Den uundværlige autismemanual uddrag

Kathy Hoopmann

Den uundværlige

autisme manual – hvad enhver lærer har brug for at vide

Forord af Tony Attwood og Maja Toudal Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen

FRYDENLUND

Den uundværlige autismemanual – hvad enhver lærer har brug for at vide

1. udgave, 1. oplag, 2016 © Forfatteren og Frydenlund ISBN 978-87-7118-731-1 Forlagsredaktion: Sigrid Kraglund Adamsson Korrektur: Mette Fuglsang Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Maija Hejgaard Illustrationer: Maria Engstrøm Grafisk produktion: Pozkal, Polen Oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen Originaltitel: The Essential Manual for Asperger Syndrome (ASD) in the Classroom.

What Every Teacher Needs to Know © Kathy Hoopman 2015. Foreword © Tony Attwood 2015. Original illustrations © Rebecca Houkamau. First published in the UK in 2015 by Jessica Kingsley Publishers Ltd, 73 Collier Street, London, N1 9BE, UK. www.jkp.com. All Rights Reserved. Printed in Poland.

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

FRYDENLUND Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice

Indhold Forord 15 Emneoversigt 18 Forberedelse til at have en elev med Aspergers syndrom 20 Hvordan denne bog bruges 20 Hvad er Aspergers syndrom og autisme­ spektrumforstyrrelser (ASF)?

21 Hvem er din elev med Aspergers syndrom?

23 Er du den rette lærer?

24 Tænk positivt 25 Forberedelse af dig selv og klassen 26 Før skoleåret begynder 27 Gode råd til forældre, der skal forberede barnet 28 Forældre har også behov 29 Gode manerer 31 Hygiejne 33 Oplys resten af klassen 34 Hjælp din elev med at organisere og strukturere – de eksekutive funktioner 37 Beskrivelse 37 HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET 40 I skolen 41 Aktivitet i klassen 45 Samarbejde med hjemmet 46

9

Håndtering af forandringer Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet At forstå andres perspektiv – Theory of Mind Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet Kropssprog Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Konkret tænkende og talende Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Venskaber og sociale regler Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Tilsyneladende mangel på følelser Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

10

48 48 51 52 59 60 62 62 65 66 69 71 73 73 74 75 79 80 81 81 85 86 89 90 92 92 96 97 101 103 104 104 106

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Nedsmeltninger Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet Særinteresser Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet Mobning Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet Udflugter, hytteture og lejrskoler Inden turen Når I ankommer Efter turen Lektier Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Samarbejde med hjemmet Regler i klassen – konsekvenser eller ej Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

107 110 111 112 112 114 114 121 121 123 123 125 125 129 129 131 131 133 134 140 141 143 143 144 147 148 148 149 149 151 155 155 155

11

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet

156 159 160

SANSEMÆSSIGE UDFORDRINGER Oversigt Hørelse Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Syn Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Lugt Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Smag Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Følelse Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

12

163 166 166 169 169 174 175 177 177 182 182 187 188 189 189 191 192 194 195 197 197 200 201 204 205 210 210 214

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Balance – vestibulærsansen Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Kropsbevidsthed – proprioception Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Smerte Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktiviteter i klassen Samarbejde med hjemmet Synæstesi Beskrivelse HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET

I skolen Aktivitet i klassen Samarbejde med hjemmet Forslag til videre læsning

215 219 219 221 221 224 225 228 229 230 230 234 235 243 243 245 245 246 247 249 250 251 251 252 253 253 254 255

13

Håndtering af forandringer Beskrivelse Mennesker med Aspergers syndrom har ofte svært ved forandringer.

Der er to hovedårsager til dette: 1. De finder stor tilfredshed og tryghed i, at tingene altid gøres på samme måde, og bryder sig ikke om forandringer. Det er vigtigt at forstå, hvor forvirrende livet kan være, når man skal håndtere alle de overvældende input af lyde, lugte, smage, samvær og forventninger. At kunne holde sig til en fast rutine og vide, hvad det næste er, der skal ske, giver dagen struktur, forudsigelighed samt formål og hjælper med at dæmpe angsten, der dagligt truer med at overbelaste mennesker med Aspergers syndrom.

2. De kan være låst fast i en regel eller en tankegang og kan have svært ved at bryde den. Nogle regler er indlysende, såsom at man kun må gå over vejen i fodgængerfeltet. Barnet kan så synes, det er helt umuligt at gå over en vej, hvor der ikke er noget fodgængerfelt. Andre regler og tankegange kan dukke op fra overhørte samtaler eller misforståelser af ord. Et barn, der har hørt, at en drengs stemme er knækket, altså er i overgang, kan leve i frygt for, at hans egen stemme vil ‘knække’, og forsøger derfor måske at undgå denne forandring i hans egen stemme.

48



Barnet

… foretrækker, når tingene er tydelige, regelmæssige og uændrede. … kan have svært ved at gå fra én aktivitet til en anden, især hvis hun ikke har fået afsluttet den første aktivitet. … har brug for varsling, når en aktivitet er ved at slutte, for eksempel: »Om fem minutter bliver du nødt til at pakke dine bøger væk«. … kan koncentrere sig intenst i meget lang tid om en aktivitet, hun nyder at lave. … forsøger måske at undgå nye ting af frygt for ikke at kunne gøre dem godt nok. … kan være modvillig over for at prøve noget, hun tidligere har opfattet som forbudt eller farligt, for eksempel gå ind i et forbudt område, selvom hun har fået lov, og læreren går med. … hænger sig meget i regler og fungerer ofte som klassens politimand. … kan have stor præference for visse fødevarer (selektivt spisende), tøj (kan lide at have det samme på dag efter dag), legetøj (leger med de samme ting igen og igen) og så videre. … kan insistere på, at rutiner bliver overholdt ned til den mindste detalje, og bliver ked af det, hvis rutinen bliver brudt. … har svært ved uklare situationer og har behov for tydelighed – bliver for eksempel utryg, hvis familien ‘måske’ skal til stranden i morgen.

Håndtering af forandringer

49

… kan have behov for rituelle rutiner dagligt, hvor den anden person er nødt til at svare på samme måde hver gang, for eksempel sige: »Godnat, jeg elsker dig« tre gange inden sengetid, og ikke kunne sove, før det er sket. … kan have tvangsmæssig adfærd, hvor en rutine skal følges, før hun kan gøre det næste, hun skal, for eksempel, tænde og slukke lyset tre gange, før hun kan sove, eller hoppe på hver anden flise, inden hun kan gå ind. … holder af hverdagsaktiviteter, for eksempel at stille ting på række eller spidse blyanter, og kan lave denne aktivitet i meget lang tid uden at kede sig. … nyder at se den samme film eller udsendelse igen og igen. … kan have en fantastisk hukommelse for noget, andre mennesker hurtigt glemmer, for eksempel huske, hvor alle sad til en fest sidste år. … kan huske meget fra sin egen barndom, endda fra en meget ung alder. … kan have fotografisk hukommelse. … har svært ved at overføre det, hun har lært, til en ny situation. … kan ikke lide at gøre noget, hvis der er mulighed for at fejle. … kan blive ved med at sidde fast i en fejlagtig tankegang i stedet for at ændre den.

50

Den uundværlige autismemanual

Se også …

• F orberedelse til at have en elev med Aspergers syndrom, s. 20 • Forberedelse af dig selv og klassen, s. 26 • Før skoleåret begynder, s. 27 • Gode råd til forældre, der skal forberede barnet, s. 28 • Udflugter, hytteture og lejrskoler, s. 143

HVORDAN DIN ELEV MÅSKE FORKLARER DET Når jeg laver noget, jeg kan lide, fylder det hele hovedet, og

jeg lægger alle mine kræfter og al min energi i det. Jeg er i en helt anden verden, og det gør mig glad. Jeg føler mig rolig og spændt på samme tid. Hvis jeg bliver hevet ud af min ‘verden’, eller min computer bliver slukket, eller hvis nogen pludselig sætter deres ansigt tæt på mit og råber, at jeg skal stoppe med det, jeg er i gang med, så bliver jeg forvirret og bange. Jeg har brug for tid til at komme ud af min ‘boble’, ellers kan jeg ikke klare det. Jeg har bare brug for tid og ingen råben.

Bare nogen siger noget om noget nyt, går jeg i panik. Jeg bli-

ver følelsesløs og desperat. Selv efter noget nyt er sket eller overstået, forsvinder de følelser ikke og kan endda blive der i uger eller måneder. Jeg ville ønske, jeg ikke havde det sådan, men det har jeg.

Starten på et nyt skoleår er altid det samme. Jeg får nyt skema,

nye lærere, nyt klasselokale og nogle gange nye klassekammerater. Selv hvis jeg bliver i det gamle klasselokale, kan jeg fare vild – også selvom jeg har gået på skolen i årevis. Og det er ikke engang en stor skole. Jeg kommer altid for sent til

Håndtering af forandringer

51

timerne, fordi jeg går hen til det forkerte klasselokale eller glemmer de ting, jeg skal have med. Så de første par uger efter skolestart er jeg forvirret og fortabt. Jeg bruger en masse tid på toilettet, hvor jeg kan gå i panik i fred.

Jeg vil gerne have, min mor kører mig i skole med 50 km/t.,

da det er fartgrænsen. Jeg hader, når hun kører hurtigere, fordi hun så bryder loven. Men jeg hader også, når hun kører langsommere, fordi færdselstavlen siger 50 km/t., så derfor skal hun køre den hastighed. Hvis andre biler er i vejen og gør, at vi skal køre langsommere, føler jeg, det er forkert. Jeg synes, 50 km/t. skal være 50 km/t. – sådan er det.

I skolen Hvis man har en elev, der ikke kan håndtere ændringer, er det vigtigt, at man ikke forsøger at lave et miljø uden forandringer, men derimod lærer barnet nogle strategier, der kan bruges, når tingene ændrer sig. Første skridt er at få skabt en regelmæssig struktur og rutine samt et trygt miljø og herefter stille og roligt introducere en ændring og samtidig hjælpe eleven med at vænne sig til den. Når det handler om barnets overholdelse af regler, kan det være meget positivt og bør anerkendes og roses. Sørg dog for, at rigiditeten i at følge reglerne ikke tager overhånd. Lær barnet, at der kan være tidspunkter, hvor det er nødvendigt at bryde en regel – hvis der for eksempel udbryder brand på skolen, kan hun blive bedt om at gå et sted hen, hun ellers ikke må være. 

Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre for at hjælpe eleven med at håndtere forandringer: • Husk, hvor vigtige rutiner er for eleven med Asperger. De hjælper hende med at forstå verden omkring hende. Bare det at lade barnet sidde på den samme stol hver dag kan give

52

Den uundværlige autismemanual

forudsigelighed og derfor berolige hende. Hvis du overholder dagens plan, bliver hun ikke revet ud af sine trygge rammer (sin ‘comfort zone’) og vil være mere tilbøjelig til at lave de opgaver, hun bliver bedt om.

• Hvis en elev stiller det samme spørgsmål igen og igen, for eksempel: »Hvad tid er frokostpausen?«, så lav et lille kort med et ur, der viser, hvornår frokostpausen begynder, og en person, der spiser. Når barnet så spørger igen, kan du vise hende kortet.

• Mange børn med Aspergers syndrom er visuelle og kan derfor bedst håndtere ændringer, når de kan se eller læse planerne eller instruktionerne i stedet for kun at høre dem. Brug så meget visuel støtte som muligt. Skriv instruktionerne på tavlen, eller udlever dem på skrift. Brug billeder på skemaet til at varsle om kommende arrangementer, for eksempel udflugter. Giv alderssvarende visuel instruktion til fællesaktiviteter. Der kan også være elever i udskolingen, der vil have stor gavn af billeder af det næste, de skal lave.

Vask penslen i vasken, når du er færdig med at male

Tør penslen af med kluden

Håndtering af forandringer

53

Læg penslen i skuffen

Vask dine hænder

Sæt dig på din plads

• Hvis din elev ignorerer dine anvisninger, skal du ikke gå ud fra, at hun er ulydig eller ‘ikke vil tilpasse sig’. Hun er højst sandsynligt så opslugt af det, hun er i gang med, at hun ikke hører det, du siger. Det kan også være, hun ikke opdager, at alle de andre er gået i gang med noget andet. Prøv forsigtigt at få hendes opmærksomhed, og gentag din anvisning, eller endnu bedre: Giv en tidsramme, så hun kan flytte sine tanker væk fra den igangværende opgave. Det er meget bedre at give barnet et par minutter ekstra til mentalt at blive klar til et skift end at tvinge det igennem og dermed stresse hende i timevis.

• Hun kan have brug for mere information fra dig end de andre elever for at kunne holde sig på sporet. Nogle gange kan det være nok med endnu en kort gennemgang af opgaven. Andre gange vil eleven have brug for ekstra tid til at færdiggøre arbejdet. Nogle børn med Aspergers syndrom har stor gavn af en støttelærer til at hjælpe med at holde dem på sporet – og i det hele taget med rutinerne i klassen.

