krimi
Britt Tippins
Det forkerte mord – en sag for Barbara Larsen
Ny cosy crime-heltinde træder ind på scenen Første bind i krimiserien om den elskelige bibliotekar og bogblogger Barbara Larsen fra Esbjerg. Barbara Larsen er bogblogger med speciale i krimi og særligt true crime. Når hun har fri fra sit job på Esbjerg Bibliotek, bruger hun det meste af tiden på at dykke ned i diverse forbrydelser, både i fiktionens og virkelighedens verden. Men én sag optager hende mere end de andre: sagen om den såkaldte Blomster morder – Danmarkshistoriens værste seriemorder, som er fanget, dømt og fængslet. For der er noget ved det seneste mord, der nager Barbara; noget, der ikke stemmer overens med Blomstermordernes tidligere drab.
Da Barbara dykker ned i sagen og skriver om den på sin blog, begynder truslerne at komme – men er truslerne reelle, eller er der tale om en dyster spøg? Samtidig bliver Barbara inddraget i sin bedste venindes problemer. Veninden, som er graverjournalist, er i gang med at afdække en potentiel storskandale i toppen af medieverdenen, og før Barbara ved af det, er hendes fredelige liv i provinsen blevet lige så dramatisk og farligt som de fortællinger, hun elsker at skrive om på sin blog. Britt Tippins har en B.A. i Creative Writing samt en forlagsuddannelse fra City University of New York. Hun har været forlagsredaktør, oversætter og forfatter agent siden 1999, både i Danmark og i USA. I dag arbejder hun som litterær agent og er stifter af forfatterskolen Writers Academy. Det forkerte mord er hendes fjerde roman og første bind i serien om bogbloggeren Barbara.
Cosy krimi Udgivelsesdato 3. november 2022 Indbundet med smuds Format 138x220 mm, 320 sider ISBN 9788772389943 Vejl. 269,95 kr. 24