Page 1

Christian Lund

Videnskabsteori og faglige metoder

Frydenlund


Videnskabsteori og faglige metoder © Frydenlund og forfatteren, 2011 1. udgave, 2. oplag, 2013 ISBN 978-87-7887-967-7 Grafisk tilrettelæggelse: Claus Nielsen og PHi Business Solutions Grafisk produktion: GraphicCems, Spanien

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C Tlf. 3393 2212. Fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

4

Videnskabsteori og -metode


Indhold Forord.............................................................................8 Kapitel 1: Hvad er videnskabsteori?.............................. 9 Kapitel 2: Hvad er viden og videnskab?....................... 13 Metoder........................................................................ 15 Empiri og metode........................................................ 16 Pålidelighed og gyldighed........................................... 18 Videnskab og sandhed................................................ 19 Kapitel 3: Almene metoder og begrundelsesformer... 21 Deduktion: Begrundelse ved hjælp af fornuft........... 22 Induktion: Begrundelse ved hjælp af erfaring.......... 24 Abduktion: En metode til frembringelse af hypoteser..................................................................... 28 Den hypotetisk-deduktive metode: Begrundelse ved hjælp af falsifikation (afkræftelse)....................... 32 Kapitel 4: Forklaringstyper.......................................... 40 Årsagsforklaring........................................................... 41 Funktionsforklaring.................................................... 46 Formålsforklaring (motivforklaring).......................... 47 Forklaringer og forklaringskraft................................. 51 Forklaring og teori....................................................... 52 Kapitel 5: Teorier og Kuhns paradigmeteori............... 54 Teorier som modeller over virkeligheden................. 57 Realistisk og anti-realistisk teoriopfattelse . ............. 59 Kuhns paradigmebegreb............................................. 61 Paradigmeteorien og de humanistiske fag................ 64 Kapitel 6: Videnskabens tre hovedretninger............... 68 Kapitel 7: Naturvidenskab........................................... 72 Den systematiske observation og det kontrollerede eksperiment......................................... 72 Indhold

5


Nomotetisk eller ideografisk videnskab?................... 73 Naturvidenskab og objektivitet.................................. 74 Naturvidenskab og fortolkninger............................... 74 Observationers teoriafhængighed............................. 76 Positismen og den deduktive-nomologiske forklaring...................................................................... 77 Naturvidenskab og forklaringer................................. 79 Forklaring og korrelation............................................ 80 Modelbrug som naturvidenskabelig metode............ 81 Naturvidenskaben og den hypotetisk-deduktive metode......................................................................... 84 Ad hoc-hypoteser........................................................ 85 Kapitel 8: Humaniora................................................... 87 Intentionalitet som humanioras genstandsfelt........ 87 Er humanvidenskab en nomotetisk eller idiografisk videnskab?................................................. 90 Humanvidenskabens årsagsforklaringer.................. 92 Historievidenskabens metode – kildekritikken........ 93 Hermeneutikkens begreb om forforståelse............... 96 Hermeneutik................................................................ 98 Den hermeneutiske cirkel.......................................... 99 Litteraturfortolkning................................................. 105 Argumentationsanalyse............................................ 108 Nye teorier og postmoderne analyseformer i det 20. århundrede – strukturalisme, post­ strukturalisme, diskursteori og dekonstruktion..... 111 Diskursanalyse........................................................... 113 Socialkonstruktivisme............................................... 115 Begrebshistorisk metode.......................................... 115 Kapitel 9: Samfundsvidenskab.................................. 119 Aktør- og strukturniveau........................................... 119 Den rationelle aktør.................................................. 123 Metodisk individualisme og metodisk kollektivisme.............................................................. 124 Samfundsvidenskab og forforståelse....................... 126 Samfundsvidenskabelige forklaringer..................... 126 6

Videnskabsteori og faglige metoder


Deduktiv og induktiv vidensproduktion i samfundsvidenskaberne.......................................... 128 Kvantitative og kvalitative metoder......................... 128 Kriterier for bedømmelse af kvantitativ og kvalitativ forskning.................................................... 135 TrovÌrdighed (credibility)........................................ 137 Overførbarhed (transferability)................................ 137 Konsistens (dependability)....................................... 138 Transparens (confirmability).................................... 138 Modelbrug i samfundsvidenskaben........................ 139 Litteratur.................................................................... 141 Stikord........................................................................ 142

