19 - Jenlefesten 2012

Aakjærselskabet NYHEDS– OG INFORMATIONSMAIL NR. 19 Jenle, den 15. aug. 2012

S

k d . le n e J e

DANMARKS STØRSTE LITTERATURSELSKAB ‐ BLIV MEDLEM ‐ TRYK www.jenle.dk

DU KAN NÅ DET ENDNU! HVIS DU ER HURTIG HVIS DU ER HURTIG Desværre er de nummererede bille er udsolgte, men der er fortsat bille er l denne fantas ske a en. De optrådte i 2009 og to gange i 2010 på Jenle og alle gange var der udsolgt. Det forventer vi også i år.

Du kan købe bille erne på www.jenle.dk www.jenle.dk..

2

akjæra enen den 26. juli er noget helt speci‐ elt for Aakjær Aakjær‐‐ selskabet. Fortælle Fortælle–– og dialektgruppen har igennem et år arbejdet med årets tema, der er ”Aakjær og det religiøse”.

Det var en prag uld lun sommer sommer‐‐a en, hvor 75 havde fundet vej l Jenle for at få viden om Jeppe Aakjærs forhold l det reli‐ giøse.

Ruth Dein på talerstolen under oplæsning af digtet ”Karlsvognen”. Foto Hans Frederiksen.

(Fortsæ es på side 14)

3

KARLSVOGNEN I Jeppe Aakjærs fineste digtsamling Rugens Sange og andre Digte fra 1906 skildres naturen som det centrale omdrejningspunkt, og erindringen om almuelivet fastholdes i digtets evige nu blandt andet i det smukke digt ”Karlsvognen”. For Aakjær er mennesket, hverken med med‐‐ eller modspiller l naturen, men er indlejret i den den— —som det natur ‐ligste i verden.

I det vældige Rum, hvori Kloderne svæver, hvor de drager som Flager af Mulm og af Lys, hvori Stjernernes Tusinder flimrer og bæver under Almagtens Pust og det Eviges Gys ‐

— I det Tavshedens Dyb er du sat l at vandre med din knækkede Stang omkring Nordboens Pol; og naar Jordbuens Skygger har taget de andre, staar du lige ukuet, syvstjernede Sol! ‐

Jeg har talt dine Hjul, før jeg knap kunde stave, jeg har ridset dit Billed i Rudernes Rim; jeg har set dig saa stor over sneede Grave men saa bleg, naar det gjæred i Vaarna ens Kim.

Laa jeg skræmmet i Drømme om Farer derude, og jeg lø ed fra Puden min brændende Kind, stod du ndrende tavs i min øverste Rude og gød lysende Fred i mit barnlige Sind.

Du har fulgt mine Fjed paa den drømmende Hede, hvor i Dalen jeg søgte det vildfarne Lam; naar bekymret jeg standsede, træt ved at lede, stod dit Billed og skjalv i den porskranste Dam.

4

Naar det braged om Na en i Isgangens Panser, medens Nordlyset drev sin fortryllende Leg, og din Vogn blev beskudt med forsølvede Lanser, stod hos Far jeg ved Gavlen og s rrede bleg.

Du har lyst paa min S over rimslagne Enge, hvor i Mørket sig vender det frysende Kvæg, du har kortet min Kvæld, naar jeg ventede længe med det rullende Skud bag de dølgende Flæg.

Du har tryllet mit Sind, saa jeg knap kunde sove, naar du spejled din Pragt i den mørknende Fjord, du har baaret min Drøm gjennem slumrende Skove med dit funklende Hjul og din Stjært imod Nord.

Naar det lyste bag Krat af den segltynde Maane, og det suste saa sagte i Midna ens Siv, har jeg skimtet dit Hjul bag den vigende Blaane med min skjælvende Arm om den Elskedes Liv.

Du har lø et min Sjæl mod det Eviges Vrimmel, naar jeg s rrende stod paa min natvaade To , og min søgende Tanke omsvirrede svimmel som et usseligt Møl under Stjernernes Lo .

— Da den urfødte Mand havde hvælvet sin Hy e, stod du lysende højt for hans skinddækte Dør; og hans Slægt vil du se som Udsle elsens By e, thi for dig er Aartusind som Hug gjennem Rør.

Se, du lø er din Lygte i Lidelsens Næ er, og de døende Slægter du lyser paa Vej; naar min Kvæld stunder l, og sig Skyggerne tæ er, lad mig lukke mit Blik om en Straale fra dig!

Digtet er skrevet den 21. januar 1906 under et besøg hos distriktslæge Johanne og Sigurd Rambusch i Sjørup.

5

Jenlefesten 2012 Aakjær og det religiøse.

Annmarie Langballe kronik Flensborg Avis”

Aakjærselskabet har spurgt Annmarie Langballe om lladelse l at bringe nedenstående kronik fra Flensborg Avis.

de og smukt i de vidunderlige omgivel‐ ser.

Jeppe Aakjær var dog ikke bare en el‐ sket naturlyriker, men også en folkekær samfundsrevser. Aakjærselskabets år‐ bog i år hedder netop ”Aakjær og det religiøse”, og de e tema er allerede an‐ slået i hans erindringer ”Fra min bi e‐ d”. I hans barndom spredte Indre Mis‐ Foto: Flemming Eskildsen sion mørke skyer og talte om de frelste og de fortabte. Ja, afladshandelen blev Livlinen l vejrguderne var for en ikke afskaffet med reforma onen, som skildret i ”Missionen og dens høvding” stund a rudt l årets Jenlefest, fra 1897. En grundtvigsk lærer fik en af‐ for en hel mes skybrud før festens gørende betydning for drengen Jeppes start truede med at drukne hele livssyn. arrangementet. På slaget 13.00 Formanden fra Aakjærselskabet Hen‐ kom solen frem og velsignede de ning Linderoth fremhæver Aakjærs 850 deltagere med sin lstedevæ‐ sprogbrug og fremhæver følgende cita‐ ter: ”Så slu er far i Jesu navn, og hjem‐ relse l 17.30. Formandens bøn met går l hvile med høsten i sin favn”, virkede omsider. ”Af levende menneskers døde tale lær‐

Regntøj, klapstole og kaffekurve blev, te jeg intet; af døde mænds levende hvor de var. Kun få forlod stedet. værker lærte jeg alt. Leve de døde!” og ”Nu er dagen fuld af sang” og ”Se dig ud ”Han havde i hvert lfælde dyb respekt en sommerdag” lød dernæst forjæ en‐ for det religiøse”. Det sidste var svar l de, som spørger ”Var han ikke ateist?”

6

Foto: Flemming Eskildsen

Der var i sam den en præstestand, som var Udenrigsministeren fokuserede på det blind for samfundsfor‐ at kende sin besøgelses d, når historien hold, og det forargede banker på. Det er klogt med mod og Aakjær kolossalt. Han håb at glæde sig over det arabiske forår kunne ikke forholde sig og lægge bekymringerne på standby. Af l påstande om Guds kendte totalitære diktaturstater er de straf, men snakkede gradvis faldet over hele kloden. Nogen hæver stemmen, nogen mister livet, om ansvar over for samfundet, ikke mindst men de skaber forandring for deres skæbne og deres lands frem d. de magthavendes. I dag kalder vi det at ta‐ Han fremhævede Dostojevskij´s ord om ge ansvar for egen læ‐ det ydmygende og sårende over for fol‐ ket i sin sam d. Også i dag er der en so‐ ring i alle samfunds‐ grupper. cial stemme over alt i verden.

Enhver periode i historien er noget sær‐ Samtlige optrædende, ligt, og Aakjær sa e kød og blod på sin d ved bl.a. at skrive ”Hvem sidder der udenrigsminister Villy Søvndal, journalist og bag skærmen” med Jens Vejmand som fron igur. I bogen ”Vredens forfa er Niels Krause‐Kjær, kgl. skue‐ børn” (1904) behandledes undertrykkel‐ spiller Ghita Nørby, musikerne Lars Hannibal og Lars Lilholt frembar egne sen og ure ærdigheden overfor tyende eksempler på deres forhold l det religi‐ og landarbejdere, et tema som John øse og Jeppe Aakjær og brugte så den Steinbeck senere i bogen ”Vredens dru‐ på at formidle vig gheden af fællesskab er” fra 1939 uddybede med at skrive i en d med s gende individualisme. om social ulighed, håb, sammenhold og

værdighed.

7

Kampen mod ure ærdighed må foregå morgenstund stod og kiggede på tæer‐ overalt i verden. Børnearbejde, pros ‐ ne for ikke at få øjenkontakt. Da kom‐ tu on, krig, børnesoldater maner l mer en mand løbende med en compu‐ e ertanke og kræver engagement af ter under armen og siger stakåndet l ansvarlige i hele verden. én af de rejsende, at han ligner en ærlig Villy Søvndal er vokset op i et hjem med mand, om han skal l København, og Indre Mission og fik dligt lært, at det om han så vil tage computeren med l var en pligt at sæ e sig ind i andres livs‐ hans da er, som skal bruge den l eksa‐ vilkår og påtage sig ansvar for hinanden. men over frokost. Hun skulle nok stå Det var ikke bare et ydre krav, men det med navneskilt på banegården. Compu‐ skulle komme indefra. Den sociale in‐ teren kom med og blev behørigt afleve‐ digna on blev vakt, og troen blev en ret l da eren. Alle de andre overvåge‐ re esnor. de naturligvis, at det skete. Historien På landets universiteter forskes der i skulle belyse, hvor meget to for hinan‐ disse år i velfærdssamfundets li eratur, den fremmede stoler på hinanden i vo‐ og ”Jens Vejmand” betragtes som inspi‐ res lille land. ra onen l 1960ernes velfærdsrefor‐ Danskerne er det mest llidsfulde folk i mer. verden. Der er en usagt social kontakt, og de e begreb opstod, da englænder‐ ne bombede København i 1807, staten gik bankerot i 1813 og Norge mistedes i 1814. Da fik danskerne lært, at de delte skæbne og selv må e tage vare på de‐ res liv. Man må e bære omsorg for hin‐ anden. Hen ad vejen opstod andelsbe‐ vægelsen mm. Vi fik lært, at man skulle kunne skændes, men alligevel finde løs‐ ninger, for vi skulle dele skæbne.

Foto: Flemming Eskildsen Vi skal give hinanden opmærksomhed.

Mange vil gerne have del i opmærksom‐ Niels Krause‐Kjær snakkede især om nu‐ heden. TV‐reklamer prøver at fange og den og frem den ud fra begrebet op‐ fastholde vores opmærksomhed et par mærksomhedskultur. Det betyder sekunder – lever af det. Deba erne i TV enormt meget for mag orholdene. Han og P1 bliver frataget dybde, for seerne/ fortalte om en oplevelse, han havde ly erne falder fra e er et vist antal mi‐ ha på Skanderborg Sta on, hvor en lil‐ nu ers opmærksomhed, og de zapper videre, hvis det bliver for krævende. Ja, le flok søvndrukne rejsende en dlig 8

om føje år skal aviserne betale læserne hjem. Hun var helt henrivende i for, at de giver avisen opmærksomhed. H.C.Andersen historierne, som nærmest Den samlede mængde informa on i blev gennemlevet som skuespil. I ”Det verden er større end nogen sinde i hi‐ utroligste!” var det utroligste, at ingen storien, men får den ikke opmærksom‐ var misundelig, mens hele følelsesregi‐ stret blev ak veret ved fremførelsen af hed, er den ikke noget værd. Én af løsningerne i folkestyret er l sta‐ ”Det er ganske vist!”. Her plukkede fem dighed at lære at skændes – ordentligt høns sig for at vække hanens opmærk‐ – og så blive enige om, hvad vi er uenige somhed – forlød det. om. I USA blev det antydet, at de e ikke Hun lagde megen følelse i oplæsningen var blevet helt forstået, f.eks. mener et af La Fontaine´s fabel ”De to geder!” stort flertal, at præsidenten er muslim. Begyndelsen lyder sådan: ”Det ender Det bliver sværere og sværere at koble galt med verdensriger, hvis ikke no´en i verden viger” og slu er e er flere linjer sig på fællesskaber, men vi skal være med: ”Hvis én vil gi´ en anden ret, kan forpligtede på at ly e l hinanden.

Linderoth blandede sig og mente, at l‐ begge gå på samme bræt”. (Det er uma‐ lid og fællesskab var i fremmarch. Der gen værd at læse hele fablen på Ghitas er 80 frivillige i det li erære selskab side på ne et).

Jenle i blomsterkanten af Danmark – stedet, hvor der er udsyn. Det syntes, han var flot.

Inden kaffepausen blev der sunget ”S lle, Hjærte, Sol gaar ned”, den mest religiøse verdslige sang, der er skrevet.

Foto: Flemming Eskildsen

Foto: Flemming Eskildsen

Lars Hannibald´s første plade var med Aakjærs sange. Han fik et livslangt enga‐ gement i musikkens verden gennem en lærer på Møllevangskolen i Viby, af no‐ gen kaldt Bøllevangskolen.

Lars Lilholt sang om ikke bare at finde Ghita Nørby læste Aakjærsange med sig selv, men om at prøve at finde hin‐ stor, stor indlevelse. Hun havde sunget anden i et fællesskab. I hans sang disse sange ind i sit blod i sit barndoms‐ 9

Foto: Flemming Eskildsen Eskild Dohn og Lars Lilholt på Jenles scene under fremførelse af Lilholts nye sang ”Danmark ligger åben”.

En utrolig flot sang. Der blev afslu et med ”Jens Langkniv”, der er skrevet i 1916 ‐ få meter fra scenen.

”Danmark ligger åben” er der en drøm om llid, åbenhed, at høre l.

Hele forsamlingen klappede tak ast l Folk Rock ”Jens Langkniv” (navnet på én af Aakjærs romaner) ”Han tog fra de rige og gav l de små, og ravnene skrige ved Karup Å”.

Det er tankevækkende, at Jens Vejmand er på beatet igen. Det er også interessant, at rekordbesøgstallet på 8000 deltagere l Jenlefester var i Genforeningsåret 1920, hvor rigsdagsmand og redaktør H. P. Hanssen var hovedtaler.

Markant, at Woody Allens nye film ”To Rome With Love” handler om opmærk‐ somhed. Hvem får den? Hvem er bere ‐ get l den? Hvilken betydning spiller me‐ dierne?

10

Pressefolk havde i stort tal fundet vej l Jenlefesten. , inderoth L g in n n Af H e for formand lskabet Aakjærse

E

erhånden som antal‐ let af besøgende på Jenle er steget markant og antal‐ let af frivillige er fulgt godt e er, så har Aakjærsel‐ skabet fået mod på at udvikle Jenlefesten og gøre det langsomt lidt større på sigt.

med hjem at tænke over. Ja, så er de gla‐ de for god underholdning!

Det var sød musik for Aakjærselskabet. I god d inden Jenlefesten havde vi rundsendt en pressemeddelelse l den danske presse, hvor vi havde bedt dem melde retur, om de ville være repræsenteret. Til vores store overra‐ skelse, så kom der mange posi ve refleksio‐ ner på indbydelsen.

Vi var bestemt ikke klar over, at den også ville blive modtaget af den frie kinesiske presse.

Det er Aakjærselskabets evne l at forene Pressegruppen blev noget overrasket, da de tradi onen og fornyelse. Tilhørerne er gla‐ modtog meddelelsen. de for at synge med på sange de kender.

På selve dagen var der mødt over 20 presse– , De er glade for at høre talerne og få noget foto– og kamerafolk op på Jenle. Den skriven‐ de presse var godt repræsenteret, og vi har

Meget overraskende, så har det sam dig be‐ tydet, at den landsdækkende presse nu mel‐ der deres ankomst. Det er vi rig g stolte af.

Jeg spurgte en af journalisterne, der lige hav‐ de interviewet mig, om deres interesse for Jenlefesterne og for Aakjærselskabet. Ved‐ kommende havde været der l de tre forgå‐ ende Jenlefester. Der var ingen tvivl:

11

Udenrigsminister Villy Søvndal bliver interviewet af TV‐journalist Svend‐Vilhelm Mikkelsen. Her klip fra TV2 Midt‐Vests nyhedsudsendelse den 5. aug. 2012.

da også kendskab l en del ar kler og herun‐ der også en kinesisk.

TV2 Midt‐Vest havde sendt en kameramand, der var på Jenle under hele festen.

h p://www.tvmidtvest.dk/ne v/?id=16564

En radiojournalist fra DR var også kommet og lavede to små udsendelser, der blev sendt næste morgen mandag, den 6. august

h p://www.dr.dk/P4/Vest/Nyheder/Skive/2012/08/06/073549.htm

Til venstre ses Journalist og forfa er Niels Krause‐Kjær, udenrigsminister Villy Søvndal og sangskriver og sanger Lars Lilholt.

Foto Gi e Smedemark DR. (udklip)

12

Det har meget stor betydning for Aakjærsel‐ skabet, at vi bliver så flot præsenteret i den danske presse. Det betyder sam dig, at vi har lagt en standard, som det bliver svært at leve op l hvert år.

Den kinesiske TV‐sta on NTDTVs udsendelse Nogle gange skal der også lidt held l. Man skal møde de rig ge personer på det rig ge kan ses på:

dspunkt. Det er derfor utrolig vig gt at h p://www.ntdtv.com/xtr/gb/2012/08/08/a744268.html.‐%E4%B8%B9%E9%BA%A6%E8%80%B6%E4% BC%AF%E7%9A%84%E7%BA%AA%E5%BF%B5%E6%97%A5‐%E7%87%95%E4%B9%90%E8%81%9A%E4% etablere et stort og ak vt netværk. Det har vi BC%9A.html#video på Jenle gennem de mange frivillige, der hele den giver input l hele organisa onen.

Jeg vil her slu e med at sige pressen og lhø‐ rerne tak for det store fremmøde l Jenlefe‐ sten den 5. aug. 2012 og på gensyn l den 33.

Jenlefest den 4. aug. 2013.

Skiveegnens meget professionelle TV‐sta on Twilight TV var l stede under hele Jenlefe‐ sten og producerer to udsendelser du kan fin‐ de her.

h p://www.twiligh v.dk/index.php?op on=com_content&view=ar cle&id=122&Itemid=67

AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE AFTALE MED BEST WESTERN I SKIVE Aakjærselskabet har indgået a ale med Best Western i Skive om over‐ natning og besøg på Jenle. Kontakt hotellet i Skive for flere oplysninger.

BEST WESTERN HOTEL GL. SKIVEHUS

Sdr. Boulevard 1, 7800 Skive Tlf. 97 52 11 44 info@skivehus.dk www.skivehus.dk

13

(Fortsat fra side 3)

Tilhørerne blev bestemt ikke snydt. Per Mou‐ ritsen fortalte meget præcist, om det arbejde han foretog sig med gravning e er fakta om Aakjærfamiliens forhold l livets overgangri‐ ter, så som fødsel, dåb, navn‐givninger, kon‐ firma oner, bryllupper og begravelser.

Det er alt sammen noget, som Per Mouritsen har gjort rede for i NI. Arbejdet er ikke færdig endnu. Der viser sig at være rig g meget at sige om denne sag. De juridiske forhold på Aakjærs d var noget anderledes end i dag.

Peder Kris an Nielsen indledte a enen med fortællingen om Aakjærs forhold l de to reli‐ giøse retninger, der omkring ved år 1900 stri‐ des om udlægningen af det rig ge kristne liv.

Aakjær tog afstand fra både grundtvigiani‐ sterne og de indremissionske lhængeres ud‐ lægning af kristenlivet. Aakjær var realist— men var han ateist?

(Fortsæ es på side 15)

Foruden Ruth Dein optrådte Per Mouritsen, Hans Frederiksen og Kris an Peder Nielsen (PK). PK var den, der bandt a enen sammen medens Anna Lisbeth Olesen spillede l. Foto: Hans Frederiksen og Anton Mehlsen

14

Redak onen af NI har fået lov l at anvende en meget forkor‐ tet udgave af P.K. Nielsens foredrag om Aakjærs religiøsitet, der blev holdt på Jenle torsdag den 26. juli 2012 i forbindelse med Aakjæra enen.

Foredraget i sin helhed kan man købe af P.K. Nielsen tlf. 9756 1550. har aldrig set hende med et blad i hånden, endda vi havde dem i hjemmet, da min far var en fli g avislæser. Romaner og andre verdslige skri er fik også lov at være i fred for hende. Kun salmebogen fandt nåde for hendes øjne, men også her kun de salmer, hun kendte og havde lært l konfirma o‐ nen. Salmebogen kunne hun tage ned fra hylden, hvor den lå ved siden af strygejer‐ net, og synge med højt og gennemtræn‐ gende røst melænge, mens tårerne strømmer over hendes blege kinder, ellers var der ikke noget ved det. Mor var et fø‐ lelsesmenneske. Jeg har hende mistænkt for, at hun mange gange slet ikke forstod salmens ordlyd, men hun havde lært den l konfirma on, og det var så dejligt, og så græd hun”.

OM BARNDOMMENS RE‐ LIGIØSITET LIGIØSITET

Jeppe Aakjærs religiøse opdragelse lignede alle andre børns der på egnen. Han gik i skole hos den gamle Konserva ve lærer Lund i Fly, som hyldede udenadslæren og hvis bedste pædagogiske middel var tampen, som børne‐ ne o e fik bekendtskab med, når de ikke kun‐ ne lek en. I sine erindringer fortæller han om, hvor hårdt det var for børnene at skulle lære noget for dem ganske uforståeligt udenad, og hvor nidkært hans morfar overhørte børne‐ børnene i lek en. Kunne de ikke svare, må e de føle riset, som bedstefaderen nærmest fry‐ dede sig over at anvende.

Nu var det ikke blot morfaderen, men mode‐ ren kunne også, når hun siddende ved sin rok overhørte børnene i katekismus og abc. Hvis Faderen var derimod helt anderledes. Han var barnet stadig ikke kunne lek en eller viste ad‐ venstremand om en hals, og gennem avislæs‐ spredthed, ”lagde ikke vor vid ved det,” som ning fulgte han godt med i alt, der rørte sig i hun sagde, kunne riset snart findes frem fra samfundet, men han gik s lle med dørene. sit gemme. De e ikke af ondskab, men sådan Kun sjældent kunne han nikke anerkende l gjorde man dengang. Ellers omtaler Jeppe sønnens oprørske tanker. Som Aakjær skriver: Aakjær moderen med stor kærlighed. Han el‐ skede sin mor, måske mest for det følsomme ”Det passede så godt l hans natur at be‐ sind, som Jeppe ikke arvede så lidt af. Om kende sig l en ædel humanisme, der tog hendes religiøsitet har han blandt andet skre‐ forsig g afstand fra hårdhjertede og bar‐ vet i sine erindringer. E er at have beskrevet, bariske domme over folk, der ikke ganske hvor lidt moderen magtede at skrive, fortæl‐ svor l de strengeste dogmer. Far troede ler han: således ikke på noget evigt helvede, og

han havde egentlig også mest lyst l at ”Heller ikke i læsning kan man sige, at hun bede djævelen ryge og rejse.” eksilerede. Hun foragtede aviser, ja, jeg 15

Som sagt elskede Jeppe moderen, og der var ingen tvivl om, at hun e er bedste evne op‐ dragede børnene l at leve et liv som Guds børn.

Da Jeppe Aakjær vendte hjem som kasseret soldat finder han moderen så syg, at han godt kunne se, at det ikke blot var i en sygeseng, men derimod på sit dødsleje moderen lå. Hun kvikkede op ved at se Jeppe, og bad ham hjælpe hende ud l brønden i gården, hvor hun for en sidste gang ville se ned l det livgi‐ vende vand. Jeppe Aakjær skrev senere et langt digt ”Mor ved Brønden” om hændelsen.

Et smukt og rørende digt, som, vi mener, har en eller anden religiøs stemning over sig.

AAKJÆR PÅ BLÅGÅRDS SEMINARIUM SEMINARIUM

kunne lade sig gøre, at der blev holdt et fore‐ drag hos dem. De e, mente konen, kunne være bedre end de sædvanlige ædegilder, men Jeppe må e helst ikke tale poli k, for så blev der al d en frygtelig diskussion bage er.

Nu da Jeppe Aakjær ikke kunne tale om poli‐ k, valgte han at tale om kirken og den vanli‐ ge kirkegang der på egnen. Jeppe Aakjær po‐ stulerede at ”ordet forkyndelse druknede i forargeligt skinvæsen, i bønneremseri og skuespilag g kniksen og knælen”. Han sagde blandt andet: ” Jeg tror ikke, det vil blive noget rig g godt med kristendommen og menighedsli‐ vet her i Danmark, forinden vi får disse fir‐ kantede katolske skuespilhuse jævnede med jorden og jævne, simple bygninger opført i deres sted; jævne skal de være, fordi kristendommens lære er et jævnt og simpelt ord”. Jeppe Aakjær ville ”slå det forargelige hykleri l gulvs, der trivedes i den danske folkekirke, og som stødte så mange gode kræ er fra sig over i fritæn‐ kernes lejr”.

De e foredrag samt andre bl.a. om den Fran‐ ske revolu on gav Jeppe Aakjær 17 dage i Vi‐ borg arrest. Tiden brugte han på at læse Det nye Testamente både forfra og bagfra, men af fængselspræsten, lånte han hele bibelen, så nu kunne han studere Det gamle Testamente, som han fandt stor glæde i hele sit liv

Fra 1884 – 1886 var Jeppe Aakjær elev på Blå‐ gårds seminarium for at tage en præliminær‐ eksamen. Disse to år i København kom l at betyde meget for Jeppe Aakjær. Ikke blot fik han da slæbt sig igennem l eksamen, men vig gere for ham på hans senere færd i livet var mødet med realismen. Rent lfældigt lån‐ te han på skolens bibliotek Karl Gjellerups ”Det unge Danmark” (1879), og læsningen af den bog kom l at betyde Jeppe Aakjærs ”omvendelse” l realismen. Her på Blågårds seminarium i kongens København s ede den unge Jeppe Aakjær bekendtskab med J.P. Ja‐ cobsen, Henrik Pontoppidan, Drachmann og Georg Brandes og alle det moderne gennem‐ bruds mænd.

E er a ale med Peder Odgård skulle Jeppe Hjemvendt fra København holdt Jeppe Aakjær Aakjær videreuddanne sig på en højskole, for en del foredrag på egnen blandt andet hos de havde nemlig en plan om at starte en høj‐ Peder Odgård på Tastumgård. skole, som Jeppe Aakjær skule lede. Valget 2. juledag 1886 holdt Jeppe Aakjær et fore‐ faldt på Askov højskole. Så frisk og frejdig gik drag hos Niels Andersen Kjeldbjerg på Fly han ind på Askov højskole i oktober 1887 for Nørremark. Det livlige og opvakte ægtepar igen særdeles skuffet at gå derfra i marts 1888. havde fulgt møderne hos Per Odgaard som‐ meren før, og nu havde de bedt om, det ikke

OPGØRET MED GRUNDT‐ VIGIANISMEN. VIGIANISMEN.

Hans skuffelse bestod i, at lærerne i deres for Poul la Cour havde den daglige ledelse af sko‐ ham kedelige foredrag var for meget inspire‐ len. Jeppe Aakjær skriver i sine erindringer: ”Denne uskyldige sammenslutning, som ret af den roman ske skole og ikke beskæ i‐ rummede nogle af de alvorligste kræ er gede sig med li eraturen fra de nye strømnin‐ blandt skolens elever, var fra første færd ger, så Jeppe Aakjær brugte megen d på sit de ledende en torn i øjet.” værelse, som var i ude i byen hos fotografen, Fru Schrøder dirrede af harme over mine l selvstudium. Det store spørgsmål var for oprørslyster. Hun kaldte mig l sig og bad Askov højskole, hvordan man skulle forholde sig l den moderne ateis ske li eratur, og om mig for Guds skyld opløse denne farlige forening; jeg var stædig, jeg mente ikke, vi videnskaben havde umuliggjort anvendelsen foretog os noget, som kunne bringe den af nordens mytologi l belysning af menne‐ gode tone i fare. Jeg elskede denne for‐ skelivet. ening, hvor jeg mødtes med begavede li‐ På skolen havde eleverne en diskussionsfor‐ ening, hvor man drø ede både det ene og det gesindede. Fru Schrøder ggede og græd, hvad var ”spildte Guds ord på Balle‐Lars”. andet lørdag a en, den blev stærkt holdt i – Til sidst begyndte hun at true, blandt an‐ ave af lærerne, da en lærer al d deltog i dis‐ det sagde hun: ”Havde min mand været kussionen og dermed havde hånd i hanke hjemme, ville han være kommet over Dem med udtalelserne. Jeppe Aakjær gav ikke me‐ som et tordenvejr”. get for denne forening, så han havde selv dannet en diskussionsforening, hvor han sam‐ lede nogle ligesindede i et lokale hos fotogra‐ Det var altså ikke forstanderen, Jeppe Aakjær fen l møder. På disse møder drø ede vi tog livtag med, men skolemoderen fru Schrø‐ ”alle de spørgsmål, der i tavshed blev for‐ der og lærer Poul la Cour. bigået i skole merne, sådan som darwi‐ Poul la Cour (1846‐1908), der bl.a. elektrifice‐ nisme, georgeisme, an militarismen og rede Askov regnes for en af Danmarks største andre glødende problemer, der fyldte den opfindere. Hans kristne syn var, at Gud havde frisindede presse og optog ungdommens skabt verden ind l syndefaldet og dere er sind.” indtrådte i evolu onen.

Da Jeppe Aakjær var den mest studerede af I et brev l Marie Bregendal skriver Jeppe foreningens medlemmer, var det ham, der Aakjær om grundtvigianerne: førte an. ” – Ja, jeg er ved at blive vred på de herrer Det gærede og sydede i den unge Jeppe Aak‐ grundtvigianere, deres måde at være på fal‐ jær. Han var spli et mellem sin barnetro, Ra‐ der mig noget for brystet: Jeg tror, at den ret‐ onalismen og det historisk – poe ske , han ning i vort åndsliv, der bærer det navn, er ved mødte på Askov højskole. Han var ved at mi‐ at falme. Jo, de er i færd med at tabe tømmen af hænderne. Tiden er på ingen måde grundt‐ ste sin barnetro vigiansk, den er realis sk!....

I vinteren 1887/88 var forstander Schrøder ikke meget hjemme på skolen, da han ud over en stor foredragsvirksomhed også var blevet indvalgt l Lands nget, så i hans fravær var I begyndelsen af 1880‐erne gik der en religiøs det hustruen fru Schrøder, der med hjælp fra strømning over Jeppe Aakjærs fødeegn. Missi‐ onen var ved at få fodfæste. Jeppes moder var ret ltrukket og yndede at deltage i de så‐

OM OPGØRET MED IM OM OPGØRET MED IM

17

”Mennesker er to slags: Gode og onde – kaldte ”kaffemøder”, men faderen ville ikke troende og vantro – frelste og fordømte; spilde sin d på det pjat. der er to lstande e er døden: Himmel og Som før sagt mødte Jeppe Aakjær jo kulturra‐ helvede; der er to folde: Fårenes og bukke‐ dikalismen under sit første ophold i Køben‐ nes; der er kun to veje fra denne jord: Den havn. snævre og den brede.”

De københavnske kulturradikale forsømte al‐ De e angriber Jeppe Aakjær virkelig. Der er drig en lejlighed l at angribe Indre Missio‐ mange veje, der fører l Rom. Også l himlen. nen, og særlig kra ig blev den e er pastor ”Der er egne i Jylland, hvor missionsven‐ Moes svovltale l enkerne e er de druknede nerne ikke hilser på deres ”vantro” nabo‐ fiskere i Harboøre. Denne svovltale samt me‐ er, noget som den vestjyske bonde dlige‐ get andet fik Jeppe Aakjær l at skrive en pje‐ re ikke undlod, selv om han mødte den ar‐ ce – essay – mod Indre Missionen og dens le‐ geste ende.” der pastor Beck. Han ville give de hellige og Jeppe Aakjær påpeger videre, at missionen deres leder Vilhelm Beck et ordentligt økse‐ tager glæden fra folk. Ja, han har oven i købet hug.

Arbejdet skulle gøres ordentligt, så ingen skul‐ hørt, at en nys omvendt spillemand knuste sin le kunne lbagevise hans ord som påstande. violin, og en hellig mekaniker havde fået kva‐ Under sit historiestudium på Københavns Uni‐ babbelser over at have repareret en harmoni‐ versitet havde Jeppe Aakjær fulgt professor ka for en kunde.

Erslevs forelæsninger i kildekri k – En meto‐ Bogen slu er med: de, hvor historieforskningen tager sit ud‐ ”Intet er fordærveligere for et individ, som gangspunkt i de kilder, der er tæ est på em‐ for et samfund, end for megen tro. De, som tænker sig om, vil huske, at troens ‐ net, og hvor man s ller spørgsmål l ægthe‐ der var de ulykkeligste, de goldeste i histo‐ den af dem for at komme den historiske sand‐ rien. Troen er for menneskeånden, hvad hed så tæt som muligt. – Så Jeppe Aakjær ballast er for båden, men den, der lader alt brugte en hel måned på universitetsbibliote‐ fortrænges af tro, er som den mand, der ket for at gennempløje over 30 bind af Indre fylder sin båd l randen med sten; det er Missions Tidende og et utal bønnebøger og faren, vi løber: At komme l at sejle med prædikensamlinger af Vilhelm Beck, inden lu er sten i båden, at glemme livets krav han skrev ”Missionen og dens Høvding” på et og livets ret for nogle vintørre dogmer, der par måneder. ikke har anden fyldighed end den, vi vil‐ I ”Missionen og dens Høvding” re er Jeppe kårlig llægger dem. De e at lade sig fra‐ Aakjær et stort angreb på det sortsyn som vækkelsen anført af Vilhelm Beck præker. Han vriste det nuværende livs glæde og skøn‐ hed mod anvisning på en mere end tvivl‐ kan simpelthen ikke fa e, hvorfor menneske‐ som godtgørelse hisset, er det ikke den nes børn al d skal trues med Satan, død og vante barneleg: At slippe den ene spurv af helvede og den evige ild, hvori sjælen skal hånden for at glane e er i lu en.” lu res l evig d, hvis ikke de omvender sig i

de.

For at give et indtryk af bogens indhold og Jeppe Aakjærs udfald mod Indre Missionen og

dens leder vil jeg her læse nogle citater fra

bogen:

18

famler lidt ved spændets krog og lukker med et amen.

Her ved moders gamle rok hun lærte mig at stave, synge om den hvide flok og al hans nådegave.

DET RELIGIØSE HOS JEPPE AAKJÆR AAKJÆR

Mange Jeppe Aakjærkendere har o e påstå‐ et, at skønt Jeppe Aakjær i det ydre så absolut ikke er kirkens mand, og at han al d angriber den og dens præster, så snart lejlighed gives, så er grundstemningen i hans digtning o e ret

religiøs – også i hans socialrealis ske digtning, I digtet ”Havren” dukker der ret så mange re‐ såvel poesien som prosaen. ligiøse følelser frem: Som før nævnt var Jeppe Aakjær i de ganske

unge år ret religiøs, og prøvede forgæves at Jeg er havren. Jeg har bjælder på, holde fast ved sin barnelærdom, men påvirk‐ mer end tyve, tror jeg, på hvert strå. ningen fra den nye ds gennembrud – kultur‐ Bonden kalder dem for mine fold. radikalismen med dens nye li eratur dyg gt fremført af Georg Brandes blev for stor for Gud velsigne ham den bondeknold!

Jeppe Aakjær og fratog ham barndommens

religiøsitet; men aldrig et religiøst forhold l Viben fløj om brak og pløjemand lværelsen. Det var blot ikke kirkens lære, og slog kryds for både plov og spand. han fulgte, men han så det guddommelige i Kryds slog bonde også over mig naturen, skønheden ved det skabte og glæ‐ for at give helse med på vej. den ved menneskelivet. Livet er her og nu og

ikke hinsides.

Lad os se på nogle af Aakjærs sange. De har Denne strofe er udeladt i Højskolesangbogen, netop det l fælles, at de alle viser noget af men her ser jeg det religiøse i både naturen det religiøse hos Jeppe Aakjær. Nu for eksem‐ og hos mennesket, jævnført Aakjærs før‐ nævnte syn på det guddommelige i naturen: pel i ”Jeg er født på Jyllands sle er”.

Viben slår kryds for både plov og spand, altså

kors, og bonden slog kryds for havren, altså Far kom kroget ind fra stalden, velsignede havren med et korstegn. Til slut i hængte trøjen op ved bjælken. digtet, lader Jeppe Aakjær havren få næsten spiste tavs, ind l han sagde: gudelig status: ”Lad os takke Gud for mælken

Bad vi da i lys af månen. som kun børn og bønder beder, medens tunge stjerne tændtes over brede, tavse heder.

Jeg får solens sidste lange blink, før den dukker ned bag gullig brink, og når a enklokken ringer fred, står jeg på min tå og ringler med.

Og i ”Mors rok” hedder det:

Jeg skal ringle barnet l dets seng, ringle tågen op af sump og eng, ringle freden over hjemmet ind, ringle bønnen frem i fromme sind.

Far ta´r ned så tung en bog, med Gud han hvisker sammen, 19

dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.

Men Herrens troskab varer fra evighed l I digtet ”Når rugen skal ind” finder vi også det evighed.” religiøse:

Disse eksempler taler sit tydelige sprog og vi‐ Den kære rug var gæsten, som gjorde hvert et barn så spændt: ser stor religiøsitet i Jeppe Aakjærs digtning.

Det viser også den ydmyghed og dybe respekt se far han lægger vesten han havde for de omtalte personers religiøsi‐ og ser så indadvendt: tet og religiøse handlinger og adfærd.

En skælven i et ydmygt sind,

en bøn l altets skaber, Den danske professor i filosofi ved Køben‐ før avlen bringes ind. havns Universitet Rasmus Nielsen udgav i 1862 – 1864 to–binds værket ”Grundideernes

Logik”. Heri gør han rede for den opfa else, Og mellem hjulets eger at videnskab og religion var baseret på uens‐ går stjerneblink og måneskin, artede principper, nemlig henholdsvis for‐ og milde vinde hveger, nu og åbenbaring, og at de derfor kunne mens barnet slumrer ind. forenes i en og samme bevidsthed. Denne Så slu er far i Jesu navn, opfa else skabte en gevaldig strid om tro og og hjemmet går l hvile viden, og kom l at danne indledningen l det moderne gennembrud. med høsten i sin favn.

Måske var denne udtalelse en af årsagerne l,

I digtet ”Historiens Sang” beskriver Jeppe Aak‐ at grundtvigianismen op igennem 1900‐tallet jær hele vor slægts historie fra dets begyndel‐ spaltedes i tre retninger: en konserva v, en se l nu den. Han gør det med en ydmyg reli‐ midtsøgende og en fremskridtsvenlig. Allere‐ de før, Jeppe Aakjær kom på Askov, var der giøs tone. I sidste strofe siger han: en debat i gang på den Rasmus Nielsenkes læ‐

re ført an af valgmenighedspræsten Valdemar Lad mig kun flagre hen som blad i høst, når, du mit land, min stamme, frit må leve, Brücker i Aagaard og Morten Pontoppidan.

Valdemar Brücker mente, at troen beroede på og skønne sange på den danske røst noget personligt. må frie, stærke sjæle gennembæve. ”Idet trosgrundlaget således blev person‐ Da står en ny ds bonde på sin to ligt, subjekt, blev det sat i en anden ver‐ og ly er ud mod andre lærkesange, den end naturvidenskabens objek ve Men himlen maler blåt sit sommerlo sandheder. Dermed kunne man fastholde og rugen gulnes tæt om vig og vange. bibelens skabelsesberetninger sam dig

med, at man tog geologien og Darwins ud‐ Mon ikke Jeppe Aakjær her har, som Blicher viklingslære l e erretning som videnska‐ havde det i ”En landsbydegns dagbog”, salme belige sandheder.”

103 i GT i tankerne: Det lyder i salme 103 v.

Mange år senere var de e udsagn blandt an‐ (15 – 17): ”Menneskets liv er som græsset, det blom‐ det med l at mildne Jeppe Aakjærs syn på grundtvigianismen og forholdet mellem tro og strer som markens blomster: når vinden viden, og i en af sine ar kler om det religiøse, blæser over det, er det der ikke mere ‐ 20

roser han udgivelsen af nogle folkelige bibel‐ tolkninger, for at være et værn mod den om‐ siggribende fritænkeri.

Det samme gjaldt Jeppe Aakjærs kontakt med forstander Thomas Bredsdorff, der startede Roskilde højskole e er en årrække som lærer på Frederiksborg højskole. De var absolut ikke enige om alt, men respekterede hinanden, og et besøg på Bredsdorffs skole ændrede ikke så lidt på Aakjærs syn på såvel grundtvigianis‐ men som højskolen.

Ved Jenlefesten den 9. juli 1922 skulle for‐ stander Bredsdorff tale, men han var netop død den 2. juli, hvilket fik Jeppe Aakjær l at mindes de venner, der i årets løb var afgået ved døden. Om Thomas Bredsdorff sagde han følgende: Nu er altså også Ths. Bredsdorff borte.

Han var en god demokrat og en lys op ‐ mist. På højskolen talte han det ind i unge øren, og fra talerstole rundt om i landet lød hans røst. Jeg har o e sagt hårde ord om højskolen, men det skal erkendes, at den er i pagt med livets magter, en op ‐ misme, som er bærende i vort folk. Og Ths. Bredsdorffs ord stod så herligt l det lyse løv i de danske skove, han kunne have skænket vort folk mange skønne værdier endnu”.

Som så o e nævnt var Jeppe Aakjær stærkt inspireret at Georg Brandes, men de læste ik‐

ke Den tyske filosof Nietzsche på samme må‐ de. ”Gud er død” var for Jeppe Aakjær et tab. ”Gud er død”. Men genopstandelsen fandt Jeppe Aakjær i glæden, fællesskabet og natu‐ ren, som mennesket er indfældet i.

Det religiøse kommer også frem i Aakjærs ”Af gamle Jehannes Biwlhiståri”. Vi opfa er jo disse tekster som sjove fortællinger af en gammel alkoholiseret særling, der har læst de gammeltestamentlige fortællinger på sin egen enfoldige måde, som han nu har opfa et det.

Han siger jo også selv i indledningen ” te a sø‐ en haar mi egen maad aa løs æ bivel paa; tho a haar aalle wot styw the aa løss med anner dje breller.” Skønt de er sjove og fantas ske, så er nogle af dem ret så religiøse i indholdet, så man næsten glemmer det humoris ske. En sådan fortælling er ”Faa’r og Søn”.

Jeppe Aakjær har om nogen også forstået at bruge det religiøse på en vi g og sjov måde.

Særlig om dem, der har fået noget galt i hal‐ sen.

GØR OS ENDNU BEDRE

BLIV MEDLEM 21

VAR JEPPE AAKJÆ VAR JEPPE AAKJÆR SLET IKKE UDMELDT AF R SLET IKKE UDMELDT AF R SLET IKKE UDMELDT AF Af Per Mouritsen FOLKEKIRKEN? FOLKEKIRKEN? –– (FORTSAT) FORTSAT)

S

iden sidste Nyhedsbrev har jeg – og formanden for Aak‐ jærselskabet – modtaget en del l‐ kendegivelser omkring min tese om Jeppe Aakjærs – måske – manglende udmeldelse af folkekir‐ ken.

Ligeledes e erlyste jeg i min søgen e er svar på spørgsmålet, om der var nogen, der havde oplysninger om, at Jeppe Aakjær har betegnet sig selv som fritænker og/eller ateist. De ste‐ der, jeg havde fundet i min søgen, var alle ste‐ der, hvor Jeppe Aakjær fortæller at han anses som værende fritænker og/eller ateist.

Således modtog jeg fra lektor, dr. theol. Thor‐ kild C. Lyby fra Malling ved Århus et brev.

Thorkild Lyby skrev, at han havde fået nogle oplysninger fra sognepræst Caspar W. Tornøe i Fly sogn, e er at sognepræsten havde ha et indlæg i WeekendAvisen som en kommen‐ tar l Niels Højlunds meget nega ve anmel‐ delse af Aakjærselskabets bog ”Jeppe Aakjær og det religiøse”. Niels Højlund starter sin an‐ meldelse med en overskri , der siger: ”Det er misvisende at lede e er spor af re‐ ligiøsitet i Aakjærs forfa erskab, når han var erklæret ateist.”

Altså Niels Højlund slår fast som en kendsger‐ ning, at Jeppe Aakjær var erklæret ateist!

Jeg – og andre – har bare ikke været i stand l at dokumentere denne påstand ud fra Jeppe Aakjærs egne oplysninger i breve, dagbøger eller erindringer m.v.

Imidler d skriver ovennævnte dr. theol. Thor‐ kild Lyby i sit brev af 1. juni 2012:

”Knud Peder Jensen oplyser i sin bog ”Jeppe Aakjær – et moderne livs fortæl‐ ling” (2002) s. 111, at han fra og med 1888 ‐89 var erklæret fritænker. Desværre har jeg ikke bogen l disposi on i øjeblikket og kan derfor ikke se, om der er nogen kil‐ deangivelse. Men ”fritænker” er jo ikke nødvendigvis det samme som ”ateist”‐ li‐ geså lidt som ”bekendelsesløs” er det; og endnu fra hans seneste år kan man finde digte, der emmer af religiøsitet, f.eks. dig‐ tet ”I Nød”, der står i Samlede Digte III, s.

108, og som begynder: ”Vældige Kra fra Almagten, som styrer hver Dødeligs Skæb‐ ne”. Vanskeligt at forene med ateisme, ik‐ ke?”

Da jeg har den nævnte bog ”Jeppe Aakjær – et moderne livs fortælling” af Knud Peder Jen‐ sen, slog jeg e er på side 111 for at finde ste‐ det, hvor Jeppe Aakjær angiveligt skulle er‐ klære sig selv som værende fritænker.

Det viser sig så, at kildehenvisningen er kilde nummer 122 – ”Bondens Søn side 104‐5, Samlede Værker b. VI”. Ved at læse disse si‐ der i romanen ”Bondens Søn”, som angiveligt blev udgivet 1. gang i 1899 af Jeppe Aakjær på V. Oscar Søto es Forlag, fremgår det, at Jep‐ pe Aakjær lader sin hovedperson Jens i roma‐ nen sidde ved sin mors dødsleje – på nøjag g samme måde, som Jeppe Aakjær beskriver det i sine erindringer, at han selv gjorde. Og det er Jens, der i romanen erklærer sig som fritænker, og ikke vil bede Fadervor sammen med sin døende mor. I romanen skriver Jeppe Aakjær på side 105 i Samlede Værker, udgivet Gyldendaske Boghandel – Nordisk Forlag – 1919: ”Der var en Tid, han kunde bede, men naar han nu forsøgte det, følte han noget i

22

Træsko, mens hun uden Ophør holdt den sig som Fuglen, der prøver at lø e en magre Haand presset imod sit Bryst, og knækket Vinge. med store indsunkne Øjne fremstammede Og vilde det ikke være en Forbrydelse af hun de tungsindige Ord: ”Der er ingen Fryd ham, Fritænkeren, at gøre Kunster her for‐ an sin Moders Dødsseng? Thi troed vel han i æ Krop mier”.

Hun blev som himmelfalden, da hun saa paa Bønnens Magt? Vented han den rin‐ mig i den lave Dørkarm. Jeg havde ikke geste Hjælp fra de erne Himle? faaet Tid l at give noget Varsel for mit Nej, det var netop i Stunder som disse, at Komme. Hun havde vist nok opgivet at se man maa e være paa Post. Thi det var i mig mere. Hendes første udbrud var: ”Nej slige Stunder, da man sad bøjet og bange, Jøsses Jepp’ – hwoden go’ det te, te do er at man fik Besøg af gamle afviste Menin‐ hær?” – Der gik ligefrem en ny Livsstrøm ger, der beny ed sig af ens Sorg l at igennem hende, og nu hændte den lille trænge ind i ens Sjæl paany og overtale en Scene, jeg har skildret i mit Digt: ”Mor ved l at handle uærligt mod sig Selv. De var Brønden”. Men Sygdommen havde allige‐ som paatrængende Skyldnere, der al d vel for haardt et Greb i hende, og snart indfinder sig, naar en Krise gaar over ens indtraadte den pinefulde Tid, da det blev Tag. mig klart, at hun ikke vilde staa det over.

Og han kny ed sine Hænder, for at de ikke Hun døde den 7. juli, e er min Hjemkomst. skulde finde hinanden i Bønnen og vanære Hun blev kun 51 Aar.” ham” Altså er det, som Knud Peder Jensen skriver i Det nævnte digt, der er på 44 strofer, er skre‐ sin bog ikke noget, der er sagt – og ment ‐ af vet den 18/4 1916 ikke mindre end 26 år Jeppe Aakjær selv, men af Jeppe Aakjærs ro‐ e er, at Jeppe gik turen l brønden med sin manfigur – Jens ‐ der godt nok senere af Jep‐ mor. pe Aakjær er erklæret som stærkt selvbiogra‐ I de seneste måneder er der gået flere breve fisk.

Hvis man så kigger e er i Jeppe Aakjærs erin‐ imellem dr. theol. Thorkild C. Lyby og under‐ dringer ”Før det Dages” udgivet af Gyldendal‐ tegnede, idet Thorkild C. Lyby fortæller, at han også har kontakt l Jørgen Stenbæk, der ske Boghandel – Nordisk Forlag 1929, side 72ff, hvor Jeppe Aakjær omtaler sin mors er én af landets førende eksperter i kirkeret. I dødsleje, er der intet som helst, der indikerer, et brev af 3. juli 2012, skriver dr. theol. Thor‐ kild C. Lyby bl.a.: at Jeppe ikke ville bede Fadervor sammen med sin mor, som anført i Knud Peder Jensens ”Som dligere nævnt blev adgangen l borgerlig vielse først åbnet for alle i 1922. ovennævnte bog.

Mellem 1851 og 1922 befinder man sig alt‐ Jeppe Aakjær skriver i sine erindringer: så i en mellemperiode mellem en lstand, ”Det var den Sommer – 1890 – da min Mor hvor indgåelse af ægteskab udelukkende i en forholdsvis ung Alder blev taget ned. var et kirkeligt anliggende, og en anden, Hun var paa det Tidspunkt allerede stærkt hvor kirken ikke nødvendigvis har noget mærket af Døden. Hun holdt mest l i Sen‐ som helst med indgåelse af ægteskab at gen, men kunde af gammel Vane ikke rig‐ gøre. Man må regne med, at borgerligt g lade være at tage en lille Spadseretur ægteskab i de første mange år har været langs den lange Skammel. Sandet paa et yderst sjældent fænomen, og personligt Teglstensgulvet knirkede under hendes 23

mailede jeg l en gammel ven af både Stenbæk og mig, Erik Nørr, der dligere har ha ledelsen af det nu nedlagte lands‐ arkiv for Sjælland, og som nu er ansat på Rigsarkivet. Han meddeler under 1. juli, at de borgerlige ægteskabsprotokoller findes i original på Københavns Stadsarkiv og i kopi på Rigsarkivet. Han foreslår derfor, at vi henvender os på Stadsarkivet, som har læsesal på Københavns Rådhus.”

mener jeg ikke, man kan udelukke den mulighed, at myndighederne har været så meget i tvivl om, hvordan sagen skulle ne‐ handles, at det kunne være sket på lidt forskellig måde forskellige steder.”

Jeg havde selv været inde på Københavns Stadsarkivs hjemmeside læst følgende om borgerligt ægteskab: ”Ind l 1851 havde kun kirkelige vielser retslig gyldighed. Here er blev det muligt at indgå borgerligt ægteskab, hvis perso‐ nerne ikke lhørte folkekirken eller et an‐ det anerkendt trossamfund, eller hvis par‐ ret lhørte forskellige trossamfund.” og videre står der: ”I årene e er 1851 var det kun få par, der lod sig borgerligt vie. Men i 1880´erne steg antallet bl.a. fordi stadig flere af Socialde‐ mokra ets lhængere erklærede sig som fritænkere.”

