesserer sig for deres løn: »Der er ikke mange, som decideret ønsker at gå ned i løn ved et jobskifte.

Jeg hører fx fra skoleledere, at der er dygtige og kvalificerede lærere, som siger nej tak til et job, når de hører om lønnen. Og måske det er det, der skal til, for at der bliver større fokus på lønudfordringen på det frie skoleområde?«, Uffe Rostrup understreger i øvrigt, at lederne på de frie skoler ikke bare kan love folkeskolelærere, som søger job, en løn på niveau med den, de fik på folkeskolen, medmindre det på forhånd er aftalt med tillidsrepræsentanten: »Hvis ledelsen ikke har indgået en aftale med tillidsrepræsentanten eller FSL, må den ikke give decentrale tillæg. Og hvis nyansatte folkeskolelærere skal have højere løn, er det hel naturligt, at de lærere, som allerede arbejder på skolen, selvfølgelig også skal have mere i løn. Det er god personalepolitik«, siger Uffe Rostrup.

Skolerejser med bus

Ring eller mail

efter uforpligtende tilbud!

www.up-travel.dk - lene.bang@up-travel.dk - tlf. 2112 4122 28

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016


Annoncer

BLIV KLOG PÅ

LONDON

KONTAKT OS I DAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i skolerejser for friskoler og folkeskoler. Vi tilpasser et rejsetilbud unikt til netop jeres gruppe - jeres fantasi sætter grænsen! LONDON er et sikkert og populært valg til en skolerejse. Grav et spadestik dybere og tag de NATURVIDENSKABELIGE briller på på jeres næste skolerejse:

LONDON MED NATURVIDENSKABELIGE BRILLER: -Science Museum -Natural History Museum -Royal Observatory -London Museum of Water and Steam

Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.:

-Thames Barriers “Learning Centre”

Ring GRATIS på telefon 80208870 og få gode råd og et uforpligtende tilbud!

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

s. 12

s.s.12 12

BILLIGST FRA KUN

1.998,-

185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl fejl

TLF: 8020 88 70 - www.alfatravel.dk - info@alfatravel.dk

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

DATAMARKED IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

FÅ BUDGETTET de frie skolers skolers advokat advokat ® ® TIL AT RÆKKE LÆNGERE! de frie Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning af frie skoler rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Stationær fra 199,-

iMac fra 4995,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

iPhone fra 695,januar 2010

januar januar2010 2010

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

29


DIALOG OG SAMARBEJDE Af Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Efterskolelærere og -ledere mødtes om fælles udfordringer Dialog og samarbejde er vigtig på skolerne. Derfor inviterede Efterskoleforeningen og Frie Skolers Lærerforening til en temadag

KUN EN FULGTE OP Temadagen udspringer af overenskomstaftalen i 2015 og det arbejdstidspapir, som blev vedtaget. Som en del af overenskomsten blev det aftalt, at parterne skal tage initiativer, som kan styrke den lokale dialog og det lokale samarbejde om arbejdstidens tilrettelæggelse, opgaveoversigten og tidsregistreringen. Dansk Friskoleforening og Danmarks Privatskoleforening har ikke ønsket at lave fællesarrangementer, men Efterskoleforeningen og FSL enedes om to temadage, og det var en rigtig god idé med et kursus målrettet lederen og tillidsrepræsentanten, mener Kirsten Tygesen: » Det er vigtigt, at vi hører det sammen og deltager i de samme arrangementer, for det er os, som skal samarbejde i dagligdagen«. Hun håber, at foreningerne også i fremtiden vil gå sammen om kursustilbud, som kan styrke det lokale samarbejde: »Lov 409 ændrede jo betingelserne og – især – tillidsrepræsentantens

30

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

rolle på skolen, og selv om vi har et godt samarbejde på vores skole, er det godt at få lidt inspiration til, hvordan vi samarbejder og kommunikerer«, siger Brammingforstanderen.

Fotos Mikkel Hvid

»D

et var virkelig brugbart«, siger tillidsrepræsentant Frank Mejer fra Bramming Gymnastik- og Idræts­efterskole. Og også skolens forstander, Kirsten Tygesen, var begejstret for den temadag om samarbejde og dialog, som Efterskoleforeningen og Frie Skoles Lærerforening (FSL) samlede lærere og forstandere til i midten af april.

KOMMUNIKATION STYRKER SAMARBEJDET Temadagen blev indledt med en velkomsthilsen fra FSL og Efterskoleforeningen. Derefter fortalte retorikeren Jesper Troels Jensen om samarbejde og kommunikation, inden en repræsentant fra hver af de to foreninger gennemgik de vigtigste udfordringer i arbejdstidsaftalen. Frank Mejer var især begejstret for retorikerens oplæg: »Jeg har før hørt oplæg om retorik, men det her, det var en oplevelse. Jesper Troels Jensen var alt andet end kedelig, og så synes jeg, at han gav os nogle vigtige guldkorn«, siger tillidsrepræsentanten. Som sin forstander mener han, at samarbejdet på Bramming Gymnastikog Idrætsefterskole fungerer godt. Men det skal det også, mener han, for løn, arbejdsvilkår, samarbejde og skolen hænger sammen: »Uden gode løn- og arbejdsforhold, ingen gode lærere. Uden gode lærere, ingen god skole. Man kan ikke adskille tingene. Men det kræver et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelsen og lærerne at lave en god skole«, siger Frank Mejer.

I gruppearbejde på temadagen drøftede tillidsrepræsentanterne og lederne samarbejdet om arbejdstiden på deres skole.   Nederst diskuterer forstander Kirsten Tygesen fra Bramming Gymnastik- og Idrætsefterskole med tillidsrepræsentant Frank Mejer.


Annoncer

musikbygning • • • •

176 m² med 2 musiklokaler og 1 lydstudie lyse lokaler med store vinduer til gulv opfylder nyeste bygningsreglement ledig til leje eller køb pr. 1. september 2016

Kontakt os på salg@flexmodul.dk eller 9744 2333 for konkret købs- eller lejetilbud

www.flexmodul.dk SE VORES LØSNINGER I MODULBYGGERI

Børnenes kulturbog Børnenes Kulturbog er en uvurderlig hjælp til at videregive vor kulturskat til de små via hygge, sang og leg. Bogen er redigeret af Rolf Slot-Henriksen.

Indhold • • • • • • • •

Danske børnesange Rim og remser Gamle danske lege Børnenes tegneskole Molbohistorier Danske folkeeventyr Godnatsange Og meget mere...

Pris: 199,00 kr + forsendelse. Ved køb af klassesæt (min. 20 ekspl.) fås 40% rabat.

Udgivet af foreningen Dansk Kultur v/ Hans Christophersen Kong Georgs Vej 51, 1.th., 2000 Fr.berg E-mail: bogsalg@danskkultur.dk

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

31


FOLKEMØDET 2016 Af Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

FSL fik meget ud af folkemødet De frie skoler bliver udfordret i Udkantsdanmark – det viste folkemødet

DET ER GODT AT MØDES Uffe Rostrup mener, at det lykkedes FSL at sætte fokus på nogle af de spørgsmål, som er vigtige for foreningen i øjeblikket: flygtningeundervisning, forholdet til folkeskolen og tilsynet med de frie skoler. FSL’s politikere sad i panelet ved flere arrangementer, og foreningen stod selv for tre debat–møder – et om skolevisioner, et om arbejdsmiljø og et om forholdet mellem de frie skoler og folkeskolen. Især det sidste, hvor repræsentanter for de to grundskoleområder sad sammen og diskuterede skoler i Udkantsdanmark, gav noget, mener Uffe Rostrup: »Når vi på den måde mødes og snakker sammen, så sker der faktisk noget. Så flytter holdningerne sig. Vi har så mange myter om hinanden, og de er lette at fastholde, når man lever i hver sin boble. Men når vi sidder sammen, bliver det hele mere konstruktivt og nuanceret«, siger han.

32

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

POLITIKERNE SPARER PÅ SKOLE Ser man på de overordnede politiske tendenser, er der ifølge Uffe Rostrup en, som er vigtig for lærerne på de frie skoler: Rigtig mange politikere understregede, at de ikke har penge til skole og uddannelse. Men det er noget sludder, siger Uffe Rostrup: »Pengene er der. Det handler om, at politikerne ikke længere prioriterer uddannelsesområdet, selv om vi alle sammen ved, at det er en investering i fremtiden«.

KOMMUNEN KØRER FRIHJUL En anden politisk udfordring står i Uffe Rostrups erindring fra folkemødet. I en debat med en kommunalpolitiker spurgte han, hvorfor kommunen lukker de små folkeskoler og lader frie skoler overtage undervisningsopgaven i de små samfund. Og svarer var lige så ærligt som det var ærgerligt: fordi det er billigere for os. Men det er et problem for de frie skoler, mener Uffe Rostrup: »Vi skal være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen – ikke en prisbillig konkurrent«, siger han.

Uffe Rostrup og Monica Lendal Jørgensen deltog i flere debatter på folkemødet. I midten er det Tobias Trier, som underholder i Underviserteltet.

Fotos Mikkel Hvid

»D

et var et rigtig godt møde«, siger formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup, da MF Poul Anker stævner ud fra Bornholm og lægger folkemødet bag sig. Og folkemødet bekræftede formanden i, at FSL i dag er en stærkere politisk stemme: »Langt flere politikere og meningsdannere ved i dag, hvad FSL er, og de kender vores synspunkter«, siger han.


Konsulentens bord

Ajour/ annonce

Konsulentens

bord

Af Bettina Nielsen, konsulent i FSL

Ü

SYG I FERIEN – HVAD SÅ?  

Sommeren står for døren, og de fleste glæder sig til ferien. Men hvordan er reglerne, hvis du er syg, når ferien starter, eller hvis du er uheldig og bliver sygemeldt i ferien? FSL’s konsulenter møder ofte disse tre situationer: 1. L  angtidssygemeldt Du har ikke pligt til at afvikle ferie, hvis du er syg ved feriens begyndelse. Afvikler du ikke ferie, har du ret til erstatningsferie for alle feriedage. Ønsker du at afvikle din ferie, selv om du er syg, kan du lave en såkaldt ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes for at holde ferie. Når ferien slutter, er du sygemeldt igen. Dette skal aftales med både kommunen og skolen. 2. K  ortvarig sygdom, der opstår før feriens start Du kan altid vælge at holde ferie, selv om du er syg, men du har ikke pligt til det. Vil du ikke påbegynde din ferie p.g.a. sygdom, skal du meddele dette til skolen. Giv skolen besked, når du er rask igen, og oplys, at du nu afvikler restferien. Du har ret til erstatningsferie for de feriedage, hvor du har været sygemeldt. Placeringen af erstatningsferien skal aftales med skolen. 3. S  ygdom, der opstår i ferien  Bliver du syg efter feriens start, er du i nogle tilfælde berettiget til erstatningsferie. Du er berettiget til erstatningsferie for de feriedage, der ligger efter de første fem sygedage. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, får du ret til erstatningsferie hurtigere. For at få erstatningsferie skal du sygemelde dig til skolen, og du skal fremskaffe lægelig dokumentation for sygefraværet gældende fra 1. sygedag. Du skal selv betale for den lægelige dokumentation. Kontakt altid FSL’s konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom og ferie.

KREDS 2/

ð g ldin ilme For t : fo og in s ene d re s e Se k d i r mes hjem

15. august: Kredsbestyrelsesmøde 22. august: Første modul af TR-uddannelsen 2016/17 på N. Kochs Skole, kl. 13-17. Invitation sendes særskilt til tillidsrepræsentanter tilmeldt TRuddannelsen.

KREDS 3/ 25. august: TR1 kl. 13-17, Th. Langs skole. Se aktivitetskalenderen for hele skoleåret på kredsens hjemmeside, eller følg begivenhederne på Facebook på "FSL kreds 3 MEDLEMMER”

KREDS 4/ 23. august: TR1 for nyvalgte tillidsrepræsentanter. Kl. 13-17 på Haderslev Realskole.

KREDS 8/ 24. august: TR1 kl. 13-17. Netværksmøde for alle TR, AMR og suppleanter 24. august kl. 17-19.30. Invitation med sted og indhold kommer senere.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

33


DEBATINDLÆG Af: Ole Vistisen, lærer på Brøruphus Efterskole

Hvornår kan vi blive sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked?

34

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

Privatfoto

J

eg skrev engang i bladet ”Efterskolen” om synliggørelsen af vores arbejde. Vi skulle sammenlignes med det øvrige arbejdsmarked, mente jeg, og jeg beskrev, at jeg rigtig gerne ville arbejde på skolen 37 timer om ugen som på det øvrige på arbejdsmarkedet. På det efterfølgende repræsentantskabsmøde var det, som om at jeg havde få en smitsom sygdom. Ingen ville snakke med mig om dette. Nu prøver jeg en gang til: Jeg er efterskolemand af hele mit hjerte og har været det i 30 år, sovet på drengegangen, lavet natløb, trøstet elever med kærestesorg, snakket med glade og sure forældre og lavet mad til 150 forældre på ét trangiasæt. Til næste skoleår kommer der landsstævne, og vi glæder os alle til en uge med fest og farver. For vores skole er skoleåret lavet om til 43 uger, vi har normalt 42 elevuger. Jeg forstår godt tankegangen med dette regnestykke, forældrene kommer til at betale mindre for landsstævnet, og vi får tilskud til lærerne i en uge ekstra. Det betyder samtidig, at skoleåret på nogle skoler bliver forlænget en uge, og lærerne nu skal arbejde 43 uger med færre timer pr. uge, ligesom da vi begyndte at arbejde 41 uger og så 42 uger. Ledelsen siger: »I kommer jo ikke til at arbejde flere timer på et år«. Til næste år er der for os 43 elevuger, derudover har vi en uge inden skolestart og en uge efter afslutning. Det betyder 45 arbejdsuger. Jeg arbejder 5 dage om ugen, altså 215 arbejdsdage. Nu er jeg så heldig, at have mandag som fast aftenvagt fra 17.00 til 23.30, så jeg kan f.eks. gå til en række foredrag de andre dage. Med skiftende aftenvagter kan man ikke det. Derudover har jeg timer i 19 weekender i løbet af et år. Jeg har ikke 24 timers vagt alle disse weekender, men med bagvagt, forældreaftener, og andre møder, så bliver det alligevel til nogle timer og dage. Ud af 19 weekender er der 38 arbejdsdage, men jeg arbejder kun 23 dage. Regner jeg dem om til arbejdsuger, bliver det godt 4 ugers arbejde .Jeg er altså på arbejde omregnet i 49 uger om

