Danske Fritidsfiskere nr. 5-2018

ISSN: 1904-5387 TITEL: DANSKE FRITIDSFISKERE

DANSKE FRITIDSFISKERE A AM

NR. 5 • OKTOBER 2018

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

TILLYKKE TIL DAFF - med de 40 år!

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Formanden skriver…

Mandag 27. august havde vi den glæde at mødes med vores ny fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V). Mødet blev holdt i Brønsodde Fiskeri- og Bådelaugs lokaler, som også er klublokale for Vejle Amatørfiskerforening.

Et fantastisk sted med miljø og gode faciliteter til bådejere og amatørfiskere. Under ministerens besøg var der jævnligt en fisker, der stak hovedet ind og sagde goddag på vej til eller fra fiskeri.

Henning Fredberg, Vejle Amatørfiskerforenings formand, fortalte ministeren om Vejle Fjords sørgelige tilstand og om muslingeprojektet. Han kom også ind på risikoen for, at der senere vil

blive givet tilladelse til muslingskrab.

Vejle Amatørfiskerforening er i samarbejde med kommunen i gang med et projekt, hvor man opdrætter muslinger på liner i fjorden. Kommunen har i en forsøgsordning bevilget 60.000 kroner til projektet.

Med Fiskeristyrelsens godkendelse er der udlagt 1.174 meter sisaltov, der er et nedbrydeligt naturprodukt. Hver torsdag i hele vinterperioden har amatørfiskerne brugt timer på at lave disse muslingenet.

Sidst på efteråret skal muslingenettene lægges ud på fem godkendte pladser. Det er så håbet, at det kan blive begyndelsen på fem nye muslingebanker i fjorden. Hvis det lykkes, er vejen banet for endnu flere muslingebanker.

Ministeren var meget interesseret, og hun efterlyste, at DTU Aqua bliver involveret for at dokumentere virkningen af muslingebankerne.

Vi talte med Eva Kjer Hansen om, hvordan vi bedst beskytter den kystnære fauna, både mod udledning af overfladevand, kystnært trawlfiskeri og råstofindvinding. Ministeren forsik-

INDHOLD

Formanden skriver......................................................... 2 Reception og kalender................................................... 3 Stillehavsøsters............................................................4-6 Iltsvind.........................................................................7-8 En million ål................................................................... 9 Små tun i danske farvande...................................... 10-11 Landsorganisationens ledelse...................................... 12 Kreds- og foreningsadresser................................... 13-14 Nyt fra kredsene..................................................... 15-19 Portræt af Henning Nielsen....................................20-22 Skarvens bestand......................................................... 23 Regulering af skarver................................................... 24 Hummerfiskeri........................................................25-27 Kort nyt........................................................................ 28 Opdræt af pighvar........................................................ 29 Fritidsfiskerens køkken................................................ 31

2

Dyrkning af blåmuslinger på liner kan blive en gevinst for miljøet i Vejle Fjord. Foto: Jan Skriver rede os om, at hun er bekendt med problemerne, og hun opfordrede os til at give høringssvar.

Etablering af stenrev havde ministerens særlige interesse, og der var enighed om, at et samarbejde med landbruget og gerne med eksterne fonde bør udbygges. Det vil være forkert at bruge de sparsomme og desværre faldende fisketegnsmidler til dette. Ålefiskeriet blev naturligvis også drøftet. Ministeren var enig i det urimelige i, at de lande, der har opfyldt EU’s ålehandlingsplan, tilsyneladende skal rammes særlig hårdt, og at glasålefiskeriet ikke bliver reguleret.

Eva Kjer Hansen fortalte, at hun straks efter sin tiltræden havde

Forsidefoto Vi kipper med flagene i anledning af Dansk Amatørfiskerforenings (DAFF) 40 års jubilæum i år. Trods skiftende vejrlig med

haft et møde med EU’s fiskerikommissær Karmenu Vella om dette. Han havde lyttet positivt, og der havde været forståelse, men der er mange interesser på spil, så der forestår en sej kamp, fremgik det.

Alt i alt et rigtig godt møde, hvor vi fik et positivt indtryk af vores nye minister. Der blev fortalt og lyttet fra begge sider.

Foruden Henning Fredberg og undertegnede deltog forretningsudvalgsmedlem Frederik Svendsen og landssekretær Flemming Kjærulf i mødet.

Kaj Poulsen, landsformand, Dansk Amatørfiskerforening

modvind i perioder har foreningen holdt skruen i vandet i fire årtier. Og i dag slutter rundt regnet 2.000 fritidsfiskere landet over op om DAFF. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 5 - oktober 2018 Afleveret til distribution 1. oktober 2018 Bladet udkommer i alle lige måneder. www.fritidsfiskeri.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening

Reception skal markere 40 år med DAFF Lørdag 27. oktober indbyder Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) til reception på Fjelsted Skovkro på Fyn for at fejre sine første 40 år. I anledning af jubilæet kan du læse om foreningens pure begyndelse på særlige jubilæumssider midt i dette blad Af Frederik Svendsen 20. april 1978 lod Peder Nymann fra Sydfyn sig vælge til formand for den nystiftede Dansk Amatørfiskerforening (DAFF).

Og det lykkedes den nystartede forening at forhindre lov af 25. maj 1978, som forbød al redskabsfiskeri for private at blive gennemført, om end der

kom restriktioner på antallet af redskaber.

I alle årene derefter er der gjort mange forsøg på yderligere begrænsninger af vores fiskeri.

Men takket være dygtige forhandlere i foreningens skiftende bestyrelser gennem årene, er det lykkedes at bevare retten til fritidsfiskeri til eget forbrug.

Trods mange angreb på vore rettigheder og i perioder inter-

ne uenigheder er DAFF i dag 40 år efter sin stiftelse en stærk og troværdig repræsentant ved forhandlingsbordene.

Derfor vil vi med flere indlæg i dette blad og en reception på Fjelsted Skovkro lørdag 27. oktober hædre og takke de mennesker, der gennem årene har lagt et stort arbejde for fritidsfiskeriets og foreningens beståen.

Fritidsfiskernes kalender er klar på landsmødet I år kan du også læse opskrifter på islandske rødfisk og dram på blå violer Fritidsfiskernes Kalender for 2019 udkommer også i år, selvom Henning Nielsen er fratrådt som redaktør. Kalenderen, der er udkommet gennem de seneste ti år, indeholder som sædvanlig opskrifter på fiskeretter, snapse og bjesker på planter, blomster og frugter fra de danske kystområder.

Oprindelig var fiskeretterne baseret på fisk, som fritidsfiskerne selv kunne fange på

deres kroge eller i deres garn i hav og på fjorde, men de hjemlige muligheder er for længst opbrugt, så nu er der også henvisninger til fisk, der må købes hos fiskehandleren. Årets fiskekalender rummer nu også mere ukendte arter som islandske rødfisk og en forbedret udgave af ”den lille bly viol”. Kalenderen koster 50 kroner, og meningen er selvfølgelig, at der skal blive et lille bidrag til din lokalforenings kasse.

Bestil kalenderen hos medlemskontorets administrator Frederik Svendsen på: daff.medlemskontor@live.dk eller telefon 23 30 14 39.

Hvis du lørdag 27. oktober kommer til landsmødet eller til receptionen forud, kan du der sikre dig en kalender, så forsendelsesomkostningerne bliver sparet.

Landsformand

Kaj Poulsen Skulsballevej 12, 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion

Jan Skriver Ansvarshavende redaktør Birkesøvej 2, Dokkedal 9280 Storvorde Mobil: 21 60 68 52 skrivernatur@gmail.com

Annoncer

Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion

Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kilde­­­­­angivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustratione­r, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. e-mail eller som hånd-/maskin­s­krevet brev.

NÆSTE BLAD

Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i december 2018.

Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. november 2018 pr. brev eller e-mail til skrivernatur@gmail.com På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

3

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

En fremmed klædt i rustning er flyttet ind Stillehavsøsters findes i dag i mange danske farvande, hvor de kan være en trussel imod europæiske østers, muslinger og bede af ålegræs. De kan også genere badegæster og ændre deres nærmiljø ved at lave nye rev. Miljømæssigt byder de os til gengæld på en tjenesteydelse ved at filtrere og rense vandet, der skvulper hen over dem.

Af Jan Skriver Stillehavsøsters er knortede og kantede, og de er så skarpe, at man kan skære sig på dem. De kan også forstyrre økosystemer.

Men de bulede østers fra Stillehavet er en velsmagende spise, hvis man ellers kan knappe dem op og få dem ud af deres rustning, og så kan de gøre gode gerninger ved at filtrere vandet i de fjorde og havområder, hvor de laver banker. ”Stillehavsøsters er en invasiv art, der ikke hører naturligt hjemme i vores natur, men hvis man skal finde noget positivt at sige om den, så har den en virkelig god evne til at filtrere og rense det vand, den lever i”, siger Pernille Nielsen, der er forsker hos DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer.

Laver nye rev i kystnaturen

”De invasive østers kan være fuldkommen dominerende, hvor de får fat. De kan potentielt have en påvirkning på naturlige bestande af hjertemuslinger, blåmuslinger og vores hjemlige flade europæiske østers, da de konkurrerer om både føde og plads. De kan også forstyrre økosystemer ved at etablere så faste banker, at for eksempel ålegræsset ikke kan vokse, hvor der

4

er stillehavsøsters, hvilket er set i Nordamerika”, siger forskeren. ”Derudover kan stillehavsøsters ændre bundforholdene, fordi de kan etablere banker, som bliver til nye strukturer i det marinemiljø”, siger Pernille Nielsen.

Findes i de fleste farvande

Forskerne i DTU Aqua kan konstatere, at stillehavsøsters i dag formentlig findes i de fleste danske farvande, efter at den i 1996 for første gang blev konstateret i Vadehavet nord for Esbjerg Havn.

Sammen med Limfjorden og Isefjord udgør Vadehavet et kerneområde for stillehavsøsters i Danmark. Men den lever også omkring Grenå, Ebeltoft og Hundested.

I Vejle Fjord, Horsens Fjord, Lillebælt, Roskilde Fjord og i Øresund er der opdaget bestande. Ofte sker fundene tilfældigt.

Enten er det en dykker eller en fritidsfisker, som opdager en banke med stillehavsøsters.

Den er fundet så sydligt som ved Gedser, mens der i Københavns Havn er konstateret stillehavsøsters flere steder. I Sverige er den observeret på klipper i skærgården, men i de fleste tilfælde etablerer den sig i lavvandede områder, enten det er på stenet, mudret eller sandet bund.

Stillehavsøsters er en kantet og knortet sag, som dominerer sine levesteder. Den kan etablere banker så kompakte og faste som betonbund. Forskellen er bare, at man kan skære sig ganske meget på de skarpe østers. Foto: Jan Skriver

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Umuligt at vinde kampen

”Stillehavsøsters er kommet for at blive i de danske farvande.

Den kan ikke udryddes, men man kan måske begrænse dens udbredelse lokalt ved fiskeri og indsamling med håndkraft. I

Holland har man taget kampen op visse steder, hvor der er store turist- og badeinteresser. Her har man fjernet østersbanker og lagt et tykt lag sand hen over de tilbageværende stillehavsøsters”, siger Pernille Nielsen.

De kantede og knortede østers,

der oprindeligt stammer fra Stillehavet ved Japan og Sydøstasien, er verden over blevet brugt flittigt til opdræt og akvakultur. Det er på den måde, at den fremmede art er ankommet til vores del af verden.

Kan yngle i danske farvande

”Den blev indført til Europa i 1960’erne og 70’erne, da den europæiske østers blev angrebet af parasitter, så den næsten uddøde. Til erstatning indførte man så stillehavsøstersen. I Dan-

5

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

FAKTA

OM STILLEHAVSØSTERS: Kan kendes på de meget foldede og aflange skaller.

Formen afhænger af, hvilken bund den vokser på.

På stengrund har den et mere knoldet udseende, end den har på blødt unDanske FritiDsFiskere · December 2012 derlag.

TØ E RFI SKERFOR

KEGNÆS 470 DAMJOLLE

mark blev den indført som en ny akvakulturart, men den opnåede ikke den store succes. Da man senere lukkede ned for opdrættet, lod man stillehavsøstersen blive flere steder, for eksempel

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr.

Vi har siden leveret dét Levering over hele Danmark efter1934 aftale. dygtigeAlle fiskere kræver og forventer: godt udstyr. priser er incl.

25% moms.

Se mere på:

Som rojolle med tværsæde kr. 40.700,www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934 Som rojolle med stor todelt dam kr. 43.050,Den “brede” med bredere bund Merpris kr. 4.200,-

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

Åbningstider: Mandag-fredag kl. 9-12 · og kl. 13.30-16 Lørdage kun kl. 9-12 · Søndage og helligdage lukket

medlemmer af foreninger Den er tilsyneladende D A NS K under DaFF kan indrykke mere hårdfør og tolerant overfor svingninger i temen 1-spaltet salgsog saltholdighed annonce med billede peratur end den europæiske østers. én gang gratis.

Den vokser hurtigere end

i Isefjord. Man troede dengang, sin europæiske slægtning, at vandet var for koldt til, at arog denT gyder flere æg. Ø indrykninger E tenYderligere kunne yngle her i landet.

YdermereRFhar ORnaturISKden ERFfå Detafregnes var dog en efter forkert antagelgældendelige fjender. se. Stillehavsøsters yngler fint i annoncepris.

For eksempel kan hverken Danmark. Selvom vi ikke havde edderfugle, sølvmåger eller haft opdræt af stillehavsøsters i strandskader åbne og æde Danmark, varNet denA/S nok kommet Tel.: stillehavsøsters.

Hvalpsund +45 98 63 81 88 hertil alligevel via Havnepladsen 16 larver fra de Fax: +45 98 63 82 03 store bestande i Frankrig, Tysk- sales@hvalpsund-net.dk Hvalpsund land og Holland.

DK-9640 Farsø Der er opdræt www.hvalpsund.com afDenmark stillehavsøsters på den tyske ø Sylt, så også herfra kan der føres larver med havstrømme nordpå til den danske del af Vadehavet og videre op langs Den jyske Vestkyst”, siger Pernille Hvalpsund Net A/SNielsen.

Tel.: +45 98 63 81 88 Klimaændringerne, der Havnepladsen 16vil give os Fax: +45 98 63 82 03 varmere havtemperaturer, vil så Hvalpsund sales@hvalpsund-net.dk at sige DK-9640 være vand på stillehavsøFarsø www.hvalpsund.com stersens mølle, hvorfor forskerne Denmark forudser, at arten vil brede sig endnu mere de kommende årtier.

A AM

Hvor stillehavsøsters bygger banker, kan de ændre landskabslinjerne ved at lave rev. Og ålegræsset kan ikke etablere sig på østersbankerne.

Foto: Jan Skriver

Stillehavsøsters lever primært på lavt vand ned til cirka 3 meters dybde.

Men den kan leve på 20 meters dybde.

