Danske Fritidsfiskere nr. 2-2021

DANSK

A A AM

AM

NR. 2 • APRIL 2021

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

NG

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Formanden skriver… kan fx være undervisning, at vi hjælper med at undersøge havmiljøet og udsætter fisk både lokalt og på landsplan.

Det er vigtigt, at vi fortæller, at vi fisker bæredygtigt og kun til eget forbrug, altså at vi høster i egen ”køkkenhave”.

Samtidig skaber vi liv i alle havne, som både gør noget godt lokalt og skaber turisme.

Her i denne corona-tid får man jo tid til at tænke tanker, og det er også kommet over mig.

Det er jo umuligt ikke at tænke på, hvad der kan ske med vores hobby, når der tales om nye begrænsninger i forhold til

EU’s biodiversitetsstrategi og oprettelse af naturnationalparker.

Jeg er sikker på, det er nødvendigt, at vi gør mere opmærksom på, at vi findes, og at vi fortæller, hvad vi hjælper til med samfundsmæssigt. Det

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det Sker..................................................................... 3 Ny hjemmeside - Fishing in Denmark....................... 4 10 erhvervsfiskere tilmeldt NaturSkånsom............... 4 Ny forening kæmper for rent havmiljø..................... 5 Bred aftale skal støtte bæredygtig fiskeri.................. 5 TEMA: Om ålen.................................................... 6-12 Kreds-og foreningsadresser.................................13-15 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................16-18 Dæk kan være forklaring på fiskedød......................19 Renseteknologi kan reducere fosforudledning.........19 Marine nationalparker kan true fritidsfiskeri.......... 20 Fotografen der gik i fisk...................................... 22-24 Kritik af Miljøstyrelsen i sager om klapning............ 25 Fælles front mod spøgelsesnet................................ 25 Miljøminister beroliger jægere og fiskere............... 26 Opfølgning på EU’s biodiversitetsstrategi................27 Giftudslip i Storebælt...............................................27 Fritidsfiskeriet er levende kulturarv................... 28-29 DTU Aqua efterlyser info om gydemodne sild........ 30 Ny hjemmeside - Fiskeristyrelsen.............................31 Tæt-på-hændelser skal forebygge ulykker................31

2

Vi skal gøre opmærksom på rekreativt fiskeri og forskellen på fritidsfiskere og sportsfiskere. Mange tror, vi alle er nogen med fiskestang, og der kan vi jo risikere, at der kommer flere begrænsninger.

I det hele taget er det vigtigt, at alle deltager på deres måde overfor lokalsamfundet og blandt politikerne lokalt, i Folketinget og i EU, da det i sidste ende er dem, der kommer til at bestemme Jeg har fra både miljøordførere og fra vores miljøminister fået bekræftet, at det er Danmark, der bestemmer, hvor og hvordan der skal laves restriktioner. Alligevel er det vigtigt, vi lægger pres på i EU. Der er ingen tvivl om, at vi i Forretningsudvalget nok skal kæmpe alt det, vi kan, men vi har brug for, at også menige medlemmer er med.

Når det er sagt, er det vigtigt for mig, at vi er positive og ikke farer frem med bål og brand. Det giver kun bagslag.

Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet Forsidebilledet af en smuk blankål er taget af Sune Riis Sørensen fra Billund Aquaculture og DTU Aqua, som du kan møde længere inde i bladet.

Billedet er taget i et hjemmebygget akvarium hos hos DTU Aqua i Hirtshals med planter og rødder fra klitmøller Å. Installationen har han lavet for netop at få gode billeder af

ålene som er svære at fotografere og især filme i naturen.

Noget, der virkelig stikker i øjnene på billedet, er ålens enorme næsebor. Forskere ved ikke, hvordan ålene finder hinanden i det enorme Sargasso-hav, men da de kan registrere duftmolekyler fortyndet 1:2.857x1018 gange, er et godt gæt at netop lugtesansen spiller en rolle.

RB

DANSK

A

TØ

DET SKER Møde med Fiskerikontrollen

17. februar 2021 Møderne med Fiskerikontrollen har ikke været afholdt i 2020 pga. corona. Dette møde kom vidt omkring. Det blev oplyst, at der ligger lovovertrædelser bag 25 % af de anmeldelser, som Fiskeri-kontrollen modtager. Derudover blev der drøftet fiskeridødelighed fra det rekreative fiskeri. Nøglefiskerrapporten blev drøftet. DAFF spurgte til ringgarn, kinatejner og erhvervsfiskeri med ålekroge ved Bornholm. Referatet af mødet kan findes på DAFF’s hjemmeside.

Møder i BSAC Der blev afholdt bestyrelsesmøde i Baltic Sea Advisory Counsil (BSAC) den 29. januar, og møde om EU’s kommende fiskeripolitik den 9. februar. Landssekretær Flemming Kjærulf deltog i møderne. Mødereferater på engelsk kan ses på BSAC’s hjemmeside. Der holdes opsummerende møde om EU’s fælles fiskeripolitik den 24. marts.

BSAC har møde med den europæiske fiskerikontrolmyndighed og det internationale

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

havforskningsråd ICES den 6. maj. Flemming Kjærulf deltager i disse møder.

Sjællandsbekendtgørelsen revideres På trods af, at det tog tre år at udarbejde Sjællandsbekendtgørelsen, har det vist sig, at der har indsneget sig et par fejl i kortbilagene og omkring visse redskaber lokalt. Derfor revideres bekendtgørelsen, og skal ud i høring igen. Fødevareministeriet fastslår, at der ikke sker andre ændringer end de fejl, der har vist sig.

Møde om regulering i Limfjorden

5. marts 2021 DAFF har d. 5. marts afholdt møde med Dansk Fritidsfisker Forbund om Limfjordssammenslutningens udspil til regulering af fiskeriet i Limfjorden. Næste skridt er nu at mødes med Limfjordssammenslutningen for at se, om vi kan finde frem til et fælles udspil.

Møde med miljøminister

restriktionerne tillader det.

Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Høringssvar til lovforslag om naturnationalparker DAFF har indsendt høringssvar til forslaget om naturnationalparker.

Høringssvaret kan ses på DAFF’s hjemmeside (se mere på s. 20).

Udkast til Ny Skarvforvaltningsplan Der er udsendt endeligt udkast til den ny skarvforvaltningsplan. Udkastet har ikke tilstrækkeligt fokus på en regulering af skarvbestanden.

Derfor har alle fiskeriorganisationer undtagen Danmarks Sportsfiskerforbund valgt ikke at anbefale planen. I stedet har Danmarks Fiskeriforening PO, Foreningen for Skånsomt Fiskeri, Dansk fritidsfiskerforbund og DAFF skrevet til miljøminister Lea Wermelin om vores ønsker til planen, og hvorfor vi ikke kan støtte udkastet.

9. april 2021 DAFF har aftalt møde med miljøminister Lea Wermelin den 9. april, såfremt corona-

eller 600 gange så meget som udledningen fra al kosmetik i Danmark. Det vil Vejdirektoratet og forskere fra Aalborg Universitet nu gøre noget ved. Derfor har man som et forskningsprojekt opsat to regnvandsbassiner til at rense vandet fra motorvejen på rastepladsen

RF

IS K E R F O

RE

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 2 - april 2021 Afleveret til distribution 29. marts 2021 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk

Vejafvanding med fangst af mikroplast I sidste nummer af Danske Fritidsfiskere omtalte vi problemerne med bl.a. mikroplast fra vejvand i vandmiljøet. Ifølge Miljøstyrelsen udgør mikroplast fra kosmetiske produkter ca. 0,1 pct. af de samlede udslip, mens mikroplast fra bilernes dæk udgør ca. 60 pct.

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021

Kalbygård Skov og har desuden monteret særlige filtre, som fjerner stort set alt den mikroplast, der ender i regnvandet fra motorvejen.

Det skriver Jyllandsposten den 13. marts 2021.

FK

Eftertryk med tydelig kilde­­­­­angivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustratione­r, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskin­s­krevet brev.

NÆSTE BLAD Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i juni 2021.

Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. maj 2021 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

3

D A NS K

Danske FritiDsFiskere · December 2012 DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021

A MA AM A

N IN G

DANSK

NI

NG

TØ E RFI SKERFOR TØ RE RF IS K E R F O

Ny hjemmeside nøglefiskermødet skal få flere på fisketur

Der blev afholdt nøglefiskermøde på Fjeldsted Skovkro den 15. september. Her følger et referat.

Lystfiskere har en tendens til at Der

er desuden også inholde de bedste fiskespots tæt formation om vandpleje. til kroppen, og det kan gøre det Hjemmesiden er en del Til dette års nøglefiskermøde deltog 41 svært for nye fiskere at komme af den nationale strategi personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. De til. Det skal en ny hjemmeside for lystfiskeri Danmark, øvrige deltagere var bestyrelsesmedlemgøre op med. På www.fishing- der blev til med penge fra mer fra Fritidsfiskerforbundet og biologer indenmark.info er der informa- finansloven i 2018. Assens fra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ledet tion om 1600 fiskepladser og Kommune er tovholder på af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerfortips til både nybegynderen og projektet. ening. Der var indlæg fra Louise Kristenden mere erfarne lystfisker.

RB sen (biolog, DTU Aqua), Hanne Nicolaisen (biolog, DTU Aqua), Josianne Støttrup (biolog, DTU Aqua) samt Ib Krag Petersen (biolog, Aarhus Universitet).

Der har i årets løb været tilmeldt 90 nøglefiskere, hvor af 60 fisker med ruser og 75 med garn. Der er en nogenlunde fast stab af fiskere, og vi er dækket godt Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU ind geografisk.

Vi kunne dog godt bruge fiskere i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolhåb om på sigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye brevland-Falster, Øresundsområdet, Randers misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgFjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. kender nogen, der kunne været interesville også kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forSiden november været taltetøjet maksimalt være 17 meseret, så få dem til at kontakte Louise Kriomfattende konsekvenser det har villedet medommådet undersøgelsesarbejde, de meget nemmere for danske forter, de skal være fanget stensen (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med kystnært, etableringen af brugere at kan købegøre, fisk, der fanget stenrev og fiskerne have gennemgået Gram (vgram@live.dk). noget DTU Aqua selv menerdet ved skal indsejlingen til Flensborg på bæredygtig og skånsom vis. et kvalitetskursus hos frivillige FiskeristyPå mødet blev det besluttet, at nøglefikunne gøres i samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, arbejde skerprojektet skal fortsætte efter 2013 versiteter. Det er nemlig bare om at finde skalrelsen. foregå løbende de næste 3 år med den statslige Lige nu eromdermåneden 10 erhvervsfifrem til 31. december 2017, hvis der bevilJosianne Støttrup havde mærkningsordning et indlæg om fiskeri 1 gang med 6 x 12 NaturSkånsom i køledisken. skere tilmeldt ordningen, ges penge dertil fra fiskeplejemidlerne. resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse framen 6 mm til forventer, Det blev ligeledes besluttet at afholde et 2008-2010, som er lige på trapperne. Re110Fiskeristyrelsen mm. Projekt Als Stenrevatertallet et samarDer er fem krav snartmellem stiger, da erhvervsfidagskursus for alle nøglefiskere med titlen sultaterne vil snart kunne læsestili mærket. rappor- Fi- bejde De flere Sydjyske Landboforsken skal være fanget med skånskere allerede har enten gennem”Artsbestemmelse af fisk”, som vil udløse ten, som vi sender ud til jer. eninger/ Sønderborg Kommune/Poseidon somme(DMU) redskaber sommed langliner, ført eller tilmeldt sig det foruden obligato-de loet certifikat til nøglefiskerne og på den Ib Krag Petersen bidrog et Dykkerklub/fritidsfiskerne garn og flydetrawl, fiskene skal riske kursus. måde højne niveauet af vores undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskakale pengeinstitutter. kommemener, fra sunde bestande, RB ser. Pengene til projektet skal DTU Aqua ber. Ornitologerne at der hvert år farforsøge at finde i samarbejde med Fritidsfanges hundredetusinde fugle i diverse Vagn Gram fiskerorganisationerne. redskaber. UndersøDTU Aqua vil lave et udkast til et vagegelser har vist, at erflag forbeholdt nøglefiskere. På den måde hvervsfiskerriet kun kan vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flytstår for en lille del af ten på redskaber’ af nysgerrige folk. Vagede døde fugle i forflaget skal være synligt mærket med ”Unhold til hvor mange, dersøgelsesfiskeri”. Oplægget skal godder mistes til jægere kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få videre til at søge midler. lavet en undersøgelHanne Nicolajsen fortalte om dette års se af, om fritidsfiskeBare bedre bådforsikring nøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere re virkelig kan tilskriTegn forsikring på www.dfff.dk blev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, ves bifangst af - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85 Mariager fjord, Ringkøbing Fjord, Limfjorhundredetusind fugden og Kattegat. le, eller om det antal Foruden de konkrete resultater fra spører overdrevet. DTU Havnegade · 9400 Nørresundby geskemaet fik vi også et15indblik i, hvor Aqua og DMU går vigtigt fritidsfiskeriet jer. Vi har et sammen og udarbejTlf. 96 er 31 for 85 85 . www.dfff.dk

10 erhvervsfiskere tilmeldt ordningen NaturSkånsom

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S

24 4

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Ny forening kæmper for rent havmiljø

Bred aftale skal støtte det bæredygtige fiskeri

Frederik Svendsen DAFFs medlemskontor daff.medlemskontor@live.dk tlf. 23 30 14 39 DANSK

TØ

A

afprøvning af grønne teknologier, nye fiskerimetoder, udvikling af fangstredskaber, vandløbsrestaurering og miljø- og klimaforbedringer i akvakultursektoren. Derudover er der afsat midler til at håndtere problematikken om sæl og skarv.

