1 minute read

Selvhjælp kick-off i vejle

For at hente inspiration og viden hjem til vores eget frivilligcenter og medlemsforeninger deltog Gry i løbet af året i et hav af forskellige netværksmøder lokalt, regionalt og på landsplan.

Advertisement

22. september besøgte Malene og Gry Foreningernes Hus i Vejle for at fejre FriSes nye selvhjælpsstrategi 2022-2025 til kick off-arrangement med en række af landets andre organisationer med selvhjælpstilbud.

Fejringen skulle markere lanceringen af den nye kvalitetsmodel for selvhjælpsorganisationer, der skal hjælpe med at løfte og kvalitetssikre selvhjælpstilbuddene på samme vis, som frivilligcentrene i nogle år har arbejdet indgående med disse opgaver. Det var et rigtigt fint arrangement med spændende oplæg, fællessang og bobler at slutte af på.

I praksis betyder den nye strategi, at Frivilligcenter Aabenraa som medlem af Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark udbyder grupper i overensstemmelse med den nye kvalitetsmodel for selvhjælp, på samme vis som vi har arbejdet med kvalitetsmodellen for frivilligcentre de seneste 3 år.

Det drejer sig om bl.a. Kom Videre Mand, sorgstøtte (i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter) og i løbet af 2023/2024 også selvhjælpsgrupper for ensomme sammen med landets andre organisationer med selvhjælpstilbud.

En skarp pointe fra FriSes formand, Lars Rasmussen, som gav anledning til en del reaktioner fra salen: "Selvhjælp er IKKE rådgivning eller individuelle samtaler - det er GRUPPER". Dette er FriSes klare definition af selvhjælpsområdet.

Medlemstilbud:

This article is from: