1 minute read

Frivillig Aabenraa: Vi samler ...

Ved årsskiftet 2022/2023 tog Frivilligcenter

Aabenraa initiativ til indsatsen "Frivillig Aabenraa", der bidrager til at samle og synliggøre frivilligheden i ALLE organisationer indenfor kommunegrænsen. Det handler altså om Aabenraa by, Rødekro, Tinglev, Padborg, Bolderslev, Bjerndrup og alle andre steder, hvor vi ved, at frivilligheden lever i bedste velgående, samtidig med, at det både tæller foreninger og fx også kommunens frivillige.

Advertisement

Vi mener, at det gode tværgående (organisatorisk såvel som geografisk) samarbejde er vejen frem til mere frivillighed såvel som synergier, der kommer alle til gode. Og frivilligcentret ønsker med "Frivillig Aabenraa" at skabe en stærk lokal frivilligidentitet, som både unge og ældre kan se sig selv i, og som rummer hele den brede vifte af frivilligheden.

Frivilligcenter Aabenraa tilbyder med Frivillig Aabenraa at drive en række platforme og facilitere diverse tilbud, som frivillige, foreninger og andre organisationer frit kan benytte. Tilbuddene tæller bl.a.:

YouTube

På YouTube-kanalen "Frivillig Aabenraa" samles alle videoer om frivillige. Fx interviews, portrætter af frivillige og foreninger - korte og lange klip.

Facebook-eventside

Facebook-siden "Frivillig Aabenraa - det sker" viser alle typer frivillighed - fra generalforsamlinger til foredrag, sociale tilbud osv. - og fungerer som fælles kalenderoversigt.

Frivillig Aabenraa - portrætter

Fivilligheden kommer i et utal af udgaver, alder, køn, livsstil, foreningstyper osv., osv. Jo mere vi taler om, hvad det vil sige at være frivillig i Aabenraa Kommune - desto mere frivillighed og anerkendelse, kan vi skabe. Derfor laver frivilligcentret frivilligportrætter i form af én-sides annoncer, interviews, videoer mv. Sidstnævnte bl.a. i samarbejde med ALT, lokal-TV.

Frivillig Aabenraa - grafik

Frivilligcentret tilbyder fri afbenyttelse af forskelligt grafik til hjælp for synliggørelse af det frivillige arbejde. Det være sig logoet "Frivillig Aabenraa", hvor ekstra bynavn kan indsættes, skabelonen "Frivillig Aabenraa - fordi", hvor man ved simpel udskiftning af tekst og foto har et frivilligportræt til hjælp for frivilligrekruttering.

Udover nævnte nye indsatser rummer Frivillig Aabenraa også følgende:

Frivilligjobportal

På forsiden af frivilligcentrets hjemmeside finder man en lokal udgave af portalen FrivilligJob.dk, hvor et kort over kommunen viser, hvor der er ledige jobs. Man har tilmeld mulighed for som forening at lægge frivilligjobs op på siden.

This article is from: