Indledning Som så meget andet arvegods er den fælles salmesang udfordret af traditionstab og pluralisme. Der er derfor brug for genopdagelse, både af kendskabet til salmer og glæden ved at synge dem. Min påstand er, at denne glæde for en stor del er gentagelsens glæde. Glæden ved at indlede en 1. søndag i advent med Vær velkommen, Herrens år og en pinsedag med I al sin glans nu stråler solen taler for sig selv, når man først kender den. Samtidig er salmematerialet meget stort, valgmulighederne derfor også. Alt sammen takket være en righoldig salmeskat og en stor nyproduktion af salmer de senere år. Her er det tanken at opbygge et kernerepertoire af godt indsungne salmer. Noget man bruger fast enten på en bestemt søndag hvert år, nogle gange i løbet af året, eller måske flere søndage i træk for at belyse en bestemt periode i kirkeåret. Derudover spiller placeringen af salmerne en stor rolle for gudstjenestens forløb og udtryk. Nogle står f.eks. særlig godt som indgangssalme. En solid salme som Giv mig, Gud, en salmetunge kan indlede gudstjenesten flere gange i årets løb – og vinde ved det. Hvad angår bogens genre, står Kernesalmer i gæld til Jørgen S chultz’ Salmer året rundt og Søren Sørensens Kirkens liturgi, som begge b ruger kirkeåret og traditionen specifikt i valget af salmer. Senere er G erhard Pedersen og Erik Ågårds Salmer til kirkeåret og Ole Brinth, Helle Christiansen og Marianne Christansens Året og dagen kommet til. Disse bruger også traditionen, men fremlægger mange flere salmemuligheder til hver søndag. Det samme gør www.salmedatabasen.dk og flere andre sider på nettet. Kernesalmer begynder i stedet indefra og peger på en kerne af salmer fra traditionen. Salmer, som jeg finder centrale og sigende for søndagens tekster og plads i kirkeåret. Er kernen velbevaret, er det lettere at forny og udvide repertoiret.
9