året, men timerne er fordelt over alle disse uger, så jeg har ikke noget overarbejde! Dengang jeg læste, arbejdede jeg på et mejeri. Et rigtig godt job. På mejeriet havde vi femdages arbejdsuge fra mandag til fredag, men mejeriet havde også åbent lørdag. Skulle man på arbejde om lørdagen, var det fast overarbejde (100 %) fra første time. Det betød, at vi fik en rigtig god løn om lørdagen. Man kunne lave et tankeeksperiment og overføre efterskolearbejdet til mejeriet. Det ville betyde, at man havde 6 dages arbejdsuge og timerne fordelt over 6 dage, en meningsløs tankegang både nu og dengang. Hvornår bliver vores arbejde sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked? Jeg har været så dum at købe et sommerhus ved Hals. Det er ellers et rigtigt dejligt sommerhus, og jeg har det rigtigt godt med at komme væk fra dagligdagen. Det sker ikke så tit, som jeg gerne ville, vi kører ikke 350 km, hvis jeg ikke har fri hele weekenden. Så kender I nogle folkeskolelærere eller nogle fra det øvrige arbejdsmarked, der vil leje et sommerhus i 20 uger i løbet af året, så kan I bare sige til.


Stilling

Vibygårdsvej 50 - 4130 Viby Sjælland - 46 19 32 44

Engageret skoleleder til Viby Friskole Vores dygtige skoleleder gennem 8 år har desværre valgt at søge nye udfordringer i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Vi søger derfor en ny skoleleder til Viby Friskole. Viby Friskole er en velfungerende grundtvig-koldsk friskole grundlagt i 1953. Vi har vægt på høj faglighed og en stærk musisk/kreativ profil. Vi har en engageret og medlevende medarbejder- og forældregruppe. Skolen har til huse i rummelige og flotte lokaler og har dejlige udenomsarealer samt en ambition om at opføre en multihal. Derudover er vi udvalgt til projekt `Udvikling af Udeskole’. Vi værner om samvær og det forpligtende fællesskab, og søger en ny skoleleder til at skabe de rammer der gør, at skolen fortsat udvikler sig. Vi ønsker at opretholde fokus på det værdisæt, skolen er bygget op omkring - med tydelige rammer og retning i en dagligdag præget af frihed og ansvar. Læringsmæssigt udmøntes vores værdier gennem tværfaglighed, morgensang, lejrskoler, kreativitet, anerkendelse, pædagogisk udvikling, relationskompetencer og en spændende dagligdag. Vi lægger vægt på det fællesskabsdannende gennem værdier som ligeværd, demokrati, omsorg, tryghed og gensidig respekt. Værdierne skal afspejles i undervisning og fritid såvel hos børn som voksne. Fællesskabet indeholder en stærk tro på, at dannelse af hele mennesker også sker ved at opleve andre kulturer, hvorfor den internationale dimension er et vigtigt element i skolens profil. Det ses både i den daglige undervisning og i skolens lejrskoleaktiviteter, der starter i 3. klasse og omfatter udlandsrejser og udvekslingsophold fra 6. klasse. Viby Friskole er et-sporet og har ca. 200 elever fra 0. til 9. klasse samt SFO og klub. Vi oplever stor søgning til skolen og har allerede nu venteliste til 0. klasse i 2017. Er du den som kan samle alle disse områder i en åben og værdibaseret lederstil? Hvis du kan se dig selv i denne rolle og i dette fællesskab, så læs jobannoncen i sin helhed på vores hjemmeside, www.vibyfriskole.dk.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

35


Stilling/ Annonce

Vi søger viceforstander

– bliv en del af et helt nyt lederteam fra 1. august 2016

Vi søger pr. 1. august 2016 en viceforstander til at indgå i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med skolens nyansatte forstander. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor der ikke mindst lægges vægt på stærke kompetencer inden for web og markedsføring. Vi forventer, at vores nye viceforstander har kendskab til efterskolens klassiske værdier og har erfaring med inklusion. Desuden lægger vi vægt på en person med et skematisk overblik, evne til at koordinere og en struktureret tilgang til opgaverne. Der er lagt op til en ligelig fordeling mellem administrative og undervisningsmæssige opgaver, herunder deltagelse i vagtordning.

Læs om Han Herred Efterskole og se hele stillingsopslaget på www.hhe.dk Du er velkommen til at kontakte forstander Svend Åge Nielsen på telefon 22 88 17 34 eller bestyrelsesformand Jørgen Gabel på telefon 24 66 42 08 for nærmere oplysninger og aftale om et besøg. Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest mandag 25. juli 2016 kl. 12.00 til bestyrelsesformand Jørgen Gabel på gabel.nielsen@mail.dk Aggersundvej 237 • 9690 Fjerritslev • Tlf. 98 21 17 75

IDENTITETSDANNELSE • FÆLLESSKAB • FAGLIGT ENGAGEMENT • BEVÆGELSE • AUTENTISKE VOKSNE

Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser. Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: 1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. 2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder.

