Helhedsplan og design manual for omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade, Odense

omdannelse af Thomas B. Thriges Gade HELHEDSPLAN - UDBUD August 2013

Revision A 09.10.2015

Bygherre: Odense Kommune og Realdania

Arkitekt: Entasis Flæsketorvet 75 1711 København V

Ingeniør: Sweco Skibhusvej 52 A 5000 Odense C

Landskabsarkitekt: Sweco Bygmestervej 5 2400 København NV

Indholdsfortegnelse

revision a

5

intro og lĂŚsevejledning

7

oversigtstegninger

11

trafik

23

byrum

33

bebyggelsesguidelines

63

bygningsanalyser

109

konstruktioner

131

ledningsplan

147

landskab

151

arealer

163

bĂŚredygtighed

169

brandplaner

175

3

4

Helhedsplan revision A revision, oktober 2015 I forbindelse med udbud af de sydlige byggeretter (byggefelt 1, 2 og 3) er det besluttet at gennemføre en konsekvensrettelse af Helhedsplanen, som blev udarbejdet i august 2013, da de nordlige byggefelter blev udbudt.

På baggrund af Helhedsplanen færdiggjorde Odense Kommune en rammelokalplan for hele området, som blev vedtaget i april 2014. Rammelokalplan 0-732 er at finde på Odense kommunes hjemmeside.

Samtidig med rammelokalplanen blev der udarbejdet et Kommuneplantillæg, og på baggrund af en VVM redegørelse gav Odense kommune en VVM tilladelse, som indeholder en række vilkår, byomdannelsesprojektet skal efterleve. Alle dokumenter findes på kommunens hjemmeside.

En omfattende udførelsesplan har gennem hele perioden fungeret som styrende værktøj for byomdannelsesprojektet, der udbygges fra nord. Udførelsesplanen er under konstant revision og tilpasser sig de mange grænsefladeprojekter, som eksisterer, samtidig med at planen optimeres løbende i forhold til byens behov for at fungere optimalt i en lang udbygningsperiode.

Beslutningen om at udbygge området fra nord mod syd har resulteret i en etapeplan, hvor de nordlige byggeretter er handlet, og hvor anlæggelsen af den underjordiske p-kælder i nord er i fuld gang. P-kælderens konstruktioner er koordineret med udvikleres projekter, ligesom brandredningsstrategien er tilpasset projekter for de enkelte byhuse. Byrumsprojektet for det nordlige område er projekteret frem til forprojekt og er nu i myndighedsbehandling. I den kommende periode skal der ske en yderligere koordinering med udviklere af de nordlige byggefelter i forhold til byrum og ledninger i terræn.

Påbegyndelse af byggeri i nord forventes at ske i løbet af det kommende år.

På baggrund af optionstageres projekter i nord har Odense kommune udarbejdet en byggeretsgivende lokalplan for de nordlige byggerier. Høringsperioden på lokalplanforslag 0-770 er netop overstået, og lokalplanen forventes godkendt inden årets udgang.

Projektering af p-kælderens sydlige etape, herunder forbindelsestunnelen, er igangsat og forventes færdigprojekteret indenfor de næste 4-5 måneder.

Koordinering med forsyningsselskaber, herunder VandCenterSyd, udgør et stort og komplekst arbejde, som er i konstant udvikling på grund af de mange grænseflader i den tætte bykerne. De i mappen viste ledningsplaner er således alene udtryk for nuværende status på projektet, og det forventes at planerne vil ændre sig yderligere i den kommende tid.

Projekteringen af landskabet i de sydlige byrum er ikke detaljeret yderligere siden udarbejdelsen af den oprindelige Helhedsplan. Projekteringen af byrum syd forventes igangsat i løbet af de næste måneder.

Konsekvensrettelserne i nærværende Helhedsplan er foregået på baggrund af den viden ovenstående arbejder og tilladelser mv. har afstedkommet. Rettelserne er koncentreret omkring de sydlige byggefelter, og en række forhold og analyser af byggefelter i nord er fjernet fra mappen.

I forbindelse med revisionen er der påført ’Revision A 09.10.2015’ umiddelbart over tegningshovedet på de diagrammer, som er blevet revideret. Der indgår stadig en række diagrammer, som ikke er reviderede, da disse vurderes relevante i deres oprindelige udformning. Evt. mindre uoverensstemmelser ift. byrum og bygninger kan derfor forekomme.

5

INTRODUKTION

Den nye bebyggelse vil i fremtiden rumme fire kvarterer og ti

BYVISION - august 2013

byrum med plads til både leg og udfoldelse, men også ro og Thomas B Thriges Gade blev anlagt i 1960erne for at modern-

nærvær. Hvert af de nye kvarterer er fremkommet ved reta-

isere Odense og for at skabe plads til den voksende biltrafik.

bleringen af de historiske tværforbindelser ved hhv. Skulken-

Nu tager man i Odense det afgørende skridt for på ny at samle

borg, Hans Jensens Stræde og Overgade-Vestergade.

bymidten, der i fem årtier har været skåret over af den firesporede Thomas B Thriges Gade. Det sker efter visionen: FRA GADE TIL BY - et sammenhængende, bæredygtigt og tæt Odense med bylivet i fokus.

illustration fra vinderforslaget; snit i promenade og catwalk

Promenadeforløbet langs med letbanen på terræn gentages i kælderen i form af en gul ’catwalk’. Catwalken, som udgør p-kælderens fodgængerstrøg, binder de to kældre sammen via den centrale tunnel-passage, og sikrer at det altid er nemt at orientere sig. De primære adgange til terræn er placeret i forbindelse med fodgængerstrøget. Den gule catwalk i p-kælderen krones af et tag af glasbyggesten, der bringer dagslys ned i kælderen. En stor åben trappe, som fører op i bydelens centrale grønne rum, Lotzes Have, er placeret for enden af fodgængerstrøget i forbindelses-tunnelen. Her er som det eneste sted åbent til himlen.

Inden for området er der disponeret to stoppesteder for letbanen. Det sydlige stoppested er placeret, så det betjener Rådhuset og de primære fodgænger/ handelsstrøg. Der

illustration fra vinderforslaget; tværgående fodgængerforbindelser

tænkes planlagt en torvehal i forbindelse hermed. Torvehallen ligger i stueetagen af den sydligste karré, Albani karréen. Mod nord er stoppestedet placeret i nærheden af det kommende Musik- og Teaterhus. thomas b. thriges gade i dag

Et partnerskab bestående af Odense Kommune og Realdania arbejder sammen om at realisere byomdannelsesprojektet på det godt 50.000 m² store areal, der i dag er dækket af vej. Et nyt visionært byområde skal skyde frem og danne rammen om et levende og aktivt byliv. Det sker som et led i Odenses udvikling fra stor dansk by til dansk storby og skal være med til at trække endnu flere borgere og erhvervsdrivende til byen. En international projektkonkurrence blev udskrevet i marts 2011,

Byomdannelsen vil blive udviklet og gennemført i flere etaper.

hvor syv teams blev inviteret til at give deres bud på et bære-

Når bydelen står færdig i 2020 vil den rumme ca. 340 boliger

dygtigt byomdannelsesprojekt. I februar 2012 blev vinderfors-

og op mod 400 arbejdspladser. Odenses mange smukke

laget fra team Entasis præsenteret for offentligheden.

og velfungerende byrum, som i dag er adskilt af Thomas B Thriges Gade, vil på ny hænge sammen i et fintmasket net af

Nærværende helhedsplan, som er blevet skabt gennem et tæt samarbejde mellem team Entasis, Partnerskabet og Odense Kommune, er resultatet af en kreativ viderebearbejdning af

passager, promenader og pladser. illustration fra vinderforslaget; torvehallens samspil med overgade

vinderforslaget. Helhedsplanen beskriver, hvordan boliger, butikker, erhverv, letbane, p-anlæg og byrum tilsammen kan virkeliggøre byrådets vision om en sammenhængende, lev-

Parkeringsanlægget udføres i lyse farver med hvidmalede

ende og bæredygtig ny bydel.

overflader og bløde rundede former, der hindrer mørke kroge.

Moderne teknologi sikrer nem parkering og enkle betalingsformer. Det konstruktive system i parkeringskælderen udformes, så det på en gang tilgodeser en komfortabel parke-

Bæredygtig grøn transport er hovednerven i det nye by-

ringssituation og samtidig udgør fundamentet for de bygninger,

område, som lukkes for al gennemkørende biltrafik. Letbanen

som opføres oven på kælderen. Parkeringsfaciliteterne skal

binder Odense tættere sammen, og placerer sig strategisk

have en høj arkitektonisk kvalitet. De mange søjler, som domi-

mellem den eksisterende bebyggelse og ny bebyggelse hele

nerer anlægget udformes med special-designede kapitæler,

vejen gennem bymidten.

indvendige overflader er smukke og robuste, og de afstivende kerner er integreret ud fra ønsket om at skabe et stort sam-

Nye attraktive parkeringsfaciliteter sikrer en central og god

menhængende anlæg, som er let at overskue og orientere sig

tilgængelighed til midtbyen for byens borgere og besøgende.

i.

Friholdt af letbanens tracé og i en udstrækning, der favner

Tilkørsler og opgange skal fungere i et tæt samspil med

hele gaden fra nord til syd, disponeres parkeringsanlægget

byrum, letbanestop og bygninger, så sammenhængen

som to parkeringskældre bundet sammen på midten af en

mellem områdets forskellige niveauer bliver stærk og øger

mindre tunnelforbindelse.

tilgængeligheden til bymidten.

8

illustration fra vinderforslaget; byrumsstemning i rosengadekvarteret

Intro og læsevejledning August 2013 LÆSEVEJLEDNING Helhedsplanen skal forstås og læses som et dokument, der

Et dynamisk dokument

sammenfatter hele det arbejde, som er udført i perioden og

Helhedsplanen er et dynamisk dokument, der med tiden

hvis væsentligste mål har været 1) at fastholde intentionerne

og gennem dialogen med de kommende udbudstagere og

i vinderforslaget og 2) at sikre ‘bygbarhed’, funktionalitet og

bygherrer tilpasses og udvikles yderligere.

disponeringen af infrastruktur over og under terræn.

Helhedsplanen er også tænkt som et inspirationsgrundlag for Faste rammer

at nå de bedste løsninger. Visionen om den tætte og grønne

Byomdannelsens primære fokus er disponeringen af bebyg-

by præsenteres i Helhedsplanen som en række bebyggelses-

gelsen; fastlæggelse af byrum, byggefelter og den trafikale

guidelines; et sæt af spilleregler, valgmuligheder og idéer, som

løsning. Parkeringskælderen er på den anden side forudsæt-

myndigheder og bygherrer kan benytte i den kommende ud-

ningen for, at der overhovedet kan skabes en ny bydel på

budsrunde, hvor byggeprojekter fra flere forskellige rådgivere

dette sted. Således har de to ‘delprojekter’ forløbet i et stramt

udvikles i samarbejde med Partnerskabet og myndighederne.

parløb, hvor opgaven har været at sikre, at den ønskede bebyggelse kan opføres efter visionen, og at parkeringskælderen

Forhold omkring arkitektur, farver og materialer, grønne

både fungerer som fundament for bydelen (konstruktivt og

facader, taghaver, tagterrasser, indgangspartier og samspillet

brandmæssigt) og logistisk i forhold til den ønskede mængde

med byrum mv. indgår i Helhedsplanen i form af et detaljeret

parkering, trafikflow osv.

opslagsværk, der indeholder et væld af muligheder og nødvendige oplysninger til at kunne forstå området og de tilhøren-

På baggrund af dette tætte forhold mellem de to niveauer

de planer.

(over og under terræn) fastlægger Helhedsplanen en række præcist definerede byggefelter, ligesom trappeopgange fra p-kælderen og disponeringen af ledninger samlet set udgør en

N

gennemarbejdet ramme, som kommende udbudstagere nød-

V

vendigvis må forholde sig til. Projektet repræsenterer således et væsentligt udgangspunkt for ’byggemodningen’ af vejarealet for kommende investorer. Ø

S Bygning nr 1 (Albani karréen)

skærmtegl

tegl og lakeret stål

Bygning nr 2 (Fisketorvs karréen)

farvet fiberbeton

kombination af tegl

røde tegl

røde tegl på væg, loft, gulv

helhedsplanen; arkitektur, farver og materialitet

Helhedsplanen danner grundlag for udarbejdelse af VVM med miljørapport samt kommuneplantillæg og rammelokalplan, der forventes vedtaget i Odense Byråd maj 2014. Rammelokalplanen er byggeretsgivende for parkeringskælderen. Der vil efterfølgende blive udarbejdet lokalplantillæg i form af projektlokalplaner for de enkelte byggerier.

helhedsplanen; byggefelter, p-kælder og letbane (revision A)

Bygningsanalyser Helhedsplanen præsenterer en række studier af mulige indretninger af de enkelte byggefelter. Studiet er medtaget for at vise, at det reelt kan lade sig gøre at opnå fornuftige boliger så vel som veldisponerede kontorlokaler og butikker. Den tætte by med funktioner blandet sammen i stort set alle byggefelter kræver en særlig opmærksomhed.

Bygningsanalyserne giver kommende bygherrer og investorer

På samme måde er den trafikale disponering så vel som ud-

et overblik over muligheder for udvikling af byggefelterne og

lægningen af byrummene en overordnet ramme for det videre

har været vigtige udgangspunkter for den hidtidige dialog med

arbejde. Letbane og bilfri byrum er fastlagt. Den endelige

myndigheder. I den kommende tid vil rigtige byggeprojekter se

detaljering af kryds og overgange udvikles i dialog med politi

dagens lys. Hensigten er, at bygherrer og rådgivere dels har

og letbane-rådgivere. Disponeringen af brandredningsarealer

følt sig inspireret dels har en forsikring for at de mange gode

for den kommende bebyggelse er principielt fastlagt, men

visioner rent faktisk også kan lade sig gøre på dette sted midt

detaljeres yderligere i de kommende faser.

i Odense.

9

10

OVERSIGTSTEGNINGER

12

Oversigtstegninger Introduktion

INTRODUKTION Oversigtstegninger udgør Helhedsplanens fundament.

Helhedsplanen repræsenterer det samlede arbejde indeholdt i en enkelt plan, hvor byggefelter er disponeret efter p-kælderens konstruktioner og krav til barndredning i byrum mv.

Landskabet beskriver intentionerne om den grønne by og definerer en overordnet kotering af arealet.

Byggefelter og p-kælder viser den vigtige sammenhæng, som eksisterer imellem de to niveauer. Letbanens tracé definerer p-kælderens ydre afgrænsning, som udgør en tilsvarende binding i planen.

P-kælderen etableres under hele bydelen. Det valgte søjle-grid løser krav til p-komfort såvel som rationelle konstruktive principper for opførelse af blandet bebyggelse ovenover.

Snit i p-kælder og bygninger viser de konstruktive forhold p-kælderen bygger på. Snit i bebyggelsen er principiel, og har været det foreløbige udgangspunkt for udarbejdelsen af konstruktioner i kælderen.

13

OVERSIGTSPLANER

14

15

16

17

Visualisering catwalk set fra syd Vue ud over p-arealet

18

19

Visualisering Sydlige p-kĂŚlder set fra syd mod nord

20

Snit Tværsnit D-D Længdesnit H-H

Revision: A

2015.10.09

Tværsnit R-R Tværsnit gennem Albani karré og ruinen 1:500

5

$

%

&

'

(

)

*

+

5

%\JJHIHOW .DUUp $OEDQL IRUXGVDW IRUNHOOLJH HWDJHK¡MGHU 0D[ HWDJHU

58,1

. OGHU QLYHDX

9HMEDQH

&DWZDON

. OGHU QLYHDX

9HMEDQH

&DWZDON

Længdesnit M-M Snit gennem Lotzes Have 1:500

0 0

%\JJHIHOW .DUUp ILVNHWRUYHW IRUXGVDW IRUNHOOLJ HWDJHK¡MGH L QRUGOLJ HQGH VRP KHU PD[ HWDJHU %\JJHIHOW IRUXGVDW HWDJHU

. OGHU QLYHDX

. OGHU QLYHDX

. OGHU QLYHDX

. OGHU QLYHDX 9&6 %\JJHJUXEH

7UDSSH WLO /RW]HQV +DYH

+Â OGQLQJ PHOOHP PRGXO Ã…

7UDSSH WLO E\UXP

0LGOHUWLGLJ YÂ J PHOOHP ' RJ ' IMHUQHV

'HORPUnGH

'HORPUnGH

21

22

TRAFIK

24

Trafik Introduktion

INTRODUKTION Trafikdiagrammer sammenfatter trafik-løsningerne i projektet.

Overskrifter i arbejdet med trafikken i Thomas B. Thriges gade har været; supercykelsti, letbanen, gågadezone, krydsningspunkter, varekørsel, afhentning af affald, cykelparkering.

I den kommende fase bliver de enkelte løsninger yderligere detaljeret i samspil med Partnerskabet og myndigheder.

25

26

27

28

Byggefelt 1

29

Cykelparkering

Indendørs cykelparkering i 2 etager

indendørs cykelparkering

indendørs cykelparkering i 2 etager

Pavillon med cykelparkering I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at etablere en cykelparkeringspavillon. Eksempelvis når det er ikke muligt at integrere overdækket cykelparkering på selve byggefeltet.

cykelparkeringspavilloner

semi-åbent rum med cykelparkering

Cykelparkering i store grupper Nogle steder koncentreres cykelparkeringen i lange rækker eller store grupper.

cykelparkering integreret i et betonelement

Cykelparkering i mindre grupperinger Cykelparkering som en integreret del af byrumsinventaret, som placeres strategisk der hvor der er behov for det.

stålrør brugt til cykelparkering

30

cykelparkering som byinventar

odeon odeon/

31

32

BYRUM

34

Byrum Introduktion

INTRODUKTION Afsnittet består af to indledende diagrammer, som sammenfatter de ni nye byrum i en større Odense-sammenhæng og derudover beskriver byrumshierarkiet - ud fra en kortlægning af byrummene i regionale hhv. lokale byrum.

Sol-skygge diagrammer viser skyggeforholdene i den tætte by henover døgnet og året.

8 opslag præsenterer de nye byrum.

Byrummene er forbeholdt bløde trafikanter med undtagelse af nødvendig kørsel (varelevering, brand osv.). Alle byens rum udformes med henblik på at understøtte bylivet. Gader og pladser disponeres, så de bliver attraktive at færdes og opholde sig i. Byrummene henvender sig til forskellige målgrupper og tilbyder en bred palette af oplevelser. Således vil nogle byrum eksempelvist indrettes med ungdommen for øje, nogle vil have handel som fokus og endelig skal det sikres, at enkelte byrum tilbyder fred og ro.

Den viste indretning er principiel og vil danne udgangspunkt/ inspiration for den kommende detaljering af de enkelte byrum.

De mange referencebilleder understøtter de tanker, der er gjort omkring stemninger og kvalitet i byrummene.

35

36

37

Skyggediagram Fisketorvs- og Albani karreĂŠrne 21. juni

38

kl 9.00

kl 12.00

kl 16.00

kl 18.00

Skyggediagram Fisketorvs- og Albani karreérne Jævndøgn 21. september og 21. marts

Skyggediagram viser sol/ skyggeforholdene for den foreslåede bebyggelse. Byggefelternes udstrækning er principielt fastlagt, men selve udformningen af bebyggelsen, herunder placering af taghaver og mindre bygningsfremspring, kan ændre sig i det kommende samarbejde med udbudstagere.

Således er sol/ skyggediagram pincipielle, og kan ændre sig i mindre grad i det videre arbejde.

Der er i de viste skyggediagrammer ikke medtaget ev. teknikbygninger på tage.

kl 9.00

kl 12.00

kl 16.00 39

Skyggediagram TBT og Rosengade kvarteret 21. juni

40

kl 9.00

kl 12.00

kl 16.00

kl 18.00

Skyggediagram TBT og Rosengade kvarteret Jævndøgn 21. september og 21. marts Skyggediagram viser sol/ skyggeforholdene for den foreslåede bebyggelse. Byggefelternes udstrækning er principielt fastlagt, men selve udformningen af bebyggelsen, herunder placering af taghaver og mindre bygningsfremspring, kan ændre sig i det kommende samarbejde med udbustagere.

I de nordlige kvarterer undersøges i den kommende tid muligheden for at sammenbygge enkelte byggefelter.

Således er sol/ skyggediagram pincipielle, og kan ændre sig i mindre grad i det videre arbejde.

Der er i de viste skyggediagrammer ikke medtaget evt. teknikbygninger på tage.

kl 9.00

kl 12.00

kl 16.00

41

ALBANI TORV Regionalt byrum: Byrummet er et historisk byrum og henvender sig til regionen, Odense og opland.

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal uformel

formel

Opholdsrum: Albani Torv giver mulighed for uformelt møde og samvær.

historisk

ny

energisk

rolig rå

forfinet

Fleksibelt byrum: Kan periodevis indrettes til festrum og/ eller udfoldelsesrum.

blød

hård

specifik

mangfoldig

____________________________________________

Byrummet indgår i den overordnede landskabsstrategi, som søger at binde Ådalens landskab sammen henover pladsen.

Således påtænkes den sydlige del af byrummet beplantet med store rumdannende træer. Øer udformet som mindre bakker med græs og af tegl vokser op af belægningen, og udgør samtidig vækstlaget for træerne. Græs-øerne skaber en blød kontrast til det store befæstede byrum, og giver fine opholdsmuligheder under træerne.

I byrummets nordlige del skal der sikres opholdsmulighed langs karréens sydfacade, dels som midlertidig kantzone, hvor udeservering kan foregå, dels i form af ikke-kommercielle bænke.

Vandkunst, f.eks. udformet som et spejlbassin, er vist nedenfor kirketårnet i overgangen til det mere levende byrum, hvor det bringer ro og autoritet til kirkepladsen.

Cykelparkering viser principiel placering og omfang.

øer med beplanting af træer

ophold på bakker med græs, Barcelona

mulighed for udeophold, Bourdeaux

42

Nørrebroparken, København

torvehallerne, København

spejlbassin, Bordeaux

43

FISKETORVET Regionalt byrum: Byrummet er et historisk klassisk byrum. Byrummet genskabes på baggrund af den oprindelige udformning.

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal uformel

formel

Opholdsrum: I rolige omgivelser er der mulighed for uformelt møde og samvær. Rummet indeholder bænke (rundt om det solitært placerede træ) og caféer langs kanten.

historisk

ny

energisk

rolig rå

forfinet

blød

hård

specifik

mangfoldig

Forbindelsesrum: Fisketorvet sammenbinder Nørregade med Vestergade, og udgør dermed et forbindelsesrum, som dog har stor betydning arkitektonisk, da det udgør et genskabt historisk byrum.

____________________________________________ Fisketorvet er bydelens rolige, befæstede byrum domineret af et enkelt stortvoksende træ og gode muligheder for udeservering langs den nye karrés vestlige facade.

Byrummet optager i en glidende overgang terrænspringet på knap en meter fra nord til syd. Der skal være fokus på at sikre niveaufri indgange til nybyggeri.

Den ønskes ingen cykelparkering på Fisketorvet for at sikre optimale forhold for fodgængere.

eksisterende fontæne på Fisketorvet som bevares

udeservering, Gråbrødretorv København

bænken rundt om træet

44

gammelt træ, Gråbrødretorv København

grøn facade og udeservering

45

OVERGADE/ VESTERGADE Regionalt byrum: Byrummet er et historisk byrum og henvender sig til regionen, Odense og opland. Byrummet genskaber byens historiske tværforbindelse.

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal

formel

Kommercielt rum: Overgade/ Vestergade binder byens vigtigste handelsstrøg sammen på ny. Butikker i alle stueetager karakteriserer forløbet

historisk

ny

energisk

rolig

forfinet

Promenaden: Det energiske byrum markerer Odenses absolutte centrum.

Fornemmelsen af storby er mest markant på dette sted med høje bygninger og et mylder af mennesker. Det er en oplevelse at bevæge sig gennem rummet, som også tilbyder et kulturelt supplement (medie-/infoskærme eller lignede.)

Letbane og supercykelsti: Vinkelret på Overgade/ Vestergade løber den nye letbane samt supercyklestien.

____________________________________________

kommercielt rum, København

Vestergade, Odense

Købmagergade, København

Et spejlbassin kan markere overgangen til udeserveringsområdet ved Ulsteds Hjørne og skærmer cafébordene mod vrimlen af fodgængere og cyklister.

Et andet spejlbasin kan placeres foran Skjolden. De to spejlbassiner kan binde byrummet sammen som et samlende element.

Ikke-kommercielle bænke skal etableres langs Fisketorvs-karréens sydfacade.

spejlbassin som vandelement der som et gentaget element binder de forskellige kvarterer sammen. Winterthur, Schweiz

grønt-udsalg foran torvehallen

46

rå blød

hård mangfoldig

Overgade/ Vestergade understøtter storbytemaet. Her er plads til alle; historien er til stede i form af ruinen og de historiske sigtelinjer; fodgængere skal have optimale forhold, hvor cyklister må indordne sig, letbanen krydser forløbet - her indarbejdes en enkel form for signalregulering: rummet er tilpas tæt til at det er muligt at opnå øjenkontakt, altsammen forhold som understøtter tanken om det gode byliv og det demokratiske byrum.

uformel

Kultorvet, København

specifik

47

Visualisering af Overgade - Vestergade - med ruinen integreret i Albani karrĂŠen

48

Visualisering af Rosengadekvarteret set fra Lotzes Have

49

LOTZES HAVE Regionalt byrum: Den nye Lotzes Have kan ses som gendannelsen af den historiske apotekerhave, der blev kraftigt beskåret i forbindelse med gadegennembruddet: et historisk byrum, der henveder sig til regionen Opholdsrum: Lotzes Have er bydelens centrale grønne rum og bør tilbyde et blødt og grønt underlag med græs og snoede stier af grus.

Her mødes man på bænken under træet, på græsset eller til en forestilling: Festrum: Lotzes have benyttes i dag til en række faste kulturelle aktiviteter. Denne funktion bør understøttes fremover.

Transitrum: Haven består af en vestlig del (på den nuværende Th B Thrigesgade) og en østlig del med Fyrtøjet som skillelinje.

Den vestlige del er præget af letbanens spor (i græs) samt den nord-sydgående supercykelsti; folk og tog i bevægelse gennem området Ved krydset mod Hans Jensens Stræde er der en stor åben trappeforbindelse til den nye p-kælder.

Der skal være fokus på overgangen til de eksisterende baggårde mod Nørregade.

I forbindelse med den kommende arkitektkonkurrence om et nyt HCA Eventyrhus skal havens endelige udformning falde på plads. Ud over at indpasse det nye Eventyrhus skal haven bindes sammen, så den fremover vil fremstå som en samlet enhed/ et samlet grønt areal.

50

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal

formel

uformel

historisk

ny

energisk

rolig

forfinet hård mangfoldig

rå blød specifik

51

ROSENGADEKVARTERET Lokalt byrum: Semi-offentligt byrum i lokal kontekst: byrummet er offentligt tilgængeligt men optræder som en lokal kvarters-plads.

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal uformel

formel

Aktivitetsrum: Mindre aktivitetsrum tilbyder beboerne i kvarteret et sted at mødes, at grille, at spille four-square osv.

historisk

ny

energisk

rolig rå

forfinet

blød

hård

Opholdsrum: Byrummet er præget af kantzoner hele vejen rundt langs bebyggelsen. Her kan man rykke en stol ud, disponere et lille bed eller indrette sig på anden måde.

specifik

mangfoldig

____________________________________________

Rosengadekvarteret ligger som et tæt lille beboelseskvarter lige op ad byens travleste handelsstrøg og med HCA-destinationer lige om hjørnet. Alle byrum er offentligt tilgængelige, men må gerne signalere, at her træder man næsten ind i folks private hjem. Byrummet kan optage beboernes forkellige behov for at præge kantzoner mm, og børn har mulighed for at lege frit. I det videre arbejde skal belægninger, belysning og materialer detaljeres. Hensigten er, at grusstier får lov at præge ‘lydsporet’, men tilrettelagt på en måde, så driftsniveauet mv. er rimeligt.

Visionen er, at taghaver og balkoner i alle nivauer bugner af grønt, så oplevelsen af en grøn oase er synlig fra gadeplan.

Fællesarealet er bydelens ‘lysning’, hvor man kan samles, og hvor der er rum for lidt mere udfoldelse (end i de snævre passager). Få store træer er planlagt (og disponeret ud fra bindinger fra kælderen og brandredning). De lidt mindre træer placeres endeligt i de kommende faser.

semi-offentligt byrum

lokal karakter

med kantzoner langs boligerne

52

aktivitetsrum

lokal karakter

53

ROSENHAVEN

offentlig

privat

Lokalt byrum: Lokalt rum med intim atmosfære, mest beregnet for beboere i området

introvert

social

regional

lokal

Opholdsrum: Opholdsmuligheder på græsset i solen samt på velplacerede bænke under træerne, et rum også for de helt små.

historisk

ny

energisk

rolig

Rofyldt rum: ‘Hemmelig’ byhave for kvarterets beboere; et fredeligt rum, med en mindre legeplads.

hård

formel

forfinet

mangfoldig

____________________________________________

Rosenhaven supplerer Rosengadekvarterets andet uderum.

Tilsammen udgør de gode friarealer, beskyttet for vejr, vind og byens vrimmel. Byrummet er offentligt tilgængeligt, men må gerne signalere i detaljering og materialer, at det er et særligt byrum af høj kvalitet, og med fokus på driften. Her skal være smukt.

Byrummet er således primært for de voksne/ ældre og for de helt små børn. Det er ikke her man står på skateboard eller spiller bold, men til gengæld holder man picnic på plænen, soler sig, læser avis osv.

En lille legeplads indrettes til børn, igen med fokus på kvalitet og holdbarhed.

picnic

hemmelig have

rum for de små

54

blomster

uformel

rå blød specifik

55

MUSIKHUSPASSAGEN Regionalt byrum: Byrummet henvender sig til hele regionen; Musik og Teaterhuset udgør en ny og vigtig destination.

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal

formel

Forbindelsesrum: Byrummet forbinder den nye letbanestation med Musik og Teaterhuset, og vil være et rum man typisk bevæger sig igennem fra en destination til den næste.

historisk

ny

energisk

rolig

forfinet hård mangfoldig

Opholds-/udfoldelsesrum: Byrummet indbyder med sit inventar og indretning til ophold og udfoldelse, primært for de større børn og unge.

Musikhuspassagen består reelt af to rum; Skulkenborg og musikhuspassagen. Visionen er at rummet er så grønt som overhovedet muligt. Brandredning, varekørsel og hensyn til boliger reducerer mængden af træer. Resultatet er indpasningen af færre større velplacerede træer suppleret af mindre træer, som disponeres endeligt i det videre forløb.

Byrummet indrettes med diverse playspots/ inventar, som muliggør forskellige former for aktiviteter; en basket kurv, hængekøjer og. elementer til parkour (evt.).

Lyssætning af forløbet bør understøtte idéen om at bevare magien, når teatergæster sendes tilbage til ‘virkeligheden’.

lyssætning

et rum med overraskelser

teenagers rum

56

uformel

teenagers rum

rå blød specifik

57

Visualisering af TBT kvarteret og det nye Musik- og Teaterhus

58

Visualisering af ‘Frokostpladsen’ i TBT kvarteret

59

FROKOSTPLADSEN Lokalt byrum: Byrummet er disponeret så bydelens brugere kan sætte sig i solen mellem kl 12 og kl 14 på denne plads.

offentlig

privat

introvert

social

regional

lokal

formel

Opholdsrum: Frokostpladsen er domineret af caféen (‘Byens kantine’) i byggefeltet mod vest. Caféborde, et par træer, et spejlbassin og kantzoner inspirerer til ophold.

historisk

ny

energisk

rolig

forfinet hård mangfoldig

Forbindelsesrum: Den nærliggende letbanestation gør helt naturligt rummet til et forbindelsesrum, hvorigennem mange mennesker vil passere i løbet af dagen.

Bydelens nordligste kvarter er det højeste og tættest bebyggede. En højere andel af kontorer vil præge området, som skal tilgodese gode pause-muligheder i løbet af dagen samt inspirere til det tilfældige møde. Der skal være stor opmærksomhed på stueetager, som ikke må fremstå lukkede og uinteressante.

Byrummet ud for Lille scene (nordøst for Frokostpladsen) skal indrettes og disponeres i et samspil med indretningen og brugen af det kommen Musik og Teaterhus.

Belægningen bør binde hele området sammen med det interiøre byrum i Musik og Teaterhuset.

opholdsrum til frokost

caféer

speilbassin

60

uformel

nat-stemning

rå blød specifik

61

62

BEBYGGELSESGUIDELINES

64

Bebyggelsesguidelines Introduktion

INTRODUKTION Bebyggelsesguidelines repræsenterer et sæt spilleregler præciseret i form af diagrammer og et væld af referencer.

Hensigten er, at kommende bygherrer og rådgivere kan finde inspiration i materialet, ligesom kapitlet danner udgangspunkt for dialogen med Partnerskabet og Odense Kommune.

Bebyggelsesguidelines består af følgende opslag: Arkitektur, farver og materialitet Albani karréen og Fisketorvs karréen Rosengadekvarteret TBT Vindueshuller Altaner Indgangspartier Etager og bygningshøjder Spring i bygningshøjder Albani karréen og Fisketorvs karréen Rosengadekvarteret og TBT Tagplan Grønne tage Teknik på tage Grønne facader Promenaden Facadeaktivitet Aktive facader Udadvendte facader Kantzoner Ruinen Trapper, ramper og elevatorer

65

Arkitektur Farver og Materialitet Fisketorvs og Albani / Karréerne De nye karréer opføres som sluttet randbebyggelse i byggefelternes afgrænsning. Den sluttede randbebyggelse

TBT kvarteret

definerer stræder, gader og byrum rumligt, og spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at skabe en tæt by i menneskelig skala. rosengadekvarteret

Facader kan trækkes tilbage i dele af facaden, f.eks. ved indgangspartier, tagterrasser eller indeliggende altaner. Herved skabes der variation og skalaspring i facaden. Ligeledes kan der laves fremspring og påsættes karnapper, som skaber

fisketorvs og albani karréerne

variation i facaden.

Den nye bebyggelse viderefører den arkitektoniske egenart i kvarterets eksisterende bygninger. Bebyggelsen skal fremstå solid og massiv i udtryk, og facader udføres i farver og materialer, der bygger videre på den eksisterende karakter i

rådhuset .røde tegl

området. albani kirke .røde tegl

Reference til eksisterende bygninger i området: • Rådhuset • Albani kirke • Det gamle Fyns Stift-byggeri

+ skt. albani kirke

+ rådhuset- tegl facade, funkis arkitektur

det gamle fyns stift’s tegl facade, funkis arkitektur

Karréen • Klassisk typologi • Spring i bygningshøjder • Bybygning • Sluttet randbebyggelse • Varme farveskift langs karréernes facader • Åben stueetage - butikker eller caféer i stueetagen • Hævet gårdrum

karré med åben stueetage

karre med hævet gårdrum

66

karré med åben stueetage

spring i bygningshøjder

spring i bygningshøjder og materialeskifte

Arkitektur Farver og Materialitet Fisketorvs og Albani / Karréerne N

Farver og materialer • Diagrammet viser en farvepalette der kan bruges til facaderne for at sikre sammenhæng mellem kvarterer/ i kvarteret

V

• Variation af farver og materialer langs facaden • Varme farver • Holdbare materialer, med gode patineringsevner • Kvalitetstegl, pudsede overflader, farvet beton • Naturmaterialer Ø

S Bygning nr 1 (Albani karréen)

Bygning nr 2 (Fisketorvs karréen)

farvet fiberbeton

skærmtegl

tegl og lakeret stål

kombination af tegl

røde tegl

Albani kirke .røde tegl

røde tegl på væg, loft, gulv rådhuset .røde tegl

Karakter • Kompakt bygningskrop • Klassisk blokstuktur og moderne arkitektur • Indeliggende altaner også i karréens gårdrum

gårdrum

hævet gårdrum

Stueetagen • Finere detaljeringsgrad i stueetage • Materialeskift • Aktiv facade, torvehaller, butikker, caféer • Midlertidig kantzone, udeservering, udstilling af varer

åben stueetage

åben stueetage

promenaden

67

Arkitektur Farver og Materialitet Rosengadekvarteret / Punkthuset Den nye lave bebyggelse skal fremstå som varierede bebyggelser med sammenhængskraft i form af, arkitektur, material-

TBT kvarteret

itet og farver. Bebyggelsen danner på en gang afslutningen af HC Andersen kvarteret med de mange små og fine boliger og samtidig overgangen til det mere urbane byrum langs letba-

rosengadekvarteret

nen.

Bebyggelsen består af 10 mindre punkthuse fra 2 - 4 etager og med et areal pr. byhus, der spænder fra 240 til 2.190 kvad-

fisketorvs og albani karréerne

ratmeter. hc andersenkvarteret

Reference til eksisterende bygninger i området: • HC Andersens kvarteret

hc andersen kvarteret

lav bebyggelse

lyse farver

Rosengadekvarteret • ‘Boligkvarteret’ - forlængelse af HCA kvarteret • Labyrintisk bebyggelsesstruktur • Lille skala • Intime byrum

komposition af punkthuse

punkthus

68

lav bebyggelse

lille skala

lille skala

Arkitektur Farver og Materialitet Rosengadekvarteret / Punkthuset

Farver og materialer • Diagrammet viser en farvepalette der kan bruges til facaderne for at sikre sammenhæng mellem kvarterer/ i kvarteret

N V

• Variation af farver og materialer fra bygning til bygning • Lyse farver • Holdbare materialer med gode patineringsegenskaber • Kvalitetstegl, pudset mur, farvet beton, træ i detaljer • Naturmaterialer • Stoflig Ø S

TBT og Rosengade kvarteret

h.c.andersen kvaretet .lyse facader

sten

skygger falder på den lyse facade

tekstur med tegl

stoflig lys beton

pudset tegl

sten

pudset facade

Karakter • Punkthuse, lav bebyggelse • Lyse farver • Lille skala • Frodighed på altaner, facader og tage • Kontakt med gaden • Intimt

variation + sammenhængskraft

med grønt på altaner

kontakt med gaden

Stueetagen • Evt. boliger i stueetagen • Fine brugbare kantzoner • Detaljerede indgangspartier • Mulighed for personligt præg

personligt præg

intime byrum

fine indgangspartier

bolig i stueetagen

69

Arkitektur Farver og Materialitet TBT Kvarteret / Punkthuset & Tårnhuset TBT kvarteret er udsprunget af inspiration fra det kommende

TBT kvarteret

Musik og Teaterhus, som samler fritstående bygninger (i en kasbah struktur) under eet tag. I TBT står fritstående rosengadekvarteret

bygninger i det fri, og spænder skalamæssigt fra de mindre byhuse i Rosengadekvarteret til det 17 etager høje tårnhus mod nord.

Kvarteret skal fremstå med varierede bebyggelser, der har en

musik og teaterhuset .glasfacade fisketorvs og Albani karréerne

referenceramme fra industri-bygninger. Inspirationen er de mange eksempler på ombyggede industri-bygninger, som indeholder store kavliteter. Samtidig er de forholdsvist generøse etagehøjder (3.800 mm) med til at sikre gode dagslysforhold i den tætte bebyggelse. Se diagram “Etage- og Bygningshøjder” vedr. forslag til etagehøjder.

Industri-karakteren er udsprunget af en reference til industrimanden Thomas B. Thrige.

Reference til eksisterende og planlagte bygninger i området • Musik og teaterhuset / den markante glasfacaden • En glasfacade opleves farvemæssig som en mørk facade

=

(om aftenen vil glasfacaden lyse op) • Spillereglen i TBT kvarteret er, at stueetagen skal være mørk

=

i kontrast mod en lysere bygningskrop. (Musik og Teaterhu set, som har lyse facader)

musik og teaterhuset

glasfacade om dagen= mørk stueetage glasfacade om aften= belyst stueetage

farveskift som spilleregel

Tårnet og TBT kvarteret • Punkthuse, høj bebyggelse • Massive og kompakte - skulpturelle - bygningskroppe • Tårnet hænger materialemæssigt sammen med TBT kvartéret • Høj stueetage skal danne et samspil med byrummet

kompakt tårn og kvarter

massiv, kompakt

70

kompakt - skulpturelt - tårn

massiv med åben stue

kvarter og tårn, samme materialer

massiv med huler

Arkitektur Farver og Materialitet TBT Kvarteret / Punkthuset & Tårnhuset

Farver og materialer • Diagrammet viser en farvepalette der kan bruges til facaderne for at sikre sammenhæng mellem kvarterer/ i kvarteret.

Ø

• Variation af farver og materialer fra bygning til bygning • Mørk stueetage i kontrast mod en lysere ‘bygningskrop’

S

lysere krop

• Holdbare materialer, der patinerer godt • Kvalitetstegl, pudset mur, sten, stål, glas, farvet beton

mørk stueetage II mørk farve eller glas N

mth .glasfacade

V TBT kvarteret

mørke tegl

mørk pudset facade

stål

zinc

natursten

glastegl

stål

store industrivinduer

Karakter • Fritsående bygninger - sammenhæng med MTH • Industriel karakter • Store vinduer • Etagehøjder, som er højere end sædvane (indutstri karakter/ sikrer lys i boliger) • Robust, repetition

store industrielle vinduer, repetition

bygning tilfører lys til gaderummet

etagehøjder over standard, som i ældre industribygninger

Stueetagen • Mørk base/ materialeskift • Særlig detaljeringsgrad ved stueetager • Markante indgangspartier • God kontakt med byrummet

åben stueetage med glas

mørk og udadvendt stueetage

åben stueetage med glas

71

Vindueshuller

Vindueshullerne i de nye bygninger sakl, udover at skabe gode dagslysforhold i bygningerne, medvirke til at skabe

TBT kvarteret

variation og detaljerigdom i kvarteret. Ved at placere vindueshuller enkeltvis og ikke som sammenhængende facadepartier fremhæves bygningernes soliditet. Vindueshullerne kan plac-

rosengadekvarteret

eres i en jævn rytme eller kan forskydes indbyrdes. Der kan også varieres mellem vinduer i facadeplanet og tilbagetrukne vinduer. fisketorvs og albani karréerne

Der gælder andre spilleregler for vinduer/ glaspartier i stueetager.

Vinduer i TBT • Huller i massivet/ bygningskroppen frem for store sammenhængende glasfacader • Industri-karakter / store vinduespartier • Dybtliggende vinduer fremhæver ‘hullet’ • Vinduer i facadeplanet kan detaljeres i et raffineret samspil med dybtliggende vinduer • Vinduer i højformat sikrer sammenhængskraft i kvarteret

højformat og kvadratisk format

store vinduespartier

industru-karakter

kombination af høje og firekantede huller

harmonisk komposition af huller

høje vinduer som franske altaner

repetition af et særligt vindue

repetition af vinduer i forskellige rytmer og farver

Vinduer i Rosengadekvarteret • Vinduer som ‘huller i massivet’ frem for store sammenhængende facadepartier i glas • Vinduer i højformat sikrer sammenhængskraft i kvarteret • Variation med vinduer, franske altaner mv.

Vinduer i Fisketorvs- og Albanikarréen • Bygningen/ karréen som et massiv, hvori der er skåret huller til vinduer • Variation med vinduer, franske altaner mv.

• Variation mellem vinduer placeret i en jævn rytme og forskydninger i rytmen • Samspil mellem vinduer i højformat, franske altaner, karnapper, mindre fremspring mv.

72

repetition af et særligt vindue

Altaner

Der skal sikres gode udeopholdsmuligheder i det nye bykvarter. Bebyggelsen er udformet med henblik på at tilvejebringe fælles tagterasser i stort omfang. Hvor boliger ikke har adgang til fælles taghaver, eller hvor boligernes antal skønnes for højt i forhold til størrelsen på taghaven, skal der sikres udeophold i form af altaner.

Altaner udformes generelt som indeliggende altaner - dels for at sikre den massive karakter, som er kendetegnet for bebyggelsen, dels for at understøtte de urbane kvaliteter og endelig på grund af de snævre byrum, hvor det af brandredningsmæssige årsager ikke vil være muligt at placere altaner udenpå bygningskroppen.

Indeliggende altaner kan udformes med mindre fremspring i forhold til facadeplanet.

Der ønskes ikke projekter med altange, ligesom galvaniserede altanværn ikke er forenelig med den kvalitet og materialitet, som ønskes i bydelen.

Indeliggende altaner i TBT • Udsparinger i facaden - kan enten udføres med samme materiale som facaden eller i et kontrasterende materiale • Med store vinduer • Som franske altaner

indeliggende altaner med glas værn

indeliggende altaner med sort værn

indeliggende altaner med sort værn

Indeliggende altaner i Rosengadekvartér • Evt. med grønt

indeliggende altaner med glasværn

franske altaner med grønt

altaner som en del af bygningen

indeliggende altaner i Fisketorvs- og Albanikarréen • Altanen er et hul, del af massivet • Mindre fremspring fra facaden

indeliggende altan

detaljerte indeliggende altaner

franske altaner

73

Indgangspartier

Overalt i bydelen skal der arbejdes med en særlig høj detaljeringsgrad ved indgangspartier. Indgange skal markeres, og koble sig på det tilstødende byrum alt efter byrummets karakter/ bygningens indhold.

Referencen er bla. tidligere tiders arkitektur, hvor indgangspartier altid blev prioriteret højt. Hoveddøren, dørgrebet, en lille bænk, skiltning mv. gennemtænkes i smukke materialer og kompositioner - med udgangspunkt i bygningens funktion.

OVERSIGTSPLANER Indgangspartier i TBT • Mørke farver eller i glas • Ingangspartier til erhverv eller boligopgange • Godt samspil med byrummet

detaljeret indgang i kombination med åben stueetage

detaljeret indgangsparti

ingang i kombination med åben stueetage

Indgangspartier i Rosengadekvarteret • Intime semi-private forhold • Med mulighed for personligt præg • indgangspartiet/ udsparing som et lille opholdsniche for det tilfældige møde mellem naboer • Det grønne skal integreres (er ikke vist i referencerne)

detaljeret indgang med kantzone

intim indgangsparti

personaliseret indgang til bolig

Ingangspartier i Fisketorvs og Albanikarrerne • Stueetagen er åben med butikker • Indgangspartier til boligopgange skal synliggøres og samtidig signalere, at her er tale om en privat opgang • Smukke detaljer, ‘fine’ materialer

unik og detaljeret indgang

74

indgang til boliger

fælles indgang til boliger

75

Bygningsvolumener

Byggefelter er fastlagt principielt i forhold til byggefelternes afgrænsning. Udskæring af de enkelte byggefelter udarbejdes i samarbejde med kommende udbudstagere og deres rådgivere.

Max. højder på byggefelter fastlægges i lokalplanen. Det skal sikres, at der opnås tilstrækkelig masse og tæthed, samtidig med at lysforhold i boliger såvel som i byrum tilgodeses.

76

77

Spring i bygningshøjden

Mulige spring og udskæringer i massivet

Albani- & Fisketorvs Karréerne

Max bygningshøjden på karréen

N 8. etage 5. etage

V 7. etage

Springene, som de er præsenteret i helhedsplanen, tilgodeser

6. etage

dagslysforholdene i forhold til nabobygningen, og har dermed stor indflydelse på diponeringen af bolig og erhverv.

Samtidig giver de den enkelte bygning et varieret arkitektonisk udtryk samt tilgodeser en optimal indretning af de fælles taghave-arealer til ophold.

6. etage

3. etage

Ø

• De to karré-volumener skal markere sig i højden mod nord

S

og øst.

• Albani karréen skal gå op i 7 etagers højde og Fisketorvs karréen skal gå op i 8 etager.

• Springene i bygningshøjderne udformes som

Bygning nr 1 (Albani karréen)

Bygning nr 2 (Fisketorvs karréen)

Der skal bygges i op til 7 etager på den nordlige og østlige længde af karréen. På den sydlige og vestlige længde skal der bygge i op til 6 etager.

Der skal bygges i op til 8 etager på den østlige længde af karréen. På den sydlige længde skal der bygges i op til 6 etager. På den vestlige længde 5 etager.

lodrette og vandrette spring • Der skal minimum være 5 spring

Eksempel på Albani karréen uden spring i 5 etager der giver et samlet etagemeter areal på ca 13000 m2. Stue og 1.sal er gennemgående.

alfredo paya, alicante

o´donnell + tuomey, dublin

Eksempel på Albani karréen som foreslået i helhedsplanen. De viste sping giver et samlet etageareal på ca. 14.000 m2, hvor stue og 1.sal er gennemgående.

I helhedsplaneforslaget foreslås en bebyggelse på minium på 13.500 m2 på dette byggefelt.

bolles + wilson, raakspoort, holland

fres architects, béthune, frankrig

78

o´donnell + tuomey

entasis, emaljehaven, kbh.

Spring i bygningshøjden Udsparinger Rosengade- & TBT kvarteret / Punkthuset

Massivet der bliver reduceret. Springene i bygningshøjden fremkommer ved at man fjerner masse fra massivet, og på den måde opstår der tagflader i flere forskellige bygningshøjder.

Bygning nr 9 Rosengade kvarteret Spring og udskæringer i massivet

Springene, som de er præsenteret i helhedsplanen, tilgodeser dagslysforholdene i forhold til nabobygningen, og har dermed stor indflydelse på disponeringen af bolig og erhverv.

Samtidig giver de den enkelte bygning et varieret arkitektonisk udtryk samt tilgodeser en optimal indretning af de fælles taghave arealer til ophold.

Generelt for Rosengadekvarteret:

Bygning nr 16 TBT Kvarteret Spring og udskæringer i massivet

• Springene i bygningshøjderne kan kun udformes som lodrette og vandrette spring • Spring i bygningshøjden kan begynde efter 1. etage/ stuen • Der skal minimum være 2 forskellige bygningshøjder i hver bygning • Der skal minimum være 2 spring • Spring i bygningshøjder skal tilgodese lysforhold i byrum • Spring i bygningshøjder skal tilvejebringe fælles taghaver til bebyggelsen • Spring i bygningshøjder skal koordineres med nabobygninger udskæringer hvor denne er fremhævet med et andet materiale

eksempel på en integreret transformerstation, hvor udsparingen er fremhævet med et andet materiale

spring i bygningshøjden og en udskæring hvor denne er fremhævet med et andet materiale

spring i bygningshøjden

79

Rejst plan med grønne tage

Byggefelter er fastlagt principielt i forhold til byggefelternes afgrænsning. Udskæring af de enkelte byggefelter udarbejdes i samarbejde med kommende udbudstagere og deres rådgivere.

Det viste er således et eksempel på en mulig udformning af bebyggelsen, hvor de grønne tage (øverst) reserveres som ‘regnvandsforsinkere’, og ikke påtænkes disponeret som opholdsarealer.

80

81

Grønne tage Extensive A B A

Fig. eksemple på Albani karréen med ekstensive (A) og semi intensive tage (B)

Typer af grønne tage

Extensive

Semi intensive

Intensive

Anvendelse

Miljømæssig landskab

Haver/miljømæssig landskab

Haver / Parker

Type af vegetation

Sedum-mosser-urter-græsser

Græsser-urter-buske

Græsplæne, flerårige, buske, træer

Vanding

Ingen

Periodisk

Reglmæssig

Vedligehold

Lav

Variabel

Høj

Dybde af substrat

60-200mm

120-250mm

150-400mm

Vægt

60-150 kg/m

120-200 kg/m

180-500 kg/m

Omkostninger

Lav

Middel

Høj

Kilde http://vegetatedroofs.dk

extensive taghaver med urte vegetation

extensive taghaver med græs

extensive taghaver med tætte mosser

82

Grønne tage Semi intensive & intensive

Det “princippielle grønne tag”.

Typer af grønne tage

Extensive

Semi intensive

Intensive

Anvendelse

Miljømæssig landskab

Haver/miljømæssig landskab

Haver / Parker

Type af vegetation

Sedum-mosser-urter-græsser

Græsser-urter-buske

Græsplæne, flerårige, buske, træer

Vanding

Ingen

Periodisk

Reglmæssig

Vedligehold

Lav

Variabel

Høj

Dybde af substrat

60-200mm

120-250mm

150-400mm

Vægt

60-150 kg/m

120-200 kg/m

180-500 kg/m

Omkostninger

Lav

Middel

Høj

Kilde http://vegetatedroofs.dk

semi intensive taghaver med græsser og urter

semi intensive taghaver med urter og buske

intensive taghaver med træer

83

Taghaver

Bebyggelsen er udformet med spring i bygningshøjden og mange udskæringer bla. for at tilvejebringe udeophold oppe i højden/ tæt ved boligerne. Den viste udformning skal alene betragtes som et eksempel.

Når de kommende byggeprojekter planlægges og disponeres skal det sikres, at alle boliger får adgang til kavlitetsprægede

Bygning nr 9 Rosengade kvarteret Taghaver

udeopholdsarealer, enten i form af de fælles taghaver eller private altaner.

Da udskæringer i bebyggelsen samtidig tilgodeser krav om lysforhold i nabobygninger og tilstødende byrum er det en vigtig vision i projektet, at fælles taghaver disponeres i stort

Bygning nr 1 (Albani karréen) Taghaver

omfang.

Bygning nr 16 TBT Kvarteret Taghaver

For at tilgodese den grønne profil er det hensigten, at taghaver begrønnes på alle mulige måder. Jo større variation og opfindsomhed jo bedre.

taghave i direkte forbindelse med bolig

køkkenhave på taget

taghave med poteplaner

planlagt taghaver med integrerede poteplanter og opholdsareal

84

Teknik på tage

I forbindelse med den endelige udformning og indretning af bebyggelserne skal det sikres, at den nødvendige teknik integreres i arkitekturen, så de mange visioner i projektet til stadighed overholdes. Således må evt. teknikbygninger på tage ikke skæmme, men derimod udformes på en sådan måde, at de kompletterer byggeriet. Teknikbygninger på tage skal udformes med tage, som begrønnes på lige for med resten af bebyggelsens tage.

Når byggeriet designes efter BR2015 eller evt. BR2020 vil der være store krav til omfanget af teknik, herunder i særlig grad ventilation. Det er både ønskeligt og optimalt for projektet, om byggeri kan udformes med et minimum af teknik, hvilket igen stiller store krav til de endelige løsninger (naturlig ventilation mv.).

Ekstra etage der indeholder installationer/ teknik • En ekstra etage til teknik placeres evt. i midten af bygningen.

• Er primært relevant i forbindelse med tårnhuset

teknik-etage

etage reserveret til installationer

etage reserveret til installationer

forhøjelse af facaden for at overdække installationerne på taget

Installationer integreres i bygningsvolumen • Taget eller facaden forhøjes for at indeholde installationer.

installationer inkluderes i bygningsvolumen

installationer under ventileret tag.

Installationer på taget under en grøn forhøjning • Teknikrummet er overdækket med grønt og ventilerer fra en åben side.

installationer under en grøn forhøjning

teknikrummet ventilerer fra en åben side

Installationer på taget integreres i tagets landskab som en del af opholdsarealer • Kasser med installationer kan fungere som bænke, potteplanter, som bliver en integreret del af taglandskabet.

planlagte installations kasser som en del af tagets landskab

installations kasser er designet som bænke

85

Diagram vedrørende Grønne Facader viser principielle muligheder for placering af såkaldt ‘Grønne Facader’. I det efterfølgende præsenteres forskellige former for grønne facadeløsninger.

Der er ikke taget stilling til, hvilke planter, der bedst trives hvor, ej heller om det er realistisk med grønne nordvendte facadestykker. Der er alene tale om mulige placeringer i forhold til brandklassifikation af facadematerialer.

Visionen er, at det nye kvarter bliver grønt. Grønne tage tilgodeser Spildevandsplanens krav om tilbageholdelse af regnvand. De grønne facader supplerer i en vis grad regnvandsforsinkelsen/ fordampning. Det er ikke visionen, at alle facader udformes som grønne facader, men de følgende sider er tænkt som inspiration for kommende rådgivere til at arbejde med det grønne som et arkitektonisk element i bebyggelsen.

86

87

Grønne Facader Planter på “bar” væg

Eksempel på rumlig placering af grønne facader

Bygning nr 9 Rosengade kvarteret

Bygning nr 1 (Albani karréen)

Grønne vægge

Bygning nr 16 TBT Kvarteret

Principper

A

Planter på væg Planter på væg Højde afhænger af planter

B

C

D

E

Pottekassetter

Jordplade

Planter på wire

Potter på dæk

I Frostfri jord op af væg

Vokser ikke op

I Frostfri jord op af væg

I Frostfri jord op af væg

I Frostfri jord op af væg

Højde afhænger af planter

kobles på vandingssystem

Vokser ikke op

Højde afhænger af planter

kobles på vandingssystem

Monteres grøn

kobles på vandingssystem

Referencer om planter på væg der vokser på en begrænset flade i nye bygninger

Monteres grøn

Referencer om planter på væg der vokser fri og overdækker alle bygnings hjørner.

Referencer om planter på væg der vokser fri rundt vinduer

88

Grønne Facader

Planter og wire/gitter systemer

Grønne vægge Principper

Referencer om planter på wire A

B

C

D

E

Planter på wire Planter på væg

Pottekassetter

Jordplade

I Frostfri jord op af væg

Vokser ikke op

I Frostfri jord op af væg

Højde afhænger af planter

kobles på vandingssystem

Vokser ikke op

Monteres grøn

kobles på vandingssystem

Planter på wire

Potter på dæk

I Frostfri jord op af væg

I Frostfri jord op af væg

Højde afhænger af planter

kobles på vandingssystem

Højde afhænger af planter

Monteres grøn

Referencer om planter på stålkonstruktioner

Referencer om planter på trækonstruktioner

89

Grønne Facader Pottekasetter & Jordplade

Eksempel på rumlig placering af grønne facader

Bygning nr 9 Rosengade kvarteret

Bygning nr 1 (Albani karréen)

Bygning nr 16 TBT Kvarteret

e vægge

B

Pottekassetter Pottekassetter

f væg

af planter

C Jordplade

Vokser ikke op Vokser ikke op

Vokser ikke op I Frostfri jord op af væg

kobles på vandingssystem Kobles på vandingssystem

Vokser ikke op Kobles på vandingssystem

Monteres grøn

Monteres grøn

D

E

Planter på wire

Potter på dæk

I Frostfri jord op af væg

I Frostfri jord op af væg

Højde afhænger af planter

kobles på vandingssystem

Jordplader

kobles på vandingssystem

Monteres Monteres grøngrøn

jordplader som grønne væg i store facader

jordplader som grønne væg i punkthuse

pottekasseter som grønne væg

90

Grønne Facader Potter på dæk

Grønne vægge Principper

A

B

Planter på væg

Pottekassetter

Jordplade

Planter på wire

I Frostfri jord op af væg

Vokser ikke op

I Frostfri jord op af væg

I Frostfri jord op af væg

kobles på vandingssystem

Vokser ikke op

Højde afhænger af planter

Monteres grøn

kobles på vandingssystem

potter på dæk i høje bygninger Højde afhænger af planter

C

D

Potter påEdæk I frostfri jord op ad væg Potter på dæk

I Frostfri op af væg Kobles på jord vandingssystem kobles på vandingssystem

Monteres grøn

potter på dæk eller i facaden i i små bygninger

potteplanter der hænger langs facaden

91

Promenaden Tilbagetrukket facade i stueplan Promenade og catwalk N

Perron

Letbanen og promenaden er bydelens nye nerve og repræsenterer resterne af det historiske gadegennembrud,Thomas B Thriges Gade. Promenaden disponeres som

V

et overdækket fodgængerstrøg langs letbanen i bebyggelsernes kant som en moderne udgave af stokværket.

Promenaden udføres med et gulv af glasbyggesten for at bringe lys ned i parallelforløbet ’catwalken’ i parkeringskælderen. På denne måde bindes letbanens afvekslende forløb gennem byen sammen, og bliver et vigtigt strøg i den fremtidige bydannelse. Om aftenen vil lyset fra p-kælderen markere

Ø

promenaden som en lysende streng parallelt med letbanen.

Promenadeforløbet gentages i kælderen i form af en gul ’cat-

S

walk’. Catwalken, som udgør p-kælderens fodgængerstrøg, binder de to kældre sammen via den centrale tunnel-pas-

Bygning nr 1 (Albani karréen)

sage, og sikrer at det altid er nemt at orientere sig. De

Bygning nr 2 (Fisketorvs karréen)

primære adgange til terræn er placeret i forbindelse med fodgængerstrøget, og sikrer derved byliv langs promenaden.

Snit gennem Albani karréen og perron

glasbyggesten som belægning

Eksempel på promenade med caféer og butikke/ Albani karré • Langs promenaden er der nogle steder åbne stueetager med butikker

Stuttgart

House Of Fraser, Bristol

92

MVRDV, Gyre Omotesando, Tokyo

eksempel på 2,5 m bred udkragning, Gyllenstjarna i Malmø

Promenaden Promenade og catwalk Perron S

Ø

V N TBT og Rosengade kvarteret

Møntergaarden i Odense, eksempel på udkraget stokværk

visualisering af promenaden i forbindelse med catwalk i p-kælderen, vinderforslaget

Eksempel på promenade med udadvente stueetager / Rosengadekvarteret Langs promenaden er der udadvente stueetager med adkomst til boliger, caféer, liberalt erhverv.

Malmø

Malmø

Eksempel på promenade med udadvente stueetager/ TBT kvarteret Langs promenaden er der udadvente stueetager med kontorer, erhverv.

Hyllie, Malmø

Arne Jacobsens Allé, Ørestaden, KBH

93

Diagrammet Facadeaktivitet viser bydelens ønskede grad af facadeaktivitet. Bygningernes interaktion med byrummet foregår i stor grad via kantzonen (præsenteres længere henne), men også gennem bygningernes stueetages udformning - dens grad af transparens, detaljering, indgange osv.

Facadeaktiviteten er delt ind i to kategorier; Aktive facader og Udadvendte facader.

Aktive facader er betegnelsen for facader, som er interagerende og aktive, og som er med til at generere meget byliv.

Aktiviteterne er publikumsorienterede og er kendetegnet ved visuelt interessante og stimulerende facader. Funktioner, der kan imødekomme disse ønsker til facadeaktivitet, er typisk forretninger, torvehaller, caféer og restauranter.

Udadvendte facader er betegnelsen for facader, som er visuelt og potentielt fysisk åbne. Aktiviteterne er ikke udpræget publikumsorienterede og de vil som regel være private. facaden skaber byliv ved at befolke byrummenes kanter på de præmisser, som funktionen i stueetagen stiller. De er kendetegnet ved stor grad af visuel åbenhed og med mulighed for at åbne store facadestykker ud mod det offentlige rum, relativt mange indgange, høj detaljeringsgrad, skilte og sanseindtryk.

