RUNDT I TEATERLIVET

RUNDT I TEATERLIVET

Før radioen og grammofonerne dukkede op i 1920’erne, sad der musikere og spillede i selv den mindste knejpe, i konditorier og i ølhaller. På hoteller, restauranter og i biografer rådede man ofte over et større ensemble, og rigtige orkestre havde man ikke kun i Tivoli og på Det Kongelige Teater, men også i Zoologisk Have og i flere af de folkelige københavnske teatre.

Nogle teatre specialiserede sig i musikforestillinger. Da Centralteatret i Cirkusbygningen lukkede i 1913, overtog ejerne Emil Wulff og Frede Skaarup konkurrenten Scala på den anden side af gaden. De ville skabe noget nyt og stort i Københavns forlystelsesliv, og Reesen fulgte med dem som musikarrangør, repetitør og dirigent. På Scala Teatret kom han i løbet af en række hektiske år til at opleve nogle af sit livs største succeser.

I 1916 komponerede Reesen en operette til Scala, Lykkesmeden. Han lavede den sammen med teatrets stjerneskuespiller Carl Alstrup, der var god til at finde på melodier, men kun kunne fløjte dem og derfor have brug for hjælp til at udforme idéerne til rigtig musik. Alstrup og Reesen skrev operetten under det fælles pseudonym Harry Harrison, og forfatteren Johannes Dam stod for teksten.

Reesen regnede med, at han selv skulle dirigere premieren, men Scalas faste kapelmester Carl Johan Meinung kom i vejen og provokerede den unge Reesen så voldsomt under prøverne, at Reesen styrtede væk fra teatret og sendte sin opsigelse, vedhæftet en lægeerklæring om, at han led af ”stærk Nervøsitet”. Hvad Meinung havde fornærmet Reesen med, fik ingen at vide. – ”Der er tilføjet mig en Krænkelse, og det maa jeg jo finde mig i”, udtalte han til B.T. – ”Har De før haft noget udestaaende med Hr. Meinung?” – ”Ikke aabenlyst. Men vi har altid staaet skarpt overfor hinanden.”36

Det blev kun første gang af mange, hvor Reesen smækkede med døren og skabte postyr med sit temperament og sin egen-

RUNDT I TEATERLIVET ∙ 23