GRAVIDA #9

Page 12

Jeg fik blomster og gave. Blomsterne havde jeg selv bedt om, da jeg ikke fik det første gang, og nøj jeg var skuffet! Jeg fik også nogle sindssygt flotte øreringe med hjerter med sten i. Sidste gang fik jeg en flot halskæde. ANNE METTE

Jeg synes egentlig, at sådan noget er lidt fjollet, men min kæreste ville gerne give mig en gave, så det fik han selvfølgelig lov til :o) Sammen valgte vi en lille bronzeskulptur, som forestiller et par, hvor kvinden er gravid. Nu står den i vores vindueskarm, og jeg er meget glad for dette fine minde om graviditeten med vores første barn. SIGNE

Jeg ved ikke, om jeg forventer en gave. Sidste gang synes jeg alligevel, det var dejligt at få en flot ring, hvor der var en sten i fra dem hver. Den dag i dag må jeg jo sige, at den betyder meget for mig og symboliserer noget meget stort, vi alle havde sammen. Jeg blev meget glad over, at han havde gjort sig nogle overvejelser. METTE

Med min første søn fik jeg en flot prinsessering, og med min anden søn fik jeg nogle diamant øreringe, der passer til ringen. Det er da dejligt at blive husket med en gave. Jeg venter mig igen her til oktober, og jeg bliver meget skuffet, hvis jeg ikke får nogen gave. LOUISE

Jeg fik ikke noget de 3 første fødsler. Efter den 4. fik jeg en halskæde, som jeg altid har på. Jeg mener, at en buket blomster er det mindste, farmand kan give lillemor efter 9 måneders hårdt arbejde og x antal timer i ulidelige smerter. CHARLOTTE

Hans ubeskrivelige kærlighed til vores datter. Bare det at se ham stå der med vores barn i armene for første gang var den fedeste gave ever. Og stadig i dag bliver jeg blød om hjertet, når han står med vores 10 måneder gamle barn. Åhh, dét er ren kærlighed. JANNIE


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.