Missionen midt iblandt os

Mogens S. Mogensen

Missionen midt iblandt os

Kristen mission til, i og fra Danmark historisk og teologisk belyst

Eksistensen

København 2024

Missionen midt iblandt os Kristen mission til, i og fra Danmark historisk og teologisk belyst Mogens S. Mogensen

© Forfatteren og Eksistensen 2024

Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook

ISBN: 978-87-410-1067-0

Omslag: Eksistensen

Udgivet med støtte fra: Dansk Missionsråd Folkekirkens mellemkirkelige Råd Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond Velux Fonden

Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

Forord

Vi har gennem mange års undervisning i teologi på universiteterne i Aarhus og København savnet en kombineret indføring og oversigt, der kan tjene som en samlet introduktion til det centrale emne, som kristen mission er i kirke og samfund i Danmark. Ofte har vi måttet gribe til David Bosch’ store missionshistoriske Transforming Mission: Paradigm Shifts in Theology of Mission fra 1992. Med Mogens S. Mogensens nye bog om mission har vi for første gang en forskningsbaseret fremstilling, der på en tilsvarende vis sætter både historisk og teologisk lys på missionen, her sådan som den har fungeret “til, i og fra Danmark”.

Mogensen har et klart og frugtbart sigte mod både at fremlægge “dansk missionshistorie” i bred forstand og få kastet et stærkt historisk oparbejdet, systematisk teologisk lys på, hvad mission er – har været og ikke har været. Såvel fokus som opbygning i bogen er klar, fremgangsmåden/metoden er oplagt rigtig, og stilen og fremstillingsformen fortrinlig med passende med centrale citater, der alle bringes i god, dansk oversættelse. Der er et omfattende noteapparat og en overbevisende litteraturliste, begge dele med en høj grad af akribi. Med god bistand fra sagkyndige medlæsere på de enkelte områder er det lykkedes Mogensen at finde en overbevisende balance i såvel det historiske som det nutidige stof.

Bogen er på én gang 1) en akademisk monografi, der bygger på de tilgængelige kilder samt så at sige al foreliggende, herunder den allernyeste, forskning om emnet, og 2) en let læselig grundbog om sit emne. Der er tale om en imponerende præstation, hvor forfatterens dobbelte kvalifikationer udfoldes på fornem vis: Han er faghistoriker med særligt kendskab til missionshistorien, og han er overordentlig kyndig, når det gælder samtidens kirke og mission. Hertil kommer hans fortrinlige evner til at tænke systematisk og pædagogisk, så der til sidst skabes en yderst instruktiv oversigt over det store stof.

Mogensens bog er et vigtigt bidrag til diskussionen, om hvordan man kan forstå religionens betydning, for hvordan lokale kulturer kan blive påvirket af en ny religiøs aktivitet, og hvordan religiøs tro (in casu: kristendommen) lader sig påvirke af den foreliggende kultur. Dermed kan bogen være med til at kaste lys

over de kulturelle mekanismer, der bidrager til, at en dansk monokulturel religiøs kontekst bliver omformet til en mere pluralistisk og flydende kultur i takt med, at nye mellemøstlige (islam og ortodoks kristendom) og asiatiske (buddhisme og hinduisme) religiøse traditioner vinder indpas i Danmark for at indgå i en kulturel udveksling med de former for religiøs tro og ikke-tro, der findes på vore breddegrader.

Mogensen viser således, hvordan interessen for det missionsteologiske felt også omfatter nødvendigheden af kulturstudier, hvis man skal forstå, hvad der er med til at skabe sammenhængskraft i et samfund, og hvordan samfund bliver påvirket og udviklet kulturelt, socialt og politisk i mødet med ny religiøs tro. Den er en nødvendig bog i en tid, hvor religionernes betydning for kirke, kultur og samfund atter er blevet højaktuelt – senest med, at vi har mere end 50.000 syriske og ukrainske flygtninge og indvandrere i Danmark.

Peter Lodberg

Hans Raun Iversen

Tidligere professor, dr.theol. Lektor, dr.theol. h.c.

Aarhus Universitet Københavns Universitet

Forkortelser

BDM Brødremenighedens Danske Mission

CKU ............... Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde

Danida ........... Danish International Development Agency

DAWN ........... Discipling A Whole Nation

DBI ................. Dansk Bibel-Institut

CISU Civilsamfund i Udvikling

DDS .............. Den Danske Salmebog

DIM .............. Den Danske Israelsmission

DKMA Dansk Kirke Mission i Arabien

DKG .............. Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse

DKS ............... Danmarks Kristelige Studenterbevægelse

DMR Dansk Missionsråd

DMR-P .......... Dansk Missionsråds Projektafdeling

DMR-U ......... Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling

DMS Det Danske Missionsselskab

EFS ................ Evangeliska Forsterlandstiftelsen

ELM Evangelisk Luthersk Missionsforening

F&R................ Stiftssamarbejdet “Folkekirke og Religionsmøde”

FDF ................ Frivilligt Drenge-Forbund (i dag: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund)

HS Højskolesangbogen

HT ................. Hjemlandstoner

IKC ................ Internationalt Kristent Center

IKON Informations- og samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet

IKS.................. Islamisk-Kristent Studiecenter

IM................... Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark

IMA Industrimissionen i Armenien – Hjælp til Selvhjælp

IML ................ I Mesterens Lys

KFS ................. Kristeligt Forbund for Studerende

KFUK ............. Kristelig Forening for Unge Kvinder

KFUM ........... Kristelig Forening for Unge Mænd

KIVIK Kristent Informations- og Videnscenter om Islam og Kristendom

KMS ............... Kristent-Muslimsk Samtaleforum

LM .................. Luthersk Forening til Evangeliets Fremme i Danmark (i dag Luthersk Missionsforening)

LVF ................. Det Lutherske Verdensforbund

MF .................. Menighedsfakultetet

NMS Det Norske Misjionsselskab

PROCMURA . Programme for Christian-Muslim Relations in Africa

SUM ............... Sudan United Mission

TKC Tværkulturelt Center

UMN ............. United Mission to Nepal

YFC Youth for Christ

Indledning

Bogens sigte

Kristendommen handler om en glæde, der er for hele folket, som det hedder i Lukasevangeliet. Tilmed skal den deles med mennesker i alle folk, som det hedder i dåbsbefalingen i Matthæusevangeliet. I kristendommen er Gud først og sidst. Der er ingen mennesker, der ikke er omfattet af Guds kærlighed. Kristne, der har denne forståelse, må derfor altid dele budskabet om Guds kærlighed, som de kender den fra Jesus Kristus, med medmennesker af enhver slags. Holder de kristne kristendommens budskab for sig selv, er de i færd med at benægte det. For kristendommen er universel, for alle. Derfor er det at dele kristendommen, dvs. kristen mission, altid midt iblandt os.

Inden for de første 500 år efter Kristi fødsel var indbyggerne i hele Romerriget blevet kristne, og i løbet af de næste 6-700 år var næsten hele det område, som vi i dag kalder Europa, inkl. Danmark, blevet et kristent kontinent. Siden er kristendommen blevet en verdensreligion, så der nu er kristne – mange steder dog som minoriteter – i hele verden.

Mission har både i Danmark og ud fra Danmark ført til mange menneskers møde med kristendommen og har haft en afgørende indflydelse på deres liv. Kristendommens udbredelse gennem mission har samtidig spillet en afgørende rolle for udviklingen af det danske samfund – ligesom den har øvet indflydelse på samfund i andre dele af verden. I bogen Herredømmet. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed skriver den engelske historiker Tom Holland, at det “At leve i et vestligt land er at leve i et samfund, der stadig er yderst gennemsyret af kristne begreber og opfattelser.” Og videre: “Så dybtgående har kristendommens indflydelse på den vestlige civilisation været, at man ikke har kunnet se skoven for bare træer” (Holland 2020, 27, 23). I denne bog gør jeg et forsøg på analysere den kristne missions betydning, der bidrog til udviklingen i Danmark, og med udblik til udviklingen i andre lande, hvor der har været dansk mission.

Bogens formål er således at sætte fokus på den kristne mission til, i og fra Danmark, ud fra den forståelse, at mission har haft en afgørende betydning både for

dem, der blev kristne, og for den samfundsmæssige udvikling i Danmark – og i andre lande. Danmarks kirkehistorie er blevet belyst gennem talrige bøger og artikler, men der findes ingen nyere samlet fremstilling af historien om missionen til, i og fra Danmark.1 Bogen er ikke tænkt som en udtømmende missionshistorie. Den gør derfor ikke krav på at dække al den mission, der er foregået i og ud fra Danmark. For en nærmere gennemgang af de forskellige dele af dansk missionshistorie henvises til andre værker.2

Bogens sigte er at give læsere og brugere – både akademikere og lægfolk – med interesse for mission en samlet oversigt over hele den mission, der er foregået til, i og fra Danmark, for på den baggrund at give mulighed for at reflektere over, hvordan mission er blevet forstået og praktiseret i en dansk sammenhæng i forskellige perioder. Det er mit håb, at bogen vil finde anvendelse både på universiteter, seminarier og andre læreanstalter og på kurser for lægfolk som fx Teologi for Lægfolk. Da bogen er forsynet med flere registre og en meget detaljeret indholdsfortegnelse, vil bogen også kunne benyttes som opslagsbog, når det gælder spørgsmål om mission.

Kan ordet mission bruges?

Om kristendommens udbredelse har man i de sidste 3-400 år brugt betegnelsen “mission”, der kommer fra latin, “missio”, og betyder sendelse. Men den amerikanske missionsteolog Michael W. Stroope argumenterer i bogen Transcending

1. To nyere bøger dækker en del af denne bogs tema. Daniel Henschens bog fra 2019, Da danskerne ville omvende verden. Historien om missionsbevægelsen, giver en meget udførlig beskrivelse af den danske missionsindsats rundt om i verden, især i den moderne missionsbevægelses periode, men bogen omhandler ikke missionen til Danmark eller missionen i Danmark. Viggo Mortensen udgav i 2012 bogen, Hvad hjertet er fuldt af. En håndbog om mission, der er lagt encyklopædisk an; efter et indledende missionsteologisk afsnit består bogen af opslag om centrale temaer og personer.

2. Om Danmarks kristning kan man blandt andet læse i Bramming 2018. Tranquebarmissionen er blandt andet beskrevet i Nørgaard 1988, Jeyaraj 1996 og Bugge et al. 2005. Missionen i Grønland og på De Vestindiske Øer er beskrevet i Lidegaard 1993 og Rydstrøm-Poulsen et al. 2021. Den moderne missionsbevægelse er beskrevet i Henschen 2019. Det Danske Missionsselskabs historie er beskrevet i Nielsen 2019a og b. Santalmissionens historie er beskrevet i Christiansen 1992. Sudanmissionens historie er beskrevet i Jensen 1992. Pietismen, de gudelige forsamlinger og de grundtvigske og indremissionske vækkelser er beskrevet i en række kirkehistoriske værker som fx Lausten 2004, og specifikt vækkelsernes frembrud i 1800-tallet er beskrevet i Thyssen 1960ff.. Den katolske mission i Danmark i slutningen af 1800-tallet og i 1900-tallet er beskrevet i Werner 2005. Frikirkerne og deres mission er beskrevet i Petersen 1954a.

Mission. The Eclipse of a Modern Tradition for, at det vil være meget problematisk at fortsætte brugen af dette ord.

I kristendommens første 1500 år blev ordet udelukkende brugt om treenigheden, nemlig om Faderens sendelse af Sønnen til verden, og Faderens og Sønnens sendelse af Helligånden til verden, men i 1500-tallet begyndte Ignatius Loyola (1491-1556), der i 1538 havde grundlagt Jesuitterordenen, Societas Jesu, at bruge ordet “mission” på en måde, der kom til at præge de næste århundreders beskrivelse af udbredelsen af kristendommen. Sandsynligvis har Ignatius ladet sig inspirere af talen om Kristi sendelse til en forståelse af, at jesuitterne var udsendt af den treenige Gud. En anden inspiration kan være kommet fra samtidens beskrivelse af diplomatiske og militære aktiviteter i andre lande som “missioner”. For Ignatius blev “mission” betegnelsen for foreningen med og tjenesten for Kristus. Tjenesten handlede om evangeliserende arbejde blandt vantro i og uden for Europa og andre opgaver, som paven måtte sende jesuitterne til at udføre (Stroope 2017, 238-287).

