Frivillige, mangfoldige fællesskaber i fokus - Årsskrift 2024

Page 1


Her er plads til alle

Indhold

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør: Maria Lindahl Strøm

Medarbejdere i

Frivilligcenter Næstved herunder grafisk design ved Else Marie Munther

Et bæredygtigt fundament for udvikling i Frivilligcentret

Fuglene synger, og det er forår. Det er blevet tid til Frivilligcenter Næstveds Årsmøde 2025 og Årsskrift 2024 med en lille status på året, der er gået, og med et lille kig ind i det der venter os i 2025.

I modsætning til år 2023, hvor risiko for besparelser fra Næstved Kommune fyldte meget, og hvor Frivilligcentret ikke havde en centerleder ansat en stor del af året, har 2024 været et meget stabilt år.

Næstved Kommune har i 2024 fortsat de bevillinger, som er det økonomisk stabile fundament for Frivilligcentret, Gældsrådgivningen og De Sociale Foreningers Hus.

Vi siger tak til Næstved Kommune, Socialministeriet, FriSe, Nordeafonden og Velliv Foreningen.

Et stabilt samarbejde er etableret mellem Frivilligcentrets nye centerleder, medarbejdere og bestyrelse. Sammen skabte vi den fremtidige strategiplan 2025–2030 som fundament for Frivilligcentrets fremtidige aktiviteter. Bæredygtighed er visionen og fundamentet i Frivilligcentrets fremtidige strategi. Det gælder både bæredygtig social trivsel, bæredygtigt miljø og natur, bæredygtig ledelse og økonomi og helt naturligt et fortsat bæredygtigt samarbejde med de frivillige sociale foreninger.

Derudover har Frivilligcentret indgået et samarbejde med Næstved Kommune om Socialkompas.dk – en digital platform, som kan skabe fundament for et fremtidigt bæredygtigt samarbejde mellem borgerne i Næstved, de frivillige sociale foreninger og Næstved Kommune. Jeg vil opfordre alle frivillige sociale foreninger til at bruge Socialkompas.dk. I kan få Frivilligcentrets hjælp til at oprette jeres forening eller gruppe.

Frivilligcentret har i 2024 og fortsat i 2025 oplevet en stigende interesse fra centrale organisationer og Næstved Kommune om, hvordan vi kan etablere et samarbejde mellem velfærdssamfundet og de frivillige sociale foreninger. I de kommende år er der lagt op til, at vores samarbejde i De Sociale Foreningers Hus vil handle om, hvordan vi bedst udvikler:

et meningsfuldt og bæredygtigt samarbejde mellem borgerne, velfærdssamfundet og de frivillige sociale foreninger indenfor Næstveds kommunegrænser.

Frivillighedsugen

For alle 1.g’ere på Herlufsholm skole stod den på frivilligt arbejde i tre dage i marts.

Vi havde besøg af to friske elever. De lavede tre videoportrætter af frivillige fra Home-Start, Ventilen og Frivilligcentret.

Frivilligcentret indgik igen i år i projektarbejdsgruppen om Frivillighedsugen.

Årsmøde og ny formand

Nu med bog-bytte-skab i Samtalerummet

Der var god stemning til årsmødet i april, som også bød på spisning og oplæg om bæredygtighed i socialt foreningsliv. Lise Rasmussen blev valgt ind som suppleant for privatmedlemmerne, og ellers stod den på fire genvalg. Kirsten Ottenheim overtog formandsposten efter Viggo Thomsen, der fortsatte som almindeligt bestyrelsesmedlem. Tak til Viggo for indsatsen som formand og til Per Brimer for mangeårig indsats i bestyrelsen. Læs mere om bestyrelsen på side 14.

Socialkompas og networking

Året i glimt

Få frivillige?

Hvordan får I flere frivillige i foreningen? Det var temaet for kurset, som vi i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) afholdt i april.

Deltagerne gik hjem med praktiske råd, inspirerende input, brugbare redskaber og CFSA’s nye håndbog om frivilligrekruttering.

Vi blev klogere på implementering af Socialkompas og fik netværket med tre andre frivilligcentre, da vi i maj havde sat hinanden i stævne i Frivilligcenter Lolland.

