Danske Fritidsfiskere nr. 1-2022

DANSK

A A AM

AM

NR. 1 • FEBRUAR 2022

TTØ

N IN NG I

DANSKE FRITIDSFISKERE

NG

D A NS K

E ØRR RER FFIIS SK OO KEERRFF

UDGIVET AF DANSK AMATØRFISKERFORENING · WWW.FRITIDSFISKERI.DK

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Formanden skriver…

Kære medlemmer Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år. Det er stadig mørkt, men vi går mod lysere tider.

Sørg for at styrke jeres sociale netværk også om vinteren.

I min lokale forening Gershøj mødes vi til fredagsfrokost den første fredag i måneden, vi starter garnsyning op hver onsdag i februar, og i marts lærer vi at reparere og sy nye garn.

Vi vil i år få en til at komme og vise os vedligehold af redningsveste, tage emner op om forskellige fiskeformer med visning af små film og ellers bare hygge og snakke. Og vi slutter af med en hyggeaften med en varm en ret mad og masser af snak.

INDHOLD Formanden skriver.................................................... 2 Det sker..................................................................... 3 Kampagne for nye medlemmer................................. 4 Sorte skyer over ålefiskeriet...................................... 4 Lystfiskere får nyt fælles talerør................................ 5 Regeringen forbyder trawl i bælthavet...................... 5 Fritidsfiskere vil genskabe Vesterhoved Stenrev............................................... 6-7 Kreds-og foreningsadresser...................................9-11 Nyt fra lokalforeninger og kredse.......................12-15 TEMA: Om rejer..................................................16-19 Den undervurderede ålekvabbe............................. 20 Sådan flår du en ålekvabbe......................................21 Hvad er den sortmundede kutling for en fisk?.............................................. 22-23 Rovfisk og kæledyr skal hjælpe os af med den sortmundede kutling .......................... 24-25 Nekrolog: Knud Høirup ......................................... 25 Søren Gade: Lad os fjerne fredning af skarven....... 26 Grønne organisationer dumper nye vandplaner ......................................... 26 Kort nyt...............................................................27-28 Kæmpe koloni af isfiskereder.................................. 29 Nybyggeri skal fremme den blå biodiversitet.... 30-31

2

Så en opfordring til, at I i de forskellige foreninger bliver aktive. Og lad nu være med at stoppe, hvis der ikke kommer så mange. Efter min mening er det vigtigste ved at være medlem, at der er tilbud og sammenhold, ellers går alle bare rundt og siger, at det ikke går godt.

Snart lysner det, og dem der har bådene oppe, skal til at rense, smøre og male. Lad os krydse fingre for en god sæson med fisk og sammenhold.

Så mit råd er, vær positiv og vis det!

Bedste hilsner fra Jesper

Forsidebilledet I denne udgave sætter vi bl.a. fokus på rejefiskeriet. Ib Ivar Dahl har foreviget en rejepæleruse, der blot er én af mange metoder til denne type af fiskeri. Vi har snakket med lokale fiskere og dykket lidt ned i historiebøgerne, og du kan blive klogere på de tre mest

almindelige rejer herhjemme.

Mange steder starter rejefiskeriet først til april, så du har god tid til at gøre grej og redskaber klar, så der kan komme rejer på påskebordet.

RB

DANSK

A

TØ

DET SKER Regulering af fritidsfiskernes redskaber Den 10. december 2021 var der møde med Fiskeriministeriet om evt. reguleringer for fritidsfiskere som følge af kvotereguleringerne for torsk og laks i Østersøen. Deltagerne var Fødevareministeriet, DTU Aqua, Fiskeristyrelsen, Dansk Fritidsfiskerforbund og Dansk Amatørfiskerforening.

Fra DAFF deltog landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf.

DAFF argumenterede for, at der ikke er behov for begrænsninger i redskaber, da fritidsfiskere i Østersøen allerede er omfattet af begrænsningen på én torsk pr. dag og ingen torsk i lukkeperioden fra 15. januar til 31. marts 2022. Med det antal redskaber fritidsfiskerne har til rådighed, er sandsynligheden for at fange mere end én torsk meget lille. Der er ikke aftalt nyt møde.

17. januar afholdtes bestyrelsesmøde i Baltic Sea Advisory Council (BSAC).

Der sker væsentlige ændringer i organisationen. Både sekretær og formand afgår i 2022.

Der undersøges et nærmere samarbejde med Baltfish og Helcom. Budgettet for 2021 holder. Budget 2022 beskæres med 20 % på rejser og ophold som følge af EU’s ”Green deal”.

Der udarbejdes et whitepaper om EU’s fælles fiskeripolitik (CFP). Flemming Kjærulf deltog i mødet.

Flytning af lukkeperioden for ål I forbindelse med EUs ministerråds beslutning om at flytte

Af Flemming Kjærulf, landssekretær

lukkeperioden for ål til efteråret (se side 4) er der afholdt en lang række møder om emnet. Den 10. januar og den 24. januar afholdtes møder mellem Fødevareministeriet, erhvervsfiskere og fritidsfiskere. Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltog.

Der er aftalt nyt møde den 9. februar.

10. januar afholdt Bælternes Fiskeriforening møde i Middelfart. 14. januar afholdt Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri møde i Korsør, Landsformand Jesper Simonsen deltog. Der er endnu ikke noget endeligt at berette fra møderne, idet der arbejdes på en lang række fronter på at afværge/afbøde forslaget.

Skarvrapport Aarhus universitet har udgivet en ny rapport om bestanden af skarver i Danmark. Rapporten viser, at den danske ynglebestand af skarv i 2021 blev opgjort til 31.032 par. Dette svarer til en tilbagegang på 4,6 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på mellem ca. 30.500 og 33.200 par.

Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 226 Titel: Danmarks ynglebestand af skarver i 2021.

Skarvens fødevalg Institut für Binnenfischerei e.V., Potsdam-Sacrow har udgivet en rapport om skarvens fødevalg „Analyse von Speiballen zur Ermittlung der Nahrungszusammensetzung von Kormoranen in den Gebieten Plöner Seen, Untertrave und Schlei“.

IfB, November 2021.

Rapporten viser blandt andet, at selvom torskebestanden i Østersøen er helt i knæ, består 32 % af skarvens føde i kystnære kolonier (i Schleswig Holsten) af torsk.

BSAC møde om ål Den 4. februar afholdes møde i BSAC-arbejdsgruppen Ecosystem Based Management, hvor bl. a. ICES’ rådgivning for ål er på programmet. Landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Møde med minister DAFF har aftalt møde med minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, den 25. marts. Dagsordenen vil først og fremmest koncentrere sig om ålefiskeriet og reguleringerne i Østersøen.

Landsformand Jesper Simonsen og landssekretær Flemming Kjærulf deltager.

Skarvarbejdsgruppen Jørgen Skytte fra Dansk Fritidsfisker Forbund har hidtil deltaget i Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe på vegne af begge foreninger. På grund af sygdom har Jørgen måttet drosle ned på sine opgaver for DFF. DAFF vil gerne sige Jørgen tak for en meget kompetent og engageret indsats.

Efter aftale med DFF varetager DAFF fremover denne opgave for begge foreninger.

Landssekretær Flemming Kjærulf er indtrådt i arbejdsgruppen.

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

DANSKE FRITIDSFISKERE Nr. 1 - februar 2022 Afleveret til distribution 3. februar 2022 Bladet udkommer i alle lige måneder. 2.200 eksmp. www.danskefritidsfiskere.dk Udgives af Dansk Amatørfiskerforening Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Medlemskontor/administrator Frederik Svendsen Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf.: 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Redaktion Rikke Bolander Ansvarshavende redaktør Strandfogedvej 8, Klitmøller 7700 Thisted Mobil: 3112 1343 rikke@bolander.dk

Annoncer Rabøl Grafisk Produktion Pia Lund Hasselgren Tlf.: 98 63 10 61 e-mail: dff@rabol.dk

Produktion Rabøl Grafisk Produktion Søndergården 8, 9640 Farsø Tlf. 98 63 10 61 dff@rabol.dk Eftertryk med tydelig kilde­­­­­angivelse er tilladt. Redaktionen påtager sig intet ansvar for artikler og illustratione­r, der er indsendt uopfordret. Indlæg modtages pr. mail eller som hånd-/maskin­s­krevet brev.

NÆSTE BLAD Næste udgave af DANSKE FRITIDSFISKERE udkommer i april 2022.

Stof til optagelse i dette blad skal være redaktionen i hænde senest 10. marts 2022 pr. brev eller e-mail til rikke@bolander.dk På denne adresse kan du sende såvel foreningsmeddelelser, tips om emner, debatindlæg, foto m.v.

3

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Kampagne for nye medlemmer Kampagnen starter pr. 1. februar 2022.

Mvh. Dansk Amatørfiskerforening

DANSK

NG

Som et tilbud til nye medlemmer, der ikke har været medlem af DAFF i de seneste to år, tilbyder landsforeningen DAFF de første 12 måneder fri for landsforeningens kontingent, således at nye medlemmer alene betaler lokalforeningens del af kontingent. Man sparer 286 kr. i forhold til det årlige til lokalforeningen, der således ikke

indbetaler beløbet til landsforeningen, men som nyt medlem opretholder man alle muligheder og rettigheder som medlem.

TØ

A

Man melder sig ind som medlem af én af de 30 lokalforeninger over hele landet og betaler et kontingent til den. Det er typisk på mellem 300 og 500 kr. og dækker lokalforeningskontingent samt kontingent til landsforeningen, hvor man udover bidrag til ovennævnte punkter, får seks foreningsblade med artikler om fiskeri og fiskerirelaterede emner pr. år, er dækket af en kollektiv dødsulykkesforsikring i tilfælde af dødsfald under fritidsfiskeri samt på vej til og fra fiskeri. Pr. 1.12.2021 var den indeksregulerede forsikringssum på 236.000kr., får adgang til foreningens hjemmeside med in-

formation om relevante emner.

Som medlem har man naturligvis mulighed for at deltage i lokalforeningens sociale aktiviteter og arrangementer og mulighed for via foreningsdemokratiet at deltage og/eller få indflydelse på såvel lokalforeningens og landsforeningens virke.

AM

• Sikre adgang til fritidsfiskeri, så denne fritidsfornøjelse bliver stimuleret sammen med naturoplevelser og livsnydelse.

• Bevare et rekreativt fiskeri, som hviler på bæredygtighed og en effektiv beskyttelse mod forurening, overfiskning og andre menneskeskabte trusler.

• Bevare den gamle fiskerkultur i de kystnære områder.

• Bevare fiskebestanden ved at udsætte fiskeyngel.

• Være repræsenteret i rådgi-

vende udvalg vedrørende fiskeri og miljø i Danmark og EU.

NI

Dansk Amatørfiskerforening er en forening for personer, der selv har interesse i fritidsfiskeri og samtidig er en interesseorganisation, der som mål arbejder for at:

RF

R IS K E R F O

E

Sorte skyer over ålefiskeriet Af Flemming Kjærulf Den 14. december besluttede EU’s ministerråd (fiskeriministrene) ud af det blå, at den tremåneders lukkeperiode for ål om vinteren flyttes, således at den mere præcist rammer den tid, hvor blankålene trækker. Ingen på ministermødet var forberedt på dette. Derfor var det kun Danmark, der kæmpede imod på mødet. Efterfølgende er det gået op for både svenskere og

tyskere, hvad det var der skete.

Når der ikke er mange andre, der vil hjælpe i denne sag, skyldes det, at mange andre medlemsstater hovedsagelig fanger deres ål i ferskvand, hvor EU’s fælles fiskeripolitik (CFP) ikke kan regulere noget.

Hvis beslutningen gennemføres, er det reelt en lukning af det danske bundgarnsfiskeri, og en meget stor indskrænkning af fritidsfiskeriet.

Grundløse påstande

Argumenterne for flytningen har været, at man mener, at danske og svenske fiskere fanger en stor del af de blankål, der trækker ud af Østersøen. Det er en påstand uden hold i virkeligheden, men desværre er det forskningsarbejde, som skulle undersøge, hvor stor en indvirkning blankålsfiskeriet i Østersøen har på det samlede udtræk af blankål, endnu ikke afsluttet.

Helt generelt ved man dog, at fiskeriet kun står for 3 % af ålens dødelighed, medens andre menneskeskabte påvirkninger står for over 50 % af dødeligheden. Dertil kommer prædation fra sæler, skarv og rovfisk samt sygdomme og parasitter.

EU Kommissionens evaluering af ålehandlingsplanen i 2019 slog da også fast, at ålehandlingsplanen virker efter hensigten, og at det nu er tiden at se på de andre menneskeskabte påvirkninger af ålen.

Fiskere beskytter ålen Foto: Sune Riis Sørensen, DTU Aqua

4

Udover dette er der en del grønne organisationer, blandt

andet Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for helt at stoppe alt ålefiskeri. For de, der ikke kender til sagen, kunne det lyde logisk i betragtning af, at ålen er truet. Virkeligheden er dog, at Danmark er et af de lande, der har gjort mest for at beskytte ålen og gennemføre EU’s ålehandlingsplan.

Samtidig med at ålebestanden er i bedring, er det ikke rimeligt at straffe de, der gør det bedst, med en total lukning.

Såfremt ålefiskeriet lukkes helt ned, vil der ikke længere være nogen, der interesserer sig for ål. Så vil alle tiltag til ophjælpning gå i stå. Det gælder åleudsætninger, det gælder nøglefiskernes monitorering af bestanden. Det gælder arbejdet for at mindske den øvrige menneskeskabte dødelighed ved kraftværker dæmninger og på grund af forurening.

Der er endnu ikke noget endeligt om disse trusler mod ålefiskeriet, men DAFF arbejder på alle fronter på at afværge eller begrænse disse tiltag.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Lystfiskerne får nyt fælles talerør En ny brancheforeningen er blevet søsat. ”Dansk Lystfiskeri” samler grejbutikker, turbåde put’n’take-søer og andre virksomheder, der har lystfiskeri som omdrejningspunkt. Det skriver Danmarks Sportsfiskerforening i sit nyhedsbrev.

Danmarks Sportsfiskerforening og Claus Eriksen, der ejer den fynske grejbutik Go-Fishing, er initiativtagere til den nye forening, der indtil videre har 60 medlemmer.

Torben Kaas, der er formand for Danmarks Sportsfiskerforening, mener, at det bliver en styrke at få et tættere samarbejde med de virksomheder, der så at sige tjener penge på stangfiskeri.

“Vores stemme trænger bedre igennem på Christiansborg, når vi kan redegøre for lokaløkonomi, skattegrundlag og arbejdspladser forbundet med lystfiskeri. Brancheforeningen kan hjælpe os med at få de tal med til forhandlingsbordet. For Danmarks Sportsfiskerforbund giver den kommercielle tilgang

os nogle nye argumenter ved siden af naturhensynet og befolkningens ønsker om rekreative oplevelser ved vandet,” siger Torben Kaas.

For Claus Eriksen fra GO-Fishing handler det grundlæggende om, at det er svært at sælge grej, hvis ikke der er fisk at fange.

“Vi er rigtig mange, der går og tjener penge på, at der er fisk i vores vande, men de færre-

ste erhvervsdrivende gør noget ved det. Jeg tror, vi kan nå virkelig langt, når vi kommer til politikerne med både en grøn og en økonomisk vinkel på den samme dagsorden – at fremme vores fiskebestande,” siger Claus Eriksen.

Næste skridt for den nystiftede forening bliver at arbejde videre med de mærkesager, som initiativgruppen bag Dansk Lystfiskeri har defineret.

Fakta:

Dansk Lystfiskeri Brancheforeningens formål er at varetage medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og økonomiske interesser blandt andet ved: - at være branchens politiske talerør • at fremme danske rekreative fiskebestande • at fremme bredden i dansk lystfiskeri • at rekruttere, uddanne og fastholde lystfiskere i sporten • at understøtte og kortlægge lystfiskeriets samfundsmæssige værdi • at uddanne lystfiskerbranchen • at være et naturligt centrum for fælles projekter i branchen Kilde: Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri.

Foto: Anne Nygård, Unsplash

Regeringen forbyder trawl i Bælthavet I en grøn delaftale til finansloven, der blev præsenteret i december, blev det annonceret, at der vil blive etableret et forbud mod trawlfiskeri i Bælthavet, der dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Det skriver flere medier.

Udmeldingen fik flere fiskeriforeninger og virksomheder til at lange ud efter Rasmus Prehn (S), der som fiskeriminister er ansvarlig på området.

En af de hårdeste kritikere er Svend-Erik Andersen, der er formand for Danmarks Fiskeriforening.

“Hvis man gerne vil have liv i de små havne, der ligger rundt om Fyn, på Langeland og Vestsjælland, er det her en dårlig løsning. Det vil reducere fiskeriet og få fiskerne til at

stoppe med fiskeriet,” siger han til TV2.

Han kalder det en decideret hån, at Regeringen ikke have været i dialog med fiskeriet op til beslutningen.

Rasmus Prehn siger på sin

side, at der ikke er tale om hån, men om en helt nødvendig håndsrækning til fiskeriets levebrød.

“Biologernes miljøalarm for Østersøen og de her bælter bimler og bamler. Vi har en

historisk lav kvote, fordi der mangler fisk. Gør vi ikke det nødvendige nu, kan vi stå i en situation, der er meget værre for fiskeriet”, siger Rasmus Prehn til TV2.

Foto: Partonez, WikiCommons

5

I nogle måneder har Helnæs Bugts Fiskeriforening, Fåborg Amatørfiskerforening o DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 landskasserer Erling Lund Jørgensen udarbejdet et projekt, som går ud på at gensk Vesterhoved Stenrev med det formål at tiltrække torsk og forbedre biodiversitete fjordsystemer generelt.

Revet danner grænse mellem Nørrefjord og Sønderfjord i Helnæs Bugt og er desud kommunegrænse mellem Assens og Faaborg-Midtfyn Kommune.

A

TØ

NI

AM

NG

DANSK

RF

IS K E R F O

RE

Fritidsfiskere vil genskabe Vesterhoved Stenrev

Af Ib Ivar Dahl, formand for Helnæs Bugts Fiskeriforening I nogle måneder har Helnæs Bugts Fiskeriforening, Faaborg Amatørfiskerforening og DAFF’s landskasserer, Erling Lund Jørgensen, udarbejdet udarbejdet et projekt, som går ud på at genskabe Vesterhoved Stenrev med det formål at tiltrække torsk og forbedre biodiversiteten i de to fjordsystemer generelt.

Revet danner grænse mellem Nørrefjord og Sønderfjord i Helnæs Bugt og er desuden maritim kommunegrænse mellem Assens og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Den danske Lods 1893 beskriver indsejlingen mærke inde på Fyn. ”Dette Mærke giver, når Mærket er der 11 Fod med Sten.”

Indtil 1950erne var stenfiskeri tilladt i danske

Vesterhoved rev ligger på en skarp undersøisk ryg mellem Helnæs og Illumø. I folkemunde blev stedet kaldet Stenryggen. Meget taler for, at øerne i bugten tidligere var et sammenhængende landfast næs. I dag findes tegn på stenalderbopladser under vandet tæt på revet, og der kendes desuden en 1200-tals søspærring mellem Helnæs og Illumø. Omkring 1900-tallet var besejling fra Sønderfjord og ind i Nørrefjord vanskelig på grund af store sten i farvandet.

Stenfiskere fjernede over tid stenene både på Den danske Lods 1893 beskriver for en samtidig skibssejladsforholdene, menindsejlingen forarmede b fører således, at han skal tage mærke inde på Fyn. Derfor arbejder vi påover at etgenetablere selve rev Søkort 152. Udsnit, Helnæs Bugt

Søkort 152. Udsnit, Helnæs Bugt

”Dette Mærke giver, når det holdes nøjagtigt, 2 fv Vand;

Vesterhoved rev ligger på en skarp undersøisk ryg mellem Helnæs og Illumø. I folk stedet kaldet Stenryggen. Meget taler for, at øerne i bugten tidligere var et samm landfast næs. I dag findes tegn på stenalderbopladser under vandet tæt på revet, desuden en 1200 tal søspærring mellem Helnæs og Illumø. Omkring 1900-tallet va Sønderfjord og ind i Nørrefjord vanskelig på grund af store sten i farvandet.

Grønt sømærke ved spidsen af Vesterhoved Rev Grønt sømærke ved spidsen af Vesterhoved Rev Den danske Lods 1893 beskriver indsejlingen for en skibsfører således, at han skal tage over et 6 mærke inde på Fyn. ”Dette Mærke giver, når detPå holdes nøjagtigt, 2 fv forberedt Vand; men tæt V for med f Helnæs har man arbejdet Indsejlingen ind i Nørrefjord var særdeles vanskelig.

DANSK

A

TØ

mand for projektudvalget, og de to fiskeriforeninger udfører de praktiske gøremål.

Vi har i skrivende stund et næsten færdigt budget og håber på, at kunne gå i gang med diverse fondsansøgninger her i starten af 2022.

Heldigvis erfarer vi gennem pressen, at der i den nye finanslov er afsat 10 millioner årligt i 2022 og 2023 til anlæg af stenrev i vores farvande. De mange penge håber vi på at få del i.

Revet står som en stejl ryg Vi har allerede modtaget støtRevet står som en stejl ryg teerklæringer fra DTU Aqua, Vi håber på at kunne udlægge Miljø & Natur Assens, Helnæs men tæt V for Mærket er der 11 ca. 500 m3 med store sten af Revet Lokalråd, Havørred Fod med Sten.” står som en stejlFyn ryg og Danmarks Sportsfiskerforening.

Indtil 1950erne var stenfiskeri skandinavisk granit.

Ansøgning til Farvandsdirektilladt i danske farvande.

Afslutningsvis bør det tilføjes, Stenfiskere fjernede over tid toratet er afsendt.

Vi har indhentet tilbud fra Re- at især Nørre Fjord har det forstenene både på stenryggen og inde på revet. Det forbedrede deriet Høj, firmaet HavNatur sejladsforholdene, men forar- vedr. yderligere forundersøgelmede samtidig bugtens livsbe- se, Langelands Museum vedr. undertingelser.

Der er endnu mindre sten tilbage. Bemærk muslingenundervandsarkæologisk til sammenligning af størrelse.

Derfor arbejder vi på at gen- søgelse og DTU Aqua vedr. en Vi håber på selve at kunne udlægge ca. 500 store sten af skandinavisk granit. på videnskabelig opfølgning etablere revet, men ikkem3 med Ansøgning Farvandsdirektoratet er afsendt. projektet. stenene itilsejlløbet.

ViPå har Helnæs indhentet har tilbudman fra Rederiet Høj, firmaet HavNatur vedr. yderligere forundersøgelse, Landsforeningens kasserer, forberedt Langelands Museum vedr. undervandsarkæologisk undersøgelse og DTU Aqua for en arbejdet med forundersøgelser Erling Lund Jørgensen, står vedr. videnskabelig opfølgning på projektet. af revet med både ekkolod, un- budget og økonomi. Lasse AlLandsforeningens kasserer, Erling Lund Jørgensen, står for budget og økonomi. Lasse Alkærsig kærsig følger projektet som fordervandskamera og GPS.

for en skibsfører således, at han skal tage over et det holdes nøjagtigt, 2 fv Vand; men tæt V for

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

holdsvis godt, ikke mindst på grund af det store arbejde med udlægning af et kunstigt biogent rev af blåmuslinger på nordsiden af Illumø i årene 2009 til 2012 under ledelse af DTU og i praksis udført af Faaborg Amatørfiskerforening. Muslingerne i dette rev har formeret sig, og der findes i dag flere stabile biogene rev af blåmuslinger i fjorden. Vores medlemmer på Helnæs kan på gode forårsdage hente 10-15 pæne skrubber pr. sæt. Om efteråret har vi masser af små torsk i vores åleruser.

Småtorskene forsvinder, og vi ser aldrig en voksen og gydemoden torsk inde i fjorden. Det forhold håber vi at lave om på i fremtiden.

e farvande.

Den danske Lods 1893 beskriver indsejlingen for en skibsfører således, at han skal tage ove

mærke inde på Fyn. ”Dette Mærke giver, når det holdes nøjagtigt, 2 fv Vand; men tæt V for Mærket er der 11 Fod med Sten.”

Indtil 1950erne var stenfiskeri tilladt i danske farvande. følger projektet som formand for projektudvalget, og de to fiskeriforeninger udfører de praktiske gøremål.

Vi har i skrivende stund et næsten færdigt budget og håber på, at kunne gå i gang med diverse fondsansøgninger her i starten af 2022.

Der er endnu

mindre sten tilbage. Bemærk muslingen til sammenlig-

ning størrelse.

Der erafendnu mindre sten tilbage. Bemærk muslingen til sammenligning a

Vi håber på at kunne udlægge ca. 500 m3 med store sten af s Ansøgning til Farvandsdirektoratet er afsendt.

Vi har indhentet tilbud fra Rederiet Høj, firmaet HavNatur ved å stenryggen og inde på revet. Det forbedredeLangelands Museum vedr. undervandsarkæologisk undersøge videnskabelig opfølgning på projektet. bugtens livsbetingelser.

Landsforeningens kasserer, Erling Lund Jørgensen, står for bu vet, men ikke stenene i sejlløbet. følger projektet som formand for projektudvalget, og de to f Frederik Svendsen Stenfiskere DAFFs medlemskontor gøremål. daff.medlemskontor@live.dk Vi har i23skrivende 30 14 39 stund et næsten færdigt budget og håber p Stenfiskere fjernede over tid stenene både påtlf.stenryggen og inde på revet. Det forbedrede fondsansøgninger her i starten af 2022.

Husk at bestille ekstra blade og T-shirts, som I skal bruge til sæsonens arrangementer i GOD TID!

A

TØ

NI

AM

forundersøgelser af revet med både ekkolod,

NG

sejladsforholdene, men forarmede samtidig bugtens livsbetingelser.

DANSK Derfor arbejder vi på at genetablere selve revet, men ikke stenene i sejlløbet.

RF

IS K E R F O

RE

7

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

VI HAR LIGE DET DU SKAL BRUGE...

...FOR AT FÅ FANGSTEN I NETTET!

Klik ind på vores webshop www.daconet.dk og se vores store udvalg.

Du er selvfølgelig også meget velkommen i butikken på Numitvej 27 i Hvide Sande.

Få penge for dit brugte fiskenet!

Er dit monterede fiskenet klar til udskiftning?

Når du køber dit nye net hos os og afleverer det brugte, så trækker vi Kr. 50,- ekskl. moms / Kr. 62,50 inkl. moms fra prisen på det nye fiskenet.

Det gælder ved køb af net til fritidsfiskeri, monteret på både nye og brugte liner.

NB! Når du afleverer dine net, skal de være separeret, eksempelvis hvert garn i en pose for sig eller ophanket.

Genbrug af liner er godt for miljøet og pengepungen!

Fraskårne liner kan genmonteres mange gange!

De brugte net bliver samlet ind og regenereret til plastikgranulat!

E-mail: daconet@daconet.dk  fiskenet@frydendahl.com  Tlf.: +45 97 52 06 33  +45 97 31 13 11

ÅBNINGSTIDER BUTIK: Følg os på :

8

MAN - TORS KL. 7 - 16

Facebook.com/daconet.dk

FRE KL. 7 - 13

Instagram.com/frydendahldaconet

Landsorganisationens ledelse og adresser FORRETNINGSUDVALG OG HOVEDBESTYRELSE Landsformand Jesper Simonsen Drosselvænget 11 4060 Kirke Såby Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Økonomiudvalgsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 3 Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Landsnæstformand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Medlemskontoret Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Kredsformand kreds 4 Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Landssekretær Flemming Kjærulf Kystvej 26 A 5800 Nyborg Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Kredsformand kreds 1 Torben Larsen Lille Myregårdsvejen 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 chalto@mail.tele.dk

Kredsformand kreds 9 Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Landskasserer Erling Lund Jørgensen Toftevej 37 6051 Almind Tlf. 23 71 36 87 erlinglj@stofanet.dk

Kredsformand kreds 2 Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com

Kredsformand kreds 10 Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

KONTAKTPERSONER

Kredsformand kreds 11 Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Fiskerikontrollen Samtlige afdelinger af Fiskerikontrollen - det gælder Frederikshavn, Nykøbing Mors, Kolding, Ringsted, Fredericia, Randers og Rønne kan der stilles om til fra dette fælles nummer:

72 18 56 00

Her er angivet formænd. Andre kontaktpersoner er på hjemmesiden

Fiskeriudvalget Jesper Simonsen Tlf. 53674141 jespersimonsendk@gmail.com

Projektudvalget Lasse Alkærsig Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Friluftsrådet Bjarne S. Nielsen Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com

PR-udvalg Kaj Larsen Tlf. 51200549 kajb@larsen.tdcadsl.dk

Salg logo og fritidsartikler Frederik Svendsen Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk

Bladudvalget Flemming Kjærulf Tlf. 53 83 00 53 fkjerulf@mail.dk

Søsportens Sikkerhedsråd Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Tryg forsikring Anmeldelse af ulykke skal foretages senest 48 timer efter, at den er indtruffet.

Henvendelse til forsikringsselskab eller til Danske Fritidsfiskeres kontaktperson: Flemming Hørsted Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com

Medlemmer af DAFF er dækket af forsikringen ved alle former for fiskeri, f.eks. også fiskeri fra turbåde og put&take-søer samt kørsel til og fra fiskeri.

Det er et krav, at der bæres redningsvest under fiskeri.

9

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

KREDS- OG FORENINGSADRESSER Dansk Amatørfiskeriforening Rørvig - daff4581.dk email: daff4581@hotmail.com Formand Gert Jensen Strædet 18 4581 Rørvig Tlf. 40 87 04 61 jensen.roervig@mail.dk

Kontakt os ved fejl!

Det har desværre vist sig, at der er alt for mange fejl i vores oplysninger om adresser, telefonnumre og e-mails, dels fordi der er tale om gamle oplysninger, der aldrig er blevet ændret, hvis de pågældende har fået ny adresse eller telefonnummer, dels fordi de forkerte oplysninger ofte har stået i flere år under lokalforeningernes informationer.

Derfor skal vi her opfordre de personer, som i bladet er opgivet med fejlagtige informationer, om at kontakte os for at komme fejlene til livs.

Vi ser det som absolut betydningsfuldt, at der ikke er fejl i oplysninger på disse sider.

Send rettelsen på mail: daff.medlemskontor @live.dk

Kreds 1 Kredsformand Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

10

Dansk Amatørfiskerforening Bornholm afd.

Kontaktperson/kasserer: Torben Larsen Lille Myregårdsvej 5 3720 Åkirkeby Tlf. 56 97 54 72 Tlf. 30 49 18 72 chalto@mail.tele.dk

Jyllinge Fritidsfiskerforening Formand Morten Koch Baunehøjparken 200 4040 Jyllinge Tlf. 21 16 92 23 dytogdot@4040.dk Roskilde Fritidsfiskerforening Formand Jan Rasmussen Cedervej 13 Kyndelse Sydmark 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 21 66 56 89 jan-ras@pc.dk fritidsfiskerne.dk Vedbæk Havns Fritidsfisker Laug Kontaktpers. Bent Madsen Hulgårdsvej 140 1.tv.

2400 København NV Tlf. 26 79 98 85 bentmmadsen89@gmail.com

Kreds 2 Kredsformand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com Dansk Amatørfiskerforening Hundested afd.

Formand Poul-Erik Knudsen Liljevænget 16 3390 Hundested Tlf. 51 43 99 89 peknudsen@hotmail.com Sejerø Fritidsfiskerforening Formand Svend Åge Nielsen Svaleklint 44 4592 Sejerø Tlf. 21 94 89 15 svklint@gmail.com

Fritidsfiskerlauget Taarbæk Havn Formand Claus Hellum Tlf. 39 63 15 87 claus.hellum@gmail.com Frederikssund Fritidsfiskerforening Formand Frede Damsø Stationsparken 22 3600 Frederikssund Tlf. 40 73 28 64 frede@damsoe.com fr-sundfritidsfiskeri.dk Gershøj Fritidsfiskerforening Formand Leif Henriksen Gershøjvænge 9 4070 Kirke Hyllinge Tlf. 24 65 09 47 ingekogleifh@gmail.com gershoej-fritidsfiskerforening.dk Havnsø Fritids- og Lystfiskerforening Formand Bent Christensen Lundevej 8, Havnsø 4591 Føllenslev Tlf. 42 23 75 88 benjaminsen118@gmail.com

Fritidsfiskerne Brøndby Havn Formand John Damgaard Hansen Rødkælkevej 78, 2600 Glostrup Tlf. 29 82 26 05 jdh@broendbyhaveby.dk fritidsfiskernebrhavn.dk Kreds 3 Kredsformand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com Dansk Amatørfiskerforening Sydsjælland afd.

Formand Kurt Hansen Slåenvej 8 4700 Næstved Tlf. 61 37 29 51 k.hansen@email.dk

DANSK

A

TØ

Sydvest Sjællands Amatørfiskeriforening Formand Erik Rasmussen Konge-Åsen 66 4230 Skælskør Tlf. 23 46 07 18 e.s.rasmussen@stofanet.dk

Amatørfiskerforeningen Sydfyn Formand Niels Peder Skov Skippervej 208, Thurø 5700 Svendborg Tlf. 23 48 56 60 famskov208@hotmail.com

Sønderjyllands Amatørfiskerforening Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

Dansk Amatørfiskerforening Lolland/Falster afd.

Formand Louis Jubelsky Godthåbsvej 10, Keldernæs 4952 Stokkemarke Tlf. 20 86 86 48 daff.lollandfalster@post.com

Dansk Amatørfiskerforening Langeland/Ærø Formand Torben Christiansen Fuglsbøllevejen 27 5900 Rudkøbing Tlf. 20 76 24 09 tuch@mail.dk

Vejle og Omegns Amatørfiskerforening Formand Henning Fredberg Stampesvej 40 7100 Vejle Tlf. 30 22 79 01 jhfredberg@stofanet.dk vejlefisker.com

Fritidsfiskerforeningen Bøgestrømmen/Præstøfjord Formand Bjarne S. Nielsen Skånningevej 35 4773 Stensved Tlf. 55 38 63 80 Mobil 29 27 21 25 nielsen.bjarne.s@gmail.com bøgestrømmen.dk

Assens Amatørfiskerforening Formand Ingvardt Andresen Heimdalsvænget 12 5610 Assens Tlf. 30 66 50 30 ingvardt@mail.dk

Kreds 4 Kredsformand Lasse Alkærsig Fjordvej 17 5800 Nyborg Tlf. 40 31 16 15 lasse.alkaersig@gmail.com

Helnæs Bugt Fiskeriforening Formand Ib Ivar Dahl Strandbakke 45, Helnæs 5631 Ebberup Tlf. 23 80 23 73 dahlibivar@hotmail.com helnaes-fiskeriforening.dk DAFF Nyborg FFF Formand Susanne Mühring Kystvej 26B 5800 Nyborg Tlf. 29 92 15 24 muhring@muhring.com daffnyborg.dk

DAFF NORD- OG ØSTFYN Formand Peter L. Knudsen Fiskergade 79 5300 Kerteminde Tlf. 22 30 70 92 plk79@live.dk Faaborg Amatørfiskerforening Formand Vagn Gram Havnegade 28, 2. tv.

5600 Faaborg Tlf. 20 16 74 37 vgram@live.dk

Kreds 9 Formand Kurt Asmussen Gårdebyvej 5 6360 Tinglev Tlf. 23 40 38 54 formand.dafsyd@gmail.com

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Gjøl Fisker- og Bådelaug Formand Ole F. Hermansen Gårdkærsvej 58, Gjøl 9440 Aabybro Tlf. 21 68 17 02 ole@familien-hermansen.dk

Kreds 11 Kredsformand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 86 35 23 86 Tlf. 21 60 15 85 flhors@gmail.com Kreds 10 Kredsformand Frederik Svendsen Fjordgade 8 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 daff.medlemskontor@live.dk Nibe og Omegns Fritidsfiskerforening Formand Erich Borup Håndværkervej 6, Sebbersund 9240 Nibe Tlf. 23 71 18 51 erichborup6@gmail.com Aalborg & Nørresundby Fritidsfiskerforening Formand Per Dencker Nygårdsvej 11 9260 Gistrup Tlf. 52 53 49 18 team.dencker1@gmail.com syklubben.dk

Ebeltoft Amatør- og Fritidsfiskerforening Formand Kaj Larsen Langdalsvej 14 8400 Ebeltoft Tlf. 51 20 05 49 kajb@larsen.tdcadsl.dk Dansk Amatørfiskerforening Skødshoved og omegn Formand Flemming Hørsted Zion 43 8420 Knebel Tlf. 21 60 15 85 flehors@gmail.com

Sydslesvig Kontaktperson Peter Huber Rehrstraße 20 D-21438 Brackel, Tyskland Tlf. +49 41 855 81116

11

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

KREDS 2

Nytårsfrokost på Gershøj Havn Gershøj Fritidsfiskerforening kunne den 7. januar holde nytårsfrokost i det nyrenoverede klub-

Pga. corona var der tilmeldingsloft på 15 personer med først til mølle som princip.

men de medlemmer, der ikke havde mulighed for at have en ret med, kunne i stedet smide

Alle havde fået besked på at møde nytestet op. Vores kasserer bød velkommen og fortalte at vi nu er 106 medlemmer i foreningen.

Det var en hyggelig sammenkomst med god stemning og masser af god mad.

En særlig tak til Arthur for det store arbejde i det nye køkken.

På foreningens vegne, Niels Winther

lokale på Gershøj Havn.

Det var sammenskudsgilde,

en 50 i kaffekassen

D A NS K

2-202 98

2

1

KREDS 4

FAABORG AMATØRFISKERFORENING

A AM

N IN G

Jubilæum

TØ E RFI SKERFOR

Invitation til Faaborg Amatørfiskerforenings

D A NS K

2-202 98

2

1

40 års jubilæum lørdag den 19. marts 2022 FAABORG AMATØRFISKERFORENING

A AM

N IN G

Jubilæum

TØ E RFI SKERFOR

Faaborg Amatørfiskerforening afholder

Generalforsamling i klubhuset, Munkholm 4B, 5600 Faaborg Tirsdag den 8. marts 2022 Kl. 19.00.

NB: Der tages dog hensyn til den tid værende corona regler.

Dagsorden iht. Gældende love.

Venlig hilsen Bestyrelsen

12

Vi vil gerne markere de fire årtier, som denne fantastiske forening har eksisteret.

I inviteres til “åbent hus” i opvarmet telt den 19. marts 2022 kl. 13.00 – kl. 17.00.

Sted: Vort center Munkholm 4B, 5600 Faaborg.

Dagen vil byde på lidt småt og vådt til ganen, samt musik til det gode humør. Der er grund til at fejre de mange gode resultater, som Faaborg Amatørfiskerforening har opnået igennem de sidste 40 år.

Vi ønsker os ikke mange små og store gaver, men gerne et bidrag til, at vi kan påskønne vore medlemmers mange tusind timers frivillige arbejde, der er grundlaget for, at vi er så veletableret i dag.

Der er planlagt en studietur til Venø fiskefarm den 11. juni 2022.

Bidrag kan indsættes på vor konto i Jyske Bank 5056 – 117 1229

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

KREDS 4

40 års jubilæumsskrift for Faaborg Amatørfiskerforening 1982 til 2022 Forbud mod fiskeri

Fiskeriminister Svend Jakobsen fik den 25. maj 1978 ved lov indført forbud mod fiskeri i saltvand for andre end erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere.

Ovennævnte lov, der forbød at fiske med garn og ruser resulterede i, at Peter Nymand fra Sydfyn satte en protestbølge i gang landet over, som resulterede i at Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) blev stiftet den 20. april 1978.

I november samme år samlede DAFF en større delegation og drog ind på Christiansborg med det mål at få foretræde for Fiskeriminister Svend Jakobsen.

Det lykkedes, og vi fik således lov til at fiske med garn og ruser igen, dog i begrænset antal redskaber.

Siden har vores medlemmer kæmpet en kamp for at bevare vores tilkæmpede rettigheder.

I løbet af et par år havde vi på landsplan etableret ca. 50 foreninger med godt 5000 medlemmer. DAFF blev af flere årsager i 1996 delt i to foreninger: Dansk Fritidsfiskerforbund (DFF) som hovedsagelig har deres medlemmer i Nordvestjylland, og DAFF i den øvrige del af Danmark. Der er ca. 2000 medlemmer i hver forening.

Jørgensen tog over og bestred denne post frem til januar 1998, hvor Vagn Gram blev valgt.

Hvordan har Faaborg Amatørfiskerforening så udviklet sig i de 40 år

I perioden fra 1982 til 1990, blev der brugt megen energi og tid på at integrere FAFF i Hovedforbundet, for at få skabt netværk ud til de forbindelser, som Hovedbestyrelsen havde.

Vi har faktisk fra 1982 til 2016 altid haft en plads i hovedbestyrelsen. Det var også i den periode, at der blev etableret et samarbejde med Fiskerikontrollen, og vi fik en fast plads i §12, det som der i dag hedder §7, men formålet var det samme - ”Et rådgivende udvalg for den til enhver tid siddende fiskeriminister”. Her behandles og forhandles alle ændringer i lovgivningen for det rekreative fiskeri.

Det er ikke ensbetydende med, at vi kan få ret i alt, men vi kan præge beslutningerne og teksten i lovgivningen. Ja det er jo ikke ligegyldigt, hvem vi vælger til at varetage vores interesser.

Hans Jørgensen brugte megen energi på, at DAFF fik indflydelse i ministerierne, og dette indebar, at Vagn Gram hurtigt kunne tage fat på både det interne og det udadvendte arbejde, da han i 1998 overtog posten som formand for Faaborg Amatørfiskerforening.

Perioden 1998 til 2022 har været præget af en stor lang proces. I 1997 måtte vi erkende at alle møder både internt og eksternt handlede om, hvem der måtte fiske her og der, og med hvilke redskaber. Det var uholdbart, og det bedste eksempel var et stort møde, der blev afholdt i Viborg, hvor både fiskeri- og miljøministeriet var med samt erhvervsfiskere, bredejerne, stangfiskerne og så de to garn- og rusefiskeforeninger.

Der burde vi jo have kunnet få indflydelse, men vi brugte tiden på at bekrige hinanden, så der var frit slag for, at ministerierne kunne få deres ting igennem.

Eksempelvis opdagede vi slet ikke, at der blev drøftet omsætningsforbud. Cirka tre måneder efter, at mødet havde været afholdt, kom så det omsætnings-

forbud, som var vedtaget på mødet i Viborg. Forbudet indebar, at vi som garn- og rusefiskere ikke mere måtte bytte naturalier med naboen. En byttehandel ville blive betragtet som et salg.

Det vil sige, at den ældgamle betegnelse som ”husholdningsfisker” - altså fiskeri til husbehov, og hvis man fangede mere end man selv kunne spise, så byttede man med gårdejeren / husmanden og fik andre naturalier i bytte - det blev over ”én nat” sløjfet og nedlagt.

I 2001 fik DAFF indført sloganet ”FLERE FISK I DE KYSTNÆRE MARINE OMRÅDER”, og med dette som udgangspunkt lavede vi en plan for, hvordan vi kunne leve op til dette: - Vi ville være aktive på forskningsdelen.

- Vi ville skabe en god økonomisk baggrund.

- Vi ville ændre på befolkningens holdning til forurening af vores marine kystområder.

Vi havde i FAFF ikke nogle lokaler, som vi kunne mødes i, men vores årlige generalforsam-

2-202 98

2

1

Faaborg Amatørfiskerforening afholdt Stiftende Generalforsamling den 19. marts 1982 i Amtssparekassens mødelokaler i Østergade 16 i Faaborg. Foreningens første formand var Kaj Drostrup, og han sad på posten frem til april 1984, hvorefter Kaj Aage Sørensen blev valgt som formand. I 1986 tog Hans

Jubilæum

13

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

kroner, som jo var en god startkapital til at bygge Øhavscentret for.

Ovennævnte økonomi, sammenholdt med de mange frivillige timer som vores medlemmer igennem alle årene har lagt, har gjort det muligt at nå til dette fantastiske resultat som hele vores område danner udtryk for.

ling blev altid afholdt i Faldsled gamle skole, og vi havde sammen med Toftegårdsskolen fået overdraget en gammel skurvogn, som amtet havde til at stå i Dyreborg skov helt ude ved stranden. Vi fik Friluftsrådet til at donere 80.000 kr. til at renovere den og købe undervisningsgrej, så med det materiale, som Toftegårdsskolen havde, var vi klar til at lave børnearrangementer.

I 2003 indgik vi et samarbejde med Turistforeningerne på Ærø, Langeland, Svendborg og Faaborg, hvor formålet var at lave en stor folkefest spredt ud over hele det sydfynske område. Det blev så til Øhavets Dag, som altid skulle være den sidste søndag i august. På et tidspunkt var vi 116 foreninger, der afviklede arrangementer denne dag, og dette gav os nogle gode markedsføringsmuligheder. Her i Faaborg havde vi arrangementer på Avernakø, Lyø, Bjørnø, Faaborg Havn, Dyreborg Havn og så ved vores skurvogn ved Dyreborg Skov. Det var tider.

Vi måtte leje jord ved bønderne for at få parkeringspladser nok, og vi oprettede også en ”færgerute” mellem Faaborg, Bjørnø og Dyreborg. Til dette lejede vi Catrine K. I vores markedsføring fortalte vi, at det kun var denne dag, man havde dette enestående tilbud, at for en femmer kunne man sejle tur / retur. Vi sagde så også, at kl. 18.00 samme dag ville færgeruten gå konkurs, og dette ville blive fejret med, at kanonerne bragede inde ved Langelinie kl. 18.00.

14

Øhavets Dag blev altid fejret sammen med medlemmerne i Kajakklubben MALIK og ”Snapselauget”. Vi havde rigtig mange gode muligheder for at formidle kystfiskerkulturen ved disse arrangementer, og vi havde også i samme periode etableret forbindelse til de Campingpladser som ligger ud til strandene Falsled, Bøjden, Nab og Sinebjerg, så vi kunne lave børnearrangementer der.

Vi lavede en aftale med Maritimt Center i Svendborg, som var dem, som stod for arrangementet Fyn rundt for gamle sejlskibe. Her fik vi aftalt, at vi fik eneret til at lave tombola på de havne, som de anløb, mod at vi lavede arrangementer for både børn og voksne. Disse arrangementer deltog vi i gennem otte år.

Kaj Greve, Jytte og Vagn pakkede campingvognen, og så fik vi krabber og fisk fra vores medlemmer i den havn, som vi lavede arrangementer på. Kaj var rigtig god til at skaffe sponsorer til tombolagevinster og dermed lave en god økonomi.

Det var ikke ualmindeligt, at der blev solgt for 30 til 50.000 på sådan en uge, og der var altid over 1000 gevinster.

De store arrangementer, som vi var en væsentlig del af - heriblandt Øhavets Dag - gjorde, at vi var meget kendte og respekteret i lokalsamfundet, som igen gjorde det muligt at få sponsorgaver til vores tombolasalg fra erhvervslivet. Da vi stoppede med at afholde tombola i 2013, havde vi oparbejdet en kassebeholdning på små 400.000

I 2013 afholdt vi det sidste arrangement i Dyreborg skov. Naturfredningsforeningen havde fået øje på vores vogn og mente, den skæmmede naturen. Ja, det havde den så åbenbart gjort i ca. 30 år.

Vi havde i 2006 fået en henvendelse fra Kommunen, om vi kunne være interesseret i, at rydde op i området Træskibspladsen og evt. få lokaler til et klubhus. Det var vi så nogle foreninger, der gik sammen om at tænke og udvikle, og resultatet ser man i dag: Klublokaler, fiskerhuse, blå flag-station og en fiskejollehavn, som vi med stolthed og en stor fest indviede i august 2020.

I 2009-2010 var DAFF foregangsmænd for at redde et helt fiskesamfund på ca. 2000 personer på Sri Lanka. Den forfærdelige tsunami havde knust de bådhytter, de ellers boede i, og ødelagt deres fiskeredskaber. Deres garn hang i laser i den trævækst, der var blevet tilbage. I løbet af tre uger fra juledag, som ”helvedes dag for fiskesamfundet” og så frem til midt januar, fik vi indsamlet midler til, at de kunne komme på havet med tre udhulede træ-

stammer med udligger, samt tre garn, så de kunne fiske til føden og livets opretholdelse. De næste 12 måneder fik vi yderligere indsamlet midler til køb af tre fiskejoller samt 1,5 tons garn doneret af Danske Netfabrikanter. Bådene blev købt i fiskernes lokalområde, og redskaberne blev fløjet fra Danmark til Sri Lanka af flyselskabet Primera uden beregning.

Vi var en delegation på 10 personer, heraf Hans Erik og Inge samt Jytte og Vagn fra Faaborg, som fløj derned for at overdrage fiskejoller og redskaber. Vi var dernede i 14 dage og boede på et amerikanskejet hotel, der havde været vores kontakt, med hensyn til at hjælpe fiskerne og foretage indkøb af nødvendige dagligdags fornødenheder, for at de kunne overleve – alt sammen uden beregning. Delegationen betalte dog for opholdet. Blandt fiskerne var der stor glæde og taknemmelighed for den hjælp Danske Fritidsfiskere havde bidraget med. Ja det var også en side af Faaborg Amatørfiskerforening.

Bestyrelsen i dag

Bestyrelsen pr. 1. januar 2022 er klar til at starte på de næste 40 år: Formand Vagn Gram, kasserer Sven Kongstad. Næstformand Morten Møller. Medlemmer Jan Larsen, Knud Buch, Niels Østergård og Peter Greve Larsen.

Suppleanter: Agnes Struckmann og Poul Højgaard Jørgensen.

Revisorer: Preben Juul Pedersen og Christian Sørensen.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

KREDS 9

Det sidste liv Af Kurt Asmussen, Formand for Dansk Amatørfiskerforening Sønderjylland Det er nok en pudsig overskrift men jeg har snakket med rigtig mange fiskere og en del erhvervsfiskere om dette, så jeg mener, det er den rigtige overskrift.

I oktober blev Flensborg Fjord og Sønderborg Bugt udsat for et voldtægtsforsøg, hvis nogen forstår hvad jeg mener. Der blev skrabet muslinger i den helt store klasse. Der blev overtrådt både fredningsområder og des lignende. Den fisker, der trawlede efter muslinger, er blevet meldt til fiskerikontrollen, da han har trawlet i et fredet område. Deslige er det gået sådan til, at kutteren blev sejlet på grund, og slæbegrejet blev trukket op over skråninger og skrænter i havbunden. Bagefter bøvlede man med at få trawleren fri af grunden for at sejle næste stykke hen og gøre det samme. I december blev det Lillebælt og Augustenborg Fjords tur samt området øst for Als og Aabenraa Fjord. Da man ikke ville have, at der blev losset muslinger i Egernsund, måtte det gøres i Sønderborg. Det, synes jeg, er stærkt gået. Fiskeriet er igen gået tilbage efter dette i vores lokalområde, så ikke engang

Foto: Andreas Trepte, WikiCommons erhvervsfiskere kan leve af det.

Muslinger er åbenbart en vigtig brik i vores biologi.

Man går og snakker så meget om biodiversitet til lands, men til vands er det lige meget. Jeg synes, vi skulle prøve at lave Lillebælt og de omkringliggende farvande til et forsøgsområde, hvor der ikke måtte benyttes bundskrabende redskaber.

Garn og ruser skader ikke bunden og ålegræs kan frit brede sig igen uden at blive pløjet væk.

Jeg har snakket med flere om dette og alles kommentarer er, at hvis naturen har ville, at den skulle skrabes, så havde den selv fundet ud af det.

KREDS 10

Nyt fra Aalborg og Nørresundby Fritidsfiskeriforening Af formand Per Dencker Så endte vi desværre igen i en coronaopblomstring med dertil øgede restriktioner.

Den 15. december afholdt vi vores årlige julefrokost. Der var af forskellige årsager kun tilmeldt 13 medlemmer, men vi hyggede os alligevel med god julemad.

Vi håber at se nogle flere medlemmer til vores klubaftener i 2022.

HUSK - Vores sidste klubaften i vinter er den 30. marts.

Her spiser vi sammen stegt flæsk med tilbehør fra Biersted Kro kl. 18.00. Der vil være egenbetaling.

ALT TIL FRITIDSFISKERI Hvalpsund Net har skiftet navn, men tilbyder fortsat et bredt udvalg af produkter til fritidsfiskeri: Flydeliner, blyliner og fletliner fra eget fletteri • Flagbøjer, ankre mm • Beklædning, gummitøj, støvler, thermokedeldragter mm • Net knudet/knudeløst Mørenot Denmark A/S Havnepladsen 16, Hvalpsund 9640 Farsø, Danmark

Tlf. +45 98 63 81 88 www.morenot.com/denmark e-mail: info.denmark@morenot.com

15

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Fokus på rejer Mange fritidsfiskere har rejer som en fast del af fangsten i det tidlige forår.

I denne artikel kan du blive lidt klogere på det velsmagende lille skaldyr.

Af Rikke Bolander Der findes i verden over 2000 forskellige arter af rejer, som er en fællesbetegnelse for to grupper af 10-benede krebsdyr. Ud over de 10 lange, tynde gangben udmærker rejen sig ved en tyndhudet, sammentrykt krop, og ofte har de en savtakket pandetorn og lange følehorn.

Bagkroppen er krum og de bagerste ben er kraftigere. Med haleviften laver den sit karakteristiske baglæns rejehop.

I de danske farvande kan man støde på 26 forskellige arter.

Mest typiske er dog tre: Hesterejen, fjordrejen og tangrejen.

Hesterejen

(Crangon crangon)

Hesterejen, der også bliver kaldt sandreje eller rømøreje kan blive op til otte centimeter, men er typisk fem-syv centimeter. Som du også kan læse i blad nr. 4 2021 s. 28, er der uklarhed om, hvor navnet stammer fra.

Nogle mener, at det henviser til, at den lille reje, der lever på meget lavt vand, traditionelt blev fanget fra hesteryg, mens andre mener, at det ligesom hestekastanje eller hestemakrel er en lidt mindre “fin” variant.

Uanset navnets oprindelse, så er det et faktum, at rejen smager forrygende, selvom den,

Hesterejen bliver også kaldt sandreje, for med sin gullige, plettede krop, går den helt i ét med bunden. Foto: Daderot, WikiCommons når den er kogt, er mere grå i farven end andre typer af rejer.

Hesterejen lever som nævnt på lavt vand og forekommer derfor i stort antal i vadehavet.

Fjordrejen

(Palaemon adspersus)

Fjordrejen, der også er kendt som roskilderejen, er gråbrun med pandetorn og bliver mellem fire og otte centimeter lang.

Den lever helst i ålegræs, og hvis ålegræsset forsvinder, tager tangrejen fjordrejens plads.