• Hvis det er muligt, så skriv dagens skema på tavlen eller på et stykke papir. Det er især vigtigt, hvis der er ændringer i dagens program, for eksempel hvis der er vikar, eller hvis der kommer besøgende i klassen. Prøv at holde denne tidsplan, eller advar i god tid, hvis planen ændres.

54

Den uundværlige autismemanual

• Send skemaerne med hjem til forældrene, så de kan hjælpe barnet med at forberede sig til næste dags undervisning og aktiviteter.

• Giv alderssvarende påmindelser om, at timen er ved at slutte.

For yngre børn kunne det være en oprydningssang. For ældre børn kunne det være en klar melding: »Om fem minutter lukker vi vores bøger«. Undgå generelle vendinger såsom: »Er I ved at være færdige?«.

• Hvis eleven skal være i et andet lokale i nogle af fagene, kan det forårsage angst, især hvis det er i starten af skoleåret, hvor rutinerne er nye, eller hvis der sker uventede ændringer. Gå sammen med barnet de første gange, eller arranger, at en støttelærer eller kammerat tager sig af hende. Uanset barnets alder vil det altid være en god ide at forklare præcist, hvad der skal ske.

Mange børn stritter imod ændringer, fordi de ikke ved, hvad de skal, og hvad det indebærer. Der er mange, der udtrykker stor lettelse ved at få forklaret de næste skridt i detaljer, for eksempel: »Læg dine bøger ned i tasken, når den første time er slut. Gå derefter ud på gangen, og drej til højre, og gå forbi tre døre, til du når lokalet, hvor der står ‘fysiklokale’ på døren. Gå indenfor. Tag din fysikbog og dit penalhus op af tasken. Tjek i din lektiebog for at se, om du havde lektier for til i dag. Hvis det er tilfældet, skal du tage dem op af tasken og være klar til at give eller vise dem til læreren«.

• De fleste børn med Aspergers syndrom bryder sig ikke om overraskelser, ikke engang de positive. Hvis eleven for eksempel elsker dinosaurer, og du har inviteret en palæontolog til at komme og holde oplæg i klassen, skal du ikke forvente et glædesudbrud fra barnet, hvis du pludselig siger: »I stedet for at have billedkunst i dag har jeg inviteret en særlig gæst«. Barnet vil måske være mere tilbøjelig til at fokusere på, at skemaet ikke er blevet fulgt, og at hun allerede havde fundet sine pensler Håndtering af forandringer

55

frem og mentalt gjort sig klar til at male. Derfor vil hun ikke vise eller udtrykke glæde ved tanken om at høre et oplæg om sit yndlingsemne. Det ville være endnu værre, hvis hun uventet blev tvunget til at opgive sit yndlingsemne, for eksempel fysik, til fordel for et oplæg fra en berømt fodboldspiller.

• Hvis der er mere end én lærer eller voksen i lokalet, så sørg for, at det kun er den ene, der giver instruktioner til en given opgave. Det kan hurtigt blive forvirrende med flere stemmer og instruktioner.

• Vikarer vil som regel være en stor ændring i barnets rutine. Der er nogle forældre, der foretrækker at holde deres barn hjemme de dage, klasselæreren ikke er der, da det vil være så indgribende, at det kan tage barnet flere dage at komme sig over det. Det er selvfølgelig ikke en holdbar løsning. Det er bedre at lære barnet nogle mestringsstrategier end at beskytte hende mod stressede situationer. Hvis det er muligt, så benyt den samme vikar hver gang, så barnet kan opbygge et tillidsforhold til denne person.

Orienter forældrene, før barnet kommer i skole, så han ikke får en ubehagelig overraskelse, når han møder.

Det vil være en god ide at lave en elevprofil, der indeholder barnets karaktertræk, styrker og svagheder samt andre vigtige oplysninger, så vikaren har mulighed for at klæde sig bedre på til de situationer, der måtte opstå. Sørg for, at både elev og vikar har mulighed for at hente hjælp udefra, hvis det går galt. Det vil være en god ide at have nummeret på skolepsykologen eller en anden voksen, barnet er tryg ved, hvis han får en nedsmeltning. Hav et trygt sted i klasselokalet, hvor barnet kan være, hvis han bliver overvældet, og sørg for, at vikaren kender til denne aftale.

