Bjørn & Byskov - Portfolio V1

Portfolio

Bjørn & Byskov

Ikke alle kvadratmeter er firkantede.

Det skæve. Det runde. Det særlige. Det usynlige, der får rum til at leve og haver til at blomstre. Historien mellem murene, der ikke altid kan høres, ses eller bemærkes, men bare er en fornemmelse. Den der får os til at føle os hjemme.

Det er den historie, vi finder og fortæller, så døde kvadratmeter bliver til levende hjem.

Vi hedder Bjørn & Byskov. Velkommen til vores verden. Den handler om dig og din bolighandel.

01

Fremtidssikret livsnyderi Kongehøjen 8, 2930 Klampenborg

02

Måske Københavns vildeste lejlighed Nyborggade 4, 1., 2100 København Ø

03

Mellem skovkanten og vandkanten Skodsborgparken 62, 4. th., 2942 Skodsborg

04

Haven på taget. Havet i baghaven. Huset midt i byen. Svanemøllevej 100, 1., 2900 Hellerup

05

Strandborg-lejlighed med villa-faktor Lille Strandvej 2B, st. th., 2900 Hellerup

06

En kongelig lejlighedsaffære Strandgade 24B, 1. tv., 1401 København K

07

Høg, må jeg låne dine vinger? Maglemosevej 20, 2920 Charlottenlund

08

Toppen af Strandborg. Badet i solskin. Strandvejen 110, 4.tv, 2900 Hellerup

09

I øjenhøjde med toppen af D’Angleterre Hovedvagtsgade 4, 5., 1103 København K

10

Taarbækhave. Badet i Havudsigt Taarbækdalsvej 1C, 2. 2. 2930 Klampenborg

11

Et stykke legendarisk Strandvejshistorie. Med Øresundspanorama Strandvejen 288A, 2930 Klampenborg

12

2900 New York City Callisensvej 10C, 2900 Hellerup

13

Gaven til den helt store familie. Med plads til vokseværk Mosehøjvej 43, 2920 Charlottenlund

Et samarbejde mellem naturen og arkitekten med næse for både æstetik og bæredygtighed, har resulteret i et selvforsynende hus, hvor det gode liv er fremtidssikret med blandt andet solcelledrevne varmepumpe og el-opladere. Et hus, der er så meget mere end bare en bolig, og som giver adgang til livsnyderi ad libitum for to, der vil bo i øjenhøjde med naturen. Ude som inde. Solen er fremtidshusets bedste ven. En uselvisk leverandør til bæredygtige energiløsninger, der

er selvforsynende og uafhængige af en ustabil verdensorden. På Klampenborgs højeste punkt er der fra første tanke taget højde for fremtiden, der ganske diskret er flyttet ind mellem to ikoniske villaer. Arne Jacobsen var forud for sin samtid og tegnede fremtidsstreger, der blev toneangivende for boligerne dengang. Nu spiller tidsånden en ny melodi for to livsnydende mennesker.

Skønt matriklen er skjult og helt privat, er der en helt ubetalelig udsigt til både havet og havens frodige blomstereng, hvor biodiversiteten trives, stort set uden at nogle behøver at røre en (grøn) finger. Et smukt paradoks, som naturen selv, der bløder husets skarpe linjer op med sine ukontrollerede kontraster og hyldest til alle de fire årstider.

Grænserne mellem ude og inde er flydende, med skydedøre der omfavner og inddrager terrassen, og giver lyset frit spil fra morgenstunden. Alt træværk indendørs er oregonpine, og møblerne er unikaer, tegnet specifikt til huset, ligesom alt andet. Huset, hvor solen er konge, og garant for en miljørigtig fremtid.

Måske Københavns vildeste lejlighed

Hvor: Nyborggade 4, 1., 2100 København Ø Boligareal: 259 m2 Opført:1903 Ombygget: 1973

Menighedshuset Bethania i Nyborggade er paradis på jord, hvis du drømmer om at boltre dig på 259 kvadratmeter på Østerbro. Denne lejligheds lige findes næppe i hele guds rige eller kongens København. Det tidligere menighedshus fra 1903 blev i 2014 købt og ombygget af en arkitekt med hang til luksus og sans for detaljer. Her er højt til loftet, nogle steder knap fire meter. Fra altanen, der løber langs hele førstesalen kan der

grilles, mens udsigten til gården nydes fra første parket. Og de finurlige karnapper inviterer til at falde i staver med en tyk ro man eller et peak til Østerbrogade.

Tættere kommer du ikke på at bo som i et eventyr i lille Køben havn. Lejligheden minder om noget af det fedeste, du finder i New York, men nu ligger den heldigvis på hyggelige Østerbro ved det gamle Østre gasværk.

Tæt på metroen og gode insti tutioner. Med masser af lys og luft, og Østerbros handelsgader, Fælledparken og en svømmetur i Svanemøllebugten lige rundt om hjørnerne, er det her bønnen om det gode byliv bliver hørt.

Med en beliggenhed som denne bør det ikke kunne gå galt. Og det gør det heller ikke. Akkurat lirket ind mellem skoven og sundet repræsenterer denne luksuslejlighed en unik mulighed i den rigtige ende af Skodsborgparken.

Historien om Skodsborg udspiller sig på tværs af århundrederne. Skodsborg var Frederik 7. og Grevinde Danners foretrukne ressort, og måske derfor hersker stadig en særlig respekt for området. Omgivelserne er fredet, og den lille, naturskønne kile mellem hav og skov bliver derfor aldrig større. Lejligheden er blandt de få helt store boliger i Skodsborgparken, hvor der ikke længere gives tilladelse til at slå lejligheder sammen. Glæd jer således over de mere end 200 kvadratmeter, der indfrier sine egne succeskriterier med kompromisløs tæft.

Det sublime panorama over Øresund er helt bogstaveligt kun en side af sagen. To af boligens sammenlagt fire altaner peger nemlig mod vest, hvor I har kilometervis af nordsjællandsk urskov lige foran jer. Det attraktive materialevalg pendulerer taktfast mellem eksklusiv elegance og afdæmpet autenticitet, og blikket ledes kontant ud mod naturens teater, der udspiller sig i kulissen på den anden side af vinduerne.

De store leverum er belagt med sildebensparketgulv, mens smukke, sandfarvede fliser føjer et rustikt strejf til lejlighedens indbydende baderum. Tilsvarende er der valgt kvalitetsinventar fra uno form, hvilket udgør et moderne kompliment til de skønne stuer, der væves sammen af franske døre og tilmed byder på en smagfuld pejs med marmorforsats og kobberkappe. I har dertil brugsret til den fælles strandgrund, og selvom den kongelige kølvandsstribe for længst er drevet ud i Kattegat og herfra skyllet videre mod Nordsøen, kan I stadig ane omridset af historiens store spillere.

Man siger, at træerne ikke vokser ind i himlen. Men på Svanemøllevej 100 er det tæt på. I den 80 kvadratmeter store taghave på villalejlighedens første sal, gror bærbuske og blomster side om side med højbede, køkkenhavens rødder & urter, og æble- og blommetrær, der strækker deres grene mod den himmel blå

Du kan strække dig i hængekøjen og misse med øjnene i solen, mens det automatiske vandingssystem tager sig af havearbejdet. Den arkitekttegnede hårdttræsterrasse kan også lægge plads til store fester, gyngestativer, børnefødselsdage og udekøkken. Eller hvad der nu måtte være på drømmeagendaen.

Funkishuset er tegnet af arkitekt Gerhard Paaske, og mesteren ville have glædet sig over den dygtige restaureringsarkitekt, der i 2014 har bevaret og rekonstrueret mange af de originale funkisdetaljer.

Bag murerne går drømmene også i opfyldelse for den, der vil have solnedgangen helt ind i stuerne, opvarmede terrazzogulve og indbyggede skabe en masse. Både med og uden spejle. Her er også arkitektegnet ildsted, og fra køkkenet, husets rummelige hjerte, er der adgang til sydvestvendt balkon, der nemt kan lokke kokken på dovne afveje.

Hvor ellers kan man bo i en veldisponeret lejlighed i Hellerup bymidte, med stor, privat have på eget tag, 400 meter fra vandkanten og en kort cykeltur fra K? Der hvor træerne vokser ind i himlen.

Sig Strandborg. Og sig ååh. H.P. Hedemanns bygningsværk fra 1902 i nationalromantisk stil har nærmest et herregårdslignende udtryk. Med sit elegante springvand placeret midt i det hyggelige gårdmiljø, tagkonstruktionen, de majestætiske mursten og de mange andre særpræg, der tilsammen gør Strandborg til en mageløs bygning. En Hellerupsk stolthed midt i byen.

Indenfor er stuelejligheden til højre en Pandoras æske af æstetiske og funktionelle mesterværker. Et nyt indre, der på fornemmeste vis matcher sine ydre, gamle rammer. En genistreg er den nyetablerede direkte trappenedgang fra lejligheden med lavastensfliser fra Made a Mano og integreret lys, som giver villa-følelse og udelivskvadratmeter.

Den gennemgribende og totale istandsættelse i 2019 startede bogstaveligt talt fra bunden med 25 cm brede massive Dinesen Douglas planker i fuld længde over hele lejligheden og fodpaneler fra Københavns listefabrik, modelleret efter oprindeligt design.

Det nye snedkerkøkken er fra Handcrafted Interior med bordplade i Silestone, og lysarkitekten fra Anker & co. har designet lyssætningen og fræset spots ind i loftet. Fra køkkenet er der udsigt til det berømte springvand, og lyden af rislende vand bliver med garanti et hit på kokkens playlist.

På badeværelset er det Imperial Bathroom, der lægger vand til herlighederne, og Handcrafted Interior står for de indbyggede skabe. Og inden forpustelsen over så mange plusser melder sig, er det nok på sin plads bare at nævne et enkelt mere: de forkromede, håndslebne, håndpolerede messingdørgreb fra Søe-Jensen med Hvalros-motivet, oprindeligt bestemt for Knud Rasmussens hus.

Denne lejlighed, som føles som et hus, er bestemt for de allermest kræsne. Strandborg er en ener i Hellerup, og stuen th. er en ener i Strandborg.

En kongelig lejlighedsaffære

Hvor: Strandgade 24B, 1. tv., 1401 København K Boligareal: 128 m2 Opført:1623 Ombygget:1960

Beviserne på den potente Christian Firtals København tårner sig op over hele byen, og hvem ved, hvor mange efterkommere af hans (mindst) 20 børn, der befolker hovedstaden i dag.

Historierne om de kongelige affærer, helt bogstaveligt, stadig i væggene i den historiske lejlighed på første sal i baghuset. Fine portrætudskæringer af dronning Caroline Mathilde og den gale kong Christian den 7. vidner om fortidens farverige kærlighedsaffærer.

Selvom, vi ikke ved, hvad der præcist har været på færde, behøver man ikke megen fantasi for at forestille sig, at også dengang levede man Det Gode Liv, når man træder over dørtærsklen. Det er nemt at forestille sig de store rober der slæber over plankegulvene, klirrende krystalglas med champagne til kanten, mens lyset strømmer ind af de sprossede vinduer og harpetoner fylder de højloftede rum.

Udover de kongelig portrætter er lejligheden overalt et bevis på at datidens snedkerkunstnere møder dagens mestre på fornemmeste vis; originale høje paneler, radiatorskjulere og indbyggede møbler skaber sammenhæng mellem nyt og gammelt i alle rum. Og skulle man få lyst til at visualisere historiens gang, er en af lejlighedens vægge af lærred, der bare venter på det store penselsus. I baghuset, gemt i Cort Adelers gård, i den fredede bygning, som Københavns kommune prisbelønnende i 1990, kan man stadig mærke historiens vingesus. Uden nødvendigvis at have blåt blod i årene. Den dag i dag sidder historierne om de kongelige affærer, helt bogstaveligt, stadig i væggene i den historiske lejlighed på første sal i baghuset. Fine portrætudskæringer af dronning Caroline Mathilde og den gale kong Christian den 7. vidner om fortidens farverige kærlighedsaffærer.

Høg, må jeg låne dine vinger?

Kommer man ad Maglemosevej lægger man instinktivt nakken tilbage og løfter nysgerrigt blikket mod det spektakulære bygningsværk på himmelflugt. Mine damer & herrer, velkommen til en forestilling om det 21. århundredes mest bemærkelsesværdige bolig. Scenen er sat for et kunstværk, der tager sin begyndelse i 1918, folder sig ud gennem årene og ånder livskraftigt endnu på sine ca. 600 kvadratmeter. Det er ikke mange bygningsværker, om nogle andre, forundt at få mejslet, malet, skåret og skulptureret kunsten direkte ind i sine mure, lofter, trapper og møbler. At få anlagt en så tro kopi af gårdhaven til klosteret i Fiesole, at man på alle tider af året kan lade sig forføre af en stemning som i Toscana. Kunstværket på Maglemosevej står, i hvert fald billedligt talt, som billedhuggeren Axel Poulsens største mesterværk, og stadig med mange af hans skulpturer og værker som evigt gyldigt vidnesbyrd om en af Danmarks ypperste billedhuggere.

Axel Poulsen opholdt sig længe i Sydeuropa i årene efter første verdenskrig, og med sig hjem til Danmark bragte han en hustru, kunstneren Elisabeth Bergstrand, og planerne til at opføre et hus med et kæmpe atelier, der skulle være en tro gengivelse af proportionerne i Museo Opera del Duomo. ’Det overordentlige rum er formentlig det største private billedhuggeratelier i landet, en almindelig villa kan uden besvær staa i det’ som der står skrevet i biografien om Axel Poulsen. I samfulde ni år varede byggeriet af det, der startede som et lille hus og endte som et kunstnerisk kompleks, bygget af genbrugsmaterialer, hvor alt fra smedjearbejde, udskæringer, vægmalerier og sågar møbler, er udført af kunstnerparret selv.

2. akt i fortællingen om denne mageløse matrikel finder sted, da en ny ejer drømmer om give magien nye vinger, og skabe plads til at flere generationer af den store familie kan bo under samme tag. Arkitekten Mogens Lassen er inde over projektet og tankerne om ombygning af atelieret, med blandt andet 8 meter lange bjælker af pommersk fyrretræ, døre og vinduer fra det gamle Østre gasværk. Der etableres flere private afdelinger i det 16 meter høje rum, der dog aldrig er færdigmeldt og derfor ikke fremgår af BBR. Mere end 100 år er der gået siden drømmene om at bringe et lille stykke af Toscana til Charlottenlund gik i opfyldelse for første gang. Og stemningen hænger ved endnu. Under vinen på balkonen, op ad Michelangelo-vindeltrappen, fra dekunstfærdige træudskæringer, romantiske detaljer og historiske vægmalerier. Her er tale om langt mere end boligdrømme. I virkeligheden handler det også om et stykke kunsthistorie, andre nu kan skrive videre på.

Det er ikke et kloster for sarte sjæle, snarere et mulighedernes slot for uhæmmet kreativitet. 3. akt skal fortælles med store armbevægelser af de, der drømmer om det storslåede og unikke. ’Et kunstværk, og fremfor alt et billedhuggerværk, skal vokse organisk som en have – lige stærkt fra alle sider’. Sådan står der om statuen ’Den første Kærlighed’ i Elisabeths bog, Hög, får jeg låne dina vinger? om Axels hus. Den kyssende statue står stadig under skjul i klostergårdshaven på Maglemosevej og venter på at blive den næste bygkunstners største kærlighed.

Hvor: Maglemosevej 20, 2920 Charlottenlund Boligareal: 369 m2 Opført: 1918 Ombygget: 1973

Toppen af Strandborg. Badet i solskin.

Mere herskabeligt og Hellerupsk end Strandborg bliver det næppe. H.P. Hedemanns bygningsværk fra 1902 i nationalromantisk stil har nærmest et herregårdslignende udtryk. Det elegante springvand placeret midt i det hyggelige gårdmiljø, tagkonstruktionen, de majestætiske mursten, karnappen og de indbyggede altaner med søjleadskillelse… Tilsammen summen af særpræg som gør Strandborg til en fuldendt bygning.

Fuldkommenheden forsætter ad opgangens terazzo-gulv, op ad den smukke trappe til toppen af ejendommen, hvor solens

lys beriger lejlighedens store rum dagen lang. Her er udsigt til Øresunds morgensol fra den lille altan i øst, og fra de tre vestvendte stuer en suite og den fine balkon, er det et storslået skue, når den rødmende kugle bader det bedste af Strandvejen i den sidste aftensol.

Hvad mere kan herskabet forlange? Kunstfærdige træudskæringer og krummelurer, original stuk, der får kendere til at sukke. Uforligneligt lysindfald, loftshøjde og albuerum. Bare fem minutter fra et dyp i Øresund og med det mest eksklusive af Hellerup lige nede foran hoveddøren.

Hvor: Strandvejen 110, 4.tv - 2900 Hellerup Boligareal: 177 m2 Opført: 1902 Ombygget: 2006

toppen af

Skønt placeringen er i Københavns absolutte centrum, bliver fornemmelsen af Marais-kvarteret nok kun tydeligere i selveste Byernes by Med Chanel som nabo og hotel D’ Angleterre som genbo, duften af café au lait og sprøde croissanter fra de nærmeste gadehjørner, er det kun lyden af le française der mangler, for at fuldende følelsen af at være lige midt i Paris. Og det er næppe nogen tilfældighed, at det netop er ejendommen i Hovedvagtsgade, der har været forbillede for kvarterets oprindelige inspiration i den franske hovedstad. Nr. 4 blev opført i 1879, mens nr. 6 blev opført i 18721876. Femetages bygninger, pompøst udsmykket med stuk og flere pilastre. Den flittige brug af stuk skyldes formentlig, at selskabets bygningskyndige rådgiver Ferdinand Meldahl var stærkt inspireret af Napoleon 3.'s Paris.

Oppe under taget i Hovedvagtsgade 4 fortsætter pariserstemningen med fine paneler, nye ovenlysvinduer og ikke mindst de smalle, hvidlakerede smedejernsvinduer mellem stue, køkken og gang. Dørene er specialdesignede med ovale ruder og de custom made møbler fremstillet af Blendwerk. Nok er æstetikken fransk, men dansk snusfornuft er ikke at foragte, og således finder du, at bogreol, garderobeskabe og skænk allerede har fundet deres plads, når du flytter ind.

Det ny renoverede badeværelse har udsigt til byens tage og himmelen over hovedstaden fra brusebadet, marokkanske klinker på gulvet, og er også møbleret med

løsninger fra Blendwerk. I det gastronomiske hjørne vil gourmeten slå hænderne begejstret sammen over den store induktionskogeplade fra Siemens, de stilrene køkkenskuffer fra Invita. Og ikke mindst den effektive, fjernbetjente emhætte med direkte udtræk, der vil høste anerkendende blik fra den professionelle køkkenskriver. Fransk som dansk.

Lejlighedens naturlige samlingspunkt er den delvist åbne stue i forbindelse med køkkenet. Her er svimlende ovenlys, brændeovn og høje vinduer med specialbyggede udsigtspladser, der er svære at få sendt gæster hjem fra, når de fordyber sig i livet under dem på Kongens Nytorv og Nyhavn. Det ene af lejlighedens værelser har walk-in closet, ligeledes med ovenlysvindue, og udsigt til D’Angleterre. Danmarks, måske flotteste udsigt, kan du opleve nytårsaften fra det flade københavnertag, når festfyrværkeriet fra Tivoli eksploderer på himlen over skibene i Nyhavn og Marmorkirken med byens tårne som kulisse.

Københavns centrum har så meget, som ingen andre hovedstæder har, med sine havnebade, cykelbroer og torvefællesskaber, altid indenfor rækkevide. Hvis du vil bo i et internationalt miljø med udsigt til byens altid bankende puls fra første parket, og hovedstadens bedste tilbud for din gadedør, uden at give køb på privatlivets fred, finder du dit eget paradis her. Ikke i Paris, men i Hovedvagtsgade eneste ejerforening med beboelse. Øverst oppe i byens magiske luftlag. Merci beaucoup.

Taarbækhave. Badet i Havudsigt

Meget er sket siden maleren Edvard Munch hver sommer flyttede ind på Taarbæksdalsvej i det tidligere badehotel, hvor blandt andre også forfatteren Poul Henningsen fandt inspiration til sine revyer. Men udsigten, lyset og Taarbæks ganske særlige sjæl er den samme.

Fra lejligheden på anden sal i nr. 1c i det gamle badehotel, er der fra alle værelser udsigt til havet og havnen, der også betog fordums tiders berømtheder. Ja, på badeværelset kan du bogstavelig talt tage bad i havudsigt og Øresunds unikke lys.

I dag står lejligheden knivskarp anno 2021 på hvide gulve i de fire højloftede rum. Det gennemgående materiale er olieret birketræsfiner, her er spritnyt el & vvs, stor entre med masser af skabsplads og indbygget vask/tumbler. Indretninger balancerer elegant mellem det rå og det feminine, og havudsigten er ikke den eneste undskyldning for at et længere ophold på det store badeværelse. Her er indbygget møblement wauw-effekt, varme i gulvet og messingarmaturer fra Toni, der også går igen i køkkenet, som er fra Kvindesmedjen på Christiania, med udsugning fra snedkeri og hvidevarer fra Smeg.

Fra det rummelige køkken-alrum er der udgang til den brede balkon, der giver førsteklasses udsigt til føromtalte hav. Og kroen. Og her kan man så sidde, med plads nok til en håndfuld heldige gæster, og tænke over om man skal gå i kirken og tænke på kroen. Eller på kroen og tænke på Vorherre. Han må i hvert fald have tænkt på det hele da han skabte denne ener i Taarbækhave med udsigt til paradis, 100 meter fra egen badebro.

Hvor: Taarbækdalsvej 1C, 2. 2. 2930 Klampenborg Boligareal: 177 m2 Opført: 1902 Ombygget: 2006

Et stykke legendarisk Strandvejshistorie. Med Øresundspanorama

Hvor: Strandvejen 288A, 2930 Klampenborg Boligareal: 203 m2 Opført: 1899 Ombygget: 1927

Slægtshuset på Strandvejen er et ægte stykke skovserhistorie, om Grethe fra Jylland og den flotte civilbetjent Torben fra Bellevue, der fik hinanden og flyttede ind, hvor solopgangene er smukkeste. Siden har generation efter generation nydt panoramaet over Sundet, ligesom de logerende på ’Pension Sundby’ må have følt sig som lykkens pamfilius, dengang den flotte Skovser-villa var et pensionat.

Solen står stadig op og slår skovserstemningen an fra morgenstunden med Øresundsudsigt fra stort set alle rum og havluft i næsen. Slå stuens store foldedøre op til terrassen, slå markisen ud, og forlæng udesæsonen med flere gode kvadratmeter. Følg solens gang gennem huset med morgenkaffen på førstesalsterrassen og slut bagerst i haven, når dagen går på hæld og himlen bliver lilla. Mange vil muligvis også blive grønne af misundelse over al den luksus der følger med beliggenheden. I flæng kan nævnes det eksklusive walk-in-wine-room fra Vintage Keeping i forbindelse med køkken-alrummet, snedkerkøkkenet i sortbejdset eg, det grå

plankegulv fra Trækompagniet, gulvarme i hele stueplanet og newyorkervæggen i badeværelset.

Soveværelset har selvfølgelig walk-in-closet, bryggerset har ekstra køl og frys, og i det hele taget er her opbevaringsplads nok til at imponere både vinsamleren, gourmanden og legendariske Imelda Marcos. Legendarisk er også Skovshoved Havn og Idrætsforeningen SIF, Cafe Øresunds lækkerier, Arne Jacobsens tankstation lige overfor matriklen, pizzaerne fra Costa Smeralda, og den lille købmand. Og skovserne naturligvis. Skovshovedstemningen er nok Strandvejens mest legendariske, og skovserne byder nysgerrigt, og yderst gæstfrit, nye naboer velkommen, der kan bidrage til flere gode strandvejsfortællinger…

2900 New York City

Et fabelagtigt byhus på en flabet adresse i Hellerup, kan man det? Ja, hvis man har talentet for at gøre en gammel sodavandsfabrik til et spot on hus, der kigger både frem og tilbage. Ejendommen blev stort set opført på ny i 2018/2019, og elementer af fabriksstilen er holdt med betongulv i stueetagen, smedejernstrappe og småprossede sorte vinduer. Resultatet er et nyt hus i de originale, rå rammer fra sodavansfabrikken, der husede Hellerup og Ordrup Mineralvandsfabrik i tidernes morgen.

Her er tænkt på alt, når det gælder funktionalitet, men bevares, æstetikken er Herren i huset. Og forfinelsen af hver en detalje er Fruen. Her hersker uforskammet smuk bekvemmelighed på alle etager, der breder sig fra kælder til toppens tagterrasse under himlens loft med sol og stjernestøv nok til alles husbehov. Centralstøvsugeren er huset bedste ven på sildebensparketten, her er snedkererede badværelsemøbler, indbyggede skabe i stort set alle rum, og en god opbevaringskælder med plads til alt det, børnene vokser fra med årene. Her er genvexanlæg, der sikrer det gode indeklima, og overalt står det klart, at intet her er overladt til tilfældighederne, fx er hårde hvidvarer i ståhøjde.

Fra det store køkken-alrum, der ligger badet i lys, er der udgang til tagterrasserne, der nok kan gøre en forkælet newyorker lidt grøn i æbleskindet. Men nu er vi heldigvis i Hellerup, på én af de bedste adresser. Ca. 600 meter fra vandet. Og tæt på alt det andet, vi elsker ved Hellerup. You know.

Hvor: Callisensvej 10C, 2900 Hellerup Boligareal: 141 m2 Opført: 1921 Ombygget: 2019

Pludselig var vi mange

”Arkitektur betyder noget. Materialer betyder noget. Æstetik betyder noget. De rum, der omgiver os og som vi overtager fra forfædre og passer på for næste generation betyder noget. Synes jeg. Det handler netop ikke om penge. Men om omhu. Om at passe på. Om godt håndværk”.

Sådan indledte jeg den – troede jeg – meget smalle serie om bygningskulturarv og klimabevidsthed, som skulle vise sig at blive noget af det mest læste, jeg har skrevet i mine snart 30 år som kulturjournalist og klummeskribent.

Det var opmuntrende, at vi pludselig var mange, der var sammen om at glædes over godt håndværk og juble over de perler af forladte gamle huse, jeg – uden nogen større plan – gav mig til at poste på min Instagram-kanal. Men det var også meget overraskende. For når nu de fleste huse, der kommer på markedet, er – lad mig nu bare sige dettemmelig ødelagte af tvivlsomme hu-hej-istandsættelser, der ikke passer til den oprindelige intention med arkitektur, funktion og håndværk, og når nu det grimme er overtal, så kunne man vel gå ud fra, at de fleste må foretrække disse ødelæggelses-istandsættelser? Og at vi næsten ikke ville være nogen med denne interesse for oprindeligheden? For at passe på og bevare?

Jeg tog fejl. Og det er måske det mest glædelige, jeg tog med mig ud af 2021. Vi var pludselig mange. Vi var sammen om at juble, være forargede, tale om det. Fordi vi var nedlukkede og kommunikerede online, så føltes det pludselig, som om vi havde fået et nyt community af ligesindede bygningskulturarv-nørder. En million kig om ugen var ikke usædvanligt. Dertil 4000 likes pr post. Plus alle kommentarerne. Det fik mig til at komme med følgende positive udbrud en dag for cirka et år siden:

”Hvor er det fantastisk, at vi er så mange her, der sammen kan interessere os for arkitektur, bygningskulturarv, æstetik… og gamle belægninger og bæredygtigt tag og frodige vilde haver… Jeg bliver simpelthen så glad af at læse jeres utrolig mange kommentarer… Vi er mange! Vi må gøre oprør! Hvad

En klumme af: Signe Wenneberg

hvis nu vi prikker til hinanden om de - ganske få - huse og haver, der er til salg og til leje, rundt om i vores land - huse, hvor der stadig er kulturarv at finde, steder der ikke må blive ødelagt - men skal bevares”.

Ny interesse for at tilbageføre

Nu her hvor jeg ser tilbage og har mere overblik, så synes det som om, der er ved at komme en ny bevidsthed om alt det, vi har mistet. Der er nu nye unge friske huskøbere – jeg har mødt dem og interviewet dem til en serie om flexboliger - der taler virkelig meget om at ”tilbageføre”. Altså de vil gøre ældre generationers skader gode igen. ”Tilbageføre” er i det hele taget blevet en ting, som vi byggenørder deler med hinanden dagligt på Instagram og det er en stor glæde. Jeg har selv delt, at jeg har tilbageført laminatkøkken til køkkenblåt snedker-forramme-køkken, at jeg har tilbageført 150 år gamle vinduer (der nu igen kan åbnes) og jeg skal i gang med at tilbageføre et badeværelse fra 1928. Ud over at jeg tog fejl hvad angår interesse – og hurra for det – så førte min serie om bygningskulturarv også til, at jeg blev beriget med nye åndsfæller. Herunder Bjørn og Byskov, som jeg mødte til en fremvisning af en helt intakt lejlighed, vi faldt i snak om bygningskulturarv og gav os derefter til at følge hinanden. Derfor har jeg fået lov til at låne denne spalte til at skrive om den lille positive bygningsbevarings-bevægelse, et lille lyspunkt, som vi følte vi kunne være sammen om under Coronakrisen.

Det begyndte sådan her

For lidt over et år siden var jeg igen nedlukket med mine to virksomheder – i den ene formidler jeg og holder foredrag og i den anden sælger familien sprut – og jeg blev igen træt af at sidde og glo ind i en skærm. Jeg trængte til luft og til at se langt! Så jeg gav jeg mig til at køre ture. Ud for at se om jeg kunne finde nogle nye udsigter og måske et nyt hus og noget gammel bygningskulturarv. Jeg ledte efter huse, der havde været til salg i kort tid eller i mange år. Jeg har set et par dyre perler – men der er mere sport i, at se efter de ustyrligt billige huse, der stadig kan fås i kystbyer i køreafstand fra København. Nogle endda med udsigt over vand. Mod syd. Jeg gav mig selv den udfordring, at forsøge at finde huse, som ikke var spolerede. Huse, der ikke var ødelagt af denfor en gammel bygning – kedelige cocktail bestående af:

1. Penge, der brænder i lommerne og som kan bruges på unødvendige udskiftninger.

2. Overmodighed i forhold til viden om håndværk og materialekendskab.

3. Ustyrlig uvidenhed omkring bygningskulturarv.

I begyndelsen var det nedslående. Det vidste jeg godt, at det ville blive. Jeg skrev sådan her:

”Man skal igennem 1000 salgsopstillinger med gyseligt vandaliserede huse i Danmark før man ser bare et, der ikke er maltrakteret. Noget må virkelig gøres ved vores bygningskulturarv. Vores arkitekturpolitik. Hvis der engang i

fremtiden igen lander turister - kvalitetsbevidste æstetikere - i vores land, må de jo tro, at vi er blevet skøre”.

Fordi jeg var aflyst – så kunne jeg ligeså godt ”arbejde” –altså skrive og fotografere, når nu jeg var afsted. Og mediet til at udkomme på havde jeg jo – jeg brugte bare min Instagram, som om den var en spalte om arkitektur i avisen. På grund af nedlukningen af mit andet arbejde havde jeg ualmindeligt god tid til at være grundig og opsøgende. Der var ikke det lokalhistoriske arkiv, jeg ikke gravede i. Eller den app (vores nabolag) jeg ikke var orienteret i. Eller de jordbundsforhold, jeg ikke kunne på fingerspidserne (dingeo). Og lad mig også på denne plads anbefale Det Kongelige Biblioteks fotografiske samling af luftfotografier af huse på landet, der er lagt online i samarbejde med Nationalmuseet, så man kan orientere sig i de historiske forhold. Hvilket var ekstremt interessant at nørde videre med. Også i forhold til de historiske funktions-bygninger som forladte elværker, forsamlingshuse og stationsbygninger, som jeg fik en meget stor forkærlighed for i processen.

Den perfekte lade

Jeg opfandt et hashtag – som jeg nu indser er elendigt - til at beskrive mit forehavende: Det hed #denperfektelade (du kan finde alle opslag via den genvej) fordi det hele begyndte med, at jeg troede, at jeg ville finde ”Den Perfekte Lade”. Hvor jeg kunne holde mine aflyste foredrag, aflyste julemarkeder og aflyste ginsmagninger – og hvis der hørte noget jord og skov til laden, så kunne det fungere som en perfekt klimakompensation. Det var min plan.

Jeg er ikke arkitekt – heller ikke landskabsarkitekt, selv om der er nogen, der tror det, fordi jeg har skrevet 14 bøger om have – jeg er bare formidler. Min eneste adkomst til emnet ”gamle huse” er, at jeg har kigget på huse for sjov hele mit liv. Lige siden jeg voksede op i et stort gammelt lejet skrummel af en skovridergård med en perfekt lade i en skov. Et hus som takket være en godsforvalter af den gamle skole, havde fået lov til at bevare såvel sjæl, gamle plankegulve og gamle kernetrævinduer med løbet glas. Her dumpede der hver søndag tunge søndagsaviser ind ad døren – og her kunne man dengang svælge i boligannoncer – som man nu mest kan se på nettet. Fra dengang i fattigfirserne til nu, er der sket meget med bygningskulturen – og med de gamle huse i Danmark – og meningen har vel været, at der skulle være tale om fremskridt. Men det har været voldsomt ødelæggende.

Som jeg skrev i et af mine opslag:

”Når man godt kan lide gamle vinduer, oprindelige døre med oprindelige dørhåndtag, ikke-nedsænkede lofter, ikke alt for meget fyrretræ opsat på forkerte steder, ikke alt for mange sortglacerede tegl... Når man godt kan lide oprindelige gulve, ikke alt for mange klik-klak-billige-trægulve eller klinker på gulv og op ad vægge i gamle huse, oprindelig belægning på gårdsplads, bevarede detaljer, oprindelige trapper, haver

med ikke fældede frugttræer og uden ustyrlige mængder af betonsten... Og huse og lader med bjælker, der ikke er smurt ind i sort bejse... Så er det eddermuggemig svært at finde noget på boligmarkedet lige nu... Jeg har kigget på ALT! Landhuse, sommerhuse, landejendomme osv Møn-StevnsHaslev-Jungshoved-Vordingborg-Lolland-Falster-HillerødTisvilde-Arresø-Gribskov... Det virker helt umuligt at finde noget, der ikke er smadret af skiftende ejeres ideer... Hvad drømmer du om, når du leder efter et sted (kan også være en kolonihave, før nogen bliver sure, og kalder denne samtale om arkitektur for elitær)? Hvad er det værste? For mig er det jo - som alle her ved - den unødvendige udskiftning af smukke gamle vinduer af kernetræ og indendørs gamle døre. Jeg bliver trist, når vi ikke behandler bygningskulturarv som netop... Kulturarv”.

Og så væltede det ind med enige tilkendegivelser. Og jeg fik lyst til at dele de huse, jeg rent faktisk fandt efter lang tids søgen, så andre kunne drømme sig væk eller købe. Der var huse, som gjorde indtryk. Ofte var det de ”uberørte perler”. Dem, der blev solgt til ”gennemgribende istandsættelse”.

Hacket af russerne

Blandt de huse, jeg faldt i svime over, var den vidunderlige gamle gård i Klinteby på kanten af Sjælland med grovkøkken med originalt terrazzokøkkenbord. Der var det lille landhus på Jungshoved med kig til vand. Missionshuset i Væggerløse med foredragssal (!). Der var en intakt gammel skole på Møn – med skolestue. Der var gården i Gribskov helt uberørt siden 1930, som den gamle dame alligevel ikke ville sælge. Der var et landhus på Stevns med utrolige trapper. Der var en gård med egen strand og jagt på Lolland. Sidstnævnte ledte mig videre til at finde et hus, jeg endte med at købe: I en charmerende kystby på Lolland fandt jeg en gammel fredet købmandsgård, som slet ikke var til salg, men som en, der læste med i vores nye community på Instagram, spurgte om jeg ville købe og passe på. Det ville jeg.

Desuden var der den firlængede hvide gård på Falster med store blodbøge, som vist var den første, der gik i budrunde efter jeg havde delt. Der var den fine gamle intakte skole på Lolland, som også blev solgt til en af mine følgere, som så den i mit feed fra sin bopæl i Barcelona. Der var hobbithuset i Haderslev og strandgården med den perfekt lade i Fjerritslev og den voldsomt store præstegård på Vestlolland, der var ubegribeligt billig og som kunne blive til en perfekt madskole. Og så var der noget af det sjoveste: Et velbevaret elværk på Falster - komplet med smukke store vinduer og andre fine oprindelige detaljer. Efter jeg havde delt min begejstring for værket meldte der sig 340 købere og den lokale ejendomsmægler udtalte til lokalavisen, at han troede, at han ”var blevet hacket af russerne” indtil han fandt ud af sammenhængen. Elværket blev også solgt til en, der læste med hos mig. Og lad mig i den forbindelse understrege noget, jeg tit har understreget: Jeg får ikke penge eller noget ud af at poste min begejstring for bygningskulturarven. En enkelt gang har jeg sagt til en ejendomsmægler, der jublede over at have solgt et hus til 35 procent mere end

udbudsprisen, at han da gerne måtte sende en flaske vin. Og det gjorde han.

Klimakrisen og forbrug vi ikke har brug for

Jeg er glad for at formidle stoffet. Fordi, der i en tid med stor ikke-viden om bygningskulturarv er brug for, at vi er mange flere, der oplyser om, hvad god byggeskik er for noget. Vi må være nogen, der vælger ”det modsatte synspunkt” af hvad sælgerne af bras til bygninger forsøger at bilde ejere af bygninger ind, at de har brug for. Nogen må sige: Det er lyv!

Vi må være flere, der gør opmærksom på sammenhængen her. Og at klimakrisen også handler om at vi lige styrer vores forbrug – og ikke køber bras vi ikke har brug for - og det gælder også til huse. Bygge og anlæg og bygninger og bygningsdele står for langt det største carbon foot print af alt vi rører ved (40 procent af vores samlede fodspor over en livsperiode). Så i den forbindelse kan vi – der nu er mangegøre opmærksom på, at er positivt, ikke negativt, hvis et hus er udstyret med:

• Gamle velbevarede døre. De kan efterisoleres.

• Gamle velbevarede plankegulve. Modsat klik-klak-gulve, der er grimme og holder dårligt.

• Original indvendig trappe bevaret. De er meget ofte hevet ud og det fjerner sjæl.

• Gamle originale vinduer. De er husets sjæl og førstehåndsindtryk. De kan males, kittes og efterisoleres –og de kan få nye forsatsruder eller optoglas påsat (se demofilm på min Instagram). Og de kan derved holde over 100 år og være fuldt lige så isolerende som nye vinduer.

• Store træer på grunden. De kan ikke købes for penge. Men er alt for ofte fjernet. Det betyder alverden i fremtiden, at træer kan skabe skygge og køle, når klimaet bliver varmere. Desuden er træer – også meget store træer kønne og sluger CO2.

• Original hæk. En grøn hæk er - modsat en mur – levested for fugle og anden biodiversitet.

• Et tag der ikke skal imponere (sortglaseret tegl), men som passer til husets oprindelige intention og arkitektur.

Tidens misforståede istandsættelser – som fortsætter med fuld kraft med støtte fra en statslig misforstået opfattelse af grøn omstilling (vi skal forbruge mindre, ikke mere) og ”energioptimering” – gør, at de sidste originale vinduer, husenes sjæl, er ved at forsvinde helt fuldkommen. Og det er en uoprettelig skade vi gør - og har gjort - på bygningskulturarven, ved netop at fjerne døre og vinduer. Det skriver jeg meget ofte om. Som her, hvor jeg var særligt indigneret:

”Vi har simpelthen pillet perfekte gamle kernetrævinduer ud af næsten alle huse og erstattet dem med plastik og billigt bras fra Polen (træet er groet hurtigt i østlande) som skal udskiftes om 10-15 år igen, modsat dem på billedet som kan tage mindst 100 år mere. Vi har hevet flotte plankegulve ud af huse og lagt laminat. Vi har - endda på Godser og Herregårde, jeg har set det med mine egne øjne - ødelagt

store og små historiske huse, der hører til disse historiske steder, med laminatkøkkener, plastikbordplader, nye døre, plastiktagrender og billige parketgulve, hvor der før var historiske planker fra de danske skove, som husene befinder sig i.

Vi har begået stor uret mod vores bygningskulturarv. Og vi har forsømt - som land, politisk, moralsk, med tanke på bæredygtighed - at lave en værdig arkitekturpolitik, der bevarer - og at bevare er bæredygtigt. At brænde gamle vinduer, døre og bygningsmaterialer, som har været vores praksis med kraftvarmeværkerne (husk på i Danmark må man ikke genbruge fra Genbrugspladser, fordi alle gode materialer skal afbrændes!)”.

Et andet sted fortsætter jeg min klagesang:

”Jeg har her i serien om bygningskulturarv og de bevaringsværdige huse været inde på, at man skal kigge på 100 salgsannoncer, før man ser et gammelt hus, der IKKE er blevet maltrakteret af de helt forkerte - og faktisk med øje på klimakrisen også forkastelige normer - der findes i tiden. Som når ejendomsmæglere ofte opfatter det som et MINUS, hvis der er gamle vinduer og i stedet anerkender nye i pap og plast som forbedringer. Det har en opdragende effekt, at sælgere skal oplyse, om de har “klargjort” til salg ved at sætte nye vinduer i eller skrotte gamle døre. Det må stoppe! Vi må bevare bygningskulturarven! Værne om ressourcer og godt håndværk!”.

Og til den bandbulle erklærede læserne sig enige. Derfor kunne jeg kort efter skrive denne positive udråb, som fortjener gentagelse, fordi jeg har det ligesådan i dag:

”Det er så hyggeligt at tale bygningskulturarv med jer”.

Tak for ordet. Jeg håber vi tales ved derude. Der er brug for alle mand på dæk, hvis vi skal forsøge at redde nogle af de få gamle uspolerede perler, der er tilbage i Danmark fra at blive maltrakteret af hu-hej-istandsættelser, som ikke alene repræsenterer grimhed, men som også er unødvendigt ubæredygtige og klimabelastende.

SigneWennebergerjournalist,foredragsholderog forfatter. Signewenneberg.dk

Det er nemt at påstå at størrelsen ikke er vigtigt. Og at rønnebærrene nok er sure – hvis træet står i naboens have. Og der er da også alle mulige grunde til at mange kigger en smule misundeligt på, hvordan matriklen her, gør sig til. På så mange, overdådige kvadratmeter. Både ude og inde.

En flottere velkomst end den man får i husets hall, skal man helt til Paris for at finde. Smedejerns-trappeværnet er skabt med forbillede i trappen i Dior-huset i Paris, og forbinder på magisk vis de mange etagemeter.

Funkisvilla, javist, men romantikken blomstrer også blandt de originale vindueskarme i belgisk granit, radiatorskjulere, stukken, messingdørgreb af Kay O. Fisker og de andre nænsomt renoverede detaljer. Sansen for æstetik og næsen for kvalitet kommer til udtryk overalt i husets mange rum, hvor de originale materialer er videreført. Stuerne med de massive wengeparketgulve, snedkerkøkkenet i røget eg med fingertapsamlinger, bruneret messinggreb og massivt sildebensparket i eg. Badeværelserne er heller ikke til at komme udenom, når vi taler luksus og kompromisløshed – og der er tre af dem. Med bl.a. møbler fra Simonsen & Czechura, Pietra'di'Venezia natursten på gulv og vægge, vandbåren gulvvarme og armaturer i børstet messing fra Dornbracht. Og i suiten for de mest voksne: badeværelse med stort badekar i emaljeret støbejern og regnskovsbruseniche.

De 80 kvadratmeter på 2.sal er nyistandsatte og har ligeledes vandbåren gulvvarme. Ligesom den 148 kvadratmeter store kælder med bl.a. terrazzogulv. Lysindfaldet har der ikke været grund til at pille ved. Gennem de imponerende vinduespartier finder solen vej ind overalt. Fra morgen til aften. Fra øst til vest. Både ude og inde. Fra køkkenet til spisestuen, der har stor foldedør til det nyopførte træterrasseområde.

Haven er frodig og stille som en park. Her er solitærtræer, helt tilbage fra husets opførelse, som søjleegen og de store rododendron, der blomstrer sammen med nylig tilplantet buske og stauder.

Garagen er i dobbelt længde med plads til både opbevaring og familiens cykelpark. Udenfor matriklens verden venter Ellemosen, Ordrupgaard, Rideskolen Ordrupdal, Dyrehaven og verdens bedste bager, i gåafstand.

Og ikke mindre end tre gode skoler til alle de heldige, både små & store børn der flytter ind i den fine villa på Mosehøjvej.

Funky fabrikslejlighed på Det nye gamle Amager

Hvor: Strandlodsvej 9D, st., 2300 København S Boligareal: 90 m2 Opført: 1887 Ombygget: 2020

Igennem de sidste 10 år er Københavns centrum vokset ud af sin lilleputstatus og Amager er blevet en ægte integreret del af hovedstaden. Strandlodsgadekvarteret er ingen undtagelse, og hvor der engang var et råt industriområde, er der i dag fancy nybyggeri og trendy cafeer, vinbarer og restauranter. Med andre ord er det er længe siden der var noget provinsielt over øen, der er blevet et af landets mest populære boligområder. Midt i alt det nye, kan man være heldig at finde en tråd tilbage til fortidens dyder, og en bevaringsværdi bygning, der er blevet til unikke boliger.

Bygningen på Strandlodsvej nummer 9, der er fra omkring 1887, var oprindeligt en limfabrik og har senere været både farveri og væveri, og formentlig konservesfabrik. I dag er det en velfungerende ejerforening fordelt på ca. 50% bolig og 50% erhverv, der huser møbelshowroom og kontor. Lejligheden i 9D var i august 2020 en rå betonskal i en baggård, men er

siden blevet totalrenoveret uden at der er givet køb på det rå look. Den gamle fabriksstil er bibeholdt med hvælvede lofter, synlige installationer, gulv i betonlook, glasvægge og andre det-var-pokkers-detaljer, der gør denne lejlighed helt unik. Her er alle moderne bekvemmeligheder som fx Quooker og gulvvarme over det hele, og en indretning, der gør det nemt at lukke den ene stue og få et soveværelse mere.

Her er adgang til et fælles gårdanlæg med bl.a. trampolin og legeplads, men allerbedst: Du har direkte udgang til lille privat gårdhave med udekøkken, der kun deles med naboen. Og så får du brugsret til egen p-plads.

Vil du fred have fred og ro, der hvor Amagers puls banker hurtigst, være tæt på Kløvermarken, Strandparken og alt det andet, skal du flytte ind i den gamle fabrik i en ener af en lejlighed.

Hist hvor Vejby slår en bugt, ligger et sommerhus så smukt. Måske Nordsjællands allersmukkeste. Måske landets. Bygherre indrømmer da også gerne, at ’det nok greb lidt om sig’, og tydeligt er det også, at dette spritnye bjælkehus, inspireret af de gamle Vejby-huse er en ener i klassen. Placeret på en stille vej i et lukket område, og med egen nøgle-sti til stranden, der nås på 2 ½ minut i badetøfler.

Ude er så godt som inde, og med 200 kvadratmeter lærketræsterrasse hele vejen rundt om huset kan alle finde en plads til solsengen – og grillfesten. Eller en fredelig plet i skyggen under et træ i den store, lukkede have, der er fuldkommen privat.

Sommerhus, ja vist. Men med alle moderne bekvemmeligheder, æstetisk formidlet, og en generøs og genial rumindretning, der giver plads til både fællesskab i de åbne rum og tilbagetrukkenhed i de private gemakker.

En perfekt kombination af international luksushotelstemning og dansk sommerhushygge. Alt er NYT og i bedste kvalitet. Her er loft til kip i hele hovedhuset, varme i betongulvene, Quooker, vinkøleskab, badekar med plads til mindst tre unger, udendørs regnskovsbruser og et toværelses anneks med køkken & bad. Der er svensk Sedum-mos på taget, og selvom det kunne være hyggeligt at have en ged gående deroppe, er det helt vedligeholdelsefrit.

Den lukkede grusvej tæller bare otte huse, der er fælles om strandstien og en udsigtsplads, hvor sundowner’en kan nydes mens solen går ned i Kattegat. Og skulle det hele gå hen og blive alt for stille, er der jo altid fest i nabobyen Tisvilde.

Hampton-house i Hornbæk

Well, well well. Hvis dette hus var en bil, var det en brand ny, rød Cadillac med hvide lædersæder. Parkeret foran en cottage i The Hamptons. Men nu er det altså et underspillet luksuriøst træhus med en topplacering i Hornbæk. Og inspirationen til byggestilen er ganske rigtigt hentet fra Newyorkernes sommerresidenser i The Hamptons. Naturligvis med et nordisk tvist og sans for moderne komfort. Kærligheden til gedigne materialer er åbenlys overalt; blanke brosten, træ der trækker vejret, skinnende skifer, glat marmor, småsprossede vinduer og juletræshøjt til loftet ...

Her er et hus skabt til livsnydelse året rundt. Ude som inde. Med plads til både at rumme fællesskabets fester og stille stunder i private gemakker med et øre på havet. Her er rum nok at vildfare sig i, hjørner at fordybe sig i, pejsestue med loft til kip, hvor der kan flettes tæer på en kølig dovendag. Her er varme i de lyse, brede plankegulve, der på snedig vis forbinder alle husets herligheder, biblioteket og den aflukkede gæsteafdeling.

Hvor: Skovvej 25, 3100 Hornbæk Boligareal: 221m2 Opført: 2021

Østerbros flotteste lejlighed punktum

Hvor: Østerbrogade 110, 1., 2100 København Ø Boligareal: 262 m2 Opført: 1907

Er det en påstand at kalde lejligheden på første sal i Store Jakobsborg for den flotteste på Østerbro – måske i hele kongeriget. Næ. For sandt er det, at detaljerne på hver eneste af de 262 kvadratmeter i den herskabelige bolig kan tage pusten fra selv den mest krukkede æstetiker.

Arkitekt Philip Smidths palæejendom fra 1907 er et pragteksempel på, hvordan han satte sit præg på borgerskabets Østerbro og meget af datidens København. Han tilhørte historicismen og hans stilefterlignende værker er ofte gjort med større friskhed og virtuositet, end tilfældet var hos mange af hans samtidige. Typisk præget af et udsøgt materialevalg som tegl, kobber og granit.

Materialevalget indenfor i Østerbros flotteste lejlighed, er naturligvis også udsøgt. Og havde den anerkendte arkitekt,

der i øvrigt var bror til maleren Anna Smidth, levet i dag, ville han havde taget sit søster i hånden og spadseret gennem herskabslejlighedens syv store stuer & værelser. Anna havde nok været stum af beundring over den gennemgående originale stuk, de høje paneler og den funklende sildebensparket. Og skønt Køkken-alrum nok ikke var et begreb borgerskaber var bekendt med dengang, havde hun helt sikkert også sat pris på den direkte udgang til den store sydevendte altan og atmosfæren omkring Sankt Jakobs Plads.

Det bedste af Østerbro er heldigvis aldrig blevet ringere med tiden, trods kvarterets store popularitet. Stadig en landsby for de indviede, med den mest eftertragtede beliggenhed for hippe restauratører, designere og andre first movers. Det ligner et eventyr, men det er ganske vist …

Funkisvilla på kanten af vand & by

Østerbro begynder i midtbyen og ender ved vandkanten. Og midt i mellem ligger Strandvænget som en hemmelig lomme, der forbinder aktivt byliv med den tilbagelænede sydlandske stemning, Strandmøllekvarteret har givet københavnerne. Der er da også noget umiskendelig haciendastemning over funkisvillaen i nummer 17, hvor lyset vælter ned på havens solterrasser på alle tider af året. De tre terrasser er i IPE træ med speciallavede IPE håndlister, og markisen fra 2020 har elmotor og varmelampe. Haven er skærmet mod støj fra Strandvejen og har udsigt til privat solnedgang. Her er masser af legeplads og hyggekroge, og med under 200 meters gang til vandkant

og badebro, er det oplagt at sende ungerne af sted med en kajak under armen. Vil I ikke slippe byen, men gerne have det privatliv og pladsen, der følger med en stor villa på en stille vej, vil hele familien føle sig hjemme her. De mange gode kvadratmeter folder sig ud med indretning og inventar, der er i topform på alle planer. Fx Douglas Dinesen gulve på hele grundplanet og første salen, akustikpudsloft og en værelsesfordeling tilpasset en aktiv børnefamilie. Hele huset har belysning fra Møller og Rothe og Italienske natursten i alle vindueskarme og på badeværelserne, der alle har gulvvarme og er udstyret med Vola og identiske snedkermøbler i canadisk ask. Den lyse,

højtudgravede kælder med hele 245 cm til loftet, gør en travl hverdag effektiv og rummer også velindrettet plads til både teenageren og gæsterne. Også køkkenalrummet er mesterligt ekviperet med hårde hvidevarer fra Gaggenau, Quookers i messing med brusfunktion og håndlavede brunerede vaske fra Ono. Det er husets sociale mødested med udgang til terrassen, der giver lyst til at holde fredagsbar hver dag og grille hele året.

Vil du både have by i baghaven og havvind i håret, skal du vælge villaen på Strandvænget.

Lige mellem Søerne og Torvehallerne ligger denne elegante lejlighed, gemt væk i sidehuset i en stille gård. Her kan du nyde kontrasterne med fred & ro på egen matrikel og byens bankende puls i hjertet af centrum, lige udenfor din gadedør. Lige når det passer dig. Lejligheden er nemlig én af de sjældent udbudte uden bopælspligt. Indenfor venter 130 kvadratmeter gennemrenoveret luksus, og med knap fire meter til loftet er det nemt at få julestemningen i top. Andre flabede detaljer leder stemningen hen på hotelsuiter i verdensklasse.

Her er CPH Wood snedkerkøkken, marmorbordplade & messingarmaturer og Farrow & Ball maling & tapet fra Tapet Café på væggen. En snedig

snedker har skabt harmonisk samspil mellem køkken og entre, og en gennemført æstetisk linje går igennem hele lejligheden og alle materialer. Lige fra soveværelsets indbyggede garderobeskabe, de smukke radiatorskjulere og vindueskarmene til de dobbelt glasdøre, der giver lejligheden dybde og dagslyset frit spil gennem opholdsrummene.

Altanen har morgen- og aftensol, og skønt byen lever 24/7 lige uden for porten, er her fredeligt som en søndag i kirken. Her er naturligvis også elevator. Denne på alle måder unikke lejlighed kan erhverves uden bopælspligt af en kræsen køber, der vil have et hjem i kongens København.

Grev Gustav Holck-Winterfeldt, havde rang af oberstløjtnant og Dannebrogsmand. I starten af sidste århundrede lagde han navn til sin allé, en nærmest hemmelig lille lomme, på vandsiden af Strandvejen, i det bedste af Hellerup. At fortiden rummer store fortællinger med vingesus, er villaen fra 1902 et glimrende eksempel på. Ifølge historien boede her i krigstiden en diamanthandler, og rygtet, vil at de ædle sten måske stadig ligger skjult i de hemmelige rum i væggen. Og hemmeligt var det grangiveligt også, at man under krigen skjulte jøder i et rum i tårnværelset, hvor der samtidig var gemakker for herskabets tyende. Deres navne er stadig at finde på skabene.

Også i dag kommer villaen til sine fulde herskabelige ret. Knap 400 velindrettede kvadratmeter fra kælder til kvist tårner sig op i haven, der er fuldstændig skjult bag store hasseltræer. Starter vi fra bunden, er der mange gode grunde til at starte med haven. Ikke mindst den kæmpestore sydvendte terrasse, hvor livet kan nydes i læ året rundt, på grund af den lukkede haves placering. Og når vi nu taler om beliggenheden, er stranden og vinterbadernes paradis i gåafstand fra huset. Varmen fås efterfølgende hjemme i saunaen i kælderen, som også rummer billiard-, vaske- og vinrum, samt et værelse med egen indgang. Livet leves en suite i de 4 højloftede stuer, med hver deres tema, bundet sammen af lys fra alle vinkler.

Køkkenet med tilhørende spisestue er leveret af Botikken og har direkte udgang til terrassen. I den modsatte ende ved siden af TV-stuen ligger et andet yndlingsrum, atelieret og arbejdsværelset.

Derudover finder man i stueplan kontor/bibliotek, som også kan bruges som det sjette soveværelse, i tilfælde af en stor familie. Udover badeværelset med jacuzzi finder man på 1.sal 4 soveværelser, hvoraf forældresoveværelset har altan med udsigt ud over den smukke have… Bedre finder man det ikke

i Hellerupmed sine mange tilbud mod alle verdenshjørne vel nærmest taler for sig selv. Og hvad enten der ligger ædelstene skjult i hemmelige rum eller ej, er der på Holck Winterfeldts Allé nr. 2 tale om en fint slebet diamant.

Uforskammet lækkert Penthouse mellem byens tårne

Rådhuspladsen er byens navle, beslutningstagernes tårn og Københavns ubetingede centrum. En plads ja, men altid i bevægelse og toneangivende for byens udvikling og forandring. For 6000 år siden nåede Øresund op til Rådhuspladsen, i dag kan du nå sundet fra Rådhuspladsen med metro på 15 minutter. Meget andet ligger lige for dine fødder, hvis du bor på Frederiksberggade. Kan man det? Ja, hvis man er heldig nok.

I nr. 25 kan du flytte ind i en uforskammet lækker penthouselejlighed på ca. 200 kvadratmeter med pejs på tagterrassen og elevator til regnbueliv, københavnerkultur, verdensgastronomi og alt det andet der kendetegner en hovedstads centrum. Rådhuspladsen ender, hvor Strøget tager sin begyndelse. I mere én forstand. Den nye fremtid og verdensorden tegner sig naturligvis også for Danmarks ældste gågade, der skæver lidt misundeligt til lillesøsteren

Hvor: Frederiksberggade 25C, 4. th., 1459 København K Boligareal: 194 m2 Opført: 1900 Ombygget: 1972

Købmagergades fine brosten. Og det gamle strøg er da også på tegnebrættet hos de lokale politikere, der er steget ned fra Rådhustårnet og godt kan se fidusen i at byens fremtid tager sig ordentlig ud for både borgere og godtfolk, der kommer til. Fra føromtalte tagterrasse, som alle - også i Købmagergade - med god grund kan misunde, kan du nærmeste holde øje med om de folkevalgte gør arbejdet ordentligt. Og mens solen går ned bag hovedstadens tårne og lyset tænder i Vor Frues Kirkes kors, kan du sidde til bords under dine hanebåndsspær mellem borgmesteren og de højere magter. Stemningen er i hvert fald i den høje ende af ovenlysets luftlag.

Det lyder alt sammen meget godt, tænker du så. Men hvor kan jeg parkere? Heldigvis har Vor Herre tænkt på det hele og placeret tre lune P-huse i gåafstand fra din elevator, der bringer dig til københavnerparadiset på fjerde

Topistandsat kvadratmeterpalads. Med ekstra etagemeter. På Vingårds Allé

Hvis børnene ikke kommer når du kalder, og du savner dem, så kig på legepladsen i skunken. Eller på loftet, i kælderen, under tæppet i karnappen eller… Det er så nemt at blive væk i Thorvald Leffland Larsens pragtvilla fra 1928, der i dag står som et spritnyt palads. Den bedste version af sig selv med plads, plads. Og plads.

Alt er nyt og så smukt som i gamle dage, med solen, der vælter ind fra syd af de sprossede vinduer og bader de store stuer i lys. Her er tre badeværelser, fem toiletter, to walk-in closet, og værelser nok til at sammenbragte børn og deres venners venner kan færdes ube mærket langs de høje paneler på ca. 450 etagemeter.

De fleste med nylagt sildebensparket, rosetter og Elmelunds unikke snedkerløsninger, som bare kalder på at blive rørt ved. De kærlige hænder har vendt hver en planke og sten, og intet nyt har fundet sted ved et tilfælde.

Der er heller ingen kompromiser i køkkenregionerne, hvor Gaggenau og Miele hersker, og hvor husets digitale ’butler’ brygger te & kaffe og boblevand 24/7, helt uden beklagelser. Nogle vil måske klynke lidt over prisen på alle disse herligheder. Men drømmer du om ny og bedre vin på gamle smukke flasker, og Hellerups bedste beliggen hed med luksuriøs plads nok til jer alle, er nummer syv på Vingårds Allé et lykketal.

Hvor: Vingårds Allé 7, 2900 Hellerup Boligareal: 248 m2 Opført: 1928 Ombygget: 1972

Engang gik fiskekonerne de 12 km fra Strandvejen ind til Gammel Strand i København for at sælge de fisk, deres mænd havde hevet op ad Øresund i den tidlige morgenstund. Fiskerlivet dengang har næppe været så idyllisk som det tager sig ud i dag, når havet rødmer og kaster solens glimt tilbage på skifertaget af skovserhuset i nummer 258. I anden række til Skovshoveds havn og med badestrand, skov og Jægersborg Allé inden for rækkevidde til fods. Fodbold og havefest, uden du selv skal slå græsset, foregår på stejlepladsen lige om hjørnet fra huset - uden at krydse vejen.

Hvis du ikke selv har oplevet det, kan det være svært at forstå, at lyset finder vej og gennemstrømmer hele huset fra solen står op og frem til skumringstimen. Men sælgers fortid som designer af bl.a. Marienlyst Badehotel fornægter sig ikke. Huset er ombygget slut 2018 til den bedste version af sig selv i organiske materialer, der giver det lov til at ånde, og med bedst muligt lysindfald i alle rum.

Under den skrående tagterrasse med udsigt over de stråtækte skovershuse, ligger det fine anneks med tekøkken som et lille hjem i sig selv. Annekset er topisoleret med allergivenligt, åndbart calsitherm, opvarmet af gulvvarme, og har egen privat indgang.

At livet leves i køkkenet er ingen kliché her. Midtpunktet i de to sammenhængende stuer er skabt af den international kendte Charlotte Steen Pedersen fra Kvindesmedjen på Christiania og møbleret med SMEG hvidvarer. Alle gulvene og trappen til 1.sal er originale planker, der ligesom resten af skovserhuset er malet i jordfarver fra silica, så det kan ånde. På førstesalen finder du soveværelset badet i aftenlys og et walk-in-closet til en garderobe eller to. Badeværelset er med både lille og stort brus fra Gröhe. Ånd og stemning er kort sagt det, der beskriver dette harmoniske skovserhus. Lige fra den dragende bænk foran huset til vejrhanens historiske vingesus på toppen af skifertaget.

Funkis enderækkehus i Det Grønne Område

Enderækkehuset på 156 etagemeter, tegnet af funkisarkitekterne Paul Hauge og Thorkiil Nielsen, imponerer fra allerførste øjekast. Fra yderst til inderst og fra væg til væg. Ikke en eneste kvadratmeter er indrettet tilfældigt, eller gået til spilde i denne arkitektoniske genistreg fra 1937.

Alt er respektfuldt renoveret, gennemgribende med æstetisk hånd. Og gennemtænkt med det skarpe øje for deltaljer, der gør familien glad og hverdagen nem. Planløsningen rummer albueplads til, at alle husets beboere kan dyrke både fællesskab og egne interesser. Både indenfor og udenfor. Kælderen er gravet ud, isoleret og har fået gulvvarme, badeværelse, bryggers, og opholdsrum.

Udenfor lokker haven med hyggekroge, orangeri og pergola, der både gør sommeren længere og kønnere. Akacievej ligger som blommen i et æg i Det Grønne område. Tæt på landets bedste skoler, uspoleret natur og god logistik til resten af verden.

Drømmer jeg eller er jeg vågen?

Hvis Ludvig Phister, 1800-tallets mest fremragende Holbergskuespiller, var vågnet op i nummer 35 på den vej, han har lagt navn til, ville han som Jeppe, knibe sig i armen. Er det teater eller virkelighed? Med ægte vantro ville han sætte sine fødder på den glatte sildebensparket i lys eg fra Hørning Parket og stirre på de indbyggede skabe, lægge nakken tilbage og beundre den originale stuk. Han ville kigge ud af de sprossede vinduer og tænke, han var vågnet op i paradis på jord.

Phistersvej, måske Hellerups hyggeligste vej, er heldigvis fra denne jord og virkelighedens verden. Og skønt arkitekt Johannes Gades drømmevilla er opgraderet til en 2022-families ønsker, mærker man historiens æstetiske vingesus i alle kroge og hjørner bag den fine blåregn på den sartgule facade. Måske balletmester August Bournonvilles barnebarn, der boede her i 20’erne, har siddet i havestuen mod syd og kigget på roserne slikke solskin og æbletræet i blomst. Haven i dag er stadig på park-niveau, og matriklens mindste kan flytte ind i det flere meter høje legehus, skjult i buskadset bagerst i haven. Orangeriet med indlagt vand og håndvask er den ideelle legeplads for grønne fingre og kreative hobbyister.

Hvor: Phistersvej 35, 2900 Hellerup Boligareal: 240 m2 Opført: 1903

Går vi indenfor igen i Jeppes fodspor, opdager vi, at det faktisk er muligt at få alt, hvad hjertet begærer. I hvert fald, hvis der står to badeværelser og fire toiletter med Ølandsklinker og Vola armaturer, Snedkerkøkken fra Kitchen Tailor og Lacanche komfur på ønskelisten. Og på bonuslisten står også pejsestuen med karnap og PH-pejsen Underetagen har mere end 2,5 meter til loftet, varme i ølandsklinkerne, karbadeværelse, fuldt udstyret køkken og gildesal. Herfra er der er adgang til vinkælderen, der nok kan få selv baronen til at løfte et øjenbryn.

Lader vi dagen slutte i biblioteket med udsigt til Gades tvillingehus på den anden side af vejen, er det fristende med en afsluttende replik frit fra eventyrernes verden: Lille hus på vejen dér, hvem er den heldigste af tvillingerne her …

Eventyrhuset på kanten af Sjælsø

Der var engang et sommerhus. Faktisk en skøn bjælkehytte, som taget ud af et Schweizisk bjerglandskab. Sommerhuset tilhørte digteren August Schade, der hyggede sig med sine muser og lod sig inspirere at den idylliske beliggenhed i Birkerøds bakkede terræn og udsigten til Sjælsø. Myten vil, at det også var her, romantikken blomstrede mellem Struense og Caroline Mathilde. Ganske vist er det dog, at bjælkehytten i dag er en moderne bolig i samme eventyrlige forklædning, og at romantikken stadig blomstrer ufortrødent i den lukkede have. Faktisk helt bogstaveligt, for haven er anlagt med henblik på en farverig flora året rundt.

Haven er også naboløs, og den begynder hvor de forskellige terrasser, som snor sig hele vejen om huset, ender. Og den ender hvor badesøen Sjælsø og Rudersdalsstien begynder. Her følger pulsen automatisk naturens gang. Og udsigten over søen, mark & eng, hvor et rigt fugleliv og brogede kreaturer holder til, lægger bestemt til eventyrstemningen. Både på en frostklar vinterdag og når solen får morgenduggen i græsset til at glimte.

Virkeligheden indendørs har ovenlysvinduer med eventyrligt lysindfald i alle opholdsrum, udsigt til sprossede vinduer og gode, store rum. Her er åbent køkken, her er pejs, og fra opholdsstuen er der udgang til en overdækket terrasse, hvor også udsigten til omtalte flora & fauna kan nydes året rundt. Vil I leve idyllisk til jeres dages ende skal I flytte ind i Eventyrhuset ved Sjælsøs strandbred.

Hvor: Grøndalsvænge 7, 3460 Birkerød Boligareal: 151 m2 Opført: 1942 Ombygget: 1975