Læs mere om Socialkompas på side 8.

glimt

SoSu-elever og frivillighed

I januar fik vi besøg af et hold

SoSu-elever fra ZBC. De blev klogere på Frivilligcentret og frivillighed generelt, og der var gode, fælles drøftelser om det at samarbejde med frivillige.

Tillykke med 10-års

jubilæerne til vores frivillige receptionister, Heidi og Poul

Fik syn for sagen på kursus Deltagerne blev skarpere på at kommunikere deres budskab til de rette personer, da de deltog i kurset ”Sådan gør du din forening synlig” i oktober. Det blev afholdt i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Hyldestfest på Frivillig Fredag Vi fik i den grad hyldet de frivillige indenfor kommunegrænsen, da vi på den nationale frivillighedsdag i september sammen med Næstved Frivilligråd og Næstved Kommune inviterede til Hyldestfest.

I godt selskab med ca. 100 frivillige bød aftenen på middag, taler, forskellige indslag, musik og rig mulighed for at mødes på tværs.

Ny hjemmeside

I marts 2024 gik vores nye hjemmeside i luften.

Strategiseminar for bestyrelsen og ansatte

Senior Folkemøde, Foreningernes Dag og lokalområder

Stemningen var god og mange interessante snakke fandt sted, da vi bl.a. deltog i Senior Folkemødet i maj, Foreningernes Dag i september og temamøder om ”Godt liv i lokalområderne” i årets løb.

Lokalebooking – nu også online Nyt bookingsystem er blevet implementeret, så foreningsmedlemmer siden november har haft mulighed for også at se og booke lokaler online, hvilket har været et stort ønske hos mange.

Tak for indsatsen

Tak til Mette Hansen for hendes indsats som projektmedarbejder i Gældsrådgivning Sydsjælland.

BOOK LOKALE

Spil og hygge for ansatte og frivillige receptionister

Klima-klog

Et spændende og velsmagende besøg fra Næstved Kommunes Klimakaravane havde vi i oktober, hvor alle var velkomne. Sammen blev vi klima-kloge og spiste klimavenlig mad.

Foto: Anette Moss

Nu med scene i haven

Takket være en donation fra Nordea-fonden og vores frivillige handyman, Jan (tv.), kunne vi i oktober indvie den nye udendørs scene. Etableringen af scenen er en del af vores projekt ”Grønne aktiviteter for fællesskaber i det fri”.

Læs mere om det på side 11.

Frivilligkonference og repræsentantskabsmøde Samarbejde mellem kommune og det frivillige sociale arbejde var temaet for den årlige Frivilligkonference i november.

Efterfølgende var der fællesspisning og Repræsentantskabsmøde i Næstved Frivilligråd, som bl.a. bød på væsentlige vedtægtsændringer.

Ansatte og frivillige receptionister på brandslukningskursus

Fokus på kommunikation

Spørgeskema om vores digitale kommunikation og to workshops for personalegruppen er led i vores proces med at lave en ny kommunikationsstrategi. Vi vil så gerne have vores budskaber ud og fange din opmærksomhed.

90 foreningsmedlemmer

9 privatmedlemmer

Julehygge for medlemmer, frivillige og venner af huset

1.502 lokaleudlån 84 faste nøglebrikker

21 foreninger med brugerlogin til onlinebooking

13 nyhedsbreve 4

’Forening i fokus’-artikler

1.066 følgere på Facebook 123 følgere på Instagram

3.479 besøgende på den ny hjemmeside

Socialkompas i Næstved kommune

I 2024 modtog Frivilligcentret bevillinger fra FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark)

og Næstved Kommune til at etablere Socialkompas.dk i Næstved som lokal administrator. Formålet med Socialkompas.dk er at give en let adgang til et samlet overblik over åbne sociale tilbud, som alle kan have glæde af.

Med opbakning fra Næstved Kommune er det lokale Socialkompas blevet en realitet med Frivilligcenter Næstved som lokal administrator. Alle kan selv søge på portalen, der er let tilgængelig og gratis. Platformen giver overblik over tilbud, som konsulenter og sagsbehandlere kan henvise borgere til. Omvendt kan foreninger på sigt få kendskab til kommunale uvisiterede tilbud. Det kan desuden give anledning til i højere grad at arbejde på tværs af sektorer og med nye, fælles indsatser, ud fra kendskabet til andre, der opererer indenfor et område.