• Hjælp barnet til at hjælpe sig selv. I de fleste tilfælde kan barnet ikke forhindre, at der kommer ændringer i planerne, eller at

56

Den uundværlige autismemanual

der sker uventede ting. Prøv at få barnet til at forstå, at der kommer til at ske ting, hun ikke kan kontrollere. Barnet kan dog selv bestemme eller styre, hvordan hun vil reagere. Lær hende for eksempel at sige: »Undskyld, jeg kunne ikke høre, hvad du sagde. Vil du gentage, hvad jeg skal lave?«, »Kan jeg få fem minutter til, så jeg lige kan nå at blive færdig?« eller »Jeg har glemt mit idrætstøj. Kan du hjælpe mig?«.

• Vær opmærksom på, at enhver ændring i lokalet kan medføre stor angst hos din elev. Undlad at ændre indretningen fra den ene dag til den anden, så barnet pludselig skal sidde et andet sted næste dag. Hvis det bliver nødvendigt at flytte rundt på bordene, er det meget bedre at lade eleverne hjælpe, inden de går hjem, så de ved, hvor de skal sidde næste dag. Hvis du for eksempel vil udstille elevernes kunstværker eller skifte ud i det, I har hængende på væggene, så få eleven til at hjælpe dig. På den måde vil hun til en vis grad føle, at hun har kontrol over ændringerne.

• Et par dage inden sommerferien slutter, er det en god ide at lade barnet og forældrene komme over og se klasselokalet. Vis eleven, hvor han skal sidde, og hvor han kan hænge sin jakke m.v. Giv ham en rundvisning på skolen, selvom han har været der før. Vis ham kantinen, skolegården, biblioteket og så videre. Giv ham eventuelt en skitse over skolen, og afmærk de steder, han skal være, og dem, hvor der er ‘adgang forbudt’.

Vælg dine ord med omhu. Sig for eksempel aldrig: »Du må ikke være dér og dér«, sig i stedet, at han kun må være der, hvis lærerne siger det.

• I forbindelse med introduktion af nye emner eller aktiviteter kan barnet godt udvise modstand, ikke fordi han keder sig, men fordi det er nyt og skræmmende. Hvis det kan lade sig gøre, så giv barnet lidt en-til-en-tid med dig, inden I begynder på Håndtering af forandringer

57

emnet eller aktiviteten. Hvis du for eksempel vil introducere badminton i idrætstimen, så bed barnet om at hjælpe dig med at finde net, ketsjer og fjerbolde frem i frokostpausen eller dagen før. Vis ham, hvordan han skal holde på ketsjeren, og lad ham slå til fjerbolden et par gange. Når idrætstimen så går i gang, beder du barnet vise de andre, hvordan man holder på ketsjeren. Det vil styrke hans selvværd. Husk, at mange børn, ikke kun dem med Aspergers syndrom, lærer bedst ved at blive præsenteret for helheder. Forklar hele klassen, hvordan man spiller badminton, de grundlæggende regler, hvor man står, hvordan man server, tæller point og så videre. Herefter beder du børnene om at spille lidt med hinanden. Når det er tid til at lære noget nyt, vil barnet være mere tilbøjelig til at deltage.

• Hvis et barn følger en ‘regel’ slavisk, og det er for indgribende i hendes liv eller medfører andre problemer, er det vigtigt at tale med hende om det, så hun kan se fornuften i at bryde ‘reglerne’ fra tid til anden. Et barn kan for eksempel have hørt, at kulhydrater er dårlige for helbredet, og forsøger derfor at skære alle kulhydrater væk fra sin kost. Eller barnet har fået at vide, at han skal tygge sin mad 20 gange, før han synker, og tæller derfor hver eneste bid omhyggeligt og bliver drillet med, at han altid er den sidste, der bliver færdig. Brug logik og fakta til at vise, at der er tidspunkter, hvor ‘regler’, ikke er regler men retningslinjer for sundhed og helbred.

• Nogle gange bliver barnet med Asperger ‘klassens politimand’ og insisterer på, at alle – både børn og voksne – adlyder reglerne til punkt og prikke. Forklar ham forsigtigt, at selvom det er rigtig godt at følge reglerne, så kan han ikke kontrollere andre børn eller voksne. Lad aldrig nogen bruge regler til at mobbe eller tale ned om andre.

58

Den uundværlige autismemanual

• Nogle gange vil eleven kunne klare sig bedre, hvis hun ved, at hun overholder en regel. Det er endnu bedre, hvis reglen er skrevet ned. Opstår der en situation, hvor hun ikke følger ‘reglerne’, kan du tage regelbogen frem og vise hende reglen.

Dette hjælper også barnet med at forstå, at læreren ikke er ‘ond’, fordi han insisterer, men at han blot også adlyder reglerne.

• Barnet tænker i årsag-virkning og kan holde rigidt fast i denne tankegang, selv når virkningen ændrer sig. Hvis eleven for eksempel kommer hen til dig, mens du er gårdvagt, og I snakker sammen, indtil frikvarteret er ovre, er det meget sandsynligt, at barnet vil tro, at dette mønster fortsætter. Han vil blive forvirret og ked af det, hvis du, næste gang du er gårdvagt, foreslår, at han skal lege med de andre børn. Hvis du kan se, at dine handlinger (at tale til barnet i første omgang) kunne få ham til at tro, at du ville gøre det hver gang, du er gårdvagt, vil det være en god ide at forklare ham, at tingene kan ændre sig fra dag til dag. Forklar, at du også er gårdvagt for de andre børn, og at du derfor også skal tale med dem. Hjælp barnet med at finde andre måder at tilbringe frikvartererne på. Det vil være godt, hvis barnet har en plan for, hvilke dage han kan snakke med dig. Hvis I for eksempel aftaler, at mandag er jeres snakke-dag, er det vigtigt, at du gør alt, hvad du kan for at overholde det, ellers risikerer du at have et meget utilfreds barn resten af dagen.

• I ekstreme situationer, hvor det ikke er muligt for barnet at tilpasse sig, kan det være nødvendigt at bede om hjælp og rådgivning fra en speciallæge.

Aktivitet i klassen Tal med klassen om, hvordan de ville have det, hvis de lavede noget, de var rigtig glade for, og så pludselig blev sendt til et andet sted eller en verden, hvor intet gav mening. Lad børnene skrive en historie, der beskriver, hvad der skete, og hvordan det føltes.

Håndtering af forandringer

59

Hvis det er hensigtsmæssigt (og forældrene har givet samtykke), så forklar, hvordan barnet med Aspergers syndrom har det, hver gang hun bliver tvunget til at gøre noget eller tage et sted hen, hun ikke er klar til det eller forberedt på det.

Samarbejde med hjemmet • Samarbejd med forældrene om at lære barnet nogle teknikker til at kunne tilpasse sig ændringer. Der var for eksempel et barn, der lukkede helt ned, hver gang han ikke nåede bussen hjem.

Skolen lavede en plan sammen med moderen. De havde aftalt, at læreren sørgede for at holde ham beskæftiget efter skoletid, længe nok til at han ikke kunne nå bussen. Personalet, der fulgte ham til bussen, var blevet orienteret om, at han højst sandsynligt ville få en nedsmeltning, når han fandt ud af, at bussen allerede var kørt. Læreren stod klar til at gå hen til ham og hjælpe ham med at ringe til sin mor og fortælle hende, at han havde brug for at blive hentet. Moderen kom hurtigt og roste sin søn for at have ringet til hende. Da han var faldet til ro igen, gennemgik læreren og moderen trin for trin, hvad han skulle gøre, hvis han ikke nåede bussen. Det tog ikke lang tid at gøre det til en rutine, og han holdt rimelig hurtigt op med at gå i panik, når han ikke nåede bussen.

• Hav en meddelelsesbog, som både du og forældrene kan skrive i, hvis I har behov for at give hinanden vigtige oplysninger.

Det kunne for eksempel være, at barnets kæledyr er død, eller en lærer, der skal fortælle, at han skal på konference. Læreren kan også skrive lektierne i den, og hvor lang tid barnet skal bruge på dem.

• Forklar forældrene, at barnet har det bedst med faste rutiner.

Hvis der er aftalt et bestemt tidspunkt, sted og tidsrum til lektier, vil barnet være mere tilbøjelig til at få dem lavet. Hvis

60

Den uundværlige autismemanual

der er aftalt en fast sengetid hver aften, vil barnet også være mindre tilbøjelig til at stritte imod. Det kan i nogle tilfælde også hjælpe at have indarbejdet sansemæssige indtryk. Dæmp lyset, eller masser barnet fem minutter før sengetid. Sæt noget stille musik på, og sluk for tv’et og computerskærmen, mens hun laver lektier.

Håndtering af forandringer

61