36

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse. Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7350 eller e-mail: piso@lb.dk.


Livets skole

Af Jesper Fjeldsted · jfc@frieskoler.dk

I Livets Skole får Frie Skoler hjælp fra fageksperter til at lære dig nogle af de ting, som du måske aldrig rigtig har fået styr på

Sådan laver du et godt bål

P

eter Tranevig er kommunikationschef i Det Danske Spejderkorps, og så er han spejder. Gennem 35 år har han derfor lavet bål af både nød og lyst. Åben ild er, ifølge Peter Tranevig, et omdrejningspunkt for al friluftsliv. »Man kan ikke erstatte et bål med moderne udstyr. Det er her, man får varmen, tørrer sit tøj og laver sin mad, men det er også her, man samler sig og hygger med hinanden«, siger han, og kommer med en opmuntring til de mindre erfarne. »Det er ikke super komplekst at lave et godt bål«.

FORBERED BÅLET Men et godt bål kræver forberedelse, og god forberedelse kræver tid. Gå derfor ikke i gang fem minutter før, du tænker at tænde op. Start hellere en lille times tid før, bålet skal anvendes til f.eks. madlavning. Når et bål har været i gang i 30-45 minutter, er det fint til de fleste formål. Et godt bål kræver masser af tønder (småt materiale til optænding). Jo mere tønder du får gang i, jo lettere bliver næste trin. • Led efter tørt materiale i naturen • Materiale, som indeholder harpiks, er især godt til at holde fat i ilden, så kig ekstra godt efter kviste fra nåletræer og birkebark • Et spejdertrick i regnvejr er at anvende det døde granris, der ofte sidder i bunden af stammen på grantræer. Det er altid tørt • Hvis du bruger tændbriketter, behøver du ikke så meget tønder. Led også efter brænde på henholdsvis en tommelfingers tykkelse til at få bålet i gang og tre fingres tykkelse til selve bålet. Fyr og gran er godt til optænding, men brænder hurtigt. Bøg, eg og birk har en bedre brændværdi. Placer tønder og de to brændetyper i tre bunker. Nu er du klar til at tænde op.

TÆND BÅLET

Pyramidebål • Placer dit tønder (og/eller tændbriketter) • Opbyg det tyndeste brænde i en pyramideform hen over tønderet. • Når der er godt med ild, kan du tilføje det tykkeste brænde i pyramideformen. • Hvis bålet er til madlavning, kræver det omstrukturering, hvor du lægger bålet ned, når der er masse af gløder. Pagodebål • Læg det tykkeste brænde i kryds oven på hinanden i flere lag. • Placer tønder og optændingsbrænde i midten at brændetårnet. • Tænd op fra bunden. Berberbål • Læg det tykkeste brænde på kryds i rækker af fem-seks stykker brænde tæt ved siden af hinanden. • Hvis noget af brændet er fugtigt, placeres det nederst. • Opbyg et lille bål oven på brændet. Her kan du bruge principperne fra pyramidebålet.

VEDLIGEHOLD BÅLET Et bål har brug for nok materiale til at holde sig i gang, men ikke så meget, at det går ud. Det handler om at opretholde varmen, og her kan du bruge mængden af røg som indikator. Meget røg betyder, at kernetemperaturen skal op, og jo længere du venter, desto sværere bliver det. • Tag eventuelt materiale af bålet • Tilfør ilt ved at puste forsigtigt ind i bålets midte, eller vift med f.eks. et grydelåg. • Når temperaturen er øget, kan du tilføre mere materiale. • Anvend de samme principper som ved optænding, og start med mindre stykker brænde.

Der findes forskellige båltyper, men alle har det til fælles, at det kræver godt med ilt at tænde dem op. Sørg derfor for, at bålet ikke er for pakket. Tænd op i vindsiden, så vinden blæser ilt og ild ind i resten af bålet.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

37


Videnskab Af Geske Maria Hvid · redaktionen@frieskoler.dk

PÆDAGOGISKE TÆNKERE

Al læring er politisk V

i kan ikke undervise uden at være politiske. For undervisning vil altid enten reproducere en undertrykkende struktur eller søge at gøre op med denne. Det er en grundantagelse hos den brasilianske pædagogiske tænker Paulo Freires (1921-1997). Freires' eget politiske mål er at skabe rammer for undervisning, som kan frigøre børn og unge mennesker. Undervisning, som gør det muligt for dem at tænke kritisk og gøre op med fattigdom og uretfærdighed. Freires retter en stærk kritik mod sin tids pædagogiske praksis, som han kalder sparekassepædagogik. Hans pointe er, at læreren bare fylder på med viden, som eleven passivt og ukritisk tager til sig. Det giver læreren en uhensigtsmæssig magt. For det er netop, når eleven påduttes lærerens tanker og meninger, at det bliver farligt. I det øjeblik er eleven ufri, ukritisk og ude af stand til at ændre sin egen situation eller – endnu mindre – en uretfærdig politisk struktur. Enhver lærer skal derfor undgå denne sparekasse-undervisning. Hele lærer-elev-forholdet skal tænkes anderledes. Det skal tænkes dynamisk. Dialektisk. Det vil sige, at både lærer og elev er underviser og modtager undervisning på samme tid. Læring opstår, ifølge Freires, når læreren sættes på skolebænken. Og når eleven på én gang modtager undervisning og underviser læreren. I den situation har eleven handlekraft, og i det øjeblik har læreren opgivet sin magtposition og vist eleven, at der kan skabes en ny struktur. Derfor er dialog et helt centralt begreb i Freires' tænkning. Freires fik fattigdom at føle på egen krop, da hans familie mistede sin formue under den økonomisk krise i 1929. Og hans pædagogiske hjerte banker for de fattige, de dårligt stillede, de svage og de undertrykte. Det er dem, hans pædagogiske projekt retter sig imod. Freires arbejdede med analfabeter og rettede en stor del af sin pædagogiske opmærksomhed på disse. Analfabetisme var en aktuel og relevant pædagogisk udfordring i Brasilien på hans tid, da en stor del af befolkningen hverken kunne læse eller skrive. I sit arbejde med analfabeterne udvikler

38

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016

“Den, som holder sig ude af konflikten mellem undertrykkeren og den undertrykte, har valgt undertrykkerens side. Ingen er neutral i dette spørgsmål”.  

Paulo Freires

Freires en læseplan og undervisningsteknik, hvor arbejderne skal lære ord som er særligt vigtige for dem. Ord, som afspejler deres liv, deres hverdag. Ord, de kan forstå. Ord, som vækker følelser i dem. Grundet Freires' politiske og kritiske syn på pædagogikken og hans stærke fokus på de undertrykte er hans tanker særligt udbredte blandt progressive pædagogiske tænkere i den tredje verden. De har dog samtidigt haft betydning for den vestlige pædagogiske tænkning.


Info

REDAKTION

Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 redaktionen@frieskoler.dk Ulrik Andersen (UAN) · Ansvarshavende redaktør uan@frieskoler.dk Mikkel Hvid (MHV) · Kommunikationschef/journalist mhv@frieskoler.dk Jesper Fjeldsted Christiansen (JFC) · Journalist jfc@frieskoler.dk Christina Ann Sydow · Art director csy@frieskoler.dk

ANNONCER

AC-AMS Media ApS, Allan Christensen 21725939 eller 61142530 · ac@ac-annoncer.dk

DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse UDGIVELSER Nr. 7 – 26. august 2016 / Nr. 8 – 23. september 2016 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · hra@fsl.dk PRODUKTION vahle+nikolaisen ISSN 1902-3111 OPLAG 10.292 stk. Oplag kontrolleret af FMK Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konference. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.

h o r n s t r u p k u r s u s c e n t e r. d k KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 7585 2111

Kompagnistræde 32 · 1018 København K email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk Aalborg · Aarhus / Risskov · Esbjerg · Odense · København

Lærernes a-kasse · tlf: 7010 0018

WWW.LPPENSION.DK Formand

Uffe Rostrup • T: 51556061

Sekretariatschef

Henrik Wisbech • T: 20915382

Næstformand

Sekretariatet

Monica Lendal Jørgensen • T: 27581384

T: 87469110

fsl@fsl.dk • www.fsl.dk

Fredag kl. 12.00 - 14.30

Kredsformænd

Mandag - torsdag kl. 9.30 - 15.30

Hovedbestyrelse

Kreds 1

Lars Holm • T: 60942395

Kreds 3

Rikke Josiasen • T: 26672111

Kreds 2 Kreds 4 Kreds 5 Kreds 6

Kreds 7 Kreds 8

Rikke Friis • T: 27208737

Hans Erik Hansen • T: 74532886 Ricky Bennetzen • T: 28925511

Hanne Lindbjerg Kristensen • T: 60765597 Minna Ranta Riis • T: 50904714 Annie Storm • T: 29910478

W W W. L Æ RE RL OG. DK

Attraktiv annoncepakke

Vælg en trioannonce og annoncér i alle medlemsmagasinerne Frie Skoler, Efterskolen og Friskolebladet med et samlet oplag på over 23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

39


På sporet af læreren Af Ulrik Andersen · uan@frieskoler.dk   Foto Martin Dam Kristensen

