Folkebladet 28 2016

Page 16

16

Din lokale avis i Assens Kommune

L

SPORTEN

Det vindende herrehold.

Årets Le Mans-golf i Vestfyns Golfklub GLAMSBJERG Af Preben Find

prebenfind@webspeed.dk

Golfspillere fra hele Fyn havde tilmeldt sig Vestfyns Golfklubs 24-timers golfmatch, som er klubbens svar på det berømte franske Le Mans motorløb. Matchen afvikles som en holdmatch med tre spillere på hvert hold. Første bold blev slået fredag den 17. juni klokken 16.30,

hvor den første spiller fra hvert af de deltagende hold gik på banen. Efter at have spillet banens 18 huller gik de første hold i ”pit”, og de respektive holds ”kører” nummer to slog ud. Med hold nummer to i mål skiftedes til holdenes sidste deltager, og med vedkommende i mål kunne man starte forfra. Under den 24 timer lange match blev der spillet 113 huller, hvilket svarer til en distance på godt 63 kilometer. Den 71-årige Kirsten Rosen-

kilde Hansen, som har været medlem af klubben i mange år, dannede sammen med to andre piger matchens eneste damehold. To herrehold kom gennem matchen med samme antal point, men efter omspil kunne Ulrik Stein Nielsen, Mikael Andersen og Casper Ladefoged kåres som vinder af Le Mans 2016. Næste års tilsvarende match er programsat til afholdelse den 7. og 8. juli.

De tre bedst placerede flankeret af Barløseborg Golfklubs formand Arne Jakobsen og matchleder Jacob Høst.

Årets elitematch på Barløseborg BARLØSE Af Preben Find

prebenfind@webspeed.dk

77 golfspillere repræsenterende ikke færre end 34 af landets golfklubber deltog i den forgangne weekend i årets Elite Open match på Barløseborgs veltrimmede golfbane.

Efter lørdagens to indledende runder blev scoren til og med 153 slag kravet for at være med i søndagens afsluttende runde. Det betød, at 37 måtte udgå, og 40 kunne forberede sig på den sidste og afgørende runde. Årets vinder blev Frederik Andersen fra Odense Eventyr Golf, som gik de tre runder i den fornemme samlede

score på 206 slag svarende til 7 under banens par. Andenpladsen blev med 212 slag delt mellem Peter Baagøe Ramussen, Kolding Golf Club og Nicki Rye Schou, Jelling Golfklub. Fra Barløseborg Golfklub deltog fire spillere, og blandt dem blev Mads Jørgensen med en score på 221 den bedst placerede.

Matchens eneste deltagende kvindehold

• Bliv prøvemedlem • Pay & Play bane • Bo på banen Vi tilbyder overnatning

En god score er også betinget af, at man mestrer afslutningen på greenen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.