Udstilling rør ved mig

Rør ved mig Føle-udstilling af moderne tjekkisk kunst

21. juni-8. juli 2016 Biblioteket Frederiksberg, Falkoner Plads 3, Frederiksberg Udstillingen er arrangeret af Foreningen Hapestetika Prag i samarbejde med Tjekkiets Ambassade i København, Prague City Hall, Prague City Gallery, tjekkisk forening i Danmark vKodani.cz, Frederiksberg Kommune, Biblioteket Frederiksberg, Dansk Blindesamfund og Café Svejk.

Foreningen Hapestetika er en frivillig, uafhængig og apolitisk gruppe, som samler interesserede lægmænd og eksperter. Foreningens aktiviteter omfatter især organisering af udstillinger af moderne tjekkisk kunst, som er designet til at blive rørt, samt rådgivning og uddannelsesaktiviteter til museer, gallerier og pædagogik- og kunststuderende.

Hapestetikas føle-udstillinger Udstillingernes mål er at gøre kunst tilgængelig for personer med synshandikap, tilbyde andre besøgende en berøringsmæssig oplevelse af kunstværker og afdække en ny dimension af værkerne for kunstnerne selv. Udstillingerne er steder, hvor alle involverede kommer tættere på hinanden. Deres motto er „Rør ved mig”, som udtryk for modstand mod isolationen mellem mennesker og mellem mennesker og kunst.

De første udstillinger af Hapestetika i 90‘erne i det 20. århundrede blev markeret med moderne, hovedsagelig abstrakt kunst. I de efterfølgende år opfyldte vi ønsker fra personer med synshandikap og inkorporerede flere klassiske realistiske stykker. Nogle af udstillingerne blev domineret af figurer i skulptur, andre af temaer med dyr, som mødte stor anerkendelse især hos de yngre besøgende.

Udvalg af værker til føle-udstillinger er ikke nemt. Der er flere perspektiver, især i restaurerings- og konserveringsområdet, som altid skal respekteres.

Valget mellem de forskellige arbejdsmaterialer er også meget vigtigt.

I den aktuelle udstilling, som er forberedt til Frederiksberg Hovedbibliotek, forsøgte vi at skabe en mangfoldighed af genrer gennem sammensætning af værker med portrætter eller hoveder, figurer og dyremotiver, samt abstrakte værker, som tilbyder en interessant struktur eller mulighed for manipulation. Genrer og perioder skal være afbalanceret, så besøgende hverken afskrækkes af for mange krævende abstrakte stykker eller bliver træt af letlæselige realistiske værker. Blandt de prominente kunstnere fra den aktuelle sammensætning findes Otto Gutfreund og Emil Filla, som både repræsenterer tjekkisk klassisk modernisme og som bidrog til en tidlig indførelse af kubisme i Tjekkiet.

Fotografier af værkerne stammer fra Pavel Novotný og Archiv af Prague City Gallery. (GHMP).

En bro med hund, Jan Hendrych, 1998, bronze, kunstnerens egen samling

Jan Hendrych (f. 1936), billedhugger, restauratør. Fra 1990 til 2015 arbejdede han som professor i det figurative atelier på Academy of Fine Arts i Prag. Han er konsekvent interesseret i samspil mellem mennesker og miljø. Hans porte og broer er nogle gange tomme og andre gange står der ensomme figurer, der overskrider en vis tærskel for at komme tættere på hinanden.

En kvindebuste (kiggende opad), Otto Gutfreund, 1924, , bronze, Prague City Gallery

Otto Gutfreund (1889–1927), billedhugger. Efter endt uddannelse fra Academy of Fine Arts i Prag rejste han til Paris, hvor han arbejdede indtil 1910 i Boudelles atelier. I Paris har han mødt Rodin. Gutfreunds kunst manifesterer ekspressionisme og bagefter kubisme. Lige før og i løbet af den første verdenskrig havde han fuldudviklet den kubistiske retning i skulptur.

Et mandehoved, Emil Filla, 1930, bronze, Prague City Gallery

Emil Filla (1882–1953), alsidig kunstner, især maler og grafiker. Desuden arbejdede han som billedhugger, kollektør, teoretiker, redaktør, arrangør og diplomat. Hans særlige personlighed har formet retningen af det tjekkiske kulturliv allerede kort inden Første Verdenskrig, men især i mellemkrigstiden. I hans tidligere værker var han påvirket af Edvard Munchs ekspressionisme. Efter 1910 dukker der elementer af kubisme op i hans kunst.

Han beundrede Picassos og Braques værker.

En skildpadde, Věra Janoušková, 1998, emalje, privat samling

Věra Janoušková (1922–2010), billedhugger. Ved skiftet mellem 50‘erne og 60‘erne havde hun erstattet den klassiske skulptur med mere uformelle objekter og eksperimenterede med materialer. I midten af 60‘erne begyndte hun at bruge emalje-skrot bundet sammen med gips eller svejsning. Hun kaldte sig selv „affaldsbilledhugger” og blev fascineret af skønheden i objekter, som ikke længere blev anvendt.

Sammen med anvendelsen af forbrugernes affald fastlægger denne linearitet Janouškovas forhold til pop-art tendenser.

En ugle, Vincent Vingler, 1979, bronze, Prague City Gallery

Vincenc Vingler (1911–1981) var en af de få billedhuggere, som dedikerede hele sit liv til dyreskulptur.

Vingler var meget tidligt nået til de grundlæggende konstanter af sit plastiske udtryk, som er baseret på rund, glat og stram form. Hans ekstraordinære evner til tydeligt at karakterisere dyret med enkle plastiske former stammede fra konsekvent og vedvarende studium af naturen.

En bøffel, Vincent Vingler, 1946, bronze, Prague City Gallery

Håndvægt i dural på en akse i en kromramme, Radoslav Kratina, 1982, dural, kunstnerens egen samling

Radoslav Kratina (1928–1999), billedhugger, grafiker, industriel designer. I 60‘erne begyndte han at eksperimentere med de tilgængelige materialer. Objekter blev skabt af brændte tændstikker, stykker af chamotte, barberblade, æsker, brugte propper mv. Med gentagelse af elementer udviklede han de første mobile og forandrende værker.

Variabilitet blev skabt med bevægelsen, og tilfældigheder førte hver gang til en anden form af orden. Han har skabt prototyper af kunst, som stammer fra datidens kinetiske og neokonstruktivistiske tendenser, samt understreget princippet om seerens deltagelse.

Jiří Šuhájek (f. 1943), glasmager, designer, vinder af adskillige designpriser.

I modsætning til andre verdensberømte kollegaer, der foretrækker abstrakte smeltede skulpturer, forblev han tro mod figurative emner af blæst glas.

Han giver særlig opmærksomhed til forberedelsesfasen og laver desuden fremragende tegninger.

En figur, Jiří Šuhájek, 1999, akvamaringlas, krystal, spejl, kunstnerens egen samling

Et uhåndgribeligt hoved, Jiří Plieštik, 1995, græsk marmor, kunstnerens egen samling

Jiří Plieštik (f. 1956), billedhugger. Hovedtemaet i hans arbejde er den kvindelige torso eller kroppens dele, for eksempel et hoved. Formål er dog ikke at fange den kvindelige krops skønhed, men dens åndelige og lyriske form.

Hugo, Stefan Milkov, 1991, træ, Prague City Gallery

Stefan Milkov (f. 1955), billedhugger, designer, maler, grafiker, skaber af flere skulpturer og objekter fra bronze, træ og glas. Omkring midten af 80‘erne engagerede han sig i aktiviteter vedrørende den nyopståede generation af postmoderne kunstnere. Hans adgang til kunst er postmodernistisk, men den skjuler også beundring for klassisk moderne skulptur fra første halvdel af det 20. århundrede.

Kryštof Trubáček (1958–2000), maler, billedhugger, keramiker. I sine poetiske kompositioner fyldt med eksotiske fakta bevægede han sig på grænsen af drømmende visioner. Han har opnået en diskret, lyrisk humoristisk tone.

Kameler i ørknen, Kryštof Trubáček, 1993, bronze, Foreningen Hapestetika

En figur, Pavel Míka, 1990, fajance, kunstnerens egen samling

Pavel Míka (f. 1952), billedhugger, assistent på Academy of Fine Arts i Prag. Han arbejder med sten og brændt ler. Hans værker er påvirket af civilisme (Kærestes portræt) og kubisme (Figur).

En kaktus, Veronika Richterová, 2014, plast, glas, kunstnerens egen samling Sort, blank, hård, Jakub Geltner, 2015, granit, kunstnerens egen samling

Vokser - vokser ej, flyver - flyver ej, Lubomír Čermák, 1995, kirsbærtræ, kunstnerens egen samling

Lubomír Čermák (f. 1961), i stigende grad markerer hans kunst traditionel manuel træbearbejdning med ren abstrakt morfologi, som ofte fremkalder ikoniske genstande af de ikke-europæiske nationer.

Veronika Richterová (f. 1964), billedhugger og maler. Hun studerede ved Academy of Arts, Architecture and Design i Prag og Ecole Nationale des Arts Décoratifs i Paris. Et af hendes arbejdsområder er plastikflasker. Fra plastflasker fremtryller hun „krystal“-lysekroner, middelalderlige kopper eller adskillige repræsentanter fra fauna og flora.

Jakub Geltner (f. 1981), dimittend af Ny medie atelier på Academy of Fine Arts i Prag og Arkitekturfakultet på Czech Technical University i Prag. Hans værker præges af emner om overvågning og tab af privatliv på grund af udviklingen af moderne teknologi.

Foto: Nausikáa Tanne Persson

Adresser & åbningstider Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 18 00 Mail: bib@fkb.dk

Mandag – torsdag 10.00 – 19.30 Fredag 10.00 – 17.00 Lørdag 10.00 – 14.00