
1 minute read
Årets frivilligdrevne tilbud i Café Kyiv
Café Kyiv er et mødested 1-2 gange ugentligt for herboende og nytilkomne ukrainere, hvor man kan få sig en uformel snak over en kop kaffe i caféen og deltage i en række andre tilbud. Her kan man læse mere om, hvad der blev gennemført i frivilligcentrets lokaler i 2022 udover selve mødestedet/caféen:

Advertisement

Ugentlig hverdagsrådgivning v. Dansk Flygtningehjælps frivillige
Det psykosociale gruppeforløb MindSpring for forældre med børn v. Dansk Flygtningehjælps terapeut + en modersmålstalende frivillig
Børneaktiviteter, herunder sproglege, musikundervisning, bagning og diverse kreative sysler
Foredrag, oplæg og efterfølgende dialog om diverse emner - herunder bl.a. om højtider og kirkelige traditioner v. én af sognets præster, om krigssituationen, dansk kultur og natur og en herboende ukrainers personlige fortælling om sin oplevelse med Danmark og danskerne

Sprogtræning som supplement til sprogskolens undervisning
Walk and talks/byvandringer i Aabenraas gader med samtidig træning af det danske sprog
Fællesspisninger, bingoaften og fællessang

Brobygning til tilbud i andre frivillige organisationer
Tur til Legoland