Prometheus anger
Peter Sloterdijk
PROMETHEUS ’ ANGER
Fra ildens gave til global brandstiftelse
På dansk ved Per Jepsen MULTIVERS
Prometheus’ anger: Fra ildens gave til global brandstiftelse
Af Peter Sloterdijk
Oversat fra tysk af Per Jepsen
© Suhrkamp Verlag Berlin 2023. All rights reserved by and controlled through Suhrkamp Verlag Berlin
Originaltitel: Die Reue des Prometheus: Von der Gabe des Feuers zur globalen Brandstiftung
© Forlaget Multivers ApS, 2024 1. udgave, 1. oplag 2024
Omslag: Emil Stephensen
Omslagsillustration: Livre de la vigne nostre seigneur, 1450-1470, University of Oxford
Tryk: Totem
Printed in Poland 2024
ISBN 978-87-7917-699-7
www.multivers.dk
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven.
MIX
Papir I Strtter ansvarl igt skovbrug FSC® C115691
Udgivelsen er støttet af FSC www.fsc.org
BrunoLatourinmemoriam
Af alle forbrydere er brandstifteren den mest skinhellige.
Gaston Bachelard, La psychanalyse de feu 1938
”Stofvekselmednaturen”
I en tankevækkendepassusi hovedværket Das Kapital definererKarlMarx det menneskelige arbejde som ”en procesmellemmennesketognaturen”, en proces,hvorimennesketformidler,regulererog kontrollerersinstofvekselmednaturenigennemsinegenhandling.Overfornaturstoffet optræder mennesketselvsom en naturmagt. Detsætter de naturkræfter, derhørermedtil detslegemlighed,armeogben, hoved oghånd, i bevægelsefor at tilegnesignaturstoffet.1
Betragtet påbehørig historisk afstandsynes detberettiget at læsedisse udsagnsomfortalentil en gene-
raliseretenergetisk antropologi, der for voressamtid er mererelevantendnogensinde før–ogsåselvomgrundudtrykkene ”naturkræfter”og ”naturstof” endnu forekommertemmelig afficeredeafdet 19. århundredes platmaterialistisketidsånd.Det væsentligeogdet, derpegerindifremtiden, er især det halvmetaforiske udtryk”stofveksel”,medhvilketder byggesbrofra biologisketil kulturelle fænomener.
Forsåvidt”stofvekslet”skeriform afarbejde,det vilsigeiform afet menneskeligt-rationeltopbudaf kræfter,forladerdetde naturmæssige automatismers sfære,somdisse erbestemmende i fotosyntesen eller ifordøjelsen afkulstoffer ogproteiner; det bliver til et konstitutivtmomentidet,manmedrette kalder for ”kultur”, det vilsigeindbegrebetafdenpå gentagelser baserede, vidende-plejendemenneskelige adfærd.
HvadMarx pådettestedikke særskilt betoner, erden kendsgerning, at mødet mellem”kraft”og ”stof”ikkekun skergennem aktiveringen afarmeog ben, hoveder oghænder.Tildissei ”legemligheden” anlagte ”naturmagter”træderderallerede ipræhistorisktid en udenomslegemligagens, uden hvilken
den såkaldte”stofvekselmednaturen”somhos de øvrige dyr ville væreforblevet fikseret pået kemiskmikrobiskniveau. Denudenomslegemligeagens er ilden, homosapiens´ ældstemedsammensvorne ved dets udbrudfra de blottenaturbetingelserscirkel. Den varpå sammetid enafde tidligstestørrelser, der af mennesker kunneopfattessommanifestationer af det transcendenteprincip”kraft”og”magt”– en oprindeligGudsmetafor ved sidenaf vinden,lynetog solen.2
Førstigennemildensindbefattelsei den menneskeligehåndteringskredsblev assimilationen af naturstoffernetil de menneskelige behovisnævrereforstandmulig.Mens det rå allerede itidlige”samfund” stodfornoget, dervar forblevetveddet rentnaturmæssige,blev det tilberedtetilindbegrebetafdet assimilerede, det, der igennemildfuldnaturkraft var blevet forvandlettilmenneskeligbrug–somClaude Lévi-Strauss har vistisinemytologiskestudier.Set fra dette perspektiv erdetudsagn berettiget, atpyroteknikken – ved sidenaf fremstillingen af primitive jagt-ogkampvåbenaf sten–siden tidernesmorgen harværet denvæsentligeteknik.Da den Marxske
toneart ved spørgsmål afdenneartendnu erden mest nærliggende, måtte dette udsagnsuppleresmed den sætning, atalden hidtidigemenneskehedshistorie er historien om de forskellige anvendelser af ilden.Det vardenungeMarx, der isindissertation bemærkede, at Prometheus,isinegenskab af overbringer af ilden frasolvognen på himlentilmenneskene, er”den mestfornemme helgenogmartyri denfilosofiske kalender”.3
Ildens assimilatoriskemagt visersigtil atbegynde medisærliggrad ved manipulationen af næringsmidler,idet den gørjagtbyttetspiseligtformennesker; udenvarmens alkymilykkes forvandlingen af råt korntilbrødikke. Den beherskede ild udgør det første”X”iformlen ”muskelkraftplusX”, derbeskriver mennesketsstofvekselmednaturengennem arbejde. Den udgør den differens-energi, der gør den førsteforskel, den imellemråogtilberedt; yderligere skillerilden metalletframalmklumpen, den giver smedehammerenlejlighed til at formeglødende jern tilskarpe klinger.
Udtrykkene”kraft”og”stof” visertilbagetil de tidligegræske abstraktionsbegreber dynamis og hyle.
Allerede hosHomer betegnede hyle uden mulighed formisforståelsetingsomtræ,krat,skov,hvorimodtræet hosAristoteles var blevet til”stoffet” simpelthen, ”materien”,tingeneshvoraf, denalmene modpoltil ”formen”(morphé, eidos). Detforbliver tankevækkende,atden klassiske fysikogmetafysiks materiebegrebihvertfaldetymologisk bevarer en fjern påmindelseom det førstebrændbarestof.
Detmetaboliskeregime, der præger de tidligste menneskelige kulturer,forbliver indtil videre–i flereårtusinder – bestemt af tranghed og en relativtlillegrad af masseomsætning.Endnu erde jægere, fiskere,krigereogsamlere, derbetjenersig af ilden,næstenoveraltforsvagetil at ødelægge deres byttedyrsreproduktionskraftog deres vegetative omgivelsersvækstcykler.Tværtimod udvikler der sig en art følelseforreciprociteteniforholdet imellemmenneskeognatur; den manifesterersig i den proto-religiøseimpulstil atyde regenerative tjenesterogofre ellermodgaver til en medverden beståendeafånder,anerognuminøsemagter. Påden anden sidehar palæontologerinogle årbetragtet det som påvist, atdetvarde stammer, der indvandrede
tilAustralien forcirka 50.000 år siden,ogsomi dagkaldesaboriginere, der igennem deresjagt var årsagtil, atbestandenaf store pattedyrpådenne egn uddøde. Detville være upassende summarisk atpådutteforfædrenetilvortidsmenneskenoget sådantsom enbevidsthed omøko-systemiskerelationer eller en sansforskånsomhed overforressourcer. Knoglefund vedfodenaf klipperne ved Solutrénær veddenburgundiske by Mâcontalerfor, at jægereistenalderen pådettestediårtusinderhar drevet vildhesteop adbjerget,indtildissei panik sprang ud i dybet fraklippen; der blev dyrene,i det tilfældede ikkealleredevardødepå stedet,slået ihjel af jagtfællerne,og deresindvolde blevtaget ud – etkødudbyttetilmange dage var sikret, et kvalitetsstempel for agtelse afdyrevelfærdskriterierne kunnedogendnuikkeuddeles. Bjerget af forstenede hesteknogler vedfodenaf klippen vidnerom enhel verdensalderafarkaiskødselheds-”økonomi”.Denne lader sig på ingenmåde indføje i de gængsemyter om den palæolitiske enhed mellemmenneskeog natur.Hvor dereksplicitoptræder skånende reguleringersomiskovplejelovenei det gamleKina elleri
vandbeskyttelsesforordningeni deafkejserFriedrich
IIudstedteMelfi-konstitutioner, har man alleredeat gøremed en højkultureløkologiskintelligens'første rørelser.