Anna Hechmann Knudsen: Malmøgade 2 th

H T 2 E D A G Ø MALM Vasketøjet vokser i tuer rundt om i stuen og i soveværelset. Fra tuerne går der spor af sokker og underbukser, der fører ud i gangen og ud på badeværelset. Daniels mor plejede at vaske deres tøj. De samlede det i blå Ikea-poser og så hentede hun det og bragte det tilbage næste dag. Stærkt duftende af blomster og Sine fik røde knopper på halsen og i trussekanten. af anna hechmann knudsen

A

ltanen er afskærmet med hønsenet så duerne og mågerne ikke skal skide det hele til. Alligevel hænger der brune og hvide klatter i nettet og på glasafskærmningen. Sine tænder en cigaret og lader den hænge i mundvigen.

På tagrykken, på den anden side af gaden sidder mågerne og giver hals. De lægger hovederne helt tilbage og så rykker de halsen op og ned, imens de skriger. De bliver tiltrukket af havnen og af de store kornsiloer.

Vasketøjet vokser i tuer rundt om i stuen og i soveværelset. Fra tuerne går der spor af sokker og underbukser, der fører ud i gangen og ud på badeværelset. Daniels mor plejede at vaske deres tøj. De samlede det i blå Ikea-poser og så hentede hun det og bragte det tilbage næste dag.

Stærkt duftende af blomster og Sine fik røde knopper på halsen og i trussekanten.

Daniel flyttede et par dage efter, de havde holdt deres fødselsdag sammen.

De havde inviteret begge familier, der var kun få dage imellem deres fødselsdage, og de havde lånt ekstra stole fra fælleshuset.

Hun havde sagt, at hun godt kunne bo i 26

lejligheden i opsigelsesperioden, og det syntes han var fint, og så flyttede han hjem på gården til sin mor og far igen.

Gadelygterne blinker et par gange, før de tænder.

Det virker mørkere nu end for et øjeblik siden. Sine går langs med de lave byhuse på vejen op til Netto.

En mand i en stumpet hvid T-shirt kommer imod hende. Fortovet har kun en flisegang, og Sine træder med den ene fod op på en trappekant. Hun har aldrig brudt sig om at blive set direkte i øjnene og derfor ser hun altid sidelæns på folk, med et øje af gangen,

Hun har aldrig brudt sig om at blive set direkte i øjnene og derfor ser hun altid sidelæns på folk, med et øje af gangen, præcis ligesom en papegøje ville gøre det.

Det banker på døren. Sine rejser sig fra dynen går tre skridt hen imod døren, men kroppen bliver siddende på dynen.

Hun havde rå bt af ham, noge t med ham og hans mor. præcis ligesom en papegøje ville gøre det. Det føles som om, de piller ved det tynde hud omkring øjnene og stryger hendes øjenæblerne med deres fingerspidser. Hendes morfar plejede at sige, at det var Djævelen, der havde taget bolig i hende og at han ikke ville afsløres. Når han havde sagt det, så grinte han altid helt vildt og hendes mor rystede på hovedet ad ham.

Gulvet knirker andre steder end det plejer. Sine sætter sig op ad væggen og spiser en makrelmad. I lejligheden overfor, sidder en mand med ryggen til vinduet, han har rullet sin rollator helt op foran det store TV-apparat. Hun kan uden problemer se med ovre fra sin lejlighed.

Nu ser han hundevæddeløb på Eurosport. De tynde greyhounds løber næsten 60 km i timen og pisker det røde grus op omkring sig. Når de kommer over målstregen, viser de det igen i slowmotion, og så ser det ud som om hundene ingen ben har, men bare svæver i de røde grusskyer.

Om natten trænger lydene ned igennem loftet og igennem rørene kan hun høre Kim Larsens stemme og imellem musiknumrene, flaskernes klirren og de høje stemmer. “Du skal ikke pisse på væggen,” råber en flosset kvindestemme. Sine rejser sig fra sengen og henter kosten i køkkenet, hun går ind i stuen klar til at banke i loftet, men hun tør ikke, tænk hvis de kom ned og bankede på

hendes dør og når hun ikke åbnede den, sparkede den ind. Hun står i den mørke stue med kosten hævet over hovedet. En dør smækker længere oppe og hun hører trin på trappen i opgangen.

Der var engang en, der fik en kniv i maven, da han bad sin overbo skrue ned for musikken. Måske var det Daniel, der havde sagt det. Hun går tilbage til sengen og forsøger kun at lytte til fjerenes knitren inde i puden. Det er varmt under dynen og hun falder i søvn og vågner og falder hen igen.

Hun havde råbt af ham, noget med ham og hans mor. Han havde tidligere i deres forhold fortalt, at hans mor havde givet ham bryst til han var syv år og at hans lillesøster på otte stadig fik bryst. Sines reaktion havde fået ham til at stoppe historien og han ville heller ikke svare på hendes spørgsmål bagefter.

I køkkenvasken står en gryde med grå svampesovs, skindet er stivnet og hun stikker en finger ned igennem det og trækker den op igen. Så tænder hun for vandhanen og lader den hårde stråle gennembore sovsens hud. De brudte flager stiger op til kanten og smutter ned i vasken med et klask og dækker afløbets hul til.

Hun sidder på dynen og spiser lakridser og drikker cola. Ligger i den tomme lejlighed og husker hver eneste knasts ansigt og hårbolle. Alt står tydeligt frem, førend det forvrænges og forsvinder. Den ene knast afløses af andre knaster og modermærket i hans pande opløses og sætter sig et nyt sted.

De havde siddet i stuen og hans mel27

Han havde tidligere i deres forhold fortalt, at hans mor havde givet ham bryst til han var syv år og at hans lillesøster på otte stadig fik bryst.

Sines reaktion havde fået ham til at stoppe historien og han ville heller ikke svare på hendes spørgsmål bagefter.

lemblå øjne var rødsprængte og den stærke gråd fik hans ansigt til at svulme op i en blomstret oval. Små brøl hakkede abrupt fra hans strube og tårerne dryppede fra hans kæbelinje og ned på den grå T-shirt. Toiletrullen stod på bordet og flød over med sammenklistret papir, hver gang han havde pudset næsen, pressede han papiret ned i hullet. Sine ville gå ud i køkkenet. Lyden af hans gråd gjorde hende vred. Hvorfor skulle han græde med så meget lyd på. Han kiggede op på hende med slørede øjne, som gamle mennesker på alderdomshjem.

På gulvet kravler der en bille, den er brun og snuden buer opad. Den bevæger sig nogle centimeter, stopper op, går igen og stopper op. Hun sætter foden bagved den, den sætter i løb og kravler hurtigt hen ad gulvet, op ad den gule skabslåge og forsvinder ind i revnen. Hun åbner lågen og derinde sidder billen overskrævs på en pakke knorrlasagne. Den virrer med følehornene og lader sig så dumpe ned i pakken. Hun lukker skabet og går tilbage ind i stuen.

Det banker på døren. Sine rejser sig 28

fra dynen går tre skridt hen imod døren, men kroppen bliver siddende på dynen.

Hun venter et øjeblik til den rejser sig og følger med. I døråbningen står en kvinde i lyserød frottémorgenkåbe og kigger på hende. Morgenkåbens stof har samlet sig i klynger efter alt for hård tøjvask og hendes ansigt er opsvulmet. Hudens porer er store og sorte og kinderne er som flueøjne, der stirrer kalejdoskopisk rundt og ind bag ved hende. Hendes hår er tyndt og huden er mørk under øjnene. Hun er fyrre eller halvtreds, det er svært at afgøre, det oppustede ansigt har slugt alle hudens linjer.

“Har du en smøg?” spørger kvinden.

“Ja, jeg henter lige en.” “Har du måske også en øl?” Råber hun ind i lejligheden efter Sine. “Eller bare en sodavand, hvis det er.” Køleskabet lugter af makrel. Dåserne står åbne og halvt tømt rundt om på hylderne. I grøntsagsskuffen ligger der øl og colaer.

“Han er gået fra mig, han har slået mig,” siger kvinden og peger på sit barberede baghoved, hvor blå tråd holder en lang flænge sammen. “Vil du se mine

børn?” spørger hun. “Mm,” svarer Sine og går bag hende op ad trappen. Der står to grønne sofaer i stuen, en skænk i lyst træ og på den billeder af børnene, en dreng i hver sin guldramme. På stuebordet ligger en stak bordskånere, den øverste har et motiv af høstanemoner, den tager kvinden til sin øl. Nedenunder ligger der en med et motiv af gråænder, der svømmer i en blank skovsø.

“Drengene er blevet fjernet ... det er Jørgens skyld ... når han drikker så,” hun gestikulerer imod sit baghoved, tager en slurk af øllen og tænder cigaretten. Hun lader den rulle frem og tilbage imellem fingrene, på stykket imellem knoerne, hvor der vokser stive, sorte hår.

Et par uger senere flytter Sine fra lejligheden. Hun er ved at samle de sidste ting sammen, baljen med rengøringsmidler har hun sat uden foran døren. “Hejsa, er du ved at flytte ind? ”spørger kvinden. “Øh hej, øh nej”, siger Sine og kigger på kvinden for at se, om hun ikke genkender hende. Kvinden smiler og siger “ Nå, det var da ærgerligt, her er ellers meget dejligt,” og går op ad trappen.

■