aldrig så jeg så dejlig en pige med perler om sin hals, med biller i æsker, og med ben i næsen, med mod på livet, med mudder på skosnuder, som jeg var: lille skude, lille opvarterske
så meget at gøre ved, jeg ved hvor jeg har samlet mine soldater, jeg ved at jeg kan sætte et angreb ind så snart nogen formaster sig til at kaste op i mit skød, jeg sover fra skam, jeg drømmer mig bort til: månens skyggede krage, jeg ved den er rask (trods rygterne) og jeg ved den synger fra et træ, jeg fandt det træ, jeg klatrede mig op til kronen, og der fangede jeg krage, og der gik et lys op for mig: jeg har fjer nok til at lade sy: VERDENS YNDIGSTE KJOLE LAVET AF FUGL, jeg må nok indrømme: begejstringen ville ingen ende tage, i mit stille sind, i mit stille sind skjuler jeg mit begær efter mådehold og belevne bejlere, jeg er alene, og jeg kan huske at jeg engang ikke var alene, lader mig varte op af mørkemænd og bader mig i solens 14
stråler, jeg genkendte et ansigt og jeg slubrede sæd i mig, jeg jog pile gennem hjerter, og jeg lod som om jeg så den anden vej når nogen forsøgte at fange mit blik, mit blik der ikke vil fanges og jeg, der er morder fordi jeg så en krage, hvad der kan ske at mit hjerte slår for de der pipper skingert, jeg tager mig det nært at nogen ville forsvare min uskyld, min uskyld og min ære, fugl der knaser mellem tænderne, som vårhare konfiskerede jeg min mors tråde af savl, jeg skjulte disse tråde, disse tråde er nu et fugtigt sjal der væmmer mig, jeg kan ikke længere bevæge mig ubesværet rundt, hende der er let på tå ser jeg langt efter, misundelsen og så: sommeren: jeg:
tog mig det for nær: lod mig gå på, tråde, og streger, gik over gevind, og vejr og sol deles lige, lige til jeg segnede: jeg afprøvede en remse: rolig nu, og nu er det nat en vidunderlig nat, men nætterne er aldrig vidunderlige, eller det er de: sjældent, og jeg har stjålet tid og ribs og jeg er skyldig i at være ophedet, jeg har det så varmt, og når jeg æder, jeg er et dyr, og også når jeg tænker, men jeg tænker slet ikke, men jeg ved ikke hvad dyr tænker, men jeg tager ud med en kurv og så plukker jeg løs af naturen, og jeg kan lige se for mig hvor fint et scenarie det er, men det er det kun hvis nu jeg ejede et ternet forklæde, fx, og det gør jeg ikke, fx, og jeg brænder mig altid på nælderne, og jeg kan ikke holde mund med hvor jeg har gravet mine emballager ned, jeg nøler med at røbe det, men jeg ved at det er muligt at presse mig, hvis man presser mig længe nok vil jeg hellere end gerne indrømme min ugerning: at