LEDER

Endnu et forandringsår:

2021 blev atter et år, der var præget af COVID. Især den første del af året var tung at komme igennem for centrets medlemsforeninger. Den lange nedlukning gjorde os bekymrede for de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe og tilbyde fællesskab. Samtidigt mærkede vi uro og usikkerhed med hensyn til frivilligrekruttering og –fastholdelse.

Da foreningslivet stod til at åbne med et minimum af restriktioner i august/september, kunne vi tydeligt se det i aktiviteten på vores hjemmeside og i antallet af henvendelser på mail og telefon i sekretariatet. Der var nysgerrighed og et behov for at mødes og prøve kræfter med nye fællesskaber. Konkret steg hjemmesidebesøgene til det dobbelte i august og september sammenlignet med maj og juni 2021. I september havde vi 3429 unikke besøg på hjemmesiden. Det er endda 800 flere unikke besøg end i samme måned før covid, hvor september 2019 havde godt 2600 besøg. Trods nedlukning i starten af året skete der en opblomstring af nye måder at mødes på: Vi mødtes både online og ude i den smukke natur, til gåture og bålhygge, til vinterbadning og winter walking. En tendens, der fortsætter: vi zapper ind og ud af mødeformer og –platforme. Vi finder nye veje til fællesskab, store fællesskaber som små.

- Og vi vil hinanden. Dem der formår at række ud. For vi har stadig et stort efterslæb med ensomhed.

Steder at høre til:

Faktisk vokser ensomheden, selvom vi har mange tilbud om fællesskaber. Derfor er jeg taknemmelig for, at Frivilligcentret er med i https://flereifaellesskaber. silkeborg.dk/, sammen med stærke partnere på landsplan. Sammen bliver vi klogere på, hvilke veje vi kan skabe ud af ensomheden for dem, der ønsker det. Måske er det ikke så meget mange nye tilbud vi mangler- måske skal vi blive bedre til at bygge broen hen til dem. Derfor har vi sammen med Flere i Fællesskaber ansat en fællesskabsguide, der i 2021 etablerede match mellem over 100 borgere og et foreningsfællesskab.

Frivilligcentret har arbejdet strategisk med brobygning i 2021, ikke kun med Flere i Fællesskaber. Vi har i alt haft fem brobyggere ansat, der følger borgere i en udsat livsposition til et meningsfuldt fællesskab for netop dem. Tre af vores brobyggere er ansat i fleksjob, fordi vi mener, at virksomheder og organisationer skal tage et socialt ansvar og skabe arbejdspladser for dem, der af forskellige årsager ikke kan arbejde på fuldtid. Vi ansætter ikke fleksjobbere alene på grund af det sociale ansvar. Vi gør det, fordi vi har ansat de bedst egnede til den relationelle opgave. Hvor stort et timetal vores medarbejdere er ansat på, er sagen uvedkommende.

Fælles for borgere i en udsat livsposition er, at de søger et

sted at høre til. Et sted, hvor de oplever sig set og hørt. Nogle vælger de konventionelle foreningsaktiviteter som fodbold og badminton. De fleste borgere vi ser, finder med hjælp fra Frivilligcentrets brobyggere en mere nichepræget aktivitet. Vi har sendt borgere til diamanttegning, fotoklub, togbanegruppe, e-sport, telefonkaffe, coding pirates, peer-linjen, virtuel fællesspisning og et væld af andre mere ukendte fællesskaber. Det er der brug for. Dem der kan selv, finder et tilhørssted. Vi er til for dem, der gerne vil, men ikke nødvendigvis kan.

Good governance i civilsamfundet

Jeg er så privilegeret, at jeg er leder på en arbejdsplads, hvor jeg føler, at jeg hører til. Det ligger mig derfor meget på sinde, at mine medarbejdere og vores lokalepartner Selvhjælp også oplever et godt arbejdsmiljø. Ud fra Frivilligrådets anbefalinger om good governance og ledelse i civilsamfundet, har Frivilligcenter og Selvhjælp derfor brugt covid-nedlukningen til at undersøge og forbedre vores psykiske arbejdsmiljø. Covid har lært os nye måder at bevare og styrke tilhørsforholdet til hinanden, men vi har savnet at være sammen og bruge tid sammen. Vi håber, at vi får mere lejlighed til dette i 2022. Hvis du og din forening ønsker inspiration til good governance, findes Frivilligrådets anbefalinger her: https://frivilligraadet.dk/projektet/anbefalingerne

Ny frivilligkultur og udfordringer for civilsamfundet: Udover de forandringer, som en pandemi bringer med sig, sker der også andre strømninger, der kræver civilsamfundets opmærksomhed. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i frivilligrapporten 2019-2021* lavet følgende nedslag, som de fleste foreninger får brug for at adressere:

Unge har stort engagement i hele landet

Den yngre del af befolkningen udgør den største andel af frivillige i byerne, men også i landkommunerne er unge velrepræsenteret. Her er 42 pct. frivillige. De unges engagement overgås kun af den ældre generation i landkommunerne, hvor hele 48 pct. af de 60 til 69-årige udfører frivilligt arbejde. Tendensen afspejler det generelle billede, hvor vi på landsplan ser et højt engagement blandt netop unge og ældre.