Efterhånden begyndte mission i katolsk sammenhæng at betyde udsendelse af kirkelige agenter til fremmede lande med det formål at udbrede kristendommen, og

… efter kort tid forandrede missions-sproget det religiøse vokabular for katolikker og til sidst også for protestanter. Efter at Ignatius havde introduceret mission i Selskabets Sprog, begyndte der at ske et vigtigt skifte, som til sidst reformerede den måde, kirken talte om og indrammede sit møde med verden (Stroope 2017, 239).

“Mission” som begreb blev overtaget af protestanterne, men først efter lang tids tøven. Protestantiske kirker var de første to hundrede år efter Reformationen meget lidt engageret i kristendommens udbredelse uden for Europa, og i denne periode indgik ordet “mission” slet ikke i deres vokabular. “Mission” både som begreb og aktivitet blev alene forbundet med Den Katolske Kirke, og samtidig så protestantiske teologer “mission”, der en utidig indblanding i Guds virke i verden. De første protestantiske selskaber, som blev etableret med det formål at udbrede kristendommen, havde ikke ordet “mission” med i deres navne. Det var faktisk Den Kongelige Danske Mission, grundlagt i 1704 og bedre kendt som Tranquebarmissionen, der var det første selskab, i hvis navn “mission” indgik. I de følgende år blev “mission” som begreb hurtigt udbredt i protestantiske kredse, især gennem herrnhuternes og baptisternes virksomhed, og i den moderne missionsbevægelse indgik “mission” i næsten alle selskabers navne.

Stroope mener, at man bør holde op med at bruge termen “mission” om bestræbelserne for at udbrede kristendommen fra urkirken og frem til i dag. “Mission” som begreb er så uløseligt knyttet til den europæiske koloniale ekspansion i den tid, hvor begrebet opstod, og blev fyldt med indhold og bredt anvendt, at selve missionsbegrebet har en meget problematisk indvirkning på mission som praksis. Derfor er det på tide at ændre sprogbrugen (Stroope 2017, 347).

Stroope har ret i, at mission ikke er et ord, der optræder i Bibelen, og at det heller ikke blev anvendt om bestræbelserne på at udbrede kristendommen i de første godt 1500 år af kirkens historie. Han har også ret i, at termen mission opstod i forbindelse med den europæiske ekspansion, og at ordet mission for mange i dag har mange negative konnotationer. I stedet foreslår han, at man begynder at bruge ord, som vi kender fra Det Nye Testamente, nemlig at vi er “vidner” om Guds Rige, og at vi er Guds Riges “pilgrimme”. “Som pilgrimme vidner vi om, og deltager i det kommende Gudsrige” (Stroope 2017, 370).

Når jeg alligel i denne bog holder fast ved begrebet mission – og det for alle perioder – er årsagen den, at mission gennem de seneste århundreder er blevet et fagteologisk begreb, der har vundet global udbredelse, som det fremgår af brugen af ord som “missiologi”, “missionsteologi” og “missionshistorie”. Alle ord kommer med en bagage, eller får gennem brugen en bagage af positive og negative konnotationer. Det ville også gælde alternative begreber såsom “vidnesbyrd” og “pilgrimsvandring”. Derfor kan det da også i den brede folkelige kommunikation bestemt være meget hensigtsmæssigt hele tiden at overveje, hvilke ord der i den givne situation bedst udtrykker det, som fagteologer kalder mission.

Missionsdefinitionen

Når alt det er sagt, så har der altid foregået en diskussion af, hvilket indhold begrebet mission skal tillægges. I den snævreste definition er mission identisk med evangelisering, forstået som den verbale forkyndelse af evangeliet. I den bredeste definition er mission identisk med alt, hvad kirken gør i verden.

