
3 minute read
God sommer – i dejlige Danmark
Blødt sand mellem tæerne på en langstrakt strand. Bølgende kornmarker og fuglefløjt. Nye kartofler og søde jordbær i gårdbutikken. Ude er godt, engang imellem, men den lyse danske sommer er nu engang bedst.
Sommeren er en god tid til aktiv og oplevelsesrig ferie for både børn og voksne. Danmark har mange forlystelser, attraktioner og smuk natur, som folder sig ud i grønne skove, på skønne strande og i en vekslen mellem varierede landskaber, idylliske landsbyer og livlige storbyer.
En kør-selv-ferie i det danske land kan typisk også være billigere end en rejse sydpå. Samtidig får du mulighed for at opleve og opdage nye områder og sider af fædrelandet. Der er nok at vælge imellem.
Vild natur, badestrande og kongernes legeplads Vesterhavet og den jyske vestkyst er ubestridt det vildeste og mest storslåede stykke natur i Danmark. Her er træerne små og tætte, og de bøjer alle mod øst – presset af vinterens frådende storme.
Men når sommersolen skinner over det dybblå Vesterhav, lokker kysten med boulevardbrede badestrande og et hav af oplevelser. Prøv en verdensklasse badestrand i Tversted, se Skagensmalerierne, spis nystegt rødspætte eller tag en vandretur ved Rubjerg Knude.
Vælger du Nordsjælland som destination i sommerferien, finder du kunst, gastronomi, design, arkitektur og natur i topklasse. Gå en tur i Gribskov og se landets største vildtlevende bestand af dådyr, eller oplev kongernes jagtlegeplads, Parforcejagtlandskabet, et unikt natur- og kulturlandskab, som er en del af FN-organisationen UNESCO’s verdensarv.
Over 100 slotte på Fyn og småøerne Fyn og de omkringliggende øer har mere end 100 slotte og herregårde, H.C Andersens fødeby, Odense, topklasse gastronomi, lokale fødevarer af høj kvalitet og et omkransende hav med omkring 100 beboede og ubeboede øer. Og så ligger Fyn ofte i top i solstatistikken. Det gode vejr kan nydes på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro ved Middelfart, hvor bridgewalking kan give et sug i maven, eller på cykel på de mere end 1200 km skiltede cykelruter.
Bonusinfo
Du optjener 9% bonus, når du booker et ophold på et af Small Danish Hotels mange kroer og hoteller og betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen. Book på Smalldanishhotels.dk/fbf eller ring på 75 64 87 00. Husk at have dit kort fra Forbrugsforeningen klar.
Kunst og Kage i efteråret
Næste arrangement er fredag den 1. september. Har du spørgsmål, kan du skrive til booking@konventum.dk eller ringe på 49 28 09 00. Se mere på konventum.dk/events/kunst-kage/ 10%
Bonus
Jorn, Scherfig og Kirkeby med kaffe og kage
Tre gange om året kan du komme med på guidet tur i Danmarks største private samling af nutidskunst og et stykke dansk arkitektur i verdensklasse. Du kan reservere din adgangsbillet til efterårets eftermiddags-arrangement
‘Kunst og Kage’ allerede nu.
Til dagligt er konferencecenteret Konventums kunstsamling til stor glæde og inspiration for både kursister, konference- og hotelgæster. Men nogle gange om året har alle andre også en mulighed for at få en guidet tur rundt i kunstsamlingen og husets bemærkelsesværdige arkitektur og historie.


En enestående kunstsamling
Konventum ejer Danmarks største private samling af nutidskunst fra 1950’erne til i dag. En enestående samling på 1200 værker og med over 100 repræsenterede kunstnere, blandt mange andre Asger Jorn, Per Kirkeby, Lise Malinovsky, Lizzie Mallow og Hans Scherfig.
I alle lokaler findes der originalkunst. Malerier, gouacher, akvareller, grafik eller skulpturer. Kunsten findes som en integreret del af husets miljø og fællesskab, både udendørs og indendørs.
Arkitektur i verdensklasse
Konventum er tænkt, tegnet og opført i årtierne efter 2. verdenskrig i dansk arkitekturs guldalder, der sammenfatter modernisme med skandinavisk funktionalisme og inspiration fra udlandet, blandt andet fra spanske middelalderlandsbyer og japanske byggetraditioner.
Skitserne til Konventum blev tegnet af arkitekterne Jarl Heger, Ebbe og Karen Clemmensen i 1958 i forbindelse med arkitektkonkurrencen til en ny arbejderhøjskole. Jørn Utzon vandt 1. præmien. Han blev imidlertid forhindret på grund af arbejdet med Operahuset i Sydney.
Opgaven overgik i stedet til den dynamiske trio, der ønskede at skabe et unikt bygningsværk inspireret af tidens trend af diskret modernisme, nordisk enkelthed og udenlandske byggetraditioner. Resultatet blev en landsby af lave hvide bygninger, der ligger forskudt mellem bakkerne omkring et stort hovedhus.
Gennem hele huset oplever man arkitekternes visioner om en glidende overgang mellem natur og kultur, der bindes sammen i et harmonisk samspil og er omgivet af kunstneriske indtryk både ude og inde.

Bonusinfo
Du optjener 10% bonus hos Konventum, når du betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen.