, knud@5900.dk

6

www.bjerregaardnet.dk

N IN G

A AM

N IN G

D A NS K

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fjorde og indre farvande har gispet efter vejret Allerede i begyndelsen af juni blev de første iltsvind konstateret i de danske fjordområder. Og sidst i juli var 1.800 kvadratkilometer hav og fjord berørt af mangel på ilt. Det svarer til et areal større end Lolland og Falster. Stormen Johanne reddede i august mange farvande fra det helt store kollaps Af Jan Skriver De første ni måneder af 2018 gav en klassisk opskrift på iltsvind i de danske farvande. Vintermånederne og foråret til langt ind i april bød på ekstreme mængder af nedbør og en efterfølgende udvaskning af næringsstoffer fra marker og lavbundsarealer.

Så begyndte en tørke allerede i maj, og sommeren blev stort set én lang og i perioder vindstille hedebølge frem til omkring 10. august.

Da kom blæsten, og en storm ved navn Johanne foretog en

vejrmæssig feberredning af de fleste lavvandede danske farvande, der balancerede på randen af fiskedød i stor stil.

Det viste årets første iltsvindsrapport for juli-august 2018 fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Rapporten fortæller, at de tidligste iltsvind i 2018 blev registreret i begyndelsen af juni i Nissum Fjord og Limfjorden. Midt i juni ramte iltsvind det sydlige Lillebælt.

Fra 1. juli og til ind i august blev der registreret iltfrie forhold ved bunden, belægninger af svovlbakterier, frigivelse af svovlbrinte

og døde bunddyr og fisk i en lang række områder. De hårdest ramte farvande var Limfjorden, Mariager Fjord, Haderslev Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende områder samt Det sydfynske Øhav, oplyser DCE.

Dybder kræver mere blæst Samlet set blev 1.800 kvadratkilometer fjord og hav ramt af iltsvind i juli. Det svarer godt og vel til arealet af Lolland og Falster.

Midt i august var 1.500 kvadratkilometer fortsat berørt af

iltsvind, oplyser DCE. Halvdelen af dette areal var ramt af kraftigt iltsvind.

Det var primært Limfjorden, der i august blev reddet af kraftig blæst og stormen Johanne, der ruskede op i fjordvandet og forhindrede den lagdeling af vandet, der kan forstærke iltsvind.

Ifølge DCE betyder de større vanddybder i farvandene omkring Fyn, at der sammenlignet med et lavvandet fjordområde som Limfjorden skal mere vind til at skabe en opblanding af vandsøjlen, så der kommer iltholdigt vand til bunden.

Udvaskning af kvælstof gøder makroalger som søsalat, der kan danne tæpper, som dækker hele bugter og vige, hvor der er roligt vand. Når algerne dør, bruger de i en forrådnelsesproces ilten i vandet. Og så kan der udvikles svovlbrinte. Fisk og skaldyr kan dø i stor stil under udbredte iltsvind.

Foto: Jan Skriver

7

Danske FritiDsFiskere · December 2012

Danske FritiDsFiskere · December 2012

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

ødet

status på nøgle Opfriskning af reglerne - hvor?

I har opgivet en position Sæt jeres markeringsbøje på den position.

Hvis I har svært ved at finde den præcise position uden GPS, må I afvige med op til 500 meter fra positionen.

Men sæt altid jeres redskab ved markeringsbøjen - ikke 500 meter fra markeringsbøjen!

opfriskning af reglerne - temperaturlogger

Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU

Der har været mange tyverier af markeringsbøjer og temperaturloggere Hvis det er slemt i Jeres område, så sæt loggeren på Jeres redskab i stedet for på markeringsbøjen Så får vi kun temperaturdata, mens I fisker, men det er også fint.

Vi overvejer at få lavet et specielt vageflag kun til nøglefiskere.

I somre med vindstille og høje temperaturer sker det, at blågrønalger farver vandområder og gør det til en tvivlsom fornøjelse at færdes i nabolapå sigt at få lavet socioøkonoder informationsmateriale nye brevOpfriskning af reglerne - fisk get.en Algerne kan være giftige.

Jo mere næring, der er isamt et farvand eller en sø, desto større er risikoen for opblomstringer i stor stil.

Foto: Jan Skriver ersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgfor det danske samfund. Dette lefiskere senere.

Mål og noter alle fisk kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forOgså kutlinger, hundestejler, undermålere, Ammunition iltsvind udløst af vejrliget i de for den første Vandmiljøplan I i Ogundersøgelsesarbejde, der udledes fortsat for store de konsekvenser det ville medtalte om det de døde fisk og så videre. og aftrækker danske farvande.

1987, må vi konstatere, at meget mængder med af næringsstoffer ukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse etableringenpriaf De igangværende klimaæn- er nået på miljøfronten de seneDCE slår i sin rapport fast, at udmært fra det dyrkede land til U Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg bredt iltsvind en fordet blandt an- dringer i retning af vådere vejr, ste tre årtier. res i samarbejde med andreforudsætter uniFjord. Det havmiljøet, omfattende,lyder frivillige arbejde som øger udvaskningen, og høI midten af 1980’erne blev ududgående stor tilførsel af næringsdre fra professor Stiig Markager, . skal foregå løbende de næste 3 år med jere temperaturer, der giver øget ledningen af kvælstof til de danstoffer.

Men iltsvindets udvikling Aarhus Universitet. e Støttrup havde et indlæg om fiskeri 1 gang om måneden med 6 x 12 grobund på algernes vækst, vil ske farvande skønnet til 334.000 over tid afgøres affor vejr og vind. seneste opgørelse 2016 ne fra nøglefiskerrapporten garn med enDen maskestørrelse fra 6 fra mm til sandsynligvis gøre det nødven- tons om året. Landbruget stod Med andre ord udgør næringsviser, at der blev udvasket godt 10, som er lige på trapperne. Re110 mm. Projekt Als Stenrev er et samardigt at mindske kvælstoftabet bag de 311.000 tons, byerne lestoffer, hvilket primært vil sige 59.000 tons kvælstof fra land e vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske Landboforendnu mere, hvis man vil undgå verede 18.000 tons og industrien kvælstof, ammunitionen i det ud i fjorde og farvande i løbet vi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon iltsvind.

5.000 tons. marine miljø, mens vejret repræaf året.

Ifølge Stiig Markager og Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de loSå blev der i stor stil bygget senterer aftrækkeren, der udløser hans kolleger skal man ned på m bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. renseanlæg, og der blev indført de iltsvind, som giver bundvenhøjst 42.000 tons kvælstof om tologerne mener, at der hvert år Flere våde miljøkrav til industri og landbrug. dinger og fiskedød. undredetusinde fugle i diverse Vagn Gram året for at forhindre omfattende lavbundsarealer, tak Kravene blev strammet i Vandr. UndersøDanmarks største grønne orga- miljø II i 1998 og nok engang i r vist, at ernisation, Danmarks Naturfred- Vandmiljøplan III i 2004. kerriet kun ningsforening (DN), foreslår i Uden disse planer og uden n lille del af forebyggelsens navn at tage flere denne indsats fra landbrug, indufugle i forlavbundsarealer ud af landbrugs- stri og bysamfund ville sommevor mange, mæssigt drift og i stedet give dem ren 2018 have været et ragnarok s til jægere tilbage til naturen og lade naturen af iltsvind og fiskedød over langt Vi vil nu få og vandet råde. Det vil mindske større dele af de danske fjord- og undersøgeltabet af kvælstof til vandmiljøet havområder, end tilfældet blev. fritidsfiskeog bidrage til at binde den CO2, Morale: Det nytter at gøre en g kan tilskrisom øger drivhuseffekten og de indsats, men der skal et nøk fangst af klimaændringer, der forværrer mere til, hvis det marine miljø etusind fugiltsvind, mener DN. skal blive mere stabilt. m det antal Hvis vi lader tankerne gå tilbarevet. DTU ge til 1980’erne, da bølgerne og DMU går debatten om det danske vandog udarbejmiljø gik højt og banede vejen

8

opfrisk - andre

Husk at ler, odde

• Ring ti til os • Tag bil ster

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

En million ål er udsat i søer, åer og ved kysten Glasål fra Sydeuropa skal vokse sig store i de danske vande.

De fleste er blevet sat ud i ferskvand Af Michael Ingemann Pedersen og Finn Sivebæk, DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer I 2018 er der udsat lidt over 1,1 millioner små ål i fersk- og saltvand. Formålet er at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde.

Den danske forvaltningsplan for ål har som mål at øge antallet af blankål i naturen. Blankål er det stadie, som ålene når efter 5-15 år, inden de starter vandringen mod Sargassohavet 6.000 kilometer vest for Europa for at gyde. Et af midlerne i forvaltningsplanen er udsætning af

glasål (10-15 cm), og de planlagte åleudsætninger for 2018 er nu gennemført.

Der bliver udsat glasål på mange forskellige lokaliteter i Danmark. Udsætningerne foretages af DTU Aqua med hjælp fra fritidsfiskere, sportsfiskere, bredejere og åmænd, og de finansieres af den Europæiske Havog Fiskerifond samt fisketegnsmidler.

Den danske forvaltningsplan for ål, som udspringer af EU’s genopretningsplan for ålebestanden, har særligt fokus på at øge produktionen af blankål i ferskvand. Målet er at øge mængden af blankål i ferskvand

til 40 procent af det oprindelige niveau. Derfor udsættes der flere ål i ferskvand end i saltvand.

I år er 12 procent af de små ål udsat i saltvand og 88 procent i vandløb og søer.

De ål, der bliver udsat, stammer fra glasålsfiskerier i Sydeuropa. Formålet med at flytte rundt på ålene er at flytte dem fra et område med stor dødelighed til et område med mindre dødelighed, så flere af dem bliver voksne og kan vandre til Sargassohavet og gyde. Flere undersøgelser underbygger, at ål fra udsætninger vokser og bliver til blankål, der søger mod havet.

FAKTA

OM ÅLEUDSÆTNINGER: Rundt regnet 30 danske søer nogenlunde jævnt fordelt i landet har i år taget imod 666.000 glasål.

I 16 vandløb er der sat 310.000 glasål ud.

I det salte, marine miljø er der sat rundt regnet 130.00 glasål ud med et ønske om, at de vil vokse sig store og engang svømme til Sargassohavet for at gyde.

Læs mere om ål og åleudsætninger på www.fiskepleje.dk .

9

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Så er der tunet ind på nye fangster i Danmark De senere år er der konstateret stimer af små tun i de danske farvande. Særligt bundgarnsfiskere, men også fritidsfiskere har fanget de torpedoformede og hurtige rovfisk, der måske er på vej til at blive mere talrige gæster i vores salte vande Af Jan Skriver Som havets geparder kan de i lynhurtige ryk indhente deres bytte. Og med deres sylespidse tænder kan de holde fast i en glat sild, der spræller og vil tilbage i stimens sikkerhed. For os mennesker er de attraktive, for de smager af alt det bedste fra havet.

Og nu er de her, de små tun, der hedder rygstribede pelamider. Måske er de kommet for at blive mere regelmæssige gæster i de danske farvande. I hvert fald er antallet af fangede tun vokset de senere år særligt i oktober.

”I flere sensomre og efterår er der fanget hundredvis af tun i Danmark, primært i den nordlige del af Kattegat. Visse år er der fanget tun både i Lillebælt og så langt mod sydøst som i Køge Bugt og ud for Stevns. Meget tyder på, at der netop nu svømmer store stimer af tun omkring i de danske farvande, for oktober lader til at være den store måned for tun”, siger fiskespecialisten Henrik Carl fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Han leder projektet Atlas over Danske Saltvandsfisk, der samler

I 2015 fangede fiskespecialisten Henrik Carl denne rygstribede pelamide i Kattegat i det lune vand ud for atomkraftværket Ringhals på Sveriges vestkyst. De smukke tun svømmer også i de indre danske farvande.

10

ny viden om de fiskearter, der lever og gæster de salte, danske farvande.

Sommergæst fra varme vande Formentlig er mønsteret, at stimer af rygstribede pelamider i sommerperioden syd for Norge svømmer østpå, hvorefter de drejer mod syd langs Sveriges vestkyst.

Nogle af de små tun drypper ind i de indre danske farvande, hvor de så at sige farer vild, men en stor del af dem holder tilsyneladende til en tid ud for

atomkraftværket Ringhals syd for Göteborg. Værket leder varmt vand ud i Kattegat, og det kan tunen godt lide at opholde sig i. ”Det lader til, at tunene svømmer tæt på østkysten af Nordjylland, når de i oktober trækker nord om Skagen og forlader vores farvande for at sætte kursen sydpå igen. Fritidsfiskere har fanget rygstribet pelamider ud for Frederikshavn, og bundgarnsfiskere i Skagen har fanget rigtig store mængder i flere år i oktober. I 2015 blev der fanget 900 rygstribede pelamider i bundgarn ved Skagen. I 2016 gik

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Den lille tun er en toptunet rovfisk med sylespidse tænder, der kan gøre indhug i glatte stimefisk. Foto: Henrik Carl 1.000 tun i garnene, mens der sidste år blev landet hele 3.500 kilo rygstribet pelamide fra farvandet ved Skagen”, fortæller Henrik Carl, der påpeger, at det er for tidligt at spå om artens permanente indvandring i Danmarks farvande.

Et synes dog sikkert. Antallet af rygstribet pelamide er vokset, når de indfinder sig. ”Fra 1965 og cirka 40 år frem var der ikke en eneste fangst af rygstribet pelamide i Danmark.

Men i 2010 skete der noget, da en bundgarnsfisker nær Skagen fangede flere hundrede af de små tun. Det var åbenbart et signal til årlige forekomster fra sensommeren og til langt ud på efteråret. I 2010-2012 var der rapporter om fangster af tun fra Lillebælt, Kolding Fjord, Det sydfynske Øhav, farvandet ud for Sydlangeland og Øresund. I 2013 og 2014 var der igen forholdsvis stille om arten, men så kom den for alvor tilbage i 2015, 2016 og 2017. Endnu ved vi ikke, om oktober 2018 bliver god for rygstribet pelamide”, siger Henrik Carl.

Stil ind på tunens bølgelængde En række faktorer skal strømme i samme retning, før tunene indfinder sig årligt og regelmæssigt. ”Det er afgjort i tunens favør, at klimaet ændrer sig og giver os højere temperaturer i havet omkring os, men for at få stimer af tun til Danmark skal vi også have havstrømme, der giver os et skvulp af meget salt vand fra Nordatlanten ind i Nordsøen

og videre mod Kattegat og de indre danske farvande. I 1943 oplevede man et tilsvarende rykind af tun i de danske farvande, som vi har set de senere år, men derefter kom der en lang pause i forekomsterne. Nu håber vi at kunne uddrage et mønster i tunenes forekomst i Danmark. Og i den forbindelse vil vi meget gerne høre fra fritidsfiskere, der fanger rygstribede pelamider i deres garn eller på kroge”, siger Henrik Carl.

KONTAKT: Henrik Carl vil gerne høre fra fritidsfiskere, som får rygstribet pelamide i garnet eller er heldig at få en på krogen.

Han kan kontaktes på email: fiskeatlas@snm.ku.dk.

Tlf. 28 75 11 24.