Fjordrejen er ikke specielt udbredt i resten af Nordeuropa, men den er forholdsvis hyppig i de danske stræder. Den over-

Fjordrejen er på størrelse med hesterejen, men er mere gråbrun og har en pandetorn. Foto: Micha Baum, WikiCommons

16

vintrer på dybt vand, og kommer ind til kysterne, når der bliver varmere i vejret. Det er den mest typiske reje i dansk fiskeri, måske fordi den i modsætning til sin fætter hesterejen får en meget smuk lyserød farve, når den bliver kogt. Den er især meget populær som friskpillet.

Tangrejen

(Palaemon elegans)

Tangrejen bliver også kaldt strandreje eller tigerreje. Sidstnævnte navn henviser til rejens tydelige striber. Tangrejen har ligesom de andre rejer fem par ben, de forreste med slanke kløer. Det meste af kroppen er gen-

nemsigtig med orange eller gule pletter og nærmest neonblå kløer. Den kan blive op til seks centimeter, når den er fuldt udvokset. Den bliver nogle steder betragtet som en invasiv art, for den kan klare et ekstremt stort udsving i saltholdighed og temperaturer helt fra 1-30 grader.

Den lever mest tæt på moler, kyster og i tidevandsbassiner.

Kilder: Den Store Danske, Salem Coast Watch og Richard Stephen Kent Barnes (1994). ”Palaemonidae”.

Tangrejen bliver også kaldt tigerreje pga. de smukke striber.

Foto: Lars Behnke

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Guide: Sådan koger du dine fjordrejer Tekst: Flemming Kjærulf 500 g fjordrejer 1 l vand 1 spsk. salt 1 tsk. sukker Bring vand, salt og sukker i kog. Med kogepladen på fuldt blus kommer du rejerne i det spilkogende vand og koger dem i 60 sekunder. Alle rejerne er nu blevet røde og flyder mod toppen. Hæld rejerne op i et dørslag og overbrus dem straks med koldt vand, til de er helt afkølede. Rejerne er nu lette at pille, hvad enten man piller

dem straks eller stiller dem i køleskabet til at pille senere. Vent dog ikke mere end 12 timer.

Det er vigtigt, at mængden af vand passer med mængden af rejer. Hvis du bruger for lidt vand, har rejerne ikke tid til at blive kogt, og så bliver de sværere at pille.

Mange bruger at komme dild i kogevandet. Personligt synes jeg, at det er synd for den fine, specielle smag af fjordrejer.

Man kan variere mængden af sukker alt efter smag. Nogen vælger helt at undlade sukker.

Rejerne koges

Fjordreje

Kogt reje

Hvor kan man fange rejer?

De tre nævnte rejearter findes overalt i landet. For at få en rimelig fangst, skal man finde et sted, hvor rejerne vandrer, eller hvor de opholder sig om vinteren. I sommerhalvåret opholder rejerne sig i lavvandede områder med tang eller ålegræs. Her kan man fange dem med en rejehov eller med kasteruse. For at få lidt mere end til en enkelt rejemad skal man dog finde steder, hvor de vandrer. Det er typisk på skrænter langs kysten ved udmundinger af fjorde og vige. Hvis ikke man ved fra erfarne rejefiskere i området, hvor der er godt at fiske, må man forsøge sig frem ved at flytte rundt med kasteruser, til man finder de gode pladser.

Fra gammel tid er nogle steder i landet regnet bedre end andre. I 1890 udarbejdede Indenrigsministeriets konsulent i fiskerisager, CF Drechel, i ”Oversigt over vore Saltvandsfiskerier” et kort over fangstpladserne opgjort på basis af leverancer til København. Disse pladser kan være et godt udgangspunkt, men der er helt sikkert også andre gode pladser.

Kilde: C.F.Drechel, Oversigt over vore Saltvandsfiskerier 1890. Genoptrykt af Dansk Fiskerimuseum 1988

17

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Rejefiskeri i mange varianter Der er mange måder at fange rejer på, og her gennemgår vi nogle af de mest almindelige samt et par mere kuriøse metoder.

Af Flemming Kjærulf I de danske farvande forekommer tre arter af rejer, som har interesse for fritidsfiskeren: Roskildereje - også kendt som almindelig reje eller fjordreje.

Tangreje - også kaldet strandreje eller tigerreje. Og hestereje blandt nogen kaldet rømøreje, sandreje eller sandhest (læs mere på s. 16).

Rejerne overvintrer skjult i tang på det dybere vand (3-10 meter). Når vandtemperaturen stiger, vandrer rejerne ind på lavere vand, hvor de parrer sig og sætter rogn. I højsommeren trækker rejerne ud på dybere vand for at klække og kaste rognen. Herefter trækker de ind igen og bliver på det lave vand, indtil vandet bliver koldt.

Rejer kan fanges i rejeruser eller med en rejehov. For fritidsfiskeren er rejerusen nok det mest almindelige. Det kan være en pæleruse eller kasteruse. Kasterusen må desværre p.t.

ikke anvendes i lukkeperioden for ål.

Rejesæson med lokale udsving

Rejesæsonen strækker sig normalt fra 1. april til 30. september, men med meget store lokale udsving. Flere forsøg har vist, at rejer også kan fanges på andre tider af året ved at anvende andre redskaber. Tidligere har rejerne også været fisket i vinterhalvåret, hvor man fangede rejer med håndvod eller slæbevod i ålegræsset. Fjordrejer kan også fiskes langs havnemoler og lignende, hvor rejerne gerne opholder sig, når vandtemperaturen er lav. Det vender vi tilbage til.

Rejepælerusen er udviklet specielt til fritidsfiskeriet og er beskrevet meget præcist i lovgivningen. På illustrationen fra Fiskeristyrelsen ses de krav, der er til rusen.

Spærregarnet er lovpligtigt i pælerusen, men det er også en god idé i kasterusen for at

Sådan kan en rejepæleruse se ud. Foto: Ib Ivar Dahl. holde krabber og rovfisk ude.

Er der først krabber i ruserne, holder rejerne sig væk, og blot

en håndfuld småtorsk kan nemt snuppe nattens fangst af rejer.

Rejefiskeri i Kerteminde

Danske Fritidsfiskere har talt med Peter Lindholm Knudsen og Per Kastrupsen fra Nord- og Østfyns Amatørfiskerforening om fiskeriet i Kertinge Nor ved Kerteminde.

Rejefiskeriet starter i midten af marts, eller når isen er væk, med at pæleruserne sættes.

Derudover fiskes også med kasteruser, som kan flyttes rundt for at finde rejerne. Det er ikke nødvendigvis de samme pladser, der giver gevinst fra år til år. Frem til 10. maj, når der lukkes for rusefiskeriet, bruger Per ofte en kasteruse uden arme sat ved pæle for at få en længere rad end de 14 meter, som er længste rad på fritidsfiskerpælerusen. Det passer ofte bedre til Pers fiskepladser.

Forskellige redskaber over sommeren Tegning og tekst: Fiskeristyrelsen

18

Det er særligt godt fiskeri, når rejerne trækker ud af fjorden for at kaste rognen på dybere vand.

NG

DANSK

A

TØ

NI

AM

Rejesæsonen strækker sig normalt fra 1. april til 30. september, men med meget store lokale udsving. Flere forsøg har vist, at rejer også kan fanges på andre tider af året ved at anvende andre redskaber. Tidligere har DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 rejerne også været fisket i vinterhalvåret, hvor man fangede rejer med håndvod eller slæbevod i ålegræsset. Fjordrejer kan også fiskes langs havnemoler og lignende, hvor rejerne gerne opholder sig når vandtemperaturen er lav. Det vender vi tilbage til.

RF

IS K E R F O

RE

Fig 1 Gennemsnitlig indhandling på fisketorvet i København for rejer fanget i Isefjorden fordelt på måned i alle årene 19782003. (Datakilde: Fiskeridirektoratets landingsog fangststatistik)i.

Fig 1: Gennemsnitlig indhandling på fisketorvet i København for rejer fanget i Isefjorden fordelt på måned i alletil årene 1978-2003. og er beskrevet meget præcist i lovgivningen. På Rejepælerusen er udviklet specielt fritidsfiskeriet (Datakilde: Fiskeridirektoratets landings-ses ogde fangststatistik)i. illustrationen fra Fiskeristyrelsen krav, der er til rusen.

Det er allerbedst, når der er fal- Fiskeri med lyngris og sæk dende vand om natten således, Som nævnt søger rejer skjul i at strømmen går den samme vintermånederne. Tidligere har Per og Peter fortæller om rejefiskeriet i Peters hyggelige fiskerhytte.

Foto: Flemming Kjærulf. vej, som rejerne trækker. Der dette været brugt til at fange forekommer oftest to gode træk rejerne såkaldte lyngsække. En skal naturligvis være afmærket net. Denne metode er ikke nødi løbet af sommeren. Der synes lyngsæk består af en lærreds- med en vager eller kugle på vendigvis lovlig.

I Irland fiskes rejer med fintikke at være nogen sammen- sæk med en ring monteret til at sædvanlig vis.

Til ære for Danske Fritidsfiske- maskede tejner, der er agnet hæng til månens faser, som der holde sækken åben. I bunden er for ål. af sækken anbringes en sten, re røgtede Ove sin tønde igen med hvidfisk som f.eks. hvilPæleruserne sættes om afte- og dernæst fyldes sækken med den 25. januar. selvom den lige ling. Dette fiskeri, kan man også nen og røgtes næste morgen så lyngris. Lyngsækken anbringes var tømt et par dage før. Det gav læse i “Fjordrejer som fiskerica. en liter rejer igen. ressource i Limfjorden”, foregår tidligt som muligt. Om dagen hvor rejerne findes. på dybere vand i vinterhalvåret. hænges rusen til tørre på pæI løbet af nogle døgn begynTegning og tekst: Fiskeristyrelsen Der har der ikke været tradition lene. Hvis rusen står med rejer der rejerne at søge skjul mellem Flere varianter for rejefiskeri med agnede teji om dagen, sidder krabberne lyngrisene. Rejerne kan så fan- af lyngsækken uden på rusen og bider både ges ved at tage lyngsækken op Princippet har også været be- ner i Danmark, men Peter og af andre, som an-krabber Per fra rejer og garn i stykker. af vandet og ryste Spærregarnet er lovpligtigt i pælerusen, men detrejerne er ogsåudenafgodnyttet idé i kasterusen for athar holde ogKerteminde fortæller, at Hvor der er smalle udløb i lyngrisene, som man kan læse i vendt en bylt af kasserede garn, hvis man kaster en knust musrovfisk ude. Er der først krabber i ruserne, holder rejerne sig væk og blot en håndfuld småtorsk kan nemt forbindelse med rejernes som- Dansk Skaldyrscenters “Fjordre- hvorunder der er udspændt et ling eller krabbe i hyttefadet til snuppe nattens af rejer. jer som fiskeriressource i Lim- fintmasket net. Når bylten af rejerne, kaster dig sig straks over merkvarter, er det fangst også muligt garn tages op for at ryste rejerne den. Så måske er der et uprøvet at fange rejer med en kejs i ud- fjorden”.

Rejefiskeri i Kerteminde ud, fanges de rejer, som forsø- fiskeri her. løbet.

Det foregår for eksempel ger at flygte, i det fintmaskede ved Langebro i Kerteminde, når Egen opfindelse fanger Danske Fritidsfiskere har blandtrejer andreom taltvinteren med Peter Lindholm Knudsen og Per Kastrupsen fra Nord- og rejerne trækker ud midt på somØstfyns Amatørfiskerforening om fiskeriet i Kertinge Nor ved meren.

Tidligere formand I Nibe Bå- Kerteminde.

Fra 1. august bruger Peter ka- delaug, Ove Gade, har genfunsteruserne igen, hvorimod Per det metoden. Han opdagede, at kaster sig over ålefiskeriet. Når når han havde lagt sine ruser til tigerrejerne kommer, er det tegn affedtning under båden i havpå at rejesæsonen er ved at nen, faldt der ofte en del rejer være slut, fortæller Peter og Per. af, når han trak ruserne op igen.

Efter nogle forskellige forsøg Bestanden i Kertinge Nor fandt Ove frem til en god metooverlever skalsyge de: en 50 liters plasttønde uden I 2003 blev der konstateret låg med ikke for store huller, så ”bakteriel skalsyge” (også kaldet vandet kan løbe af, når man løfrejepest) på rejerne ved Sydlol- ter den op, belastes med et par land. Sygdommen er forårsaget lodder, så den ligger vandret på af bakterier, som angriber rejer- bunden af havnen. Tønden fines skal og opløser den. Ifølge sker bedst, når åbningen vender DTU Aqua/Dansk Skaldyrscen- ind mod bolværket. Efter nogle ter bliver rejernes skaller dæk- dage tages tønden op og ofte er ket af brune pletter og huller. der en god portion rejer i. Det I Kertinge Nor ser man skalsy- er nu let at sortere de store fra, gen, som har ramt fiskeriet ved så mange som man vil have, og Sydfyn og i Smålandsfarvandet lukke resten ud igen, viser erfahårdt, men det har tilsyneladen- ringen. DAFF har forespurgt Fide ikke udviklet sig til at svække skeristyrelsen, som bekræfter at bestanden af fjordrejer i Kertin- metoden er lovlig, idet tønden ge Nor væsentligt. regnes som en tejne. Redskabet Ove røgter tønden. Foto: Frederik Svendsen

19

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Den undervurderede ålekvabbe Ålekvabben er ikke den mest almindelige spisefisk, men det er en skam, for den smager godt, og mange steder er den endda temmelig udbredt.

Af Rikke Bolander og Flemming Kjærulf Det er måske ikke verdens smukkeste fisk, men ålekvabben er faktisk en særdeles lækker spisefisk, og i nogle farvande faktisk er den endda forholdsvis almindelig. Ålekvabben har tidligere haft mange navne: Ålekvabbe, ålekone, ålemoder, ålekuse, åltøjte, åleknude osv. Alle navnene henviser til, at man engang troede, at ålekvabben ikke var sin egen art, men en hun-ål.

Det hang sammen med, at man endnu ikke havde fundet svaret på, hvordan ålen forplantede sig, står der i Statens Naturhistoriske Museums Saltvandsatlas.

Selvom de to fisk altså ikke tilhører samme art, er der dog en vis fysisk lighed. Ålekvabben har dog en lidt tykkere forkrop, og halen er mere sammenpresset. Den er altså ikke helt så lang og slank som ålen.

Miljøindikator

Ålekvabben lever på bunden, kystnært i saltvand og også gerne brakvand. Den gemmer sig i ålegræs eller anden bundvegetation, og den er en udpræget standfisk, der opholder sig på det lave vand gennem hele året, skriver fiskepleje.dk. Nogle gange er den ifølge Saltvandsatlasset blevet observeret i så lavt

Lad dig ikke snyde af det lidt mærkværdige udseende. Ålekvabben er en dejlig spisefisk.

Foto: Julian Fahrbach, WikiCommons. vand som tidevandspytter.

Siden 2004 er ålekvabben blevet anvendt i miljøovervågningen som indikator for, om eventuelle miljøfarlige stoffer påvirker kystnære fisk. Den bundlevende fisk er nemlig meget følsom for forurening og iltsvind.

Den lever desuden det samme sted hele livet, så derfor kan en evt. påvirkningen af fisk sammenkobles med det sted, de er blevet fundet. Over de seneste årtier er ålekvabben overordnet set gået tilbage, men lokalt kan

Bare bedre bådforsikring

Tegn forsikring på www.dfff.dk - eller kontakt os på tlf. 96 31 85 85

DANSK FARTØJSFORSIKRING A/S Havnegade 15 · 9400 Nørresundby Tlf. 96 31 85 85 . www.dfff.dk

20

fiskere dog berette om fremgang i bestande inden for de seneste år, skriver fiskepleje.dk.

Den store tilbagegang af ålekvabben skyldes desuden fremgangen af både sæler og skarv.

Større rovfisk tager sig også gerne for af ålekvabberne.

Levende unger

Ålekvabben kan blive op til en halv meter lang, men bliver dog sjældent mere end 30 centimeter. Den er kønsmoden efter et par år, når den er 16-18 cm lang. Hunnen bliver befrugtet i august og føder til januar. For ja, som noget ekstremt sjældent i fiskeverdenen føder ålekvabben levende unger. Mens hunnen er drægtig, forvandler de små larver i æggene sig til mini-udgaver af den voksne ålekvabbe. Længe vidste man ikke, hvordan ungerne fik næring, mens de lever i morens bug, men i 2007 fandt en forsker fra DTU Aqua ud af, at ålekvabberne har nogle indre udposninger, en form for dievorter, som ungerne dier på.

Ud over at give ungerne mad, fungerer dievorterne også som en lunge, der overfører ilt fra moderen til ungerne.

Som voksen lever ålekvabben af tanglopper, tanglus, muslinger, snegle og små krebsdyr.

Ifølge Saltvandsatlasset kan de da også finde på at spise fiskeæg og -yngel.

Fedtholdig og fast i kødet

Der er intet erhvervsfiskeri efter ålekvabbe, men en del fritidsfiskere er glade for den velsmagende fisk, der er fedtholdig og fast i kødet. Ålekvabber fanges på de samme steder som ål, og de fanges næsten udelukkende som bifangst ved fiskeri efter ål med ruser eller krogliner. De kan også fanges fra havnemoler og kysten med stang og på et bundtackle agnet med sandorm, børsteorm eller muslingekød.

Der er ikke noget mindstemål på ålekvabber. I Flensborg Fjord er de dog fredet fra. 1/1 til 31/1.

D A NS K

SK Danske FritiDsFiskere · DecemberDAN2012

NG

AM

TØ E RFI SKERFOR

A

TØ

NI

A AM

N IN G

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022

RF

IS K E R F O

RE

nøglefiskermødet Der blev afholdt nøglefiskermøde på Fjeldsted Skovkro den 15. september. Her følger et referat.

Til dette års nøglefiskermøde deltog 41 personer, hvoraf 31 var nøglefiskere. De øvrige deltagere var bestyrelsesmedlemmer fra Fritidsfiskerforbundet og biologer fra DMU og DTU Aqua. Mødet blev ledet af Vagn Gram fra Dansk Amatørfiskerforening. Der var indlæg fra Louise Kristensen (biolog, DTU Aqua), Hanne NicoAf Flemming Kjærulf Læg nu kroppen på højre side og skær et snit ved halespidsen laisen (biolog, DTU Aqua), Josianne Støtgennem rygbenet ned til skindet - men ikke igennem! trup (biolog, DTU Aqua) samt Ib Krag Denne fremgangsmåde forudsætter, at du er højrehåndet.

Petersen (biolog, Aarhus Universitet).

Der har i årets løb været tilmeldt 90 Ålekvabben skæres op fra gattet til hovedet og lægges på skænøglefiskere, hvor af 60 fisker med ruser rebrættet med hovedet mod højre. Hovedet skæres næsten af og 75 med garn. Der er en nogenlunde med et snit, der går ned til skindet på undersiden – men ikke fast stab af fiskere, og vi er dækket godt Kortet viser, hvor der mangler nøglefiskere - de røde ringe. Kort: DTU igennem dette. Pas på ikke at ramme galdeblæren. ind geografisk.

Vi kunne dog godt bruge fiskere i Smålandsfarvandet mellem Sjælland og Lolhåb om på sigt at få lavet en socioøkonoder informationsmateriale samt nye brevland-Falster, Øresundsområdet, Randers misk undersøgelse af, hvad fritidsfiskeriet poser, som vil blive sendt ud til alle nøgFjord og den åbne jyske vestkyst. Hvis I betyder for det danske samfund. Dette lefiskere senere. kender nogen, der kunne været interesville også kunne vise sort på hvidt, hvilke Frede og Birgit Petersen fra Sydals forseret, så få dem til at kontakte Louise Kriomfattende konsekvenser det ville medtalte om det undersøgelsesarbejde, de stensen (LKR@aqua.dtu.dk) eller Vagn føre at lukke dette fiskeri. Dette er ikke udfører i forbindelse med etableringen af Gram (vgram@live.dk). noget DTU Aqua selv kan gøre, men det stenrev ved indsejlingen til Flensborg På mødet blev det besluttet, at nøglefikunne gøres i samarbejde med andre uniFjord. Det omfattende, frivillige arbejde skerprojektet skal fortsætte efter 2013 versiteter. skal foregå løbende de og næste år med Tag nu fat om halespidsen med venstre hånd træk3kropfrem til 31. december 2017, hvis der bevilJosianne Støttrup havde etskindet indlægpå om fiskeri gang måneden 6 x 12 pen af fiskens højre1side evt.om med hjælp af med kniven. ges penge dertil fra fiskeplejemidlerne. resultaterne fra nøglefiskerrapporten for garn med en maskestørrelse fra 6 Til slut lægger du et lille snit fra gattet og ca. 1 cm bagud mm for til Det blev ligeledes besluttet at afholde et 2008-2010, som er ligeatpåkomme trapperne.

Re110 mm.

Projekt Als Stenrev er et samartil blodblommen, som du renser ud med tommeldagskursus for alle nøglefiskere med titlen sultaterne vil snart kunne læses i rapporbejde mellem De Sydjyske fingerneglen.

Tilsvarende fjerner du nyrerne, som er deLandboforto røde ”Artsbestemmelse af fisk”, som vil udløse ten, som vi sender ud til jer. der ligger på begge eninger/ Kommune/Poseidon strenge, siderSønderborg langs rygbenet. et certifikat til nøglefiskerne og på den Ib Krag Petersen (DMU) bidrog med et Dykkerklub/fritidsfiskerne foruden de lomåde højne niveauet af vores undersøgelindlæg om bifangst af fugle i fiskeredskaSkær ålekvabben ud i kale ca. 5pengeinstitutter. cm lange stykker, der nu er klar til Tag nu fat om hovedet med venstre hånd og træk kroppen af ser. Pengene til projektet skal DTU Aqua ber.

Ornitologerne mener, at der hvert år at blive vendt i mel, salt og peber og stegt på panden. skindet på fiskens venstre side evt. med hjælp af kniven. forsøge at finde i samarbejde med Fritidsfanges hundredetusinde fugle i diverse Vagn Gram fiskerorganisationerne. redskaber. UndersøDTU Aqua vil lave et udkast til et vagegelser har vist, at erflag forbeholdt nøglefiskere. På den måde hvervsfiskerriet kun • REPARATION AF kan vi forhåbentlig undgå tyveri og ’flytstår for en lille del af DIESEL MOTORER ten på redskaber’ af nysgerrige folk. Vagede døde fugle i for• SALG AF synligt NANNI OG med ”Un- hold til hvor mange, flaget skal være mærket VETUS MOTORER dersøgelsesfiskeri”.

Oplægget skal godder mistes til jægere kendes af fiskerikontrollen, før vi kan gå hvert år. Vi vil nu få • UDSTYR TIL FISKERI videre til at søge midler. lavet en undersøgelNu også salg af fortalte om dette års Hanne Nicolajsen se af, om fritidsfiske!

• Udstyr til fritidsfiskere yde dig nøglefiskerinterview, hvor 31 nøglefiskere re virkelig tilskrikan tilbkan se Klik ind og hvad vi • Bådudstyr blev besøgt fra blandt andet Århus Bugt, ves bifangst af • Motortilbehør m.m. Fjord, LimfjorMariager fjord, Ringkøbing hundredetusind fugden og Kattegat. le, eller om det antal de fin Foruden de konkrete resultater fra spører overdrevet. DTU så og n ka Du bookvi: også et indblik geskemaet i, hvor 184Aqua DMU •går os på Facefik Spodsbjergvej • 5900og Rudkøbing vigtigt fritidsfiskeriet et 30 39 sammen og udarbejTlf. er 20 for 21 21jer.

39 Vi • Tlf.har 21 14 • kontor@mi-co.dk

Guide: Sådan flår du en ålekvabbe

www.mi-co.dk

24

21

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Hvad er den sortmundede kutling for en fisk?

Den sortmundede kutling er en aggressiv grovæder, der kan leve næsten overalt, og det gør den til en sand vinder.

Tekst: Rikke Bolander Foto: Henrik Carl, Statens Naturhistoriske Museum Hvis du fisker i kystvandene i den sydøstligste del af Danmark, har du med stor sandsynlighed stødt på den sortmundede kutling. Første gang, den invasive fisk blev registreret herhjemme, var ud for Bornholm i 2008, og året efter blev et eksemplar fanget i Guldborgsund. Siden er den vokset voldsomt i antal omkring Lolland, Falster, Sydfyn og Sydsjælland, og den spreder sig ligeså langsomt længere nord og vest på. Men hvad er det for en fisk? Og hvorfor klarer den sig så meget bedre end vores hjemmehørende arter?

Den største kutling

I de danske kystvande lever der ifølge fiskepleje.dk i forvejen seks arter af kutling, hvoraf den mest almindelige er toplettet kutling. Ligesom andre kutlingearter er den sortmundede kutling kendetegnet ved at have et bredt hoved og store brystfinner, som den bruger som støtte, når den ligger på bunden. Af udseende ligner den især vores egen sortkutling, men man kan kende forskel på dem ved, at den sortmundede kutling har en tydelig mørk plet bagerst på første rygfinne, mens sortkutlingen har en plet forrest på første rygfinne.

Den sortmundede kutling er grålig og sandfarvet med sorte og brune aftegninger, men

det er ret forskelligt fra fisk til fisk. I gydetiden er hannen helt sort. De fisk, der bliver fanget, er normalt mellem 10-20 centimeter, men den kan ifølge fiskepleje.dk blive helt op til 25 centimeter og er dermed den største kutling herhjemme. Det er endnu en måde, den adskiller sig fra sin fætter sortkutlingen på.

Omstillingsparat

Den sortmundede kutling er altså en fin fisk, og den smager tilmed godt. Problemet er bare, at den er invasiv, og derfor skaber den stor frustration og bekymring blandt fiskere, forskere og naturelskere. I Den Danske Ordbog er definitionen på en

Den sortmundede kutling kan bedst kendes ved den sorte plet på forreste rygfinne.

22

invasiv art, at den er “indført et sted, hvor den ikke er naturligt hjemmehørende, og hvor den spreder sig aggressivt med fare for at forstyrre den økologiske balance”. Og det er netop, hvad den sortmundede kutling gør, fortæller Jane Behrens, der er seniorforsker ved DTU Aqua.

“Invasive arter klarer sig typisk godt ved bred vifte af temperaturer og saltholdighed.”

Faktisk kan den sortmundede kutling klare sig i helt fra -1°C. til +30°C, men ifølge Jane Behrens er den især glad for de høje temperaturer.

“Det giver god mening, for den kommer fra Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Den er altså ikke generet af de stigende havtemperaturer, og der har den

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Den sortmundede kutling lever på bunden, hvor den graver huller og æder alt, den kan komme i nærheden af. måske en konkurrencefordel modsat f.eks. torsken.”

Den kan desuden leve både i ferske søer og åer og i brakvandsområder som Østersøen.

Undersøgelser har dog vist, at den vokser bedst i brakvand.

Ændrer bunden

Om vinteren trækker den sortmundede kutling ud på dybere vand, hvor det er knap så koldt, men ellers opholder den sig gerne kystnært. Den lever på bunden, hvor den spiser hvirvelløse dyr som orme, snegle, krabber og muslinger, og det kan ses på bunden, fortæller Jane Behrens.

“Bundfaunaen ændrer sig i områder med mange sortmundede kutlinger. De spiser dyr, der har deres egne roller i økosystem. Muslinger renser f.eks. vandet, og det sortmundede kutlinger kan fjerne rigtig mange muslinger.”

Det bekræfter Peter Rask Møller, der er lektor ved Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet.

“Vi har en formodning om, at de simpelthen spiser op. De støvsuger bunden for snegle og muslinger,” siger han.

Vinder altid

Den ser ikke ud af meget, den sortmundede kutling, men den formår alligevel at skubbe mange andre arter af pinden, fortæller Peter Rask Møller .

“De har dokumenteret negativ effekt på skrubber, og de er også et problem for rejer. Der er lavet forsøg, hvor vi kan se, at de kæmper om pladsen med sortkutlingen, og den sortmun-

dede kutling vinder altid. Den bliver meget tit den dominerende fisk,” fortæller han.

Ud over at være en grovæder, der næsten kan leve overalt, er den meget territorial, fortæller Peter Rask Møller.

“De er isære meget aggressive, når de skal forsvare reder med æg. De kan også finde på at angribe andre fisk i ruser. Selv ål og andre sejlivede fisk. Man

har set eksempler hvor ål er helt skælløse, efter at have været i karambolage med en sortmundet kutling,” fortæller han.

Kampen mod den sortmundede kutling er dog ikke helt tabt.

Som du kan læse mere om på side 24, er der tiltag i gang, der allerede nu er med til at få has på den invasive lille fisk.

Den sortmundede kutling kommer i mange farvenuancer. I gydetiden er hannen helt sort.

23

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Rovfisk og kæledyr skal hjælpe os af med den sortmundede kutling Den invasive sortmundede kutling spreder sig stadig, og forskere undersøger både, hvordan vi kommer den til livs, og hvad vi kan bruge den til.

Tekst: Rikke Bolander Foto: Henrik Carl, Statens Naturhistoriske Museum Med det blotte øje er vores egen sortkutling og den tilrejsende sortmundede kutling næsten ikke til at se forskel på. Der er dog den væsentlige forskel, at den sortmundede kutling er invasiv, og derfor truer mange af vores hjemmehørende arter.

Ikke mindst den lille sortkutling. I en statusrapport fra 2016 som forskere fra Københavns Universitet (KU) og DTU Aqua stod bag, blev der udtrykt stor bekymring for spredningen af den invasive kutlingeart. Man frygtede, at den snart ville være at finde så langt oppe som i Limfjorden. Så galt er det dog ikke gået, siger en af rapportens forfattere, Jane Behrens, seniorforsker ved DTU Aqua.

“Den har spredt sig videre langs kystlinjen, men den er stadig ikke all over the place.

Det gode er, at det går mere stille og roligt nu i forhold til de første år den var her,” siger hun.

Måske på tilbagegang

Der bliver ikke lavet bestandsestimater, så ingen ved reelt, hvor mange, der er, men Jane Behrens har en fornemmelse af,

at bestanden måske er ved at gå en lille smule tilbage igen.

“Jeg hører også fra fiskerne, at der er færre nu. Det kan være, de i højere grad end tidligere bliver spist af rovfisk,” siger hun.

Det vil i så fald være en naturlig udvikling.

“Efter nogle år vil rovfiskene vænne sig til, at der er kommet et nyt byttedyr, de kan spise.”

Der er f.eks. fundet sortmundet kutling i maven på rovfisk som gedde, ål, torsk og aborre.

Hun vil dog ikke gå så langt som at sige, at faren er drevet over. ”Den er stadig et problem, men eksplosionen i antal er ikke helt så voldsom længere.

Der skal jo også være mad til dem,” siger hun.

Pighvar i stedet for

Peter Rask Møller, der er lektor på KU er desværre ikke helt så optimistisk som sin kollega på DTU Aqua.

“Jeg har ikke indtryk af, at der er blevet færre. De breder sig hele tiden nordpå. Det varer ikke længe før de er nord for Sjælland. De er også set for første gang ved Als,” siger han.

At rovfisk kan være en del af løsningen er han til gengæld

helt enig i. Han er en del af et projekt, der undersøger, om udsætning af pighvar kan være med til at udfordre spredningen af den sortmundede kutling.

“Der er mangel på rovfisk i de danske farvande, og det er en del årsagen til den sortmundede kutlings succes,” siger Peter Rask Møller.

At det netop blev pighvar hænger bl.a. sammen med et forsøg, man lavede på Den Blå Planet ved København. Her så man nemlig, at pighvar særdeles gerne snupper sig en sortmundet kutling. Ellers som Peter Rask Møller siger: “Pighvar er pjattede med kutlinger.”

I forsommeren 2021 satte holdet fra KU 10.000 pighvar hver på størrelse med en femmer - ud i Guldborgssund. Da de tjekkede senere på sommeren var fiskene der stadig, så den del af projektet ser ud til at lykkes. Om fladfiskene kan gøre et indhug i bestanden af sortmundet kutling, vil tiden vise. Til sommer sætter de igen yngel ud, og så er det ellers bare om at snorkle og tælle.

“If you can’t beat them, eat them”

Selvom projektet ved Guldborgsund bliver succesfuldt, er

Til sommer sætter forskerne fra KU endnu en omgang små pighvar ud i Guldborgsund.

24

det langt fra nok til at få has på den sortmundede kutling.

Mange fiskere i den sydøstligste del af Danmark hiver ufrivilligt tonsvis af sortmundet kutling op, men hverken fiskehandlere eller restauranter er interesseret i at aftage dem. Det skulle GUDP-projektet SORTMUND, hvor Jane Behrens var projektleder, finde en løsning på. Det resulterede bl.a. i, at publikum på Roskilde Festival i 2019 kunne sætte tænderne i en fiskeburger med sortmundet kutling.

Man havde nemlig fundet ud af, at det var langt billigere at lave fars ud af de små fisk end at filetere dem.

De, der har smagt sortmundet kutling, siger, det smager rigtig godt, og derudover indeholder de en masse sunde fedtsyrer.

Men selvom de kan blive helt op til 25 centimeter, er de fleste, der bliver fanget, væsentligt mindre.

“Udfordringen ved at bruge dem som føde til mennesker er, at det er en relativt lille fisk med et stort hoved, og herhjemme findes der ikke maskiner som er egnede til at forarbejde præcist denne fisk” siger Jane Behrens.

Fiskeolie og hundesnacks

Det er altså ikke økonomisk bæredygtigt at forarbejde fiskene til hverken fileter eller frikadeller, så der må tænkes i alternativer. Derfor er DTU nu involveret i flere projekter, der skal undersøge, hvordan man bedre kan udnytte fiskens sunde egenskaber. Et hold er f.eks i gang med at teste, om det er muligt at tørre fiskene hele og sælge dem som hundegodbidder.

DTU Fødevareinstituttet er projektleder på et nyt GUDPprojekt, som også DTU Aqua er en del af. Her er formålet at undersøge, om det er muligt

DANSK

A

TØ

at bruge grøn teknologi til at lave omega-3 olie af sortmundet kutling og andre invasive marine arter som eksempelvis søstjerner.

Ved for lidt

På trods af mange spændende forsøg gør forskerne sig dog ingen illusioner om, at hverken mennesker eller kæledyr kan spise os ud af problemet. Derfor er pighvar-projektet vigtigt, og også tiltag, der hjælper torsken på vej som eksempelvis nye stenrev, er et godt redskab i kampen mod den sortmundede kutling, fortæller Peter Rask Møller fra KU. Jane Behrens fra DTU Aqua efterlyser politisk vilje og tilhørende midler til at skaffe mere viden om den sortmundede plageånd.

“Man kunne starte med at finde ud af, hvor mange, der er, og hvor. Hvor er de f.eks. om vinteren? Så kunne vi målrette fiskeriet efter dem.”

Hun mener heller ikke, vi ved nok om, hvilke rovfisk, der helst

snupper den sortmundede kutling i hvilke områder. Det ville også gøre det nemmere at målrette indsatsen.

Derudover mener Jane Behrens, at der skal sættes endnu

kraftigere ind for at lave produktudvikling, så kystfiskerne, der i forvejen er pressede, kan få en bedre pris for alle de sortmundede kutlinger, de mod deres vilje hiver i land.

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Fakta

om GUPD: • GUDP er et udviklingsog demonstrationsprogram under Landbrugsstyrelsen.

• Programmet støtter udviklingsprojekter inden for hele fødevaresektoren.

• Målet er at fremme en grøn og samtidig økonomisk bæredygtig udvikling i hele sektoren.

• GUDP har hvert år to ordinære ansøgningsrunder.

• Derudover annonceres særlige puljer til for eksempel økologi, klimateknologi eller lignende som særskilte ansøgningsrunder.

Allerede to år efter, den første sortmundede kutling blev registreret, gik flere tons i nettet ved Guldborgsund og Sydsjælland

Nekrolog:

Limfjordstroubadouren Knud Høirup er død Af Jens Østergaard, Nibe & Omegns Fritidsfiskerforening.

Knud Høirup var født i 1951.

Han døde en dag i Løgstør i november 2021.

Knud var stenhugger, visesanger og naturven med stor kærlighed til Limfjordens jægerne og fiskerbønder.

Ved vandløb og fjord ved Erslev enge på Mors og med fortidsminder var hans glæde for Limfjordens natur, fauna og fortiden med til at skabe arkæologiske sysler. Særligt godt kendt arkæologisk var han på Mors og Thy. Knud Høirup blev således også en nordjysk billedhug-

ger, der mejslede sine spor i nordiske sten. Om sine interesser for sten skriver Knud et sted: ”For mange år siden fandt jeg en smuk sten ved Hanklit på Mors; den lå på en sandtunge og solen flimrede i de smukke farver. Da jeg kom hen til stenen, bevægede den sig lynsnart ud i bølgerne. Det var en sæl.

Men billedet af den smukke, bløde sten bar jeg inden i mig selv i lang tid.”

En af Knuds sæler ligger på havnen i Løgstør – lige over for den lejlighed, hvor han sagde farvel til livet.

Knud Høirup var i sit es, når han med sin guitar og sang underholdt folket i limfjord-

segnene med viser med fjordens storhed – og med dens nedtur. Det er Knud Høirup, som vi ser og hører i starten og slutningen af vores egen lille film om fritidsfiskeriet.

Knud fik nogle af sine sange udsendt: ”Limfjordsstemninger”. Her kan man mærke Limfjordens liv helt ned til ålegræsrødderne.

Bjarne Hansen (Rav-Aages søn) fra Thyborøn siger om Knud Høirup: ”Knud er kendt i huset her og langs hele Limfjorden, og også om miljøkampen for Limfjorden og Harboøre Tange – har skrevet mange viser omkring Limfjorden.

Knud var med i processen

om bogen ”Fisk kan ikke tale”, hvor en af hans sange kan findes.

I mange år var Knud Høirup også kulturforeningen Nibe Kaaglaugs Limfjordstroubadour, som i sange og livlige fortællinger vakte gode oplevelser. Mange siger tak for alt, Knud. Vi vil savne dig.

25

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Søren Gade:

Lad os fjerne fredningen af skarven Mange fiskeres frustration over den øgede bestand af skarver er nået frem til Venstres Søren Gade, der ud over at være

medlem af Europaparlamentet også er næstformand i EU’s Fiskeriudvalg. Han mener, at da skarven ikke længere er truet,

Næste fase af vandområdeplaner i høring Inden 2027 skal der rettes gevaldigt op på vandmiljøet i Danmark, hvor kun fem ud af 109 kystvande ifølge EU’s krav er i “god økologisk tilstand”.

Miljøministeriet har netop sendt vandområdeplanerne for 2021-2027 i høring. I planerne er der initiativer for knap 5,4 mia. kr. og en række konkrete indsatser i arbejdet med at sikre et bedre vandmiljø, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

“Vi skal passe godt på vores vandmiljø, og vi er fortsat langt fra målet. Vandområde-

planerne er en grundsten i arbejdet med at forbedre vandmiljøet. Vi foreslår konkrete indsatser dér, hvor vi kender virkemidlerne og ved, at de virker. Vi sætter samtidig gang i en række udviklingsprojekter de steder, hvor vi mangler viden om, for eksempel, tilstand, kilder og virkemidler. Samlet anvender vi mere end fem milliarder kroner til at forbedre tilstanden for vandmiljøet i vandløb, søer, kystvande og grundvand,” siger miljøminister Lea Wermelin.

RB

bør den også blive affredet - og ikke kun i Danmark.

“Dyr og planter lever på tværs af landegrænser, og derfor er der god mening i EU ś samarbejde gennem habitats- og fuglebeskyttelsesdirektivet. Men skal samarbejdet fortsat være en god idé, så skal det også være praktisk muligt at affrede dyr og fugle, når de ikke længere har et beskyttelsesbehov,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Han mener, at skarven, der nærmest er eksploderet i antal, faktisk truer den biodiversitet, som EU gerne vil beskytte.

“Hvis fredning af dyr og planter skal virke, skal den bunde i videnskabelig data, helhedsvurderinger og en god portion fornuft. Dét vil jeg arbejde for fra min stol i Europa-Parlamentet,” fortsætter han.

Ud over den konkrete trussel fra skarven, frygter han, at EU’s

Grønne organisationer dumper nye vandplaner

Foto: Venstre beskyttelseslister i sig selv er truede.

“Hvis vi aldrig formår at fjerne dyr og fugle fra EU’s beskyttelseslister, så risikerer vi, at den folkelige opbakning til listerne går tabt. En affredning af skarven ville være et godt sted at starte med denne fornuftsbaserede tilgang,” siger han.

RB

Regeringens vandrområdeplaner vil ikke få Danmark i mål med at nå kravene i EU’s vandrammedirektiv inden 2027. Det mener i hvert fald Både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund ifølge Altinget. ”Vi er milevidt fra at opnå god økologisk tilstand i vores åer, søer, fjorde og kyster. Derfor er det en overraskelse, at der ikke er skruet markant op for indsatserne og tempoet i den tredje, sidste og afgørende plan for vandmiljøet,” siger Torben Kaas, der er formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, til Altinget.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, mener især, der vil blive gjort for lidt for at reducere udledningerne fra landbruget.

Ifølge Miljøministeriet skal vandområdeplanerne for 2021-2027, der altså lige nu er i høring, “genbesøges” i 2024.

Foto: Karim Sakhibgareev

26

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Sverige:

Flere tilladelser til jagt på sæler Det er ikke kun skarver, som svenske jægere snart får lov til at skyde for at hjælpe fiskebestandene. Hvor det tidligere kun har været muligt i Sverige at få såkaldt licenstilladelse til at skyde gråsæler, vil også spættet sæl nu være omfattet af samme regler. Det skriver TT Nyhetsbyrån.

“Det her handler om at beskytte fiskebestandene og kystfiskeriet,” siger minister for land-

distrikter Anna-Caren Sätherberg ifølge TT. I 2019 vurderede det svenske søfartsvæsen, at der var mellem 37.000-50.000 gråsæler i Østersøen og 22.000 spættede sæler i Skagerrak og Kattegat. I 2021 blev 2000 gråsæler skudt som led i licensjagt. Fra 1. februar bliver altså også den spættede sæl omfattet af den forordning.

RB

Foto: AWeith, WikiCommons

Sverige:

millioner kr.

Jagt på skarver god- 40 til to marine naturnationalparker kendt i Rigsdagen I sidste udgave af Danske Fritidsfiskere kunne vi fortælle, at de svenske socialdemokrater på en partikongres havde talt om vigtigheden af at regulere den stigende bestand af skarver. Og allerede få uger efter sidst i november - blev forslaget så stemt igennem i den svenske Rigsdag. Det skriver magasinet SvenskJakt.

Længe har de borgerlige, svenske politikere arbejdet for at give jæger lov til at skyde skarver, men det var en rapport, som Miljø- og Landbrugsudvalget i Rigsdagen har fået udarbejdet, der altså fik de ellers tilbageholdende Socialdemokrater til at stemme for forslaget.

Rigsdagens beslutning betyder øget jagt på skarver ved at tillade generel reguleringsjagt på skarven på eget initiativ, ved at undersøge mulighederne for generel jagttid på skarven samt at overveje yderligere tiltag for at begrænse skarvens vækst.

RB

I finanslovsaftalen for 2022 er partierne blevet enige om at sætte 40 mio. kr. af til to marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Det glæder især Peder Hvelplund, der er miljøordfører for Enhedslisten “Endelig får vi havnaturen forrest i køen. I Enhedslisten har vi haft naturnationalparker til havs som hovedkrav på finansloven, og det er jeg bare så stolt over, at vi er lykkedes med. Derudover skal vi smøge ærmerne op, når der skal forhandles en økosystembaseret havplan, der sørger for en ordentlig be-

skyttelse af biodiversiteten i havet,” udtaler.

Regeringen vil til foråret komme med et oplæg til en konkret model for naturnationalparkerne. Her skal det bl.a. undersøges, om naturnationalparkerne kan etableres efter UNESCO-kriterier, mens der stadig bliver taget hensyn til erhvervsmæssig og rekreativ aktivitet i havområderne, som der står i pressemeddelelsen.

Finansloven 2022 blev aftalt mellem Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

RB

Foto: Ken Billington, WikiCommons

90 mio. kroner til 14 kystbeskyttelsesprojekter Stigende vandstande truer mange kystsamfund - også i Danmark. Derfor afsætter Kystdirektoratet nu 90 mio. kroner til 14 kystbeskyttelsesprojekter i blandt andet Halsskov, Hjørring, Assens, Bogense og Enø. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelse.

Pengene kommer fra en tilskudspulje for kystbeskyttel-

se, som regeringen og SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet blev enige om at afsætte ekstra penge til på sidste finanslov.

I år kommer der endnu en ansøgningsrunde, hvor der er hele 150 mio. kr. i puljen.

RB Staunited, WikiCommons

27

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

STØT DANSK AMATØRFISKERFORENING Køb og brug DAFF’s logo- og fritidsfiskerartikler Kasket marineblå............................ 30 kr./stk.

T-shirt marineblå/grå...................... 60 kr./stk.

Sweat-shirt / Polo-shirt blå................................ 120 kr./stk.

Busseronne marineblå.................. 500 kr./stk.

Overalls blå.................................. 550 kr./stk.

DAFF logoklistermærker Ark med 2 stk., 12x27 cm .............. 10 kr./stk.

Bådvimpel 20x45 cm .................... 40 kr./stk.

Selvoppustelig redningsvest ........ 375 kr./stk.

Røgning for smagens skyld af Lene Fruelund og Mogens Lyngsdal 200 kr./stk.

Røgning som hobby af Kim Kingo 180 kr./stk.

Saltning og Røgning af Preben Madsen 230 kr./stk.

Håndbog for fritidsfiskere 199 kr./stk.

Vi kan også hjælpe med indkøb af garn og ruser til fordelagtige priser.

Alle priser er incl. moms og excl. forsendelsesomkostninger.

Mere information findes på www.danskefritidsfiskere.dk under ”Salgsartikler”.

Støt arbejdet med at bevare retten til at fiske med garn og ruser.

Bestil hos Frederik Svendsen - medlemskontoret Fjordgade 8, 9240 Nibe Tlf. 23 30 14 39 - daff.medlemskontor@live.dk

BLIV FRITIDSFISKER

Stenrev i naturnationalpark skal hjælpe havørreder Der er rigtige dårlige odds for, at en smolt når så langt som til at vokse sig til en stor, flot havørred. Derfor vil DTU Aqua sammen med Naturpark Lillebælt og lokale ildsjæle undersøge, om et nyt stenrev kan hjælpe ørrederne til at klare sig bedre. Ideen er, at stenrevet vil skabe gode skjulesteder for de små fisk, når de forlader vandløbet og svømmer ud i havet, så de bedre kan gemme sig for rovdyrene, skriver DTU Aqua på sin hjemmeside. På længere sigt er målet at gavne havørredbestanden og biodiversiteten.

Stenrevet bliver anlagt i 20222023 i Båring Vig på Nordfyn ved udmundingen af Storå. Det sker som en del af projektet Bælt i Balance, der støttes af VELUX FONDEN, og det er det første af sin slags. ”Vi er de første i verden, som undersøger, om etablering af et stenrev ved en vandløbsmunding kan give små havørreder de nødvendige skjulesteder, og om det vil forbedre fiskenes trivsel. Vi ved fra projekter i andre havområder, som vi er involveret i, at stenrev både giver fiskene skjul mellem stenene og i tangskoven, som opstår på udlagte stenrev”, siger seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua.

RB

Bliv medlem af Danmarks ældste organisation for fritidsfiskere

Hvad gør DAFF? • DAFF taler fritidsfiskeriets sag lokalt og på landsplan • DAFF arbejder for at værne miljøet og sikre fiskebestande • Ulykkesforsikring under samt til og fra fiskeri • Kurser i garn- og rusesyning

Vil du vide mere?

Kontakt venligst et medlem af forretningsudvalget, se evt. side 15 - www.danskefritidsfiskere.dk

Foto: Niels Vestergaard, dtu.dk

28

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Kæmpe koloni af isfiskereder fundet under Antarktis I hver rede ligger der 1700 æg, som bliver beskyttet af hver sin voksne fisk. Foto: Autun Purser et. al.

Et hold forskere fra det tyske polarforskningsinstitut Alfred Wegener Institute gjorde en fuldstændig vild opdagelse, da de fra en isbryder skulle undersøge, hvordan havbunden i Antarktis forandrer sig med klimaforandringerne. På bunden - langt under isen - opdagede deres kamera nemlig en masse reder, og på hver rede lå en isfisk og beskyttede sine æg. Det ser man ind imellem i ishavet, og det er heller ikke usædvanligt, at isfiskene samler sig i

kolonier på op til 40 fisk. Det, der har fået forskernes optagelser til at gå verden rundt, er ikke fænomenet, men antallet.

Hele 60 mio. fisk lå nemlig på rede og dækkede et område på omkring 240 kvadratkilometer med cirka 25 centimeters mellemrum.

“Kameraet bevægede sig (over havbunden, red.), og det stoppede bare aldrig. De var over det hele,” siger Lilian Böhringer, der var med på skibet som

Isfisken lever i det sydlige ocean på 20 til 900 meters dybde. Foto: Katharina Teschke, Alfred Wegener Institute

studerende, og som var med til at gøre opdagelsen. Det skriver Live Science.

Forskerne skulle egentlig udforske fænomenet “upwelling”, der får vandet til at stige 2 grader helt lokalt.

Inde i den opstrømmende vandsøjle fandt de mikroskopisk zooplankton nær overfladen, hvor unge isfisk, efter at de er klækket, svømmer for æde, før de vender tilbage til havbunden for at yngle. Derfor var det

forventeligt at finde en koloni af isfisk netop der, men at 60 millioner fisk havde valgt at grave deres reder der, havde ingen i deres vildeste fantasti forestillet sig.

Før de sejlede videre, satte forskerne to kameraer op, der skal observere det helt særlige økosystem indtil april, hvor de planlægger at vende tilbage.

Forskerholdets isbryder, RV Polarstern, i selskab med nogle af de lokale. Foto: Katharina Teschke, Alfred Wegener Institute

29

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

En sortkutling hygger sig på en muslingebanke.

Nybyggeri skal fremme den blå biodiversitet

Habitats, Bygherreforeningen, DTU Aqua og Marint Kundskapscenter i Malmø har sammen lavet et katalog, der skal inspirere planlæggere og bygherrer til at inkludere den marine biodiversitet i de bynære havnemiljøer.

Tekst: Rikke Bolander Foto: Jon C. Svendsen, DTU Aqua

Overfladen på betonklodsen er “nubret”, så forskellige organismer bedre kan sætte sig fast.

30

Byudvikling og blå biodiversitet bør følges ad. Det mener de fire parter bag det 116 sider lange inspirationskatalog, der netop er blevet lanceret. Mens flere og flere flytter til byerne, bliver det stadig mere vigtigt, at havet prioriteres, siger direktør Rasmus Vincentz fra Habitats, der rådgiver om biodiversitet og er en af parterne bag det nye inspirationskatalog. ”Vores havnes betydning for industrisamfundet kan ikke undervurderes, men havnenes fysiske udformninger og infrastrukturer har samtidigt haft voldsom indvirkning på miljøet.

Det gælder på land og i vandet, og skaderne er omfattende”, siger han i en pressemeddelelse.

DANSK

A

TØ

NI

AM

NG

DANSKE FRITIDSFISKERE · FEBRUAR 2022 RF

IS K E R F O

RE

Et før- og efter-billede. Klodserne bliver hurtigt groet til og kan tiltrække en masse liv.

Jon C. Svendsen har været tovholder på DTU Aquas del af projektet, som han mener, har stort potentiale. ”Vi er super-stolte af det fine katalog. Vi glæder os til fremtidige projekter, hvor fisk, fiskeri og biodiversitet er i fokus, når man renoverer eller udvider havne. Vi har efterhånden en god værktøjskasse, vi kan bruge til at fremme havnaturen - til glæde for alle over og under havoverfladen,” siger han til Danske Fritidsfiskere.

Forenkling af komplekse regler

Selvom intentionerne er gode, er der mange udfordringer, når naturen og nybyggeri skal gå op i en højere enhed. Et utal af love, direktiver og regler sammensat med spørgsmålet om ejerskab til vands og til lands, giver udfordringer, fortæller projektchef Graves Simonsen fra Bygherreforeningen ”I kataloget forsøger vi at give et forenklet overblik over kompleksiteten i at byomdanne i havneområder. Det sker vel vidende, at der er mange faktorer, som spiller ind. Generelt er alle reglerne tænkt som beskyttelse af havet og de kystnære områder, men ansvaret for at håndhæve reglerne er spredt

mellem en lang række ministerier, styrelser og direktorater, og det udfordrer naturligvis bygherrerne,” siger han.

Bygherreforeningen, der altså er medafsender på kataloget, organiserer de professionelle bygherrer, der i vid udstrækning er de ansvarlige for de fysiske omdannelser af bymiljøerne.

Behov for inspiration

Da industrisamfundet blev dannet, og vores havne blev etableret, blev der absolut ikk etaget hensyn til naturen under overfladen, siger Graves Simonsen fra Bygherreforeningen. ”Men med verdensmål og større fokus på biodiversitet er

bygherrer begyndt at få øjne op for de konsekvenser, deres aktiviteter har for miljøet”, understreger Graves Simonsen.

At få øjnene op for vigtigheden er selvfølgelig ikke nok.

Der må konkrete idéer til. ”Vi tror, at der er behov for inspiration til, hvordan planlægningen og de konkrete byggerier og anlægsprojekter kan skabe nye synergier mellem land og vand, og det håber vi, at det nye katalog vil bidrage til,” siger Rasmus Graves.

Stenrev og fiskebørnehaver

Nogle af de konkrete forslag, der er kommet ud af samar-

bejdet, er etablering af stenrev, såkaldt sandcapping hvor mudret havbund tildækkes med sand for at skabe grobund for ålegræskolonier, etablering af muslingebanker, der kan rense vandet, eller fiskebørnehaver, der kan styrke lokale fiskebestande samt nye overfladestrukturer på f.eks. kajkanter, der gør det muligt for planter og dyr at fæstne sig.

VELUX FONDEN støtter projektet med 1,642 mio. kr.

I midten af de trekantede betonklodser, kan der danne sig tidevandsbassiner med hver 100 liter vand.

31

MAGASINPOST SMP ID 46548

- blandt os, der tager ansvar for sikkerheden.

Bliv SejlSikkert-ambassadør og vær blandt de 450 frivillige fiskere og sejlere, som er med til at gøre en forskel for sikkerheden i den lokale klub eller havn.

Læs mere og tilmeld dig på sejlsikkert.dk eller skriv til info@soesport.dk.

Såfremt du er flyttet eller kender nogen, som er flyttet, meddel da venligst dette til medlemskontor@danskefritidsfiskere.dk

VELKOMMEN I KLUBBE