Trekantens årsrapport 2012

Page 1

FORORD Trekanten- bibliotek & kulturhus har valgt 2012 som året, hvor den første årsrapport fra os skulle udkomme. Det er den, du nu sidder med i hånden. 2012 blev et helt særligt begivenhedsrigt år i huset historie – særligt hvis vinklen, man vælger at se det fra, er chefkontoret! Sjældent har et kulturhus haft tre ledelsesskift indenfor samme kalenderår, men sådan blev det altså på Trekanten i `12! Vi har i det følgende prøvet at fortælle om året iøvrigt, opgjort i en blanding af kalender, billeder, tal, gode historier og fortællinger fra et år i et fantastisk hus.

Et bibliotek og kulturhus, der ud over de konkrete stedbundne arrangementer som koncerter, foredrag, børnearrangementer, lokaleudlån, servicering af gæsterne i cafeen, på biblioteket og til andre arrangementer her i huset, er en kæmpe medspiller og væsentlig aktør i et særdeles velfungerende netværk på tværs af kommunale forvaltningsenheder, diverse projekter og institutioner, boligforeninger, frivillige ildsjæle og hele områdets befolkning. Jeg er dybt imponeret over, hvorledes netværk virker, når de gør det – og det gør de her! I skrivende stund pågår et analysearbejde, hvor forskellige sce-

narier til Trekantens fremtidige virke og indhold bliver belyst. Det bliver rigtig spændende at følge udviklingen omkring dette – ikke mindst i lyset af hele City in between - udviklingsarbejdet som inkluderer hele Aalborg Øst. Trekanten glæder sig til at være centrum og en stærk dynamo i hele denne udvikling. Trekanten Januar 2013 Anna-Stina Billund


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.