Socialkompasset blev i 2021-2022 igangsat i Aarhus som et projekt, der går på tværs af en kommune, FriSe som projektleder og et frivilligcenter eller tilsvarende. Man ønskede en digital platform med en samlet indgang til tilbud på det sociale område fra foreninger, fysisk, lokalt, online, landsdækkende foruden uvisiterede, kommunale tilbud. Det er blevet en succes og siden rullet ud landet over.

Frivilligcenter Næstved har i første omgang haft fokus på at få frivillige, sociale foreninger og grupper med på det lokale naestved.socialkompas.dk. Workshops, en åben cafe og oplæg er afholdt for foreningsrepræsentanter.

I 2025 sættes ind med en ekstra indsats for at få flere med - også de åbne, kommunale tilbud og på sigt andre foreningstyper indenfor kultur, fritid og idræt.

Find fællesskaber, hjælp og tilbud på www.naestved.socialkompas.dk

Socialkompas.dk erstatter Den Sociale Vejviser pr. 1. juni 2025. Frivilligcentret tilbyder hjælp løbende til oprettelse af tilbud.

Kontakt os endelig ved ønske om det.

Kvalitetsstempel til Gældsrådgivningen

Gældsrådgivning Sydsjælland i Frivilligcenter

Næstved har siden 2013 tilbudt gratis, fortrolig og uvildig rådgivning om din økonomi.

Niels-Henning og Fatma, to af vores frivillige rådgivere

Vi er stolte af, at vi nu kan garantere overfor brugere, samarbejdspartnere, bevillingsgivere og andre, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet.

I marts 2024 fik vi RådgivningsDanmarks kvalitetsstempel efter en lang og krævende akkrediteringsproces. Vi blev vurderet på forskellige kriterier inden for temaer som faglig tilgang og metode, kompetencer, ledelse, etik og lovgivning. Dette var for at sikre at vores tilbud lever op til fælles standarder for kvalitet i gratis, sociale rådgivningstilbud til mennesker i komplicerede livssituationer. Selvom akkrediteringen er i hus, har vi fortsat fokus på at løfte og sikre kvaliteten i vores rådgivning.

Fagfrivillige skaber ro og overblik

Grundstenen i vores rådgivningstilbud er 15 dygtige og dedikerede frivillige. Ud fra deres faglighed indenfor økonomi, jura eller det socialfaglige felt og deres menneskelige kompetencer hjælper de med at skabe overblik og ro og finde en vej videre og ud af problemerne.

- Det er rart, at man kan komme her op og spørge om ting, som jeg ikke kan spørge om andre steder, fortæller en borger.

I 2024 fik 234 personer individuel rådgivning, som foregik ved personligt fremmøde, online og/eller telefonisk.

Mere end individuel rådgivning

At forbygge økonomiske problemer og øge kendskabet til Gældsrådgivningen er også i fokus. I 2024 deltog 151 personer i enten undervisning om privatøkonomi målrettet unge eller oplæg målrettet medarbejdere hos relevante samarbejdspartnere.

Derudover er et stærkt – lokalt såvel som nationalt – tværfagligt samarbejde afgørende for vores virke.

Scan og se vores video på hjemmesiden:

Med støtte fra Gældsrådgivningen er finansieret af direkte tilskud fra Social- og Boligstyrelsen i 2024-2027 og tilskud fra Næstved Kommune.

Vi er klar... Ring til os på tlf. 41 44 45 26 eller send en mail til: gaeld@frivilligcenter-naestved.dk.

Netværket i det fri

Hyggecaféen fortsatte i 2024 og rykkede ud i det fri takket være en donation på 55.000 kr. fra Velliv Foreningen.

I 2024 indbød Hyggecaféen til møde hver den første mandag i måneden. I september besøgte deltagerne Medicinsk-Historisk Museum ved Næstved Sygehus og i november gik turen til Herlufsholm Skole med en spændende rundvisning. I alle arrangementer indgik kaffe - som Hyggecaféens navn lover - og når vejret tillod det, blev den drukket udendørs i Frivilligcentrets have.

Gæsterne gav udtryk for, at de nød samværet i fællesskabet, hvor der er plads til grin og spas, og flittige hænder strikkede eller spillede brætspil ved enkelte lejligheder.

Danmark spiser sammen

To gange i løbet af året inviterede Hyggecaféen til middag i forbindelse med hele ”Danmark spiser sammen”. Her stod to frivillige for arrangementerne inklusive madlavning.

March mod ensomhed og Gang i Næstved I samarbejde med Sundhedscentret, Vejen Frem og

Naest ved Afrika tog Hyggecafeen imod ”March mod ensomhed” i Frivilligcentrets hus og have. Patrick, der vandrer Danmark rundt og sætter fokus på ensomhed, kom forbi. Musikgruppen ”De knækkede blomster” spillede til spisningen i haven.

Hyggecaféen var også guide ved en mindre gåtur i Rådmandshaven som en del af ”Gang i Næstved”.

Overrækkelse af donationen. Fra venstre formand Kirsten Ottenheim, Cathrine Riegels fra Velliv Foreningen og projektmedarbejder Maj-Britt Øgelund

March mod Ensomhed med fællesspisning i Frivilligcentrets have

Kom & vær med

Hyggecaféen henvender sig især til mennesker i den erhvervsaktive alder, der ønsker at få et større netværk. Gruppen ønsker at få flere med, der kunne have glæde af det gode sociale samvær.

Hold øje med Frivilligcentrets Facebook- og hjemmeside for at se, hvornår de mødes i 2025. Alle er velkomne.

Scan med mobilen

Læs mere på vores hjemmeside under Projekter

Haven som frirum

Det har længe været et ønske i Frivilligcentret at omdanne haven til at blive mere indbydende og kunne rumme flere aktiviteter for sociale fællesskaber. Med en bevilling fra Nordea-fonden etableres nyt ud fra foreningernes ønsker i 2024-2025.

Med ønsket om en mere indbydende have som frirum for brugere af Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus og andre, der lægger vejen forbi, har en arbejdsgruppe været etableret med repræsentanter for Næstved Frivilligråd, Næstved Sundhedscenter og Frivilligcenter Næstved. Sociale foreninger blev opfordret til at komme med ønsker dertil. Ud fra dette blev en plan formuleret for en biodivers have med plads til en mangfoldighed af aktiviteter.

Som en opfølgning på tidligere tiltag er den blev udfoldet i en ansøgning til projektet ”Grønne aktiviteter for fællesskaber i det fri”. Nordea-fonden imødekom den med midler fra ”Her gror vi-puljen” . Dermed er det blevet muligt at etablere en udendørs scene med pavillon til at skærme de optrædende, trapper/siddepladser for neden af skrænten, med en ”Vild med vilje” blomstereng, en petanquebane med bænke, flere bord-bænke sæt, bede og højbede med planter med bær, frugter og blomster for at tilfredsstille sanserne og byde fugle og insekter ind.

Frivilligcentrets frivillige handyman, Jan Mogensen, har skabt scenen, der blev indviet i efteråret med musikalsk optræden af De Knækkede Blomster. En større, samlet indvielse af alle nye tiltag finder sted i 2025, hvor der inviteres bredt også til stedets naboer.

Det er et af Frivilligcentrets mål ifølge Aktivitetsplan 2025-2026, at flere af kommunens borgere og Frivilligcentrets medlemmer får glæde af at deltage i haveaktiviteter her.

Vores 2030-strategi

I 2024 havde vi særligt fokus på en ny strategi for Frivilligcentret med en ny vision, spor og aktivitetsplan for de kommende år.

På Årsmødet i 2024 var der oplæg til debat om bæredygtighed som overskrift for Frivilligcentrets kommende strategi for 2025-2030. Det tog udgangspunkt i, at vi i Frivilligcenter Næstved kunne tænke os

• At tænke bæredygtigt socialt for at sikre menneskers trivsel i og uden for foreningen

• At sikre de nødvendige ressourcer med god ledelse og økonomi

• At tænke miljørigtigt i driften af huset og i udviklingen af en biodivers have med plads til fælles aktiviteter og et frirum, man kan trække sig tilbage i med gode sanseoplevelser Strategiseminar I september mødtes bestyrelsen og personalegruppen til et strategiseminar med Sigrid Bolet fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde som tovholder.

Sammen formulerede vi en ny vision for Frivilligcentret og nogle spor at arbejde videre ad med dertilhørende mål. Vi arbejdede ud fra drøftelserne på årsmødet i april, Frivilligcentrets formål iflg. vedtægterne og et oplæg fra centerlederen.

Ny vision:

”Frivilligcenter Næstved er det tidssvarende, centrale og naturlige bindeled som videnshus og samarbejdspartner for bæredygtig udvikling og formidling af frivillige, sociale tilbud og fællesskaber for alle.”

Formål iflg. vedtægterne:

”At skabe de bedst mulige rammer for frivilligt socialt arbejde…"

Sporene frem mod 2030:

• Mangfoldighed

• Trivsel

• Videnshus, der understøtter foreninger og fællesskaber

• Øget synlighed og formidling

Aktivitetsplan

Ud fra strategien er de overordnede mål for vores Aktivitetsplan 2025-2026:

1. Et velfungerende, lokalt foreningsliv for fremtiden med rekruttering af motiverede frivillige, der trives i arbejdet

2. Afhjælpning af ensomhed for borgeres personlige trivsel og udsatte borgeres kendskab til muligheder for deltagelse i foreningsliv som bruger eller frivillig

3. Synliggørelse af foreningslivet og brobygning/netværksdannelse

4. Frivillig mangfoldighed

5. Trivsel i Frivilligcentret

Vi arbejder for…

Mangfoldighed, kvalitet og brobygning

Som det fremgår af frivilligcentrenes fælles kvalitetsmodel, arbejder vi landet over med

• at fremme stærke og mangfoldige fællesskaber

• at fremme deltagelsen i det frivillige foreningsliv med overblik og viden om frivillighed

• at bygge bro mellem foreninger, kommuner og andre aktører gennem kendskab til hinanden og gode relationer

• at gøre vejen ind i foreningslivet så let som mulig for alle uanset baggrund for at deltage i et fællesskab

Støtte til de lokale, frivillige, sociale fællesskaber

I Frivilligcenter Næstved gør vi det konkret ved at støtte, udvikle og fremme frivillige foreninger og initiativer med et socialt sigte samt ved at hjælpe nye i gang. Det sker med

• vidensdeling bl.a. på kurser og workshops

• synliggørelse via nyhedsbrev, hjemmeside, sociale medier, medlemsbrev og fælles arrangementer

• nye tiltag i samarbejde med foreninger, kommunen og andre aktører for en helhedsorienteret indsats

Lad os høre fra dig

Har vi fanget din interesse, er du velkommen til at ringe, skrive eller kigge indenfor i åbningstiden - se bagsiden.

• tilbud om konsulentbistand til foreningsarbejde

• information om, hvad der rører sig kommunalt på det frivillige område og om frivillighed generelt med ny viden fra rapporter og lign.

• henvisning af mennesker med ønske om hjælp eller om at blive frivillig til grupper/foreninger

Bliv en del af vores fællesskab

Vær med til at styrke det frivillige sociale arbejde lokalt med et foreningsmedlemskab eller som privatmedlem af Frivilligcenter Næstved. Medlemskabet byder på en række fordele.

Scan QR-koden og læs mere på hjemmesiden under Om os.

Hvem er vi?

Foreningen Frivilligcenter Næstved bliver ledet af en frivillig bestyrelse.

I foreningens sekretariat arbejder seks ansatte foruden fire frivillige receptionister.

Bestyrelsen er sammensat af repræsentanter fra Frivilligcentrets medlemsforeninger og privatmedlemmer. Desuden er der udpeget fire medlemmer fra Næstved Kommunes Byråd og fra lønmodtager- og erhvervsorganisationer.

I april måned holder vi Årsmøde, hvor der vælges nye medlemmer til bestyrelsen.

