
1 minute read
Hvad er det for noget med det dér 5G?
5G-mobilnetværk, har du brug for at komme på det nu? Læs mere om, hvilke overvejelser du skal gøre dig, før du eventuelt skifter telefon og abonnement. De fleste kan godt vente lidt.
Du har sikkert hørt om 5G, som er det nyeste inden for mobiltelefoni. Men hvad er det, hvorfor kommer det, og hvad kan det bruges til?
5G er den femte generation af det trådløse mobilnetværk. Det er den teknologi, som gør det muligt at gå på nettet for at hente og sende data via telefonen og at bruge mobilt bredbånd uden kabler.
5G-telefon og abonnement
Første spørgsmål er selvfølgelig, kan min nuværende telefon bruges til 5G?
“Der er to krav. Din smartphone må ikke være for gammel, spørg hos dit teleselskab, om den kan bruges, Dernæst skal du have et 5G-abonnement, det tilbyder de fleste selskaber,” siger Jens Fricke fra Telebonus, og forklarer: “Oprindelig var 5G tiltænkt, det der kaldes ‘internet of things” (IoT), altså dimser og enheder, der selv kan gå på nettet, fx selvkørende biler, Smart TV, spilkonsoller og intelligente køleskabe. Men 5G-nettet kom hurtigere, end man havde regnet med, og derfor udbydes det nu også til os forbrugere som mobilabonnement.”
Når du er koblet på wi-fi, har du som regel hurtig adgang til nettet, uanset hvilket netværk, din mobil ellers kører på.
Fremtidssikret, dataforbindelse på mobilen 5G giver dig mulighed for en meget hurtig, fremtidssikret, dataforbindelse på mobilen. I begyndelsen vil de fleste dog kun registrere forskellen, når de måler på hastigheden. Det skyldes, at det nuværende 4Gnetværk stadig giver en tilstrækkelig hastighed, for de fleste tjenester og servicer. Men for fremtiden vil flere og flere have nytte af en 5G-telefon og et tilhørende abonnement.
“Så overvej om du har brug for den meget hurtige dataforbindelse allerede nu, eller om du lever fint uden. Du skal dog være opmærksom på, at når der skal bruges frekvenser til 5G, så lukkes 3G nettet ned. Nogle få forbrugere vil mærke dette, hvis deres mobil ikke er 4G-kompatibel, for så er der kun det endnu ældre 2G-netværk tilbage. Data hentes langsomt via 2G, men tale virker stadig fint,” siger Jens Fricke.
10% BONUS