Aftalen styrker også indsatsen mod spøgelsesnet, ligesom der sættes penge af til at støtte og udvikle det skånsomme og nære kystfiskeri til gavn for de mindre lokalsamfund.

RB

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

AM

Alle partier i Folketinget er blevet enige om at udvikle dansk fiskeri i en grøn og mere bæredygtig retning med en bred aftale om fordelingen af knap 917 mio. kr. fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) for perioden 2021-2023. Det skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse.

Der vil bl.a. blive sat 436,8 mio. kr. af til en række grønne og bæredygtige indsatser. Det er for eksempel til udvikling og

Illustration: www.renthavmiljo.dk

NG

Havmiljø Nu fået udarbejdet en rapport af Aarhus Universitet, der skal vise omfanget af forureningen i Storebælt med henblik på at få forureningen stoppet. I en pressemeddelelse opfordrer foreningen andre til at tage samme skridt.

“Vi opfordrer andre grupper til at gøre det samme de steder, hvor der er mistanke om forurening, så vi sammen kan udbrede disse undersøgelser til flere steder i Danmark.”

RB

NI

En fisker og en lektor emeritus har sammen med andre ildsjæle på den sydsjællandske ø Agersø dannet foreningen Rent Havmlijø Nu. Allerede inden foreningen fik sit navn, havde gruppen i 16 år kæmpet for at få miljømyndighederne til at stoppe import af spildevand fra Norge og andre lande. I det hele taget arbejder foreningen for at forhindre udslip af spildevand. I samarbejde med Danmarks Fiskeriforening har Rent

RF

IS K E R F O

RE

5

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

TEMA: Om ålen

Snart kommer ålen Tekst: Frederik Svendsen Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua

Så er foråret kommet, og den erfaren fritidsfisker har tjekket op på sine ruser, så de er klar til en ny sæson med ålefiskeri.

Nu er der kun at vente på, at vandets temperatur nærmer sig 8 grader, hvor den eftertragtede ål begynder at røre på sig efter vinterens dvale i fjordbundens dynd. Den erfarne fisker er ofte tidlig ude, for man skal jo gerne have den bedste plads, inden andre tager den. For nybegynderen er det straks sværere. Det

er ikke altid nemt at fravriste den ældre fisker oplysninger om, hvor det er godt at sætte sine ruser.

Jeg vil nu fortælle, hvordan jeg gør. I begyndelsen af sæsonen er det bedst på dyndbund, hvor ålen har ligget i dvale vinteren over. Det er ikke så vigtigt, om der er alger eller andet vækst for ålen at gemme sig i på det tidspunkt.

Den tidlige ål er en gulål med gråbrun overside og lysegule sider, små øjne, bred snude, og så er den blød at føle på. Efterhånden som ålegræs vokser til, og der bliver flere bladalger og

lignende, er det i disse områder, ålen gemmer sig om dagen, og derfor de bedste steder at fiske. Ålen er aften- og nataktiv, og man kan røgte sine ruser hver anden dag. Hvis der er mange krabber i området, kan det være nødvendigt at røgte hver dag for at undgå, at krabberne æder fiskene. I løbet af sommeren bliver nogle af ålene blankål og trækker ud i havet for at tage den lange rejse til Sargassohavet. Blankålen er mørk på ryggen med sølvfarvede sider og bug, store øjne, bred snude, og den er hård og muskuløs at føle

Foto: Sune Riis Sørensen

på. Den begynder sin vandring to dage før nymåne i august.

Det er vigtigt som fisker at kende forskel på gul- og blankål. Der er generelt - med få lokale undtagelser - mindstemål på 40 cm for gulål, men ikke nogen mindstemål på blankål. Ålen er fredet fra 1. december til 28. februar, og derudover er det forbudt for fritidsfiskere at anvende kasteruser fra 10. maj til 31. juli.

Ålens biologi - fra Fiskepleje.dk Ål (Anguilla anguilla)

Levesteder

Ålen er naturligt udbredt i såvel ferskvand som langs kyster og i fjorde. Den forekommer i stort set alle danske søer og vandløb, men antallet af ål er faldet drastisk de sidste årtier. Ålen kan leve mange forskellige steder, men er afhængig af, at de små ål kan vandre fra kysten og op til søen eller åen.

6

Alder og vækst

Ålens vækst er afhængig af temperatur og fødemængde, men normalt vil en ål i løbet af 8-10 år i ferskvand være vokset til 45-80 centimeter.

Formering

Hannerne kønsmodner, når de er 35-45 cm. Det kan ske efter 3-5 år, hvorimod hunnerne er større og ældre og først kønsmodner, når de er 8-15 år.

Ålene gyder formentlig i Sargassohavet i foråret. Man ved stadig meget lidt om ålens gydning, æglægning og yngel-biologi.

Føde og adfærd

Ål har et meget bredt fødevalg og æder orme, snegle, muslinger, krebsdyr og insekter. Større ål æder også gerne fisk. Ål undgår helst lys og er udpræget nataktiv. Den har en veludviklet lugtesans og

et godt nattesyn. Ål skjuler sig om dagen, helst i planter eller mellem sten.

Miljø

Hvis en sø har en stærk bestand af ål, tyder det på, at der er god forbindelse til havet. Dog er tilgangen af nye ål blevet meget lille de seneste år, og mange steder kommer der nu næsten ingen små-ål op i vandløbene og videre op i søerne.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Mysteriet om ålen måske på vej til at blive løst Syv lande er gået sammen om at undersøge ålens fantastiske rejse gennem Østersøen og 6000 km mod Sargassohavet.

Tekst: Rikke Bolander Fotos: Martin Lykke Kristensen, DTU Aqua 300 år før vor tidsregning var Aristoteles en af de første til at gætte på, hvordan ål gyder. Han mente, at den slangelignende fisk blev skabt i den mudrede bund. Ja, hvorfor ikke? I dag ved vi, at alle europæiske ål gyder i Sargassohavet ud for Nordamerikas østkyst, men ret beset er det faktisk kun en formodning om end velbegrundet. Man har stadig aldrig fanget en voksen ål i Sargassohavet. Men selvom 2000 år ikke har givet svar på alle spørgsmål, knokler forskere over hele verden stadig på at få løst nogle af de mysterier, der omgiver den gådefulde fisk.

Stadig lang vej

En af de forskere hedder Martin Lykke Kristensen. Han er post. doc ved DTU Aqua i Silkeborg, og han er en del af et projekt, hvor forskere fra syv lande rundt om Østersøen samarbejder om at kortlægge den første del af Europæiske åls rejse mod gydepladserne godt 6000 km fra, hvor ålene vokser op. Her halvandet år efter projektets start er han forsigtig optimist.

“Det bliver ikke dette projekt alene der løser alle mysterierne, men vi kommer til at give et godt bidrag til vores viden om ålenes gydevandring. Jeg synes, det er spændende, at der findes en fisk, som vi har studeret så meget, men ikke ved alt om.

Jeg håber, jeg kan blive en del af en generation af forskere, der kan finde ud af, hvad ålene skal lige præcis derude, og hvordan deres vandring derud forløber,” siger han og henviser selvfølgelig til det sagnomspundne Sargassohav. Hvorfor det lige er der, ålene vælger at gyde, ved man nemlig ikke. Måske har det noget med forholdene at gøre, men det kan også have en historisk forklaring.

“Der bliver nogle cm længere derover hvert år, fordi kontinenterne flytter sig, så måske er gydningen lige præcis der bare en historisk tilpasning der har hængt ved fordi den blev ved med at fungere,” lyder bare ét gæt.

Hydrofoner

Helt lavpraktisk går projektet ud på, at forskerne sætter et mærke ind i bugen på en masse ål. Hvert mærke kan sende signaler til de såkaldte hydrofoner,

En hydrofon kan “høre” ålens mærker og dermed registrere, præcis hvornår den enkelte ål svømmer forbi. som folkene fra DTU har sat op ved Storebælt, Lillebælt og Øresund - altså de tre passager, der fører ud mod Østersøen.

En hydrofon er en anordning på størrelse med en termokande, som er tøjret på forskellige måder. Men det i sig selv, giver forskerne rigeligt med udfordringer, fortæller Martin Lykke Kristensen.

“Første år gik der en del tid med at få systemet til at køre.

Det er sket, at udstyret er forsvundet. Det kan fx være pga. fiskeri. Men slid er det helt store problem, fordi der er strøm i forskellige retninger.”

Efterhånden er det lavpraktiske dog ved at være på plads, så forskerne kan fokusere mere på at tolke den data, der kommer ind.

Forhindringer

Ål bliver sat fri igen efter mærkning på den svenske østkyst.

Det er også netop begrænsninger i, hvad der rent teknologisk kan lade sig gøre, der er grunden til, at vi ikke har kunnet følge ålene på hele deres vandring. Det er over 50 år siden, Armstrong gik på månen, så det kan være svært at forstå, hvorfor vi ikke for længst har kunne sætte en chip i en ål og finde ud af, præcis hvad den gør, når den har forladt sit ferskvand.

Men der er mange forhindringer, fortæller Martin Lykke Kristensen. Helt lavpraktisk er

der fx stadig grænser for, hvor længe et batteri kan holde. Der er heller ingen garanti for, at de ål, man har mærket, overlever turen derud.

Stor interesse

Ålen er en ikonisk fisk, men den er under pres fra klimaforandringer, aflukkede floder og åer, illegal handel med glasål (se s. 11), og sikkert også faktorer, vi endnu ikke kender. Måske derfor er der stor interesse for forskningen i ål, og projektet, der skulle have været etårigt, ser nu ud til at komme til at strække sig over tre eller fire år bl.a. takket være Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).

Fordi projektet er et samarbejde mellem Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og de tre baltiske lande er der gode forudsætninger for, at vi snart bliver meget klogere på ålens rejse.

“Vi vil gerne finde ud af, hvor mange der faktisk kommer ud i Østersøen, hvornår de gør det, og hvilken vej de vælger. Allerede nu kan vi se, at der er stor forskel på, hvor godt ål fra forskellige områder af Østersøen evner det,” fortæller han.

Mere kan Martin Lykke Kristensen desværre ikke løfte sløret for endnu, men der er ingen tvivl om, at det er et projekt, der er værd at holde øje med.

7

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Ålekisten i Klitmøller mangler i øjeblikket sin kiste. Ålekistelauget er nemlig ved at få bygget en ny efter gammel model. Foto: Rikke Bolander.

Ålekistelaug i videnskabens tjeneste

En af Danmarks få tilbageværende ålekister leverer ål til DTU Aqua i Hirtshals. Ud over flinke frivillige kræver det en forsker, der ikke kerer sig for meget om sin nattesøvn.