Man kan se nyt fra fiskeatlas på www.facebook.com/fiskeatlas

FAKTA: Den rygstribede pelamide lever størstedelen af sit liv i åbent hav. Den jager sin føde langs kontinentalsoklen, hvor det flere kilometer dybe ocean møder lavere vand tæt på kysterne.

Her færdes de fisk, som tunen jager.

Rygstribet pelamide er en af verdens cirka 50 arter af tun, der hører til i samme familie som vores hjemlige makrel.

Den kan blive knap en meter lang og veje op imod 10 kilo, men de fleste rygstribede pelamider er kun omkring 50 centimeter og vejer 2-5 kilo.

Det ældste danske fund af rygstribet pelamide stammer ifølge Henrik Carl fra 1901, hvor der blev fanget et eksemplar i farvandet ud for Snekkersten syd for Helsingør.

11

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018

A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Landsorganisationens ledelse

Forretningsudvalg og hovedbestyrelse Landsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Tlf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk www.fritidsfiskeri.dk Næstformand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tfbc1980@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5, 3720 Åkirkeby chalto@mail.tele.dk

Medlemskontor Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Jørgen Junker, Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 Daffkreds2@gmail.com

Fiskeriudvalg Flemming Kjærulf Kystvejen 26A, 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Salg af fiskeudstyr m.v.

Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Tryg-forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter at den er indtruffet.

Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted, telf. 21 60 15 85.

Friluftsrådet Bjarne Nielsen Skåningevej 35, 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s.@gmail.com

Bladudvalg Thomas Bierberg-Christensen Gershøjvej 97 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tfbc1980@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Lasse Alkærsig Fjordvej 17, 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Kontaktpersoner

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Zion 43, 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Projektudvalg Vagn Gram Telf. 20 16 74 37 PR-udvalg Frederik Svendsen Daff.medlemskontor@live.dk

12

Webmaster Annette Adamsen Koglestien 3, 8420 Knebel Tlf. 29 87 48 18 it@itannet.dk Saltvandsudvalget Kaj Poulsen

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer.

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne - kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

33 95 80 00

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS- OG FORENINGSADRESSER

Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Korch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Telefon 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, men også fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfyldt, at der ikke er fejl i oplysningerne på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor@live.dk

Kreds 2

Kredsformand Jørgen Junker, Frederikssund Tlf. 40 52 00 59 Daffkreds2@gmail.com Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening.

Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18, 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16, 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Kreds 1

Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Mobil: 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Holbæk Fritidsfiskerforening Leif Hansen Leddet 1 st.tv., 2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 leif.fritidsfisker@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - www.daff4581.dk e-mail: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 - 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Roskilde Fritidsfiskerforening www.fritidsfiskerne.dk Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndeløse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk

Havnsø Fritidsog Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø, 4591 Føllenslev.

Tlf. 42 23 75 88 Kass: Lennert Jørgensen tlf. 50 53 18 46

Kreds 3

Kredsformand Bjarne Nielsen Skåningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 nielsen.bjarne.s@gmail.com

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Formand Jan Mardrup Ellehaven 24, 2950 Vedbæk.

Telefon: 40 32 27 32 Mardrup@mail.dk

Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen Slåenvej 8, 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51/ 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwè Sognegårdsalle 18 st.tv.

2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand: Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 Claus.hellum@gmail.com

Stevns Fritidsfiskerforening Formand Per B. Jensen Hærvejen 3 Højerup 4660 Store Heddinge Tlf.56502964/20412964 perbj@mail.tele.dk

Frederikssund Fritidsfiskerforening www.fr-sundfritidsfiskeri.dk Formand Frede Damsø Maglehøjparken 32 3600 Frederikssund tlf. 40 73 28 64 mail: frede@damsoe.com Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Thomas Finn Bierberg-Christensen Gershøjvej 87 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 25 31 92 12 tfbc1980@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 2086 8648 daff.lolland-falster@mail.dk Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/ Præstøfjord www.bøgestrømmen.dk Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 5538 6380 Mobil 2927 2125 nielsen.bjarne.s@gamil.com

13

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Kreds 4

Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 PLK79@live.dk Faaborg Amatørfisker­forening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand: Niels Peder Skov Skippervej 208 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Martin Henriksen Nørrebro 185 5900 Rudkøbing Tlf. 41 81 39 71 Assens Amatørfiskerforening Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 5

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 glycokuggi@yahoo.dk

Kreds 9

Kredsformand Kaj Poulsen Skulsballevej 12 7140 Stouby Telf. 30 66 50 57 kop@mailpostbox.dk Bjerre Herred Amatørfiskerforening Formand Kaj Poulsen, Skulsballevej 12, Vrigsted, 7140 Stouby .

Tlf. 30 66 50 57 kop@dlgnet.dk Vejle og Omegns Amatør­ fiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40, 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk

Helnæs Fiskeriforening Ib Ivar Dahl Strandbakken 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 www.ibivardahl.dk

Redaktionens e-mailadresse: skrivernatur@gmail.com

14

Kreds 10

Kredsformand Frederik Svendsen, Fjordgade 8, 9240 Nibe mobil 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6 Sebbersund, 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening www.syklubben.dk Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 Team-dencker@9260.dk Gjøl Fisker- og Bådelaug Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02

Kreds 11

Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdc Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig

Kontaktperson: Peter Huber Rehrstrasse 20 D 21 438 20 Brakel Ldkr. Hamborg, Tyskland Tlf. 004941 855

Udebliver dit medlemsblad?

- eller hører du om nogen som ikke får det? Så kontakt DAFFs medlemskontor eller din lokalforening - helst pr. mail eller SMS - beskeden skal indeholde medlemsnummer, navn og adresse, for at jeg kan følge op på det.

Det har vist sig, at en del manglende blade skyldes manglende eller fejlagtige adresseændringer.

Bladet udkommer første onsdag i lige måneder. Post Nord har så fem hverdage til omde-

ling - det vil sige, du skal modtage DANSKE FRITIDSFISKERE senest den anden onsdag i de lige måneder.

Jeg håber du har forståelse for dette og hjælper, så vi kan få bladomdelingen til at fungere.

På forhånd tak for din hjælp!

Hilsen Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 2

4.000 små ål blev sat ud Når dette læses, er sæsonen på retur. Vi har haft en helt fantastisk sommer med rigtig mange sommerdage. Heldigvis kan vi normalt også opleve nogle rigtig dejlige dage på vandet i oktober, og det håber vi også vil være tilfældet i år.

Vi har haft en rigtig fin medlemstilgang i år. Den tilgang vi forventede for hele året var allerede nået inden generalforsamlingen i april, og flere er kommet til i løbet af sommeren.

I løbet af året har vi således haft den glæde at kunne byde 12 nye medlemmer velkommen i Alleshave Bådelaug.

I år modtog Alleshave Bådelaug igen åleyngel til udsætning – 4.000 stykker blev det til. Det er et imponerende syn med alle de små fisk. Når de ankommer, ligger de i store flamingokasser uden vand, og selv om de har været undervejs i rigtig mange

timer inden ankomsten, er der ingen tvivl om, at de virkelig er sprællevende. Selv om vinden heller ikke denne dag helt var med os, lykkedes det alligevel at få dem sat ud uden nævenyttige måger og ålekragers tilstedevæ-

relse. Vi havde i år kontaktet det lokale dagblad, som efterfølgende bragte et stort billede og en meget fin omtale af arrangementet.

En stor tak til Johan for et flot arbejde omkring koordinerin-

gen – ålene ankom indenfor 5 minutter fra det aftalte tidspunkt.

På vegne af Alleshave Bådelaug Jens Weinreich, formand

Nyt klubhus i Rørvig Vi har været så heldige at modtage 200.000 kroner fra Velux Fonden, som gjorde det muligt for os at færdiggøre udvidelsen af vores klubhus på Rørvig Havn. Sammen med en dygtig tømrer og en flok flittige medlemmer blev vi færdige til at indvie huset 1. juni. Dansk

Amatørfiskerforening i Rørvig er en klub med succes og stor tilgang af nye medlemmer, blandt andet har vi fået flere kvinder som medlemmer. Vi har for tiden cirka 115 medlemmer.

Gert Jensen, formand

15

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 2

Naturens dag Gershøj Fritidsfiskerforening var igen i år vært for Naturens Dag, hvor emnet var ”Klap og smag en fisk” på Gershøj Havn. Cirka 250 børn og voksne var mødt op for at deltage i arrangementet. Der var solskin og let vind og masser af glade mennesker i alle aldre. Især smagsprøverne af røgede ål, sild, ørred og makrel var en succes.

Niels Winther

Klubaften Holbæk Fritidsfiskerforening indbyder til klubaften i Holbæk Bådelavs klubhus, der ligger på Finsings Plads 2 bag biografen. Vi begynder torsdag 25. oktober klokken 19.00. Kom og få en hyggelig snak om fiskeri.

Hvis du skal have hjælp og råd til at reparere ruser og garn, kan vi også klare det.

Der er altid kaffe og kage i huset.

Leif Hansen

16

Åleudsætning og fiskeklapning Frederikssund Fritidsfiskerforening satte i begyndelsen af august 5.000 ål ud i Roskilde Fjord mellem Frederiks Bro i nord og Kølholm i syd. Ålene vejede blot 2-5 gram og var 10-13 centimeter. De blev sat ud i lavvandede områder, hvor der er godt med føde og skjul i form af ålegræs og andre planter. I slutningen af måneden bød fritidsfiskerne i Frederikssund på et ”klap en fisk-arrangement”, hvor flere af byens børneinstitutioner mødte op og havde udbytterige timer ved de røde fiskerhuse ved Sydkajen.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 4

Fra årets begyndelse og til slutningen af august har der været cirka 7.000 gæster i Faaborg Amatørfiskerforening, enten arrangementerne har fundet sted i formidlings- og aktivitetscenteret eller på campingpladserne, fortæller Vagn Gram.

26. august holdt Faaborg Amatørfiskerforening Øhavets Dag, hvor i hvert fald den kulinariske del faldt i god smag.

Der blev bagt pandekager af 6 liter dej, prøvesmagt 40 liter krabbesuppe og spist 50 røgede makreller. Og så var der levende musik på Øhavets Dag, hvor alle aldre deltog. Børn, forældre og bedsteforældre var med på havnen. Det er det gode ved det, siger Vagn Gram, der skønner, at 350 mennesker besøgte formidlings- og aktivitetscentret i løbet af dagen.

A AM

7000 gæster i Faaborg

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

Medlemmer af foreninger under DAFF kan indrykke en 1-spaltet salgs­annonce med billede én gang gratis.

Yderligere indrykninger afregnes efter gældende annoncepris.

KREDS 5

Nyt fra Sønderjylland Der holdes bødekursus på Ulkebøl Skole de kommende måneder. Vi begynder 30. oktober 2018 klokken 18.30 i sløjdlokalet.

Derefter mødes vi hver anden tirsdag. HUSK kun i lige uger Der vil også blive afholdt kurser i afmærkning af grej og sikkerhed til søs.

Tirsdag 13. november 2018 holdes der generalforsamling på Ulkebøl Skole i sløjdlokalet.

Vi begynder klokken 19.00.

Vel mødt bestyrelsen

Havnens dag i Aabenraa Vejret var godt til havnens dag i Aabenraa 9. juni 2018 med 27 grader og høj solskin.

Vi fik snakket med en del, der viste interesse for vores hobby. Et ”røre-bassin” fyldt med fisk fra fjorden viste børn og forældre, hvad der findes i farvandet. Vi havde også lavet en krabbevæddeløbsbane.

Vores DAFF-trailer var med og viste diverse udstillings ting. Den er alle tiders at benytte og her skal lyde en lille opfordring til andre foreninger til at benytte traileren.

En tak til Børge Petersen og Kaj Poulsen for deres hjælp.

Kurt Andersen, AFF Sønderjylland

• MOTOROPGAVER • MARITIME OPGAVER • TILBEHØR TIL BÅD OG MOTOR  • HAVELÅGER OG HEGN



Kik ind på vores  hjemmeside og se hvad vi kan tilbyde dig:

 www.spodsbjergmaskin.dk

Øster Hurup Båd- & Garnhandel

Kongensvej 6 · Øster Hurup · 9560 Hadsund

GARN - MONTERET: 0,25 x 62 mm, 11,5 ma, 2400 kn, grøn 345.0,25 x 65 mm, 9,5 ma, 2400 kn, grøn 345.Ørredgarn bundsat: 0,25 x 55 mm, 12,5 ma, 3000 kn, grøn 345.-

Ørredgarn flydende: 0,25 x 50 mm, 15,5 ma, 2000 kn 345.TOGGEGARN - MONTERET: 0,28 x 65 mm, 20,5 ma, 1500 kn 620.1,54 x 65 m, 20,5 ma, 1500 kn 500.-

Alle priser er incl. moms

Havnepladsen 2A · 5900 Rudkøbing  Tlf. 20 21 21 39  spodsbjergmaskin@mail.dk 

Se udvalget på

www.baad-garn.dk

Mail: baad-garn@mail.dk

og ruse • Garn tilbehør • Gummitøj og waders • Sildegarn Makrelgarn Ring venligst først

98 58 81 97 - 30 99 30 28

17

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

KREDS 10

På fjordoplevelser ved Sebber Bredning i Limfjorden Af Jens Østergaard, Valsted Ved den lille Sebber Skole, der ligger i landsbyen Valsted, er der

18

kun nogle få hundrede meter ned til landingsstedet, ”Larsens Plads” ved Sebber Bredning – et fjordafsnit i Limfjorden.

Her har aktive folk i landsbyen måske hørt om, at naturoplevelser er vitaminer for sanserne og gavnlige for identitets-dannelsen og begyndt at sætte pris på fjordens nærhed.

Således begyndte borgerforeningen i byen for nogle år siden at arrangere Fjorddage, hvor man inviterede byens borgere ned til fjorden for at deltage i forskellige aktiviteter af maritim art, blandt andet også til stor glæde for børnene.

Om vigtigheden af naturoplevelser skriver professor

Steen Hildebrandt i en kronik i Nordjyske Stiftstidende blandt andet: ”Daginstitutionen og skolen er steder, hvor børn og unge mennesker dannes. Jeg lærte mange gode værdier i skolen, men intet om naturen, intet om jorden. Jeg lærte ikke, at man ikke må efterlade affald i naturen.”

Fortsætter man i professorens tankebaner må vi velfærdsmennesker konstatere, at store dele af befolkningen har udviklet en form for naturdumhed – vi er blevet biologiske analfabeter.

Naturomsorgen forsvinder let i velfærds- og bekvemmeligshungeren og vækst er tidens mantra.

Men det snakkede vi voksne ikke om på oplevelsesdagene ved fjorden. Vi så derimod glæde og overraskelse i børnenes

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

øjne ved mødet med fjordens flora og fauna. Måske var vi her med til at skabe naturglæde og naturomsorg hos børnene, som skal agere i den natur, vi efterlader til dem!

Det prisværdige initiativ fra Valsted Borgerforening er blevet

til flere fjorddage for elever på Sebber Skole. En formiddag blev i år afsat til, at børnehaveklassen ved skolen også kom ned til fjorden, hvor Dansk Amatørfiskerforenings Nibe-afdeling stillede op med trailer, rørebassin og andet maritimt udstyr under ledelse af fritidsfisker Bruno Jensen fra Valsted. Her fik børnene lejlighed til røre en kutling og se en krabbe dybt i øjnene.

