stort én gang i potten for 1½ år siden, og siden vil han slet ikke høre tale om at skulle på WC og gøre den slags (eller på potten for den sags skyld, hvor vi ellers jublede, og han fik en is, da han havde lavet gevinst). Vi står jo her uforstående, for vi tvinger ham ikke og føler ikke, at han har oplevet noget grimt ved at være på WC (hvad vi ved af, vi var ikke glade for hans vuggestue). Han vil jo gerne tisse på toilettet. Vi kan mærke, at det begynder at blive et problem for ham, for han er genert over, at han skal have en ble på, når han skal lave stort. Han er først inden for et par måneder begyndt at gøre det i børnehaven i en ble, ellers holdt han sig og græd, når jeg hentede ham, for han skulle jo sådan lave stort (stakkels barn). Så jeg havde en snak med de voksne i hans børnehave, og vi har lavet en aftale om, at han kommer med de store ud og ser, når de laver stort, og når han selv skal, skal han gå til en af de voksne og hviske det, og så giver de ham en ble på og lukker døren, så ingen af de andre ser ham. Det er hans eget Hvis I skal have ønske.
jo ikke, når man sidder ned og laver stort, så derfor har vi sagt nej for at komme et skridt længere). Men hvad gør vi forkert, og hvad kan vi gøre for at hjælpe ham? Jeg ved godt, at før eller siden vælger han forhåbentligt toilettet frem for bleen, men vi kan mærke, at det bremser ham på en del punkter. Han vil ikke hjem med nogen og lege, for tænk hvis han skal lave stort osv. Jeg vil bare så gerne have nogle gode råd til at kunne hjælpe ham. SVAR Jeg tror, I har gjort alt for meget ud af dette problem og stadig gør det. Nu forbyder I, at han leger med vand, når han laver i bukserne, for at han skal vælge toilettet i stedet.
“
Og det er her, mit moderlige hjerte græder, for hvorfor vil han ikke lave stort på WC, og hvorfor udsætter han sig selv for det, når han i bund og grund er flov og ked af at skulle have ble på?
drengen til at have et afslappet forhold til sin afføring, må I lade ham være i fred.
Han har en lillesøster, som er 2 år og 4 måneder, og hun er nu så småt begyndt at bruge toilettet, og vi havde måske håbet, at det havde vækket noget i ham. Men det er snarere tværtimod. En gang sagde lillesøster “adr” til ham, da han stod der med stort i bleen, og han blev så ulykkelig. Jeg ved snart ikke, hvordan jeg skal gribe sagen an, for han går helt i baglås, når vi siger: “Skal vi ikke prøve? Mor sidder ved siden af dig. Skal jeg læse en bog?” osv. Vi har så i en periode ladet det være, hvad det er, i håb om, at det måske var os, der var problemet. Men nej, der er ingen forandring. Vi holder så på, at det skal foregå ude på toilettet, og man må ikke lege imens, man står med ble på (han synes, det er sjovt at lege med vand, men det kan man
Han er knap 4½ år. Han tænker IKKE som voksne, og derfor vil han heller ikke pludselig gå fra bleen til toilettet, fordi I forbyder ham at lave bestemte ting. Tværtimod udsætter det løsningen endnu længere. Han har fin kontrol over afføringen. Han er altså sund og rask.
Al jeres og børnehavens fokus på hans adfærd omkring afføring er blevet et psykologisk problem, som skal stoppes nu, inden det bliver et psykisk. Han får negativ opmærksomhed. Det er den, I skal have brudt den onde cirkel omkring. Hvorfor laver I og børnehaven ikke en aftale med drengen om, at han siger til, når han skal, og så tager ham ud på toilettet og går. I kan have sæde på toilettet, bøger, blade o.l. parat samt en ble, han selv kan tage på. En dag vil han holde op med det, når han ikke længere mærker presset og fokus på hans afføring. I stedet for, at han nu skal se på, at de store laver, så han på endnu en måde bliver gjort opmærksom på, at “du er ikke som de andre”, skal I allesammen lade ham være.