Flere frivillige i 30’erne i landkommuner

Den største forskel findes i aldersgruppen 30-39 år. I modsætning til både landsgennemsnittet og tallene for bykommunerne er forholdsvist mange 30 til 39-årige frivillige i landkommunerne (41 pct.). Forskellen kan formentlig forklares med, at børn og forældres foreningsengagement ofte går hånd i hånd. I landkommuner vil fritidstilbud og aktiviteter for børn ofte være koblet til foreningslivet. I bykommuner er der sandsynligvis en større tendens til, at fritidsaktiviteter er koblet til offentlige eller markedsbaserede services, hvor forælderens frivillige deltagelse ikke er en forudsætning.

Social frivillighed mest udbredt i byerne

Flertallet i både land- og bykommunerne er frivillige i en forening, mens foreningsfrivilligheden er en smule mere hyppig i landkommuner end i bykommuner. Ser vi isoleret på de fire storbybykommuner Aalborg, Odense, Aarhus og København, tyder det på, at det frivillige sociale engagement er højere i disse kommuner sammenlignet med de øvrige bykommuner og med landkommunerne.

Frivillige i yderkommuner bruger flest timer

Der er relativt store forskelle i de frivilliges tidsforbrug. I storbykommunerne bruger frivillige i gennemsnit 13 timer på frivilligt arbejde om måneden. I landkommunerne ligger tidsforbruget på 15 timer om måneden, mens yderkommunerne topper med et gennemsnitligt timeforbrug på lige knap 17 timer om måneden.

Episodisk frivillighed

Vi har gennem de senere år set, at det frivillige engagement er i forandring, og at flere frivillige be- skriver deres indsats som episodisk. Den tendens går igen i forskning og i CFSA’s undersøgelser – og i Danmark såvel som i hele Norden.

Frivilligcentret har i 2021 haft godt 20 foreninger til længerevarende strategiforløb, hvor bestyrelserne har arbejdet med nogle af ovenstående udfordringer. Det er ikke enkelt at løse, og det kræver omstillingsparathed og stor fleksibilitet. Jeg oplever, at mange af centrets medlemsforeninger smøger ærmerne op og går til udfordringerne med kreativitet, opfindsomhed og nytænkning.

Foreningerne står med forandringer i frivilligkulturen, hvor nye frivillige har nye forventninger. Samtidigt har størstedelen af de bærende kræfter i foreningsbestyrelserne fortsat rod i den tidligere generations kultur for, hvordan foreningslivet arbejder og koordinerer. Det kan give gnidninger, hvis ikke ledelsen får fat i forskellene og etablerer en kultur og et sprog for, at vi kan tale om, at der er forskelle på de foreningsaktive generationer. Som opsummering kan jeg om 2021 sige, at civilsamfundet oplevede innovation, gå-på-mod, vedholdenhed, afsavn, frustration og nysgerrighed. Forhåbentligt kan vi forandre det til drivkraft, når vi går ind i sommerperioden 2022 og en lidt større genåbning.

I årsskriftet her kan du læse om vores måde at arbejde på, der er kendetegnet ved partnerskaber og dét at løfte i flok. Det kan du bl.a. se i indslaget om March mod Ensomhed fra Flere i Fællesskaber, i omtalen af Sindets Dag og Frivillig Fredag.

Jeg takker min bestyrelse, medarbejdere, medlemsforeninger og samarbejdspartnere for endnu et lærerigt år. Tip: Links der henvises til i teksten, kan du besøge her med din mobiltelefon. Bare åbn kameraet og peg på koderne:

Flere i Fællesskaber

Frivilligrådets anbefalinger

Frivilligrapporten

Øverst fra venstre: Leder Camilla Stenhaug Pedersen, Projektleder og pårørendekonsulent Annette Skjødt, Processpecialist og foreningskonsulent Anne Line Bech Vestergaard, foreningsbrobygger Helene Langgaard. Nederst fra venstre: Fællesskabsguide Mariane Bech Nedergaard, foreningsbrobygger og ungekonsulent Tina Bak Oudal Rasmussen. (Fraværende på foto, administrativ medarbejder Maria Gjerulff).