Tekst: Rikke Bolander Da de første ål blev fanget i Klitmøller ålekiste, hed Danmarks konge Frederik den IV, og året var 1716. I hvert fald hvad vi ved med sikkerhed. Ifølge Museum Thy var der muligvis ålekiste i Klitmøller Å mange hundrede år før det. I 1700-tallet og godt op i 1900-tallet forsynede ålekisten store dele af Thy med den fede fisk, men selvom den stadig ligger der i dag, fanger den kun en brøkdel. Det er dog nok til, at medlemmerne af Klitmøller Ålekistelaug og forskerne på DTU Aqua i Hirtshals er glade. De sidste 12 år har ålekisten i Klitmøller nemlig forsynet

8

biologerne med moderdyr til klækkeriet i Hirtshals.

Godt samarbejde

For Mogens Goul-Jensen, der de sidste 25 år har været formand for Klitmøller Ålekistelaug, er det ganske enkelt sund fornuft at bidrage til forskningen i den mystiske og mytiske fisk. ”Vi er glade ved, at vi kan være med i de videnskabelige forsøg, og vi får hele tiden opdateringer på, hvordan det går med ålene,” siger han.

Samarbejdet mellem mølboerne og biologerne har også fra starten gået gnidningsfrit, fortæller han. ”De har fået de ål, som de ger-

ne vil have. Så kan de selv sortere i dem. Sune er somme tider kommet op bare for at hente en enkelt ål,” fortæller han.

Altafgørende slimlag

“Sune” er Sune Riis Sørensen.

Han er postdoc hos Billund Aquaculture som leder af ITSEEL, og samtidig tilknyttet DTU Aqua som åleforsker. Og Mogens’ opfattelse af Sune som en meget dedikeret åleforsker, er vist ikke helt forkert. Ålene begynder typisk deres vandring ud mod havet om natten et par dage før nymåne og allerhelst i det, de fleste ville kalde møgvejr. Og da det er altafgørende, at ålene ikke ligger for længe i

kisten, må forskeren være på pletten. ”Hvis de ligger for længe på gulvet derinde, får de tit skader på slimlaget, og det er et problem, for slimlaget fungerer som en super-dragt mod sygdomme,” forklarer han.

Op en gang i timen

De første 4-5 år kørte Sune Riis Sørensen derfor fra Hirtshals om aftenen, så han var i Klitmøller ved 21-tiden. ”Så satte jeg et vækkeur til en gang i timen, før jeg lagde mig til at sove i bilen eller i telt, og så pling en gang i timen, stod jeg op og tjekkede efter ål” fortæller han.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Med sig havde han en kæmpe vandtank med luftpumpe, og den smed han så ålene op i, efterhånden som de blev fanget.

Men for forskeren, der i forvejen ”ekstrempendler”, som han selv udtrykker det, fra Bornholm til Hirtshals, blev nætterne for hårde. ”I perioder af en uge til halvanden kørte jeg derned hver aften og lå der hele natten, og så tilbage og arbejde og afsted igen. Jeg var fuldstændig smadret til sidst.”

Smart anordning

Nu har Sune Riis Sørensen og hans kollegaer heldigvis udtænkt en metode, hvor han kan bevare nattesøvnen, samtidig med ålen bevarer sit beskyttende slimlag. ”Jeg har sådan en anordning med en tank inde i ålekisten, hvor åens vand løber op i tanken og så ud igen. Man kan sige, der er et flow-through-system inde i kisten, hvor jeg kan have ålene i. På den måde kan der gå nogle dage, inden jeg henter dem, for ålene går mørkt og godt i åens rene vand. Mogens og de andre fra ålekistelauget hjælper mig med at samle ålene op om tidligt morgenen i tanken. Så henter jeg dem, når der er nok ål, og så transporterer jeg dem til Hirtshals. Det virker faktisk rigtig fint,” fortæller han.

I stedet for at tilbringe hele natten ved den brusende ålekiste, som han ellers elsker, kan han altså nøjes med at køre fra Hirtshals kl. 6 og mødes med de lokale frivillige, før solen for alvor er stået op.

Ynglende ål

Når de udvalgte ål så kommer frem til Hirtshals, handler det udelukkende om at undgå, at fiskene bliver stressede, fortæller Sune Riis Sørensen. ”De får en behandling mod parasitter, men ellers lader vi dem bare gå meget stille og mørkt i vores anlæg, hvor der er virkelig god vandkvalitet. Så rører vi dem nærmest ikke i tre uger andet end lige at holde øje med deres ve og vel.”

Derefter begynder arbejdet med at modne fiskene, så de bliver klar til at gyde. For det er

I 1871 blev Klitmøller Ålekistelaug fælleseje for alle byens 73 matrikler. Siden er mange blevet slået sammen, så i dag er 43 matrikler medlemmer af lauget. Mogens Goul-Jensen blev formand, da han købte sit hus i 1995. Foto: Sune Riis Sørensen. i bund og grund det, der er formålet med alt arbejdet. Ålen er af mange forskellige årsager en truet art, så både for forskerne på DTU Aqua og for de frivillige i Klitmøller Ålekistelaug handler det om at bevare den fisk, de alle sammen holder så meget af. ”Vi håber da, de kan få dem til at yngle i fangeskab, så de kan sætte nogen ud. Det er det, vi regner med, vi kan være med til,” siger Mogens Goul-Jensen.

Og selvom forskerne meget lettere kunne få fiskene fra et opdræt, er vilde ål værd at stå tidligt op for, fortæller Sune Riis Sørensen. Ikke mindst dem fra netop Vandet Sø, som går ud i Klitmøller Å.

“Vi ved, det er nogle mega rene ål. Måske fordi det er en sø med kalkrig sandbund, der er godt filtreret,” forklarer han.

sten hver morgen. Da det stod værst til, fangede ålekistelauget til gengæld kun en enkelt ål på en sæson. Det er heldigvis ved at gå fremad, og Mogens Goul-Jensen er ikke klar til at opgive ålefiskeriet. ”Vi synes, det er dejligt, at vi kan bevare ålekisten og få lov til at fange lidt” Derfor er de netop nu ved at få bygget et helt nyt hus til ålekisten ud fra billeder af, hvordan det så ud omkring det forrige århundredeskifte, en model der angiveligt stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Hos DTU Aqua og de industrielle samarbejdspartnere i ITS-EEL fortsætter arbejdet med ål selvfølgelig også ufortrødent.

De har netop kunnet fejre 130 dages fødselsdag for den hidtil ældste europæiske ålelarve i opdræt, og de arbejder for at få finansieret et nyt projekt med en ”ålemaskine”, som Sune Riis Sørensen kalder den, der skal sørge for, at den udklækkede yngel får nøjagtig den mængde foder, den skal have, på det helt rigtig tidspunkt.

382 ål på en nat

Som formand for ålekistelauget har Mogens Goul-Jensen arvet alle regnskaber og protokoller fra sine forgængere. Derfor ved vi, at der engang blev fanget 382 ål på en enkelt nat. Generelt lå der gerne 60-80 ål i ki-

Forskere har haft held til at få japanske ålelarver til at tage føde til sig og vokse op, men indtil nu er det ikke lykkedes med den Europæiske ål. Foto: Foto: Sune Riis Sørensen.

9

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Støjforurening kan forringe unge åls overlevelse Tekst: Flemming Kjærulf En undersøgelse offentliggjort af Stephen Simpson og kolleger ved Universiteterne i Exeter og Bristol i England viser,

hvordan støj fra skibe påvirker unge europæiske åls opførsel.

De fandt ud af, at lydforurening under vand i væsentlig grad påvirker opførslen hos unge ål i “liv eller død”-scenarier, når

de overraskes eller forfølges af et rovdyr. Deres undersøgelser tyder på, at lyd i stigende grad skal tages i betragtning, når man vurderer de mange stressfaktorer, som faunaen under

Foto: Ian Taylor, Unsplash

vandet udsættes for, både i havet og i ferskvand.

I deres undersøgelse blev glasål fanget i floden Severn og overført til laboratorieakvarier.

Der blev ålene udsat for optagelser af store færger, tankskibe og containerskibe. Glasålene i laboratorieundersøgelsen blev derefter udsat for to simulerede rovdyrangreb. Både med og uden skibsstøj.

Resultaterne var tydelige: Når skibets støj blev spillet, var ål 50 % mindre tilbøjelige til at lade sig skræmme af et angribende rovdyr sammenlignet med det normale lydbillede. Når de blev skræmte, var deres reaktion 25 % langsommere. På samme måde blev ål i forfølgelses-simuleringen fanget mere end dobbelt så hurtigt, når de blev udsat for skibets støj.

Boganmeldelse - EELS An Exploration, From New Zealand to the Sargasso, of the World’s Most Amazing and Mysterious Fish James Prosek.

Illustreret, 287 sider, Harper/HarperCollins Publishers.

Tekst: Flemming Kjærulf James Prosek er en ung amerikansk forfatter og kunstner, der både skriver om og maler fisk.

Han tager os med på en fascinerende rejse rundt om og ind i ferskvandsålens verden.

Han har indsamlet materialet til sin bog ved at rejse rundt og besøge ålefiskere og folk, der ved noget om ål, over hele kloden. Bogen beskriver disse rejser i en let, men engageret fortællestil med den rejsende Prosek som fortælleren. Den faktuelle viden præsenteres i ofte halvside-store fodnoter om både biologi, levevis og ålens kulturelle betydning før og nu forskellige steder i verden.

10

Bogen indledes med en gennemgang af, hvad vi ved om den mystiske ål, og runder også den danske åleforsker Johannes Schmidt, som opdagede, at ålen yngler i Sargassohavet.

Rejsen begynder ved Delaware-floden i New York State og tager os derefter med til New Zealand, hvor vi får et spændende indblik i maoriernes gudedyrkelsen af kæmpeålen Anguilla dieffenbachii, der efter sigende kan gø som hunde og græde som spædbørn. Tilbage i USA møder vi en kinesisk opkøber af glasål, som fortæller om den internationale ålehandels mange afkroge og skyggesider og om den mytiske monster-ål

Anguilla marmorata på øen Pohnpei i Mikronesien. Efter et smut til Japan, bliver det forfatterens næste destination, og her møder han - og dermed læseren - høvdinge, fiskere og særlinge, og vi får fortalt alt om ålenes liv og rolle i den polynesiske kultur. Som hos maorierne er der intet klart skel mellem tro, overtro og virkelighed, men det er heller ikke vigtigt.

Prosek løfter aldrig pegefingeren, men bogen igennem får han udstillet menneskets overgreb på naturen og ikke mindst ålen.

Bogen slutter med en gennemgang af de besværlighe-

der, som nu truer ålen, først og fremmest afspærringen af floder og vandløb med dæmninger og kraftværker.

EELS er en meget læseværdig bog med utrolig megen viden kombineret med spændende rejsebeskrivelser, personskildringer og anekdoter.

Eneste ulempe er, at den kun er udgivet på engelsk.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Illegale glasål i håndbagagen Den skrantende ålebestand har fået prisen på glasål til at stige og dermed også omfanget af illegal handel fra Europa til Asien.

Tekst: Flemming Kjærulf Mennesker har spist ål i årtusinder. Unagi kabayaki, som også i dag er en uhyre populær japansk ret med grillet ål, kendes tilbage fra 1400 tallet. Åleopdræt startede i Japan for næsten 150 år siden og spredte sig derefter gradvist til andre asiatiske lande. Men ligesom i den øvrige verden er antallet af japanske glasål styrtdykket siden 1970’erne. Det har drevet priserne på glasål op og fået mange opkøbere til at lede efter en billigere mulighed for at forsyne deres akvakulturbrug.

Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation producerer akvakultur 96 % af verdens forsyning af ål, og det anslås, at Kina alene står for cirka 85 % af produktionen. Ål som delikatesse er dybt kulturelt forankret i mange asiatiske lande, og international handel med europæisk ål mod Østasien er steget markant i de sidste årtier. EU valgte i 2010 at forbyde al handel med europæisk ål til og fra EU, men det har på ingen måde sat en stopper for køb og salg af de eftertragtede glasål.

”Det påvirker 25 % af den samlede bestand af europæisk ål og hæmmer genopretningen af bestanden. Det er derfor vigtigt, at vi stopper al smugling, fordi det underminerer hver eneste indsats, der bruges til at skabe tilstrækkelig beskyttelse mod andre menneskelige påvirkninger,” siger han.

Glasål i plastikposer

Smugleriet foregår typisk ved at glasålene pakkes i plastikposer med præcis nok vand til, at ålene kan overleve turen. Smuglerne sørger for at have poserne i håndbagagen, for hvis de bliver indskrevet som bagage, er der fare for, at de fryser i flyets lastrum, og risikoen for at blive opdaget er større.

Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES anslår, at der årligt ankommer 440 tons eller ca. 1,5 mia. glasål til de europæiske kyster, hvoraf der lovligt kun fanges 61 tons. Yderligere 70 tons anslås at blive fanget ulovligt.

På det sorte marked kan de små glasål være mere værd end guld.

Foto: Sune Riis Sørensen.

5 kr. for en glasål

At den illegale handel med glasål er en lukrativ forretning ser man tydelig på priserne.

I 2018-19 har de europæiske myndigheder beslaglagt knap 6 tons smuglet ål med en anslået værdi på 15.000 kr. pr. kilo. Det svarer til godt 5 kr. for en enkelt glasål. Til sammenligning koster en lovlig handlet glasål ca. 0,35 kr.. I alt 154 mistænkte smug-

lere blev arresteret, og alle beslaglagte ål blev genudsat.

Med DNA-analyse er det muligt at bevise, at glasål, der fx er blevet beslaglagt i Hongkongs internationale lufthavn, blev hentet i Europa. Denne teknologi vil fremover kunne støtte myndigheder og retsforfølgning og dermed hindre kriminaliteten på sigt.

“Verdens største faunakriminalitet”

Underrapportering, ulovligt fiskeri og ulovlig handel med europæisk ål har bragt arten i fare og gjort det vanskeligt at vurdere, hvor stor indvirkning fiskeriet har på bestanden af ål.

I juni 2017 vurderede Sustainable Eel Group (SEG), at ca.

30 tons eller ca. 100 millioner glasål ikke kunne spores og sandsynligvis blev handlet til Østasien. Det er dobbelt så meget som de glasål, der anvendes i Europa til akvakultur. Andrew Kerr, der er formand for SEG, kalder handlen med europæisk ål “verdens største faunakriminalitet i både målt i antal dyr og i markedsværdi”:

Den japanske ål er en selvstændig art. Den er udbredt i Japan, Korea, China, Vietnam og det nordlige Filippinerne. Foto: Ffish.asia, WikiCommons

11

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Lovligt og bæredygtigt 3%

Frie glasål

4%

Ulovlig fangst som eksporteres

7% 16% 70%

Lovlig fanst som eksportes ulovligt Opdræt til udsætning Opdræt til konsum

Fordeling af den samlede indvandring af glasål til Europa

Opskrifter Tekst og foto: Flemming Kjærulf

Ålerullepølse

1 stor ål 1 stort løg 1 bdt. persille eller 100 g frossen persille 2 laurbærblade 1 spsk. stødt allehånde 1½ tsk. stødt hvid peber 1 spsk. salt 1 spsk. eddike Ålen slagtes og flås og gællerne udtages. Finnestrålerne langs ryg og bug fjernes med en skarp køkkensaks. Derefter tager man en kniv med en skarp, smal og fleksibel klinge

og skærer først ribbenene fri dernæst rygraden fri, så man får to benfri fileter, der hænger sammen i ryggen.

Nu kommer det svære: Med en langbladet lakse- eller udbener kniv skærer man forsigtigt begge fileter næsten igennem fra ryg mod bug, så man ender med een sammenhængende ålefilet i 4-dobbelt bredde.

Løg og persille hakkes fint og drysses på ålens inderside med allehånde, hvid peber og salt. Ålen rulles sammen fra hale mod hoved og rullepølsen snøres med bomulds­garn. Rullepølsen koges i en kogepose med et par laurbær­blade og eddike. Ålerullepølsen lægges derefter i pres i en rullepølsepresse fortsat i kogeposen.

Sådan ser rullepølsen ud, inden den snøres og ryger i kogeposen.

12

Ålerullepølsen serveres skåret i ½ cm tykke skiver, arrangeret på et fad og garneret med masser af persille. Hertil gives enten kartofler eller nybagt surdejsrugbrød, koldt smør, groft salt, kryddersnaps og veltempereret øl.

Ålefilet à l’Orly

750 g ålefiletter 200 g smør til stegning Beignet-dej: 50 g mel ½ tsk. salt 1 dl mælk ½ sammenpisket æg Alt piskes sammen. Ålefileterne skæres i strimler og drysses med salt og peber. Dyp i Beignetdej og steg dem i en gryde med meget varmt smør. Lad dem løbe af, anbring dem på et fad, hvorpå der er lagt en serviet, og læg en krans af persille stegt i smørret udenom.

Dertil tomatsauce.

Tidligere har Danmark fået glasål til opdræt fra River Severn i England, men pga. Brexit er det ikke muligt længere. Til gengæld er der nu gjort et stort arbejde for at legalisere fangsten af glasål i Frankrig.

Der er omkring 520 franske fiskere, der er licenseret til glasålfiskeri. Af dem er 219 nu certificeret som bæredygtige leverandører af glasål. Ifølge SEG er der yderligere 40 fiskere på vej til at få certifikatet.

Med Frankrig som leverandør af mere end 90 % af alle europæiske glasål, vil bæredygtige glasål forhåbentlig være tilgængelige overalt i Europa inden for et års tid.

Tomatsauce: 50 g smør 1 zitauerløg 1 stor gulerod ½ tsk. timian 1 lauerbærblad 1 fed hvidløg 1 ds. flåede tomater 2 spsk. hvedemel 1 tsk. sukker ½ tsk. salt Løg og gulerødder skæres i tern og koges ved svag varme i 20 min. sammen med timian og lauerbærbladet.

Lauerbærbladet fiskes op, og der bages af med melet.

Nu tilsættes de flåede tomater, knust hvidløg, salt og sukker og saucen koges sammen i ca. 5 min. Smages til med salt og peber.

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 75 56 18 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet.

Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

13

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

14

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Holbæk Fritidsfiskerforening Formand Leif Hansen Leddet 1 st. tv.

2600 Glostrup Tlf. 29 65 06 10 ingekogleifh@gmail.com Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk

Alleshave Bådelaug og Fritidsfiskeforening Formand Jens Weinreich Rugtvedvej 18 4470 Svebølle Tlf. 23 42 66 55 formand@alleshavebaadelaug.dk alleshavebaadelaug.dk

Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv.

2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand Karsten Florwé Sognegårdsallé 18 st. tv.

2650 Hvidovre Tlf. 23 41 26 70 florwe67@gmail.com fritidsfiskernebrhavn.dk

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 wibe@mail.dk

Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 55 73 26 51 Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

A

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Prices Have Centeret 36 5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team-dencker@9260.dk syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Mark Allen Rostvedvej 27, Rostved 8410 Rønde Tlf. 60 14 07 31 famallen27@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

15

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

KREDS 5

Åbent brev til de sønderjyske borgmestre Dansk Amatørfiskerforening Sønderjylland D. 06-10-2020 Kære Borgmestre Dansk Amatørfiskerforening har fulgt med i den seneste debat vedr. muslingeskrab i Lillebælt.

Borgmester Thomas Andresen, som er imod, at der bliver skrabet muslinger, blev interviewet i Radio Syd. Den professor fra DTU Aqua var nok ikke den rigtige, har DR Syd erkendt. Den rapport han selv har skrevet i år, modsiger han selv i radioen ved at sige, at biodiversiteten ikke ændres, når der skrabes på havbunden. Men den ændres meget, og der er nedgang

i arter, og der kan komme andre arter til, som i nogle tilfælde påvirker i negativ retning. Vi har bedt journalisten læse rapporten med den erkendelse, at han nok ikke var den rigtige at spørge, da han står for muslingeprojektet i Limfjorden, der støttes af muslingefabrikkerne.

Vi støtter op om, at der bliver stoppet med trawling efter muslinger - ja endda totalt stop for trawlfiskeri i Lillebælt i en årrække - for at hjælpe Bæltet på vej i den rigtige retning igen.

Vi har også en god dialog med en erhvervsfisker i Flensborg Fjord. Han har levet af sine bundgarn i 4 årtier, men han kan mærke stor nedgang i fangsten, hver gang de har

slæbt i Flensborg Fjord. Så der må være lidt om snakken med, at det skader fiskeriet. Det næste er fisketurismen, som man prøver at få gang i. Det er også svært at holde på kunderne, hvis man ikke fanger noget, siger de enstemmigt.

Det skal også lige siges, at en musling filtrerer omkring 100 liter vand i timen.

Det sidste, vi er trætte af at høre, er det mudderkastning mellem landbrug og kommunerne/staten om, hvem der udleder mest kvælstof og fosfor. Vores spørgsmål er, hvem der tør at lægge udledningstallene på bordet og gøre dem offentlig tilgængelige først. Jeg sidder med i vandrådet for Lillebælt, det

foregår i Vejle. Det ene møde, vi var til, var der repræsentanter fra Sønderborg-Aabenraa i syd til Hedensted i nord. Hvis vi spørger ind til, hvad der bliver udledt, kryber alle rundt om skålen med den varme grød, og ingen kommer med noget.

MVH. Formand for Dansk Amatørfiskerforening Sydjylland Kurt Asmussen Dette er sendt til Sønderborg kommune, Erik Lauersen Aabenraa kommune, Thomas Andresen Haderslev kommmune, Hans P. Geil

KREDS 9

Åbent brev til miljøminister Lea Wermelin Vejle, den 21. februar 2021 Vi håber du kan være med til at ændre den lukkethed, der er i Miljøstyrelsen omkring klapning.

Vi appellerer til, at miljøstyrelsens behandling af klaptilladelser bliver mere åben, og der inddrages faglig og uvildige i processen for, at natur- og miljøpåvirkninger bliver så få som mulige.

Vi har som forening haft kontakt til Miljøstyrelsen, som oplyser, at foreninger og andre interessenter ikke kan blive optaget som høringsberettigede, inden der træffes afgørelse, og dermed gives en klaptilladelse.

Når afgørelsen er truffet, er der dog mulighed for at klage over denne, men sagen er jo efter vor opfattelse reelt afgjort.

Vejle Amatørfiskerforeningen, som er en afdeling af Dansk

Hvalpsund Net er en af Danmarks største producenter og forhandler af fiskeriudstyr. Vi har siden 1934 leveret dét dygtige fiskere kræver og forventer: godt udstyr.

Se mere på:

www.fiskerudstyr.dk/hvalpsund-net-kvalitet-siden-1934

Hvalpsund Net A/S · Havnepladsen 16 · Hvalpsund · 9640 Farsø Tlf.: +45 98 63 81 88 · sales@hvalpsund-net.dk

16

Amatørfisker-forening, har arbejdet hårdt for at få igangsat projekter til genopretning af Vejle Fjord, der ligesom Lillebælt er I en utrolig dårlig miljømæssig tilstand. Vi er derfor noget forundrede over, at Miljøstyrelsen, set fra vores synsvinkel, ukritisk giver tilladelse til klapning af ufattelige mængder af slam fra sejlrender, havne og et stort projekt som Baltic Pipe.

I øjeblikket har Kolding Kommune en ansøgning om tilladelseHvalpsund til at dumpe IKKE Net A/Smindre end 360.000 kubikmeter havneslam Havnepladsen 16 i Lillebælt nærmere bestemt på Hvalpsund klapplads K_164__01 til beDK-9640 Farsø handling hos Miljøstyrelsen.

Denmarkca. 20.000 lastbiler).

(Mængde Når både Lillebælt og fjordene ved bæltet er i en ufattelig dårlig stand, giver det ikke mening, at ministeriet gang på gang giHvalpsund Net A/S ver tilladelse til klapninger, der Havnepladsen 16 påfører både fisk og planter Hvalpsund yderligere stress og som direkte DK-9640 Farsø kan give negative effekter af de Denmark store projekter, som er igangsat i området omkring Lillebælt og i Vejle Fjord.

Til projektet ”Sund Vejle Fjord” er der afsat godt 20 millioner til opretning af fjorden, et projekt, der både indeholder genskabelse af muslingebanker, udplantning af ålegræs og etablering af stenrev.

Vi vil gerne appellere til, at hele området omkring klapning bliver revurderet, så der bliver større åbenhed omkring behandlingen af ansøgninger, skærpede krav til alternativ behandling af slammet, det være nyttiggørelse, på Tel.: +45 98 63 81 deponering 88 land eller i indspulingsanlæg.

