1 minute read

Ukraine-indsats: Café Kyiv

Next Article
Julehjælp 2022

Julehjælp 2022

I foråret modtog Frivilligcenter Aabenraa for tredje gang på to år en flot donation fra TrygFonden til en projektidé, der startede på Grys skrivebord. Midlerne skulle gå til at etablere og understøtte lokale frivilligdrevne Ukraine-indsatser, herunder til at ansætte en deltidsmedarbejder i nogle måneder til at være tovholder for et café-tilbud i centrets lokaler. Her på siden kan du se en tidslinje for, hvordan frivilligcentret har arbejdet med projektet.

Februar-marts

Advertisement

Krigen brød ud 24. februar, og de første ukrainske flygtninge krydsede vores grænse kort tid efter. Allerede 5. marts søgte frivilligcentret via både sociale medier og frivilligjob.dk frivillige til Café Kyiv, som hurtigt meldte sig i et omgang, man sjældent ser. Sideløbende kom der mange ønsker og opfordringer til frivilligcentret om at gøre mere - herunder at hjælpe med at koordinere nogle af de mange nyopståede hjælpeindsatser. I små frivilligcentre, hvor der ofte kun er én ansat i driften, som i Aabenraa, er der ofte rigeligt at se til i forvejen, så en ansøgning blev derfor sendt afsted til TrygFondens akutpulje i håbet om at kunne få aflønnet hjælp. I denne periode fandt flere af de nyankomne ukrainere på egen hånd vej til frivilligcentret, hvor der opstod mange gode snakke om deres behov og situation. Ukrainerne er virkelig et sympatisk folkefærd.

April

Der begyndte at komme godt gang i cafétilbudet

Café Kyiv. Gry påbegyndte dialog med én af Dansk

Flygtningehjælps lokale konsulenter om at tilbyde hverdagsrådgivning i centret i Café Kyivs åbningstid.

Maj-juni

25. maj var der endelig tilsagn fra TrygFonden, og centret påbegyndte rekruttering af ny medarbejder. Gry nåede akkurat at indgå endnu en samarbejdsaftale med Dansk Flygtningehjælp om det psykosociale gruppetilbud MindSpring, inden centret gik på sommerferie.

August-november

Caféen startede efter sommerferie med nyansat tovholder, og der var hurtigt fuld gang i aktiviteterne i denne periode. Ikke mindst pga de mange seje frivillige danskere, ukrainere og andre nationaliteter, som overvejende meldte sig via opslag på frivilligjob.dk samt henvendelse i centrets åbningstid.

December 6. december afholdte de frivillige selv juleafslutning i Café Kyiv, og grundlaget var hermed på plads for at caféen kunne drives videre på frivillig basis. I perioden op til havde nogle af aktiviteterne allerede udviklet sig, også ud af huset. i takt med, at de frivillige tog ejerskab. Dette er et godt eksempel på, at frivilligcenter kan være projektvugge, men at formålet altid skal være, at de frivillige kan tage mere og mere over. Og at det er frivilligkoordinatorens vigtigste opgave at understøtte de frivilliges egne ressourcer i forbindelse hermed.

This article is from: