Page 1

DIT BARN

ALT OM DE SKØNNE UNGER

NR. 12 • FORÅR 2016

6 8 SID

ER MED OM DE SK ALT ØNNE UNGER

MADLAVNING DEBAT

REGLER

RAMMER OG GRÆNSER Hvor meget bør børn

LAVER DU

BØRNEVENLIG MAD? Er det ungernes smag for mad, der styrer madplanen hjemme hos jer?

selv bestemme?

ØKOLOGI BREVKASSE

SUNDHEDSPLEJERSKEN

BESVARER SPØRGSMÅL Læs om en pige på 6, som hele tiden skal skældes ud, og en dreng på 4, som har svært ved at komme af med afføringen

+

BØRNEFAMILIER

KØBER MEST

ØKOLOGI

Nye tal viser, at børnefamilier lægger flest økologiske varer i indkøbskurven

KONKURRENCE: VIND 10 GAVEKORT TIL JENSEN’S BØFHUS | DAGENS SMIL: SJOVE TING SAGT AF BØRN LÆS OGSÅ OM: SKØN FERIE FOR HELE FAMILIEN + MÆRKNING AF TØJ OG TING + SMARTE SKO TIL MOR


VELKOMMEN Velkommen til 12. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

hele tiden skal skældes ud, før hun hører efter, og en dreng på 4 år, som har svært ved at komme af med afføringen.

Nye tal viser, at børnefamilier er dem, der lægger flest økologiske varer i indkøbskurven. Er du en af dem? 12 mødre fortæller om deres forhold til økologi i dagligdagen i artiklen Børnefamilier køber mest økologi.

Og bagerst i magasinet finder du en konkurrence, hvor du kan vinde gavekort til Jensen’s Bøfhus til hjælp til en lækker middag med familien. Vi finder hele 10 vindere. Held og lykke! Jeg håber, du får en hyggelig stund i selskab med 12. udgave af DIT BARN. Hilsen redaktør

Skal der være helt faste regler for, hvad børnene må og ikke må? Eller skal der sættes rammer for børnenes medbestemmelse? Hvor går grænserne for, hvad børnene selv må bestemme? I artiklen Regler, rammer og grænser kan du læse, hvor forskelligt disse spørgsmål besvares ude i dagens børnefamilier.

Katja Hansson Har du endnu ikke læst de første 11 udgaver af DIT BARN, kan du læse dem på www.ditbarn.dk

Er det ungernes smag for mad, der styrer madplanen hjemme hos jer? Hvor meget hensyn tager I til børnene, når der laves mad? Det svarer 12 mødre på i artiklen Laver du børnevenlig mad? I brevkassen kan du læse om en pige på 6½ år, som

UDGIVER Lifemags Jyllingevej 59 2720 Vanløse REDAKTØR Katja Hansson katja@lifemags.dk ANNONCER Dina Reece dina@lifemags.dk Telefon 38 71 30 28 FOTOGRAF Marylou Studio www.maryloustudio.dk

SKRIBENTER Katja Hansson Karin Holm

husk

Læs tidligere udgaver af DIT BARN på:

HJEMMESIDE www.ditbarn.dk

www.ditbarn.dk

FACEBOOK www.facebook.com/ditbarn KONTAKT Har du spørgsmål eller kommentarer til DIT BARN, er du velkommen til at sende en mail til info@lifemags.dk


BØRN SPISER GRATIS

Der tages forbehold for trykfejl samt udsolgte varer

GRATIS 2-RETTERS MENU TIL DE MINDSTE HVER SØNDAG*

FAMILIEDAG PÅ JENSEN’S E T S BØF BED HUS N E D

Danmarks hyggeligste familierestaurant Læs mere på www.jensens.com/happy-sunday *Gælder kun for medlemmer af Club Jensen’s. Børn spiser gratis gælder ét barn pr. voksen og børn t.o.m 12 år. Gælder hele dagen og kun børneretter.


INDHOLD

8

B RE V KA SSE

Spørg sundhedsplejersken

12

DEBAT

18

FA MILIE TID

Regler, rammer og grænser

Det handler om at være sammen

24

M A D LA V NING

30

GULD K ORN

32

FA MILIE FE RIE

Laver du børnevenlig mad?

Dagens smil

Oplevelses påskeferie for hele familien

FORSIDEN FOTOGRAF: Marylou Studio | www.maryloustudio.dk MODEL: Madicken (5 år)


Ferie for hele familien

Badeland, legeland, wellness, klatring, bowling og meget mere... dayz.dk Se mere pĂĽ dayz.dk eller ring pĂĽ tlf. 70 23 20 30

es r o v f a t e v Prø re! 5 feriecent


INDHOLD

40

M Æ RK NING

46

ØKOLOGI

54

FUNK TIONE LLE SKO

62

GA V E

64

M E RE LÆ SE STO F

66

Et mærke til det hele

Børnefamilier køber mest økologi

Verdens mindste træningscenter

Få en skøn babypakke

Fik du læst disse artikler?

K ONKURRE NCE

Vind 10 gavekort til Jensen’s Bøfhus

ABONNEMENT

FACEBOOK

Vil du have et GRATIS abonnement på DIT BARN? Tilmeld dig her. Så får du besked, hver gang magasinet udkommer.

Synes godt om DIT BARN på Facebook og bliv opdateret om nye udgivelser, konkurrencer og andre spændende ting.

â KLIK HER

â KLIK HER


DIT NA

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT DIT NAVN

DIT

NA

VN

NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN N

NAV

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN

NAVN

N

DIT NAVN

NAV

DIT

DIT

NAVN

NAVN

N

DIT NAVN

DIT

NAV

DIT NAVN

DIT NAVN

NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT

NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN DIT NAVN

DIT

NAVN

DIT NAVN

DIT

NAVN DIT

NAVN

NAVN

NAV

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

N

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN DIT NAVN

DIT NAVN

NAVN

DIT NAVN

DIT

NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

NAVN

NAV

DIT

DIT

NAVN

VN T NA DI

DIT

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

N

DIT NAVN

DI

DIT NAVN

T NA

VN

DIT

DIT NAVN

DIT

NAVN

NAV

DIT NAVN

N

DIT NAVN

Kære Forældre VN NA

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

NAV N

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

T NA VN

DIT

N NAV

DIT NAVN

DIT NAVN

DI

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

N NAV

DIT

NAV

N

DIT

DIT NAVN

NAVN

DIT NAVN

DIT

NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

N NAV

DIT NAVN

DIT

NAVN

N NAV

DIT NAVN

j og ting... Husk at navnemærke jeres børns tø DIT NAVN

DIT

NAV

N

DIT

NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT

DIT NAVN

N NAV

VN

DIT NAVN

T NA

DI

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

DIT NAVN

EMIL DIT NAVN

DIT NAVN DIT NAVN

A

Mik

ANN

DIT NA

lla

be Isa

DIT

Noah

N

kel

Ida

Will

iam

s

S

er:

Selvklæbende 1. ENKLE AT BESTILLE + GRATIS OG HURTIG LEVERING

ka

IE F O

Victor

EMMA

Lu

Maria

e

Børg

Fre

ja

NAV

2. FRI FOR FTALATER, BPA OG ANDRE SUNDHEDS­ SKADELIGE STOFFER

3. VEJRBESTANDIGE OG TÅLER KOGNING + MASKINVASK

Scan og bestil direkte fra mobilen...

Bestil nemt og hurtigt på

.dk

DIT NAVN


SPØRG BREVKASSE

SUNDHEDSPLEJERSKEN

SUNDHEDSPLEJERSKE

KARIN HOLM Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Hun har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål om børn. Læs om en pige på 6½ år, som hele tiden skal skældes ud, før hun hører efter, og en dreng på 4 år, som har svært ved at komme af med afføringen.


JEG SKÆLDER HELE TIDEN MIN DATTER UD

SVAR

Jeg skriver angående min datter på 6½ år. Hun startede i SFO den 1. april og i børnehaveklasse efter sommerferien. Der er virkelig sket noget med hende, siden hun startede i SFO’en. Hun har altid været en pige med egne meninger og en vis stædighed, hvilket også har gjort, at hun altid har haft meget gå-på-mod og haft let ved at lære nye ting. Hun er meget omsorgsfuld og tænker meget over ting-ene, hvilket ofte giver anledning til nogle gode snakke om livet, døden, kærlighed osv. Hun er særdeles fysisk aktiv og leger mest med drengene i SFO’en og har det egentlig godt med det.

Jeres datter er en lille selvstændig person, der skal guides i sin dagligdag med nænsom hånd. Du beskriver hende som værende meget selvstændig. Derfor prøver hun hele tiden grænser af med jer. Prøv ikke at diskutere med hende, som om hun er jævnaldrende med jer. Er hun enebarn? Mange forældre, oplever jeg, betragter barnet som sidestillet med deres andre voksne venner og familie, fordi det 6-8 årige barn ofte er velformuleret i sine spørgsmål og betragtninger over livet. De taler derfor til barnet som til deres jævnaldrende, og da barnet slet ikke er på det vidensniveau, opstår konflikten og diskusionen.

Problemet er bare, at hun har Hun er som en commeget svært ved at høre efter Hun er barn. Et åbent og nysputer, der i øjeblikket og ofte gør lige det modsatte af, gerrigt barn. Modtagelig på alle suger til sig af indtryk, inforhvad vi (hendes far og jeg) beder fronter. Et barn, som er krævmationer m.v. Kort sagt et hende om. Det er som om, hun ende hver eneste dag med sine udfordrer os hele tiden mht. til optusindvis af spørgsmål, vi forælstort videbegærligt åbent dragelse, og hun argumenterer og dre ikke altid tror, vi kan besvare, væsen, som skal have diskuterer gerne for at få sin vilje. fordi vi tror, barnets forventning svar på alle sine Vi holder fast på vores, men andre til os ligger på et højere plan, end spørgsmål. gange vil vi jo også gerne give hende det gør, og derfor gør vores svar for medbestemmelse på nogle områder. Men omfattende. hvordan gør vi det bedst muligt? Hun er helt tilfreds med de enkle, korte og letforståeMin mand og jeg føler, at vi skælder hende ud konstant, lige svar eventuelt suppleret med billedlige forklaringer. og vi er bange for at ødelægge hendes selvværd, da, især jeg, engang imellem mister fatningen og råber højt og Prøv at sætte jer ned i hendes gulvhøjde og betragt skælder hende ud. Det er som om, det er den eneste hendes verden gennem hendes øjne. Den snart 7-årige måde at nå ind til hende på. Så bliver hun jo enormt ked skolepige, netop startet i en hel ny tilværelse med nye af det og græder, og vi får snakket stille og roligt om det lærere og kammerater. hele, hvor hun siger, at nu skal hun nok opføre sig pænt. 10 minutter senere kan det selv samme problem dog Hun er som en computer, der i øjeblikket suger til sig opstå igen, og man kan starte forfra. af indtryk, informationer m.v. Kort sagt et stort videbegærligt åbent væsen, som skal have svar på alle sine Hvad kan vi gøre for at skælde mindre ud? Vi har læst bogen spørgsmål men på en enkel måde, så hun kan forstå af samme navn, hvilket ikke har hjulpet os så meget. Og svaret ud fra hendes vidensniveau. hvordan “skælder man ud” uden at ødelægge barnets selvværd? Vi vil så gerne have det bedre med hende og Men hovedbudskabet: Nyd hende som den knap give hende en masse positiv opmærksomhed i stedet for 7-årige pige og ikke som en veninde. al den negativitet, hvilket kun sårer os alle.


MIN SØN HAR SVÆRT VED AT KOMME AF MED AFFØRING

SVAR

Vores dreng på 4 år har meget svært ved at lave pølser. Det er ikke fordi, han har hård mave, men han bryder sig bare ikke om det. Det har varet siden kort før, han slap bleen, hvilket han gjorde for ca. 7-8 måneder siden. Han har i lang tid holdt sig i en uge af gangen. Det er kun, når han absolut ikke kan holde sig længere, at han så gør det. Vi sidder altid hos ham på toilettet og har prøvet alt fra at læse historier og synge sange og bare prøve at lade ham være. Nu foregår det ved, at jeg sidder foran ham og holder ham lidt, mens jeg synger en sang, indtil han overgiver sig, hvorpå han så siger, at det slet ikke var slemt.

Jeg ville ikke kalde det et psykisk problem, men jeres dreng har fået alt for meget opmærksomhed omkring sine afføringsvaner. Det er derfor vigtigt, at I snarest kommer væk fra al opmærksomhed omkring det. I skal heller ikke sidde hos ham og synge. Han får opmærksomhed på en forkert måde. Hvordan er alt det startet? Du siger, det begyndte, før han smed bleen for 7-8 måneder siden. Var I meget ivrige omkring, at han skulle stoppe med at anvende ble? Eller var det andre, f.eks. børnehave eller bedsteforældre?

Hvis I skal have drengen til at have et afslappet forhold til sin afføring, må I lade ham være i fred.

Han går og “småskider” i bukserne, og det er jo ikke rart for hverken os eller ham. Vi synes, det er ret synd for ham, og vi er ret frustrerede over det. Jeg håber, I kan hjælpe med et råd. Vi har ikke været til læge med ham, da vi vurderer, at det ikke gør ondt, og at det er psykisk.

I må gå tilbage og prøve at se på, hvad der skete dengang, siden drengen er bange for at give slip, og bagefter erkender, at det faktisk ikke gør ondt at have afføring.

Lad ham selv gå på toilettet, eventuelt med en billedbog eller en MP3-afspiller med musik eller historielæsning på. Lad være med at rynke næse eller kommentere, når han har uheld i bukserne. Hvis I skal have drengen til at have et afslappet forhold til sin afføring, må I lade ham være i fred.


DEBAT

REGLER, RAMMER OG GRÆNSER


HVAD MÅ BØRNENE OG HVOR GÅR

GRÆNSEN?

Skal der være helt faste regler for, hvad børnene må og ikke må? Eller skal der sættes rammer for børnenes medbestemmelse? Hvor går grænserne for, hvad børnene selv må bestemme? Læs her nogle bud på, hvor forskelligt disse spørgsmål besvares ude i dagens børnefamilier.


Jeg er overrasket over hvor mange, der ingen regler har. Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres tanker bag dette. Er det et bevidst valg, og handler det i så fald om, at I mener børnene kan administrere det selv, at det bare ikke er så vigtigt for jer, eller at I ikke gider bruge energi på at sætte grænser (f.eks. fordi det er konfliktfyldt)? Er det generelt, at der ikke er regler/rammer/grænser, eller er det kun omkring mad og skærmtid, og i så fald, hvor går grænserne og med hvilke ting? Jeg har selvfølgelig mine egne holdninger, og der er en del rammer hjemme hos os. Men jeg kan også selv blive i tvivl om, hvor meget det er nødvendigt, og hvornår man bare skal give slip, og jeg er sikker på, at jeg kan blive bedre til dette. Samtidig synes jeg, jeg har bemærket, at mange omkring os f.eks. lader børnene være MEGET længere oppe end vores børn, se MEGET mere fjernsyn end vores, spise MEGET mere slik end vores osv. Jeg kommer lidt til at føle, at vi er mega

REGLER UD - SITUATIONSFORNEMMELSE IND gammeldags, og samtidig kan jeg mærke,

at jeg har nogle holdninger på det punkt,

Nu skriver du, at I sætter grænser ved slik, tv og sovsomVijegharsynes etider. ikke er så vigtige. mange regler, mere “tilpasning efter behov”.

Så min undren er, om det er en generel Vores ungerikke får helt sikkert lov til atregler/ramvære længere tendens at have så mange vågne end mange andre børn. Men så længe de får det mer, og hvad den skyldes. Måske kan jeg søvn de har brug for, får de lov til det. I weekenden er noget og få nogle og se nogle detlære sædvane, at ungerne (2 og input 4) er oppe til kl. 22 end tingkommer i et nyti seng lys. kl. 20. Vi hygger os med dem, og at de de sover længe om morgenen.

Så enlighten me, please :-)

TV har vi som udgangspunkt ingen grænser. Hvis de er trætte, får de lov til at se alt det tv de vil. De magter ikkeKATHRINE at lege. Hvis de sidder og bliver utidige, fordi de har røven fuld af krudt, slukkes der for tv’et.

REGLER UD - SITUATIONSFORNEMMELSE IND Mine børn får slik mange gange i løbet af ugen. En lakridsstang, når vi er ude at handle. Slik til Disney-sjov. Kage, hvis vi har bagt det. Slik, hvis de spørger efter det, og jeg synes det er OK. Til gengæld er det ikke i store mængder. Alt med måde. Jeg ser ingen grund til at opstille de store regler med “kun slik om fredagen”, “Kun 1 times TV om dagen”, “I skal i seng kl. 19”. Tingene kan jo tages, som de kommer - og hvis ungen ikke er træt kl. 19, så skal den da heller ikke i seng! Regler ud - situationsfornemmelse ind! Og alt med måde! TRINE

HELT I TIDENS TRÅD Da jeg læste dit indlæg, tænkte jeg, at du mere var en moderne forælder end en gammeldags :-) Jeg synes, det er helt i tidens tråd at have masser af regler, men det er sikkert fordi, min hverdag er fyldt med det. Hver gang Ekstrabladet eller BT har en grum overskrift, så står politikerne i kø for at lave nogle flere love og regler. På min arbejdsplads er der et hav af regler for dit og dat, og jeg kender rigtig mange forældre, der har masser af regler og meget faste rammer. Modsat er jeg selv et barn af 70’ernes laissez-faire pædagogik, hvor vi børn selv skulle finde ud af alt muligt, hvilket må siges at være pænt gammeldags :-) Jeg er ikke så god til det der med regler og alt for faste rammer. Vi har regler hjemme hos os, men ikke dem, jeg troede, jeg ville opstille, inden jeg fik børn. De er dukket op, efterhånden som behovet meldte sig. F.eks. må man ikke synge i vores bil, for vores ældste er autist og synes, det er meget ubehageligt, når hans søster sidder lige ved siden af og synger. Min datter skal drikke 2 glas væske hver morgen, fordi hun flere gange har været dehydreret. Vi spiser slik i weekenden, fordi det er hyggeligt, og der


Jeg er ikke så god til det der med regler og alt for faste rammer. Vi har regler hjemme hos os, men ikke dem, jeg troede, jeg ville opstille, inden jeg fik børn. De er dukket op, efterhånden som behovet meldte sig. SAL

skal være forskel på hverdag og weekend, men det er ikke mere striks, end det kan gradbøjes efter behov :-) Vi har ikke som sådan regler om sengetid eller skærmtid, men det er trods alt mig og far, der bestemmer. Jeg gider godt sætte grænser, men ikke hvis de bliver for firkantede. Jeg vil hellere vurdere situationen og tage en beslutning derudfra. SAL

der ikke ved, hvordan man skal opføre sig i timerne. De har ikke lært visse grundlæggende regler, og det vil gøre livet svært for dem senere. Jeg håber, at de ikke bliver mine kolleger en dag. Mit håb og ønske er, at ingen vil sige eller tænke det samme om mine børn - samtidig med at de er selvstændige og tror på sig selv. Noget af en balancegang, der kræver, at børnene lærer, at der findes regler, OG at forældrene er fleksible og tør være voksne/styrende. LENE

FJERNER OG ÆNDRER REGLER Jeg kan godt følge tankegangen, selv om vi gør tingene på en helt anden måde her. Det er jo sådan, det bliver, når de flytter hjemmefra. Og jeg forventer helt klart, at vi fjerner og ændrer regler, efterhånden som pigerne bliver ældre. De er 5 og 7 år nu. Lige nu bestemmer vi sengetiden, for den ene står op på samme tid, uanset hvornår hun kommer i seng, og den anden fungerer bedst på ca. 11 timers søvn. De ved ikke altid selv, hvor trætte de er - derfor styrer vi. Slik er begrænset til lørdag eftermiddag, og så af og til en smule i hverdagene. Vi har ikke faste TV-regler. Det sker, vi slukker, fordi de altså også skal lave noget andet. Den ene af dem kunne sidde der hele dagen, og det vil vi ikke have. Vi forsøger at lære vores børn gode manerer/ høflighed. Det tager de ikke skade af, og vi er opmærksomme på eksemplets magt :-) Vi skal være her alle sammen. Min ældste er opdraget på nogenlunde samme måde. Hun syntes, hendes far og jeg var ret strenge med nogle ting, men nu begynder hun at se fordelene. Min ældste går i 1. g, og i hendes klasse er der elever,

BØRN KAN/SKAL IKKE SELV ADMINISTRERE Vi har også regler og rammer herhjemme. Måske er reglerne hos os ikke alle italesat, men vi har klare holdninger til mange ting. Måske en miljøskade (vi er hhv. lærer og pædagog). Jeg er af den mening, at de fleste børn ikke selv kan eller skal administrere. Jeg går ikke ind for selvforvaltning. Det er vist de færreste børn, der magter eller har gavn af dette. Jeg mener, at “børn ved, hvad de vil - voksne ved, hvad de har brug for”. Mht. f.eks. at smage på maden, så er det faktisk en regel hos os. Jeg synes, vi alle må vise respekt for den, der har lavet mad - og det gør vi ved at smage på maden. Kan man ikke lide maden, må man gerne sige det, og hos os må det gerne spyttes ud på en diskret måde. LILLEBITTE


MINE BØRN STYRER DET SELV Med min den ældste var jeg mere stram med spisningen med det resultat, at det var dét, der fyldte, og ikke bare det at få et naturligt forhold til mad. Ingen børn lader være med at spise, fordi de vil genere nogen. Alt for mange børn er for tykke og med spiseforstyrrelser osv. Så her har vi det helt afslappet.

at tænke over, “hvordan har jeg det egentlig med det her?”. Vi har f.eks. venner, som har besluttet, at børn selv kan administrere deres sovetid og lære af det, når de føler sig for trætte om morgenen. Så deres børn bestemmer selv. Og det fungerer vist nok godt. Så “ingen regler” er jo også en regel. Det er bare et andet valg. BERLIN

Min kæreste bruger nu samme måde med sin datter. Før skulle der altid lige være en forhandling mellem ham og datteren om hvor meget, der skulle spises udover det, hun havde spist. Virkelig trættende. Nu styrer hun det selv, og det går super. De skal jo selv lære at mærke, om de er sultne eller ej.

VI KALDER DET IKKE REGLER

Jeg tror desværre, det er blevet de der synlige områder, der er meget fokus på, fordi børn ikke er meget hjemme. Så er det jo de nemme områder at styre og se.

Umiddelbart ville jeg også påstå, at vi ikke har ret mange regler. Men hvis jeg tænker mig om, så er der mange ting, som nok vil blive betragtet som regler.

Mine børn kan sagtens selv styre TV, spil osv. Det er i perioder, ligesom det er med maden, hvad de vil spise og hvor meget. Vi har en overordnet regel her om, at man skal opføre sig, så alle kan være her. Vil man larme og drøne rundt, må man ud eller på værelset. Man siger tak for mad, selv tak, tak og velbekomme osv. Man er med til de daglige gøremål. Pakker sin taske og passer sine ting. Men det er vigtigt for mig, at mine børn selv lærer at mærke sult, kulde og overstimulering, så de kan sige til og fra og mærke dem selv på alle områder. Det samme med de områder, man ikke kan se. Nu i dag sagde min 7-årige dreng til mig, at han var virkelig træt, så jeg måtte undskylde, hvis han virkede lidt sur. Han var længe oppe i går, og i dag mærker han konsekvensen, og han sætter endda lige så fint ord på de begrænsninger, hans få timers søvn har skabt. EVA

INGEN REGLER ER OGSÅ EN REGEL Regler og rammer opstår automatisk, når man bliver konfronteret med et eller andet og bliver tvunget til

Jeg tror, at de fleste har regler men, at de måske ikke betragter dem som regler.

• Børnene har faste sengetider både i hverdag og weekend. Men der er selvfølgelig undtagelser. • I hverdagene skal de tage tøj på, når de står op, og tøjet lægges frem om aftenen. • Der skal laves lektier, når vi kommer hjem. • Man må ikke se hvad som helst i fjernsynet. Og mange flere ting. Men det føles ikke som regler. Det er bare sådan, det er hjemme hos os. Det er det, de har lært. Vi har aldrig kaldt det for regler. Og så mener jeg sagtens, man kan sætte grænser uden at have regler for alt. Og på nogen områder er det vel også et spørgsmål om, hvordan man bedst får hverdagen til at fungere. For mig er aftensmaden det tidspunkt, hvor vi hygger og snakker. Men børnene er trætte, så jeg synes ikke, at der er grund til at skabe konflikter ved, at de skal tvinges til at smage på alt. Jeg laver mad, så jeg ved, at der er noget til alle. Børnene bryder sig ikke om kogte grøntsager, så de får da bare nogle friske. METTE


Hos os er den underliggende grund til, at vi ikke har så faste grænser, at vi også selv skal kunne opfylde dem. Børn gør jo ikke, som vi siger, men det vi gør. Og det skal vi kunne leve op til. PIA

FLYDENDE GRÆNSER Hos os er der flydende grænser, hvis man kan sige det sådan. Jeg har tre børn: En på 10, en på 8 og en på 3. Vores ældste på 10 tager selv hjem fra skole, og jeg var selvfølgelig i starten bange for, at det ville blive PC, fjernsyn og slik og chips, han faldt i. Derfor lavede vi en aftale om, at han skal gå med hunden, når han kommer hjem. Han ringer, uden at skulle tvinges, og spørger, om han må tage noget at spise, for det at spørge er en del af vores opdragelse. Samtidig går han til håndbold, guitar og har ofte aftaler med kammerater, så at han sætter sig en time elller to ved PC’en engang imellem er helt OK med mig. Han passer sine ting, er sød og rar, og det er det allervigtigste for os. Vores på 8 er i SFO hver dag indtil kl. 16, hvor jeg ved, at han er i gang. Han går også til håndbold og svømning, så at han kobler af med PC og fjernsyn er helt OK. Nogle gange kan han være lidt svær at få derfra, men hvem kan ikke være det, når de er opslugt af noget? Samtidig laver de matematik på PC, og deres frilæsning foregår også over internettet, så det er for ham ikke bare sjov men også et arbejdsredskab. Den yngste på 3 låner min iPad en gang imellem, max 20 minutter af gangen, så gider hun ikke mere. Hun ser fjernsyn, når hun er rigtig træt, og når vi andre har nogle gøremål, hvor hun simpelthen er for træt til at blive sat i gang med at lege (vi har lige taget både middagslur og sut fra hende). Men jeg tror, at det bliver bedre igen, og så bliver hun jo også ældre og kan mere være med. Vores børn får nogle gange at vide, at de skal slukke PC, TV osv. og finde på noget andet. Og det gør de. Men vi ville ikke selv kunne overholde f.eks. max en times PC, og derfor har vi undladt det. Det er vigtigere

for os, at vores børn er søde, rare, høflige, spørger uden at tage og er sociale. Og det er de. De elsker at være sammen med kammeraterne, og er for det meste søde, rare og høflige børn. Angående maden, så er det eneste, vores store egentlig ikke vil spise, kartofler, og det er helt OK. Og så kan han ikke lide vingummi og lakrids, og det er naturligvis også helt OK. Den mellemste er noget mere kræsen, og han har fået at vide, at han skal smage, før han siger “jeg kan ikke lide det”, og det gør han uden brok. Vores yngste spise ALT, pånær avocado og honninghjerter. Så hun er nem. Hun gider dog ikke sidde ved bordet så længe, men det får hun at vide, at hun skal, og hun kan blive sur, men bliver siddende. Deres far går også, før alle er færdige, og det gør det lidt mere besværligt. Men de skal nok lære det alle fire. Hos os er den underliggende grund til, at vi ikke har så faste grænser, at vi også selv skal kunne opfylde dem. Børn gør jo ikke, som vi siger, men det vi gør. Og det skal vi kunne leve op til. Og det ville vi ikke kunne med faste regler om PC, TV, mad etc., så det har vi fravalgt. Men til gengæld er jeg som sagt tidligere meget fast omkring høflighed, omsorg etc. Om de ser en eller to timers fjernsyn er for mig ikke vigtigt. Men jeg gider ikke børn, som ikke hører efter, og jeg ikke kan stole på gør, som de bliver bedt om. PIA


FAMILIETID

DET HANDLER OM AT

VÆRE SAMMEN Det forpligter at have ry for at være Danmarks hyggeligste familierestaurant, og JENSEN’S BØFHUS har taget det ansvar på sig. Med Happy Sunday er ugens sidste dag blevet børnenes bedste, og nye koncepter er på vej.


JENSEN’S BØFHUS HAR FAMILIEN I FOKUS


Familien på tværs af generationer samlet omkring bordet til et stemningsfuldt måltid i bedste sydeuropæiske stil var forbilledet, da idéen til Happy Sunday opstod. Det har givet ekstra gang i den kendte kædes restauranter, at alle børn spiser gratis og får balloner om søndagen. “Det er helt enkelt blevet mere overkommeligt for hele familien at slippe hverdagens pligter for en stund og nyde en aften ude med Happy Sunday. Vores gæster har taget endnu bedre imod idéen, end vi havde turde håbe på”, fortælle Ane Kirk Andersen, der er ansigtet udadtil i Club Jensen’s.

Club Jensen’s er en loyalitetsklub skabt for at bringe gæsterne tættere på Jensen’s Bøfhus. Det er gratis, og alle er velkomne til at nyde de mange fordele, hvor Happy Sunday blot er én af dem.

FAMILIEN I FOKUS “Vi er for mange mest kendt som en kæde af familierestauranter, og selv om vi har alle slags gæster, er der ingen tvivl om, at børnene holder af at kommer her og altid føler sig velkomne”, fortæller Ane Kirk Andersen. Igennem en længere årrække arbejdede Ane hos Jensen’s Bøfhus’ restauranter i Odense, inden hun fik en central placering i kommunikations- og marketingafdelingen på hovedkontoret. Netop derfor kender hun gæsterne bedre end de fleste. Også de mindste af dem. Hos dem har opgavehæfter, menukort med skøre navne, legerum og ikke


Forældre skal altid føle sig velkomne - også med børn, der er trætte omkring spisetid. ANE KIRK ANDERSEN, JENSEN’S BØFHUS

mindst baren med softice og alverdens toppings en magisk tiltrækning. “For gæster med helt små børn er fokus selvfølgelig et andet sted. Forældre skal altid føle sig velkomne, også med børn, der er trætte omkring spisetid”, mener Ane, der som mor sagtens kender dét scenarie. Ude fra de mange restauranter i kæden lyder meldingen, at det er familier i alle afskygninger og på tværs af generationer, der har taget Happy Sunday til sig. Præcist som intentionen var.

MEST TIL FAR OG MOR Ligesom alle forældre elsker deres børn, ved de fleste også, at en stund uden de små pus kan give fornyet energi til mere nærvær.

“Fordi alle er velkomne her, skal vi også huske vores voksne gæster. Derfor gør vi nu noget særligt for dem. Det håber vi, at mange forældre vil benytte sig af”, siger Ane fra Club Jensen’s. Nu kan ugen få en ekstra god start for to, der trænger til at komme ud. Med Movie Monday får medlemmer af Club Jensen’s mulighed for at få to billetter til de nyeste film i biografen samt gratis dessert eller salatbar til hovedretten på Jensen’s Bøfhus, der også giver økologisk kaffe til at runde af med. Og det hele til den halve pris. “Prisen har altid været afgørende for os. Og for især småbørnsfamilier er den som regel et vigtigt parameter. Med Movie Monday er det blevet lidt lettere at tage en hyggeaften kun for de voksne ud af budgettet”.


ENDNU MERE PÅ VEJ Hos Club Jensen’s er der endnu mere på vej til mor og far, men Ane vil ikke ud med, hvad det præcist er endnu. “Jeg tør godt love, at det snart bliver endnu lettere at få en aften ude sammen som forældre. Og ikke kun om mandagen. Vi er ved at finpudse vores næste koncept, så det hele er perfekt, inden vi offentliggør det”. Ane er også ansvarlig for den officielle Facebookside for Jensen’s Bøfhus samt øvrige sociale medier og nyhedsbreve, hvor der ofte bliver fortalt om nyheder, igangsat konkurrencer og givet særlige tilbud. “I dag er det ikke nok at have lækre bøffer, hyggelige

Ane Kirk Andersen

restauranter samt søde værter og værtinder. Vores gæster forventer mere, hvis de skal vælge os frem for andre. Og det er vi meget opmærksomme på”, forklarer Ane. Bag de nye tiltag hos Jensen’s Bøfhus ligger et helt reelt ønske om at give de danske familier en tiltrængt pause fra hverdagens pligter. “Det hele handler om at huske at være sammen og at hygge sig både som familie og som forældre. Den gode nyhed er, at her er der plads til begge dele. Jensen’s Bøfhus er nemlig til alle dele af livet”, slutter Ane.

Læs meget mere på WWW.JENSENS.COM


Det hele handler om at huske at være sammen og at hygge sig både som familie og som forældre. ANE KIRK ANDERSEN, JENSEN’S BØFHUS

HYGGEDAGE PÅ JENSEN’S BØFHUS HAPPY SUNDAY Børn spiser gratis

• 1 barn for hver voksen. Læs mere om Happy Sunday her: WWW.JENSENS.COM/HAPPY-SUNDAY

MOVIE MONDAY 2 for 1 på biobilletter og hygge

• 2 biobilletter for 1 billets pris. • 2 x gratis salatbar eller dessert. • 2 x gratis øko-kaffe på Jensen’s Bøfhus. Læs mere om Movie Monday her: WWW.MOVIEMONDAY.DK


MADLAVNING

LAVER DU BØRNEVENLIG MAD? Er det ungernes smag for mad, der styrer madplanen hjemme hos jer? Hvor meget hensyn tager I til børnene, når der laves mad?


er børnevenlig mad ikke noget, børnene har bestemt. Når jeg tænker på børnevenlig mad, er det først og fremmest konsistensen. Små børn kan ikke tygge det samme mad som voksne, og mindre børn kan have svært ved at styre at have en klump kød i munden, som skal tygges.

Jeg har ingen glæde af at lave mad, som de ikke kan lide eller ikke vil spise. Det kunne jeg heller ikke drømme om til gæster. Og nej, mine børn er ikke gæster, men ligesåvel, at jeg gerne vil glæde mine gæster og sørge for hyggelig stemning ved bordet, så har det samme effekt, når jeg laver mad til mine børn, som de godt kan lide. Og som en ekstra bonus er jeg sikker på, at de er mætte og veltilpasse, og jeg kan lægge mig til at sove med ro i sjælen.

I MIN OPTIK

JEG TAGER HENSYN.

For mig har børnevenlig mad altså ikke noget med smagen at gøre, men mere om det er nemt at fortære. Jeg ville derfor ikke sige, at en roastbeef er børnevenlig mad, men jeg vil mene, at en lasagne eksempelvis er.

ANNIE

JETTE DE ER 50% AF DET SPISENDE FOLK FOR MIG HAR DET VÆRET VIGTIGT,

at mine børn bliver præsenteret for mange forskellige smags- og sanseindtryk, så de ikke bliver kræsne eller kommer til at spise for ensidigt, når de bliver voksne.

Her i huset tages der hensyn, men der bliver også lavet mad med hensyn til os voksne. Jeg synes bestemt, der skal tages hensyn til alle i familien. I weekenderne laver vi ofte røde bøffer, og det elsker børnene også.

De to ældste har under opvæksten været noget selektive i madvanerne, og har da også fået lov til at vælge noget fra i den daglige kost. Men de har vidst, at det forventedes, at de om ikke andet smagte på de forskellige madvarer, inden det serverede blev forkastet. Og efterhånden kom de til at være omtrent alt-spisende.

TUMLING

Den yngste elsker mad. Han spiser alt, bortset fra svampe, og har altid gjort det. Jeg tror, det skyldes, at han er efternøler, og han har set, at alle i familien spiste af alt, hvad der stod på bordet. I øvrigt har jeg da også som mål, at vi skal have en god stemning ved bordet. Det kan vi altså også godt have, selv om der smages på noget, som ikke falder i smag det sker såmænd også for mig af og til ;-) LISBETH

til at tage en skål havregryn i stedet for - ikke andet. Det bliver hurtigt kedeligt. Så kan man lige så godt forsøge sig med det, der er på bordet. Men det sker da, at aftensmaden er havregryn, men efterhånden meget sjældent. Det gør det dejligt nemt at være ude, hvor alt så også spises. Det eneste, hun kun nipper lidt til, er kartofler. HOS OS ER MAN ALTID VELKOMMEN

at lave mad kun efter børnenes smagsløg - så var der måske 4 retter at vælge imellem (overdrivelse fremmer forståelsen). Derimod er der altid noget på bordet, som de kan lide, og så må de spise det. JEG KUNNE IKKE DRØMME OM

Vi får meget varieret mad med vegetarretter (med kikærter, linser osv.), fisk og stærk mad. Ved stærk mad tages noget fra, inden det sidste chili kommes i. LISBETH

som det kun er børnene, der kan lide. Men vi kan jo alle sammen godt lide en god lasagne lavet fra bunden. Måske tager jeg hensyn på den måde, at jeg serverer de “børnevenlige” retter efter et par dage, hvor ungerne er blevet mere udfordret med selleribøffer, kål og fiskeretter. JEG LAVER ALDRIG MAD,

BERLIN

jeg ved de ikke bryder sig om, sørger jeg for, at der er mindst én ting på bordet, jeg ved, de kan lide, f.eks. pasta. Ellers er muligheden HVIS JEG LAVER MAD,

LENE


en rugbrødsmad - men først når de har smagt maden. Man kan ikke sige, man ikke kan lide noget, man ikke har smagt. Jeg har 3 børn, hvoraf den ældste og yngste er meget kræsne. Den mellemste spiser næsten alt. CHRISTINA

på den måde, at jeg mener, at smag udvikler sig, og man skal smage tingene mange gange, før man kan sige, at man ikke kan lide det. JEG TAGER MEGET LIDT HENSYN

Jeg undlader æg, fordi min datter får opkastfornemmelser af konsistensen. Men alle de ting, hun siger, hun ikke kan lide, serverer jeg stadig, og så må hun pille fra. Det samme gælder min mand. Der serverer jeg også gerne ting, som jeg ved, han ikke bryder sig om - på den måde er der mange flere ting, som han godt kan lide nu :-) NINA

DET HAR JEG FAKTISK ÆRLIG TALT IKKE OVERVEJET. Jeg kan godt lide at lave mad, og prøver at

variere det så meget som muligt. Jeg ved ikke, om det er specielt børnevenligt. Når der er tid, er børnene med til at lave maden, og de kommer også med forslag til retter. Af og til får vi en madkasse (ikke hver uge), og her er det aldrig den “børnevenlige”. De dage, vi bruger kassen, klarer børnene (6 og 8 år) stort set selv madlavningen, fordi det er så enkelt, når alt er vejet af og lagt til rette. Selv at lave eller at være med til at lave mad, tror jeg også er med til at give lyst til at spise. Jeg er så heldig, at mine børn faktisk spiser stort set alt (jeg har dog ikke introduceret dem for peberrod, som er det eneste, jeg ikke selv kan lide). Men det har heller aldrig været en mulighed at få alternativer: Er man ikke vild med en særlig ingrediens, kan man bare spise lidt mindre af den og lidt mere af de øvrige. De skal såmænd nok blive mætte og er heldigvis rigtig glade for grøntsager. En overgang var der dog lige ved at gå lidt mode i at være kræsen, fordi deres kusine, som de ser meget op

til, er meget kræsen. Så pludselig skulle de tage musebidder og overveje, om de nu kunne lide det. Men når hun ikke er i nærheden, spiser de bare. Eksempler fra den seneste halvanden uges tid: Fasan, tomatsuppe, spicy frikadeller med blandt andet spidskommen og chili, risotto med laks, hjemmelavede forårsruller (god måde at få en del kål indenbords på), og så har den yngste lige ønsket thaisuppe med rejer og fersken, empanadas og fyldte pandekager (han fik lov at lægge sedler i en kogebog). KIIS

lavede jeg da virkelig aldrig spaghetti med kødsovs, ej heller risengrød, lasagne, frikadeller eller fiskefrikadeller, bare for at nævne noget af det børnevenlige mad, som jeg da i hvert fald laver et par gange om ugen. HVIS JEG IKKE HAVDE BØRN,

Hvis det bare var til mig selv og min mand, ville jeg servere et stykke kød, fisk, eller fjerkræ hver dag med årstidens grønt dertil og ost og rødvin om lørdagen. Så jo - madplanen er da klart styret af, at der skal være noget for alle. CIRKE-LINE

VI HAR EN FAST “SPIS NYT DAG” en gang om ugen.

Det er fast hver onsdag, og sådan har det været i 2½ år. Jeg er alene med mine unger på 11 og 8 år, og for at huske mig selv på ikke at lave det samme hele tiden, og for at det ikke kun skulle blive “børnemad”, virkede det som en god idé. Og det har det været :-) Så med mindre man er ved at kaste op, så spiser man det, der kommer på bordet, og man spiser op. Til gengæld er der saftevand til maden og is til dessert. Jeg må sande, at den store nok aldrig lærer at spise suppe, og den lille kommer ikke til at spise laksetærte. Men mon ikke det går? ;-) JEB


GULDKORN

DAGENS

smil

til Hele familien var fætter Kevins dåb. en Vi sidder der i kirk og synger i salmeg bogen, og pludseli udbryder Silke på al 4½ år: “Hvornår sk vi synge den med mariehønen?”.

Min datter på 3 år var i børnehaven blevet spurgt af en veninde, hvorfor hendes mor og far ikke boede sammen. Svaret var faldet promte: “Fordi min far ikke har nok stole!”. Og ja, tøsen har lidt ret. Han har kun 2 spisebordsstole :o) tid ledt nem længere n e g r a h r å 6 lse har Min datter på store fortvivle n si l ti g o r, e om efter blomst n. Forleden k e g o n e d n fi net ster. hun ikke kun enge til blom p m o d a b g o ster var hun så til mig orfor de blom v h , m o e d n e mster kan Jeg spurgte h un, “uden blo h r e g si ”, o en“J så vigtige. spørger jeg h r e ft re e H . t” e gif iftes. man ikke bliv en, der skal g g o n r e d n e k a aby, så de, om hun d mmer en til b o k r e d u n r å e “Altså Mor, n t”. Det skal lig e d r e liv b u d t tide, a er det vist på enter nr. 4. siges, at jeg v

Da min datter var på vej i ba d, tager hun tøjet af og render he n til mig, der fylder karet op, og råb er så højt hendes små lunger ka n med en arm i vejret og en an den pegende mod maven: “Mor, jeg ha en kæmpe tissemand ligesom r lillebror og far!”. Vi knækkede sammen af grin - og det gjorde na boen ude i gården også (ups) - og må tte endnu engang forklare, at de t kun er drenge, der har sådan en. Men kæmpe kompliment til lillebr or, som kun er 2½ måned gamme l.

Jeg skulle en dag lige spænde skruerne efter i min datters seng, og går ud i entreen efter den elektriske skruemaskine. Amalie på 4 udbryder, da hun ser det: “MOR, ALTSÅ! Jeg tror, det er bedst, Far gør det dér, Mor! Kan du ikke forstå det?”. Det samme skete, da jeg spurgte, om hun ville hjælpe med at ændre højden på hendes Trip-Trap stol. “Jamen Mor, du sagde, at Far først kom hjem, når jeg sover”. Jeg er egentlig en hel OK handy-woman, men det er åbenbart kun Far, der må det her i huset.

mobil Jeg har fået ny rledes e og der med and ner. Da o ringe- og sms-t en sms, jeg i morges fik : “Ihh udbrød Alma obil mor, din nye m an en d har altså bare så e”. smuk stemm


FÅ EN DEJLIG

BABYPAKKE Betal kun 39 kroner i porto

BABYKALENDEREN Praktisk opslagsbog om dit barns første år uge-for-uge

+ LAMAZE BLOMST

+

VÆRDI :

330,-

DEN LILLE BOG OM HØJTLÆSNING Inspiration og gode idéer til højtlæsning for dit barn

Farverig blomst fra Lamaze med knitrelyde i bladene, som stimulerer dit barns sanser.

KLIK HER OG BESTIL DIN BABYPAKKE


FAMILIEFERIE

OPLEVELSESRIG PÅSKEFERIE FOR HELE FAMILIEN


Det eneste, I skal koncentrere jer om, er at have det sjovt, være sammen med familien og få ladet batterierne helt op.

Snart siger kalenderen marts. Det betyder forår, påskeferie og helligdage med tid til samvær og fælles oplevelser. Hvad med at nyde forårets første helligdagsferie sammen med familien eller vennerne på et feriecenter fuld af sjove aktiviteter og oplevelser for alle?


På DAYZ RESORTS’ fem skønne feriecentre i Jylland er der masser af aktiviteter og oplevelser for både børn og voksne. Selvom vejret måske ikke siger fuld sol og forår hele påsken, skal det ikke forhindre jer i at få en god påskeferie. Med en ferie på et af Dayz Resorts’ feriecentre kan I roligt pakke badetøjet med i ferietasken. Her kan hele

familien springe i bølgen blå og nyde de sydlandske temperaturer i feriecentrenes tropiske badelande/ svømmehaller, hvor der både er vandrutsjebaner til de vilde vandhunde, afslappende spabade til de rolige og børnebassiner til de mindste. Når først opholdet er betalt, er det gratis at benytte badelandet, lige så tit I vil. På feriecentrene kan I også få gang i kroppen og sved på panden med en sjov familiedyst i sportshallen eller forkæle jer selv med en tur i wellness. Eller hvad med at lade de mindste spilopper brænde krudt af i legelandet? Det er blot nogle af de mange aktiviteter, du finder på Dayz Resorts’ feriecentre.


På flere af feriecentrene er der i påskeferien arrangeret ekstra aktiviteter. Oplev blandt andet tryllekunstneren Jesper Grønkjær underholde med sit sjove show, hvor både børn og voksne med garanti får brugt lattermusklerne. Børnene kan i påsken f.eks. også gå planken ud, når der er piratunderholdning med masser af sjove pirataktiviteter og konkurrencer. Centrene vil altså summe af liv og glade dage hele påsken. Hvert center er unikt og har forskellige aktiviteter og faciliteter, så vælg det center, som passer til den påskeferie, I ønsker.

PÅSKEFROKOST I ANDERLEDES OMGIVELSER Påsken er lig med påskefrokost, og på Dayz Resorts’ feriecentre er der rig mulighed for at holde årets påskefrokost i anderledes omgivelser. Her kan du sammen med familie og venner holde en hyggelig påskefrokost i jeres eget feriehus på centret, eller I kan reservere bord i feriecentrets hyggelige restaurant, hvor der i løbet af påsken afholdes påskefrokost med masser af lækkerier.


Efter en god frokost trænger I måske til at få gang i kroppen. Her er det oplagt at prøve nogle af de mange inden- og udendørs aktiviteter eller gå en tur i den spirende forårsnatur.

OPLEV FORÅRSNATUREN PÅ TÆT HOLD Netop den smukke natur kan I opleve på tæt hold på Dayz Resorts i påskeferien, når de første forårstegn som vintergækker og fuglekvidder dukker op rundt omkring i naturen. Alle 5 feriecentre ligger smukt placeret midt i naturskønne omgivelser i Jylland, så uanset om I ønsker at opleve toppen af Danmark i Nordjylland, Midtjyllands smukke bakker, østkysten på Djursland eller Vesterhavets brusen, er der altid et Dayz Resort i nærheden. Er vejret rigtig fint, kan I også nyde solens forårsstråler og varme fra den dejlige terrasse i jeres egen feriebolig på feriecentret, og skulle vejret ikke vise forårstegn i påsken, er der som sagt masser af sjove indendørs aktiviteter for hele familien.

FÅ KUFFERTEN FYLDT MED OPLEVELSER Ønsker I en dag eller to uden for feriecentret, er der også rig mulighed for at opleve et væld af attraktioner, forlystelser og udflugtsmål i områderne omkring centrene. Påskeferien er ensbetydende med et hav af familiearrangementer i zoologiske haver, på museer og andre kulturinstitutioner landet over. Der ligger altså masser af oplevelser og venter omkring centrene også. Én ting er sikkert - I kommer ikke til at kede jer.

SE MERE Læs mere om Dayz Resorts’ 5 feriecentre, se masser af billeder, find mere inspiration til en sjov påskeferie og book nemt og billigt her: â WWW.DAYZ.DK


MÆRKNING

ET MÆRKE T Hvordan vil du sætte navn på en cykelhjelm? Hvad med en gummistøvle, et par strømpebukser eller en sutteflaske? Vidste du, at der findes selvklæbende navnemærker til både tøj og ting?


TIL DET HELE MÆRK

DIT BARNS TING OG TØJ MED NAVN


Småbørnsforældre ved, at børn ikke er de bedste til at holde styr på sine ting. Cykelhjelme, gummistøvler, Nintendoer osv. Intet er for stort - eller for dyrt - til, at børn kan miste det.

Det er ikke gratis at have børn, men mange udgifter er unødvendige. Det er specielt ærgerligt, når børnene mister vanter, regntøj eller andet på skolen eller i daginstitutionen.

Hvert år vokser bunkerne med glemt tøj rundt omkring i børnehaver og skoler. Der er rigtig meget, som smides ud, fordi det ikke er muligt at finde rette ejermand. Det er ikke sjovt, at stå tilbage med en vante, som man næsten lige har købt, fordi den anden er blevet væk. Heldigvis er der noget, man kan gøre for at øge chancen for, at tingene kommer tilbage.


På NAVNELAPPER.DK kan du bestille navnemærker til tøj, som er enkle at bruge, fordi de er selvklæbende. De anvendes på samme måde som almindelige klistermærker, men holder meget bedre.

NAVNEMÆRKER SPARER DIG FOR MORGENSTRES Mange har prøvet at stå en morgen klar til afgang med børnene til skole og børnehave for så at finde ud af, at noget af børnenes tøj, legetøj, madkasser eller ting ikke er mærket med navn. Det kan være, at det er legetøjsdag, og den mindste vil have bilsættet med i børnehaven, mens den ældste vil have Nintendoen med. Du ved, at ting som ikke er mærket, oftere bliver mistet. Så der skal navn på det hele. De 8 biler skal mærkes, og det samme skal Nintendoen samt de 5 (dyre) spil.


FÅ DINE GLEMTE GADGETS TILBAGE Hvert år glemmes der 3.000 mobiltelefoner i Gardamoen lufthavn i Norge. Tilsvarende tal findes for alle lufthavne og andre steder, hvor mange rejsende passerer hver dag.

Det er ikke så let at ringe til et hittegodskontor i udlandet og forklare, hvordan den låste iPhone skiller sig ud fra de utallige andre iPhones, som ligger i kassen med glemte telefoner. Det går selvfølgelig meget lettere, hvis du har mærket telefonen med navn. Navnelapper hæfter på alle over-

flader og bliver siddende fast år efter år. Du kan selvfølgelig også mærke din laptop, iPad, kamera og andre gadgets, som du gerne vil have en chance for at få tilbage, hvis du skulle være så uheldig at miste dem. Med den mængde information, som gemmes på bærbare enheder, er en investering i Navnelapper en billig forsikring i forhold til det besvær, det medfører, når en gadget glemmes.

NEMT AT BESTILLE Det er enkelt at bestille navnemærkerne, og hvis du bestiller i dag, så har du dine Navnelapper i postkassen inden 2 dage.


SÅDAN BRUGER DU NAVNELAPPERNE Følger du disse 3 enkle råd, kan du forvente, at navnemærket i de allerfleste tilfælde vil holde længere end tøjet.

1 For det første er det vigtigt, at navnemær-

kets bagside ikke klæber til noget andet, før det sættes på tøjet. Du skal altså undgå at sætte en fedtet tommelfinger på bagsiden eller sætte navnemærket på noget andet, før det skal på tøjet.

2 For det andet, så kan intet mærke hæfte SE MERE På NAVNELAPPER.DK kan du designe dine helt egne personlige navnemærkater. Du vælger selv, hvad der skal stå på navnemærkaterne. Der er plads til 5 linjers tekst. Du kan også vælge at få et lille ikon på.

bedre end den overflade, den sidder på. Det betyder, at hvis du sætter navnemærket på en langhåret uldtrøje, så holder navnemærket fast, lige indtil de uldhår, som den sidder på, løsner. I de tilfælde, hvor overfladen på tøjet er løs, så sæt navnemærket på vaskeanvisningen. Der bliver den siddende, til tøjet er slidt op.

3 Det tredje og sidste, du skal huske, er, at

tøjet ikke bør vaskes, lige efter det er blevet mærket. Vent mindst 24 timer og helst et par dage, så mærket når at hæfte ordentlig. Det forlænger levetiden til navnemærket betragteligt.


ØKOLOGI

BØRNEFAMILIER

KØBER MEST

ØKOLOGI


NYE TAL VISER AT BØRNEFAMILIER ER BLANDT DEM DER KØBER MEST

ØKOLOGI

Familier med børn er dem, der lægger flest økologiske varer i indkøbskurven, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Uddannelsesniveau og bopæl har også betydning for forbruget af økologi, men generelt breder økologi sig over hele landet.


Husstande med børn og 2 voksne køber mest økologi, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Forældre vælger primært økologi af hensyn til familiens sundhed. “Det står meget klart, at familier med børn har et særligt fokus på økologi, når de vælger fødevarer. Især når børnene er små, er vi meget forsigtige med at undgå at udsætte dem for potentielt skadelige stoffer. Mange forældre handler derfor efter et forsigtighedsprincip om, at det er bedre helt at undgå disse stoffer end at satse på, de ikke er skadelige”, fortæller formand Per Kølster fra Økologisk Landsforening.

Han peger på, at den logik understøttes af anbefalinger fra en række danske læger, sundhedsplejersker og forskere, som råder gravide og ammende til at spise økologisk for at minimere indtaget af pesticidrester, der blandt andet kan skade barnets hjerneudvikling. “Vi ved, at familiens sundhed er det argument, der gennemgående vejer tungest, når børnefamilierne vælger økologi. Og at det især er fraværet af sprøjtegiftrester, medicinrester samt tilsætningsstoffer, der er den vigtigste sundhedsfaktor for familierne”, uddyber Per Kølster. Der er 50 procent risiko for at få rester af sprøjtegift med, når man køber ikke-økologisk frugt og grønt, viser Fødevarestyrelsens årlige pesticidrapport.


SALGET STIGER FORTSAT Per Kølster fortæller, at der er en stor fortsat stigning i økologi i Danmark: “Vores nyeste tal viser, at i 2015 steg salget af økologiske varer med hele 11,6 procent. Vi ser også en tendens til, at økologi breder sig over hele landet. Hovedstadsområdet har et større udvalg af økologiske varer. Vi kan se, at som udvalget bliver større i andre dele af landet, stiger salget også tilsvarende”, siger han. De nye tal viser også, at folk med lange uddannelser vælger rigtig mange økologiske varer: “Tidligere analyser viser, at jo højere uddannelsesniveau

man har, jo mere er man opmærksom på, at ens egne valg i indkøbskurven gør en forskel i forhold til dyrevelfærd, miljø og familiens sundhed”, forklarer Per Kølster. Analysen viser, at det især er inden for varegrupperne mejeri, æg, frugt og grønt, at økologien hitter hos danskerne. “I øjeblikket er der også en stor stigning i efterspørgslen af økologisk kød. Især fokus på dyrevelfærd får mange til at kigge efter økologi i køledisken”, siger formanden for Økologisk Landsforening.


KØBER DU ØKOLOGISK? og dyrevelfærd, og jeg prioriterer at købe så meget som muligt økologisk. Men hvis man vil være 100% øko (eller bare over 50%), så skal man nok tænke i nye madbaner nye kombinationer af madvarer på bordet og fokus på at spise op. Den dyreste mad er den, vi smider væk. JEG ER IVRIG TILHÆNGER AF ØKOLOGI

Netto har typisk 400 gram hakket øko-oksekød for omkring 30 kroner, og både gulerødder og kartofler fås billigt økologisk. Alt, hvad der ikke skal dyrkes i drivhus, er generelt billigere: Kål, rodfrugter etc. Og sommergrønt, som kan fryses, er en god kilde til C-vitamin om vinteren. Så frugten i vinterhalvåret skal findes i fryseren eller på dåse/glas. De friske “eksotiske” frugter er ikke til at betale og tit også i sølle forfatning om vinteren. Jeg gennemtrævler alle tilbudsaviser og er medlem et hav af steder (også på nettet), hvor man kan få gode tilbud. Vi bor strategisk godt med mange indkøbsmuligheder omkring os, og supermarkedernes økologirabat bliver udnyttet til fulde. Så kælderen er fuld af alt fra dåsemajs til rengøringsmidler og kakao. Besparelserne vil stige med erfaringen. Når man først husker, at øko-soya altid er billigt i Rema 1000, så køber man lige en flaske på vejen, når man nu er i nærheden. Så en notesbog med pris-niveauer og gode tilbud kan være besparende. Så ved du, om de bønner på tilbud rent faktisk ER billige eller ej. ANNEMARIE

MAN KAN GODT FÅ ØKOLOGISK KØD i super-

markederne (mest hakket kød), men det er dyrt, og udvalget er lille.

Vi køber kød fra en økologisk gård i store partier (halve eller kvarte dyr). Det bliver leveret udskåret og pakket. Her er kiloprisen meget lavere, og man får en masse gode stege, der giver mad til mange dage. Jeg smider aldrig mad ud, men gemmer alle rester. 90% af vores mad er økologisk, en hel del af vores plejeprodukter og f.eks vat, men ikke ret meget tøj, simpelthen fordi jeg synes, udvalget er for lille, og tøjet ikke særlig pænt (der er som regel for meget “økoflipper” over det). PERNILLE

Jeg køber de basis økologiske varer i de billige supermarkeder (såsom Netto, Fakta og Aldi). Der kan jeg få grøntsager, mælk, æg, brød, brune ris, groft pasta osv. til ingen penge. JEG SPISER MEGET ØKOLOGISK.

Og så køber jeg kød og lignende i f.eks. Irma og SuperBrugsen. De har tit 50% rabat på økologiske kødvarer, når de ikke kan få det solgt. Så køber jeg det og fryser det ned. LOUISE

end økologiske æbler, som er dyrket, opbevaret og transporteret fra den anden ende af verden. Det giver ikke mening. Omvendt køber vi hellere en økologisk frilandstomat fra Spanien end en økologisk dansk, der er dyrket i opvarmet drivhus. VI KØBER HELLERE DANSKE ÆBLER


Vi tænker på CO2. Mht. kød køber vi dansk økologisk hos slagteren eller i Irma. Dyrevelfærd er meget vigtig for os. Så hellere spise lidt mindre kød men af god kvalitet. For os er det en prioritering.

VI KØBER ÆG, MÆLK OG KAFFE

ØKOLOGISK.

Derudover handler vi også jævnligt på en økologisk gårdbutik i nærheden, men jeg synes ikke altid, det er billigere (i hvert fald ikke på vores). F.eks. er pålæg meget dyrere derude end det i butikkerne.

FRKBLOMME

Udover at være billig, er den også så trøstesløs, at jeg ikke impulsshopper. Nogle få vigtige ting som økologisk pålæg må vi købe andre steder. Jeg har begrænset økologien til kun at gælde æg, mælk og kød. JEG HANDLER KONSEKVENT I LIDL.

Høvleost køber vi nu uøkologisk. Frugt og grønt kun økologisk, hvis det er f.eks. vindruer, der både kommer fra et sydligt land (flere sprøjtemidler) og er svære at gnubbe ordentligt rene hjemme. HEIDI

at alle basisvarer altid er økologiske, altså mel, kerner, frø, pasta, ris, krydderier osv. De er ikke så meget dyrere end almindelige basisvarer, og slet ikke hvis du handler i discountforretninger. HER VÆGTER JEG HØJT,

Og så køber jeg ind i mængder. Jeg elsker at bage med Aurions mel, og så er det rart at få leveret til døren. Du kan sagtens købe det meste økologiske for 3.000 kroner pr. måned. Det handler bare om at handle med omtanke. LILLEMY

Til gengæld købte vi juleænderne til en rimelig pris, og deres grøntsager er billige. Det er også der, jeg køber kylling, hvis vi skal have en hel kylling. Kød køber jeg ikke nødvendigvis økologisk, fordi jeg synes, det er for dyrt. Med mel, krydderier, havregryn, ris og alt muligt andet i den retning afhænger det meget af prisen, og hvordan vores økonomi ellers har det, om det bliver købt økologisk. Rengøringmidler etc. købes miljøvenlige men ikke nødvendigvis økologiske. Vores madbudget ligger vel på 1.000-1.500 pr. uge. MARIA

VI KØBER AF OG TIL ØKOLOGISK KØD hos en land-

mand, hvor vi så deler et halvt dyr med noget familie. Det kan være lidt omstændigt, men det koster næsten det samme som konventionelt kød i supermarkederne, og det smager 10 gange så godt. Det kræver dog, at man enten har en gigantisk fryser eller nogle at dele kødet med. Helsekostbutikker er vildt dyre, synes jeg. Så jeg køber øko i Netto, Rema etc. Her prioriterer jeg øko havregryn og mælk, som min datter spiser hver eneste dag. Spegepølse er også øko, fordi den ikke-økologiske indeholder et hav af mystiske tilsætningsstoffer. Tænker man mest i sundhed, har jeg engang læst, at jo mere fedt et produkt indeholder, jo flere giftstoffer fra sprøjtemidler etc. kan der være i det. Hvis det passer,


bør man måske også gå efter øko smør og olie. Omvendt spiser man jo ikke store mængder af disse ting, så måske er der ikke fidus i det alligevel. Men ja, det er en jungle! Bleer køber jeg forresten aldrig øko, men helst svanemærkede. Jeg går ellers efter de billigste.

som jeg køber økologisk. Jeg ville gerne købe mere, men pengene er bare ikke til ren økologi for tiden. Men mælk køber jeg økologisk og så gulerødder, da jeg skræller dem og laver en skål, så vi kan gå og spise af dem hele dagen. Jeg køber også fuldkorns øko pastaskruer. Det er ikke meget, men en start. Jeg er ikke specielt hellig med det og køber lige så tit ikke-økologisk. JEG UDVÆLGER MEGET FÅ TING,

MORMAJ CAMILLA

MÆLKEPRODUKTER, PASTA, MEL osv. er økologisk,

men der er masser af produkter, hvor jeg ikke køber økologisk, da jeg ikke kan få en øko-version, jeg gider have. Men jeg må indrømme, at jeg er bedst til at være konsekvent der, hvor øko-versionen smager bedre end den konventionelle - f.eks. er øko-smør fantastisk.

LANGT FRA ØKOLOGISK I ALLE MINE INDKØB. Jeg

Kød er også ret sjældent økologisk, men de forretninger, jeg handler i, har meget lidt af det, og jeg er ikke hoppet på gårdkøbsdillen endnu. Vin er næsten aldrig økologisk, da jeg ikke synes, at udvalget er godt nok. så nok lidt hip som hap her :-)

Rengøringsmidler er Svanemærkede. Bleer køber jeg i Fakta - også svanemærkede. Der er mange måder at være “miljørigtig” på, og økologi kan være en af dem.

MARIANNE

køber mælk, æg, gulerødder, kartofler osv. økologisk alt hvad man kan få af dansk økologi fra Netto/Fakta. Ellers forsøger jeg så vidt muligt blot at købe dansk det må alt andet lige være vejen frem.

NOV-BABY

Som tingene ser ud i dag, er det også lettere at få råd til at købe f.eks. øko-smør. Det koster jo nærmest det samme som ikke-økologisk. HER ER VI VEL SEMI-ØKOLOGISKE.

Vi er ikke fanatiske overhovedet herhjemme. Jeg ville gerne købe mere øko-kød, men vi har altså ikke råd til en kylling, der koster 120 kroner. Så vi køber det økologisk, vi har råd til, og tænker også på miljøet ved af og til at vælge miljømærkede bleer etc. (jeg går efter Svanemærket). Vi køber således altid øko mælk, æg og nu også smør. Derudover køber vi øko hakket svinekød, øko medister og øko hakket oksekød. Fjerkræ og fisk er ikke øko. Vi køber Svanemærkede hygiejneprodukter og bleer. Mht. grøntsager skifter det lidt i forhold til, hvad pengene siger. MARIA


FUNKTIONELLE SKO

PERFEKT FOR NYE MØDRE:

VERDENS MINDSTE TRÆNINGSCENTER har en virkning på hele kroppen og kan med god samvittighed kaldes verdens mindste fitnesscenter. Skoene følger med dig i din hverdag. MBT SKO


MBT SKO GØR DINE FØDDER GLADE UNDER OG EFTER GRAVIDITETEN


MBT SKO er funktionelle sko, der

fungerer som et lille træningscenter i sig selv. Med skoene træner du, når du går og står i hverdagen. De er rigtigt gode for dig, der har født, fordi de hjælper dig med at sætte gang i hele kroppen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, at man kan træne sin krop ved bare at skifte sko. Men det er faktisk det, som MBT sko kan. MBT er ”funktionelle sko”, der aktiverer en lang række muskler i kroppen. Den buede sål og et særligt verdenspatenteret balancepunkt i skoene gør, at man automatisk kommer til at gå og stå på en særlig ”rullende” og naturlig måde. ”Det betyder, at du træner din krop, når du bare går og står i hverdagen, fordi du sætter gang i krop og blodomløb. Det er derfor, man kan kalde skoene

for verdens mindste træningscenter”, siger Charlotte Poulsen fra MBT Nordic og fortsætter. ”Skoene er gode for alle, der går og står, og som gerne vil have lidt ekstra træning ud af bevægelserne. Det kan være tiltrængt, hvis man eksempelvis sidder meget og ammer. Så trænger man til at komme ud med barnevognen og få fuld effekt af sin indsats”.

GODT FOR HOLDNINGEN Udover træningen får du også en mere oprejst kropsholdning, der aflaster ryg, hofte og knæ. Med MBT står man ikke stille - selv når man står. Det instabile underlag styrker muskler og ledbånd og balancepunktet med den runde gængesål fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. “MBT modvirker trætte, tunge og hævede ben, og balancen bliver også styrket, når man har skoene på”, fortæller Charlotte Poulsen.


MBT modvirker trætte, tunge og hævede ben, og balancen bliver også styrket, når man har skoene på. CHARLOTTE POULSEN, MBT NORDIC

fordeler trykket på sine knæ anderledes. For sunde og aktive mennesker kan det betyde, at man får trænet sine muskler ved gang, og dermed lette presset på overbelastede led”.

LIDT HISTORIE MBT international blev grundlagt i 1996 og var de første, der introducerede funktionelt fodtøj - altså sko, der kan mere end bare være sko. I 2004 kom MBT til Danmark, og i dag sælges MBT i mere end 45 lande verden over. Der kommer to nye kollektioner hvert år, og i dag findes der designs til fest, arbejde og fritid. Der er kort sagt noget for enhver smag.

”Man skal hele tiden justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter”, forklarer hun.

TRÆNER MUSKLERNE Mere end 40 uvildige studier bekræfter effekten af MBT, og skoene er godkendt som medicinsk udstyr i Klasse 1 i EØS. Prof. Dr. Thomas Andriacchi fra University of Stanford i Californien fortæller: “Når man går i MBT, resulterer det i, at man

Skoene er meget populære blandt eksempelvis sygeplejersker, som går meget i deres hverdag, men flere og flere får øjnene op for de fordele, som funktionelle sko giver.

Se alle de smarte sko på DK.MBT.COM eller køb direkte på WWW.MBTSHOP.DK


KONSTANT PÅ VIPPEBRÆT Hun fortæller, at det var en underlig fornemmelse at have MBT sko på for første gang. “Jeg skulle lige vænne mig til at rulle hen over foden og hele tiden have fornemmelsen af, at jeg stod på et vippebræt. Men efterhånden, som jeg brugte skoene mere og mere, fik jeg det så godt, at jeg kunne fortsætte med håndbolden”. I sommeren 2010 blev Nette Hvam gravid med datteren Josefia. Det var en slem start med megen opkast og kvalme, men dette skulle vise sig at være de eneste udfordringer, som graviditeten bød på. ”Jeg er af den klare overbevisning, at mine fantastiske MBT sko er årsagen til, at de andre skavanker, som bækkenløsning, vand i kroppen, hævede fødder og så videre aldrig blev en del af min graviditet”.

GANG I VENEPUMPER

“Jeg kan kun give de varmeste anbefalinger med at komme i gang med brugen af MBT sko, både før, under og efter graviditeten”, fortæller Nette Hvam. Nette Hvam begyndte at bruge MBT i 2006, hvor hun spillede håndbold i Skjern Håndbold, som i dag er Ringkøbing Håndbold. “Jeg havde udfordringer med belastede akillessener samt skinnebensbetændelse. Når jeg var færdig med træning eller kamp, havde jeg en del smerter”. “Men med MBTs’ særlige, runde sålkonstruktion blev de små stød, som mine akillessener og skinneben ikke brød sig om, aflastet. Dels af den rullende gang og dels ved den bløde sensor, som gav mig den nødvendige affjedring”, siger hun.

Under graviditeten arbejdede hun i Århus og Kolding, men boede i Esbjerg, men hverken de lange køreture eller arbejdsdage gav hende problemer. “Mine MBT var helt fantastiske under graviditeten. Det at få fordelt trykket under foden ved gang og stilstand betød, at jeg hele tiden havde gang i mine venepumper, så blodet blev pumpet tilbage fra mine fødder”. Det samme er tilfældet efter fødslen, for når man eksempelvis står i køkkenet og laver mad til den lille ny eller lægger de uanede mængder af vasketøj sammen, kan man stå og vippe og dermed fordele vægten på fødderne. MBT gør, at du er oprejst. “Når du har MBT på eksempelvis på job, behøver du ikke bekymre dig om at huske at træne de små muskler i lår, mave og ryg. Det gør MBT i løbet af dagen”, fortæller Nette.

SOM AT GÅ PÅ EN MADRAS Fordelen er uden tvivl stødabsorberingen, som uden sammenligning er den bedste på markedet.


Når først man har haft et par MBT på, vil man mærke, hvordan en gåtur kan blive til dans på roser. NETTE HVAM

”Den bløde sensor gør, at jeg får fornemmelsen af at gå på en blød sandstrand frem for det hårde underlag, som vi jo alle går på i dag som fliser, asfalt, klinker og trægulv”. Ifølge Nette er det allerbedste ved skoen, at uanset om man har stået/gået i 12 timer, så har man hverken hævede eller ømme fødder og ben. ”Ben og fødder er trætte men på den gode måde. Trænet trætte og ikke overbelastede”.

ET FLOTTERE LOOK Da Nette Hvam begyndte at bruge skoene i 2006, var de meget anderledes i udseende - måske endda lidt klodsede. I dag ligner MBT almindelige sko og sandaler. ”Mine veninder syntes i starten, at det var nogle mærkelige sko, og at de var vildt grimme. Men det var også tilbage i 2006, hvor vi var i starten af 20’erne, og stiletter var in, og man skulle se smart ud”. I dag har mange i hendes omgangskreds skoene eller vil gerne have dem.

”De er fascinerede af, hvor lækre MBT er at have på, og at man nu ikke længere lægger mærke til skoene på grund af deres lækre og smarte design”. ”Jeg anbefaler dem til alle og enhver. Jeg synes, det er de mest fantastiske sko, og den mega positive effekt, de har på kroppen gør, at jeg slet ikke kan lade være med at anbefale dem”.

EN DANS PÅ ROSER Nette Hvam synes, at alle burde forkæle sig selv med at par MBT til arbejde eller fritid. ”Jeg oplever mange, der ved hjælp af MBT nu kan holde til at gå en lang tur eller ikke er helt smadrede i kroppen efter en arbejdsdag. Det er bare helt fantastisk. Når først man har haft et par MBT på, vil man mærke, hvordan en gåtur kan blive til en dans på roser.”

Læs mere om skoene på DK.MBT.COM eller køb på WWW.MBTSHOP.DK


KOM I FORM EFTER DIN FØDSEL Nybagte mødre tilbagelægger rigtig mange kilometer med barnevognen. Derfor er det oplagt at bruge tiden til samtidig at få kroppen i form igen enkelt og effektivt.

Tag MBT på fødderne, og du er i gang med træningen. Uanset om du går eller står. Så hvorfor ikke udnytte dette, når du alligevel skal ud med barnevognen?

Mange kvinders udfordring efter en fødsel er at få kroppen tilbage i den form, den havde før graviditeten. Med MBT sko er man som nybagt mor godt hjulpet til at genvinde formen, mens man triller rundt med barnevognen.

MBT stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken. Det øger kropsbevidstheden og giver en bedre holdning.

”Træningsprogrammet kræver ikke et minuts ekstra tid for de mødre, der er ude at gå med deres barnevogn. Med MBT sko på fødderne og ved at lave 10 øvelser på turen 10 gange i 10 uger kommer resultaterne af sig selv”, fortæller Charlotte Poulsen fra MBT Nordic. Den største fordel ved MBT som træningsmetode er den enkle integration i hverdagen. Du behøver ikke ændre adfærd for at opnå resultater.

AFLASTER BÆKKENET

”Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i MBT sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man eksempelvis kan misunde de ranke masaier fra Afrika”, siger Charlotte Poulsen. MBT afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op igennem kroppen, så bækken-, ryg- og nakkesmerter reduceres. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes, når man går med barnevognen i sine MBT sko.

10 GODE ØVELSER MBT træningsprogrammet består blandt andet af 10 øvelser, som der kan laves, når du som nybagt mor alligevel er ude at gå tur med barnevognen, der bruges som modstand og træningsvægt.

Den største fordel ved MBT som træningsmetode er den enkle integration i hverdagen. Du behøver ikke ændre adfærd for at opnå resultater. Tag MBT på fødderne, og du er i gang med træningen. Uanset om du går eller står.


10 ØVELSER MED BARNEVOGNEN 10 gange og gentag to til tre gange i løbet af gåturen. 5. BAGDEL OG LÅR Gå på en flad vej, tag ekstra lange skridt og gå dybt ned over den forreste fod. Sørg for at dit knæ peger i samme retning som tæerne. Gør det 10 gange med hver fod. Efterhånden som du bliver mere dygtig, kan du gøre det samme på en lille stigning.

1. RYG OG ARME Gå med ret ryg. Stram maven op og gå ned ad en bakke. Tag undertag på håndtaget på vognen. Gå med ret ryg og slip vognen så langt fra kroppen, som du kan. Træk vognen tilbage så tæt på dig, som du kan med albuerne mod kroppen. Gentag det 10 gange. En perfekt øvelse, der styrker rygmusklerne, mens du arbejder med armmuskler, skuldermuskler og mavemuskler. Jo kraftigere hældning på bakken, jo større belastning. 2. RYG OG ARME Lav øvelse 1, men hold nu naturligt på vognens håndtag - altså overhåndstag. 3. MAVE, BRYST OG ARME Gå med ret ryg, stram maven op og gå op ad en bakke. Skub vognen så langt ud i strakt arm, som du kan, og lad vognen køre kontrolleret tilbage til dig. Gentag det 10 gange. Få dine albuer ud til siderne, og hold almindeligt på vognens håndtag. Jo stejlere hældning, jo større belastning. Det styrker mavemusklerne, brystmuskler og armmuskler. 4. ARME Gå stille og roligt op ad en nem bakke med vognen hængende efter dig. Hold albuerne tæt på din side, og lad vognen være så langt bag dig, som du kan. Træk vognen ind til kroppen, ind til ryggen. Kroppen må ikke vippe frem, stram op i maven og ryggen. Lav øvelsen

6. BAGDEL OG LÅR Stop i fem minutter, når du går eller brug fem minutter, når turen er færdig, og lav nogle lår- og bagdelsøvelser. Slå bremserne på vognen til, og hold to fingre på vognens håndtag. Stå med en skulders bredde mellem fødderne og sørg for, at dine knæ peger samme vej som dine tæer. Find balancen. Bøj ned til lige under 90 grader i knæ og hofter. Gå langsomt ned og hurtigere op. Gentag det 10 gange, tag en pause og gør det igen to gange. Sørg for at holde balancen, så du må ikke hænge i klapvognen. 7. BAGDEL OG LÅR Du skal gøre som i øvelse 6, men stå nu sidelæns og hold en hånd på vognen. Forsøg på at løfte det ene ben og lav øvelsen på ét ben. Det er vigtigt, at knæet på det ben, du står på peger samme vej som tæerne. Gå ikke så langt ned, at det bliver vanskeligt at komme op igen. Start med 90 grader i knæleddet. Lav øvelsen 10 gange og gentag to gange. 8. KONDI / LANGDISTANCE Gå en lang tur i et jævnt tempo. Turen skal være på over en time for at være effektiv. Gå i et tempo, hvor du ikke bliver forpustet. 9. KONDI / INTERVAL Gå på en lang bakke, der går opad. Gå 10 hurtige trin, hvor du tager lange skridt, gå så 20-30 regelmæssig skridt. Tænk på kropsholdning og balance i kroppen. Gentag øvelsen 10 gange. 10. KONDI / TEMPO Find en rute med et varieret terræn. Den behøver ikke at være længere end, at du kan gå den på 10 minutter. Gå først ruten i et roligt tempo som opvarmning. Gå den så igen i et højere konstant tempo. Terrænet vil give dig naturlig intervaltræning. Jo hårdere terræn, jo mere træning.


GAVE

FÅ EN SKØN BABYPAKKE Lige nu kan du få en skøn babypakke for 0 kroner. Du får den praktiske opslagsbog Babykalenderen, en farverig NU KAN DU FÅ blomst fra Lamaze, samt bogen “Den lille bog om EN DEJLIG BABYPAKKE MED 3 GODE højtlæsning”. Babypakken har en samlet værdi af TING - OG DU SKAL 330 kroner, men du får den for 0 kroner (du skal KUN BETALE kun betale 39 kroner i porto).

39 KR.


FARVERIG BLOMST FRA LAMAZE I babypakken medfølger også en farverig blomst fra Lamaze. Blomstens blade knitrer, når man rører ved dem, og stimulerer dit barns sanser. Blomsten kan vaskes i vaskemaskinen, hvis den skulle blive beskidt. BABYKALENDEREN Praktisk opslagsbog, der giver dig al den viden og inspiration, du har brug for det første år med dit barn. Uge-for-uge får du alt, hvad du har behov for af viden og inspiration. Alt om udvikling, ernæring, indkøb, lægeundersøgelser, lege, stimulering, forandringerne i familielivet og meget mere, samlet efter hvornår det har betydning for dig og dit barn. Du skal ikke søge efter information, og du overser ikke noget - bare du vender et blad hver uge. Det er virkelig nemt og praktisk, og det giver en masse ro. Til hvert ugeopslag er der en kalenderside med en 24-timers kalender, hvor du f.eks. kan holde styr på, hvornår din baby har ammet, sovet, grædt, gylpet osv. Det er en kæmpe hjælp til at finde babyens rytme til gavn for hele familien.

DEN LILLE BOG OM HØJTLÆSNING Højtlæsning styrker dit barns udvikling både sprogligt og følelsesmæssigt, så det er aldrig for tidligt at gå i gang. Den lille bog om højtlæsning er en superinspirerende bog til dig, der søger guidelines og tips til, hvordan I kommer godt i gang med højtlæsningen derhjemme. Tit kan det at sidde sammen om en bog vise sig at være en fin indgang til en snak om det, dit barn er optaget af. Men hvad skal man læse? Og hvad nu, hvis ens barn hellere vil lege med biler? Alt det og meget mere finder du svar på i Den lille bog om højtlæsning.

Babykalenderen hjælper dig også i gang med at skrive dagbog og til at få skrevet små og store oplevelser ned fra din dagligdag med din baby. For mange af os er det svært at skrive dagbog i en notesbog med helt blanke sider. Her bliver du hjulpet i gang.

BESTIL NU

Du kan også sætte fotos, breve og tegninger m.m. ind. Alt sammen ting, der vil bidrage til at gøre bøgerne til helt unikke erindringsalbum - en barnets bog.

â BESTIL DIN BABYPAKKE HER

Bestil din babypakke nu. Du skal kun betale 39 kroner i porto.


MERE LÆSESTOF

FIK DU LÆST DI De tidligere udgaver af DIT BARN er fyldt med spændende artikler, flotte fotoserier, inspiration og masser af skønne produkter til mor og barn. Her kan du se et lille udpluk af læsestof fra tidligere udgaver, du ikke må gå glip af. DU ØDELÆGGER MIT LIV! Hvad skal man gøre, når ens bare konsekvent ikke hører efter, hvad der bliver sagt? Sommetider kan man blive helt desperat over ikke at kunne styre sit barn. Som regel er det bare en fase, barnet gennemgår, men når man står midt i det, kan man nemt blive rådvild og opgivende og have brug for nogle gode råd.

SPØRGSMÅL OG SVAR OM OPDRAGELSE Hvordan undgår man at skulle råbe ad sit barn? Hvordan får man sit store barn til at lade være med at slå lillesøster? Og hvordan undgår man hele tiden at skulle skælde sit barn ud? Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer dine spørgsmål om opdragelse.

HVOR MEGET TV SER DIT BARN? Hvor meget TV ser dine børn om dagen? Er der faste regler, eller får de selv lov at bestemme, hvornår og hvor meget de ser? Og hvor meget er for meget?

USYNLIGE VENNER Usynlige venner er en helt normal del af små børns liv. Og faktisk er der flere gode egenskaber forbundet med det at have en eller flere imaginære venner. Her kan du læse om 12 mødres erfaringer med deres børns fantasivenner.


ISSE ARTIKLER? SLÅR DU DIT BARN? De fleste forældre oplever før eller siden at få lyst til at slå sit barn i ren afmagt. Men for de flestes vedkommende bliver det ved tanken. 8 mødre fortæller, hvad der drev dem til at krydse grænsen og slå deres barn.

DA MIT BARN BLEV VÆK Forestil dig dette: Du er ude at handle i supermarkedet, på vej på ferie i lufthavnen eller bare en tur på legepladsen. Et øjebliks uopmærksomhed, og pludselig er dit barn forsvundet. Pist væk. Din puls stiger omgående, og du gribes af panik. Men pyha, efter et par meget lange og ubehagelige sekunder eller minutter genforenes du med dit barn.

HVAD SKAL DU VÆRE NÅR DU BLIVER STOR? Børn kommer med de sjoveste forslag, når man spørger dem, hvad de skal være, når de bliver store. Kunne det f.eks. ikke være sejt at være flyvepony, lægemand eller havpilot?

NÅR DEN LILLE BLIVER DEN STORE Det kan være en stor omvæltning for et barn, at der kommer en lillesøster eller -bror, som man pludselig skal dele mors og fars opmærksomhed med. Nogle børn klarer situationen bedre end andre, men det er svært helt at undgå jalousi. Her fortæller 10 mødre om deres erfaringer med søskendejalousi.

LÆS MERE Du finder alle tidligere udgaver af DIT BARN på WWW.DITBARN.DK


KONKURRENCE

VIND GAVEKORT TIL Forkæl dig selv og dem du holder af. Vi udlodder 10 gavekort på 200 kroner til hjælp til en lækker middag på Jensen’s Bøfhus - f.eks. på HAPPY SUNDAY, hvor børn spiser gratis.

KLIK HER FOR AT DELTAGE I KONKURRENCEN


JENSEN’S BØFHUS VI UDLODDER

10 200

GAVEKORT PÅ

KRONER


FLERE GRATIS MAGASINER Der er meget mere gratis læsestof til dig om graviditet og små og store børn. I magasinet GRAVIDA finder du alt om den positive graviditet og fødsel. I MIN BABY kan du læse alt om det bedste vi har, og DIT BARN handler om de store unger. Du kan læse alle de nyeste og tidligere udgaver af magasinerne på www.lifemags.dk - og det er naturligvis helt gratis!

GRATIS TIL DIG !

DIT BARN #12  

12. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you