Lørdag 23. august 2018 var dagen, hvor elever fra Sebber Skole havde nogle herlige oplevelsestimer ved fjorden.

Her kunne biolog Hans Heidemann Lassen sætte eleverne ind i fjordens forunderlige dyre- og planteliv.

Lene Stein og Hans Jørgen Kallehauge fra Bor-

gerforeningen tog eleverne med på kajaksejlads. Kristian Mortensen fra Nibe Kaaglaug havde børn med ude i sin flotte selvbyggede smakkejolle. Fritidsfisker Bruno Jensen tog elever med ud at røgte åleruser.

Oldermand, Jens Østergaard, i Nibe Kaaglaug var skipper på kaaglaugets historiske fartøj, Sildekaagen, som sejlede med elever langs med landsbyen Valsted – og her blev fortalt om sildens storhedstid i Østlimfjorden. Det var et flot syn at se kaagen for fulde sejl henover Bredningens bølger!

Citater fra dagen: Får en tangloppe virkelig så mange æg! Må jeg ikke få en kajaktur mere!

Det var min krabbe, der vandt væddeløbet! Kalder man den der en ellebutte eller en kutling!

Havde man virkelig ikke motor på sildekaagen i gamle dage!

Fjordens dag blev afsluttet med oldermandens saltede, tørrede og bankede sild og hjemmelavet kaviar, stenbiderrogn.

Da Sebber Skoles to lærere

kaldte til afslutning og begav sig på hjemturen, kunne man godt mærke på eleverne, at de havde fået en natur-optankning.

Og måske havde de nu bedre forudsætninger for – inden det er for sent - at begribe essensen i nedenstående lille digt!

Noget værd Ren natur og demokrati er vigtige veje De er for alvor værd at eje.

Hvad skal vi med al den vækstfilosofi!

Har vi fortsat råd til at putte noget deri.

Vi er en del af naturen på Moder Jord.

Også, bæk, sø, hav og fjord.

Hvad gør vi, hvis vi kommer for sent, til at holde jorden og vandet rent?

(Jens Østergaard, 2016)

Klubaftener i Aalborg & Nørresundby Så er der igen tid til opstart af vores klubaftener i den nye sæson i Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening. Vi mødes onsdag 3. oktober i klubhuset fra klokken 18.30.

Der vil denne aften være røde pølser med tilbehør til

alle. Så vel mødt til en aften med snak om, hvad der er sket siden sidst.

Onsdag 24.10 er der dartaften, så mød op og luft en pil.

Lørdag 27.10 sender vi to delegerede til landsmøde.

Onsdag 14.11 har vi gene-

ralforsamling på Åvej 25 i Nørresundby. Vi begynder klokken 18.

Efter generalforsamlingen vil foreningen være vært ved gule ærter.

Tilmelding til spisning er nødvendig senest 7.11 til Arne.

Onsdag 28. november er der klubaften, hvor klubben er vært med gløgg, kakao og æbleskiver på menuen.

Onsdag 12. december holdes der julefrokost fra klokken 18. Husk tilmelding senest 6. december.

Per Dencker

19

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Redaktør på landgang Efter 16 år som redaktør af Danske Fritidsfiskere har 84-årige Henning Nielsen trukket sine åleruser i Korsør Nor på land og sagt stop som skribent og talerør for fritidsfiskerne Af Jan Skriver De holder i deres lille bil i vejrabatten med udsigt til den mere end 30 meter dybe og knap 5 kilometer lange Glenstrup Sø syd for Hobro, da jeg møder dem på slaget 12, som vi har aftalt.

Henning og Viola Nielsen er præcise. Punktligheden ligger i blodet, når man har haft et liv med deadlines, hvor avisen, udsendelsen og bladet skal ud som annonceret. På klokkeslæt, tak. ”Jeg har været aktiv journalist i næsten 70 år. Og jeg har følt mig privilegeret over at få lov til at møde alle de spændende mennesker, som jeg har snakket med på min vej. Jeg har besøgt mange afkroge i Danmark. Jeg har rejst i verden, og jeg har også været heldig at opleve historiens vinge-

sus. Jeg sendte direkte radio, da muren faldt i Berlin i 1989”, fortæller 84-årige Henning Nielsen.

Da stavningen haltede De første meter på hans vej i journalistikken var de sværeste.

16 år gammel blev han journalistelev på Vestsjællands Folkeblad i Slagelse, men efter 8 dage blev han fyret. ”Du kan ikke stave, men du er god til at iagttage”, lød det fra avisens redaktør, der opfordrede Henning til at tage på ungdomsskole, så han kunne lære stavningens ædle og nødvendige kunst. ”Jeg var ordblind. Det var dog ikke en glose, man brugte dengang. Det hed sig, at man var doven, hvis man ikke kunne læse”, fortæller Henning Nielsen.

Frit slag i journalistikken På Sorø Ungdomsskole fik Henning styr på alfabetet, og så blev døren til redaktionen åbnet, og en lang flersporet journalistvej lå foran ham.

Efter uddannelsen på Vestsjællands Folkeblad blev det til 23 år på Holbæk Amts Venstreblad, inden han stillede ind på Danmarks Radio i Næstved som programmedarbejder og studievært. ”Jeg lavede blandt andet programmet ”Morgenkrydderen”.

Det var en god tid, for der var frit slag til at lave de indslag, man fandt på. Hvis man foreslog at besøge et spændende menneske i Spanien til et godt interview, kunne man bare tage af sted. I dag er journalistikken langt mere

styret. Selv musikken er bestemt fra København”, siger Henning Nielsen, der sideløbende med journalistikken var politiker.

Tæt på borgmesterposten I 1970’erne sad han i Holbæk Byråd og Vestsjællands Amtsråd for Det radikale Venstre. Og hvis han havde villet, kunne han have fået borgmesterkæden om halsen i Holbæk. Men han valgte at sidde foran mikrofonen i Danmarks Radio frem for bag skrivebordet i borgmesterkontoret.

Hvordan gik det så til, at han satte kursen mod fritidsfiskernes medlemsblad?

Jo, det kom sig egentlig af at læse horoskoper på en strand i Østafrika.

”I dag nøjes jeg med at fiske rejer i ruser, som står så tæt på land, at jeg kan gå ud og røgte redskaberne”, siger Henning Nielsen, der fik skrammer og blå mærker i går, da han faldt. Foto: Jan Skriver

20

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Henning og Viola Nielsen har altid været sammen på opgaver for Danske Fritidsfiskere. Henning med notesblokken i hånden, Viola med kameraet klar. Foto: Jan Skriver ”Jeg var 66 år og på ferie med Viola i Mombasa i Kenya. I en schweizisk avis kom jeg tilfældigt til at læse mit horoskop, mens vi slappede af på stranden.

Der stod, at jeg skulle holde op med at arbejde, for jeg blev udnyttet”, fortæller Henning Nielsen med et grin.

Et fiskevand i nabolaget ”Jeg tænkte mig grundigt om, og så besluttede jeg at forlade Danmarks Radio. Men jeg var jo alt for ung til at holde op med at arbejde. Og da en lytter foreslog mig til Danske Fritidsfiskere, endte det med, at jeg mødtes med Vagn Gram, der var formand dengang. Og så blev jeg redaktør, og jeg holdt i 16 år”, siger Henning Nielsen.

Fritidsfiskeriet var ham ingenlunde fremmed, for med bopæl på et nedlagt husmandssted tæt på Korsør Nor havde han et godt fiskevand lige ved hånden. ”Jeg har fisket mange ål i Noret, og haft skønne naturoplevelser i måneklare nætter. Og

på Storebælt har jeg haft kroge ude efter torsk. Viola og jeg kan sagtens spise fisk tre gange om ugen, hvis det skal være”, siger Henning Nielsen, der i dag har trukket jollen på land, mens åleruserne er hængt til tørre for altid.

”Jeg faldt derhjemme på et cementgulv aftenen før, vi kørte til Jylland, og jeg slog mit hoved ganske meget. Jeg ser vist ikke godt ud på billeder. Mon ikke vi kan tage et fra arkivet”, siger Henning Nielsen med et smil.

Rejefisker på gåben

Med Viola ved hånden

”Jeg har en fritidsfiskerpælerejeruse, ja, det er et svært ord.

Den står helt tæt på bredden af Korsør Nor, så jeg kan røgte den på gåben. Der er masser af rejer i Noret. Rejefiskeri passer til min alder og fysik. Både min læge og Viola har forbudt mig at sejle ud, så jeg risikerer at falde i vandet og ikke kan komme op igen. Jeg er også holdt op med at plukke æbler fra stige. Jeg må jo erkende, at jeg ikke er så let til bens, som jeg var engang”, siger Henning Nielsen, der i dagens anledning er udstyret med et blåviolet højre øje, en bule i panden og en skramme på næsen, så han ligner en bokser, der har mistet sit mesterskabsbælte efter 10 omgange i aftes.

I sin tid som redaktør af Danske Fritidsfiskere har Henning Nielsen stræbt efter at komme ud i fædrelandet og besøge de lokale afdelinger for at høre fiskerfolkets røst tæt på. Han skulle afsted til hvert nummer. Altid med sin hustru Viola ved hånden.

Viola har været Hennings faste fotograf og følgesvend på fiskeristoffet. ”Det har været eventyrligt spændende. Vi har besøgt de fleste lokalafdelinger i Dansk Amatørfiskerforening. Det gode har været, at vi har kunnet kombinere arbejdet med livet som pensionister, så vi har ofte taget en overnatning på en kro, når vi har været afsted for at interviewe og fotografere. Socialt har det

givet os meget at møde alle de skønne fiskere landet over”, siger Henning Nielsen.

Nye tider, flere regler Som redaktør har han blandt andet skullet beskrive nye tider, hvor frit fiskeri er blevet afløst af stimevis af regler og øget kontrol. ”Der er ingen tvivl om, at det lovmæssigt er blevet tungere at være fritidsfisker, fordi der er indført forbud, fredninger og restriktioner på en lang række fronter.

Der er kommet mere kontrol, og det er blevet mere indviklet med maskestørrelser og i den dur. Jeg tror, det i dag er sværere at være en opdateret fritidsfisker, end det er at tage et kørekort”, siger Henning Nielsen. ”Det er dog vigtigt, at fritidsfiskerne fortsat lader sig høre og tør sige tingene lige ud. Fritidsfiskere er madfiskere. Vi fisker for at spise det, vi fanger. Og vi vil have lov til at sætte vores ruser og garn. Dagens fritidsfiskere fører en tradition videre, der har rødder tilbage til stenalderen,

21

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

hvor man også fangede sin mad i fjordene, på havet og i søerne.

Vi skal holde fast i grundbegreberne og kernen i fiskeriet. Det er hovedsagen. Vi fisker ikke for at tage et foto og så sætte fangsten ud igen. Vi fisker ikke for konkurrencens skyld, men for at få noget på tallerkenen og som

en sidegevinst få en oplevelse i den fri natur”, siger Henning Nielsen.

Ej blåt til lyst Vi er ved de ferske vande i dag ved Glenstrup Sø i Kronjylland syd for Mariager Fjord.

Det er der en grund til.

Henning skal skrive en artikel om et arrangement til Ferskvandsfiskeribladet, som han fortsat er redaktør af. Så vi går ned til søens bred for at forevige Henning og Viola på en sidste tur for Danske Fritidsfiskere. ”Undskyld udseendet med

øjet og næsen”, siger Henning.

Men der er ingen grund til at undskylde, for de færreste slipper gennem livet uden skrammer og blå mærker.

I næste uge er alle spor efter faldet formentlig slettet.

Og snart er det igen tid at røgte rejerusen i noret ved Korsør.

”Hånden på hjertet, så har det været en eventyrlig tid at få lov til at komme rundt i Danmark og besøge de små fiskerlejer og havnebyer og hilse på mange af fiskerne”, siger Henning Nielsen. Foto: Jan Skriver

Fritidsfisker! Se her!

Se det store udvalg af grej på

www.danskregntøj.dk Hurtig levering!

Vejledning med 37 års erfaring!

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

Stort udvalg af både nye og brugte fiskeriartikler!

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

22

Kompasvej 4 . Sillerslev . 7990 Øster Assels Tlf. 97 76 43 36 - 60 15 40 84

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Skarven er gået tilbage i Danmark 1.600 færre skarvpar har i år ynglet i den danske natur sammenlignet med sidste år. Facit for 2018 siger 31.605 reder. Det svarer til en tilbagegang på knap 5 procent. Danmarks bestand af skarver er fordelt på 76 kolonier. I Sydøstdanmark har skarven haft en nedtur. Måske fordi et stigende antal havørne jager og forstyrrer Af Jan Skriver 2018 har budt på en tilbagegang for den danske bestand af skarver, men der er store regionale forskelle på udviklingen i bestanden.

I Vestjylland og i landets sydøstlige dele omkring Smålandsfarvandet har der været en tilbagegang på cirka 21 procent i antallet af skarvreder fra ynglesæsonen 2017 til i år.

Men i det sydvestlige Kattegat, omkring Lillebælt og Fyn samt i Nordsjælland er skarven gået frem i antal. ”Vi vurderer, at de regionale forskelle i udviklingen primært skyldes, at fiskeforekomsterne og dermed udbuddet af føde ændrer sig forskelligt i de enkelte farvande. Selv i Vestjylland, hvor de fleste af skarvernes reder hvert år bliver reguleret, har det lokale fødeudbud betydning for, hvor mange skarver, der år-

ligt gør forsøg på at yngle. Hvis fødeforholdene er gode, kan der på et enkelt år ske stor indvandring. Fra Sydøstdanmark har vi desuden mange observationer, der tyder på, at den øgede bestand af havørne i stigende grad påvirker skarverne. Her har skarverne ellers de senere år nydt godt af en enorm fremgang i bestanden af den lille invasive fiskeart sortmundet kutling”, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Han har sammen med sin kollega Jacob Sterup samlet årets skarvtal for alle kolonier i Danmark i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver 2018”.

De store kolonier er fortid Tiderne med få, men store kolonier af ynglende skarver, der

kunne tælle op imod 7.000 reder, er forbi i Danmark.

I disse år yngler skarven i væsentligt mindre kolonier end for årtier siden, og ynglepladserne ligger geografisk mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.

Den gennemsnitlige kolonistørrelse hos de danske skarver var i 2018 på 416 reder. Siden 2010 har den gennemsnitlige størrelse på skarvkolonierne ligget på rundt regnet 400 par.

Til sammenligning var der i 1990’erne i gennemsnit over 1.000 reder i de danske kolonier.

Danmarks største koloni i 2018 lå i Stavns Fjord på Samsø, hvor 2.422 par blev talt. Otte af landets 76 kolonier havde flere end 1.000 par.

I år er der talt i alt 31.605 ynglepar af skarver fordelt på 76 kolonier, hvilket er 1.581 færre end

sidste år. Der er tale om en tilbagegang på 4,8 procent i forhold til skarvbestanden i 2017. ”I perioden 2014-2018 har ynglebestanden af skarver i Danmark i gennemsnit talt 31.700 ynglepar. I årene 1993-2006 lå bestanden på i gennemsnit cirka 39.000 par. Ynglebestanden er i disse år cirka 20 procent lavere, end den var i den årrække, da bestanden kulminerede”, siger Thomas Bregnballe.

FAKTA OM SKARVBESTANDEN:

I årene 1993-2006 svingede antallet af skarvreder i Danmark mellem 36.500 og 42.500 reder.

Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par. Efter 2006 gik bestanden gradvist ned i antal.

I 2011 var der sket en godt 30 procent stor tilbagegang siden topårene, så rundt regnet 25.000 par skarver ynglede.

Derefter skete der på ny en svag stigning i antallet fra år til år.

I 2017 blev der talt 33.186 skarvreder i Danmark fordelt på 80 kolonier, der er det højeste antal kolonier nogensinde.

Danmarks skarvkolonier er blevet fulgt hvert år, siden arten genetablerede sig som ynglefugl i Danmark i 1938.

Skarven vil helst yngle i kolonier på holme og uforstyrrede småøer, hvor den kan bygge sin rede på jorden.

Foto: Jan Skriver

Rederne i alle kolonier er blevet talt hvert år siden 1980’erne.

23

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

I disse år har skarverne mange fjender. Ikke alene jager flere og flere havørne skarver i den danske natur.

Fuglene bekæmpes også i deres overvintringsområder sydpå i Europa.

Foto: Jan Skriver

Skarverne og den sidste olie 13 ud af 100 skarvreder i Danmark er reguleret i 2018 Af Jan Skriver I alt er 4.249 skarvreder fordelt på 18 kolonier blevet reguleret i ynglesæsonen 2018. Enten har Naturstyrelsen selv foretaget regulerin-

gen, eller også har styrelsen givet private lodsejere tilladelse til at gennemføre på forhånd aftalte tiltag over for skarven på egen hånd.

Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, prikket hul

Når man regulerer skarver, smører man fuglenes æg ind i olie, så tilførslen af ilt stopper. Skarven ruger dog videre, indtil ynglesæsonen er forbi. Foto: Jan Skriver

24

i, eller også er rederne blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt eller skræmt væk fra deres redeområder.

Olieringen finder primært sted i skarvkolonier, der ligger på jorden, mens skræmmeforanstaltninger i reglen benyttes til de trærugende fugle.

Summa summarum er 13 procent af alle danske skarvreder i denne ynglesæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra rederne.

Siden 2002 er der med tilladelse fra Naturstyrelsen hvert år blevet reguleret et vist antal skarver i de danske kolonier. Tilladelserne bliver givet i henhold til Bekendtgørelse om Vildtskader, og de gives i tilfælde, hvor der er særlige bekymringer for skarvernes skadevirkninger på fiskebestande og fiskeri.

Ynglesæsonen 2008 repræsenterer det højeste antal skarvreder, der er blevet reguleret i lø-

bet af et år i Danmark. Dengang blev 6.909 skarvreder fordelt på 13 kolonier reguleret, hvilket betød, at 20,5 procent af den danske skarvbestand blev forhindret i at få afkom det år.

Udover reguleringen på ynglepladserne menes en massiv bekæmpelse af skarver på overvintringspladser i Frankrig, Schweiz og Sydtyskland at bidrage til at bremse bestanden.

Visse år bliver der skudt rundt regnet 40.000 skarver i artens vinterkvarterer sydpå.

Efterstræbelsen betyder formentlig også, at flere skarver ankommer til deres danske ynglepladser i dårlig kondition, hvilket ikke just fremmer ynglesuccesen.

Også den voksende bestand af havørne i den danske natur menes at gøre livet sværere for skarverne. Der er adskillige eksempler på havørne, der holder til i skarvkolonier, hvor de jager, forstyrrer og stresser ynglefuglene.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Den gamle mand og hummeren 85-årige Steffen Kristensen fra fiskerlejet Amtoft ved Thisted har oplevet hummeren forsvinde fra sit farvand på grund af forurening med miljøgifte, men nu troner krebsdyrenes konge igen på Limfjordens stenede bund Af Jan Skriver Det er næsten fristende at give hummeren hånden og sige ”velkommen tilbage”, da Steffen Kristensen tager den ud af rusen og holder den frem til et nærstudie i daggryets dugfriske lys over Danmarks største fjordområde, Limfjorden.

Men det er klogest at lade være, for fjordbundens Skipper Skræk har den danske kystnaturs kraftigste håndtryk med sin nøddeknækker af en højreklo, der kan knuse muslinger. ”Det er nu skønt, at hummeren er kommet igen. Jeg har haft sæsoner med flere end et halvt hundrede i mine ruser. Plus en masse undermålere. Hummeren er kommet for at blive, det

er jeg ret sikker på, siger Steffen Kristensen, der bor i Amtoft med udsigt til Livø i hjertet af farvandet.

Den 85-årige fjordfisker var engang formand for 500 kolleger på store og små kuttere, der opererede fra Thyborøn i vest til Hals i øst. I dag holder han skruen i vandet som fritidsfisker. Engang fisker, altid fisker.

Han var også på fjorden dengang i 1964, da hummeren vandrede ud af Limfjorden og helt forsvandt, fordi kemifabrikken Cheminova havde et uheld med sine gifte. ”I løbet af få katastrofale måneder sluttede et rigt fiskeri efter hummere. Selv krabberne drev døde op på kysterne, da giftene løb ud og påvirkede livet i hele

fjorden. Ja, der var også nogle, der kravlede i land for at slippe væk fra ulykken”, fortæller Steffen Kristensen.

I dag er vandet renere. Ligesom samvittigheden. Den folkelige miljøbevidsthed, en målrettet regional indsats for en friskere fjord og de nationale vandmiljøplaner har gjort deres. Og hummeren er vendt hjem. Siden begyndelsen af 1990'erne er der år for år fanget flere og flere hummere primært vestpå i Limfjorden.

Og noget tyder på, at bestanden nu er ved at nå en størrelse, der nærmer sig niveauet før det kemiske skæbneår 1964. Krebsdyrenes konge har stort set indtaget hele sit gamle fjordrige fra Hals til Harboøre.

Fra stenet fjord til byens bord ”Jeg sætter mine ruser på tre-fire meter vand over stenet og gruset fjordbund. Her holder hummerne til. Hvis der er et stenrev eller store sten, er der særligt godt med hummere. Om dagen sidder de i skjul, men om natten vandrer de ud for at jage eller finde døde fisk, krabber og måske rejer. Da bevæger de sig en del omkring. Der har været mange små hummere de senere år. Det er et godt tegn, for de bliver jo store en gang”, siger Steffen Kristensen, der sælger sine dyre delikatesser på auktionen i Hanstholm.

Derfra sætter hummerne i reglen kursen mod København. De

Steffen Kristensen har fisket siden han var 14 år, og Amtoft har altid været hans faste havn. Han har set det klassiske fjordfiskeri forsvinde og hummeren dø ud, men i dag er hummerne tilbage, og det gør godt. Foto: Jan Skriver.

25

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

fleste af Limfjordens store hummere ender på restauranter i hovedstaden.

Højsommer er hummernes frugtbare højtid, og de store krebsdyr er fredet i juli og august.

Alt efter sin størrelse kan en hummerhun lægge mellem 8.000 og op imod 40.000 æg.

Når larverne i sensommeren bliver klækket og ligner bittesmå rejer, der svæver frit i vandet, kan de med strømmen blive ført langt omkring og stifte bo med eget hummer et nyt stenet sted.

Den enes død, den andens fordel

Der er mindstemål på hummere. I Limfjorden, Ringkøbing Fjord og Nordsøen skal rygskjoldet måle mindst 8,7 centimeter, før fangsten må bringes i land. Foto: Jan Skriver

26

At hummeren har fået en ny storhedstid i Limfjorden tager formentlig også afsæt i den kendsgerning, at krebsdyrene de senere årtier har fået færre og færre naturlige fjender i farvandet.

Der er ikke længere bestande af torsk i fjorden, og ålen er overalt i krise og næsten væk. Torsk og ål kan æde store mængder af hummeryngel, men da rovfiskene stort set er forsvundet, har hummeren næsten ingen fjender bortset fra fiskerne.

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Det er kun den ene klosaks, der er knusende stærk hos en hummer. Højrehånden er plump og rund og undertiden så stærk, at den kan molestere en hånd. Den anden klo er mere smal og ikke så muskuløs. Hummeren bruger sin smalle klo til at gribe og holde et bytte fast med.

Foto: Jan Skriver.

FAKTA

OM HUMMEREN: En hummer vokser langsomt, og først når den er 5-8 år, er den kønsmoden med en længde på over 20 centimeter.

Unge hummere skifter skal hvert år. Ældre hummere nøjes med at skifte deres panser hvert andet år.

Når en hummer skifter skal, bliver den blød og sårbar og kaldes en ”smørhummer”.

Heldige hummere kan blive ældre end 40 år.

Engang mærkede forskere hummere i Jammerbugten og Limfjorden ved at klippe et hak i kanten af dyrenes halevifte, så de kunne genkendes. Da fandt man ud af, at hummere ofte er stedbundne.

Mærkede hummere, der blev fanget igen, havde kun flyttet sig få kilometer fra stedet, hvor de var mærket.

Strikse fredningsbestemmelser har også spillet positivt ind for genindvandringen. Alle hummerhunner, der bærer rogn, er i Limfjorden fredet uanset årstiden.

Når man passer godt på sin kapital, kan det give gode renter.

Siden 2009 har fjorden kastet godt 20 tons hummere af sig hvert år, enten de er landet af erhvervsfiskere eller fritidsfiskere.

Limfjorden er et særligt gavmildt hummervand, men hummeren kan fiskes mange steder i de danske farvande, selv om der de fleste områder er langt mellem de store krebsdyr. I 1930’erne blev der hvert år landet 60 tons hummere fra Kattegat og en tilsvarende mængde fra Skagerrak. I dag er der næsten ingen, der fanger hummere her.

Den største kendte hummer i Europa stammer fra farvandet ud for Skagen, hvor en trawler for år tilbage fik en klosaks fra en nyligt død hummer med op på dækket.

Klosaksen målte 35 centimeter, og dens ejer må i sine velmagtsdage have været i stand til at knække en kokosnød.

Håndjern på i hyttefadet To timer har det taget Steffen Kristensen at tjekke ruserne for hummere.

Der var væsentligt flere undermålere, end der var grydeklare.

De små fik en retur til deres fædrene vande med besked om, at de er velkomne tilbage, når de en skønne dag er blevet større.

Så sejlede vi forbi hyttefadet, hvor Steffen Kristensen har sine

fangster en uges tid ad gangen, inden turen går til auktionen på den store havn. ”Vi skal lige have sat elastikker på klosaksene, inden dyrene kommer ned i hyttefadet til de andre. Hummere er stridbare, og de kæmper drabeligt, hvis de går tæt sammen, så vi afvæbner dem lige og giver dem håndjern på”, siger fjordfiskeren.

Også hummere kan lide hummere.

Fritidsfisker! Se her!

• Stort udvalg i regntøj til herre/damer • Gummitøj • Waders • Skridtstøvler • Støvler • Træsko • Arbejdstøj m.m.

Se det store udvalg på

www.danskregntøj.dk Hurtig levering! Vejledning med 37 års erfaring!

Kompasvej 4 . Sillerslev . 7990 Øster Assels Tlf. 97 76 43 36 - 60 15 40 84

27

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Flere køber fisketegn og griber fat i en fiskestang Der er rift om at komme ud til fred og ro og fiskevande i disse år.

Flere og flere danskere – i særlig grad storbyens mennesker –

køber fisketegn for en enkelt dag for at slappe af med fiskeri.

Det viser tal fra Fiskeristyrelsen.

I 2007 var der i løbet af året 18.912 lystfiskere og registrerede fritidsfiskere, der købte sig et fisketegn, og kastede snøren ud

for at prøve fiskelykken.

Ti år senere var tallet steget til 30.257, der købte et fisketegn.

På landsplan er der tale om en stigning på 64 procent i antallet af mennesker, der prøver at få fisk på krogen.

I hovedstadsområdet var stigningen i antallet af mennesker, som køber et dagfisketegn, på hele 135 procent.

Livsstilseksperter kalder tendensen en længsel efter naturen og en længsel efter at mærke vejr og vind på egen krop.

At der bliver flere danskere, der lægger computer og Ipads til side en dags tid for at hellige sig fiskeriet, kommer også fiskene til gode.

Pengene fra de fisketegn, som bliver solgt, går i puljen af fiskeplejemidler, der går til at forbedre levevilkårene for de vilde fiskebestande i Danmark.

Kinatejner er lovlige Bytteredskaber til fritidsfiskeri I juli 2018 fik fritidsfisker Arne Jensen og hans kone Lilian Lausen fra Broager ved Flensborg Fjord beslaglagt deres kinatejner af Fiskerikontrollen, og den fangst, der var i tejnerne, blev sat ud igen.

En kinatejne er en flere meter lang tejne, der er opdelt i kvadrater med indgange skiftevis på hver side af tejnen.

Den bruges primært til fangst af hummer, krabber og ål. Ægteparret hævdede hårdnakket, at kinatejnerne var lovlige, og de nægtede at betale den bøde, der var fastsat af Fiskerikontrollen.

Sagen endte for Retten i Sønderborg, der 27. august afsagde kendelse.

Kendelsen sagde blandt andet, at ”det fremgår ikke af

28

bekendtgørelse nr. 1615 af 11. december 2015 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri i ferskvand, hvad der kendetegner henholdsvis ruser, der er omfattet af paragraf 20 stk.

1 nr. 3 og tejner, der er omfattet af nr. 4”.

Med andre ord. Arne Jensen og Lilian Lausen blev frikendt, og Fiskerikontrollens beslaglæggelse af fiskeredskaberne kunne ikke godkendes.

Nu har man så rettens ord for, at kinatejner må bruges til fritidsfiskeri. De er fuldt lovlige og tæller med som andre godkendte redskaber.

(Kilde: Frydendahl Daconets opslag på Facebook)

Fiskerikontrollen har modtaget følgende spørgsmål fra Dansk Amatørfiskerforening i Nordjylland: 1.

Er det tilladt at medbringe andre, rene erstatningsredskaber end garn, når man sejler ud for at tilse sine redskaber?

Svar: Ja, man må gerne medbringe for eksempel 6 rengjorte ruser til udskiftning af de 6 ruser, som allerede står i vandet.

Det samme gælder for tejner og krogliner. Men husk at der på intet tidspunkt må være flere redskaber i vandet fra samme fritidsfisker, end det efter loven tilladte antal for en fritidsfisker.

2.

I visse foldere står der, at man skal anvende stoprist eller spærrenet i hele Limfjorden. Er det korrekt?

Svar: Nej, det er ikke rigtigt. Ifølge paragraf 1 i Bekendtgørelse nr.

674 af 8. juli 1996 om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande, afgrænses kravet om stoprist eller spærrenet i Limfjorden mod øst af Limfjordsbroen ved Aalborg. Disse præciseringer vil blive indskrevet i folderne primo 2019.

Med venlig hilsen Michael Søeballe Larsen, Fiskerikontrollør/ regional kontrol.

Tlf. 72 18 57 56

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Et stort antal gydemodne pighvarrer blev fanget på Bornholm og Fyn, men der kom ikke noget ud af anstrengelserne i denne omgang Foto: Mads Christoffersen

Opdræt af pighvar til udsætning ved Fyn og Bornholm Et samarbejde mellem DTU Aqua, fiskere og fiskeopdrættere skulle have ført til udsætning af små pighvarrer ved Fyn og Bornholm i år, men det gik ikke som planlagt Af Mads Christoffersen, marin fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Et samarbejde mellem DTU Aqua og fritidsfiskere på Bornholm, en erhvervsfisker på Fyn, Bornholms Lakseklækkeri, Venø Fisk og Skaldyr samt FishLab gjorde, at der i forsommeren blev indfanget et stort antal gydemodne pighvarrer på både Bornholm og Fyn. Fiskene blev strøget for æg og mælk i lokalområdet, og de befrugtede æg blev fragtet til opdrætsanlæg.

Formålet med hele projektet var at opdrætte små pighvarrer,

der kunne sættes ud i sensommeren og dermed styrke bestanden af pighvarrer ved Fyn og Bornholm.

Kvaliteten af de æg, der kom fra fiskene på Fyn, var dog ikke så god som håbet. Det er svært at sige, om det var det varme forår, der gjorde udslaget, eller om der var andet, der indvirkede på kvaliteten.

Det lykkedes dog at befrugte en større del af æggene, og de nyklækkede fiskelarver overlevede fint de første 14 dage.

Men så kom den ekstraordinære sommervarme, og det var for meget for de nyklækkede

fiskelarver, der desværre alle gik til. Larverne gik, som det er kutyme i fiskeopdræt, i udendørs bassiner. Æggene fra Bornholm var af lidt bedre kvalitet end dem fra Fyn, men desværre overlevede heller ikke disse larver til udsætning.

Selv om projektet ikke gik, som det skulle, har det givet meget erfaring, som vil kunne bidrage til de kommende års arbejde med opdræt af lokale pighvarrer. DTU Aqua håber, at der igen til næste år er opbakning til projektet og søger derfor allerede nu frivillige, der har

lyst til at deltage i indsatsen.

Interesserede er velkomne til at kontakte marin fiskeplejekonsulent Mads Christoffersen på maoc@aqua.dtu.dk for mere information.

Der har været stor fokus på projektet fra lokal side, både på Fyn og på Bornholm, og en stor frivillig opbakning, hvilket DTU Aqua sætter stor pris på.

Projektet ville ikke have kunnet lade sig gøre uden denne opbakning.

Projektet er støttet af fiskeplejemidler.

Efter strygningen blev pighvarrerne nænsomt sat ud igen på det lave vand. Foto: Mads Christoffersen

29

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Klik ind på:

www.

.dk

Og find lige det du har brug for.

Vores webshop har fået nyt udseende.

Varerne og de gode priser er stadig de samme!

I BUTIKKEN I HVIDE SANDE ER VI ALTID FRISKE PÅ EN GOD HANDEL - KIG FORBI,

VI HAR ÅBENT MAN-FRE KL. 7.30 - 16.00

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr. Vi har siden 1933 opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Frydendahl Fiskenet kender forholdene til bunds fiskenet@frydendahl.com  97 31 13 11

www.daconet.dk

30

E-mail: daconet@daconet.dk

D A NS K

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · OKTOBER 2018 TØ E RFI SKERFOR

Fritidsfiskerens Køkken Tekst og foto: Viola Nielsen

Reje-lagkage til sildebordet Kan man servere lagkage til det store sildebord? Ja, det kan man godt – og der kan også drikkes en snaps til, og fremgangemåden er enkel.

Du skal bruge cirka 200 gram mayonnaise, 400 gram rejer, som røres med halvdelen af mayonnaisen (gem lidt af rejerne til pynt), en agurk, et formbrød, der afskorpes, nogle skiver rugbrød til bund.

Skiver af rugbrød skæres til, så de udgør bunden i springformen (cirka 20 centimeter i diameter). Placeres på en tallerken uden springformens bund.

Smør rugbrødet med mayonnaise og dæk med rejer og tynde agurkestrimler, skåret med en bred urtekniv.

Læg så afskorpet formbrød i passende stykker. Gentag lag med mayonnaise, rejer og

agurker med 2 til 3 lag. Slut med et tyndt lag flødeskum som på en almindelig lagkage.

Pynt med agurkestrimler, to-

mater, dild eller hvad du nu synes.

Fjern springformen og server rejelagkagen som sidste del af

En god morgenbitter på rabarberfrø og honning Den tørre sommer har givet nye muligheder for en rigtig god dram

Rabarberne er som ingen sinde før gået op i frø.

Opskriften på denne måneds dram er muligvis en Danmarks-premiere, måske ligefrem en verdenspremiere. Jeg har i hvert fald ikke prøvet den før, og jeg har ingen steder kunnet finde noget som helst om at fremstille en god dram/ bjesk på frø af rabarber, men efter at have forsøgt, har jeg fået mange positive tilkendegivelser.

Desuden har jeg haft god tid til at eksperimentere med de mange rabarber som på grund af den tørre sommer er gået i frø, og mon ikke der fortsat er nogle af de dekorative frøstængler i dit rabarberbed her i oktober?

Reje-lagkagen – en speciel og spændende ret på sildebordet.

de alsidige silderetter.

Lagkagen tilberedes dagen før det store sildebord.

Du skal bruge en lille håndfuld af rabarberens frø, og dem får du let ved bare at stryge den hule hånd op ad stænglen med frø. Kom frøene i et rengjort syltetøjsglas med skruelåg og fyld op med neutral snaps eller vodka, så frøene er dækket. Du skal nok vende glasset nogle gange, da frøene gene vil flyde ovenpå.

De giver i øvrigt rekordhurtig smag og farve fra sig – bare 3-4 døgn, og processen med trækning er overstået. Si nu rarbarberfrø og brændevin/vodka gennem et kaffefilter, og du har den essens, der skal ”fortyndes” efter smag og behag med restbeholdningen i den indkøbte neutrale snaps/vodka.

Kom eventuelt en teskefuld flydende honning i karaflen med den endelige morgendram – den er faktisk rigtig god og kan godt gå hen og blive din mest foretrukne morgendram – verdenskendte produkter inklusive.

31

A AM

N IN G

D NS K TØ E RFI SKERFOR

i edøm arf tarefer TØ P e d l i k s o r i n e l l o r t n o k i r e k s i F RP RE F O I S F K ER Støt DanSk amatørfiSkerforening AANNSSKK DD

N IN G

A AM

A AM

NN ININ GG

A AMMA A

DANMARK

N IN G

A AM

T TØØR RE RFIFISKERFOORETØR E SKERF FISKERFOR

Uskyldig flirt til Støt søs ender iDanSk drama

IN GN

TØ E RFI SKERFOR

dan vi repla-

N IN G

D A NS K

ER

gnmagasinpost ineidro fresmp kSif 46548

StøtDanSk DanSk amatørfiSkerforening Støt DanSk amatørfiSkerforening Støt amatørfiSkerforening

amatørfi

nadrovh ,åp es liv nam rovh ,rebmec esæfla ta rof ejøb ne åp tæt elluks leveg .32 ned dets tdnaf tedøM køb og i-vabrug lperyd re tedDaff’s mo go ,lejhi ksfi selogorov råls -fi eog s tel åfritidsfiskerartikler segil ed ennuk ås ,ksinortkele g o t l e d FFAD arF .2102 rebotko køb ogDaff’s brug Daff’s .ireg , logorørog relle edfritidsfiskerartikler aog lp elugfritidsfiskerartikler ned åp teremmuneks køb og brug logolkenirtarjBareksifsditirf go t n e B g ninneH ,ner sleeiN køb og ?tbrug en i segnaf ksDaff’s fi rån ,iregalperyd tlogoed rE ,libog om serefritidsfiskerartikler d åp teremmun etsat ta dev go -fisditirf arF .marG ngaV go nez

i net? re, rede erkasket fik vi kasket m vi er

-er ,eremmuh emmok ta iregalpryd ted rE .red merf regninsylpo ella mok ås 30 kr./stk.30 kr./stk. rekasket ed ,røf dnav ednegok i reppark go rej tesuhtsop åp åg ta tgilum ksitkaf re teD iv kfi un ta lit edereleppa naH ?tetg30 als kr./stk. rah ud mos ,trokeksfi ed ella elatebdni go t-shirt 50 kasket ret-shirt iv mo tesnau ,nemmas åts ta rof g30 urb kr./stk. egna50 m kr./stk. ås egil oj ud råf devred go ,lit tsyl at de t-shirt 50 kr./stk. . e r e k s fi s d i t i r f r e l l e e r e k s fi s t r o p s t r o k e ksfikr./stk. relatebdni ud mos ,ermuneksfi Sweat-shirt 120 Århus Sweat-shirt / Polo-shirt t-shirt ed ta ,mo ederetneiro nellortnokirk120 si50 F kr./stk.

-urb ud sivh nem ,tgilvolu ekki re teD .åp e i friSweat-shirt suBusseronne hrÅ dem edjebramas te i teågdni120 rav kr./stk. ås 350 ,gnagkr./stk. .rp remmuneksfi 1 dne erem reg er, at næsteSweat-shirt -irf i elguf fa eslegøsrednu mo tetisr400 e120 vinukr./stk.

-ki red re ås ,tgas moS .tgilvolu ted revilb Busseronne 350 kr./stk. n i År,reræbedni etteD .nrag senreksfi350 sdit kr./stk. ta i400 gidkr./stk. erdnih red ,gninvigvol negon ek Busseronne ta overalls øhav. etsæn ed ed laks ås ,edu re nellortno600 k rånkr./stk.

-nep rah ud mos ,ngeteksfi ed ella esøldni Fiskesæt

overalls 400 kr./stk.

Busseronne 350 e redDaff logoklistermærke, små gratis, store 15 kr./stk.

-rÅ i nragreksfisditirf ella egøsrednu r400 å ot kr./stk. i tegon teggybdni ekki relleh re red ,lit eg overalls re om Danske FritiDsFiskere .·vaUgUst ahø eksny2012 fdys ted go tedårmo-tgub suh -da te ednes ennuk mos , remetsys serov Daff logoklistermærke, små gratis, store 400 15 kr./stk. overalls -der erov ”et fsmå øl” tagratis, lit tdøn store evilb ed liv 15 åS kr./stk. tegon red re un ta ,mo so lit langisslesrav e væDaff logoklistermærke, mo eretatsnok ta rof tednav fa po rebaks rej dal :reravda gej nem ,jev åp tgilvolu Daff logoklistermærke, små gratis, .tenrastore g i elguf re 15 red kr./stk. .etted åp moskræmpo iv re un ,etsirf ekki Gram -æv ed rerø enim dem tes rav etteD eslerøgtdnekeb-drojF esnedO eyn neD .retknup 5.945 egiltnes kr./stk. te re teD .gnirøh i emmok ta åp tæt re Tommerup-røgeovn .un regu åf mo låmsgrøps 13 marG ngaV -po edrojg enreksfistropS arf eraaK Røgetermometer 100 kr./stk.

-eryd te tasden rav red ta ,åp moskræm so lit temmok nerut rav un go , dår ksite Røgekroge, store 1231kr., små

10 kr./stk.

02 lirpa i dets rednfi edøm etsæN -eD 21 ned edøm te sedloH reD .ereksiF

go nesdnarF nniF gotled enreks arf ot tmas nessiehT ekrajB Bare rolig – der er her tale om fiktion og ikke virkelighed. Men det kan -ebireksfi mef go enreksfistrops meget nemt blive virkelighed, hvis nogen er uforsigtige, og det sker .etnejt

.kts .kts

køb og brug Daff’s logo- og

desværre for ofte.

-egasdevoh edeldnah nedrosgad stedøM -ilvolu ted resnærgeb iv nadrovh ,mo tgil .ireksfi eg ted ta ,mo dehgine red rav ås tlereneG -it eleh mok red nem , edererelecca ekki reD .elgon teppots kfi iv rån ,lit eyn ned -ksref i dehgilvolu errø ts tdil ne eksåm rav .tes edvah litdih iv dne dnav i tgal giditreldim re tetkejorp-spihC -irf teåf edvah iv reldim ed go ,nesopløm -neggyberof tedna lit tgurb evilb liv ,tevig -ebireksfi nem ,tgilegræ tdiL .edjebra ed -illa ed rån ,ta ednedlæg edrojg ennetnejt A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

BLIV FRITIDSFISKER

kasket

30 kr./stk.

Bliv medlem af Danmarks ældste og største organisation for fritidsfiskere 60 kr./stk.

t-shirt Røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter

50 kr./stk.

Røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter

7 ti

Rødel røgeflis ca. 15 kg

re

Sweat-shirt Røgebøger D riti ke F

ke sFis

N SK

195 kr./stk.

120 kr./stk.

AM O AT ØRFISKERF

200 kr./stk.

issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re

Danske FritiDsF iskere

Strandbål ans

D

DA

RE NIN G

-538

: 1904

sFis

itiD

e Fr

issn

kere

175 r./stk.

sk Dan tel:

D A NS K

845 kr./stk.

nr. 5 OktOBer 2011

Busseronne

ni 2 3 JUfisketur og en uskyldig flirt er lige En dejlig Pjecer om sikkerhed nr.

Pandekagerpander 160 kr./stk. ved at ende ulykkeligt i den korte stumfilm, Filmen er ment som et lystigt supplement til som Søsportens Sikkerhedsråd for nylig har de mange pjecer fra Søsportens SikkerhedsRøge kursus 700 kr./stk. lagt på YouTube. råd: Fiskeplancer fra er alvorligt og skal tages 40 kr.alvor- 100 kr./stk.

- Sikkerhed - Pjecerne samler meget viden. Men for ligt, men det må gerne fortælles med humor, nogle kan de blive for korrekte og seriøse. Vi Brugte nøglefisker garn 65 mm 50 kr./stk. for man husker meget bedre, når man har pahåber, at filmen kan fange nogle af dem, der raderne lidt nede og lige har grinet,”siger seikke orker at høre på velmenende råd - men kretariatsleder for Søsportens Sikkerhedsråd bare vil se, hvor sjovt det kan være at være på Sten Emborg, der står bag filmen ”Fiskeren og vandet - isærtilmed det rigtige udstyr, griner Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser fordelagtige priser. pigen med badestigen”.

Sten Emborg.

Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger.

