UDDRAG AF UDBUDSPROJEKT
KYSTSIKRING AF HVIDOVRE HAVN
UDARBEJDET MED GRUPPE PLATEK 22/23
ORIENTERING OM BYGGESAGEN
Projektområdet består af Hvidovre Havn, Lodsparken og Hvidovre Strand. Området knytter sig mod nordøst til Valbyparken, Kalveboderne mod øst, Hvidovre by mod vest og strandeng længere mod syd. I udarbejdelsen af forslaget til projektområdet har vi haft fokus på, at skabe en samlet plan for udvikling af området, således at området fremstår som en helhed arkitektonisk og funktionelt. Da vi startede projektet, var det med udgangspunkt i kystsikring af området i kombination med det rekreative. Dette skulle ske med fokus på at skabe en samlet identitet for området ved brug af overgange som hovedgreb. Kystsikringen Lodsparken er et bakkedrag med en minimun kote på 2 m, som sikrer de bagvedliggende bebyggelser mod oversvømmelser. Bakkedraget skal derudover være et landskabeligt og rumskabende element (se figur 2), som både bidrager til oplevelsen ved ankomst og ved ophold i området. For at forstærke bakkedraget, har vi valgt at skabe lavninger med strandengskarakter. Det giver samtidig jord til bakkedraget, og inviterer vandet ind i landskabet. Kystsikringen fortsætter på havnen som et betonelement som ved normal vandstand vil være brudt og tillade passage, men ved forhøjet vandstand kan lukkes af. Betonelementet har indbyggede siddepladser og fungerer også som et rekreativt element på havnen. For at skabe en samlet identitet for området har vi haft fo-
kus på overgange både i stor og lille skala. I den store skala har vi arbejdet med sigtelinjer, som skaber visuelle overgange (se figur 1) i området.
Derudover er der arbejdet med en gentagelse af brugen af materialer for at skabe æstetisk sammenhæng. I den lille skala har vi arbejdet med, hvordan de enkelte materialer mødes. Her har det været et ønske om at skabe en glidende overgang mellem materialerne, således at områderne flyder sammen. Dette har f.eks. været et fokus i overgangen mellem Hvidovre Havn og Lodsparken, hvor en glidende overgang mellem belægning og beplantning skal skabe forbindelse mellem de to områder.
Dette er også tænkt i forhold til beplantningen, som gentager sig i hele området og derved skaber en samlet identitet. Derudover har vi vægtet de rekreative funktioner og foreningernes forhold i udarbejdelsen af projektet. Det har været vigtigt for os at skabe udadvendte opholdsrum, som indbyder til et fælles liv ved havnen. Dette liv er både for foreningens brugere og andre borgere, som besøger området. Dette fællesskab centraliserer sig om pladsen foran Hvidovre Roklub, som forlænges ud en trappe. Trappen giver mulighed for ophold, forbindelse til vandet og de rekreative maritime aktiviteter, som udfolder sig i området.
SITUATIONSPLAN
BEPLANTNING
I dag er Lodsparken et fladt åbent græsland med mindre grupperinger af træer. Der ønskes større variation mellem træbevoksede og åbne arealer. Træbeplantningerne er vigtige for vores koncept. Når man bevæger sig gennem Lodsparken, ledes man gennem forskellige beplantninger og stemninger. Træerne skal være med til at skabe forskellige rumoplevelser, læ og intimitet i det åbne landskab, samt intensivere terrænet. Træerne skal indramme og definere sigtelinjer og de åbne arealer. I dag kan man næsten, uanset hvor man står i Lodsparken, se havet. Med de nye træbeplantninger forsvinder udsynet flere steder. På den måde vil kik til havet intensiveres og indrammes af den omkringliggende beplantning og man vil drages mod havet. Vi har taget udgangspunkt de arter som allerede er at finde i Lodsparken, hvor vi har arbejdet videre med udvalgte arter, samt suppleret med andre. Der plantes kun hjemmehørende arter for at tilgodese samspil med dyr og mikroorganismer. Alle træer og buske er af danske frøkilder fra geografisk lignen områder. Vedplanter som plantes Lodsparken købes fra planteskoler, som udbyder træer og buske til skovrejsning og kan derfor fås i små eksemplarer. Det giver først og fremmest en stor økonomisk besparelse. Derudover er de små stambuske nemmere at etablere og har lettere ved at tilpasse sig forholdene i Lodsparken. Fyrretræsskoven udgøres af Skovfyr med opvækst af Bævreasp, samt Hvidtjørn og Tørst til at skabe en mellem-
vegetation. Skovbeplantningen skal især formidle og forstærke bakkedraget, og give besøgende en oplevelse af at være omsluttet af træer allerede i de første år. Bævreaspen vil tidligt være med til at give beplantningen stemning af skov med dens kraftige vækst i ungdomsfasen. Træerne centreres i klynger, så der opstår lysninger. Skoven skal have ekstensiv karakter, hvor træer skal have lov til at selvså, så der med tiden vil udvikle sig en dynamisk skovbeplantning med forskellige aldrende træer og buske. Vi har etableret to lavninger i Lodsparken, hvor der vil komme strandeng. Strandengen vil have et naturligt vildt udtrykt og kan opdeles i 4 zoner. Akvatisk strandrørsump, nedre geolittoral zone, mellem geolitteralzone og øvre geolitteralzone (Strandoverdrev). Den akvatiske rørsump ligger under kote 0.0 og vil derfor være oversvømmet størstedelen af tiden. Her vil der primært vokse tagrør. Vi har lavet 4 frøblandninger der efterligner den vegetation der naturligt forekommer på strandenge. På denne måde fremskynder vi den naturlige selektion og vil hurtigere få en sund strandeng. Strandengen vil tiltrække arter der er blevet observeret i Kystagerparken nord for Lodsparken, fx Rørspurven. Det våde område vil tiltrække insekter, som mange større dyr i området, f.eks. dværgflagermussen, bruger som føde.
grusbelægning Asfalt, græsarmering
Betonflise BF2, græsarmering
Betonflise BF3, græsarmering Boardwalk, grusbelægning Asfalt, betonflise
grusbelægning ny
grusbelægning eksist.
K17 Fortovsflise genbrug,
Cykelstativ, nedstøbt fundament, pladser Bænke, nedstøbt fundament BELYSNING
Gadelamper, eksisterende genanvendt Pullertbelysning
MATERIALER OG BEFÆSTELSER
En stor del af området består i dag af asfalt belægning og forskellige typer af græsarmeringssten og SFsten. Vi har haft mange overvejelser om hvorvidt vi kunne bebeholde eller genbruge belægningen fra parkeringsområdet til biler og både ved Hvidovre Strandvej, som består hovedsageligt af SFsten. Vi har valgt ikke at bibeholde parkeringsområdet, da vi ønsker at sløjfe den nuværende indgangsvej mod syd, flytte Jagten og lave et nyt parkeringsprincip. Dette gør at vi vurderede at den nuværende belægning var nødsaget til at ændre karakter. De optagede betonsten vil kunne lægges i depot til andre projeter eller de kunne genanvendes i nye betonsten eller betonfliser. Vi genbruger dog andre materialerne fra havnen i vores belægningsprincip på omholdsområder/pladser, som kan ses under individuelt projektarbejde.
Vi bruger in-situ støbt beton på vores trappe ved pladsen ved Hvidovre Roklub. In-situ støbt beton er et meget holdbart og slidstærkt materiale, som passer ind.
TERRÆN
Et af projektets store indgreb er bakkedraget, som strækker sig fra Mørtelrenden og ned til Roklubben på havnen. Bakkedraget er en gennemgående terrænbearbejdning, som først og fremmest har til formål at sikre den bagvedliggende bebyggelse mod havvandsstigninger. Vi havde et ønske om, at Stormflodssikringen ikke skulle opleves som et blokerende element, men i stedet være
en naturlig del af landskabet, som bidrager til forskellige rumoplevelser i parken. Selv om bakkedraget kun når en beskeden højde på 3,9 m over havets overflade, kræver det meget jord at opbygge. Vi har derfor fra start af været bevidste om at skulle “finde” den jord som skulle bruges til bakkedraget et andet sted i området, for at opnå en god jordbalance. Derfor er vi også tidligt i forløbet gået uden om forslag, som forudsætter et stort jordarbejde, som eksempel en påfyldning af Sydmolen. For at skaffe jord til bakkedraget, graves der ud til lavninger, og vandet inviteres ind i området. Derved bidrager Lavningerne til at der skabes strandeng og rørsump, som gavner dyrelivet. Selv om jordbalance er tænkt med i projekteringen fra start, er det tvivlsomt, at Jordbalancen vil gå op. Ved at lave et overslag på jord der påfyldes og jord der fjernes, er vi kommet frem til, at udgravningerne dækker omtrent 70% af jorden til bakkedraget. Det betyder at der stadig skal køres jord til projektområdet, men det meste jord udvindes på stedet.
Derudover har vi i håndteringen af jorden i parken ønsket at holde vores jord så ren som muligt, så de altid vil kunne genanvendes og genbruges. Vi bestræber os på at genanvende muldjord og råjord så vidt muligt. Den rene jord har høj grad en genbrugsværdi og en stor kvalitet, som vi vægter højt.
BELÆGNINGS PRINCIP
Belægningen består af en betonflise med dimensionerne 120 cm x 30 cm x 10 cm, og med en fugeafstand på mellem 0-8 mm, som gælder for fliser over 80 cm (Holgersen & Dam, 2002, s. 86). Princippet breder sig over et samlet areal på 2.550 m2 i projektområdet. Overordnet er konceptet ’overgange’ i vores projekt og dette har vi arbejdet videre med i vores belægningsprincip, hvor vi søger at skabe overgang i den halvforbandt betonflisebelægning, som i sin brudte kant møder græs eller grus. Dette skaber en ’glidende overgang’ mellem materialer, mellem zoner samt mellem Havnen og Lodsparken.
I udvikling af designforslaget og arbejdet med cirkulær økonomi var det relevant at registrere materialerne i projektområdet. Endvidere er materialernes dimensioner og den samlede mængde af det enkelte materiale forsøgt klarlagt. Det er vigtigt at skabe en balance, således at belægningsprincippet bibeholdt sin karakter, og de genbrugte materialer ikke blot blev inddraget for genbruges skyld, men også vil bidrage til vores koncept ’overgange’.
EKSISTERENDE BELÆGNING
FORBINDELSE MELLEM VAND OG LAND
Forbindelse mellem land og vand. Hvidovre roklub har gennem hele vores proces være hjertet i vores projekt. Vi har et ønske om, at skabe forbindelse mellem land og vand og skabe en plads der samler borger og beboer omkring havnen og dets foreninger. Vi har tænkt at lave en radikal udvidelse af pladsen ved, at forlænge pladsen i form et element. Jeg vil lave en mere dybdegående undersøgelse af hvordan elementet skal være og hvordan det udformes. I vores projekt har Elementet stor betydning, da det er den største ændring vi laver i havneområdet og ikke mindst et omkostningsfyldt element, derfor er det væsentligt at gå i dybden med det geografiske område.
MIDDELVANDSSTANDEN
I 2070 - 2100 vil middelvandsstanden ved Hvidovre havne være 0.52 m. ifølge Klimatlas. Det har betydning for trappen, da den på nuværende tidspunkt har nederste trin i kote 0.30 og derfor vil nederste trin altså ligge under havvandsstanden og må derfor benyttes på nye måder. Denne stigning har altså betydning for trappen form af æstetik og brug af områdset.
OVERSVØMMELSE
Ved 20 års hændelser ved havvandstanden være op til kote 1.80 og vil dermed stige 1.8 meter i forhold til den nuværende havvandsstand. Trappen og pladsen ved Ro klubben vil altså være oversvømmet ved de større midlertidige havvandsstigninger, derfor er det vigtigt at trappen er konstrueret af materialer der tåler oversvømmelse og hat hældninger der gør at vandet kan trække sig væk fra området igen. Området vil ikke kunne benyttes ved større hændelser, hvilket er et bevidst valg.