Indhold

7


Kapitel 2

Hvad er viden og videnskab? Hvad skal man forstå ved videnskabelig viden? Hvordan skabes den? Og med hvilke midler? Al slags viden og kundskab, også en »heksedoktors«, bygger på, at vi har formodninger om noget. Men den videnskabelige viden bygger på en formodning, der kan begrundes pålideligt. Formålet med dette kapitel er dels at forstå, hvad der ligger i udtrykket »pålidelighed«, dels at vise, at meningen med de videnskabelige metoder er, at de skal sikre, at de videnskabelige begrundelser bliver pålidelige. Desuden introduceres vigtige grundbegreber som empiri og teori. Her rejses spørgsmålet: Hvordan er forholdet mellem empirien (videnskabens erfaringsmateriale) og videnskabens teorier? Hvad er sammenhængen mellem empiri og teori?

D

et lidt højtidelige ord »videnskab« kunne man afdramatisere ved at påstå, at videnskabelige problemstillinger faktisk er til stede overalt i hverdags- og arbejdslivet: Forældre må, for at opdrage deres børn, vide noget om psykologi, enhver pædagog, der har med misbrugere at gøre, må vide noget om årsagerne til stofmisbrug, ligesom vi som demokratiske borgere tvinges til at tage stilling til svære finanspolitiske spørgsmål om skattens betydning for arbejdsløshed og konkurrencedygtighed. Fælles for alle former for videnskab er nemlig, at den skaber viden. Men hvorfor er det mere fornuftigt at lytte til den viden, videnskaben skaber, end den, en

Hvad er viden og videnskab?

13


spåkone kommer med? Hvad skal vi forstå ved videnskabelig viden? Lad os begynde med et eksempel. En lærer har en formodning om, at en elev har snydt i dansk stil. Læreren ved det altså ikke, men har på grund af sin erfaring med elevens tidligere afleveringer en formodning (mening) om, at stilen ikke er skrevet af eleven selv, men er hentet fra en opgavebase på nettet. Lad os antage, at det faktisk er tilfældet, at eleven har snydt. Spørgsmålet er nu, hvordan lærerens formodning, dvs. hans tro på, at eleven har snydt, kan omdannes til sikker viden. Lærerens udsagn om, at eleven har snydt, skal altså være sandt, og desuden skal han have en god grund til at mene noget sådant – en begrundelse. Sammenfattende kan vi altså sige, at der findes tre kriterier for viden, nemlig mening1 (dvs. en formodning), sandhed og begrundelse, hvilket stort set har været alment accepteret helt tilbage til Platon (Theaitetos, 201 D). Jeg kan formode, at Danmark er hovedstaden i Sverige, men ikke vide det, for det er ikke sandt. Og det ville virke absurd, hvis nogen sagde »jeg ved, det er sandt, men jeg tror ikke på det«. Hvis jeg ved noget, må jeg også tro, at det er sandt. Man er altså først i besiddelse af viden i det øjeblik, man har en velbegrundet, sand mening om et eller andet (Føllesdahl, s.19). Mening: Læreren formoder, dvs. tror, at eleven har snydt 1 I forbindelse med viden og videnskab er det vigtigt at skelne mellem holdning og mening. Mens holdninger har med værdier at gøre – og med, hvordan vi ud fra vore værdier ønsker, at verden skal se ud – drejer mening sig i stedet om, hvordan noget faktisk forholder sig. Jeg kan f.eks. mene, at det forholder sig sådan, at »Peter slår sin lillesøster Mette«. Her har vi med en mening at gøre, der kan være enten sand eller falsk, hvorimod det normative udsagn »Peter bør ikke slå sin lillesøster« handler om mine egne subjektive værdier og derfor hverken er sandt eller falsk. Meningsudsagn kan – med et videnskabeligt udtryk – verificeres (gøres sande) eller falsificeres (gøres falske). Det kan holdningsudsagn ikke: »Dette maleri er smukt« (æstetisk holdningsudsagn), »regeringen fører en uansvarlig politik« (politisk holdningsudsagn) og »man bør ikke lyve« (moralsk holdningsudsagn).

14

Videnskabsteori og faglige metoder


Sandhed: Eleven har snydt Begrundelse: Læreren har god grund til at mene/formode, at eleven har snydt Eksemplet illustrerer på sin vis meget godt, hvad videnskab drejer sig om. På den ene side stræber videnskaben efter sikker viden, men på den anden side bygger denne viden ofte på antagelser og formodninger. En vigtig bestræbelse for videnskaben bliver derfor at kunne begrunde det, man mener eller formoder er sandt. Viden er altså ikke blot det, vi formoder er sandt. Den skal også kunne begrundes. Jeg kan ikke sige, at jeg ved, der findes liv på Mars – også selv om denne påstand faktisk skulle vise sig at være sand – hvis jeg ikke kan begrunde den ved at henvise til videnskabelige beviser. Påstanden er blot en antagelse, indtil den er begrundet. Det er altså vigtigt at fundere over, hvordan en undersøgelse begrunder sine påstande, hvis man vil vurdere dens videnskabelige værdi. På samme måde må man, hvis man selv kaster sig ud i et projekt eller en undersøgelse, der skal ligne videnskab, nøje overveje sine begrundelser. Meningen med at følge bestemte videnskabelige metoder er, at de netop skal sikre, at undersøgelsen begrundes sikkert, og dermed at den er pålidelig.

Metoder Ofte er menneskers almindelige meninger, herunder etiske eller religiøse formodninger, ikke særligt velbegrundede. Men kravene til den formodning, der kaldes videnskabelig, er, at den for det første skal kunne begrundes, og for det andet at denne begrundelse skal være pålidelig. Det er her, de videnskabelige metoder spiller en vigtig rolle. De skal sikre, at de videnskabelige begrundelser er pålidelige. De videnskabelige metoder fastlægger således reglerne for den praktiske adfærd og tænkning hos forskeren i studerekammeret eller i laboratoriet og bruges bl.a. for at opnå sikkerhed for at indsamlingen og behandlingen af undersøgelsens data (empiri) bliver pålidelig, Hvad er viden og videnskab?

15


gyldig og repræsentativ. Brugen af metoder skal sikre, at undersøgelserne bliver ensartede og gentagelige. Metoderne tjener derfor det formål at gøre forskeren uafhængig af svært kontrollerbare subjektive størrelser som inspiration og intuition. En metode er en pålidelig slutningsform eller praksis, der ud fra en bestemt mængde data/empiri leder os frem til en antagelse om et forhold i virkeligheden, dvs. en videnskabelig formodning, en hypotese eller en teori. Kort sagt, er metoderne de redskaber, som fagene bruger til at frembringe og bearbejde deres data på, og som skal sikre, at undersøgelserne ikke er præget af tilfældigheder.

Empiri og teori Empiri og teoridannelse er helt centrale i al videnskab. Ordet empiri stammer fra græsk og betyder erfaring, og det er de erfaringer, videnskaben opnår i forbindelse med observationer og eksperimenter, man kalder empiri. Empirien er altså betegnelsen for det erfaringsmateriale, f.eks. observationer eller målinger, som man danner teorier eller hypoteser (foreløbige antagelser) om virkeligheden ud fra. Forenklet sagt er det empirien, der i en videnskabelig teori sammenfattes til en sammenhængende helhed. Videnskabelige teorier opstår altså på baggrund af metodisk, og dermed systematisk, bearbejdelse af videnskabelige data (empiri). Empiri (fx taldata

hypotese/teori (metoder & slutningsformer)

Forholdet mellem empiri og teori er dog ikke helt så enkelt. Mens empiri er udtryk for målinger og observationer, der beskriver virkeligheden, er teoriens rolle at forklare, hvordan et område af virkeligheden er indrettet eller fungerer. Derfor munder systematiske observationer (empiri) ikke automatisk ud i en teori. Én ting er at beskrive noget, noget andet er at forklare det. At beskrive, hvordan solen står op hver morgen, indebærer 16

Videnskabsteori og faglige metoder


ikke en forklaring på, hvorfor den står op hver morgen, heller ikke selv om jeg har observeret det på systematisk vis, dvs. iagttaget det omhyggeligt alle morgener i hele mit liv. Empiri

Teori

Erfaringsmateriale, der beskriver naturen eller virkeligheden på en systematisk måde, f.eks. observationer, målinger, tal, data.

En række sammenhængende antagelser, der forklarer, hvordan et forhold i naturen eller virkeligheden er indrettet og fungerer.

Videnskaben vil ikke nøjes med at beskrive det, vi erfarer med sanserne. Den vil også forklare det, der beskrives, og prøver derfor at opstille teorier, der forklarer sammenhængen i og grundlaget for det, som sanses. Et godt og klassisk eksempel er Isaac Newtons (1642-1727) teori om tyngdeloven, der forklarer, hvorfor f.eks. et æble falder til jorden, når man slipper det, i stedet for at blive hængende i luften. Tyngdeloven er netop en teoretisk konstruktion, der ikke kan ses eller sanses. Den er ikke empirisk. Vi kan ikke sanse tyngdekraften direkte, vi ser kun dens virkninger. Videnskaben kan altså i sine forklaringer gøre brug af størrelser, der ikke er direkte tilgængelige for sanserne, såsom tyngdekraften. Dette viser, at videnskabens teorier ikke blot opstår på baggrund af systematiske observationer. En god teori er først og fremmest én, der kommer med et godt bud på, hvordan mange empiriske observationer skal forklares. Derfor går virkelig gode teorier, der kan øge vores forståelse for et område, gerne »ud over« det empiriske grundlag, da de består af en række sammenhængende antagelser, der omfatter mere, end hvad vi har observeret direkte. At solen står op hver morgen forklares netop med en omfattende teori om solsystemets opbygning, der også er i stand til at forklare en lang række andre empiriske astronomiske observationer. Ligesådan gjorde Newtons teori om tyngdekraften det også muligt at forklare tidevandet. Hvad er viden og videnskab?

17


Den såkaldte faldlov beskriver den fysiske lovmæssighed, at legemer falder til jorden. Faldloven er opstillet på baggrund af systematiske observationer: Vi har med vores sanser gjort et meget stort antal observationer af, at legemer falder til jorden. Selve faldloven repræsenterer altså en empirisk lovmæssighed. Men den forklarer ikke, hvorfor legemer falder, som de falder. Det er først med teorien om tyngdekraften, vi får en forklaring på, hvorfor legemer falder til jorden.

Pålidelighed og gyldighed Et fundamentalt krav til videnskabelige resultater og teorier er objektivitet: De indsamlede data skal være uafhængige af den person, der indsamler dem. I særlig grad inden for naturvidenskaben anvender man udtrykket reproducerbarhed, der betegner kravet om, at en undersøgelse skal kunne gentages af enhver anden forsker med samme resultat. Dermed kan man sikre, at undersøgelsen er uafhængig af subjektive tendenser. I forbindelse med kvantitative undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bygger på data som tal eller statistikker, tales om henholdsvis pålidelighed (reliabilitet) og gyldighed (validitet) som to betingelser for videnskabelighed. Pålidelighed har netop med reproducerbarhed at gøre og indebærer, at en måling er foretaget på en korrekt måde. Der er altså tale om pålidelighed, når der er overensstemmelse mellem resultaterne ved forskellige målinger af samme fænomen. Pålidelighed eller reliabilitet opnås derfor ved påpasselig omgang med undersøgelsens data/empiri. Gyldighed taler man om, når det videnskabelige resultat rent faktisk er et resultat af det, man ville undersøge, og intet andet. Hvis en forsker ønsker at undersøge, hvor stor en del af danskernes forbrug, der går til indkøb af pærer, må han helt grundlæggende gøre det klart, om det er gløde-, heste- eller spisepærer, han ønsker at måle på. Der kan altså tales om gyldighed eller validitet når man måler det fænomen, som man ønsker at måle – hverken mere eller mindre. En undersøgelse er værdiløs, uanset hvor præcise målingerne er, hvis man måler på noget andet, end man tror. Det er således ikke nok at måle rigtigt (pålidelighed), man skal også måle det rigtige (validitet). 18

Videnskabsteori og faglige metoder

Videnskabsteori og faglige metoder side 3 7 og 13 18  

Uddrag fra Videnskabsteori og faglige metoder

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you