KIRSTEN OTTENHEIM , formand Medlem af Forretningsudvalget Privatmedlemsrepræsentant

EBBE F. NIELSEN , næstformand Medlem af Forretningsudvalget Foreningsrepræsentant for Home-Start

HEYDI BALTZER

Foreningsrepræsentant for De Små Giganter

JØRGEN BOJESEN

Foreningsrepræsentant for Ældre Sagen

VIGGO THOMSEN

Foreningsrepræsentant for Scleroseforeningen

IDRIS FARZAD

1. suppleant for foreningsrepræsentanterne for DanskAfghansk forening ved Næstved

THOMAS WAGNER

2. suppleant for foreningsrepræsentanterne for De Små Giganter

LISBETH SCHOU

Medlem af Forretningsudvalget Udpeget af Fagbevægelsens Hovedorganisation

MARIA LINDAHL STRØM Centerleder

Tlf. 20 18 10 47 ms@frivilligcenter-naestved.dk

BETINA RASMUSSEN Administrativ medarbejder og projektleder i Gældsrådgivningen

Tlf. 20 18 10 47 btr@frivilligcenter-naestved.dk

PETER MØNSTED

Udpeget af Næstved Erhvervsforening

ALIGO FRANCIS

Udpeget af Næstved Kommunes Byråd

ANETTE BRIX

Udpeget af Næstved Kommunes Byråd

LISE RASMUSSEN

Suppleant for privatmedlemsrepræsentanten

MAJ-BRITT ØGELUND Centermedarbejder og projektmedarbejder i Hyggecaféen

Tlf. 22 42 62 43 mb@frivilligcenter-naestved.dk

ANNE DAMSBO Kommunikationsmedarbejder

Tlf. 55 77 62 43 pr@frivilligcenter-naestved.dk

ELSE MARIE MUNTHER Kommunikationsmedarbejder

Tlf. 55 77 62 43 emm@frivilligcenter-naestved.dk

THOMAS PETERSEN Servicemedarbejder

Tlf. 55 77 62 43

Bestyrelsens medlemmer
Sekretariatet

Fokus på frie, bæredygtige rum og fællesskaber

ved centerleder Maria

Frivilligcenter Næstved – De Sociale Foreningers Hus og have summer af liv med en bred vifte af aktiviteter i ønsket om at skabe frirum og fællesskaber for dem, der vil det.

Nyt bliver plantet i håb om, at så mange som muligt kan have glæde af at komme her, som den man er - i mødet med andre. Noget får lov at vokse vildt, andet er mere tæmmet. Frivilligheden og naturen findes og udvikles i mange former præget af dem, der skaber vækstbetingelserne, sørger for en bæredygtig vedligeholdelse og luger ud ved behov.

Der findes mange gode, engagerede kræfter i den frivillige, sociale verden i Næsted kommune, der sørger for menneskers trivsel via foreningslivet. Som borgmester Carsten Rasmussen udtrykte det i sin takketale til frivillige ved Frivillig Fredags Hyldestfesten...

Det er alles [frivillige] indsats, der tilsammen giver et helt unikt fællesskab. Og jeg ved, at de timer, I lægger i arbejdet, giver mening for jer – giver noget tilbage.

Når I gør en forskel for andre, så mærker I en glæde og en stolthed. Og det er netop det, der viser, at I har hjertet på rette sted. Og hjertet skal være med, når man lægger ulønnede timer i en frivillig, social forening. Et hjerte som gør en forskel for andre mennesker.

Carsten Rasmussen, borgmester

Omvendt sætter vi i foreningslivet pris på samarbejdet med kommunen og andre aktører, som det giver så meget mening at udvikle nye tiltag med - på tværs af sektorer og fagligheder.

Det er en fornøjelse i det daglige at være omgivet af borgere, der ønsker at gøre en forskel helt frivilligt. Mennesker, der har det sjovt sammen om sagen, man brænder for.

Derfor arbejder vi fortsat med stor glæde på at udvikle gode, rare rammer og gøde jorden for, at det frodige, mangfoldige liv i hus og have trives, så frivilligheden fortsat kan blomstre.

Maria Lindahl Strøm, centerleder

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.