Fax: +45 98 63 82 03 Klapning må ikke være et bilsales@hvalpsund-net.dk ligt alternativ til en forsvarlig www.hvalpsund.com deponering eller nyttiggørelse.

Med venlig hilsen Bestyrelsen for Vejle Amatørfiskerforening Tel.: +45 98 63 81 88 Fax: +45 98 63 82 03 sales@hvalpsund-net.dk www.hvalpsund.com

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

KREDS 10

Masterplan om Limfjorden i balance Af Frederik Svendsen Med temaet ”Limfjorden i balance” afholdt Limfjordsrådet i januar et webinar, hvor de præsenterede en masterplan for forbedring af fjordens miljøtilstand. Såvel erhvervs- som rekreative interessenter og brugere af Limfjorden var inviteret til at deltage.

Masterplanen vil jeg betegne som en hensigtserklæring, idet den indeholder meget om målsætning, men ikke noget om konkrete tiltag om, hvordan man vil nå målene. Det fremgik dog tydelig, at de ønskede bru-

gere og interessenternes bidrag til udarbejdelse af detaljerne for at nå målene. Der blev også lagt vægt på, at ændringer og tiltag skal ske ad frivillighedens vej og med hjælp fra interesseorganisationerne, der bruger området og fjorden. Sportsfiskerne og Dansk Naturfredningsforening gav tilsagn om hjælp, hvor det vil være relevant, og jeg bød også ind her på vegne af fritidsfiskerne med forslag til, hvor vi eventuel kan give et nap med til forbedring af fjorden.

Der kom flere forslag som stenrev, plantning af ålegræs og lignende. Jeg er af den mening,

at vi først og fremmest skal have styr på udledning af ”skadelige stoffer” i fjorden. Ellers vil det være spild af gode kræfter og midler at begynde med de førnævnte tiltag.

Limfjordsrådet er en sammen-

Foto: Jens Cederskjold, WikiCommons.

Redskabsforsøg skal styrke Limfjordens hummere Af Frederik Svendsen Jeg har deltaget i et webinar, som DTU arrangerede i forbindelse med redskabsforsøg efter hummere i Limfjorden. Alle fiskeriorganisationer med interesse for området var inviteret.

Lederen af mødet var biolog Jordan P. Feekings fra DTU Aqua, og han var flankeret af sine to kollegaer Rikke Petri Frandsen og Pedro Seabra Freitas.

Derudover deltog Troels Land og Adam Billing fra Miljø og Fødevareministeriet, biolog Henrik Lund fra Danmarks fiskeriforening, Hanne Lyng Winther fra Skånsomt Fiskeri og undertegnede.

Foto: Jan Skriver

Mødet var en opfølger på mødet d. 24. januar 2020, hvor det blev besluttet at undersøge de forskellige fangstredskaber, som anvendes ved hummerfiskeri.

Det fremgik på dette møde fra nogle deltagere, at garnfiskeri efter hummer beskadigede mange undermålere i garnhaler, og at det derfor var nødvendigt at undersøge alternative redskabers fangstevne, og hvor skånsomme de er - også i forhold til bifangst.

For at gennemføre forsøget er det nødvendigt at have nogle områder, hvor der er lukket for andet fiskeri. De udpegede fire områder er udpeget af DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening og to erhvervsfiskere, som skal udføre fiskeriet. Forsøget vil vare 3 til 6 uger inden for en 3 måneders periode. Det er ikke muligt at fastlægge en fast dato, idet vandtemperaturen er afgørende for starttidspunktet. Øvelsen på webinaeret var at få accept fra organisationerne inden ansøgning til myndighederne for at undgå konflikter med fiskeriet.

slutning af 18 kommuner. der har opland til eller vandløb, der løber ud i Limfjorden. Limfjordsrådet har senere vedtaget ”Masterplan for Limfjorden”, der kan ses på limfjordsraadet. dk.

Der var accept fra Danmarks Fiskeriforening, og jeg gav udtryk for, at på grund af forsøgets vigtighed og den korte periode, kan det ikke være et problem

for det rekreative fiskeri (fritidsfiskeri).

DFF deltog ikke. En enkelt erhvervsfisker, repræsenteret ved Skånsomt Fiskeri, protesterede med påstand om, at det er netop i de udvalgte områder, han laver sin årsomsætning. Det vil DTU se nærmere på.

Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Kreds 10 Grundet Covid-19, er det med stor beklagelse, at resten af sæsonen er lukket for vores klubaftener og andre arrangementer.

Generalforsamlingen blev aflyst, så bestyrelsen samt alle andre valgte fortsætter til næste generalforsamling.

Vi håber på en god sæson i 2021-2022 med forhåbentlig mange gode klubaftener og arrangementer.

En ny aktivitetskalender er

under udarbejdelse for den nye sæson. Denne kan inden længe ses på vores hjemmeside.

Hvis alt går efter planen, kan vi allerede nu fortælle, at den første klubaften bliver onsdag den 06.10 2021. Der mødes vi traditionen tro til røde pølser med tilbehør samt kammeratligt samvær.

I ønskes alle en god fiskesæson med forhåbentlig mange dejlige fisk til bordet.

Hilsen bestyrelsen

17

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

KREDS 10

Lang vej til oprydning ved Høfde 42 Denne beretning er skrevet af Jens Østergaard, medlem af Nibe og Omegns Amatørfiskerforening Som en af forfatterne til bogen ”Fisk kan ikke tal – En fiskers kamp mod Cheminovas forurening” blev jeg rigtig glad for, at der nu er afsat penge til oprydning af noget af giften på Harboøre Tange. For Aage Hansen og sønnen, Bjarne Hansen, og deres hjælpere har det været en

lang og tornet vej til denne glædelig nyhed om, at giften ved Høfde 42 nu skal fjernes.

12. juli 2012 besøgte jeg Bjarne Hansen i Ravmuseet, Vesterhavsgade 5, Thyborøn.

Her bad Bjarne mig om at skrive en mindebog om hans fars (Aage Hansen / Rav-Aage) kamp mod Cheminovas forurening. I første omgang veg jeg tilbage for denne kæmpe opgave; men jeg kom til det resultat, at

Høfde-42, Cheminovahullet, Rønland 1982. Foto fra omtalte bog.

Rav-Aage kravler over hegnet til Cheminova.

18

det var vigtigt at få historien ud om en ildsjæls kamp og en kemifabriks ufattelige miljøsvineri på Harboøre Tange, Limfjorden og Vesterhavet.

Heldigvis fik jeg stifteren af Cheminova-gruppen, Flemming H. Madsen, Sabro, med som forfatter.

Efter 5 års intensivt arbejde udkom bogen 28. april 2017 ved en reception på Kystcenteret i Thyborøn.

I min stue i Valsted har jeg et ikonisk billede, hvor Aage Hansen er ved at kravle over et hegn, som Cheminova fik opsat rundt om Fabrikkens grund for at holde Rav-Aage fra at komme ind på området for at snuse i giftefterladenskaberne. Billedet kan også tjene som symbolet på hvilke forhindringer, ildsjæle må over for at afsløre uretfærdigheder.

Aage Hansens søn, Bjarne Hansen, har taget stafetten op efter sin far og har på ligeså ihærdig måde kæmpet for at få giften fjernet blandt andet fra Høfde 42. Hans forhåbninger går på, at de bevilgede penge må gå til kerneydelsen – nemlig af få giften fjernet / uskadeliggjort – og ikke til diverse bureaukratiske omveje.

For mig blev arbejdet med bogen en stærk følelsesmæssig rejse ind i denne miljøskandale. Undervejs i skriveprocessen gjorde jeg mig nogle notater om, hvilke tanker og indtryk, jeg fik af almindelige mennesker, folk fra embedsværket, politike-

re, enkeltpersoner og grupper i løbet af arbejdet: Jeg mødte og blev vidne til: - Akademisk ufejlbarlighed og selvovervurdering - Personer inficeret med politisk ANTI-SANDHEDSSERUM - Penge er stærkt adfærdsregu lerende - Overflade-demokrati, hvor man påduttes at følge ædle demokratiske spilleregler om åbenhed, retfærdighed, sand hed og ytringsfrihed, men i virkeligheden under overfla den manipulerer sig til at op fylde skjulte dagsordner, hvor falske, forkerte tal og udsagn fremstår som den saglige og skinbarlige sandhed.

- Hvordan magt og penge kan sætte den nødvendige om sorg for naturen og miljøet ud af kraft – på en så elegant må de – så folk får den opfattel se: Nå, ja, det er jo nødven digt for udviklingen. Og der med udviskes bekymringerne for de skader, som forure ningen påfører vores natur.

- Bundhæderlige og engagere de mennesker, som ville have den usminkede sandhed frem om biologien, kemien og for ureningen – uanset personlige omkostninger.

- Et universitet med moralsk underskud.

Held og lykke med oprydningen på Harboøre Tange.

Jens Østergaard Valsted

Deponeringen af affald fra Cheminovas produktion af pesticider foregik fra 1957 til 1962. Foto fra omtalte bog.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Dæk kan være forklaring på omfattende fiskedød I sidste nummer af Danske Fritidsfiskere beskrev vi, hvordan dækrester er et stort problem i form af mikroplast. Nu ser det ud til at de også kan være direkte giftige og forårsage fiskedød.

Tekst: Flemming Kjærulf Forskere ved University of Washington Tacoma, UW og Washington State University Puyallup har fundet ud af, at et meget giftigt stof, der opstår når gummipartikler fra dæk iltes, forgifter vandløb og kan være årsag til den årlige fiskedød, der observeres blandt vandrende voksne laks i hele USA’s Nordvestlige område. En artikel om arbejdet er offentliggjort i tidsskriftet Science.

Dræber op til 90 %

I årtier har forskere regelmæssigt observeret akut fiskedød hos sølvlaks (coho-laks) Oncorhycchus kisutch, der vandrer op i vandløb i byområder, der er forurenet med afstrømning af regnvand. I de mest urbaniserede vandområder vurderes

Coho-laks eller på dansk sølvlaks.

Tegning: Tim Knepp, WikiCommons

”urban runoff mortality syndrome” (URMS) at dræbe 40-90 % af de laks, der vandrer ind, før de har en chance for at gyde.

Mistanken om dødeligheden har længe peget på regnvandsafstrømning og muligvis til slidpartikler fra dæk, der er en af de mest betydningsfulde kilder til mikroplast i ferskvand. Alligevel har dette ene eller flere giftstoffer, der er ansvarlige for at dræbe laks, hidtil undgået opmærksomhed.

Dækgummi bliver til gift

Forskerne fandt ud af, at 6PPD det primære antioxidantkemikalie, der anvendes i dækgummi - reagerer med ozon og danner giftstoffet 6PPD-quinon.

Ifølge forfatterne er 6PPD-quinon meget giftig og er dødelig for unglaks i koncentrationer på blot ca. 1 mikrogram pr.liter.

Efterfølgende undersøgelser antyder, at denne dødbringende forbindelse er udbredt i regnvandspåvirkede vandløb over

hele den amerikanske vestkyst.

Det er usandsynligt, at sølvlaksen er specielt følsom, så derfor bør det undersøges, hvordan 6PPD-transformationsprodukter påvirker andre fisk og vandlevende organismer. DAFF vil tage emnet op ved vores forestående møde med miljøminister Lea Wermelin og høre, om de danske myndigheder er opmærksomme på problemet.

Ny renseteknologi kan reducere fosforudledningen fra spildevand væsentligt Skanderborg Forsyning har taget en ny renseteknologi i brug, som kan fjerne fosfor fra spildevandet i turbofart Tekst: Flemming Kjærulf Skanderborg Forsyning har forbedret rensningen af fosfor i spildevandet med den nye renseteknologi DensaDeg XRC på Skanderborg centrale renseanlæg, der modtager og behandler to tredjedele af spildevandet i kommunen. Det skriver Skanderborg Forsyning på sin hjemmeside Det er en god nyhed for vandmiljøet, som er presset af

klimaforandringer og befolkningstilvækst, ikke kun omkring Skanderborg, men i det meste af verden.

Den nye løsning reducerer fosfor i spildevandet ned til 0,1 mg per liter – samme niveau af fosfor tilladt i drikkevand. Det nationale krav til udledning fra større renseanlæg er max. 1,5 mg/l. Det er positivt for livet i og omkring Skanderborgsøerne og Gudenåsystemet, der modtager det rensede spildevand

fra renseanlægget, og som er meget sårbart overfor fosforudledning.

Forebygger miljøforurening ved skybrud

Den ny teknologi gavner vandmiljøet i dagligdagen ved at give spildevandet en forbedret efterpolering for fosfor. Men teknikken hjælper også ved skybrud og andre ekstreme regnskyl. Anlægget kan nemlig skifte med kort varsel til rens-

ning af overløb, hvor kloakker og renseanlæg bliver overbelastet. Det ville tidligere have resulteret i udledning af fortyndet spildevand, men det bliver nu ledt gennem anlægget og renset for fosfor.

Løsningen har samtidig potentiale til at blive brugt alle steder i Danmark til at nedbringe udledningen af fosfor til åer, søer og havet. Der er dog ikke oplyst noget om økonomien i teknologien.

19

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Marine nationalparker kan true fritidsfiskeriet

WWF foreslår at gøre Lillebælt til naturnationalpark.

Foto: Karim Pedersen, WikiCommons

I december sidste år besluttede Folketinget at sætte 850 millioner kr. af til over fire år at etablere 13 nye nationalnaturparker. Som udgangspunkt støtter DAFF alle tiltag, der har det formål at forbedre Danmarks natur. Men et forslag fra Verdensnaturfonden WWF vækker bekymring blandt en del fritidsfiskere. NGO’en mener nemlig, at Øresund og Lillebælt skal gøres til marine nationalparker, og især sidstnævnte skaber panderynker i DAFF. Problemet er nemlig, at der i udkastet til lovbemærkningerne står, at naturnationalparkerne

skal være “friholdt” for jagt og fiskeri. I værste fald er det altså slut selv med bæredygtig og skånsomt fiskeri i hele Lillebælt.

DAFF opfordrer i et høringssvar regeringen til også for fremtiden at gøre vores fælles natur tilgængelig. Som der står: “Det er DAFF’s opfattelse, at jagt og fiskeri er en væsentlig del af danskernes friluftsliv, og at bæredygtigt fiskeri og jagt er fuldt foreneligt med naturnationalparkernes formål og derfor som udgangspunkt skal tillades i naturnationalparkerne.”

RB

WWF: Marine Naturnationalparker er ikke lukkede reservater Vi har bedt Thomas Kirk Sørensen fra Verdensnaturfonden WWF forholde sig til bekymringerne fra DAFF. Heldigvis er uenighederne umiddelbart ikke større end de fælles ønsker.

Da vi foreslog Lillebælt og Øresund som naturnationalparker, var det fordi, vi gerne ville flage havnaturen i en proces, hvor de bare sådan de facto var kommet til at handle om landnaturen. Vi ved godt at processen omkring naturnationalparkerne ikke er gearet til havet lige nu, men det kan det jo blive. Regeringen og aftaleparterne har jo lovet at kigge på loven om naturnationalparker igen med henblik på også at inddrage privatejede landarealer. I den runde synes vi i WWF, at havet bør komme med.

Og hvad må man så ifølge WWF i en naturnationalpark på havet? Hele Lillebælt kan jo ikke blive et lukket reservat. Dertil er der for mange mennesker der lever der, bruger det og har det som arbejdsplads. Det er der også i Øresund. Men naturen kan

20

og skal opprioriteres, og det er det vi lægger op til. Som udgangspunkt er der ikke en one size fits all, så udgangspunktet er at se på, hvad det er for en natur, man har der.

Hvilke trusler er der mod Lillebælts biodiversitet og de bevarelsesmål, man sætter for området? Hvad kan der gøres for at forbedre naturen? Hvis spildevand er et problem på den lange bane, så kan og bør man kigge på at få det løst.

Er det klapning? Trawlfiskeri?

Fritidsfiskeri? Forskellige trusler påvirker forskellige dele af naturen på forskellige måder.

Jeg har ikke lige nu et overblik over, om fritidsfiskeriet er en trussel mod havnaturen i Lillebælt. Jeg ved, at der er mange marsvin i Lillebælt, og for dem er garn en trussel, men er det i fritidsfiskernes net, at de drukner? I givet fald i hvilke dele af Lillebælt? Er der problemer med spøgelsesnet? Hver af disse ting kan man finde løsninger for, hvis man prioriterer det højt nok, og forbud er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Hvis der er store problemer, der ikke kan løses på anden vis,

så er det måske en god ide at forbyde visse aktiviteter, men igen - ingen one size fits all.

Men under alle omstændigheder bør man anlægge et forsigtighedsprincip – og altså til naturens fordel.

I større farvande vil jeg mene, at der kan være grundlag for at gå efter en slags zoneringstilgang. Er der meget høje tætheder af marsvin i visse områder i Lillebælt, der bør beskyttes mod bifangst?

Er der særligt vigtige dele af havbundens natur, der skal skånes? Jeg ved, at der er problemer med fiskebestandene, så bør man indføre reduktioner i fangsterne generelt i en periode for at skabe forbed-

ringer på længere sigt? Eller skal der indføres zoner hvor der er no-take, hvor fiskene i delområder kan vokse sig store og producere en masse nye fisk til Lillebælt? Skal deres levesteder genoprettes aktivt i form af ålegræsenge, stenrev osv.? Et godt eksempel er Great Barrier Reef Marine Park. Mange tror at dette store område er et reservat, hvor man ikke må noget.

Men det er egentlig opdelt i zoner, hvor den største zone hedder ”General Use”. Og så er der zoner med varierende grader af beskyttelse, helt op til urørte naturvidenskabelige referenceområder.

Ifølge WWF er der en del marsvin i Lillebælt, der bliver fanget i net, men ikke nødvendigvis fritidsfiskeres net.

Foto: Marcus Wernicke, WikiCommons.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

SKAL FANGSTEN I HUS? VI HAR DET DU SKAL BRUGE HOS Umonterede og monterede net, ruser,

bøjer, bøjestager, flåd, overalls, busseronner,

gummistøvler, knive, kurve, rusebøjler, synkeliner, flydeliner, fletliner, slået tovværk, twine og sytråd, bødenåle,

åletænger, garnhaler, hummertænger, mærketape, bøjeflag, handsker….

OG EN MASSE ANDET…..

DU KAN BESTILLE PÅ MOBIL, TABLET ELLER PC, GIVE OS ET KALD, SENDE OS EN MAIL ELLER KIGGE FORBI BUTIKKEN. VORES ÅBNINGSTIDER I BUTIKKEN OG PÅ TELEFONEN Mandag - torsdag kl. 7.30 - 16.00  Fredag kl. 7.30 - 13.00

Følg os på :

Om fredagen kan Jess Rasmussen og Tom Nielsen kun træffes på

Facebook.com/ daconet.dk

telefonen fra 7.30 - 16.00. Jess: 40 26 26 11  Tom: 40 35 60 87

Vi er en af landets førende producenter indenfor fiskeriudstyr.

Siden 1933 har vi opbygget en solid viden indenfor fiskenet og relaterede varer.

Vi kender forholdene til bunds!

E-mail: fiskenet@frydendahl.com Tlf.: 97 31 13 11

www.daconet.dk

E-mail: daconet@daconet.dk

21

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

”Hundestejlen er ren pride parade med finner” fortæller Søren Skarby. Fiskens overflade består af glimmer og pailletter. Foto Søren Skarby

Fotografen der gik i fisk Kan fotografering af en fisk være kunst?

Tekst: Flemming Kjærulf.

Foto: Søren Skarby For fotojournalist Søren Skarby er fotograferingen gået fra håndværk til kunst. ”Jeg tager ikke billeder. Jeg fanger historier,” siger han, og det er jo netop det, der skiller kunsten fra håndværket: At billedet fortæller noget andet og mere end det, man rent faktisk ser på billedet.

Om så Søren Skarbys fiskebilleder er kunst eller kunsthåndværk, vil jeg lade være op til læseren. Det er i hvert fald utroligt flotte billeder, som viser fiskene, som ingen anden tidligere har kunnet gøre det.

Det er altid farligt at sammenligne kunstnere, uden at risi-

22

kere at fornærme dem begge, men for mig melder tanken sig, at Søren Skarby er fotografiets Thomas Kluge. Ekstremt fokus på selve motivet og en helt særlig dedikation til detaljen, er det der går igen, understreget af den markante sorte baggrund uden nogen forstyrrende elementer.

Mere end et tryk på en knap

Det er så heller ikke bare at lægge fisken på disken og trykke på knappen.

Baggrunden for det hele er, at Søren Skarby er en dedikeret lystfisker. Han blev inspireret af den engelske fotograf Levon Biss’ knivskarpe billeder af insekter, som er optaget med en

særlig teknik, hvor det færdige billede kombineres af mange hundrede enkeltbilleder. Derved kan man opnå en dybdeskarphed som rent fysisk ikke er mulig selv med den bedste optik og belysning.

Pressefotografens entré til fiskefotograferingen skete i samarbejde med zoologisk konservator Morten Boesen, som har en fortid som erhvervsfisker, og er ud af den kendte fiskerfamilie Boesen i Kerteminde.

Babyolie holder på farverne

Det specielle ved at fotografere fisk er, at motivet kun består i kort tid. Som enhver fritidsfisker ved, så forsvinder de flotte farver, som fisken har, lige når

vi tager den ud af vandet, lynhurtigt, når slimlaget og skindet udsættes for luft.

For at kunne arbejde med fisken i atelieret bedøves eller aflives den med en overdosis benzokain, som er det samme stof, man anvender til at berolige de opsamlede fisk med ved elektrofiskeri. ”Den værste er torsken. Det drejer sig om få minutter før den bliver mørk i skindet,” fortæller Søren Skarby.

Også fiskens finner mister hurtigt den gennemsigtighed, som får lyset til at gnistre når fisken er i vandet.

For at give lidt længere tid til arbejdet, har fotografen og konservatoren udviklet en særlig teknik med at smøre fisken ind

DANSK

A

TØ

i babyolie. For de fleste fisk holder det på farverne længe nok til at posere fisken korrekt og tage de hundredvis af billeder, som er nødvendige for at skabe det perfekte resultat.

Dyrt og specielt udstyr

For at kunne posere fisken rigtigt for kameraet og få den rette belysning. Har Søren Skarby sammen med en kammerat, der er ingeniør, udviklet et helt specielt fotobord.

”Det ser skørt og mærkeligt ud, fordi det er det! Og det har kostet spidsen af en jetjager.

Men det virker.”

Det er ikke bare et spørgsmål om belysning fra flere vinkler.

Der anvendes også polariseret lys og specielle filtre for at få de helt rigtige detaljer og farver frem.

For at kunne fremstille det skarpest mulige billede, bliver hver fisk fotograferet mellem 120-440 gange for til sidst at

sammensætte dem til et ultra skarpt billede og komme helt tæt på fiskens udseende i vandet, uden at forsøge at foregive, at den er fotograferet i naturen.

Det er vel her, kunsten skiller sig fra reportagen.

Verdens bedste fotoprogram ikke godt nok

Når de mange billeder er i kassen, starter arbejdet ved computeren. Programmet PhotoShop, som af mange betragtes

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

som verdens bedste af sin slags, har en funktion, der kan lægge mange billeder sammen og skabe et enkelt billede med stor dybdeskarphed. Men for Søren Skarby var det ikke helt nok, så han har brugt mange timer på at aflure funktionen og gøre den endnu bedre.

Desuden ligger der et stort arbejde med at fjerne de hjælpemidler, der har været nødvendige ved fotograferingen. ”Ofte er det nødvendigt at lægge

Vidste du at en rødspætte har blå øjne? Foto Søren Skarby

Yacht Builders since 1960 Havnepladsen 20 · DK 5900 Rudkøbing · Tlf: +45 40 16 44 09 · mail@biancayacht.dk

Støbeforme til Rudkøbing jollerne BF 28 - BF 38 - BF 42 - BF 48 og BF 52 sælges

23

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

FAKTA: Midlerne til opgaven er kommet til veje via et projekt som er tilrettelagt af Søren og bearbejdet og ansøgt af Naturama. Projektet er støttet med 1,4 millioner kroner fra Veluxfonden og Aage V. Jensens Fonde.

Der er fotograferet 25 forskellige danske fiskearter i så høj opløsning, at billederne kan forstørres til 2 x 3 meter høje print, der har været udstillet på Fjord & Bælt i Kerteminde og Naturama i Svendborg i 2020. Desuden har nogle af billederne været med på Dansk Journalistforbunds konference ”Tal til øjet - 2020”.

glasplader under finnerne for at spile dem ud, som på den svømmende fisk, eller at trække dem ud med tynde tråde,” fortæller Søren Skarby.