Funktioner, der kan imødekomme denne kategori, er mangfoldige, dog skal der i forbindelse med indretning af stueetagen tages særlig højde for at disponere velegnede funktioner mod disse facader, eksempelvist receptioner, kantiner, arkitektkontor, værksteder og lignende.

94

95

Aktive stueetager

Funktioner: • Detail handel, offentlige funktioner, butikker og cafe/ restauranter

Detail handel som aktive stueetage

butikker

CafĂŠer som aktive stueetager

cafe

Aktive stueetager med offentlige funktioner

offentligt formidlingscenter

96

Udadvendte stueetager

Funktioner: Service erhverv Liberalt erhverv f.eks. tandlæge, advokat, praktiserende læger, dyrlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger, psykologer, landinspektører, ejendomsmæglere, revisorer Yoga, fitness, guldsmedeværksted, systue, fælleslokaler, kantine, reception

kontorer, liberalt erhverv • fra gaden kan man se bygnings funktion og aktivitet

Gallerier, udstillinger

O´Donnell + Tuomey

97

Kantzonen beskriver kanten af byrummet – det være sig en gade, en park eller en plads. Således refererer kanten til byens rum i højere grad end den refererer til bygningen. Opmærksomheden mod dette område - denne pladsens yderste afgrænsning – udspringer af studier af den måde, hvorpå vi bruger byen. Undersøgelser viser, at det netop er i denne kantzone at bylivet udfolder sig, såfremt arkitekturen efterlader mulighed herfor. To identiske byrum – med akkurat den bearbejdede kantzone til forskel – vil byde på to vidt forskellige brugsmønstre: muligheden for ophold er selvsagt forudsætningen for liv og aktivitet.

Der er stillet krav om etablering af kantzoner særlige steder i TBT dels ud fra et ønske om at samle mennesker i bestemte strøg og knudepunkter i de områder af bydelen hvor man ønsker et højt aktivitetsniveau. Samt at tilbyde beboerne mulighed for at opholde sig uden for deres bolig på særligt udvalgt steder. Det er derfor vigtigt at kantzoneudformningen ikke er ensartet alle steder, men at en overordnet strategi benyttes til placering og elaborering af kantzonerne.

Kantzonerne er det areal, der ligger i umiddelbar tilknytning til bygningernes facader mod byrummene. Kantzonerne forholder sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen. Kantzonerne har således i høj grad sammenhæng med facadeaktiviteterne.

Der er udlagt forskellige typer kantzoner: • Smal kantzone, 1 m udenfor byggefelt • Bred kantzone, 2 m udenfor byggefelt • Midlertidig kantzone, til midlertidig brug f.eks. udeservering i forbindelse med cafeer mv.

Ejerforhold afklares i udbudsstrategien.

bygning

være under

1

udstille/opholde

læne sig udstille/sidde/afgrænse

sidde udstille

stå på/være del af

1

smal

bred

temporær landskab

98

99

Smal kantzone 0,6 - 1 meter udenfor byggefelt

Bygning nr 9 Rosengade kvarteret Smal kantzone

Bygning nr 1 (Albani karréen) Temporær kantzone Bygning nr 16 TBT Kvarteret Bred kantzone

siddepladser, Dublin (A) • kantzone som pause-ophold ved hoveddør • semi-privat afgrænsning af byrummet • inviterer til ophold, signalere skift i facade ved at bruge andet materiale Rosendalsgade, Østerbro (B) • kantzone som pause-ophold ved hoveddør, etageejendommens ‘visitkort’ • semi-privat afgrænsning af byrummet • inviterer til ophold, ekstremt positivt signal til omgivelserne, fine detaljer Sandwichbar, Stuttgart, Tyskland (C) • kantzone som ekstra tilbud til barens gæster • kommerciel (temporær) kantzone • ekstremt enkel måde at gøre byen ekstra brugbar, overraskende, ‘byen er vor dagligstue’

Rosendalsgade, Østerbro (B)

Dublin (A)

Hansen og Jensen, Tullinsgade, Vesterbro (D) • kantzone som opholdsmulighed foran butik/ kontor • semi-privat fleksibel (temporær) kantzone • inviterer til ophold, identitetsskabende, mangfoldig facadefortolkning, kontrast Café, Köln, Tyskland (E) • kantzone som ankomstareal/ udeophold foran café eller kontor/ udendørs vindfang • semi-offentlig afgrænsning af byrummet • inviterer til ophold, byder indenfor, overgang fra det fuldt offentlige til det semiprivate, variation og afveksling i facaderytme Kyoto, Japan (F) • kantzone brugt til begræning af byrummet • semi-privat afgrænsning af byrummet

sandwichbar, Stuttgart, Tyskland (C)

Hansen og Jensen, Tullnsgade, vesterbro (D)

Malmø, (G) • kantzone brugt til at markere indgangen til en privat bolig i stueplan Apartment, Fiolstræde, København (H) • kantzone som alternativ udstilling foran butik • mannequiner skaber liv langs facaden - dukkerne har indtaget kantzonen Galleri, New York (I) • dynamisk kantzone som aktivering af en potentielt død facade • offentlig, (temporær) og fleksibel kantzone • ingen markering i belægning - facaden kan åbnes vha pinolhængslede facadepartier - det er bygningen som skaber kantzonen!

• aktiverer kanten af byrummet • tilbyder oplevelse, inviterer indenfor, pirrer nysgerrigheden

café, Köln, Tyskland (E)

apartment, Fiolstræde, København (H)

100

Kyoto, Japan (F)

Malmø (G)

galleri, New york (I)

Bred kantzone 2 - 3 meter udenfor eller indenfor byggefelt

Bygning nr 9 Rosengade kvarteret Smal kantzone

Bygning nr 1 (Albani karréen) Temporær kantzone Bygning nr 16 TBT Kvarteret Bred kantzone

BO01, Malmø (A) • bred begrønnet kantzone som udeophold/ overgangszone til private bolig • semi-privat afgrænsning af byrummet Elchlandschafts Architekten, München (B) • bred begrønnet kantzone som udeophold/ overgangszone til private bolig Borneo, Amsterdam (C) • bred semi-privat kantzone • ophold langs facade ved den private bolig.

• Styrker bylivet i området ved at aktivere byrummet

BO01, Malmø (A)

Elchlandschafts architekten, München (B)

Borneo, Amsterdam (C)

Falkenried, Hamborg (D)

Borneo, Amsterdam (C)

Falkenried, Hamborg (D)

Falkenried, Hamborg (D) • bred kantzone som udeophold/ overgangszone til private rækkehuse • privat kantzone • tilbyder beboerne et semi-privat møblerbart udeopholdsareal, de store porte (stammer fra en tidligere sporvognsgarage på stedet) markerer afgrænsning af arealet ind mod naboerne; skaber karakter og ‘styring’ i det individuelle fællesskab

101

Midlertidig kantzone

illustrationer af kantzone, hvor belægning ude og inde hænger sammen, og hvor facaden bearbejdes på forskellig vis

Gårdrum ved Amagertorv, København (A) • kantzone som ankomstareal/ udeophold foran butik eller kontor • semi-kommerciel afgrænsning af byrummet • inviterer til ophold, personligt præg på det (halv)offentlige rum, skaber identitet og liv Restaurant, Köln, Tyskland (B) • kantzone som udeophold foran restaurant/ café • kommerciel/ temporær og fleksibel • udvider caféarealet, skaber dynamik i gadebilledet Borough Market, London (C) • kantzone som butik/ ekspeditionsarela • temporær kommerciel kantzone • facaden på bygningen udnyttes til skiltning, opsætning af hylder mv.

• skaber en variation i bybilledet/ ekstrem foranderlighed henover døgnet, byens rum inddrages som midlertidigt butiksareal på den uhøjtidelige måde • maksimal facadeaktivitet, et-af-mange-tilbud til byens borgere, skaber oplevelser og glæde

gårdrum ved Amagertorv, København (A)

restaurant, Köln, Tyskland (B)

Beboerlokaler, Praghs Boulevard (D) • kantzone med flytbare stole til fri afbenyttelse • 100 % offentlig kantzone • tilbud til borgerne om at møblere byens rum efter egne behov Café Dalle Valle, København (E) • kantzone som udeophold foran restaurant/ café • kommerciel/ temporær og fleksibel • en lidt mere rå udgave af samme princip som ovenstående: hele facadepartiet åbnes som en garageport, og caféens areal udgør pludselig en del af byens offentlige åbne rum

Borough Market, London (C)

beboerlokaler, Praghs Boulevard (D)

Covent Garden, London (F) • kantzone som udeophold foran restaurant/ café • kommerciel/ temporær og fleksibel • udvider caféarealet, skaber storbystemning, intimimitet, overraskelse og variation henover året Hakescher Höfe, Berlin (G) • bred kantzone som møblerbart areal foran café/ kontor o.lign.

• semi-privat kantzone tilbyder mulighed for udeophold for stueetagens brugere og gæster, ‘en palds i solen” Covent Garden, London (H) • kantzone som udvidelse af caféens serveringsareal • temporær kommerciel kantzone • krukker og møbler rykker ud om sommeren og definerer kantzonen • skaber liv langs facaden, krukkerne med (store) træer • tilbyder en helt særlig stemning midt i storbyen, kontrasten, det vilde

Café Dalle valle, København (E)

Hakescher Höfe, Berlin (G)

102

Covent Garden, London (F)

Covent Garden, London (H)

Kantzone katalog

illustration af kantzone, hvor belægningen fortsættes ind i bygningen samt udformning af facaden med siddemøbel mm

illustration af kantzone, hvor vinduespartier i facaden kan åbnes helt og kantzonen understreger samspillet mellem ude og inde

illustrationer af kantzoner, hvor belægning ude og inde hænger sammen, og hvor plinte indgår som siddemøbler og base for udstilling mm

illustration af kantzone, hvor bearbejdningen af facaden lægger op til en særlig aktivitet langs kanten/ en bardisk/ et salgssted/ udsmykning mv.

illustrationer af kantzoner, hvor belægninger og lys markerer kantzonen

illustration af kantzone, hvor facadens sokkel udformes som et skulpturelt siddemøbel/ udstillingspodie

Illustration af smalle kantzoner, markering i belægning - markering ved udhæng/ markise

103

Referencer på ruiner integreret i bygninger Revision: A

2015.10.09

Ruin i sammenhæng med moderne konstruktioner

domkirke i Hamar, Norge

Tagudhæng der overdækker en ruin

overdækket ruin

104

gammel fabrik, Melbourne

Placering af ruin

Den fredede ruin på I Vilhelm Werners Plads blev flyttet fra sin oprindelige placering ud til Korsgade i forbindelse med etableringen af Thomas B. Thriges Gade i 1971. Ruinens nuværende placering konflikter imidlertid med opførelsen af en p-kælder på dette sted, da ruinen selv rummer en kælder, og da den i øvrigt ligger uhensigtsmæssigt i forhold til et større byggeprojekt.

I samråd med Kulturstyrelsen er der fundet en hensigtsmæssig placering af ruinen indenfor området (et krav fra Kulturstyrelsen), hvor der er taget hensyn til byrum & byliv, og ikke mindst byggeri & p-kælder. I forbindelse med opførelsen af p-kælderen skal ruinen beskyttes, og en flytning til dens kommende og blivende placering søges foretaget tidligt i byggefasen, og så snart byggegruben omkring ruinen er etableret.

Disponeringen af ruinen under en udkragning i det nordvestlige hjørne af byggefelt 1 kræver særlige overvejelser i forhold til konstruktioner/ udkragning samt design af bygningens ’møde’ med kulturarven. Det forventes, at Kulturstyrelsen skal godkende det færdige design.

Tidlig skitseanalyse af ruinen i sammenhæng med byggefelt 1

fremtidig placering af ruin

nuværende placering af ruin

nuværende og fremtidig placering af ruin

105

Trapper, ramper, elevatorer og perron

Bilramper til P-kælder • Bilramper integreres i byens landskab.

adgang til p-kælder under en plads

adgang til p-kælder gennem facaden

minimal bilrampe til kælder

Trapper • Trapperne til kælder synliggøres med design.

trappe, adgang fra plads til kælder

trappe, adgang fra plads til kælder

glaspavillon som adgang til kælder

rulletrapper, adgang til kælder fra åben stueetage

Elevatorer, rulletrapper • Klar arkitektur for at genkende adgang med elevator eller rulletrapper til kælder.

Perron • Perronen projekteres og integreres i bygningerne.

perron til letbanen

106

adgang til kælder fra stueetage

107

108

BYGNINGSANALYSER

110

Bygningsanalyser Introduktion

INTRODUKTION Bygningsanalyserne giver kommende bygherrer og investorer et overblik over muligheder for udvikling af byggefelterne. Det anbefales at man orienterer sig bredt i udbudsmaterialet, der büde indeholder ingeniør- og arkitektanalyser.

Disse skal sammenholdes for at give et retvisende indtryk af opgavens karakter.

111

112

113

byrum

114

Trappekerner eksempler pĂĽ trappeopgange aksonometri

Revision: A

2015.10.09

ventilation indgang fra gadeniveau vindue/glasparti

K1

K2

3D View 1:100

Trappe ved promenade/catwalk promenade/catwalk

vindue/glasparti indgang fra gadeniveau

K1

K2 T Trappe 15

Principielle udsnit af trappekerner der viser forbindelsen mellem adgangen i kĂŚlderniveau og gadeplan

115

116

117

118

119

Snit Tværsnit D-D, Længdesnit A-A eksempel på disponering af volumen

Tværsnit D-D Tværsnit gennem Albani karré og ruinen 1:500

ALA

ALB 7500

RUIN

13510

13630

13550

ALC 4050

13630

13421

12370

8240

4950

4950

Kælder niveau 1

Vejbane

Catwalk

Kælder niveau 2

Vejbane

Catwalk

Snit 1:250

4950

12376

Eksisterende kælder

12755

6700

13501

13150

8240

Kælder niveau 1

Rampe til eksisterende kælder 4950

120

Kælder niveau 2

Snit Tværsnit F-F, Længdesnit A-A eksempel på disponering af volumen

Tværsnit F-F Tværsnit gennem Fisketorv karré 1:500

Vent. rum

1113

12370

1080

1210

13477

13442

12996 11786

9120 P-pladser

P-pladser

Vejbane

Catwalk

Sammenbygning med P-pladser

Eksisterende kælder

4360

Vejbane

Catwalk

Længdesnit A-A Længdesnit gennem Albani og Fisketorv karreerne 1:500

13699 13110

12899

20 / 1000

Gulvet i K1 og K2 har fald fra modullinje 15-22

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

KONSTRUKTIONER

Lodret fladelast på dæk Fremtidig situation

Henvisninger: De omtalte dokumenter nedenfor kan rekvireres hos Partnerskabet.

De lodrette laster på dækkonstruktionerne fastlægges for bestemmelse af dæk, bjælker, vægge og søjler i parkeringskælderen.

For delområde D1 og D2: De lodrette laster er bestemt i dokumenterne TBT_BRG_ING_KON_K_50_A1 Projektgrundlag og TBT_BRG_ING_KON_K_52_Lastnedføring.

For delområde D3De lodrette laster er bestemt i dokumenterne TBT_BRG_ING_KON_K_1_Del A konstruktionsdokumentation og TBT_BRG_ING_KON_K_02_Lastnedføring.

I nedenstående henvises til permanent last fra dækkonstruktioner benævnt med P1 - P3 og P7. Disse er bestemt i dokumentet TBT_BRG_ING_KON_K_52/ TBT_BRG_ING_KON_K_02 under afsnittene Lastopstilling og Enhedslaste. Henvisning til dette anføres i nedenstående med (1).

Nyttelast for brogruppe 2 samt nyttelast fra letbane er bestemt i dolumentet TBT_BRG_ING_KON_K_50/ TBT_BRG_ING_KON_K_01. Henvisning til dette anføres i nedenstående med (2)

Musik- og teaterhus (uden for projekt) Nye bygninger uden for kælder (uden for projekt) Eksisterende bygninger. Last som eksisterende forhold.

de 3 D elo mrå de 2 rå m lo e D

Fremtidige bygninger: Egenlast: P1 - P3 og P7(1)* Nyttelast: Kategori A, B og D2** Catwalk: Egenlast: P9 (1) Nyttelast: Kategori D2, Større butikker Letbane: Egenlast: 26kN/m² (Oplyst af Cowi) Nyttelast: Letbane (2) (Oplyst af Cowi)

e2 rå d 1 e lo m De mrå d lo De

Områder over p-kælder, generelt: Egenlast: P5, P15 og P16 (1) Nyttelast: Brogruppe 2 og Last fra letbane(2)*** Etagedæk mellem niveau K1 og K2: Egenlast: P8 (1) Nyttelast: Kategori F, Trafikarealer

*

Last fra dækkonstruktionerne i bygningerne over parkeringskælderen overføres til bjælker og søjler i parkeringskælderne i henhold ti princip angivet på diagram T_F_K_X_X_6_11 og T_F_K_X_X_6_14.

**

Nyttelasten i bygningerne over parkeringskælderne er fastsat til kategori A (boliger) og kategori B (Kontorer) fra niveau 2 og op.

For beregning af maksimal lodret last på konstruktioner i parkeringskælder er nyttelast svarende til kategori B anvendt. I niveau 0 (stueetagen) er nyttelasten fastsat til Kategori D2 (større butikker)

***

Niveau K2

Hvor der placeres træer vurderes dette samtidig med trafiklast.Dækket dimensioneres for Brogruppe 2.

Niveau K1 Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

132

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 1:1500 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_01

Lodret fladelast på dæk Midlertidig situation

Henvisninger: De omtalte dokumenter nedenfor kan rekvireres hos Partnerskabet.

De lodrette laster på dækkonstruktionerne fastlægges for bestemmelse af dæk, bjælker, vægge og søjler i parkeringskælderen.

For delområde D1 og D2 De lodrette laster er bestemt i dokumenterne TBT_BRG_ING_KON_K_50_A1 Projektgrundlag og TBT_BRG_ING_KON_K_52_Lastnedføring.

For delområde D3 De lodrette laster er bestemt i dokumenterne TBT_BRG_ING_KON_K_01_Del A Konstruktionsdokumentation og TBT_BRG_ING_KON_K_02_Lastnedføring.

I nedenstående henvises til permanent last fra dækkonstruktioner benævnt med P1 - P3. Disse er bestemt i dokumentet TBT_BRG_ING_KON_K_52/ TBT_BRG_ING_KON_K_02 under afsnittene Lastopstilling og Enhedslaste. Henvisning til dette anføres i nedenstående med (1).

Nyttelast for brogruppe 2 samt nyttelast fra letbane er bestemt i dokumentet TBT_BRG_ING_KON_K_50/ TBT_BRG_ING_KON_K_01. Henvisning til dette anføres i nedenstående med (2) Musik- og teaterhus (uden for projekt) Eksisterende bygninger. Last som eksisterende forhold.

Letbane: Egenlast: 26kN/m² (Oplyst af Cowi) Nyttelast: Letbane (2) (Oplyst af Cowi)

de 3 Delo mrå de 2 Delo mrå

Catwalk: Egenlast: P9 (1) Nyttelast: Kategori D2, Større butikker Områder over p-kælder, generelt: Egenlast: P5, P15 og P16 (1) Nyttelast: Brogruppe 2 (2)*** Etagedæk mellem niveau K1 og K2: Egenlast: P8 (1) Nyttelast: Kategori F, Trafikarealer

e2 rå d 1 e lo m De mrå d lo De

***

Det vurderes at dimensionering af konstruktioner for en belastning fra brogruppe 2 giver et godt udgangspunkt for opførelse af bygninger over parkeringskælderen, mht. leverance og montage af byggematerialer, byggepladsforhold m.v. Kraner kan placeres på søjlerne i parkeringskælderen, der generelt er placeret i grid 8,1 m x 8,1 m som vurderes at være et godt grid for tårnkraner.

Niveau K2

Niveau K1

Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 1:1500 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_02 133

Lodret last fra facader Princip for lodret last fra facader for bygninger Fremtidig situation

Lodret last fra facader i den fremtidige situation I bygningerne der opføres i op til 5 etager over parkeringskælderen forudsættes at ydervæggene udføres med bagmur af betonelementer og med teglsten udvendig. Indvendige bærende skillevægge der også placeres på fundamentsbjælker over parkeringskælderen forudsættes udført med betonelementer med en tykkelse på 180 mm.

I bygningerne der opføres i op til 8 etager forudsættes at ydervæggene mod gade udføres med stålrigelkonstruktion og med teglsten udvendig.

Ydervægge mod atriumgård og ved tilbagetrukne facader forudsættes udført som let sandwichelement. Alle ydervæggene forudsættes ophængt pr. etage hvorved last herfra overføres til søjlerne i bygningen.

I nedenstående henvises til permanet last fra vægkonstruktionerne benævnt med VY1, VY3 og VY4 for ydervægskonstruktionerne. Disse er bestemt i dokumentet TBT_BRG_ING_KON_K_02 Lastnedføring., under afsnittet Lastopstilling og Enhedslaste.

Ydervæg i bygninger placeret på fundamentsbjælker der understøttes på søjletoppe for søjler i parkeringskælderen.

VY1, Sandwich(tung) Ydervæg i bygninger op til 8 etager over kælderne samt ydervægge med vederlag på catwalk. VY 3, let (mursten) Ydervægge mod atrium facader.

VY4, Sandwich (let) Ydervægge ved tilbagetrukne facader.

VY4, Sandwich (let) Byggefelterne 3, 4, 5, 12 og 13 ligger uden for kælderen og er ikke indeholdt i projektet.

Byggefelt 19 er ikke nærmere behandlet i dette diagram.

Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

134

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 1:1500 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_03

135

Vandret last på dæk Bygning 2, Fisketorvets karré, Delområde 1 Fremtidig situation. Vandret last på tværs

Område 1

qdel 1.k

Område 2

qdel 2.k

Område 3

Plan af bygningen med områdeopdeling

qdel 3.k

Principsnit i område 1 og 3 Højeste del af bygn i område q1.k

H

H

q2.k

Dæk over parkeringskælder

Principsnit i område 2 Højeste del af bygn i område

Højeste del af bygn i område

H4

H3

H1 Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

136

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_05

q2.k

q2.k

H2

q1.k

q1.k

Dæk over parkeringskælder

Vandret last på dæk

Plan af bygningen med områdeopdeling

Bygning 2, Fisketorvets karré, Delområde 1

Område 1

qdel 3.k

qdel 2.k

qdel 1.k

Fremtidig situation. Vandret last på langs

Område 2

Område 3

Principsnit i område 1 og 3 Højeste del af bygn i område q1.k

H

H

q2.k

Dæk over parkeringskælder

Principsnit i område 2 Højeste del af bygn i område

Højeste del af bygn i område

q2.k

H1

H4

H3

q2.k

H2

q1.k

q1.k

Dæk over parkeringskælder Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_06 137

Vandret last på dæk

Plan af bygningen med områdeopdeling

Bygning 1, Albanitorvets karré, Delområde 1

Område 1

qdel 1.k

Område 2

qdel 2.k

Område 3

Fremtidig situation. Vandret last på tværs

qdel 3.k

Principsnit i område 1 og 3 Højeste del af bygn i område q1.k

H

H

q2.k

Dæk over parkeringskælder

Principsnit i område 2 Højeste del af bygn i område

Højeste del af bygn i område

H4

H3

H1

Dæk over parkeringskælder Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

138

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_07

q2.k

q2.k

H2

q1.k

q1.k

Vandret last på dæk

Plan af bygningen med områdeopdeling

Bygning 1, Albanitorvets karré, Delområde 1

Område 1

qdel 3.k

qdel 2.k

qdel 1.k

Fremtidig situation. Vandret last på langs

Område 2

Område 3

Principsnit i område 1 og 3 Højeste del af bygn i område q1.k

H

H

q2.k

Dæk over parkeringskælder

Principsnit i område 2 Højeste del af bygn i område

Højeste del af bygn i område

q2.k

H1

H4

H3

q2.k

H2

q1.k

q1.k

Dæk over parkeringskælder Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_08 139

Vandret last til overførelse til dæk over p-kælder: Data for vindlast: Karakteristisk vindlast: Formfaktor lu side:

q.k = Cpe.10 =

0,92 kN/m² 0,80

Formfaktor læ side:

Cpe.10 =

0,60

Vindlast lu side:

q1.k =

0,74 kN/m²

Vindlast læ side:

q2.k =

0,55 kN/m²

Karre 6 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q11.k =

23,0 m 11,5 m 340,7 kN

Karre 7 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q12.k =

27,8 m 10,5 m 376,0 kN

Karre 8 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q13.k =

18,2 m 14,5 m 339,9 kN

Karre 11 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q14.k =

33,2 m 10,9 m 466,1 kN

Karre 10 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q15.k =

17,0 m 14,1 m 308,7 kN

Karre 9 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q16.k =

33,2 m 14,1 m 602,9 kN

Karre 14 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q19.k =

17,0 m 16,5 m 361,3 kN

Karre 15 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q20.k =

41,3 m 20,7 m 1101,1 kN

Karre 16 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q21.k =

17,0 m 20,7 m 453,2 kN

Karre 17 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q22.k =

17,0 m 24,5 m 536,5 kN

Karre 18 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q23.k =

33,2 m 32,9 m 1406,9 kN

140

Vandret last til overførelse til dæk over p-kælder: Data for vindlast: Karakteristisk vindlast: Formfaktor lu side:

q.k = Cpe.10 =

0,92 kN/m² 0,80

Formfaktor læ side:

Cpe.10 =

0,60

Vindlast lu side:

q1.k =

0,74 kN/m²

Vindlast læ side:

q2.k =

0,55 kN/m²

Karre 6 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q11.k =

23,0 m 11,5 m 340,7 kN

Karre 7 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q12.k =

27,8 m 10,5 m 376,0 kN

Karre 8 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q13.k =

18,2 m 14,5 m 339,9 kN

Karre 11 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q14.k =

33,2 m 10,9 m 466,1 kN

Karre 10 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q15.k =

17,0 m 14,1 m 308,7 kN

Karre 9 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q16.k =

33,2 m 14,1 m 602,9 kN

Karre 14 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q19.k =

17,0 m 16,5 m 361,3 kN

Karre 15 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q20.k =

41,3 m 20,7 m 1101,1 kN

Karre 16 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q21.k =

17,0 m 20,7 m 453,2 kN

Karre 17 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q22.k =

17,0 m 24,5 m 536,5 kN

Karre 18 Bredde af område: Højde af bygning: Vandret last i område:

B= H= q23.k =

33,2 m 32,9 m 1406,9 kN

141

Understøtning af bygninger Princip for understøtninger af bygninger over p-kælder Fremtidig situation

Generelt: For bygninger op til 8 etager kan lasten fra bygningerne over parkeringskælderen overføres til søjlerne i parkeringskælderen (Se snit 3). Indvendige trappekerner i parkeringskælderen må ikke anvendes til stabilitet af bygninger over parkeringskælderen.

For bygninger op til 5 etager gælder samme princip som for bygninger op til 8 etager. Last til overførelse til kælderens søjletoppe er reducerede i forhold til last fra bygninger i op til 8 etager.

til 5 i op

Bjælker under huse, må ikke belaste dæk over kælderen. Bjælker udføres som sokkel langs rand af bygningen og kan etableres i bygningen. Bjælker i bygningen er på planen illustreret som princip. last fra bjælker skal overføres til søjletoppe for søjler i kælderen.

(Princip illustreret på snit 2)

Byg nin ger

Søjleunderstøtning af huse over parkeringskælderen (Princip illustreret på snit 1)

eta ger

På plantegningen er vist forudsat princip for understøtning af bygningerne over parkeringskælderen.

Snit 1. Princip for understøtning af bygninger på søjletoppe for søjler i kælderen

Søjle i bygning over kælder

Vægge i bygningerne der kan indgå i bygningernes stabilitet

Gulvkote i bygning

Beklædning Terræn rundt om bygninger Svejseplade forankret i søjle for montage af søjle i bygning over

Bygninger der understøttes på søjlerne i parkeringskælderen skal stabiliteten af bygningerne sikres via stabiliserende kryds eller lignende mellem søjlerne.

de 3 Delo mrå e 2 d rå m lo De

faldopbygning Overbeton TTD dækelement KBB bjælke Søjle med kapitæl

NB: Trapppeskakte forudsættes kun udsat for vandret last i dæk over parkeringskælderen. Da trappeskakte i kælderen går op til etage 1 i bygningerne over parkeringskælderen, vil det ikke være muligt at etablere stabiliserende vindkryds/ vægge i bygningerne over parkeringskælderen hvor der er trappekerner. (princip illustreret på snit 3) e2 rå d lo m rå de 1 e D lo m De

Snit 3: Princip for understøtning af bygninger

Snit 2. Princip for sokkelbjælker og øvrige i bjælker under bygninger

q.k

Ikke bærende væg Gulvkote for bygning

Beklædning Terræn

Bjælker under bygning skal udføres over dæk, så denne ikke belaster dækemenenter

Bjælke for bæring af ikke bærende væg faldopbygning Overbeton dækelement

K1 K2 nde tåe ens i ov gå t ind te an tab ili s gk Væ n ing s b yg

Trappeskakt

Niveau K1 Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

142

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 1:1500 / 1:100 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_11

Princip for jordankre Princip for ydervægskonstruktion i p-kælder Fremtidig situation

Princip for ydervægskonstruktioner i parkeringskælder

Signaturforklaring: Midlertidig indre afstivning Sekantpæle som indfatningsvægge Jordankre NB: Ankrenes længde angivet på dette diagram er principielle.

Ankrene er placeret pr. ca. 1,2 m - 1,6 m

de 3 D elo mrå e 2 d rå m lo De

e2 rå d lo m rå de 1 e D lo m De

Niveau K2

Sagsnavn:

Niveau K1

Mål: Dato: Tegningsnummer.:

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 1:1500 9.10.2015

T_F_K_X_X_6_13 143

Søjler og bjælker i bygninger Princip for søjler ogfundamentsbjælker i bygninger over p-kæ Fremtidig situation

Bygningerne over parkeringskælderen er generelt forudsat understøttet på søjler i parkeringskælderen.

Der er foretaget analyse for 8 forskellige typer lastpåvirkede søjler.

På principsnittene er de 8 forskellige søjler illustreret med angivelse af lastopland i principsnittets plan. På tværs af principsnittet er lastoplandet 3,5 m - 8,1 m.

Søjlerne er angivet med en farvekode som genfindes på oversigtstegningen i det omfang som den enkelte søjle forekommer i bygningerne over parkeringskælderen

Midtersøjle i bygning Etage n

B(1) Ikke bærende facadevæg der understøttes på fundamentsbjælker over parkeringskælderen. Fundamentsbjælker understøttes på søjletoppe for søjler i kælderen. Projektering herfor udføres af projekterende for bygningerne.

S(1) Etage 4 Etage 3 Etage 2 Etage 1 K1 K2

B(2) Mulighed for fundamentsbjælker over kælderdæk over parkeringskælderen.

Her, vist i modullinjer for at illustrere at last herfra skal føres til søjler i kælderen. Der kan ske udvekslinger ml. bjælker.

Projektering herfor udføres af projekterende for bygningerne.

Søjler i facade mod Catwalk 9250

3200

1800

4050 Etage n

Herunder er princip for bjælker der understøtter facade i stueetagen i bygninger samt princip for mulige øvrige fundamentsbjælker for bygninger.

B(1)

S(3)

S(2) de 3 Delo mrå de 2 rå m lo e D

Etage 4 Etage 3 Etage 2 Etage 1 K1 K2

B(2)

Søjler i facade mod atrium 9250

9250

3200 Etage n

e2 rå d lo m rå de 1 e D lo m De

S(4)

S(5) Etage 4 Etage 3 Etage 2 Etage 1 K1 K2

3200

Søjler i facade mod gade 8100 8100 Etage n

S(6)

S(7) Etage 4 Etage 3 Etage 2 Etage 1 K1 K2 Søjler i facade mod Ruin 8100 7000

S(8)

Niveau K1 Sagsnavn: Mål: Dato: Tegningsnummer.:

144

Fra Gade til By - omdannelse af Thomas B Thriges Gade 1:1500 09.10.2015

T_F_K_X_X_6_14

Etage n Etage 4 Etage 3 Etage 2 Etage 1 K1 K2

145

146

LEDNINGSPLAN

148

Ledningsplan Princip for ledningsføring Fremtidig situation

Letbane

Letbane

09.10.2015

T_H_T_X_-_1_10 149

150

LANDSKAB

152

Landskab Introduktion

INTRODUKTION Landskabsprojektet udgør en uadskillelig del af arbejdet med Helhedsplanen. De overordnede landskabelige disponeringer er således integreret i Helhedsplanen.

Den overordnede koteplan viser i grove træk de principper, som byggefelterne/ indgange, byrum og parkeringskælderen er disponeret ud fra. I de kommende faser detaljeres dette arbejde yderligere. Det største terrænspring eksisterer i det nordlige område, hvorfor der er medtaget et studie af en mulig indretning af byrummet i TBT kvarteret.

Beplantningsplanen redegør for principper med store og mellemstore træer fordelt i området. De store træer planlægges nøje i samspil med kælderens konstruktioner, ligesom brandredningsforholdene i byrum udgør en vigtig forudsætning for placeringen af træerne.

En registrant af beplantningen på Thomas B. Thriges gade i dag og et forslag til beplantningen i år 2020 viser transformationen i området fra trafikeret vej til grønt og frodigt byområde.

Skitsestudiet af Den Grønne Forbindelse ved Albanibroen viser en mulig disponering af arealet op mod Det Adelige Jomfrukloster. Arealerne er uden for nærværende projektområde.

153

154

155

TrĂŚtyper Forslag til trĂŚtyper - udbygges i den kommende fase

156

157

158

159

GRØNNE SAMMENHÆNGE

GRØNNE SAMMENHÆNGE Med et udpræget grønt præg kan Albani Torv betragtes som et grønt strøg der videreføres fra HC Andersens Haven. På lignende vis tænkes den nye forbindelse langs Klostret som et grønt forløb og en videreførsel af parkrummet.

De to grønne strøg forbindes visuelt, hvilket styrker den nye forbindelse i gadebilledet. Der skabes et “grønt loop” og en landskabelig sammenhæng. I designet af den nye forbindelse arbejdes der med at skabe et rum med stærkt grønt præg.

ODENSES ADELIGE JOMFRUKLOSTER

ODENSES ADELIGE JOMFRUKLOSTER

ALBANI TORV

ALBANI TORV

TORVEGADE

TORVEGADE

ODENSE Å

ODENSE Å

REFERENCER Det eksisterende pur, der i dag optager et terrænfaldet mod Albanigade, fjernes og rummet åbnes op. Det er afgørende, at forbindelsen opleves som åben og imødekommende fremfor snæver.

HC ANDERSEN HAVEN

HC ANDERSEN HAVEN

Ved ankomst til området omkring Albani Plads markerer forbindelsen sig på flere måder: Eksisterende og nyplantede træer markerer sig i højden, og på Albanigade etableres to grønne “Ø’er” på tværs af letbanens spor. Her “flyder” det grønne over vejen.

I designet af den nye forbindelse kombineres karakteristiske elementer fra omgivelserne som referencer: Bakkeformationer fungerer som rumskabende elementer, der blandt andet indrammer en mindre opholdsplads mod syd, hvorfra der er udsigt til Åen. En bakke flyder op mod vejens støttemur og er et synligt element ud mod Albanigade.

FLOW

NY GRØN FORBINDELSE

Langs støttemuren mod vejen etableres der bede af englignende karakter. Bedene dækker dele af bakkerne mod syd, tiltrækker opmærksomhed, og er med til at fremhæve rummet som værende noget særligt i forhold til den omgivende plæne.

Forbindelsen er tilgængelig for alle, i og med at stiforløbet rundt langs klostergården overholder et terrænfald på max. 40 promille.

ANKOMST TIL KLOSTRET I BIL ANKOMST TIL KLOSTRET TIL FODS ØVRIGE FODGÆNGERFORBINDELSER FOKUSOMRÅDE

REFERENCER

HØJE GRÆSSER OG BLOMSTER

160

BLØDE BAKKER

GRUSBELÆGNING

BROSTEN OMKRING KLOSTERET

Den Grønne Forbindelse repræsenterer et skitsestudie, som er baseret på intentionerne i vinderforslaget.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om nogle principielle studier, som ikke er gennemarbejdede.

Arealet er udenfor projektområdet.

EKSISTERENDE FORHOLD

ZONER

BAGGRUND

ODENSES ADELIGE JOMFRUKLOSTER

ALBANI TORV

TORVEGADE

ODENSE Å

Området for Den grønne forbindelse ligger uden for projektområdet for Thomas B. Thrigesgade, men området har stor betydning for koblingen til TBT projektområdet.

Formålet med skitsestudiet er at binde å- og bylandskabet sammen, så begge elementer gives den nødvendige fysiske og visuelle dominans til berigelse af det samlede Thomas B. Thriges Gade byområde. En styrkelse af forbindelsen er afgørende i forhold til at fremhæve og integrere Å-landskabet og Odense Adelige Jomfrukloster i en tredimensionel helhed, der fastholder ådalen som grøn kile, som kilde til fortælling om byens historie og topografi.

Den nye forbindelse skaber forbindelse mellem landskaber af forskellig karakter: Albani Plads er kendetegnet ved et blødt bakkelandskab som grønne “øer” med siddepladser. Området omkring Odense Å er derimod kendetegnet ved plæne med solitære træer samt eng og våde

HC ANDERSEN HAVEN

FOKUSOMRÅDE INDEN FOR ÅBESKYTTELSESLINJE FREDNING NATURA 2000 OMRÅDE

MØDE MELLEM BY OG NATUR

+ ODENSE Å: PARK

ODENSE Å: BLOMSTRENDE ENGE, VÅDOMRÅDER

ODENSES ADELIGE JOMFRUKLOSTER

ALBANI PLADS

161

162

AREALER

164

T: 13656 m2

B:7948 m2 E: 3040 m2 D: 2261 m2 P: 407 m2

165

166

Parkeringspladser samlet opgørelse p-kælder niveau K1 og K2

A

Parkeringsarealer, nybygning: Delområde 3 Antal parkeringspladser(K1): Arealer:

260 stk.

11.076 m2

Delområde 2 Antal parkeringspladser(K1): Arealer:

17 stk.

1.804 m2

Delområde 1 Antal parkeringspladser (K1): Antal parkeringspladser (K2):

241 stk.

227 stk.

Arealer (K1): Arealer (K2):

9.917 m2 7.603 m2

Nybygning i alt Antal parkeringspladser: Arealer:

743 stk.

30.400 m2

Parkeringsarealer, eksisterende Delområde 1 Antal parkeringspladser (K1 Arbejdernes Landsbank): (K1 Finanscenter):

48 stk.

73 stk.

Eksisterende parkering i alt:

de 3 Delområ

121 stk.

P-pladser i alt (260+17+241+227+121):

866 stk.

de 2 Delområ

Note 1: Ved indførelse af gennemkørselsprincip i stedet for sækprincip mistes 56 parkeringspladser. p-pladser som udgår ved indføring af gennemkørselsprincip.

lo De

Note 2: Handicap parkering placeres som parallelparkering hovedsageligt langs catwalken

2 de mrå

lo De

de mrå

i alt 56 stk.

1

mulighed for hc parkeringsplads : K1: 17 stk., K2: 10 stk.

i alt 27 stk.

Eksisterende steren kælder Arbejdernes jderne Landsbank Note 3: Ekstra pladser til mikrobil parkering hvor konventionel parkeringplads ikke er mulig.

Niveau K2 mulighed for micro parkeringsplads langs catwalk: D3: 6 stk., D2: 1 stk. D1: 6

i alt 13 stk.

Note 4: mulighed for cykelparkering mulighed for placering af 100 parkeringspladser til cykler

Note 5:

V SA B

Niveau K1

Placering af cykelparkering i delområde 3

i alt 104 stk.

Niveau K2

Eksisterende kælder Finanscenter

T-D-A-X-X-6-55 167

168

BÆREDYGTIGHED

170

Bæredygtighed Bæredygtighed og økonomi August 2013

BÆREDYGTIGHED OG ØKONOMI ”Bæredygtighed er et gennemgribende element i omdannelsen af Thomas B Thriges Gade og skal være et foregangseksempel på, hvordan man bygger bæredygtigt”.

Sådan er projektets selvopfattelse, og sådan lyder det på projektets webside, www.fragadetilby.dk. Kondenseret i én enkelt sætning er projektets bæredygtige hovedgreb ”Den tætte og grønne by”.

Forudsætninger Ønsket om den bæredygtige by er et væsentligt omdrejningspunkt i Odense Kommune med henblik på at transformere Odense fra en stor dansk by til dansk storby: •

Partnerskabet ønsker i konkurrenceopgaven fra 2010 ”At udvikle en sammenhængende og bæredygtig by med fokus på et aktivt byliv”.

•

Odense Kommune har i Planstrategi fra 2011 en ”Målsætning om at være Danmarks mest bæredygtige og legende by 2017”.

•

Odense Kommune fremfører i Klimaplan fra 2010-12 at kommunen ”Vil være en af de mest klimavenlige byer i Europa”.

•

Odense Kommune skriver i bæredygtighedspuslespillet i Miljøpolitik 2012 at ”Odense skal være en bæredygtig storby – både miljømæssigt, økonomisk og socialt”.

Skal det lykkes at skabe en klar bæredygtig identitet og brand omkring byudviklingsprojektet er det helt afgørende, jf. nedenstående figur af brandingtrekanten, at der er overensstemmelse mellem henholdsvis: •

Det byudviklingsprojektet siger om sig selv i forhold til bæredygtighed.

•

Det byudviklingsprojektet er og gør i forhold til bæredygtighed.

•

Sådan som byudviklingsprojektet opfattes af kommende brugere og beboere samt investorer og myndigheder.

på at koordinere og hente synergier ud af mange forskellige initiativer.

Udviklere investerer i bæredygtighed dels i forhold til stillede krav i købsaftaler, lokalplaner, byggetilladelser og VVM m.m. og dels i henhold til selvvalgte bæredygtige tiltag, som øger værdien og attraktiviteten af projektet.

For udviklere indgår ekstra omkostninger til bæredygtig-hed i en totaløkonomisk kalkule, med henblik på at udføre de bæredygtige tiltag, som øger projektets værdi og attraktivitet mest muligt og dermed positivt påvirker den indtjening, som udvikleren kan genere i projektet.

Aftaler Projektet og partnerskabet har som udviklingsselskab store muligheder for at påvirke udviklernes investeringer i bæredygtige tiltag, f.eks. ved: • • • • •

Med en harmonisk brandingtrekant opnås en treenighed i byudviklingsprojektet med et stærkt bæredygtigt brand og en tydelig bæredygtig identitet, som er let at kommunikere.

Partnerskabets finansiering Når anvendelsen af Thomas B Thriges Gade ændres fra trafikeret vej til blandet bolig, erhverv og detailhandel, vil det naturligt opstå værdistigninger.

For at sætte omdannelsesprocessen i gang, er der brug for en række bæredygtige investeringer, som kan øge områdets samlede bæredygtige attraktivitet.

Den bæredygtige byudvikling, som finansieres af partnerskabet, vil delvist kunne finansieres at de værdiøgninger, der ligger latent i området. Dette under forudsætningen, at disse potentielle værdiøgninger frigøres fra den enkelte parcel og anvendes til investeringer i det samlede område.

Med udgangspunkt i de prioriterede bæredygtige fokus-områder har projektet en gennemgående bæredygtig identitet og brand fra vision og videre gennem udviklingsplan, designmanual, prospekt, udbud og endeligt projekt.

Visionen er at gennemføre netop det bæredygtige byudviklingsprojekt, som udnytter de værdiøgninger, der ligger latent i området, samtidig med at tiltrække netop de private investorer, der opfatter bæredygtighed, som en væsentlig del af deres forretningsmodel.

Målet for projektet er, via dialog med såvel nationale som lokale private investorer at sikre størst mulig bæredygtighed i projektet inden for økonomisk bæredygtige og rentable rammer for den enkelte udvikler/investor.

Fokusområder I byudviklingsprojektet er der prioriteret en række bæredygtige fokusområder, som i særlig grad beskriver og kommunikerer de bæredygtige tiltag med henblik på at øge attraktiviteten af byudviklingsområdet.

•

Det grønne i forhold til grønne byrum, grønne facader, grønne tage, tagterrasser og biofaktor.

•

Det blå i forhold til bæredygtige principper for regn vandshåndtering og dermed tilbageholde og forsinke regnvand inden for projektområdet

•

Klima, energi og CO2 i forhold til energiforsyning, energiproduktion og energiforbrug.

•

Transport og mobilitet i forhold til letbane, ingen biler i byrummene samt optimale forhold til gående og cyklister.

•

Byens liv (byrum) hvor mangfoldighed og byliv er generator for den gode by, hvor der er plads til alle og optimale rammer for mødet mellem mennesker.

•

Midlertidighed hvor a) forbindelsen styrkes mellem Odenses borgere og byudviklingsprojektet, b) de nye kvarterers identitet skabes og c) by-midtens eksisterende urbane aktiviteter bibehol-des.

illustration fra Odense Kommunes miljøpolitik 2012

Statements som disse fylder meget i den odenseanske agenda og er på den baggrund også en væsentlig del af projektet ”Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade”.

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighed er refleksion, vurdering og prioritering af netop de handlinger, som giver mest bæredygtig mening i forhold til de 3 bæredygtighedsdimensioner inden for miljø & ressourcer, social & sundhed og økonomi.

illustration fra helhedsplanen, ”Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade”

På den baggrund kan alle de i projektet foretagne valg og udførte handlinger fremadrettet ske ud fra en velbegrundet argumentation i forhold til betydning og konsekvenser.

Frivillige aftaler.

Noget for noget aftaler.

Krav i købsaftaler.

Lokalplan VVM-tilladelse.

Bæredygtige løsninger skal være konkrete og målbare. Derfor er det væsentligt at prioritere og udvælge netop de bæredygtige fokusområder, som generer størst bæredygtig værdi -skabelse i projektet.

Udbyttet af de bæredygtige fokusområder og håndtering af disse i et simpelt bæredygtighedsværktøj er de 3 V’er, dvs. konkrete Virkemidler, der genererer den ønskede Værdiskabelse, som dermed indfrier projektets Visioner.

Værdiskabelsen ved bæredygtige fokusområder og bæredygtighedsværktøjet er muligheden for at fokusere og målrette arbejdet med bæredygtighed såvel i de forskellige faser af projektet som i forhold til projektets mange interessenter.

Identitet og brand Dermed sikres en bæredygtig identitet omkring byudviklingen og et bæredygtigt brand, som er let at kommunikere.

I projektet ”Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges Gade” er det væsentligt at skabe en tydelig be-vidsthed om byudviklingens identitet og brand.

Dette for at partnerskabet kan formidle den rigtige (bæredygtige) fortælling om byudviklingsprojektet til kommende brugere og beboere samt investorer og myndigheder m.fl.

letbane i tæt urban kontekst

Partnerskabets etablering af moderne og effektive p-kældre er et eksempel på en sådan basisinvestering i bæredygtig mobilitet, som helt afgørende vil øge værdien og attraktiviteten af det samlede område. Denne investering er delvist finansieret af den værdiøgning, som potentielt ligger i området. Ligeledes vil andre bæredygtige investeringer, som for eksempel bæredygtig håndtering, anvendelse og bortskaffelse af regnvand i byrummene øge attraktiviteten af det samlede område.

Private investeringer Partnerskabet kan påvirke de private investeringer, så der opnås størst mulig effekt på bæredygtigheden såvel i det konkrete projekt på den enkelte parcel såvel som i det samlede område. Det kræver, at der tænkes strategisk i forsøget 171

Bæredygtighed Grøn strategi August 2013

GRØN STRATEGI I takt med at byerne fortættes, efterspørger byens beboere og brugere rekreative, grønne steder og gode, smukke uderum - både offentlige og private. Grønne rum styrker trivsel og livskvalitet i byerne og i boligområderne, og der er stigende interesse for at sammenkoble arkitektur og grønne rum og grønne overflader.

Via arbejdet med ”Grøn Strategi” i dispositionsforslaget er de ambitiøse målsætninger om grønne byrum og grønne bygninger søgt udfordret og yderligere udviklet med henblik på at begrønne hele projektområdet henholdsvis byrum, facader og tage.

Grønne byrum Særligt grønne byrum findes i projektområdet dels i Lotzes Have og dels omkring Albani Plads, hvor landskabet i ådalen trækkes op til. For de øvrige byrum, som alle er meget tætte og urbane, skal der findes en balance mellem byrummets urbane udtryk og den samtidig ønskede begrønning.

Generelt vil placering af træer i den tætte by være de muliges kunst i forhold til f.eks. vækstlagets tykkelse og nedgravede kabler. Det giver god mening at sammentænke regnvandshåndteringen med placering og vanding af træer. Eventuelt kan der i den midlertidige fase, placeres træer i store kummer, som kan flyttes rundt internt i projektet.

Store træer over p-kælderen vil typisk blive placeret oven på kælderens søjler for at sikre god fordeling af træernes last til søjlerne og den øvrige p-kælder konstruktion. Ved valg af træer vil der blive taget hensyn til nedfald af frugt, tiltrækning af fugle og hvepse, samt allergigener m.m.

Udendørs fordele: • Biologisk mangfoldighed og højere biodiversitet.

• Positiv indvirkning på byens CO2 fodaftryk.

• Giver muligheder for byens insekter og fugle.

• Har en luftrensende virkning.

• Reducerer varme-ø-effekten.

• Udnytter og fordamper regnvand.

• Forbedrer byens image.

• Har isolerende egenskaber.

• Giver facaden længere levetid ved at beskytte mod UV-lys.

• Kan medvirke til ejendomsværdiforøgelse.

• Tilfører herlighedsværdi til byrum.

Grundlæggende vil principper og guideline for grønne tage især vedrøre tekniske forhold om materialer, tykkelse, vægt, organisk indhold og vandtilbageholdelse, og funktionelle forhold om design, plantevalg, biodiversitet, mulighed for ophold m.m. I projektet skal der udarbejdes sådanne guidelines.

Grønne facader er underlagt et afstandskrav på mindst 10 m i forhold til andre facader af hensyn til brandrisiko.

Der kan anvendes en række forskellige konstruktionsmetoder til at skaffe vækstlaget til de grønne facader, ligesom der kan arbejdes med forskellig grader af begrønning, f.eks. i forhold til højden af bygninger.

Med henblik på at introducere grønne facader i projektområdet kan det overvejes, at Odense Kommune f.eks. benytter bagsiden af rådhuset til et forsøgssted og eksperimentarium med grønne facader. Rådhusvinen er en klassiker, men kommunen kan med fordel i forhold til byens grønne profil og kommende investorer vise nye metoder og materialer til grønne facader.

F.eks. fremvise en wirebeplantning på sin egen offentlige bygning.

Der vil blive anvendt en stor variation i arter og størrelser på træer, med henblik på tilpasning til kommende klima-forandringer samt større biodiversitet og robusthed i træbeplantningen. Grundlæggende vil principper og guideline for god begrønning af byrum omfatte valg af de rette træer og beplantning med den rette placering. Målsætningen for den nye by er at gå fra sort gade til grønne byrum.

helhedsplanen; principiel tagplan

Tagterrasser Udover grønne tage vil der også blive etableret tagterrasser.

Tagterrasser udgør en forholdsvis stor procentdel på 37 % af det samlede tagareal i projektområdet på 1 ha. Også tagterrasser vil blive begrønnet mest muligt.

Biofaktor Som et redskab til at planlægge og udvikle de grønne overflader anvendes ”biofaktor”, som via ét indextal kan sætter værdi på miljøperformance og dermed mængden af grøn beplantning i projektets udearealer henholdsvis i gader og på pladser samt på facader og på tage. Grundtanken er at kvantificere udearealernes miljøfunktion ved at fokusere på enkle og målbare data.

helhedsplanen; grønne tage, tagterraser

Grønne tage Grønne tage skaber et grønt bymiljø, giver rum for ophold, sikrer en større biodiversitet samt giver værdi i form af tilbageholdelse og fordampning af regnvand, som led i byens LAR-håndtering (Lokal Anvendelse/Afledning af Regnvand).

Der skelnes mellem tre typer af grønne tage henholdsvis ekstensive, intensive og semiintensive, som beskriver vækstlagets tykkelse og dermed tagets evne til vandtilbageholdelse samt krav til vedligeholdelse og vanding.

helhedsplanen; grønne facader

Grønne facader Fordelene ved grønne facader er mange og veldokumenterede, bl.a. kan nævnes: Indendørs fordele: • Forbedrer indeklimaet.

• Holder lufttemperaturen nede.

• Reducerer støjniveauet.

• Forbedrer indtrykket af bygningen for brugere og besøgende.

• Planter har positiv effekt på menneskers mentale balance og stressniveau.

172

Et ekstensivt grønt tag tilbageholder op til 50 % af årsmiddelnedbøren, mens et intensivt grønt tag tilbageholder op til 70 % af årsmiddelnedbøren. Ud over at sikre en stor vandtilbageholdelse og fordampning af regnvand giver de grønne overflader levesteder for planter og dyr og rekreation for mennesker. Derved medvirker de grønne tage til en højere biodiversitet blandt byens dyr og planter.

De grønne tage kan tilbageholde og fordampe 8,3% af den regn (årsnedbør), som falder i det samlede projektareal regnet som en årsmiddeltilbageholdelse. Dermed kan grønne tage medvirke til at klimasikre kapaciteten i afløbs- og regnvandssystemet.

I Københavns Kommune er erfaringen, at det over en 40 årig periode vil være økonomisk mest fordelagtigt at etablere grønne tage frem for konventionelle tage. Erfaringen er ligeledes, at der skal stilles krav til kvaliteten af de grønne tage via guidelines, som oplister konkrete kvalitetskrav og -kriterier.

Dermed kan der sættes nogle overordnede rammer for de private investorer, som de skal agere indenfor og opfylde med hensyn til mængden og kvaliteten af grønt. Inden for rammerne har investoren en fleksibilitet i forhold til om der er særlig fokus på grønne tage eller grønne facader eller måske grønne gårdrum. Samlet set skal biofaktoren leve op til et fastsat krav. Med biofaktor vil det ligeledes være lettere for Odense Kommune at anlægge og styre det grønne i de fælles byrum, gader og pladser i terræn.

En række forhold gælder i forhold til biofaktor: • Har sin styrke i at være enkel at arbejde med.

• Kan blive et vigtigt redskab til at optimere den nye by udendørs miljøperformance.

• Velegnet i planlægningssituationer med kommunen som planmyndighed til en politisk prioritering i forbindelse med kommunens planlægning og lokalplaner.

• Velegnet i projektsituationer med bygherre, rådgiver og investor til i en designmanual og udførelsesfase at beskrive kravene til det grønne.

I forbindelse med den forestående VVM vil biofaktor beregninger være gode referenceværdier og give god mening i forhold til udvikling af en mere grøn by med en højere biofaktor.

Eventuelt kan det overvejes, om biofaktor-bestemmelser kan indgå i et nyt ”grønt reglement” for byudviklingen som en slags parallel til bygningsreglementet.

I forbindelse med nærværende projekt er der indledt en dialog med Naturstyrelsen og Friluftsrådet, hvorvidt de eventuelt ville være parter i et projekt i den nye Thomas B Thriges Gade om implementering og anvendelse af biofaktor.

Bæredygtighed Håndtering af regnvand August 2013

HÅNDTERING AF REGNVAND I det nye Thomas B Thriges Gade bliver der anvendt bæredygtige principper for regnvandshåndtering. Det betyder, at regnvand tilbageholdes, fordampes og forsinkes inden for projektområdet. Derved er der mindre vandmængder, som ledes til kloak og rensningsanlæg, og der sker en klimatilpasning af den nye bydel.

Grønne tage Det potentielt største bæredygtige afvandingstiltag i byudviklingsområdet er anvendelsen af beplantede grønne tage.

Ved at nybyggeriet udformes med grønne ekstensive sedum-mostage og semi-intensive tage vil tagfladerne kunne tilbageholde og fordampe fra 40 til 60 % af den årsmiddelnedbør, som falder på taget. Endnu mere hvis der anvendes intensive grønne tage med tykkere vækstlag.

helplanen; køkkenhave på taget

Rekreative elementer Grønne tage og bassiner tjener udover de hydrauliske formål til håndtering af regnvand også som rekreative elementer i det overordnede byudviklingsprojekt. De grønne tage vil give et afbræk fra den ellers stærkt befæstede bymidte. Derudover vil de grønne tage bevirke en øget biodiversitet med fugle og insekter som aktive beboere. Forsinkelsesbassiner og spejlbassiner vil indgå som blå oaser i byrummene og være naturlige samlingspunkter for områdets brugere.

De skitserede afvandingsløsninger indeholder flest mulige bæredygtige elementer, dvs. aflastning og klimasikring af det eksisterende afløbs- og regnvandssystem samt udnyttelse af vandet som synligt og rekreativt element i bymiljøet.

helhedsplanen; extensive taghaver med urte vegetation

Løsningerne til håndtering af regnvand giver samlet set et stærkt bæredygtigt islæt i byudviklingsprojektet i den nye Thomas B Thriges Gade. Bæredygtig regnvandshåndtering er godt for miljøet og højnersamtidig områdets byrumskvaliteter.

Forsinkelsesbassiner Regnvand som ikke tilbageholdes og fordampes på grønne tage eller regnvand fra byrum og pladser, bliver afledt i eget regnvandsafløb. En del af dette opsamlede regnvand kan udledes til Odense Å via et forsinkelsesbassin etableret i ”Bagåen” ved Eventyrhaven. Et forsinkelsesbassin ved Rosenbækken er også på tale. Forsinkelsesbassiner sikrer, at afledning af regnvand til Odense Å kan ske med en maksimal vandmængde pr. tidsenhed i henhold til en given udledningstilladelse.

Spejlbassiner Som supplement til regnvandsbassiner og grønne tage vil der blive etableret en række små spejlbassiner, hvor regnvand fra de grønne tage anvendes til at understøtte det blå og grønne udtryk i byudviklingsprojektet. Spejlbassiner vil ikke kunne tilbageholde og fordampe store mængder regnvand, eller reducere risikoen for oversvømmelse, men skal primært ses som en del af det arkitektoniske udtryk i en by, hvor vandet og det blå er et væsentligt element i byrummene.

helhedsplan; ophold på bakker med græs

helhedsplan; mulighed for udeophold

helhedsplan, spejlbassin

helhedsplan; torvehaller

helhedsplanen; spejlbassin som vandelement der som et gentaget element binder de forskellige kvarteret sammen

Bassiner til vandgenbrug Til opsamling og genbrug af regnvand vil det være muligt at etablere nedgravede bassiner og kassetter. Det opsamlede regnvand kan genanvendes til f.eks. spuling af veje og pladser eller til vanding af byens planter og træer.

Klimasikring Ved anvendelsen af grønne tage tilbageholdes betydelige vandmængder højt oppe, hvilket reducerer potentielle tilbagestuvningseffekter i det resterende afløbssystem.

Ligeledes vil bassiner give en øget forsinkelse og opma-gasinering af vand, der resulterer i en reduceret risiko for oversvømmelse.

På baggrund af diverse skybrudsscenarier arbejdes der med forebyggende tiltag i byrummenes udformning og design, således at regnvand i tilfælde af skybrud forvolder mindst skade i byrummene. Under hensyn til arealdisponeringen udformes terrænet, så vandet ved skybrud ledes væk fra kritiske områder, dvs. bygninger, p-kældre m.m., hvor vandet kan forvolde skade. Vandet forsøges ledt til mindre kritiske områder, hvor det ikke eller kun i mindre omfang kan forvolde skade.

173

174

BRANDPLANER

176

2013.08.08

177

178

%UDQGSODQ GHORPUnGH QLYHDX .

5DPSH XQGHU NU\GV ‘VWUH VWDWLRQVYHM +DQV 0XOHV *DGH RJ 7KRPDV % 7KULJV *DGH

$96 9DQGUHVHUYRLU

6LJQDWXUIRUNODULQJ %UDQGVHNWLRQVDGVNLOOHOVH (, $ V G %UDQGYÂ J (, $ V G

%$

%UDQGSRUW (, & $ V G

2'(21

%UDQGMDORXVL (, & %\JQLQJVGHO 5(, $ V G

6ODQJHYLQGH 6WLJU¡U

5DPSH WLO 6NXONHQERUJ

)OXJWYHM

$96

6SULQNOHUFHQWUDO

$%$

$XWRPDWLVN EUDQGDODUPDQO J $XWRPDWLVN EUDQGG¡UOXNQLQJVDQO J $%'/ DQO J

*UÂ QVHIODGH PRG 2GHRQ

%$

'¡U NODVVH (, & $ V G

'¡U NODVVH (, &

'¡U NODVVH (, &

%$

%$

$96 $%$

%$

GH 'HORPUn

GH 'HORPUn

0LGOHUWLGLJ DIVOXWQLQJ DI GHORPUnGH

Revision: A *UÂ QVHIODGH PRG HYHQW\UKXVHW

2015.10.09

H UnG ORP 'H H UnG ORP 'H

%\JJHJUXEH IRU 9&6

RP 'HO

UnGH

HORP

UnGH

' 9DQGFHQWHU V\G E\JJHJUXEEH

9DQGFHQWHU V\G E\JJHJUXEEH

(NVLVWHUHQGH NÂ OGHU $UEHMGHUQHV /DQGVEDQN 9HQW

75

9HQW

(QHUJL )\Q

(NVLVWHUHQGH NÂ OGHUNRQVWUXNWLRQ )LVNHWRUYHW 75

(NVLVWHUHQGH NÂ OGHU 'DQVNH %DQN

'LVS

(NVLVWHUHQGH NÂ OGHUNRQVWUXNWLRQ )LVNHWRUYHW

9HQW

75

5XLQ

9HQW

PHWHU UHVSHNWDIVWDQG

83 5XLQ Sn WHUUÂ Q

75

75

9HQW

5DPSH WLO .

(/ WHNQLN

83

'LVS

)RUUXP

75

'LVS

(NVLVWHUHQGH NÂ OGHU )LQDQVFHQWHU

5DPSH WLO $OEDQLJDGH

Revision: A

2015.10.09

6DJVQDYQ )5$ *$'( 7,/ %< 20'$11(/6( $) 7+20$6 % 7+5,*(6 *$'( 0nO 'DWR

3ODQ

7HJQLQJVQXPPHU

$V LQGLFDWHG

7B)B)B;B;B 179