- HvertMere år dør der mennesker, der på falder Du kan finde under filmen "Salgsartikler". på: information kan findes www.fritidsfiskeri.dk over bord og Støt ikke arbejdet kan komme op i båden med at bevare retten til at fiske med garn og ruser. ske FritiDsFiskere aUgUst 2012 igen. Selv ·hvis der er en anden på båden, kan You tube: Bestil hos en Frederik Svendsen Medlemskontoret Fjordgade 8 - 9240 Nibe det være svært at hive op, der er faldet-over http://youtu.be/mK_2Vso7JC4 Tlf.23og30stige, 14 39vil- daff.medlemskontor@live.dk bord. Men med redningsvest de fleste overleve. Jeg håber, at folk synes, at filFacebook: k ri.D iske men er sjov, men det er ikke for sjov, at vi lahttp://www.facebook.com/#!/BrugVesten iDsF i Dette nUmmer: .Frit ww w · ver den. Ser fritidsfiskerne den ikke selv, hå- orening Billedreportage fra småbådstræf s. 4-5 rF e k Besøg på venø-klæ is ørF kkeri ber vi børnene eller børnebørnene vil.skVi ttror, s. 8-9 ama ny kampagne mod n piratfiskeri F Da s . 13 et a at den vil redde liv, understreger Emborg. ivSten UDg

350 kr./stk.

IN G

A AM

011

TØ N RF ISKERFORE

overalls

400 kr./stk.

Daff logoklistermærke, små gratis, store A AM

TØ E RFI SKERFOR

BLIV FRITIDSFISKER UDgivet aF Dan sk amatørFiske

N IN G

D A NS K

3113 31

31

rFOrening · ww w.FritiDsFisk

eri.Dk

Bliv medlem af Danmarks ældste og største organisation for fritidsfiskere

HVAD GØR DAFF?

e

ansk l: D

7 tite

-538

: 1904

issn

kere

sFis

iD Frit

DA

N SK

I alle gode film er der mindst en køn pige på rollelisten.

Her bliver rollen måske endda lidt action-præget se filmen, og find ud af det.

RE NIN G

ereog på landsplan • DAFF taler fritidsfiskerietssFsagisklokalt D for • DAFF arbejder ritativærne miljøet og sikre fiskebestandene F Danske FritiDsF e iskere nsk a Ulykkesforsikring under fiskeri D • • Kurser i garn- og rusesyning AM O AT ØRFISKERF

issn: 1904-5387 titel: Danske FritiDsFiske re

nr. 5 OktOBer 2011

IN G

TØ N RF ISKERFORE

VIL DU VIDE MERE?

Kontakt side 12 12 WWW.FRITIDSFISKERI.DK Kontakt osvenligst på telefon 64 42af 12 44 eller 50 98se 61 88 et medlem forretningsudvalget, evt. side

www.one2one.dk

011

ni 2

3 JU

A AM

nr.

D A NS K

afsender: Dansk Amatørfiskerforening · Fruens Løkke 49 · 5600 Faaborg

31

15 kr./stk.

03

.kts

.kts .kts

.kts

FISKERE A AM

N IN G

D A NS K

TØ E RFI SKERFOR

DANSK AMATØRFISKERFORENING

m u æ l i b u j s r å 0 4

DANSK AMATØRFISKERFORENING

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

EN ING

DANSK AMATØRFISKERFORENING AM

SKERE

D A N SK

AT R ØR FISKERFO

Peder Nymann brændte for fritidsfiskernes sag 87-årige Verner Brandt fortæller om sin fælles sag med Peder Nymann og om stiftelsen af Dansk Amatørfiskerforening for 40 år siden Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen Det var et herligt forårsvejr, da vi i februar besøgte Verner Brandt og hans hustru i deres dejlige andelsbolig på Thurø.

- Jeg husker, at det var omtrent det selvsamme vejr den dag – bare mere rigtig lunt forårsvejr, hvor vi glædede os til den nye fiskesæson, da vi fik den chokerende nyhed om, at det var ved at være slut med fritidsfiskeri i Danmark, fortæller Verner Brandt.

- Jeg var på vej sammen med mine børn ud til stranden for at stryge nogle rejer, som børnene holdt så meget af. Af en kollega fik vi at vide, at der netop var kommet en lovbekendtgørelse, som ved lov af 25. maj 1978 indførte totalforbud mod fiskeri i saltvand for alle – undtaget erhvervsfiskere og lystfiskere med stang, pilk og lignende håndredskaber.

På vej ud til stranden for at stryge lidt rejer, gik vi lige ned forbi fiskerikontrollør Møller, som holdt til her i Svendborg.

Jeg ville da lige spørge ham, om det virkelig kunne passe, at vi ikke engang måtte stryge en portion rejer, og vi fik et klart

svar, som ikke kunne misforstås.

- Hvis I bliver taget i at stryge rejer, skal jeg optage rapport og anmelde jer til politiet, fastslog den lokale fiskerikontrollør, som vi ellers til dagligt havde haft et rimeligt samarbejde med.

Forud var der foregået en voldsom og indædt debat, og i medierne var der også store diskussioner med grove udfald mod fritidsfiskerne fra dem, der ellers burde være vore kollegaer - erhvervsfiskerne og sportsfiskerne - og det var jo også dem, der i første omgang fik deres vilje til stort set at fiske uden begrænsninger. Den nye lov om forbud mod fritidsfiskeri blev i høj grad da også en bombe, som politikerne næppe havde forestillet sig.

Peder Nymann og jeg boede ikke så langt fra hinanden, og Peder havde også mange læserbreve med i de lokale aviser som bannerfører for fritidsfiskerne, fortæller Verner Brandt. Peder Nymann foreslog også oprettelse af en landsdækkende fritidsfiskerforening, og han havde travlt med at svare på de mange grove udfald, der fremkom i de lokale aviser mod fritidsfiskerne som helhed.

Verner Brandt: - Der var dengang mange grove – tilsyneladende særdeles velorganiserede læserbrevsangreb mod Peder Nymann, men han lod sig ikke kue!

- Vi blev beskyldt for at skade både erhvervsfiskeri og sportsfiskeri, og der var tale om meget modbydelige udfald mod fritidsfiskerne. Alt tydede på, at tilsviningen af fritidsfiskerne var særdeles velorganiseret, men til gengæld medførte det så også, at fritidsfiskernes modstand blev endnu mere forstærket, og bredte sig til hele landet.

Jeg kendte ikke Peder Nymann så meget i forvejen, men jeg havde da tilbudt ham min hjælp, hvis jeg kunne gøre noFra det gamle fotoalbum – Verner Brandt i sin båd.

get. Det endte så med, at jeg tog mig af protest underskrifter, og fra hele landet blev vi inviteret til at komme ud og fortælle om, hvordan vi hos os byggede protestbevægelsen op. Blandt andet kom vi også til Sjælland, hvor der i Næstved efterfølgende blev afviklet et møde med over 300 deltagere og her kom også en ildsjæl fra en derværende strandjagtforening, Børge Hass, med i fritidsfiskernes kreds – han blev senere i en årrække fra 1980 til 1984 landsformand for DAFF. Nyhederne om Peder Nymanns kamp mod erhvervs-og sportsfiskere bredte sig som en

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

KERE

D AN

KK DANSS

AM AT AM

N IGN G

DANSK AMATØRFISKERFORENING

DANSKE FRITIDS FIS

A

Ø TØ EI RFR OERN ISFK ISEKEROFR RF

steppebrand fra Blåvandshuk til Bornholm og fra Skagen til Flensborg Fjord.

Hidtil havde der ikke været nogen form for samlet organisation for fritidsfiskere, så derfor vakte oprøret i Svendborg landsdækkende interesse.

Da vi for et par måneder siden besøgte Verner på Thurø havde han fundet en gammel, stor notesbog frem fra dengang med hundredevis af navne og telefonnumre på fritidsfiskere fra hele landet, der ville bakke op om vore krav. Fiskerne ringede og skrev til os, dels for at tilkendegive deres støtte og dels for at melde sig ind i vores forening.

Efterhånden blev det dog for meget, og vi var nu begyndt at foreslå dannelse af lokalforeninger ud over hele landet, hvilket skulle vise sig at være en god ide, fortalte Verner Brandt os – og som I jo også ved, så endte det med, at DANSK AMATØRFISKERFORENING blev oprettet ved en stiftende generalforsamling den 20. april 1978 i Herning med deltagelse af fem andre foreninger – og med Peder Nymann fra Svendborg som landsformand.

Hvordan havde du det med at samarbejde med Peder Nymann?

- Ingen tvivl om, at han var en viljestærk person, der havde sine egne holdninger, og når han først havde sat sig for det, så gav han ikke så let op. Derfor løb han da også ind i del problemer, men han lod sig ikke kue.

Oprindelig var det slet ikke hans ønske at blive landsformand for den nystiftede fritidsfiskerorganisation, men han lod sig overtale, og var i de første to år af DAFFs virke ”styrmand” på skuden. Arbejdet som landsformand gik først og fremmest ud på, at få hele landet med, mens man ved stiftelsen af DAFF kun var repræsenteret af foreninger i Jylland og på Fyn. Peder Nymann måtte op til stiftelsen af DAFF stå på mål for meget ondsindet kritik fra mange sider. Det med at forbyde fiskeri i frie danske farvande for

alle andre end erhvervsfiskere og lystfiskere, var der åbenbart en del som fandt både rimelig og forståeligt. Men der var altså også mange, der fra sidelinjen så til med forargelse og efterhånden som det gik op for folk, hvad der var ved at ske, blandt andet takket være Peder Nymanns klare og forståelige læserbreve, skete der også en stor opbakning til fritidsfiskernes kamp.

Det var desværre ret hurtigt Peder Nymann forlod scenen, da tingene endelig var sat på plads, men han var dog ”hovedfigur”, da en delegation i november 1978 havde foretræde for daværende fiskeriminister Svend Jakobsen på Christiansborg, men ellers gik han helt ud af arbejdet, da han blev afløst som landsformand, fortæller Verner Brandt. Han var selv en af de mange, der heldigvis forblev i Dansk Amatørfiskerforening. Han var med i ledelsen for amatørfiskerforeningen ”Sydfyn” i mange år og dukker stadig op, når der foregår noget med interesse, blandt andet den årlige hyggedag med mad, grill, røgning og snak om ”gamle dage”.

Verner Brandt med den gamle protokol, hvor protesterende fritidsfiskere fra hele landet lod sig registrerer.

Amatørfiskerforeningen ”Sydfyn”s første bestyrelse med Peder Nymann og Verner Brandt yderst til venstre.

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

EN ING

DANSK AMATØRFISKERFORENING AM

SKERE

D A N SK

AT R ØR FISKERFO

- Jeg var måske ikke så let, men vi fik resultater Vagn Gram styrede DAFF gennem næsten halvdelen af organisationens eksistens Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen Han siger det selv, og Vagn Gram har altid ment, hvad han sagde, også når det gælder ham selv.

Vagn er den person, der har siddet længst på formandsposten i de 40 år Dansk Amatørfiskerforening nu har eksisteret, og det har ikke altid været lige let - tværtimod.

Vagn sagde selv ved DAFF’s 25 års jubilæum i 2003, at han

havde været meget heldig med at overtage formandsposten i år 2000 i et godt klima i vores organisation. Derved kunne han koncentrere sig om det udadvendte arbejde. Vores tilstedeværelse i §7-udvalget har vi udnyttet særdeles målrettet, og vi fik stoppet det store overforbrug af penge til uhensigtsmæssig forskning, sagde han.

I samarbejde med Dansk Fritidsfiskerforbund fik vi stoppet det store pengeforbrug i Lim-

Vagn Gram: - Jeg er både glad og stolt over alt det vi har opnået i DAFF.

fjordsområdet, og sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser, som det hed dengang, fik vi sammen med DTU Aqua skabt en model til at påvise, at der for eksempel var mere politik end fornuft i bekendtgørelsen om sammenbinding af garn.

Hvordan kan du se tilbage på udviklingen i dag, specielt i årene med dig på formandsposten?

- Jeg vil gerne indrømme, at jeg måske ikke altid var så let, men vi fik en masse gode ting gennemført, og jeg opdagede da også hurtigt, at det kan være nødvendigt at være stædig og måske også være lidt af en diktator, for at få tingene gennemført, siger Vagn Gram i dag, hvor han også kan se tilbage på et fantastisk stykke arbejde i Faaborg Amatørfiskerforening.

- Det er ikke muligt at være gode venner med alle, vi må tage de kampe, der kommer, og måske var det også derfor jeg ikke rigtig helhjertet gik ind for en genforening af Dansk Amatørfiskerforening og Dansk Fritidsfiskerforbund, da det var på tale for en halv snes år siden.

Når der så blandt vore gamle fæller i forbundet heller ikke var fuld opbakning, ja, men så har vi det nok bedst alle parter og kan bedre opnå gode resultater, selvom det sker hver for sig.

Hvad ser du som det bedst opnåelige i din ”regeringstid ”?

- Ingen tvivl om, at vore ”nøglefiskere” er blevet et stort plus, og biologerne siger da også, at de ikke selv ville kunne have udført det arbejde, som vore ”nøglefiskere” har stået for – det vel at mærke medlemmer af både DAFF og DFF. Jeg har altid satset på, at vores motto skulle være ”flere fisk i de kystnære områder”, og det har

været en stor glæde at kunne medvirke til dette i fællesskab med biologer i DTU Aqua.

- Vi har kunnet konstatere, at forskning er vigtig – også hvis vi skal udsætte fisk eller genoprette rev og levesteder i vore kystnære områder. Vi skal forske i, om det overhovedet kan betale sig at bruge penge på udsætning og genetablering af rev og fjordbund. I den retning er vi efter min mening kommet langt, her tænker jeg også på muslingeprojektet i Helnæs-bugten, og pighvar-projektet i Roskilde Fjord, hvor der er forsket grundigt forud for en udsætning og hele tiden fulgt op med undersøgelser af, om det overhovedet har kunnet lade sig gøre.

Det har vi jo så fået gode beviser på, at vi kan komme langt med pighvarrer i Roskilde Fjord.

Det har også været vigtigt, at vi i min formandstid har kunnet arbejde med markedsføring og ændring af folks adfærd, så de kunne indse, at det kunne nytte noget at passe på vores miljø og sikre planter som skjulesteder for fisk i de kystnære områder.

Vi har også lagt op til og hjulpet vore foreninger med at få folk i tale, for eksempel på campingpladser, og vi har gjort meget for at få børn og voksne i tale fra vi i 1998 som de første i Danmark opfandt og brugte begrebet ”klap en fisk”. Jeg vil godt vove den påstand, at der nu er tusindvis af ”klap en fiskarrangementer” ud over det ganske land. Begrebet dækker over en bred kam af al formidling om fiskerimiljøet i de marine kystnære områder, og jeg er glad og stolt over, at Dansk Amatørfiskerforening gennem mange har er gået foran i dette arbejde, siger Vagn Gram.

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

KERE

D AN

KK DANSS

AM AT AM

N IGN G

DANSK AMATØRFISKERFORENING

DANSKE FRITIDS FIS

A

Ø TØ EI RFR OERN ISFK ISEKEROFR RF

Man kommer længst med det gode - Der skal være plads til os alle på hav og fjord, siger vores nuværende landsformand Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen Vores nuværende landsformand kom til i en urolig tid, og det skulle da også hurtigt vise sig, at det blev mere end kompliceret at overtage landsformandsposten, efter at Vagn Gram havde trukket sig. Der var faktisk ikke de store problemer, men når der ønskes strid, så skal det nok komme, og det gik så vidt, at den første nye landsformand og hans næstformand hurtigt forlod skuden og tog den sydfynske fritidsfiskerforening i Føns Vig med sig over i Dansk Fritidsfisker Forbund.