Inden for de seneste år er der i en dansk sammenhæng opstået en konsensus om en definition af mission, som biskop Niels Henrik Arendt (1950-2015) fremkom med, nemlig, at mission er “at præsentere og repræsentere kristendom” (Arendt 2000, 102; Mortensen 2004). Selvom definitionen er blevet til i en bestemt historisk og geografisk kontekst, så er den så bred, at den efter min mening kan omfatte alle de aktiviteter for udbredelsen af kristendommen til, i og ud fra Danmark i alle de perioder, som denne bog beskriver. Præsentationen og repræsentationen sker i relation til mennesker af anden tro eller ingen tro, dvs. både folk med en anden religion og folk, som ikke har nogen religion. Præsentationen og repræsentationen af kristendommen retter sig ikke kun mod det enkelte menneske, men

også mod kollektivet, mod hele samfundet, med henblik på at præge det i kristen retning. Der vil naturligvis altid været et samspil mellem den individuelle og den kollektive dimension af missionen, og i nogle kontekster vil fokus især eller alene være på præsentationen og repræsentationen af kristendommen for enkelte mennesker, der så i fællesskab vil præge samfundet. I andre kontekster er fokus især eller alene på den kollektive dimension, samfundets kristning, der så igen vil påvirke de mennesker, som lever i dette samfund.

Det at præsentere kristendom indebærer en verbal kommunikation af evangeliet og dermed en sproglig formidling af kristendommen, som dog kan ske og er sket på mangfoldige måder, som det vil fremgå af denne bog. Det at repræsentere kristendom henviser til hele kirkens liv og særligt til de handlinger, som kaldes diakoni, og som udspringer af den kristne tro. Diakonien indeholder et (indirekte) vidnesbyrd og dermed en formidling af kristendom. Repræsentationen af kristendom er gennem historien sket på mange måder igennem diakonale tiltag og gennem kristnes adfærd.3

Definitionen siger ikke noget om, hvem der præsenterer og repræsenterer kristendom, og godt for det, for det kan ske og er sket i kraft af mangfoldige personer, grupper, institutioner og organisationer. Definitionen siger heller ikke noget om, hvilke former for præsentation og repræsentation, der kan betegnes som mission, og historien viser netop, at missionen kan tage mangfoldige former. Definitionen giver heller ikke en præcis afgrænsning af, hvem missionen retter sig mod andet end, at det (udover samfundet som helhed) er “mennesker af anden eller ingen tro”. Det kan altså være mennesker med en helt anden religion, som fx islam eller hinduisme, eller mennesker, der ikke vedkender sig nogen tro, lige som det kan være mennesker, som fx er døbte, men som er blevet fremmedgjort over for eller har taget afstand fra den kristne tro.

I behandlingen af mission til, i og fra Danmark forstås Danmark her meget bredt, som de landområder, der til enhver tid hørte under danske konger, inkl. de danske kolonier.

Bogens arbejdsmetode

Bogen beskriver og analyserer mission til, i og fra Danmark ud fra nogle gennemgående grundspørgsmål:

3. I bogen Kærlighedens ansvar. Grundlag og områder for kristen etik peger lektor i etik ved Aarhus Universitet, Ulrik Nissen, på, hvordan der er kristent vidnesbyrd i kristnes handlinger: “det kristne menneske er kaldet til at bære vidnesbyrd, og at det ikke mindst er den kristne etiks opgave at gennemtænke, hvordan dette vidnesbyrd kan komme til udtryk i handlingslivet” (Nissen 2022, 223).

• Hvem tog initiativ til missionen? Hvor og hvordan blev missionen organiseret?

• Hvilke praksis- og kommunikationsformer blev anvendt i missionen?

• Hvilket misionssyn lå bag missionsarbejdet?

• Hvilke missionsmodeller kan der identificeres på tværs af de historiske perioder?

Kristendommens udbredelse er dels sket på spontan vis, hvor kristne har delt deres tro med deres familie, venner og naboer, dels på mere organiseret vis. Mange aktører har været involveret, både statslige, kirkelige og frie kirkelige, og missionsarbejdet har været organiseret på mange forskellige måder.

De forskellige aktører har til forskellige tider anvendt en lang række forskellige praksis- og kommunikationsformer i deres bestræbelser for at udbrede kristendommen, men der er også en række missionsformer, som går igen fra aktør til aktør og fra den ene tidsperiode til den anden

Missionssynet omhandler dels den missionsteologiske begrundelse for mission, dels principielle overvejelser over mål, målgrupper og metoder i missionsarbejdet. Det kan handle om synet på andre religioner og på forholdet mellem kristendom og kultur, om forholdet mellem mission og magt og meget mere.

Det fjerde hovedtema er missionsmodeller. Den katolske teolog og kardinal Avery Dulles (1928-2008) er kendt for i sin bog fra 1974 Models of the Church, at have identificeret seks modeller af kirker på tværs af de historiske perioder og konfessionelle grænser.

• Kirke som mystisk fællesskab

• Kirke som sakramente

• Kirke som tjener

• Kirke som herold

• Kirke som institution

• Kirke som discipelfællesskab (Dulles 2014, 26-94, 195-219).4

På samme måde som kirken til forskellige tider har antaget forskellige former, har missionen naturligvis også antaget forskellige former igennem dens snart 2000-årige historie, også når det gælder mission til, i og fra Danmark. På tværs af de historiske perioder og de geografiske og kulturelle kontekster forsøger jeg at identificere nogle missionsmodeller for formidlingen af kristendom. Tilgan-

4. Model 6 var ikke med i Dulles første udgave af bogen, men kom med i en senere udvidet udgave.

gen er inspireret af Max Webers brug af idealtyper, altså typer, som sjældent om nogensinde findes i rendyrket form, men som alligevel hjælper til at forstå de forskellige måder, missionen udfolder sig på. Modellerne er fremkommet induktivt gennem en analyse af de mange forskellige former for mission til, i og fra Danmark, som bogen beskriver.

Bogen beskriver og analyserer “Mission til, i og fra Danmark” fra den første begyndelse og frem til i dag. Det klassiske eksempel på mission til Danmark er Ansgars mission, der udgik fra Tyskland fra år 826 og fremefter, men det var blot et af flere missionsfremstød mod Danmark i den tidlige middelalder. Og så sent som i 1800-tallet møder vi en katolsk mission rettet mod Danmark, ligesom der også i nyere tid har været (frikirkelige) missionsinitiativer fra blandt andet England og USA.

Mission i Danmark drejer sig om danskeres bestræbelser på at formidle kristendommen til deres medborgere. Det skete i middelalderen som en mission fra oven, dvs. fra kongen i samarbejde med kirken, men det skete også fra neden gennem vækkelsesbevægelserne i 1800-tallet.

Det var først omkring år 1700, at der begyndte at udgå mission fra Danmark til andre dele af verden – når der ses bort fra missionskorstogene i højmiddelalderen. Den første danske mission var Tranquebarmissionen, men snart fulgte flere efter.

Bogen bygger ikke på min egen forskning i missionens historie, men på en meget lang række af forskeres missions- og kirkehistoriske værker, med inddragelse af enkelte kildetekster. Flere af disse værker er på tysk eller engelsk (og i enkelte tilfælde på latin). For at fremme læsbarheden for læserne er alle disse citater oversat til dansk. Fra 1380 til 1814 har Norge været i union med Danmark, og derfor ville det formelt set være mest korrekt i denne periode at tale fx om det dansk-norske rige, de dansk-norske kolonier osv., men jeg har valgt at bruge betegnelsen Danmark (og dansk) for hele kongeriget inkl. de perioder, hvor der var tale om et rigsfællesskab.

Bogens opbygning

I sit ca. 450 vers lange digt Christenhedens Syvstjerne fra 1860 talte N.F.S. Grundtvig (1783-1872) om syv menigheder, der for ham gav et samlet overblik over missionshistorien: den hebræiske, den græske, den latinske, den angelsaksiske, den tyske, den nordiske menighed og den forventede syvende menighed ved Ganges floder. Kristendommen forbandt sig altså – ifølge Grundtvig – med de forskellige folkeligheder og kulturer og fik dermed forskelligt udtryk (Grundtvig 1955).

Jeg har valgt at inddele stoffet i denne bog i syv tidsperioder, der svarer til syv markante faser i historien om missionen til, i og fra Danmark.

