DIT BARN #21

Page 1

DIT BARN

MAGASINET OM DE SKØNNE UNGER

NR. 21 • VINTER 2021 / 2022

6 0 SID

ER MED OM DE SK ALT ØNNE UNGER

SØSKENDE

HAR DU ET

FAVORIT BARN? Faktisk er det helt normalt, at der er et af dine børn, du har mere lyst til at bruge tid sammen med

SHOPPING

LÆRING

BEVÆGELSE MOTIVERER BØRN TIL AT LÆRE MERE 6 ugers BasketMatematik har en positiv effekt på børns lyst til at lære mere

+

14 SIDER

med skønne danskproducerede børnemøbler i træ og smarte tandbørster til dit barn

BREVKASSEN: SPØRGSMÅL OG SVAR OM BØRNS SPROG | DAGENS SMIL: DE SJOVESTE TING SAGT AF BØRN NY FORSKNING: TILSKUD AF D-VITAMIN OM VINTEREN STYRKER BØRNS KNOGLER


FARVERIGE PLAKATER TIL SMÅ (og store) LEGOFANS


LIFEMAGS

25% RABAT




VELKOMMEN Velkommen til 21. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

selig har svært ved at tale, en dreng med sprogproblemer, en dreng, som er begyndt at stamme og en dreng, som er svær for andre at forstå.

Alle forældre forsøger naturligvis at fordele sol og vind lige imellem deres børn. Men faktisk er det helt normalt, at man har et barn, man har mere lyst til at bruge tid sammen med fremfor de andre i søskendeflokken. I artiklen Har du et favoritbarn? afslører 9 mødre sandheden.

Og hvis du er i shoppehumør, finder du 14 sider med skønne danskproducerede børnemøbler i træ og smarte tandbørster til dit barn. Vi håber, du får en hyggelig stund i selskab med 21. udgave af DIT BARN. Har du endnu ikke læst alle de tidligere udgaver af DIT BARN, kan du læse dem på www.ditbarn.dk

Et nyt studie viser, at BasketMatematik har en positiv effekt på børns lyst til at lære mere, giver dem en oplevelse af øget selvbestemmelse og får børn til at føle sig bedre til matematik. Du kan læse mere om undersøgelsen og dens resultater i artiklen Bevægelse motiverer børn til at lære mere. I brevkassen besvarer sundhedsplejerske Karin Holm spørgsmål om børns sprog. Læs om en pige, der plud-

Læs tidligere udgaver på WWW.DITBARN.DK

UDGIVER

Lifemags Lejrvej 23B 3500 Værløse info@lifemags.dk ANNONCER

Dina Reece dina@lifemags.dk Telefon 38 74 26 26

HJEMMESIDE www.ditbarn.dk FACEBOOK www.facebook.com/ditbarn KONTAKT Har du spørgsmål eller kommentarer til DIT BARN, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk



INDHOLD

12

SØSKE ND E

18

B ØRNE MØB LER

Har du et favoritbarn?

Fra uskyldig leg til dansk kvalitetsdesign

26

SUND H E D

30

TÆ ND E R

36

GULD K ORN

D-vitamin om vinteren styrker børns knogler

Sig farvel til huller

Dagens smil

FORSIDEN FOTOGRAF:

SbytovaMN / iStock


SKØNNE MØBLER I BØRNEHØJDE SE HELE SORTIMENTET HER


INDHOLD

38

LÆ RING

42

B ØRNE PA SN I NG

48

B RE V KA SSE

52

FE RTILITE T

58

M E RE LÆ SE ST O F

Bevægelse motiverer børn til at lære mere

Pasning og babysitting anno 2022

Spørgsmål og svar om børns sprog

Få hjælp til at opfylde dit største ønske

Fik du læst disse artikler?

FACEBOOK

ABONNEMENT

Bliv ven med DIT BARN på Facebook og bliv opdateret om nye udgivelser, konkurrencer og andre spændende ting.

Vil du have et GRATIS abonnement på DIT BARN? Tilmeld dig her. Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.


NABOENS DATTER GIDER IKKE!

KLIK HER og læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig!

Forældre stiller nye krav til kvaliteten af deres børnepasning. Det skal være åbent og lovligt uden dårlig samvittighed og med ordnede forhold, godkendt overenskomst og arbejdsskadeforsikring. For flere familier er PVB’s børnepassere en nødvendighed for at få familielivet til at gå op – både i belastede arbejdsperioder, eller når man som forælder trænger til et pusterum.


SØSKENDE

FAVORITBARN? Langt de fleste forældre forsøger at fordele sol og vind lige imellem deres børn. Men faktisk er det helt normalt, at man har et barn, man har mere lyst til at bruge tid sammen med fremfor de andre i søskendeflokken. Her afslører 9 mødre, om de har et favoritbarn.



Ifølge en artikel jeg læste i Politiken har alle forældre et favoritbarn. I interviewet er det IKKE en, man elsker mere, men en man i højere grad genkender sig selv i. Det har jeg, vores søn, mens min mand har det sådan med vores datter. De ligner hinanden, og er også en del af det, jeg elsker højt ved min datter. Som han beskriver i interviewet, kan den slags “favorisering” gøre nummer 3 til et vanskeligt spørgsmål. Hvilken plads skal vedkommende i så fald have i familien? Jeg synes dog, at ordet “favorit” er forkert - jeg favoriserer ikke min søn. Jeg vil ligeså gerne bruge tid sammen med min pige. Jeg tror heller ikke, at lillebrors chancer for at klare sig i livet er bedre end vores datters, snarere tværtimod. Hvad synes I? GEORGINA

GÆLDER NOK OGSÅ HER I HUSET Jeg forstår til fulde vores den mindste på 4½, når han tager sine ture, hvorimod jeg ofte oplever at stå undrende over for den store på 11½. Min mand har det omvendt, og heldigvis for det, kan man sige. LISBETH

DET EMMER LIDT AF “PROVO” Jeg synes f.eks., at idéen om, at man favoriserer det barn, der har størst potentiale, er noget sludder. Personligt handler det mere om sammenfald af personlighed og “interesser” end om, at man bevidst investerer mere i det ene frem for det andet barn. Min yngste datter elsker at være med ude og handle/ shoppe og at deltage i madlavning, og hun kan bedst lide at sove hjemme tæt på sin mor. Min ældste datter er langt mere udadvendt og vil gerne være sammen

med sine venner/sove ude og hader at handle osv. og gider sjældent hjælpe med madlavning i mere end 2 minutter. Det giver helt naturligt en forskel i det samvær, man har med dem (jeg siger jo ikke nej til, at den mellemste må hjælpe/tage med, fordi jeg så favoriserer hende), men så må man forsøge at prioritere at lave noget andet med det barn, man har mindst interessesammenfald med og lytte til de signaler, barnet sender. Lige nu er lillebror “favorit” på den måde at han er den mindste og ikke kan noget selv, og så kommer hans behov ofte i første række - sådan er livet! B

DE SKIFTES LIDT Jeg er mest beskyttende om min ældste søn, da han simpelthen har været op imod så meget. Han var


Hvis man bruger tid sammen og finder interesser/lege/vitser sammen, så bygger man et bånd til hinanden. Og det er det bånd, der får os til at føle os tilpas og forstået, og derfra er det lettere at bygge videre på et endnu tættere forhold.

meget syg som lille og er fortsat præget lidt af det, er enspænder af natur og skal bare gøre en indsats for alt. Så det er nok ham, der rumsterer mest i mit baghoved. Min datter provokere mig mest. Hun er den, der ligner mig mest med temperament. Hun er samtidig den, jeg lettest kan mærke, jeg er stolt af, men OK, det hun er god til, og det hun ikke er god til, er meget konkrete ting. Derudover forsøger jeg at kompensere for, at deres far siger, at vores datter er den, der siger ham mindst, da de intet har til fælles. Så det er hende, jeg har mest alenetid med. Min yngste søn er min baby. Han er den lille nuttede, der slipper afsted med langt mere end de store gjorde som knap 5-årige. Han er samtidig den mest umiddelbare af alle 3, som træder ind i alle med træsko på. Jeg har med alle 3 prøvet at tænke ”h*n er min yndling”, og jeg tror, det går sådan cirka lige op med favorisering. Jeg har i hvert fald ingen dårlig samvittighed over for nogen af dem. ANN

FORSKELLIGT FORHOLD TIL SINE BØRN Nej, det har jeg ikke, og jeg synes altså, at den artikel er lidt “poppet”. Det er da klart, at man har forskelligt forhold til sine børn, f.eks. baseret på køn, alder og interesser. Men ingen bliver favoriseret her. PERNILLE

VAR SELV LILLESØSTER TIL YNDLINGEN Jeg kunne genkende alt for meget i artiklen, da jeg selv som barn var lillesøster til begge mine forældres yndling. De lod som om, de deltes om os, så min søster var min mors, og jeg var min fars, men det virkede ikke rigtigt, for han yndede også min søster mest. Jeg kan huske, han i irritation en dag sagde: ”Hvorfor kan du ikke være mere som din søster?”. Det bliver man hverken et lykkeligere eller mere samarbejdsvilligt barn af at få at vide! Måske har vi alle yndlinge blandt vores børn, venner, familie etc., men personligt tror jeg, at det handler om engagement. Hvis man bruger tid sammen og finder interesser/lege/vitser sammen, så bygger man et bånd til hinanden. Og det er det bånd, der får os til at føle os tilpas og forstået, og derfra er det lettere at bygge videre på et endnu tættere forhold. ANNEMARIE

VORES BØRN HAR VALGT FOR OS Her i huset har vores fælles børn valgt for os - den ældste fælles har fra tidligt foretrukket sin far, den yngste er mors pige i en grad, der nogle gange er i overkanten. Den ældste har en særlig plads - hun er her jo ikke så tit, så jeg prioriterer tid til hende, men er også godt klar over, at hun nok lider lidt under, at den yngste i den grad vil have sin mor. Heldigvis har de forskellig sengetid + jeg af og til tager ud af huset med den store.


Et barn er et individ, og alle børn er forskellige, også selvom de er søskende. Så derfor kan man både elske, opdrage og behandle sine børn forskelligt men stadig elske dem alle lige højt.

Hvordan hendes - og de andres - stilling i husstanden ville være, hvis hun var her til hverdag, det aner jeg ikke. Jeg har aldrig boet sammen med alle 3 børn på en gang.

mig. De er forskellige og er vidunderlige på hver deres måde. LN1973

LENE

LIGE HØJT PÅ FORSKELLIGE MÅDER JEG VILLE SKAMME MIG Jeg har det ikke sådan, og jeg ville skamme mig, hvis jeg havde. Jeg elsker min datter, der ligner min mand, som jeg også elsker, og jeg elsker min søn, der ligner

Man kan sagtens elske alle sine børn lige højt men på forskellige måder. Et barn er et individ, og alle børn er forskellige, også selvom de er søskende. Så derfor kan man både elske, opdrage og behandle sine børn forskelligt men stadig elske dem alle lige højt. KM3103

38% HAR ET BARN DE FORETRÆKKER AT BRUGE TID SAMMEN MED En undersøgelse foretaget af YouGov viser, at 11 procent af de danske forældre i høj grad har et barn, de har mere lyst til at bruge tid sammen med fremfor de andre i søskendeflokken, mens 27 procent svarer, at de i nogen grad har det på samme måde. “Det er en helt normalt følelse, man kan have som forælder. Det er ikke en forbudt følelse, men heller ikke en følelse, man skal knevre op om - slet ikke når børnene er til stede”, fortæller familievejleder Lola Jensen. Men faktisk er det helt naturligt, at man nyder nogle børns samvær mere end andres. Det er nemlig helt naturligt, at der er nogle børn, som man har sværere ved at forstå og skal bruge mere tid på at få ind i hjertet. “Der er bare nogle børnetyper, vi som voksne matcher bedre en andre. Det kan være, at barnet gør noget, man finder irriterende, eller at man bare ikke er på bølgelængde. Men det betyder jo ikke, at man ikke elsker barnet”, fortæller børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Undersøgelsen viser, at det især er mødre, der oplever, at de har mere tilfælles med et af deres børn og også har mere lyst til at bruge tid med netop det barn.


Vi hjælper dig med at opfylde

dit største ønske Book en uforpligtende konsultation på

70 70 20 75

Vi lægger meget vægt på individuel behandling, hvor vi gennemgår jeres tidligere behandling meget omhyggeligt med henblik på så optimal en plan som muligt, inden vi påbegynder fertilitetsbehandling. Lad os hjælpe dig med at opfylde ønsket om et barn. Klik og læs mere.


BØRNEMØBLER

DANSK KVALITETSDESIGN Efter at have opdaget et behov for møbler i børnehøjde tog Ole og Helle sagen i egen hånd. Det resulterede i skabelsen af WOOD IF - en virksomhed, der designer og producerer alt fra borde og bænke til garderobeskabe og reoler i børnevenlige størrelser. ROD

Motiver dine børn til at blive mere selvstændige med dette alt-i-et stativ. Vis dem hvor super nemt det er at finde hue, handsker og jakker på de brede hylder og den lange bøjlestang i børnehøjde.

949,-


Man kunne måske fristes til at tænke, at møbler i børnestørrelse ikke er noget nyt, hvilket selvfølgelig er sandt. Men der er mere i det end det. Det handler ikke kun om børnehøjde men om at skabe rum, hvor legen er i fokus, og hvor møblerne rent faktisk understøtter legen.


Efter en god dag med leg og latter for 3 år siden studsede forældreparret Ole og Helle over en efterspørgsel fra deres søn. Han manglede - helt bogstavelig talt - et sted i børnehøjde, hvor også han kunne nyde synet af det byggeri, der var lavet i løbet af dagen og selv fortsætte uden at være afhængig af hjælp fra mor og far. OLIVIA

Med reolkassen Olivia, som er 80 cm høj, er der plads til alle sagerne på børneværelset.

499,-

I netop dette øjeblik opstod idéen til det første Wood If møbel. PÅ ET VÆRKSTED I TØRRING På værkstedet i Tørring gik Ole i gang med at lave det første Wood If møbel. Resultatet blev et langbord, men arbejdet stoppede ikke der. Foruden langbordet kom også møbler såsom Læringstårnet Morten til verden, der i modsætning til en almindelig skammel, skaber en ståplads, som børn ikke kan falde ned fra. Man kunne måske fristes til at tænke, at møbler i børnestørrelse ikke er noget nyt, hvilket selvfølgelig er


ALBERT

Med bog/opbevaringskassen Albert, kan du nu få styr på bøger, legetøj og legemad fra legekøkkenet.

399,-

sandt. Men der er mere i det end det. Det handler ikke kun om børnehøjde men om at skabe rum, hvor legen er i fokus, og hvor møblerne rent faktisk understøtter legen. Men det er ikke kun filosofien, der er på plads. Det er også håndværket.

ikke samles med skruer eller søm, men i stedet “låses” fast i hinanden. Et Wood If møbel er altså ikke kun let at samle, men også at skille ad, hvis der er brug for plads til noget andet.

IKKE ÉN SKRUE LØS NOGET FOR ENHVER Da Ole gik i værkstedet, var han ikke helt alene. Han tog nemlig et par generationers erfaring i konstruktionen af reolsystemer med sig. I praksis kom det til at betyde, at alle Wood If møbler samles med et “klik system” således, at de enkelte dele

Uanset om det er opbevaring eller bordplads, kan du finde det, du har brug for hos Wood If, og du får endda et helt unikt møbel ud af det. Alle møblerne er nemlig lavet i birketræs krydsfiner, som bevarer dets naturlige farvespil i overfladen.


LUDVIG

Med bogreolen Ludvig kan børnene blive endnu mere interesseret i deres bøger. Når de kan se alle bøgerne stillet flot op, bliver interessen pludselig større.

799,-

BERTRAM

Få orden på ungernes sager i entréen med dette funktionelle møbel, som du også kender fra børnehaven eller vuggestuen. De medfølgende knager kan placeres i forskellige højder på både inder- og ydersiden, så barnet let kan nå sine egne ting.

749,-


DICTE

Tallerkenrækken Dicte er en smart vægreol, som også kan bruges som bogreol til børneværelset. Derved kommer bøgerne til deres ret, dekorerer værelset med deres farver og giver anledning til mere læselyst ved sengetid.

399,-

HELLE

Sættekassen Helle indbyder til hygge, og når du fylder den med dine mest elskede pyntegenstande, vil det forvandle din væg til et personligt kunstværk.

499,-


BØRN I KØKKENET UDEN SKRÅL Efter at have opdaget et behov for møbler i børnehøjde skabte Ole og Helle virksomheden Wood If, der designer og producerer alt fra borde og bænke til garderobeskabe og reoler i børnevenlige størrelser. Hvor gammel skal man være for at hjælpe far og mor i køkkenet? Hvis du selv har børn, kender du nok godt svaret, og du ved helt sikkert også, at lysten til at bage boller og røre i sovsen er der, før egenskaberne til det måske helt sidder i skabet.

MORTEN

Skab trygge rammer for de yngste og gør det nemt og sjovt at være med i køkkenet.

699,-

En ting er, at det kan knibe med fingerfærdighederne og evnen til at vurdere, hvor meget mel der skal i, men en anden ting er også, at der kan være lidt langt op til bordpladen og derfor også ned igen. INGEN FALDER NÅR MORTEN ER I KØKKENET Hvis du, ligesom Ole og Helle, elsker at have ungerne med i køkkenet, har du helt sikkert en skammel eller måske en stol til rådighed, som gør dem i stand til at deltage - men det er ikke uden risici. På en skammel kan man hurtigt miste balancen, og hvis man stadig er


relativt uerfaren i gangens ædle art, kan man hurtigt ende på gulvet med en bule eller et blåt mærke. Netop dette scenarie forhindrer Læringstårnet Morten. I modsætning til en almindelig skammel er Læringstårnet Morten udstyret med høje sider og en bøjle i ryggen, der gør det mere end almindeligt svært at falde ned. Morten er også udstyret med stabilitetsfødder på hver side, som betyder, at dit barn står ekstra sikkert ved pludselige bevægelser. Læringstårnets ståplade kan også justeres, så dit barn kan bruge det, fra det er cirka 15 måneder til 5-6 års alderen. LÆKRE MATERIALER OG INNOVATIVT DESIGN Ligesom alle andre møbler fra Wood If samles Læringstårnet Morten uden brug af hverken skruer eller søm.

I stedet bruges et “klik-system”, hvor de enkelte dele låses sammen, så der ikke er behov for at finde boremaskinen frem. Det betyder også, at Læringstårnet er let at skille ad igen, hvis der er brug for ekstra plads i hjemmet. Derudover er Morten fremstillet i ubehandlet birketræs krydsfiner, så du har rig mulighed for at give det alle regnbuens farver, hvis du skulle have lyst.

MERE INFO Wood If har mange andre produkter produceret med samme fokus på håndværk og kvalitet. Hvis du har lyst til at se nærmere på Morten og de andre møbler fra Wood If, kan du se hele udvalget på deres hjemmeside: WWW.WOODIF.DK


SUNDHED

D-VITAMIN OM VINTEREN STYRKER BØRNS KNOGLER

Tilskud af D-vitamin om vinteren kan styrke børns knogler, viser nyt studie udført i et samarbejde mellem Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Forskerne fandt også, at børn, der fik proteinrigt skyr, havde lidt lavere tilvækst af knoglekalk end børn, der fik almindelig yoghurt med et lavere proteinindhold.



D-vitamin er vigtigt for vores optag af calcium, som indbygges i knoglerne sammen med andre mineraler og proteiner og giver stærke, tætte knogler. Men danskernes indtag af D-vitamin er lavt. Det er en af grundene til, at det i Danmark nu anbefales, at alle børn får D-vitamintilskud om vinteren, hvor vi stort set ikke danner D-vitamin fra solen. Nogle studier tyder desuden på, at mælkeprodukter

kan styrke børns vækst og knogleopbygning. Men resultaterne er uklare, og ingen har tidligere undersøgt den kombinerede effekt af D-vitamin og mælkeprotein i børn henover vinteren. Derfor iværksatte forskere fra Københavns og Aarhus Universitet et forsøg blandt 200 raske 6-8-årige danske børn. Hypotesen var, at børnenes knogleopbygning og højdevækst ville øges med både D-vitamintilskud om vinteren og med højt indtag af mælkeprotein fra skyr. Forskerne var også interesserede i, om det ville give en ekstra effekt at få D-vitamin og ekstra mælkeprotein samtidig.


Samtidig fandt vi, at D-vitamintilskuddet øgede børnenes knoglekalk i hele kroppen og gav øget knogletæthed i rygsøjlen, set i forhold til de børn, der fik tabletter uden D-vitamin. Resultaterne understøtter altså de nye danske anbefalinger om, at alle børn bør have D-vitamintilskud om vinteren.

UNDERBYGGER FØDEVARESTYRELSENS ANBEFALINGER OM D-VITAMINTILSKUD Lektor i børns ernæring Camilla Trab Damsgaard samt professor Christian Mølgaard fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har stået i spidsen for studiet sammen med lektor Mette Hansen fra Institut for Folkesundhed på Århus Universitet. Camilla Trab Damsgaard fortæller, at resultaterne underbygger Fødevarestyrelsens nye anbefalinger om D-vitamin: “Tilskuddet af D-vitamin opretholdt børnenes D-vitaminstatus henover vinteren, mens status faldt i den gruppe, der fik placebo-tabletter. Samtidig fandt vi, at D-vitamintilskuddet øgede børnenes knoglekalk i hele kroppen og gav øget knogletæthed i rygsøjlen, set i forhold til de børn, der fik tabletter uden D-vitamin. Resultaterne understøtter altså de nye danske anbefalinger om, at alle børn bør have D-vitamintilskud om vinteren”. OVERRASKENDE RESULTATER FOR MÆLKEPROTEIN Lektor Camilla Trab Damsgaard fortæller også, at man noget overraskende fandt den modsatte effekt hos de børn, der fik det proteinrige skyr: “De børn, som fik skyr, havde faktisk en mindre tilvækst i knoglekalk end dem, som fik yoghurt. Det skyldes muligvis, at børnene havde et tilstrækkeligt indtag af protein og mælkeprodukter i forvejen. Det kan vi dog ikke konkludere alene på baggrund af vores studie, og vi ved ikke, om effekterne er blivende eller forbigående. Men resultaterne peger på, at der i forhold til knoglesundhed ikke er grundlag for at anbefale mælkeprodukter med særligt højt proteinindhold til raske børn”.

Hverken D-vitamin eller skyr påvirkede højdevæksten, og der var ingen yderligere effekt af at kombinere Dvitamin og skyr. Forskerne er nu i gang med at kigge på andre effektmål i studiet, herunder børnenes kropssammensætning og muskelstyrke.

OM D-PRO FORSØGET Forskningsprojektet D-pro blev udført på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet i 2019-2020. Deltagerne var 200 raske 6-8-årige børn, der i forvejen spiste mælkeprodukter. Børnene blev inddelt i 4 grupper, som over en periode på 24 uger fra september til april dagligt skulle spise tabletter med enten 20 mikrogram D-vitamin eller placebo, samt enten 260 gram skyr (højt mælkeproteinindhold) eller almindelig yoghurt (almindeligt mælkeproteinindhold). Skyr eller yoghurt skulle erstatte en tilsvarende mængde yoghurt eller mælk i børnenes sædvanlige kost. Før og efter forsøgsperioden blev børnenes knogler skannet i en DXA-skanner, hvor knogleopbygning blev målt som indhold af knoglekalk (bone mineral content), knogleareal (bone area) og knogletæthed (bone mineral density) både i hele kroppen og i rygsøjlen. Børnene fik også målt kropssammensætning, højde, vægt, blodtryk og muskelstyrke og fik taget blodprøver, som blev analyseret for koncentrationer af D-vitamin, kolesterol, insulin og andre markører for sundhed.


TÆNDER

SIG FARVEL TIL HULLER


Her er en ligning, der giver mening for børn - og voksne - som endnu ikke har prøvet en CURAPROX tandbørste. Fjern den hårde tandbørste. Brug i stedet en unik blid og effektiv Curaprox tandbørste. Resultat? Ren glæde. Din barn vil elske tandbørsten, og det vil blive meget nemmere at børste tænder fremover. Prøv også den nyeste børnetandpasta, der findes i 3 versioner med 3 forskellige smagsvarianter; jordbær, vandmelon og mint. Tandpastaen kan bruges fra 2 år år og opefter.


Tro på magi. Julemanden. Påskeharen. Tandfeen. Til sidst kan dit barn begynde at tvivle på magien. Men en ting er helt sikkert: Den perfekte tandbørste til din lille engel findes absolut. Giv børnenes mundhygiejne den bedst mulige start.

Kids børnetandbørsten anbefalet til børn i alderen fra 4 til 12 år er perfekt til børnemunde - let at holde for børn og ekstremt skånsom mod tænder og tandkød. CURAPROX

SPECIELT DESIGNET TIL BØRNS HÆNDER Det ottekantede håndtag gør det let for børn at holde tandbørsten og rengøre i den rigtige vinkel. Det ekstra lille, lettere vinklede børstehoved gør det super nemt at bruge den rigtige teknik. Det bliver sjovt at børste tænder. EKSTREM BLID MOD TÆNDER OG GUMMER Du får 5.500 ultrafine 0,09 mm filamenter. Det giver dit barn en grundig, ekstrem blid rengøring. Ideel til børns følsomme tænder og tandkød - selv når de blivende tænder begynder at komme frem. ØVELSE GØR MESTER Voksne bruger normalt en hård tandbørste. Så de beskadiger deres tandemalje og tandkød og risikerer andre tandproblemer. Hjælp dit barn med at indføre den vigtige livslange vane med at rengøre forsigtigt og grundigt med en børste, der indeholder en mangfoldighed af ultrafine filamenter.



KVALITETSTID Gør tandbørstning til en sjov del af jeres dag. Det giver børnene et godt grundlag for en god plejerutine for livet. KÆRLIGHED OG KÆRTEGN Tandemalje er hårdere end stål. Men syrer - og hårde tandbørster - kan slide det ned. Filamenterne på Curaprox tandbørsten fjerner plak uden at slide emaljen ned og kærtegner forsigtigt tandkødet. EKSTRA BESKYTTELSE

Tandpasta på den skånsomme måde - uden skadelige stoffer. Tandpasta fra Curaprox, hvad enten det er til voksne eller børn, indeholder kun skånsomme uskadelige ingredienser. De giver dig alle noget at smile af - uden brug af kemikalier. Ingen SLS, ingen Triclosan, ingen blegemidler, ingen mikroplast. TEAMWORK Fluor beskytter tænderne, og birkesukker - også kendt som xylitol - gør dem stærke. Enzymer giver dem en naturlig, antibakteriel virkning. Den bedste kombination. Enzymerne amyloglucosidase og glucosidase i Curaprox børnetandpasta giver den bedste beskyttelse i kampen mod bakterier og karies.

Den beskyttende hætte holder tandbørsten forsvarlig ren - selvom de smider den i skoletasken. Den beskytter børstehovedet og de fine filamenter, så tandbørsten fungerer perfekt i lang tid.

Fluorid styrker tandemaljen og hjælper med at bekæmpe karies. Curaprox tandpasta findes i 3 varianter: 950 ppm, 1450 ppm samt flourid fri.

SJOVT OG FRISKT

OG FOR AT RUNDE DET HELE AF

Endelig en tandpasta, der giver børn glæde ved tandbørstning. Funky frisk smag af jordbær, vandmelon eller mynte giver en dejlig smag i munden. Du kan være sikker på, at du gør alt, hvad du kan, for at pleje dit barns mundhygiejne.

Curaprox børnetandpasta er nem at håndtere - både for dig og dit barn. Tandpastatuben er designet specielt til børns hænder og gør det let at presse den rette mængde tandpasta ud, svarende til en lillefingernegl, helt som din tandlæge anbefaler.

Det kan være svært at finde motivationen til at børste dit barns tænder. Sig farvel til endeløse diskussioner med den nye Curaprox børnetandpasta. SKÅNSOM TANDPASTA MED FANTASTISK SMAG Dine børn synes måske ikke om den almindelig smag af tandpasta, og hvorfor skulle de? Curaprox har udviklet smagsvariationer ved hjælp af børn, og vinderne er jordbær, vandmelon og mynte.


MERE INFO Den nye Curaprox Kids tandbørste til børn fra 4-12 år koster 42 kroner og fås i flere forskellige flotte farver. LÆS MERE HER

Curaprox Kids tandpasta koster 48 kroner og fås i 3 forskellige smagsvarianter; jordbær, vandmelon og mynte. LÆS MERE HER


GULDKORN

DAGENS SMIL er de sjoveste ting. id et m m so r ge si rn bø re De kæ korn sagt af børn. ld gu å sm af t ke bu en t le Her har vi sam

Min søde datter på knap 6 år spurgte forleden sin mormor: “Mormor, er det ikke rigtigt, at Morfar er ældre end dig?”. “Jo”, svarede Mormor (sikkert med glæde i stemmen), hvorefter ungen sagde: “Jamen, du ser meget mere gammel ud, end han gør”. Ak ja.

ed ude Cille på 6 år er m riginalt og se et komplet o 00-talmuseumshus fra 16 poneret. let og er meget im fuld“Orv, se! Det er jo gamle stændig ligesom i at dendage - bortset fra, lgelig i gang var det selvfø sort/hvid”.

Min dejlige 8-årige søn stod og børstende tænder. Pludselig gik han i stå, mens han tydeligvis funderende betragtende tandpastatuben. Så kom spørgsmålet, jeg aldrig glemmer: “Moar, er det ikke den her tandpasta, man slår fluer ihjel med?”.

Vi sidder på McDo nald’s, o min dater g på 5 år få r øje på e kærestep t ar, der sid der over et hjørne i og holder i hånd. M datter hv in isker til mig: “Mo tror du, d r, e er kære ster?”. “J det tror je a, g”, min datte svarer jeg, hvortil r spørge r: “Hvorfo fa’en kys r ser de så ikke?”.


Lillebror på 1½ kokkerer er hver aften på legekomfu ret og deler mad ud til os al le. En aften siger jeg til min mand: “Jeg tror, han bliv er kok en dag”, hvorefter storesøster på 3½ tilføje r: “Ja, og jeg tror, jeg bliver spegepølse en dag!”.

søn på I morges spurgte jeg min ed ned og snart 4 år, om han ville m til han svahente rundstykker, hvor er kan selv rede: “Mor, andre mennesk n du også!”. hente rundstykker - så ka Tak for den! ;o)

g jeg i in søn på 5½ o m d sa es rg o Im in søn bebørnehave. M bilen på vej til hår op havde sat mit g je at e, ed rk mæ get pynt ikke) og sat no (det plejer jeg r skal : “Mor, hvorfo så er rg ø sp an i. H g svarer: ag?”, hvortil je du være pæn id pæn”. vel gerne være l vi an m , h o “Tjo : “Men pause siger han Efter en tænke ”. Jeg ikke kende dig jo e d an k så r, mo snart i et grin, og har eksploderede er, der le mine kolleg al l ti et d t al rt fo mig, men kunne kende godt nok godt t :o) ede mit hårpyn rk æ em b g o d som

Min datter på 5 år skulle i bø rnehaven lave et papir, hvor de r skulle stå nogle oplysninger om he nde, hendes alder, bopæl, børne have, søskende osv. Sidste spørg smål var, hvad hun gerne ville væ re, når hun blev stor, og hun sva rede lynhurtigt: “Det finder jeg ud af, når jeg bliver voksen”. Pædago gen, der havde hjulpet hende, ku nne ikke lade være med at træ kke på smilebåndet.

ke i søn på 6½ ik in m lle vi n e Forled at jeg er umenter om, seng, og arg stemmer, og derfor be e n ks vo n e d er da med et: “Jeg k væ t je fe v ble er: “Er n!”. Jeg spørg e ks vo re a b al også så sjovt. Så sk ke ik rs lle e r e t du? De rent og ninger og gøre inde du betale reg be å græs og kø vaske tøj og sl afbrudt: så v jeg le b r e h g o , og...” R!”. Min al være en FA “Nej, for jeg sk ngens re slet ikke, at d mand synes or sigende ;-) udsagn var sp

Der er lang kø på apoteket, så jeg siger til min søn på 4 år, at ha n skal sætte sig ned. Han tager plads ved siden af en ældre herre, og de begynder hurtigt at snakke. Senere bliver pladsen på min søns anden side ledig, og jeg sætte r mig. Den ældre mand spørge r mig: “Er det den eneste, du har?”. Jeg svarer: “Ja, det er den eneste”, hvortil min søn svarer: “Narh h Mor, vi har også Far” :-)


LÆRING

BEVÆGELSE MOTIVERER BØRN TIL AT LÆRE MERE Nyt studie viser, at 6 ugers BasketMatematik har en positiv effekt på børns lyst til at lære mere, giver dem en oplevelse af øget selvbestemmelse og får børn til at føle sig bedre til matematik.


Det er velkendt, at børns motivation for skolearbejde falder henover skoleåret, og derfor er det også ret interessant, at vi ikke ser noget fald i børnenes motivation, når de har haft BasketMatematik. PH.D.-STUDERENDE LINN DAMSGAARD


Med folkeskolereformen i 2014 blev det - som en del af “en længere og mere varieret skoledag” - besluttet, at alle elever gennemsnitligt skulle bevæge sig 45 minutter i løbet af hver skoledag. Formålet var at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Men på trods af, at det er kendt viden, at fysisk aktivitet og motoriske øvelser har positiv effekt i forhold til børns læring og trivsel, så viste en rapport fra Dansk Skoleidræt i 2020, at kun 58% af skolerne selv vurderer, at de lever op til kravet.

Nu har et projekt vist, at matematik udført med bevægelse er markant mere motiverende end matematik udført i klasserummet. Studiet er gennemført på 5 folkeskoler af forskere fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. STØRRE MOTIVATION, SELVBESTEMMELSE OG MESTRING 756 børn fra 40 forskellige klasser på skoler i københavnsområdet har deltaget i projektet, hvor cirka halvdelen af børnene 1 gang om ugen i 6 uger har haft BasketMatematik i idrætstimerne, og den anden halvdel har haft basketball uden matematik. “I timerne med BasketMatematik skulle børnene selv indsamle tal og udregne regnestykker i forskellige basketballøvelser. Et eksempel kunne være, hvor mange


Resultaterne viser, at børnenes motivation for at lave matematik integreret med basketballundervisningen er 16% højere sammenlignet med matematikundervisningen i klasselokalet.

gange børnene kunne ramme kurven på 3 meters afstand vs. på 1 meters afstand og derefter lægge tallene sammen. Både matematikdelen og basketballdelen kunne man så justere ud fra børnenes niveau, samt om det var plus- eller gangestykker eller noget andet, der skulle øves”, fortæller Linn Damsgaard, der skriver ph.d. om sammenhængen mellem læring og bevægelse på Institut for idræt og Ernæring ved Københavns universitet. Resultaterne viser, at børnenes motivation for at lave matematik integreret med basketballundervisningen er 16% højere sammenlignet med matematikundervisningen i klasselokalet. Børnene oplever også en væsentligt øget selvbestemmelse på mere end 14% set i forhold til undervisning i klasselokalet, og samtidig øges oplevelsen af at kunne mestre BasketMatematikken med 6% sammenlignet med matematikundervisning i klasselokalet. Desuden viser studiet, at BasketMatematik kan fastholde børnenes motivation for matematikken henover en 6 ugers periode, hvorimod kontrolgruppens motivation signifikant falder. “Det er velkendt, at børns motivation for skolearbejde falder henover skoleåret, og derfor er det også ret interessant, at vi ikke ser noget fald i børnenes motivation, når de har haft BasketMatematik. Vi kan ikke endeligt afgøre, hvorfor det er, men muligvis handler det om, at BasketMatematikken bidrager til, at børnene får et tilhørsforhold til deres egne regnestykker og gør, at de abstrakte begreber bliver mere konkrete for dem, hvorfor det bliver mere motiverende at have matematik, når man har BasketMatematik”, siger ph.d.-studerende Linn Damsgaard. AKTIV MATEMATIK PÅ SKOLESKEMAET Lektor Jacob Wienecke, Institut for Idræt og Ernæring, der var overordnet ansvarlig for studiet, fortæller, at

man fra andre studier ved, at kombinationen af fysisk aktivitet og bevægelse kan øge børns faglige læring, og at man regner med snart at kunne offentliggøre resultater om effekten af BasketMatematik på børnenes læring og faglige niveau: “Lige for øjeblikket er vi i gang med at undersøge, om denne model med BasketMatematik også kan styrke børnenes præstation i matematik. Når vi har de resultater, håber vi, at det giver anledning til at inspirere lærere og skoleledere til at prioritere mere fysisk aktivitet og bevægelse i fagene”, fortæller lektor Jacob Wienecke og slutter: “Vi håber derfor også på, at vi på et tidspunkt får held med at få indbygget disse redskaber i skolesystemet og læreruddannelsen. Ambitionen er, at vi en dag får en ny skolereform med ‘Aktiv Dansk’ og ‘Aktiv Matematik’ på skoleskemaet som et ugentligt fag, hvor idrætslærere og andre faglærere samarbejder om denne form for integrerede undervisning ud over den normale mere stillesiddende dansk- og matematikundervisning”.

FAKTA OM STUDIET Resultaterne omkring motivation, selvbestemmelse og mestring er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Psychology i artiklen Six Weeks of Basketball Combined with Mathematics in Physical Education Classes Can Improve Children’s Motivation for Mathematics. Børnenes motivation dækker over begrebet ‘indre motivation’, som afspejler deres egen lyst og interesse for at udføre matematik, i modsætning til ‘ekstern motivation’, der findes i flere udgaver, men som f.eks. kan være reguleret af andres forventninger om, hvad der skal til for at opnå succes.


BØRNEPASNING

PASNING OG BABYSITTING ANNO 2022 PVB PASNING & BABYSITTING har stor erfaring med børne-

pasning i både hjemmet, til festen, brylluppet eller bare, når den travle hverdag kan bruge en lille håndsrækning.



er eksperter i privat pasning og tilbyder erfarne børnepassere til familier, som kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Børnepasseren kan hente børnene fra daginstitution eller skole og deltage til fritidsaktiviteter. Børnepasseren kan også lege, hygge og spise med børnene i hjemmet, indtil forældrene er hjemme igen. PVB PASNING & BABYSITTING

HVEM KOMMER HJEM TIL OS NÅR VI RINGER TIL JER? ”Den aller første gang vil det naturligvis være et nyt menneske, der ankommer, men vi har et princip om altid at sørge for at kun få personer - og helst kun én - dækker en enkelt familie. Det betyder, at vi efter kun få gange kan garantere, at du får en, du kender, og at vi overfor vores ansatte kan garantere, at de ikke skal ud til nye børn hver eneste dag. Ved faste pasningsaftaler over en periode vil det altid være den samme børnepasser, som bliver tilknyttet familien”.


HVILKE OPLYSNINGER SKAL I BRUGE FRA MIG? ”Alt, hvad der er relevant for, at dit barn kan få en god, tryg og gerne sjov oplevelse af at blive passet. Faktuelle oplysninger om eventuelle allergier og brug af medicin, men også de små vigtige ting som yndlingshistorier, puttevaner, spisevaner, bedste spil osv.”.

Siden 1998 har vi samarbejdet med over 3.000 dag- og døgninstitutioner, folkeskoler, forvaltninger, virksomheder og private familier. 22 års erfaring ligger dermed bag vores nyeste ‘barn’ PVB Pasning & Babysitting”. HVORDAN KAN JEG VÆRE SIKKER PÅ AT DET IKKE ER TILFÆLDIGT HVEM DER KOMMER I VORES HJEM?

I SIGER AT I ER EKSPERTER I BØRNEPASNING - HVORFOR?

”Alle børnepassere (uden undtagelse) skal gennem en personlig 1-til-1 samtale med en af vores erfarne konsulenter.

”PVB Pasning & Babysitting er en del af PVB Koncernen, som blev stiftet i 1998 og er et landsdækkende professionelt vikarbureau og konsulenthus, der løser opgaver indenfor pædagogik, undervisning og socialrådgivning.

Erfaringen skal være på plads, men også det personlige indtryk/udtryk spiller en rolle, når vi ansætter en ny babysitter. Alle har selvfølgelig en ren straffe- og børneattest”.

VIDSTE DU DET? Du kan benytte håndværkerfradraget til at få dækket en del af regningen for babysitting.


HVORFOR IKKE BARE BRUGE NABOENS DATTER SOM I DE GODE GAMLE DAGE?

BABYSITTING ER DA UORGANISERET SORT ARBEJDE – ELLER HVAD?

”Realiteten i dag er, at naboens datter i mange tilfælde ikke gider.

”PVB har som den første og eneste arbejdsgiver nogensinde forhandlet og indgået en specifik overenskomst for babysittere med FOA.

Desuden oplever vi, at forældre i dag har et udtalt ønske om en vis modenhed hos den, der skal passe børnene, hvilket har bevirket, at vi på nuværende tidspunkt udelukkende ansætter børnepassere, som er minimum 18 år og opefter”.

Alt arbejde, som PVB har udført siden vores start som Pædagogisk Vikarbureau i 1998, har været overenskomstdækket - og hvidt. Dette har vi ikke tænkt os at ændre på i fremtiden”.


ER DET DYRT? ”Taksterne er yderst rimelige, og taksten er den samme, uanset om det er weekend, aften eller andet, hvor børnene skal passes. Når man som forælder vil have den bedste løsning for sine børn samt en løsning, der er socialt ansvarlig, som man kan være bekendt at fortælle venner, kolleger og familie om, så er der naturligvis en udgift forbundet med dette”.

MERE INFO Vil du høre mere om mulighederne for privat pasning og babysitting af dit barn? Se mere her: WWW.PVB.DK


BREVKASSE

SPØRGSMÅL OG SVAR OM

BØRNS SPROG

SUNDHEDSPLEJERSKE

KARIN HOLM Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Hun har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om børns sprog. Læs om en pige, der pludselig har svært ved at tale, en dreng med sprogproblemer, en dreng, som er begyndt at stamme og en dreng, som er svær for andre at forstå.


MIN DATTER HAR PLUDSELIG SVÆRT VED AT TALE

måske jeres iver efter at (over)stimulere hendes sproglige udvikling. Giv ro.

Jeg har en datter på 3 år, og hun er meget fremme med sit sprog. Men fra den ene dag til den anden gik ordene i lås for hende, og hun har svært ved at få dem ud af munden.

Sid med hende og læs billedbøger, lad hende fortælle og genfortælle i sit eget tempo uden at rette hende, når hun laver fejl.

Det er som om, hun er længere fremme i tankerne, men at ordene ikke kan følge med. Hun bliver meget ked af det og siger selv, at hun ikke kan snakke. Vi giver os tid til, at hun finder ordene, og vi prøver på ikke at sige tingene for hende. Er dette en normal proces? Og hvornår går det over igen? Man kan ikke sige, at hun stammer. Skal man hjælpe hende eller vente på, at hun finder ordene, hvilket hun ikke altid kan? SVAR Jeg tror, hun forivrer sig. Hun er dygtig, men hendes ambitiøse taleudvikling og tankeevne følges ikke rigtigt ad. Det kan være, hun er lidt stresset og derfor blokerer.

For som sagt er mit bud, at hendes og måske jeres ambitioner er lidt for høje. Hun når tids nok det, hun skal.

DRENG PÅ 3 ÅR MED SPROGPROBLEMER Min søn har et sprog, der er svært at forstå. Han er helt fremme motorisk - fingernem er han, og balancemæssigt har han altid været hurtig. Han er lillebror og desuden tosproget.

Jeg oplevede selv i en stressperiode ikke at kunne finde ordene. Jeg vidste, hvad jeg ville sige, men jeg sagde dem forkert.

Jeg oplevede selv i en stressperiode ikke at kunne finde ordene. Jeg vidste, hvad jeg ville sige, men jeg sagde dem forkert. F.eks. blev gravhund til grævling. Er hun iøvrigt sund og rask og ikke udviser andre symptomer, ville jeg vente og se. Jeg oplever, at børn udvikles fra spæd som en computer (deres hjernekapacitet), der skal opbygge et lager af software i takt med, at barnet udvikles og lærer gennem dets sanser og samvær med forældre og andre voksne og børn. Men ligesom computeren kan overbelastes, kan vores stimulering af vores dygtige pode føre til, at barnet pludselig ikke kan følge med. Ros hende fortsat for, hvad hun kan, men dæmp

Han bruger sut, men mest når han sover og sent på dagen, hvis han er ked af det og træt. Men han tager den ud, når jeg beder ham om det. Han gider ikke læse bøger ret længe, men han elsker at synge og har fra lille haft et imponerende repetoire, selv om vi ikke forstår teksten.

Den 1. oktober skal han i børnehave, og det vil på mange måder være fint, men vi er lidt bekymrede mht. det manglende sprog. Han er temperamentsfuld men ikke aggresiv. Han blev født i uge 33+6 og vejede 1.885 gram, men det kan vel ikke forfølge ham meget længere (han er godt nok ikke specielt høj). Skal vi vente og se tiden an? SVAR Børnehaven vil være godt for jeres dreng. Udnyt desuden, at han er glad for at synge. Lav enkelte sange, I synger sammen med ham. Samme sang om og om igen. Det er også fint at læse bøger, men hvis han ikke kan fanges i længere tid, er der andre ting i legen - f.eks. at bygge Lego eller togbane - I kan bruge til en snak og indøvning af enkelte ord. Få ad gangen.


Han er født ca. 7 uger før tid, og det ses i hans vækst. Til det fyldte 2. år skal den manglende fostertid lægges til, når hans udvikling bedømmes. Tosprogede børn er ikke nødvendigvis senere til at tale rent. Sutten, sutteflaske og “søbe”/skemad har betydning i forhold til, at barnet bliver læsper, fordi mundmotorikken ikke er ordentligt stimuleret, som når barnet tygger maden. Det indvirker ikke på ordforrådet. Det er godt, I lærer ham ikke at snakke med sutten i munden. Allerhelst at sutten “sover”, når barnet er vågent, for sutten har “været på arbejde”, mens barnet sov, og derfor skal den blive i sengen. Er I sikre på, at han hører godt? Har han haft mange mellemørebetændelser? Det kan give nedsat hørelse på grund af væske i mellemøret. I kan eventuelt henvende jer til taleinstituttet i København eller Århus, hvor netop børnehavepædagoger eller jeres praktiserende læge kan henvise til. Måske ligger grunden i, at han tidligt har lavet sit “eget sprog”, og det er blevet accepteret af jer.

Vi har prøvet at tale meget langsomt til ham, men jeg ved ikke, om det hjælper. Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham uden at fokusere for meget på det, så han selv oplever det som et problem? SVAR Giv ham fred og ro. Lad være med at tage ordet ud af munden på ham i forsøg på at hjælpe. Selv om han er foran motorisk og sprogligt, så er der nok sket en yderligere udvikling i hans ordforråd. Taler han for andre end jer med let forståelige ord og sætninger? Eller er I dygtige til at forstå hans børnesprog? Måske er der en videreudvikling af hans sprog igang. Jeg tror, at selv om han er så dygtig, så bliver han ind imellem for ivrig i sin egen formåen, at han “snubler” over ordene i starten.

Giv ham fred og ro. Lad være med at tage ordet ud af munden på ham i forsøg på at hjælpe.

Efter det “traume” at føde for tidligt, kan I i lettelsen over, at det gik godt, have været mere large. Jeg tror, det kommer. Han er jo kvik.

Når han er så dygtig og veludviklet, kommer det igen. Giv ham ro og tryghed. Vis ham, at I har tid til, at han får sagt, hvad han vil.

TALER MIN SØN PÅ 3 ÅR GODT NOK? Jeg vil ikke sige, at jeg er meget bekymret, men jeg kan mærke, at jeg tænker over det i hverdagen.

MIN SØN ER BEGYNDT AT STAMME

Jeg har en søn på 3 år. Han snakker meget, og han er også forståelig for venner og familie, der ikke går op og ned af ham til hverdag, men alligevel er jeg bekymret for, at han ikke snakker godt nok til hans alder.

Min søn på 3 år er pludselig begyndt at stamme. Det er som om, han har svært ved at få påbegyndt det første ord i en sætning.

Han har en del ord, han ikke udtaler korrekt, og hvis jeg gentager dem rigtigt, siger han dem på samme måde, som han gjorde før.

Han har ellers altid været foran både motorisk og sprogligt, han elsker at læse i bøger og snakker som et vandfald. Han er god til rim og remser og kan brudstykker af nogle børnesange udenad. Han kan tælle til 9.

Er det os, der ikke snakker nok med ham, eller skal vi bare regne med, at det kommer, om ikke andet så når han skal i børnehave? Han er ellers både fysisk og motorisk udviklet, som han skal.

Der har aldrig været problemer med hans sprog, men pludselig fra den ene dag til den anden er det ligesom om, ordene ikke rigtigt vil ud af munden på ham, og han hakker i det.

SVAR Jeg tror, du bekymrer dig helt unødvendigt. Der intet i


det du beskriver, der tyder på, at jeres søns sprog ikke er normalt for hans alder og udvikling. Tværtimod. Jeres venner og familie forstår jeres søn, skriver du. Hans sprog er forståeligt. Selv i venlighed ville I snart mærke, at andre snart mistede interessen for at holde en samtale igang med ham, fordi de forstod meget lidt. Reagerer han, når I kalder eller taler til ham i normal talehøjde? Er han begyndt at synge med på små sange, I synger med ham? Har han haft mange forkølelser med tæt næse eller mellemørebetændelser? Der er to årsager til, at børn har et mangelfuldt eller dårligt sprog. Enten en dårlig hørelse eller mangelfuld stimulering.

Selv børn, der overlades til TV, bliver sprogligt stimuleret ved at høre på TV-talen. Jeg har oplevet børn, der lærte sig et nyt fremmedsprog ved dagligt at se på børne-TV. Du skriver, at jeres dreng snakker meget. Han er ivrig for at fortælle om alt det, han ser og oplever. Der er det ikke tid til at tænke på, om ordene er korrekt udtalt. Han bruger sin energi på at fortælle det, han vil delagtiggøre jer andre i. Ikke på om han udtaler ordene korrekt. Derfor glemmer han også hurtigt, når du retter ham. Du forstår ham jo. Det er det vigtigste.


FERTILITET

FÅ HJÆLP TIL AT OPFYLDE DIT STØRSTE ØNSKE Har du problemer med at blive gravid? Så kan du få hjælp hos Freya Fertility, som er en fertilitetsklinik i Herning, som udfører mange forskellige fertilitetsbehandlinger for at hjælpe folk mod ufrivillig barnløshed.


Freya Fertility er specialister inden for barnløshedsbehandling med stor vægt på individuel behandling.



Freya Fertility hjælper både ufrivilligt barnløse par, singler og lesbiske par med at få ønsket om et barn opfyldt.

HVAD ER FERTILITETSBEHANDLING? Fertilitetsbehandling kan omhandle mange problemstillinger, f.eks.: • Par, der har fertilitetsproblemer. • Lesbiske par, der ønsker at få børn sammen. • Singler, der vil være gravide. Nogle gange ligger behandlingen i at arbejde med selve æggene fra æggestokken, og andre gange er det selve inseminationsbehandlingen, Freya Fertility hjælper med. HVEM KAN BEHANDLES FOR UFRIVILLIG BARNLØSHED?

i de udfyldte spørgeskemaer samt eventuel journal fra tidligere fertilitetsbehandling. Efter samtalen vil kvinden få foretaget ultralydscanning af livmoder og æggestokke for at sikre, at alt er normalt, inden I påbegynder selve behandlingen. Hvis manden ikke tidligere har fået lavet sædanalyse, vil han blive tilbudt dette. På baggrund af resultaterne tages stilling til, om der skal tages supplerende prøver eller laves yderligere undersøgelser, og der lægges plan for, hvad der umiddelbart er det bedste behandlingstilbud til netop dig/jer. IVF-BEHANDLING IVF står for In Vitro Fertilisation og kaldes på dansk også reagensglasbehandling, reagensglasbefrugtning eller kunstig befrugtning.

Alle kan generelt ifølge dansk lovgivning behandles for barnløshed, indtil kvinden fylder 46 år. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge eller hospital for at få barnløshedsbehandling.

IVF-behandling anvendes bl.a. hvis:

Hvis I overvejer at gå i gang med fertilitetsbehandling på Freya Fertility, vil du/I i første omgang blive tilbudt en forundersøgelse. Forud for forundersøgelsen anbefales det, at du udfylder det elektroniske spørgeskema, som ligger på klinikkens hjemmeside. Herudover anbefales det, at I indsender kopi af journal (incl. stimulationsskemaer og æggeskemaer) fra eventuel tidligere fertilitetsbehandling.

• Manden har moderat til svær nedsat sædkvalitet.

INDLEDENDE SAMTALE OG FORUNDERSØGELSE Til selve forundersøgelsen starter du/I med med en samtale med vores læge. Samtalen tager udgangspunkt

• Kvinden har fået påvist manglende passage igennem æggelederne.

• Par med uforklarlig barnløshed ikke har opnået graviditet ved inseminationsbehandling. • Kvinden har svær endometriose. IVF-behandling indebærer, at modne æg udtages fra æggestokkene og befrugtes med mandens sæd eller donorsæd i laboratoriet. Herefter dyrkes æggene i embryoskop. Efter nogle dage lægges det bedste embryon/blastocyst op i livmoderhulen, for at det kan sætte sig fast i slimhinden og udvikle sig til et foster fuldstændigt som efter en normal befrugtning.


ICSI-BEHANDLING

• Par, hvor mandens sædkvalitet er let til moderat nedsat.

ICSI står for Intra Cytoplasmatisk SædcelleInjektion. ICSI anvendes, når sædkvaliteten er svært nedsat, eller hvis der har været meget få befrugtede æg i en tidligere IVF-behandling.

• Par, hvor kvinden har uregelmæssig cyklus og dermed uregelmæssig/ingen/spontan ægløsning.

Ved ICSI indsprøjtes en enkelt udvalgt sædcelle i hvert af de udtagne æg. Udover dette adskiller ICSI-behandlingen sig ikke fra IVF-behandling.

• Enlige.

INSEMINATION MED PARTNERS SÆD ELLER DONORSÆD Intrauterin Insemination (IUI-behandling) er den mest enkle form for barnløshedsbehandling hos Freya Fertility. Insemination kan enten foretages med din partners sæd (IUI-H) eller med donorsæd (IUI-D). Insemination med partners sæd tilbydes bl.a. til: • Par med uforklarlig barnløshed.

Insemination med donorsæd tilbydes bl.a. til:

• Lesbiske par. • Par, hvor mandens sæd ikke er egnet til fertilitetsbehandling. En forudsætning for, at insemination kan resultere i graviditet er, at der er normal passage igennem kvindens æggeledere. Derfor kan der være indikation for passageundersøgelse (HSU) forud for inseminationsbehandling.


ÆGDONATION

HVAD ER INSEMINERING OG HVORFOR ØGES CHANCEN FOR GRAVIDITET? De væsentligste grunde til at graviditetschancen øges ved inseminationsbehandling er: • En mild hormonstimulation resulterer i modning af 2-3 æg. Uden hormonstimulation modnes normalt kun 1 æg. Hos kvinder uden mandlig partner forsøger man dog oftest først insemination i naturlig cyklus, hvor der generelt kun modnes 1 æg. • Ægløsningstidspunktet og inseminationen koordineres, så der er meget stor sikkerhed for, at æg og sædceller møder hinanden. • Sædcellerne sprøjtes op i livmoderen, så langt flere sædceller når frem til ægget, end hvis sædcellerne selv skulle svømme hele vejen.

Denne behandling anvendes, hvis du ikke selv kan producere æg af tilstrækkelig god kvalitet eller har en genetisk sygdom, du ikke ønsker at videregive til dine børn. Ved ægdonation befrugtes et æg fra en anden kvinde med din mands sæd og lægges efterfølgende op i din livmoder. En kvinde, der giver donation af æg til en anden kvinde eller par, er barnets biologiske ophav, men juridisk overgår moderskabet til modtageren af ægget. Selve ægdonationsbehandlingen foregår oftest ved, at æg udtages fra ægdonor, befrugtes med mandens sæd eller med sæd fra en sæddonor (dobbeltdonation), dyrkes til blastocyster og fryses. Herefter gøres den modtagende kvinde klar til, at en optøet blastocyst kan lægges tilbage i livmoderen. Hvis modtagende kvinde har en meget stabil cyklus, kan oplægningen foretages i egen normale cyklus. Hvis den modtagne kvinde ikke har en stabil cyklus, opbygges slimhinden med østradiol-tabeletter og før embryooplægningen suppleres med progesteron vaginalt. I enkelte tilfælde kan man i stedet synkronisere ægdonor og ægmodtager, så embryonerne oplægges friske og altså uden mellemliggende frysning.

OM KLINIKKEN Klinikken er ejet og drevet af Tina Snebang-Storgaard, speciallæge i gynækologi og obstetrik. Tina har siden hun blev speciallæge erfaring fra både offentlige og private fertilitetsklinikker, og har alle steder haft gode resultater - også i forhold til par, der har en tung historie bag sig med flere fertilitetsbehandlinger. Tina lægger stor vægt på individuel behandling af ufrivilligt barnløse. Derfor anbefales det, at du sender journal fra eventuel tidligere fertilitetsbehandling og udfylder det elek-troniske spørgeskema på deres hjemmeside. Herefter kan du booke tid til en samtale om, hvad der er af behandlingsmuligheder for netop dig. Læs mere om klinikken og de forskellige behandlinger her: WWW.FREYAFERTILITY.DK


MERE LÆSESTOF

FIK DU LÆST DI De tidligere udgaver af DIT BARN er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af. VITAMINER TIL DIT BARN Giver du dit barn ekstra vitaminer for at undgå sygdom? 7 mødre fortæller om deres erfaringer med vitamintilskud til børn.

AT REJSE MED BØRN I BILEN Turen sydpå kan blive et sandt mareridt med børn i bilen. De driller hinanden eller kaster op, og far og mor skælder ud fra forsædet. Men det er faktisk ikke svært at gøre turen tålelig. Her er nogle gode råd.

HAR DU ET KLOGT BARN? Har mit barn specielle evner? Det er et spørgsmål mange forældre stiller sig selv. Hvordan kan man konstatere, om ens barn er klogere end andre børn på samme alder?

DIT BARNS VALG AF VENNER Er du den rummelige type, som støtter dit barn i dets valg af venner, selv om du måske egentlig ikke er så vild med dem? Eller vælger dit barn udelukkende venner, som er gode for dem, og som du også godt kan lide? 8 mødre fortæller om deres børns valg af venner.


ISSE ARTIKLER? LØGNE VORES FORÆLDRE FORTALTE OS Det er de utroligste ting, man kan bilde børn ind - især hvis det kommer fra deres egne forældre. Her kan du læse 24 af de sjoveste ting, forældre har bildt deres børn ind, mens de var små.

ER DER ET SEXLIV EFTER BØRN? Det kan være svært at finde tid (og lyst) til sex i en travl hverdag med småbørn i huset. 12 kvinder fortæller sandheden om, hvor meget (eller lidt) sex de har, efter de har fået børn. Læs svarene, som går lige fra 6 gange om ugen til aldrig.

LEGEGRUPPER - FOR ELLER IMOD? Er legegrupper i skolen en god idé? Eller er de en byrde, der bliver trukket ned over hovedet på forældrene? Har børnene glæde af dem, eller kan de sagtens selv finde ud af at skabe relationer gennem almindelig leg i skolen? Her fortæller 10 mødre, hvorfor de synes legegrupper er en god eller en dårlig idé.

HVORNÅR HAR MAN BØRN NOK? Hvornår føler man, at man har børn nok? Forsvinder lysten til flere børn nogensinde? Eller vil man altid have lyst til at få bare én mere? 11 mødre fortæller ærligt om deres tanker og overvejelser om at få flere børn.

LÆS MERE Du finder alle tidligere udgaver af DIT BARN på WWW.DITBARN.DK


FLERE GRATIS MAGASINER Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!

GRATIS TIL DIG


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.