Der går altså mange timer med hver fisk ved computeren. Hornfisken var den værste.

Den tog over 80 timer og der skulle næsten 440 billeder til.

Et godt forhold til fiskene

at livet under overfladen er lige så vigtigt som livet på land, og at få folk til at passe bedre på det. At se at fisken er andet og mere end det der ligger i køledisken i supermarkedet. Dette er jo præcis sammenfaldene med Dansk Amatørfiskerforenings mission og samtidig er det også et vigtigt element i FNs verdensmål nr. 14.

Formålet med Søren Skarbys arbejde er, at få folk til at forstå,

Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Naturfredningsforening sammen om fredning af havområder EU’s biodiversitetsstrategi fastsætter, at 10 % af EU’s søterritorium skal udlægges som uberørt hav. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening er gået sammen om et fælles forslag til områder for at opfylde dette. De udpegede områder dækker mange forskellige dybder fra det helt kystnære og lavvandede ud fra Vadehavet, som i dag har status som UNESCO verdensarv, og

24

SAMMEN

helt ned til 505 meters dybde i toppen af Skagerrak. Udspillet omfatter ikke de indre danske farvande. Aftalens områder er udpeget, så både lavvandsområder og dybere områder med forskellige havnatur-typer er dækket. En del af områderne er allerede udpeget som Natura 2000-havområde pga. marsvin og en række sandbanker og rev.

FK

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Kritik af Miljøstyrelsen i sager om klapning Som du kunne læse på side 16 i dette blad, er fritidsfiskerne i Vejle særdeles bekymrede for den klapning, der foregår i Vejle Fjord, og de er ikke alene om kritikken.

Marinebiolog fra SDU, Mogens Flindt, siger til Ingeniøren,

at han mener, Miljøstyrelsen burde gøre mere for at skaffe sig viden om klapningens skadelige effekter. »Den eneste ordentlige måde at forholde sig til det her på, er at lave nogle undersøgelser af det. Der er ikke foretaget nogen

som helst skæbnestudier på de klappladser, der er i Danmark.

Man har aldrig nogensinde været ude, efter der er blevet klappet, og målt på, hvad er der af miljøskadelige stoffer i.

Bliver de på pladsen, eller fortyndes og spredes de over tid?

Rev er en af de naturtyper, der er beskyttet i Natura 2000-områder. Illustration: Nabu

Fælles front mod spøgelsesnet De seneste år har mistede redskaber og såkaldte spøgelsesnet fået større og større fokus i EU og også i Danmark. Derfor er Danmarks Fiskeriforening, Fritidsfiskerforeningen og Amatørfiskerforeningen gået sammen om at udarbejde gode råd og en simpel vejledning til sætning af særligt garn og tejner, der skal være med til at minimere omfanget af mistet grej.

Samarbejdet mellem de tre foreninger har udmøntet sig i en folder, der bl.a giver gode råd til afmærkning af garn, kasteruser og tejner, GPSkoordinater, vejrforhold og information om afstandsregler og regler for tøjring af redskaber.

Der er det lidt for meget ’ude af øje, ude af sind’,« siger Mogens Flindt til Ingeniøren.

Ingeniøren har bedt professor i miljøret på Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse om at gennemlæse samtlige 12 klaptilladelser i Natura 2000-områder siden 2018, og hendes dom over Miljøstyrelsen er til at tage og føle på. »Styrelsen følger ikke den danske lovgivning for beskyttelsen af de marine habitater, som den burde i klapafgørelserne.

De nævner end ikke habitatbekendtgørelsen i én eneste af afgørelserne. Det er en meget summarisk argumentation, de anvender. Man har lidt på fornemmelsen, at de ikke tager det særlig alvorligt,« siger hun til Ingeniøren.

Klapning er, når man smider slam og andet fra fx en udvidelse af en sejlrute eller byggeri på havnen. Det har sit navn, fordi det normalt foregår ved, at der åbnes nogle klapper i bunden af skibet.

RB

N

Ø

V

S

25

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Miljøministeren beroliger jægere og fiskere Et udkast til EU’s nye biodiversitetsstrategi fik tidligere på året fiskere og jægere til at frygte fremtiden for deres hobby. Som svar på de mange bekymrede henvendelser skrev miljøminister Lea Wermelin d. 28. januar et meget langt indlæg på Facebook, hvor hun forsøger at mane til ro. Det indlæg afstedkom en lille brevveksling mellem ministeren og vores DAFF’s formand, Jesper Simonsen.

Kirke Saaby, 2. februar 2021 Kære Lea Wermelin Jeg tillader mig at skrive til dig pga. dit oplæg på Facebook vedr. forbud mod fiskeri og jagt i beskyttede områder. Det var positivt at læse dit oplæg, hvorpå jeg forstod, at vi i Danmark selvfølgelig skal have lov til at fiske bæredygtigt, som vi gør som fritidsfiskere.

Det har stor betydning for flere tusinde mennesker som dyrker denne hobby, og det er også denne aktivitet, som holder liv og gang i de mange hundrede små havne rundt om i Danmark, hvor erhvervsfiskeriet ikke findes mere.

Jeg plejer at sige, at vi høster i vores ” køkkenhave ”, og samtidig er vi også meget aktive i mange andre sammenhæng som fx Klap en Fisk, hvor vi viser og fortæller børn og unge om livet i fjorden. Her får de også lov til selv at røre fiskene, som vi har i nogle kar, Desuden hjælper vi også DTU med diverse undersøgelser om fx muslingebanker, livet i ålegræs

og stenrev. Vi mødtes faktisk også, da du var ude og se på stenrev ved Gershøj - jeg er kasserer i den lokale afd. - og da I kom ind, hilste du på mig.

Jeg havde røget nogle af vores fisk, og du fik sammen med de andre smagsprøver (du sagde det smagte godt).

pel jeres Klap en Fisk-arrangementer, eller når lyst- og fritidsfiskere bruger fritiden på at restaurere vandløb, og når jægere bekæmper invasive rovdyr som mårhunden, eller hjælper med at pleje landmandens læhegn, så insekter, fugle og vildt får bedre vilkår.

Vi har også en aftale om, at vi må komme ind og besøge dig, men aftalen er rykket nogle gange pga. Covid 19, efter jeg er blevet landsformand for Dansk Amatørfiskerforening.

Det er Danmark selv, der i beskyttede områder vurderer vilkårene for f.eks. fiskeri og jagt, herunder om jagt og fiskeri er muligt, og hvordan det i så fald kan sikres, at det sker bæredygtigt. EU hverken vil eller

Jeg har tilladt mig at dele dit oplæg til flere i flere fritidsfiskergrupper, da det giver lidt ro på.

MVH Jesper

Jeg ser frem til vores planlagte møde den 9. april og håber, at det denne gang lykkes at afholde det.

Med venlig hilsen Lea Wermelin

Jesper Simonsen, landsformand Dansk Amatørfiskerf orening Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby www.danskefritidsf

J.nr. 2021-2619 Den 5. marts 2021

iskere.dk

Miljøministeriet, 5. marts 2021 Kære Jesper Simonsen Tak for din mail vedrørende diskussionen om jagt og fiskeri i beskyttede områder. Jeg er glad for at høre, at du har kunnet bruge mit opslag på Facebook og håber, at det har kunnet berolige nogle af de fiskere og jægere, der blev bekymrede oven på debatten om et eventuelt forbud mod jagt og fiskeri i beskyttede områder.

I Danmark har vi en lang og stolt tradition for fiskeri og jagt, og det skal vi fortsat have. Mange lystfiskere og jægere gør et aktivt og stort arbejde for at passe på vores natur og for at sprede viden om og glæde ved naturen. Det gælder for eksem-

26

kan bestemme, hvor vi må have jagt og fiskeri herhjemme. Det kan vi kun selv. Sådan er det nu, og sådan skal det fortsætte med at være.

Kære Jesper Simo

nsen

Tak for din mail vedr ørende diskussion en om jagt og fiske Jeg er glad for at høre ri i beskyttede områ , at du har kunnet der. bruge mit opslag det har kunnet bero på Facebook og håbe lige nogle af de fiske r, at re og jægere, der blev debatten om et even bekymrede oven på tuelt forbud mod jagt og fiskeri i besk yttede områder.

I Danmark har vi en lang og stolt tradi tion for fiskeri og have. Mange lystf jagt, og det skal vi iskere og jægere gør fortsat et aktivt og stort arbe vores natur og for jde for at passe på at sprede viden om og glæde ved natu eksempel jeres Klap ren. Det gælder for en Fisk-arrangem enter, eller når lystfritiden på at resta og fritidsfiskere brug urere vandløb, og er når jægere bekæmpe mårhunden, eller r invasive rovdyr hjælper med at pleje som landmandens læhe vildt får bedre vilkå gn, så insekter, fugle r. og Det er Danmark selv, der i beskyttede områ der vurderer vilkå og jagt, herunder rene for f.eks. fiske om jagt og fiskeri ri er muligt, og hvor det sker bæredygt dan det i så fald kan igt. EU hverken vil sikres, at eller kan bestemme fiskeri herhjemme. , hvor vi må have Det kan vi kun selv. jagt og Sådan er det nu, og fortsætte med at være sådan skal det .

Jeg ser frem til vore s planlagte møde den 9. april og håbe lykkes at afholde r, at det denn det.

e gang

Med venlig hilsen

Lea Wermelin

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København Tlf. 38 14 21 42 • Fax K 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 57980 00862005

• mfvm@mfvm.dk

• www.mfvm.dk

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Opfølgning på EU’s biodiversitetsstrategi Landssekretær Flemming Kjærulf havde den 18. februar besøg af det konservative europaparlamentsmedlem Pernille Weiss. Han fortæller her om deres samtale.

Pernille Weiss fortalte, at der er kommet 1215 ændringsforslag til biodiversitetsstrategien og vejledningen hertil. Jeg talte med hende om vigtigheden af, at de beskyttede områder også kan opleves og bruges af befolkningen. DAFF bragte ligeledes vigtigheden af fritidsfiskeriet som kultur på bane.

Fritidsfiskerne er den sidste rest af det danske husbehovsfiskeri, som tidligere var sammenflettet med landbruget i kystområderne (læs mere på side 28).

Vi talte også om den fælles fiskeripolitik og vigtigheden af regionalisering. Det vil sige, at beslutningerne træffes så tæt på de mennesker, de påvirker, som muligt.

Pernille vil også være opmærksom på den kommende kontrolforordning, hvor det er vigtigt, at der ikke bliver en masse bureaukrati omkring registrering af det rekreative fiskeris fangster og deltagere. Jeg understregede, at vi allerede har en registrering af alle deltagere i form af de lovpligtige fisketegn, og at fangstregistreringen må kunne gøres på samme vis som for jagttegnet i dag med en årlig udbytteindberetning.

“Europa-Parlamentet skal de kommende måneder finde fæl-

Foto: Lene Rasmussen les fodslag omkring EU’s nye biodiversitetspolitik. Mit fokus ligger især på at sikre, at fritidsfiskere og jægere er en central del af løsningen, fordi de lærer os andre at begå os i de sårbare dele af vores natur og fordi de holder øje med, at den har det godt,” sagde Pernille Weiss bl.a. og understregede, at sammenligningen mellem fiskeri og minedrift, som det var formuleret i det første udkast af strategien, ikke er tilstedelig.

• REPARATION AF DIESEL MOTORER • SALG AF NANNI OG VETUS MOTORER • UDSTYR TIL FISKERI Nu også salg af • Udstyr til fritidsfiskere • Bådudstyr • Motortilbehør m.m.

de Du kan også fin : ok bo ce Fa os på

k .mi-co.d www yde dig! og se hvad vi kan tilb Klik ind

Spodsbjergvej 184 • 5900 Rudkøbing • Tlf. 20 21 21 39 • Tlf. 21 14 30 39 • kontor@mi-co.dk

Giftudslip i Storebælt Kort før jul blev der målt ekstremt høje koncentrationer af det giftige stof PFOS ved udledningen fra Korsør Rensningsanlæg. Det fik Slagelse Kommune til at igangsætte en undersøgelse, der skulle finde frem til kilden til udslippet, og i starten af februar kom det så frem, at forureningen stammede fra brandskolen i Korsør. Og det selvom det er 10 år siden, man har brugt skum med PFOS på skolen. Det skriver Slagelse Kommune i en pressemeddelelse.

Udslippet skaber ikke kun bekymring blandt de sydsjællandske fiskere. Også i Miljøstyrelsen giver forureningen panderynker.

- I Miljøstyrelsen ser vi på sagen med stor alvor, fordi PFOS er et stof, der ikke nedbrydes særligt nemt i naturen, samtidig med det ophobes i fødekæden. Det er derfor positivt, at Slagelse Kommune og SK Forsyning allerede har iværksat tiltag for at imødegå forureningen med fokus på tiltag ved kilden, og at kommune og forsyning blandt andet er i dialog med regionen om afklaring af årsag og mulige løsninger, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Jane Hansen.

27

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Fritidsfiskeriet er levende kulturarv DAFF vil få fritidsfiskeriet med på Unescos liste over levende kulturarv.

Tekst: Flemming Kjærulf Kulturarv kan ikke altid puttes i montre. Kulturarv er også det vi gør – det vi foretager os som en del af vores kultur. Det kaldes den levende kulturarv eller på akademikersprog: den immaterielle kulturarv.

Unesco vedtog i 2003 en konvention om beskyttelse af den immaterielle kulturarv, og Danmark tiltrådte i 2010. I år er det igen muligt at indsende bidrag til fortegnelsen, og det er her, fritidsfiskeriet kommer ind i billedet.

Tilbage til stenalderen

Fritidsfiskeriet er nutidens version af det årtusinder gamle ”husbehovsfiskeri”, der har udviklet sig helt fra stenalderens fiskegærder. De bestod af flettede hasselgrene, som var fastgjort mellem lodrette pæle i vandet. Fiskegærderne blev sat vinkelret på kysten, og for enden blev fiskene fanget i flettede ruser.

I bronzealderen kom fiskekrogene, og man kunne lave nedgarn med træ som opdrift og sten som synk. I middelalderen blev kystfiskeriet efter ål med ruser udviklet, og de store sildeforekomster fik mange af hus for at deltage i eventyret. Senere udvikledes vodfiskeriet fra det lille ”soppevod” til større landdragningsvod og hestetrukne ”revlevod”. Man udviklede også langlinefiskeriet. I takt med de bedre redskaber blev fangsterne større og mere end til ”husbehov”. Resten af fangsten blev solgt.

Lever videre i fritidsfiskeriet

Med Jens Vævers opfindelse af snurrevoddet i 1848 skiltes det egentlige erhvervsfiskeri fra husbehovsfiskeriet. Arbejdet på de havgående både blev et fuldtidsjob, og fangsten blev landet alene med salg for øje.

I dag er der stort set intet tilbage af husbehovsfiskeriet som indtægt kombineret med andet

arbejde. Der er enkelte bundgarnsfiskere og bierhvervsfiskere, men ellers videreføres den gamle håndtering kun som fritidsfiskeri.

For at beskytte husbehovsfiskeriet som kulturarv, skal man være opmærksom på de traditioner, der stadig videreføres. De særlige kundskaber om grej, metoder, fiskenes tilholdssteder både i tid og sted samt vejr og vinds indflydelse.

Fremstilling af grej som ruser, garn og krogliner er også kulturarv. Men beskyttelsen er ikke begrænset til dette. Der skal også gives plads for udøvelsen og for den fremtidige udvikling. Det har Danmark med tiltrædelse af konventionen forpligtet sig til.

Kontakter lokalforeningerne

For at opnå en beskyttelse som levende kulturarv skal vi selv indberette fritidsfiskeriet, når der forhåbentlig bliver mulighed for det i løbet af i år. DAFF vil tage initiativ til det, når det bliver aktuelt, og i den forbindelse vil vi også kontakte lokalforeningerne for at blive klogere på lokale traditioner og

28

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

metoder, så beskrivelsen kan blive så fyldestgørende som muligt.

Fra folkedans til Roskilde Festival

Det er Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek, der forvalter 2003-konventionen i Danmark og administrerer hjemmesiden levendekultur.kb.dk.

Men det er udøverne af den levende kultur, der selv har vurderet, hvad der er kulturarv.

Sidst, det var muligt at sende forslag ind, var i 2017 og 2018. I løbet af det år sendte foreninger og privatpersoner 43 beskrivelser ind med eksempler på levende kultur i Danmark.

Som eksempler fra listen kan nævnes: Strikning, Roskildefestivalen, piberygning, majtræsfest på Strynø, fremstilling af folkedragter, folkedans og den danske husflidstradition.

Listen er ukurateret. Det vil sige, at alle forslag, der opfylder fortegnelsens få krav, kommer med. Det har været et aktivt valg fra Dansk Folkemindesamlings side, at der ikke finder censur sted i form af en evaluering af, hvorvidt et bidrag bør medtages.

Man skal lægge mærke til, at der netop er tale om levende kulturarv. Formålet er ikke at ”bevare” den levende kulturarv, men at ”beskytte” den, så den kan benyttes, udøves og udvikles som en del af vores kultur. Den levende kulturarv er tradition, nedarvet viden, samvær med hinanden, samvær med naturen, nedarvede-, tillærte og nye færdigheder og mange andre aktiviteter. Det er vigtigt, at registreringen ikke bliver ”den rigtige måde” at udføre noget på, for så er kulturarven ikke længere levende.

FAKTA: Formålet med kulturarvskonventionen er: - at beskytte den immaterielle kulturarv - at fremme respekten for de relevante samfunds, gruppers og enkeltpersoners immaterielle kulturarv - at øge bevidstheden om vigtigheden af den immaterielle kulturarv på lokalt, nationalt og inter nationalt plan og om sikring af gensidig påskønnelse af denne kulturarv - at tilvejebringe internationalt samarbejde og bistand.

29

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

DTU Aqua efterlyser informationer om gydemodne sild Nyt projekt skal øge viden om de enkelte del-bestande af sild i den vestlige Østersø, så bestandene forhåbentlig kan få det bedre i fremtiden.

Af DTU Aqua Lige siden middelalderen har silden været vigtig for dansk fiskeri. I de senere år har sildestammerne i den vestlige Østersø dog været under pres med faldende bestandsstørrelser og lavere kvoter.

I et nyt projekt – GenBygSild – finansieret af EU’s Hav og Fiskerifond skal DTU Aqua forsøge at forbedre viden om sildene i den vestlige Østersø, og hvordan man kan genoprette bestandene. Projektet skal både

styrke de analysemetoder, man anvender til at vurdere bestandene, og videreudvikle regnemodeller for, hvordan bestandene kan genoprettes.

Men en sild er ikke bare en sild, og derfor skal projektet også skaffe ny genetisk viden om sildene i den vestlige Østersø, hvis gydeområder strækker sig helt fra de norske og svenske Skagerrakkyster ind i Kattegat og videre ind i de indre danske farvande og fjorde samt langs den tyske Østersøkyst helt til den polske grænse.

Projektet er ledet af seniorforsker Dorte Bekkevold fra DTU Aqua i Silkeborg og involverer samarbejde med svenske og tyske silde-forskere samt med Danmarks Fiskeriforening PO

og Danmarks Pelagiske Producentorganisation.

Forskere efterlyser gydemodne sild

Man har længe vidst, at der findes lokale stammer med deres egne vandrings- og gydemønstre. Mest tydeligt ser man forskellene på vårsild og høstsild, der går ind på lavt vand og gyder henholdsvis om foråret og efteråret.

Projektet GenBygSild skal forbedre forskernes viden om, hvad der begrænser de lokale gydebestande, herunder, hvordan specifikke, lokale ilt- og temperaturforhold påvirker overlevelsen af æg, og om der er forskelle mellem lokale bestande med forskellige DNA-profiler.

Projektet vil i den forbindelse indsamle prøver fra gydemodne sild til genetisk bestemmelse

Gydemodne forårs-sild fotograferet ved Vesterhage tæt ved Sønderborg Havn. Foto: Jon C. Svendsen.

30

af lokale stammer. DTU Aqua er derfor interesseret i at få kontakt med medlemmer, der støder på gydemodne sild, dvs. sild med løbende æg/mælk.

Den lokale viden vil være vigtig til at kortlægge vores lokale sildebestande: hvornår, og hvor, observerer man typisk gydemodne sild? Er det kun om foråret, eller også om efteråret?

Hvis man har informationer om gydende sild i lokalområdet, er man velkommen til at skrive en e-mail til Dorte Bekkevold på db@aqua.dtu.dk.

Nye tekniske muligheder

DNA-analyser, som DTU Aqua har udført i samarbejde med norske og svenske forskergrupper, har vist, at gydetidspunktet for en række af de lokale danske sildestammer er genetisk styret, mens det hos andre stammer kan være mere varierende.

Yderligere har analyserne identificeret de “genetiske fingeraftryk” for en række del-bestande, således at vi nu har præcise teknologiske redskaber til at beskrive, hvordan de lokale bestande er fordelt og vandrer. En del af sildebestandene fra den vestlige Østersø vandrer således ud i Skagerrak og helt ud i Nordsøen og op i Norskehavet, hvor de indgår i en række fiskerier undervejs. Andre del-bestande er tilsyneladende mere lokale i deres vandringer.

Det har dog indtil nu ikke været teknisk muligt at spore de enkelte bestande, og forskerne har stadig ikke detaljeret viden om, hvilke gydebestande der er hvor og hvornår. Med nye DNA-metoder har man nu fået en forbedret mulighed for at bestemme, hvad der påvirker både de lokale delbestande og den samlede bestand af sild i den vestlige Østersø.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · APRIL 2021 RF

IS K E R F O

RE

Fiskeristyrelsen har fået ny hjemmeside Som nogle måske har opdaget, har Fiskeristyrelsens hjemmeside fået et gevaldigt make-over, og er blevet væsentligt lettere at finde rundt på.

For fritidsfiskere er menuen “Lyst- og fritidsfiskeri” især relevant. Her finder man alt om lovgivningen som regler for lystog fritidsfiskeri, mindstemål og fredningstider, fredningsbælter og særlige lokale regler.

Det er også her man køber fisketegn, og under “handlings-

plan for fiskepleje” kan man læse om, hvad fisketegnsmidlerne går til.

Vil man læse om fx ålefiskeri eller fiskeri efter tun foregår under menuen “særlige fiskerier”.

Det er også her, du kan læse om reglerne for at privates etablering havhaver, det vil sige at dyrke muslinger eller tang på liner.

Tæt-på-hændelser skal forebygge ulykker Når en ulykke til havs ender helt galt, er det desværre sjældent muligt at spørge de involverede om, hvad der skete. Derfor vil Søsportens Sikkerhedsråd lave en analyse af “tæt på-hændelser”. Altså situationer, der præcis ikke gik helt galt, men som

vi derfor kan lære noget af.

Det vil de finde ud af via en online spørgeskemaundersøgelse, hvor sejlere, roere og fiskere bliver stillet omkring 40 spørgsmål. De vil fx gerne vide, hvad der gjorde, at situationen opstod, og hvad der forhin-

drede den i at ende dødeligt.

Svarene skal bruges til at forme Søsportens Sikkerhedsråds fremadrettede arbejde for at forebygge ulykker til søs.

Undersøgelsen bliver offent-

liggjort via en rapport, der udkommer til maj. Fra Danske Fritidsfiskeres side vil vi opfordre alle, der har noget at bidrage med, til at deltage i undersøgelsen.

31

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING

MAGASINPOST SMP ID 46548

Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler T-shirt............................................. 60 kr./stk.

Sweat-shirt / Polo-shirt................. 120 kr./stk.

Busseronne................................... 500 kr./stk.

Fiskesæt....................................... 600 kr./stk.

Overalls....................................... 550 kr./stk.

DAFF logoklistermærker små GRATIS, store......................... 15 kr./stk.

Fiskeplancher .............................. 100 kr./stk.

Røgetermometer fra..................... 100 kr/stk.

Røgesmuld fin bøg eller rødel 5,5 liter................................. 60 kr./stk.

Røgesmuld fin bøg eller rødel 15 liter................................ 175 kr./stk.

Røgebøger.............................. fra 189 kr./stk.

Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser.

Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger.

Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”.

Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser.

Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere?

Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

Kasket............................................ 30 kr./stk.