I en periode fungerede DAFF helt uden landsformand med et forretningsudvalg og Vagn Gram som ansvarlig frem til landsmødet i 2013, hvor Kaj Poulsen blev valgt som den nye landsformand.

Der var også udskiftninger på redaktørposten, hvor to nye redaktører i løbet af bare et år løb af pladsen, næsten inden de var tiltrådt – og ”den gamle” påtog sig igen arbejdet.

Altså ikke ligefrem et ønskejob, Kaj Poulsen gik ind til, men han havde nogle ønsker om at skabe fred og fordragelighed, og der skulle være plads til os alle med hovedvægten lagt på, at der fra landsledelsen skulle være en god kontakt ud til lokalforeningerne, så man fra landsledelsens side kunne støtte gode initiativer. Det er blandt andet kommet til udtryk ved at støtte DAFFs fremstød på Folkemødet på Bornholm, hvor vi gennem en årrække viste flaget for over 100.000 besøgende, men Kaj har også talt meget for selv at komme ud i foreningerne for at hjælpe til med gode råd og initiativer. Blandt andet har

vi i Kajs tid på formandsposten fået fire nye lokalforeninger under DAFF. Også et godt samarbejde om at løse aktuelle problemer højere op i systemet ved at fortælle de skiftende fiskeriministre om fritidsfiskernes ønsker og tilbud om hjælp til løsninger har virket.

Senest blev det bevist, da Karen Ellemann besøgte DAFF og blev meget imponeret i Faaborg, men i Fiskeriministeriet er det også gået stærkt, så Karen Ellemann er ikke længere fiskeriminister og fritidsfiskeriet er som sådan lagt ind under Udenrigsministeriet.

DAFFs landsformand gennem de seneste fem år – Kaj Poulsen.

- Vi har lagt stor vægt på et godt samarbejde med myndighederne, også dem der forvalter love og regler, fredninger, forskning og indgreb, men hele tiden med hensyntagen til, at der skal være plads til os alle, siger Kaj Poulsen.

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

EN ING

DANSK AMATØRFISKERFORENING AM

SKERE

D A N SK

AT R ØR FISKERFO

Fritidsfiskerne hjalp med til at få tsunami-ramte fiskere på havet Første hjælp til et lille fiskersamfund på Sri Lanka kom fra Danmark efter den store katastrofe 2. juledag i 2004. Fritidsfisker fra Langeland gav hele sin overskydende skat til fiskerne på Sri Lanka Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen Det var noget af en tilfældighed, at Dansk Amatørfiskerforening kom til at spille en ikke uvæsentlig rolle i den forfærdelige tsunami, der ramte de i forvejen fattige befolkninger i Sydøstasiens kystområder den 26. december 2004, da en voldsom tsunami efter et jordskælv i Det Indiske Ocean, buldrede ind mod kysten på Sri Lanka.

Samme år om foråret havde min kone, Viola, og jeg været på en ferierejse sammen med erhvervsfisker Otto Permin og hans kone, Kirsten, til Sri Lanka,

hvor vi det meste af tiden opholdt os i den lille fiskerlandsby Waskaduwa på Sri Lankas vestkyst. Her kom vi meget tæt på flere af fiskerne og fik også lejlighed til at opleve deres fiskemetoder, ligesom vi også fik forklaret dem om dansk kystfiskeri og fritidsfiskeri. Det sidste var bare noget de fleste beboere på disse kanter var optaget af under forskellige former for at kunne opretholde livet.

Vi blev rigtig gode venner med mange af dem, og blev inviteret med på fiskeri i deres katamaranbåde og på besøg i deres private boliger, hvor for eksempel

Her giver Vagn Gram og lokale beboere en hånd med at trække fiskernes garn på land.

Den første katamaran, der kom ud at sejle på Det Indiske Ocean efter tsunamien, var denne i rød/hvide farver og med Danmarks navn. deres køkken, indskrænkede sig til at være et ildsted - bygget op i en kreds af 7-8 halvstore sten, nøjagtig som dem man hos os har fundet fra beboerne på bopladserne i den ældre stenalder i Danmark.

Utrolig rare og gæstfrie mennesker, som vi naturligvis havde svært ved at tale med på grund af sprogforskelligheder, men vi fandt da hurtigt ud af, at man kunne komme langt i forståelsen ved at tegne i sandet.

Da vi rejste hjem, lovede vi da også at komme igen til næste år i januar 2005.

Men sådan skulle det nu ikke gå, for 2. juledag i 2004 hørte vi den forfærdelige nyhed i radioen om tsunamien, der hade ramt store dele af Sydøstasien, også Sri Lanka, og efterhånden som dagen gik, kom der flere mere udførlige nyheder, og vi var klar over, at også Waskaduwa var et af de hårdt ramte områder. Vi prøvede at komme i kontakt med de fiskere, vi havde telefonnumre på, men det var helt udelukket.

Så fik vi endelig en opringning nytårsaftens dag på en meget dårlig forbindelse, og en

engelsktalende ven af fiskerne kunne fortælle, at der var sket meget store skader. Fiskernes garn var drevet til havs eller hang oppe i de høje palmer.

Ikke en eneste af deres katamaran-både var sejlbare, deres huse var stærkt beskadigede – eller helt væk, men alle fiskerne og deres familier var i live.

Vores rejse til Sri Lanka blev naturligvis aflyst, og vi fik vores indbetalte penge retur fra rejseselskabet. For dem fik vi via vores forbindelser i Sri Lanka straks fremstillet en katamaran fiskerbåd på et værft i nærheden af Waskaduwa, og det blev så den første nye båd på Det indiske Ocean efter katastrofen.

Jeg fortalte om mine oplevelser med fiskerne i Sri Lanka i Danmarks Radios regionale station i Næstved, hvorfra jeg et par år tidligere var gået på pension, og så væltede det ellers ind med opfordringer til at starte en indsamling, der skulle hjælpe fiskerne i deres håbløse situation, og med en af opfordringerne (fra Tupperware) fulgte også 35.000 kroner.

Jeg havde netop påtaget mig jobbet som redaktør af AMA-

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

KERE

D AN

KK DANSS

AM AT AM

N IGN G

DANSK AMATØRFISKERFORENING

DANSKE FRITIDS FIS

A

Ø TØ EI RFR OERN ISFK ISEKEROFR RF

TØRFISKEREN, og Vagn Gram, DAFFs landsformand, var straks fyr og flamme for, at DAFF også skulle deltage aktivt i en landsindsamling, men Politimesteren i Slagelse, der skulle give tilladelsen, for at vi kunne komme i gang, mente at vi jo bare kunne sende pengene til Røde Kors eller andre i forvejen godkendte indsamlingsorganisationer. Vi fik dog tilladelsen, og så gik det stærkt.

Jeg husker blandt andet en fritidsfisker på Langeland, der fik over 1.000 kroner tilbage i skat. Han overdrog simpelthen hver eneste krone til fiskerne i Sri Lanka. Også vore venner fra Dansk Fritidsfiskerforbund meldte sig på banen, og takket være hoteldirektøren på vores hotel ”Golden Sun”, Upul Gamage i Waskaduwa, fik vi også den økonomiske kontrolperson i vores projekt. Han sørgede blandt andet for bestilling af to nye katamaran-både, to store motorbåde samt en del skolematerialer og sol- og regnparasoller til over 100 børn for de næsten 90.000 kroner, vores indsamling indbragte. Dertil kom nyt fiskegarn for cirka 20.000 kroner fra Hvalpsund Net og total fri transport af nettene fra Danmark til Sri Lanka med flyselskabet My Travel.

Jo, det blev faktisk til en meget spændende del af Dansk Amatørfiskerforenings historie, at hjælpe til med at få de katastroferamte fiskere i Sri Lanka på havet igen.

12 medlemmer af DAFF var med på stranden i Sri Lanka, da både og net blev overdraget til fiskerne. Det blev en stor og tårevædet dag. Det hele skete samtidig med at Dannebrog mange steder ude i verden blev afbrændt som protest mod offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed, men sådan var det ikke i Sri Lanka. Her lød der igen og igen smukke ord om Danmark og de danske fiskeres hjælp til de hårdt ramte kollegaer i Waskaduva.

Der blev også afviklet en takkedag under åben himmel, arrangeret af det buddhistiske

samfund med deltagelse af øverste ledere herfra, ligesom der deltog lokale fiskere, politikere og lokalbefolkningen som helhed. Ved alle arrangementer var de danske repræsentanter placeret på hæderspladserne.

Vi forstod naturligvis ikke ret meget af, hvad der blev sagt, men ordet Denmark var ikke til at misforstå, og hver gang Danmarks navn blev nævnt, blev det hilst med bifald.

Det skal også bemærkes, at hver eneste krone, der blev samlet ind til fiskerne i Sri Lanka, også gik til fiskerne dèr. Ikke en femogtyveøre gik til administration, hverken i Danmark eller Sri Lanka – og alle udgifter til rejser og ophold blev bekostet 100 procent af deltagerne selv.

Og så blev samtlige både bygget i Sri Lanka, så der også blev lidt erhvervsstøtte til lokalsamfundet i indsamlingens resultat.

Det var blandt andet også derfor, vi ikke ønskede af følge politimesterens råd om bare at sende det indsamlede beløb til en i forvejen godkendt hjælpeorganisation. I vores projekt kom der ud over de nye både, net og meget andet nemlig også en stor og dejlig folkelig forståelse ud af det, og det kan der godt være brug for i den verden, vi lever i.

Der var ikke altid de store fangster til fiskerne i Waskaduwa, men her har fiskernes talsmand Upul de Silva dog fanget en større makrellignende fisk, som han stolt præsenterer for DAFFs daværende landsformand, Vagn Gram.

To motorbåde med GPS-udstyr var blandt indsamlingens resultater. Her danskere og singalesere foran de to motorbåde – opkaldt efter ”Danske Fritidsfiskeres” fotograf, Viola Nielsen og erhvervsfisker Otto Permins hustru, Kirsten Permin.

·

40 ÅR

·

1978 - 2018

EN ING

DANSK AMATØRFISKERFORENING AM

SKERE

D A N SK

AT R ØR FISKERFO

Millioner af ål blev udsat af DAFF´s medlemmer De fleste udsætninger af åleyngel foregår nu i ferskvand, selvom marine udsætninger klarer sig rigtig godt Tekst: Henning Nielsen Foto: Viola Nielsen Bestanden af europæiske ål har gennem flere årtier været kraftigt faldende. I ålens kerneområde, det sydlige Europa, har nedgangen været markant fra omkring 1980, men i Skandinavien har mængden af åleyngel været nedadgående siden

Biolog ved DTU Aqua, Michael Ingemann Pedersen, der leder arbejdet med udsætning af åleyngel i Danmark.

1940`erne. I dag udgør den naturlige mængde af yngel kun få procent af den mængde, der var almindelig for 30-40 år siden.

Det fortæller biolog ved DTU Aqua og koordinator af åleudsætninger i Danmark, Michael Ingemann Pedersen, om de senere års udsætninger. Ålen har spillet en væsentlig rolle i DAFFs 40 årige historie – man kan vel næsten sige, at netop ålefiskeriet har været de vigtigste tiltag, og DAFFs fritidsfiskere har i årenes løb været med – ikke kun ved at deltage i den praktiske del af udsætningerne, men de har også via deres fisketegn været med til at betale for de små ål, der er blevet udsat gennem årene.

Lidt uforståeligt er antallet af ål udsat i saltvand hårdt beskåret siden 2010, fordi der blev tilført flere midler til udsætning fra EU via den Europæiske Hav- og Fi-

skerifond. Midlerne fra denne fond kunne imidlertid kun anvendes til udsætning i ferskvand (søer og vandløb), og mens der for eksempel i 1995 blev udsat 7 millioner stk. åleyngel i saltvand (marine områder) er der så sent som i indeværende år kun udsat 130.000 ål i saltvand og 200.000 i søer og vandløb.

De fleste lokalforeninger under DAFF, som har fået udsat ål, har også benyttet lejligheden til at fortælle om denne side af fritidsfiskernes aktiviteter, så der har været god fokus på fritidsfiskernes virke i lokale medier.

Det gælder for eksempel Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug, hvor man gennem årene har lavet et ”tilløbsstykke” ud af de årlige åleudsætningerne, hvor børn fra kommunens børnehaver – iklædt redningsveste – har hjulpet til med udsætningerne tæt på bolværket i havnen,

Her er der udsætning af ål i Skelskør Fjord. En tilfældig tilskuer (i lilla træsko) langer kasser med åleyngel ud til Arthur fra Sydvest Sjællands Amatørfiskerforening, som sørger for den videre transport ud på fjorden, hvor der er gode skjulesteder mod skarverne fra blandt andet kolonierne på Ormø.

mens erhvervsfiskere og DAFFmedlemmer har sørget for, at der også kom åleyngel længere ud i Øresunds bølger.

Tidligere var målet med udsætningerne af ål at øge det lokale fiskeri. I dag foregår udsætningerne for at øge gydebestanden i Sargassohavet. ”De ål, der udsættes, stammer fra glasålsfiskeri i det sydlige Europa. Glasål, der trækker ind mod kyster i Portugal, Spanien og Italien, fanges i løbet af vinteren og foråret, hvorefter danske dambrugere køber glasål til videre opdræt i indendørs varmtvandsbassiner.

Efter cirka 3-6 måneders vækst i et dambrug er glasålene blevet cirka 3 gram store sætteål, og når ålene har gennemgået en screening for sygdomme og parasitter, er de klar til udsætning”, oplyser Michal Ingemann.

De små ål udsættes på 2-4 meters vanddybde langs kysterne i vige, fjorde og nor. Den praktiske del af udsætningerne foretages af fritidsfiskere, der sejler ålene ud og spreder dem i områder med god vegetation (ålegræs) eller blødbund i juli og august.

Mængden af ål, der udsættes, svinger fra år til år og er afhængig af priserne på glasål, som styres af udbud og efterspørgsel.

Priserne har været nogenlunde konstante, siden åleforvaltningsplanen blev indført i 2009. Det skyldes blandt andet, at der blev udstedt forbud mod eksport af ål og åleyngel ud af Europa. Det har medført at blandt andet Kina ikke længere kan købe glasål i Europa, og priserne er derfor blevet mere stabile, oplyser Michael Ingemann Pedersen.

Gennem de senere år har biologer fra DTU Aqua foretaget undersøgelser af, hvad der er blevet af de udsatte ål, og det ligger helt klart, at for eksempel ål udsat i Karrebæk Fjord og Roskilde Fjord vokser sig store og stærke over kortere periode end åleyngel, der er kommet ind i vore fjorde på naturlig vis.

Der har været teorier fremme om, at det måske kan skyldes et godt fødegrundlag på grund af udbredelsen af mange kutlinger.