Al undervisning kan leges eller spilles

»H

vordan kan jeg gøre det her aktivt?«. Den sætning hører Pernille Rovsing igen og igen i sit hoved, når hun planlægger sin undervisning på Danmarks første rollespilsefterskole, Østerskov Efterskole, nær Hobro. Det er derfor hendes fysikundervisning har taget udgangspunkt i en mordgåde, hvor elever skulle opklare, om offeret havde ligget i en væske af syre eller base. Og det er derfor, et tema om første verdenskrig involverede skyttegrave, trægevær og ærteposer som granater. På Østerskov Efterskole kan snart sagt al undervisning laves om til tværfaglige rollespil, og det gennemsyrer enhver pædagogisk tanke. Derfor krævede det da også lidt tilvænning for Pernille Rovsing, da hun startede som lærer på skolen i sit første job ef-

ter seminariet i 2007. Da var skolen også ny, og for både skole og lærere har det været udfordrende at udvikle en pædagogisk form, som aldrig var brugt før på så ultimativ en måde. »Der er et par forløb, som ikke tåler at se dagens lys igen«, siger hun og griner ved tanken. Men nu har skolen for længst fundet sin form, og Pernille Rovsing har efterhånden svært ved at forestille sig at skulle undervise uden at gøre det til spil eller leg, og arbejdsformen på skolen passer hende også. Lærerne har på skift en uges undervisning, efterfulgt af en uge med tilsyn, forberedelse og udvikling af nye rollespil. »Jeg ville have svært ved at vænne mig til at have forberedelsen spredt ud til en halv time her og der. Det er jo ikke sikkert, det lige er der, at den geniale idé viser sig«.

Hvem beundrer du? »Marie Curie. Hun var den første kvinde, der vandt Nobelprisen, og hun var også den første, der vandt Nobelprisen to gange. Hun var så sej«.

Hvilket indkøb, du har gjort inden for det sidste halve år, har givet dig særlig glæde? »En fleecepose jeg har købt til min sovepose. Jeg er spejderleder og er ved at tage et mærke, hvor man skal sove i shelter én gang om måneden i et år. Fleeceposen har givet et par ekstra graders varme«.

Hvilket råd ville du give dit 20-årige selv? »På det tidspunkt var jeg skiinstruktør og boede i Oslo. Jeg ville råde mig selv til at tage en sæson mere«. Hvad er din største bedrift? »Jeg er glad for, at jeg har fået det her job. Og så har jeg løbet Berlin Marathon på rulleskøjter flere gange, men den ene gang gjorde jeg det på under to timer. Det er jeg ret stolt over«.

40

F R I E S KO L E R N R . 5 · 20 . M A J 2 016

Har du et motto? »Jeg ved ikke, om det er et motto, men jeg holder meget af et Einstein-citat, som hænger på mit skab her på skolen. Det lyder: “Everybody is a genius. But if you judge a fish by its ability to climb a tree, it will live its whole life believing that it is stupid”«.


Som led i en populær selskabsleg fik en ung Marcel Proust en dag i 1890 en række spørgsmål af sin veninde Antoinette, datter af den senere franske præsident Félix Faure. Proust svarede så oprigtigt på dem, at spørgsmålene senere blev opkaldt efter ham.


Vidste du... Foto Fotolia

FRIE SKOLERS GUIDE TIL SOMMEREN

D

et er ikke kun god undervisning, der kræver god forberedelse – det gør en god sommer også. Bladet hjælper dig på ferie med en række af redaktionens bedste sommertips.

HVIS DU ER OVEROPHEDET Der findes et væld af fancy og absurd tidskrævende måder at lave iskaffe på, men det behøver ikke være sværere end det her: Fyld en stempelkande med en passende mængde kaffe, hæld koldt vand i stempelkanden og lad den stå i køleskabet natten over. Vågn op, gnid søvn ud af øjnene, tryk stemplet ned, og fyld fløde/sirup/sukker/karamel i efter behov.

HVIS DU ER MYGGEPLAGET Skal du på vandre- eller kanotur i Norden, kan myg gøre dig prikken. Er du et af myggens yndlingsofre, kan denne hjemmebryggede antimyggemikstur hjælpe dig: I en sprayflaske skal du mikse vaniljeekstrakt, lavendelolie, citronsaft og vand. Sprøjt dig jævnligt med blandingen, og se myggenes interesse dale.

HVIS DU ER SPORTSRAMT Har du en ægtefælle, hvis ide om en god sommer er at se EM, Wimbledon, Tour de France og OL, så er der kun et råd: Bær over, nyd tiden alene, og fryd dig med et svagt men selvtilfredst udtryk af overbærenhed over ikke at spilde din dyrbare tid og hjernekraft med den slags hulemandsunderholdning.

HVIS DU VIL HAVE EN DRINK Køb en flaske god vodka. Hæld den i en lufttæt beholder og bland vodkaen med 3-400 gram havregryn og omtrent 250 ml. honning. Lad det stå i køleskab 5-7 dage. Tag det ud. Filtrer flere gange. Hæld op og drik (i begrænsede mængder).