• De første møder med kristendommen

• Danmarks kristning 500-1000

• Kristenhedssamfundet 1000-1536

• Reformation og ortodoksi 1536-1700

• Pietisme og kolonialisme 1700-1800

• Vækkelser og verdensmission 1800-1960

• Mission i en moderne verden fra 1960

Kilderne til danernes første møder med kristendommen (kap. 1) er meget sparsomme. Sandsynligvis har kristendommen bredt sig i forbindelse med folkevandringer, krig, handel – og gennem personlige vidnesbyrd. Der har ikke været tale om nogen organiseret missionsvirksomhed, men om en spontan formidling af kristentroen, der fortsatte i de følgende perioder sideløbende med den mere organiserede mission.

Danmarks kristning (kap. 2) var især et resultat af mission fra vest, nemlig angelsaksisk mission (og måske keltisk mission), og endnu vigtigere mission fra syd, nemlig frankisk mission. I denne periode møder vi historiske personer, der blev udsendt som missionærer. I århundrederne efter år 1000 dannedes kristenhedssamfundet (kap. 3), og Danmark blev en del af den europæiske kristenhed. Gennem etableringen af kirker og klostre kristnedes hele befolkningen og samfundet. I senmiddelalderen opstod der reformbevægelser, der havde til hensigt at rette op på det tiltagende moralske forfald i kirken. Samtidig med reformerne skete der en stærk opblomstring af den folkelige religiøsitet. Denne (og den foregående periode) var præget af, at kirken hurtigt blev en magtfaktor og derfor præget af brugen af magt i den kristne mission i et nært samarbejde med staten. Luk 14,23 blev forstået som en legitimation til at tvinge mennesker til at blive i kirken (rettet mod kættere) og senere til at indtræde i kirken (rettet mod hedninger), den kirke, uden for hvilken der ikke var nogen frelse. Missionen var i høj grad båret af den monastiske bevægelse, der bidrog afgørende til Europas inkl. Danmarks kristning.

Under den protestantiske reformation og den lutherske ortodoksi (kap. 4) videreførtes alliancen mellem stat og kirke i mission i en ny skikkelse. Her var fokus ikke på mission uden for landets grænser – som teologerne i ortodoksiens periode principielt tog afstand fra – men på at sikre, at statens borgere fik den rette protestantiske tro, og dermed en slags rekristianisering af borgerne.

Mission i perioden “Pietisme og kolonialisme” (kap. 5) indebar både et engagement i mission i Danmark og mission i de danske kolonier. Nu kom der fokus på det enkelte menneskes omvendelse og tro, både i de kristne og det, man kaldte de hedenske lande. Pietismen optrådte i to udgaver i Danmark, nemlig den hallen-

siske pietisme, der blev støttet af staten, hvorfor den blev til en slags statspietisme, og den herrnhutiske pietisme, som i perioder blev udsat for statens og statskirkens kritik, men som på langt sigt fik større betydning for den religiøse udvikling i Danmark end statspietismen. Den lutherske deltagelse i verdensmissionen tog sin begyndelse med den dansk-hallensiske Tranquebarmission, der senere blev fulgt op af mission blandt jøder og samer og Hans Egedes Grønlandsmission. I samme periode fik Herrnhuterne lov til at indlede et missionsarbejde i de danske kolonier.

