1 minute read

Pascal Engman Ulvene

Pascal Engman Ulvene Krigen om kokain hærger Stockholm

Fjerde bind i serien om Vanessa Frank er en dyster spændingsroman fuld af social indignation og håb om en bedre fremtid.

Advertisement

Kokainkrigen raser i Stockholms forstæder og gør indbyggernes hverdag livsfarlig. Særligt sårbare er de unge, som banderne med grænseløs afstumpethed forsøger at hverve som medlemmer. Fatou Diop lever i skyggen af den brutalitet, der truer lokalsamfundet, og hun tvinges gang på gang til at vende det blinde øje til. Men pludselig kommer farerne for tæt på hendes familie og den forretning, hun med stolthed har bygget op, og nogen må trække en grænse.

Da et mord begås på åben gade, er kriminalassistent Vanessa Frank tvunget til at træde ind i dette minefelt, hvor alt tilsyneladende handler om kokain. Samtidig forsøger hun at finde sig til rette i rollen som mor til den fjortenårige plejedatter, Celine, og det skal vise sig, at hendes nye sårbarhed er den største udfordring i efterforskningen.

Ulvene er fjerde fritstående bog i serien om kriminalassistent Vanessa Frank. I denne betagende, mørke thriller skildres de menneskelige omkostninger ved narkotikahandlen, men også det ukuelige håb om at kunne skabe en bedre verden for sine børn.

Pascal Engman (f. 1986) er svensk journalist og forfatter og bor i Stockholm. Han debuterede med Patrioterne i 2017, der blev shortlistet til ”CrimeTime Specsavers”debutantprisen og solgt til filmatisering i Hollywood. Serien om kriminalassistent Vanessa Frank har siden første bind, Ildlandet, høstet fremragende anmeldelser og opnået imponerende salgstal. Ulvene er 4. bind.

Spændingsroman Udgivelsesdato 31. oktober 2022 Oversat fra svensk af Nikolaj Steen Møller Indbundet med smuds Format 155x230 mm, ca. 600 sider ISBN 9788772387802 Vejl. 299,95 kr.

This article is from: