Kat Lassen Kampen om trylleplasteret Illustreret af Anita Sølver
4
KA P I T E L 1
Farmors hus Emma stiller sin rejsetaske på gulvet i entreen. Hun har lukket sig selv ind. Mor og lillebror Rasmus er stadig ude ved bilen. Emma ser sig selv i det ovale spejl, som hun altid gør, når hun kommer ind i farmors hus. Håret er blevet lidt længere, siden hun var her sidst. Der står en kommode under spejlet. Ovenpå ligger farmors gamle hårbørste i sølv, der står en buttet parfumeflaske, og i en lille sivkurv ligger der et par fine, sorte læderhandsker sammen med farmors nøgler. Der står også en billedramme i guld, men den har Emma ikke set før. Hun tager den og stryger kærligt en finger hen over glasset, da hun ser, hvem der er på billedet. Det er et billede af hende selv, farmor og Rasmus, taget i sommers. Hun smiler, sætter billedet tilbage på kommoden og tager i ste det farmors parfume og snuser ind. Den dufter af farmor, ferie, hygge og historier. Hun stiller den tilbage. Hun elsker alle duftene i det gamle hus. I entreen dufter der af farmors parfume og tørrede blomster.
5
I køkkenet og indimellem helt ind i stuen dufter der tit af nød desmåkager, frikadeller, drømmekage, kanel, varm kakao, eller hvad farmor nu har lavet af lækre ting, som altid får Emmas mave til at rumle. Emma håber, der bliver tid til at høre en ny historie om pi gen Ellebæt, for hun elsker farmors fortællinger om Ellebæts eventyr inde i den store Gammelskov. Emma og Rasmus har al lerede hørt om trolden Grumpe, Mosekonen og en kæmpeørn. Emma lyner sin jakke op, mens hun tænker på sidste gang, hun var her. Hun er nemlig næsten sikker på, at det i virkelighe den er farmor selv, der er pigen Ellebæt fra alle historierne. Og at skoven, der vokser vildt nederst i farmors have, i virkelighe den er Gammelskov, hvor alle de magiske væsner bor. Emma har besluttet, at på denne tredages efterårsferie sam men med Rasmus vil hun finde ud af sandheden en gang for alle. Emma går ind i stuen og leder efter farmor, men hun er heller ikke der. Der er helt stille. Det store bornholmerur tikker tungt. Der dufter af tørt, brændt træ, lidt røg fra brændeovnen, stea rinlys og så en støvet, lidt tung, men rar og genkendelig lugt fra farmors gamle møbler og bøger. Hun snuser ind og smiler. Den er sikker. Der dufter også af kanel, så farmor har garanteret bagt kanelsnegle, fordi de kom mer på besøg. Maven rumler. ”Farmor, Farmooor!” Rasmus rammer Emma, da han løber
6
forbi hende og ud gennem døråbningen til køkkenet. ”Rasmus!” råber mor, men han er allerede ude af syne. ”Dine sko!” sukker hun. ”Han er en troldeunge,” siger Emma surt. Mor ler og lægger armen om hende. ”Du har sikkert ret. Hvis der fandtes trolde, havde jeg troet på dig.” ”Men mor, der findes trolde ... ” Emma holder sig for mun den. Hun må ikke afsløre farmors hemmelighed. For hvis det er sandt, at farmor er Ellebæt, så er hendes historier også sande, og så findes der trolde i skoven for enden af haven. Hun gyser, hvis mor vidste det, så må hun og Rasmus garanteret ikke be søge farmor mere. ”Eller jeg mener … måske findes der trolde i nogle skove … ” ”Er du ikke ved at være lidt for stor til at tro på trolde?” spør ger mor med et glimt i øjet. Rasmus kommer tilbage. Hans lyse pandehår stritter lige op i luften. Han ser forvirret ud. ”Farmor er der ikke,” siger han. De går ud i køkkenet for at se efter. Foran køkkenvinduet på en rist ligger nybagte kanelsnegle. De er uden glasur og damper, som er de lige taget ud af ovnen. Rasmus har ret, farmor er der ikke. ”Farmooaaar!” råber han og løber ovenpå. Mor og Emma kan høre ham trampe rundt deroppe. ”Måske er hun bare på toilettet,” siger mor og ser på klok ken. ”Jeg har ikke lang tid at blive i. Jeg har fået en ekstravagt på dyrlægeklinikken.”
7
Rasmus kommer buldrende ned ad den gamle trappe og ud i køkkenet. ”Var hun heller ikke ovenpå?” spørger mor. ”Nej. Hun er helt væk!” Han har fået store, blanke øjne. ”Farmor!” råber Emma, men der kommer intet svar. ”Nå, jeg går lige hen til naboen og ser, om hun er der,” siger mor. ”Måske har hun ikke set vores bil komme.” De går alle tre ud i entreen. Mor tager sin jakke på igen og forsvinder ud ad døren. Emma tager også sin jakke på. ”Hvad ska’ du?” spørger Rasmus. ”Ud og lede i haven. Du kan vente her, mor kommer tilbage lige om lidt.” Rasmus nikker. ”Det os’ bedst, hvis jeg bliver og passer på kanelsneglene,” siger han alvorligt. ”Du må ikke spise nogen af dem!” råber hun efter ham. Emma åbner hoveddøren og går ud og om bag huset. En lun efterårsvind får træerne i skoven, som ligger helt op til haven, til at bruse som et hav. Emma elsker den lyd. Hun snuser havens og træernes dufte til sig. Skoven er fuld af rød gule og brune efterårsfarver. Hun er nået næsten ned til skoven, da der lyder et højt brøl. Hun stivner. Fra skoven kommer der en kvasende lyd. Noget stort møver sig ind imellem træerne, og grenene knækker som tændstikker.
8
Pludselig svajer trætoppene tættest på hende. Hun hører en høj flapren, som sejlene på et skib, og der lugter af røg. ”Hold det inde. Du må ikke!” hører Emma en spinkel stem me råbe. Så lyder det, som om nogen udbryder et højt: ”AAAAAH!!!!” Træerne svajer kraftigt, og det lyser op i gulorange farver et stykke inde i skoven. ”Åh, se nu der!” Det er farmors stemme. Hun lyder opgi vende. ”Kan du slukke det, eller skal jeg hente mere vand?” Små grønne glimt viser sig imellem træerne, som om nogen lyser med en lille lommelygte med farvet glas. ”Bare vi snart kunne gøre noget ved alt det her. Jeg kan ikke være herinde hele tiden,” lyder farmors stemme. ”Jeg må hjem nu. Emma og Rasmus kommer lige om lidt.” Emma står frosset til stedet og stirrer på skovbrynet, da far mor kommer ud af skoven. Farmor klapper på sin kjole. Kjolen er enkelte steder sort sveden, og der kommer røg fra den. Hendes hår stritter til alle sider, og hun er sort og beskidt i ansigtet. Farmor standser brat, da hun ser Emma stå og stirre. ”Åh!” udbryder hun. ”Hej Emma. Hvor længe har du stået der?” Emma ser måbende på sin afsvedne farmor, som åbenbart forstår hendes forbløffede blik. ”Nå, det … ja … Du ved. Der var en lille skovbrand, der
9
skulle slukkes, af … mig og en nabo,” forsøger farmor at for klare. Emma ser med smalle øjne på hende. ”Farmor … har det noget med vores hemmelighed at gøre, at du ser sådan ud?” ”Hvilken hemmelighed?” spørger farmor og forsøger at rette
på sit hår. ”Den med … at du i virkeligheden er Ellebæt, og at det … ” Emma peger mod skoven og sænker stemmen. ”At det i virke ligheden er Gammelskov?” Farmor kommer smilende hen til hende og giver hende et stort knus. ”Sikke dog noget fjollesnak.” Emma tager et skridt væk og ser bestemt på hende. ”Du sagde sidste gang, at hvis du var Ellebæt, så skulle vi holde det hemmeligt.” Farmor ser tænksom ud og klør sig på sin beskidte hage. ”Gjorde jeg det?” ”Ja!” svarer Emma. ”Hmm … men så må vi vist også holde det her hemmeligt.” ”Ok,” svarer Emma. ”Men hvad skete der? Du ligner en, der har været oppe at slås med en drage?” Farmor ler nervøst. ”Vissevasse, drager findes slet ikke, og jeg kunne aldrig finde på at slås med dem, de er alt for store.” Hun tager om Emma. ”Men ved du, hvad der findes i virkelig heden?” Emma ryster på hovedet. ”Det gør kanelsnegle. Vil du hjælpe mig med at lægge glasur på?” Emma slår ud med armene. ”Det skal jeg nok, hvis der er flere tilbage.” ”Hvorfor skulle der ikke være det?” spørger farmor bekym ret.
11
”Rasmus sagde, at han ville passe på dem.” ”Åh nej.” Farmor vender omkring og småløber op gennem haven. Emma står tilbage og ser på skoven. ”Drager … ” mumler hun. Der findes vel ikke drager i Gammelskov. Gør der? Hun vender omkring og løber efter farmor. Ah, drager i skoven. Det lyder alligevel lidt for skørt.
Dette var første kapitel af
Ellebæt - Kampen om trylleplasteret Er du blevet nysgerrig på mere, kan du købe bogen, eller låne den på dit lokale bibliotek.
Køb bogen her: https://bit.ly/ellebaet_2
12
13