I 1800-tallet kom alliancen mellem kirke og stat under pres, og borgerne fik større frihed på det kirkelige og religiøse område. Det dannede baggrunden for vækkelsesbevægelserne og de frie kirkelige missionsselskabers verdensmission (kap. 6). Blandt andet efter inspiration fra England opstod der en række vækkelsesbevægelser, som gennem en myndiggørelse af lægfolket kom til at sætte deres afgørende præg på samfundet. Vigtigst var de gudelige forsamlinger, grundtvigianismen og Indre Mission. I kølvandet på vækkelsesbevægelserne fulgte en lang række diakonale organisationer og institutioner, der i handling formidlede kristendom til befolkningen. I denne periode var der tillige en mission til Danmark, først og fremmest i form af en meget omfattende katolsk missionsvirksomhed med udspring i Frankrig og Tyskland, men også en frikirkelig mission, der ofte hentede inspiration og missionærer fra udlandet. Ud af vækkelsesbevægelserne voksede de missionsselskaber, som blev hovedaktører med hensyn til dansk deltagelse i den moderne missionsbevægelse. Det gælder blandt andet selskaber som Det Danske Missionsselskab, Santalmissionen og Sudanmissionen, ligesom frikirkerne i løbet af 1900-tallet blev meget aktive i mission rundt om i verden. Fra omkring 1960 og fremefter satte afkolonialiseringen sig igennem, og mission kom nu til at foregå i en postkolonial verden, hvor de kirker, som missionsselskaberne havde grundlagt, blev selvstændige. Samtidig blev Danmark, ligesom resten af Vesteuropa, i stigende grad præget af sekulariseringen, der svækkede kirkelivet og engagementet i mission. I slutningen af 1900-tallet blev verden mere og mere globaliseret, og det monokulturelle og monoreligiøse danske samfund blev mere og mere multikulturelt og multireligiøst gennem arbejdsmigration og tilstrømning af flygtninge (kap. 7). Mens det i de to foregående perioder var den kirkelige udvikling (især vækkelserne i Danmark), der inspirerede til mission rundt om i verden, begyndte inspirationen efterhånden i højere grad at gå den anden vej. Derfor behandles missionen i verden her før missionen i Danmark.

Det modsvaredes af, at tyngdepunktet i verdens kristendom i denne periode hurtigt flyttede sig mod syd, hvorfra der begyndte at udgå missionsarbejde. I missionsteologien skiftede vægten fra “missiones ecclesiae” (kirkens missioner) til “missio Dei” (Guds mission), og missionen foregik nu på alle kontinenter. Der

blev lagt vægt på missionens kontekstualisering, og kristendommens forhold til andre religioner kom i centrum, og ved siden af evangelisering og diakoni kom der fokus på social retfærdighed. Efterhånden kom udviklingsdelen i missionsselskabernes virke til at fylde mest, samtidig med, at vi mange steder fik en mission næsten uden danske missionærer.

Mens begrebet mission og missionsaktiviteter i meget brede kredse i både kirke og samfund havde været ildeset, så kom mission – uden at man dog nødvendigvis ville bruge den term om missionsaktiviteterne – på dagsordenen i folkekirken. Med inspiration fra mødet med andre religioner rundt om i verden blev der taget initiativ til dialog med østens religioner og med islam. Også i forhold til de danskere, som var blevet fremmedgjort over for kirke og kristendom, blev der taget målrettede initiativer med henblik på formidling af kristendommen.

Efter de syv kapitler om mission i de forskellige perioder følger et kapitel, der ser på “Motiver og aktører i missionen til, i og fra Danmark” på tværs af perioderne.

Bogen afsluttes med en præsentation af 13 missionsmodeller, som er blevet identificeret i gennemgangen af den danske missionshistorie.

Tak

Jeg vil gerne takke alle dem, som har støttet mit arbejde med denne bog.

En lang række fagpersoner har hver for sig givet mig vigtige input til og konstruktiv feedback på dele af manuskriptet eller hele manuskriptet, som jeg skylder dem stor tak for: Jørgen Bøytler, Lorens Hedelund, Bent Hylleberg, Vagn Ove Høgild, Jonas A. Jørgensen, Peter Lodberg, Kurt Larsen, Viggo Mortensen, Patrick McGuire, Flemming Nielsen og Henrik Sonne Petersen.

En særlig tak til Hans Raun Iversen for en uvurderlig rådgivning, støtte og opmuntring gennem hele processen.

Tak til forlaget Eksistensen for at antage bogen til udgivelse og for et godt samarbejde med forlagsredaktør Henrik Brandt-Pedersen.

Tak til følgende fonde, som har ydet økonomisk støtte til bogens udgivelse: Jens Nørregaard og Hal Kochs Mindefond, Velux Fonden, Dansk Missionsråd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.

Endelig skylder jeg en meget stor tak til min hustru, Karin Bøgh Mogensen, som med stort engagement har støttet og hjulpet mig på utallige måder.