Det fik mig l at kontakte Københavns Stads‐ arkiv pr. mail for at forespørge om, hvorvidt det i perioden fra 1851 l 1922 var muligt at blive borgerligt viede alene på baggrund af erklæringer om, at man var fritænkere.

Svaret herpå var, at loven ikke gav en sådan mulighed, og at man ikke var bekendt med en sådan praksis.

For mig at se behøver de e jo ikke at være énsbetydende med, at det ikke kunne ske ale‐ ne på baggrund af en erklæring om, at man var fritænker.

Dr. theol. Thorkild C. Lyby fortsæ er i sit se‐ neste brev således: ”Hvor om al ng er: Det sikreste bevis for udtrædelse af folkekirken må stadig være nglysningsbogen under Københavns ma‐ gistrat. Stenbæk mente, at så gamle sager må e være afleveret l arkiverne, men var ikke klar over, hvilke arkiver det i så fald må e dreje sig om. I den anledning

”Vedr. ska elisten: …….Men ”Menighedsr.” må dog betyde ”Menighedsråd”, og personligt kan jeg ik‐ ke fores lle mig, at en udmeldt af folkekir‐ ken skulle være forpligtet l at betale skat l det. Men ifølge Stenbæk ligger disse spørgsmål i et meget vanskeligt område, idet der netop i 1919 skete en ret afgøren‐ de ændring i reglerne for den kirkelige økonomi, og idet det ikke er l at se, om ska elistens oplysninger stammer fra før eller e er at disse ændringer er indført.”

Altså er status sådan, at de juridiske aspekter ikke er éntydige, og dr. theol. Thorkild C. Lyby afslu er da også sit brev således; ”Det er, hvad jeg har for øjeblikket. Du ser, at forsøg på at besvare spørgsmål om juri‐ diske anliggender meget let kan resultere i nye spørgsmål – og at man endda i visse lfælde må nøjes med fortolkninger. Ær‐ gerligt nok, men en kendsgerning!”

Derfor er der flere kilder der skal forskes no‐ get mere i: Dels at få undersøgt ægteskabs‐ protokollerne på Københavns Stadsarkiv, og dels at få ’gravet’ noget mere omkring Jeppe Aakjærs betaling af kirkeskat l Grinderslev‐ Grønning Sogneråd, mens han boede på ”Jenle”.

24

25

Lørdag 8. sep.10:00 ‐ 17:00 på Jenle — en hel dag!!

Ida‐Marie Vorre: ”Carl Nielsens sange”.

Komponisten Carl Nielsen har skrevet melodier l omkring 300 sange. En pæn del af disse har tekst af en af Carl Nielsens yndlingsforfa ere, Jeppe Aakjær. Med udgangspunkt i disse sange og deres baggrund fortælles om Carl Nielsen og hans forhold l Aakjær”.

LITTERATURDAG OG AAKJÆRPRISEN AAKJÆRPRISEN

PRIS 365,‐ KR. ALT ER MED I PRISEN! EXCL. DRIKKEVARER!!

Salg på www.jenle.dk og i Jenles bu k! Salget af bille er lukker rsdag d. 4. sept. klokken 18:00

PROGRAM FOR DAGEN: Ved ankomsten får man udleveret Jenlebladet 2012. I pauserne er der rundvisning i Mindestuerne. Der er adgang l Museet og meget mere.

10.00: Velkomst ved Henning Linderoth og formiddagskaffe m. bolle – ta‐selv‐bord 10.30: Seniorforsker, mag. art., ph.d. Lo e Thyrring Andersen 11.45: Frokost – tag‐selv‐bord 13.00: Begrundelse for uddeling af Aakjærprisen: Henning Linderoth Uddeling af Aakjærprisen l Bente og Leif 14.00: Forfa eren Knud Sørensen.

15.00: E ermiddagskaffe – ta‐selv‐bord 15.30: Museumsinspektør ved Odense Bys Museer: Ida‐Marie Vorre 16.45: Afslutning på dagen v. Henning Linderoth

Lo e Thyrring Andersen: ”Jeg, nu og evighed i Jeppe Aakjærs digtning.” Lo e Thyrring Andersen belyser forholdet mellem jeg, nu og evighed i Jeppe Aakjærs digtning og sæ er digteren i sammenhæng med andre Lim ordsdigtere.

Foto: Hans Frederiksen • Knud Sørensen: ”I gæld l Aakjær”. Knud Sørensen fortæller om Aakjærs betydning ikke bare for Lim ordsli eraturen men også for den sociale udvikling i samfundet, og når det drejer sig om hans betydning for Knud Sørensen personligt, så er det såvel hans digtning som hans banebrydende arbejde med Blicher.

GAVE GAVE Alle der deltager får Jeppe Aakjærs berømte ”Livserind‐ ringer 1 & 2” som gave—værdi 300,‐ kr.

Arrangementet er sponsoreret af Thise Mejeri og stø et af Statens Kunstråd.

26

Endelig bliver Livser‐ indringerne udgivet igen!

Det var de lidt længe om!

BEGGE BIND 300,‐ kr.

NY MEDLEMSPRIS

268,‐ kr.

Sponsorerne:

SKIVE KOMMUNE VELUX FONDEN TOYOTA‐FONDEN NYKREDITS FOND BG FONDEN

GØR OS ENDNU BEDRE

BLIV MEDLEM 27

FAKTASIDE OM AAKJÆRSELSKABET ØNSKER IKKE NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Ophør

“Aakjærselskabet” er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfa erskab, hans om‐ fa ende folkeoplysende indsats i sam den og hans kulturelle e ermæle.

Selskabet blev s et den 21. januar 1980, i halvtredsåret for Jeppe Aakjærs død.

ØNSKER NI‐MAILEN TRYK HER ni@jenle.dk?subject=Nyhed

OPLYSNINGER OM NI‐MAILEN NI‐mailen er en automail, der kun læses teknologisk. Man kan derfor ikke anvende mail‐adressen l kon‐ takt med Aakjærselskabet.

Selskabets formål:

Selskabets formål er at bidrage l og koordinere forskningen og at fremme undervisningen i Jeppe Aakjærs for‐ fa erskab, at forestå og medvirke ved udgivelsen af forfa erskabet, og at bi‐ drage l varetagelsen og formidlingen af de l forfa erskabet og Jenles kny ede kulturværdier (Se § 8,2).

Selskabet bemyndiges l at uddele en årlig Aakjær‐pris.

Formålet vedtaget på generalforsamling på Jenle d. 22. april 2010. Hent vedtægter: h p://Jenle.dk/PDF/Tekster/Vedtaegter.pdf

Bliv medlem af Aakjærselskabet TRYK h p://www.jenle.dk/Mail/ComposeEmail.asp 28

Adressen er kun beregnet l lmel‐ ding og afmelding af ni‐mailen.

Kopiering Uddrag af indholdet i nyheds‐ mailen må gengives i overens‐ stemmelse med god citatskik og tydelig kildeangivelse.

Hele ar kler må kun gengives e er a ale med Aakjærsel‐ skabet.

Ansvarshavende: Formand: Henning Linderoth (H.L.) Næs ormand: Peder Kris an Niel‐ sen (P.K.) Koordinator: Vinnie Linderoth (V.L.) Sekretær: Annalise Jensen (A.J) Andre: Per Mouritsen (P.M.) Henning H. Boller (H.B.) Svend Erik Jørgensen (S.J.)