QUIZ Ordet rubber blev oprindeligt brugt på engelsk om alle genstande, man gned med. Gummi viste sig at gnide så godt, at det helt overtog ordet. I dag er al viskelæder ikke længere lavet af gummi, men hvad ved du om denne uundværlige bestanddel i ethvert penalhus? Viskelæder er smart, men hvorfor virker det? A) F  ordi man med bevægelse og tryk sliber grafitten fra blyantstregen af papiret B) F  ordi der opstår små varmeforandringer, som ophæver papirets evne til at binde grafitten C) F  ordi molekylerne i et viskelæders materiale er mere klæbrige end molekylerne i papir Før man i 1770 opdagede gummis viskeegenskaber, brugte man ofte en madvare til at viske ud med. Hvilken? A) Fermenteret kefir B) Fugtede brødkrummer C) Tørret kartoffel

HVIS DU VIL PÅ STORBYFERIE Selv i juli kan det faktisk lade sig gøre at få billige flybilletter til Europas storbyer, ligesom du selvfølgelig kan tage bilen. Og hvis du venter til sidste øjeblik, er der store penge at spare. For der er altid ledige hoteller i storbyerne, og venter du med at bestille hotelværelse til aftenen før eller samme morgen, så kan du få et værelse på et 4- eller 5-stjernet til langt under normalprisen. Brug sider som fx trivago til at finde de bedste luksusovernatninger.

I 1839 fik gummi sit gennembrud som viskemateriale efter opfindelsen af vulkaniseringsprocessen. Hvem stod bag? A) Charles Goodyear B) Giovanni Battista Pirelli C) André Jules Michelin

Svar: C, B, A.

42

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2 016


Foreningen mener

Af Uffe Rostrup, formand for FSL

Et forår i princippernes vold D

e frie skolers skærpede tilsyn skal strammes. Der er næppe mange, som kan være uenige i, at vi skal bekæmpe radikalisering. Terrorangreb som i Orlando, i Paris eller i Krudttønden eller på Carolineskolen i København skal bekæmpes. Men spørgsmålet er hvordan? Skærpelsen af tilsynet med de frie skoler er i øjeblikket i proces, og det forventes, at der allerede inden sommerferien vil komme et lovudkast, som skal implementere politikernes tanker om et stærkere tilsyn med især de muslimske friskoler. Man vil ansætte flere i ministeriet til tilsynsopgaven – og det vil være en fordel, hvis de kan tale arabisk. Man vil holde særligt øje med skoler i ghettoområder eller skoler, hvor bestyrelserne ikke taler dansk. Hele setuppet sigter mod at skærpe tilsynet med de frie muslimske skoler. De frie skoler er per definition værdibaserede. Og hvis de skal vedblive med at være det, så skal man i lovgivning og tilsyn hylde friheden og ikke udstille

bestemte grupper af samfundsborgere, fordi de ønsker en skole med et bestemt værdigrundlag. Selvfølgeligt skal vi have et ordentligt tilsyn på det frie skoleområde, men det skal være et tilsyn, som italesætter skolernes eventuelle overskridelser af loven i handling – og ikke sindelagskontrol og kontrol med skolernes holdninger. Med til historien hører, at der ikke har været skærpet tilsyn med en eneste skole i de seneste to år. Man kan så undre sig over, hvorfor det er nødvendigt at stramme tilsynet? Skulle man ikke starte med at bruge den tilsynsmodel, der er? Når tilsynet skærpes, gives der mulighed for, at elever kan interviewes uden tilstedeværelse af forældre, lærer eller skoleleder. Udgangspunktet vil nok være en slags gruppesamtaler, og interviewet kræver en tilladelse (men altså ikke deltagelse) fra en forælder. Dog lægges der op til, at det vil indgå i den samlede vurdering af skolen, hvis ingen ønsker at tale med tilsynet. Frie Skolers Lærerforening er dybt bekymrede over denne nye mulighed. Hvis en skole er under skærpet tilsyn, så skal man kunne observere alle forhold på skolen, og man skal selvfølgelig have indsigt i alle hjørner af skolens virke.

Men at gøre børn til gidsler i uoverskuelige voksenkonflikter er ikke acceptabelt. Alle børn har ret til at ytre sig i forhold til deres egne forhold, står der i Børnekonventionens § 12 – men har de også pligt? Vi har været i kontakt med Kriminalpolitiet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste. Ingen af disse instanser kan bekræfte, at der er en sammenhæng mellem, hvor børn går i skole og så radikalisering. Så hvorfor indføre særlige forordninger, som udelukkende er sat i værk for at ramme en bestemt slags frie skoler? Det er udemokratisk og bekymrende i forhold til et ellers berømmet dansk åbent og diskuterende demokrati. Kampen for at forsvare de frie skolers frihedsrettigheder og ret til forskellighed vil fortsætte. Men lige nu og her er det ved at være tid til sommerferie. Vi håber I får en fremragende en af slagsen.

F R I E S KO L E R N R . 6 · 24. J U N I 2016 

43


Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Hvor kan du få et nyt historiesystem for 2500 kr.? 30 elevbøger plus Lærerens håndbog. Pris er eksklusiv moms og forsendelse.

www.meloni.dk

Profile for Frie Skolers Lærerforening

Frie Skoler 6, 2016  

Frie Skoler nummer 6, udgivet den 24.juni 2016

Frie Skoler 6, 2016  

Frie Skoler nummer 6, udgivet den 24.juni 2016