Konsekvenserne kan mærkes Leder af Rina Ronja Kari Side 2
Lissabon-traktaten for Højesteret
EU ingen værdig vinder
Med kurs mod ny fremgang
Åbent retsmøde 21.–22. januar. Bak op som støtteperson på lissabonsagen.dk
Norsk fredsbevægelse og tidligere prismodtagere protesterer mod årets Nobelpris Side 5
Kort om Folkebevægelsens landsmøde
Side 3
Side 6
FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n
o g
d e b a t
o m
u n i o n e n
–
U d g i v e t
a f
F o l k e b e v æ g e l s e n
m o d
Nr. 6. December 2012
E U
▲ Margrethe Vestager til møde i EU. Foto: Rådet
Bankunion kræver folkeafstemning Eksperter og jurister vurderer, at dansk tilslutning til EUs bankunion skal behandles efter grundlovens paragraf 20. Folkebevægelsen kræver klart svar fra politikerne på Christiansborg: Får danskerne folkeafstemning om den? Af Ib Roslund ■ I ly af eurokrisen har EU travlt med at udvikle en langt mere politisk-økonomisk union, end vi hidtil har oplevet. Allerede før finanspagten for alvor er trådt i kraft, kom en bankunion på dagsordenen i juni. Nu står den for alvor på dagsordenen på EU-topmødet den 13.–14. december. ”Vi har en åben skepsis over for idéen. I forhold til finanspagten havde vi en mere konstruktiv åben tilgang. Men her er vi måske lidt mere påholdende, fordi det kan være ret vidtgående kompetencer, man måske kommer til at afgive”, sagde Danmarks økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager i juni. Og 11. juni udtalte Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lekor i europæisk historie ved Københavns Universitet i Berlingske, at tilslutning til bankunionen vil ”få store konsekvenser for Danmark, fordi det formentlig vil kræve, at fem sjettedele af Folketinget stemmer for, hvis der er
tale om suverænitetsafgivelse”. Men siden er Vestager og regeringen blevet stadig mindre skeptiske. I et samlenotat til Folketingets Europaudvalg i begyndelsen af november var regeringen ikke i tvivl om, at bankunionen var i dansk interesse. Men samtidigt blev det fra eksperthold fastholdt, at der så vil blive udsigt til folkeafstemning. Jesper Rangvid, professor i international økonomi ved Copenhagen Business School (CBS) udtalte i Børsen, at ”problemerne opstår, hvis det kommende fælles finanstilsyn finder, at en dansk bank er i så dårlig fatning, at den skal have trukket sin banklicens, altså lukkes. Den beslutning skal sandsynligvis endeligt godkendes i ECBs Styrelsesråd, hvor Danmark som ikke euro-land ikke er repræsenteret. Det kan dårligt opfattes som andet end suverænitetsafgivelse”.
Jurister: § 20 Juristen Peter L. Vesterdorf, som bl.a. har været ansat ved EF-domstolen og rådgiver for Udenrigs-
ministeriet om EU-retlige spørgsmål, fortæller til Folk i Bevægelse, at han er enig. Dansk tiltrædelse kræver fem-sjettedeles flertal i Folketinget eller folkeafstemning. Hvis danske banker skal kunne lukkes af et EU-organ, hvad end det besluttes med flertal eller i enstemmighed, så vil det være en suverænitetsafgivelse i den størrelsesorden, som kræver det behandlet efter grundlovens paragraf 20, lyder hans umiddelbare vurdering. Og han er langt fra den eneste jurist med den opfattelse. – EU-kommissionens forslag om tilsyn med kreditinstitutter betyder, at Den europæiske Centralbank ECB får det endelige ansvar og instruktionsbeføjelser over for de nationale tilsyn. Helt specifikt får ECB ret til at gennemføre inspektioner, forsegle forretningslokaler, bøger og forretningspapirer, ligesom ECB godkender og inddrager tilladelser til at drive kreditinstitut. Den kan pålægge administrative bøder og beordre de nationale tilsynsmyndigheder til at pålægge andre ”nødvendige” sank-
tioner. ECB træffer disse beslutninger ved flertalsafstemninger, siger højesteretsadvokat Bjørn Elmquist. – Umiddelbart mener jeg ikke, at Danmark ville kunne tilslutte sig ordningen uden dermed at afgive yderligere national suverænitet. Om så det sker ved, at 5⁄6 af Folketinget stemmer for, eller om der efter grundloven skal en folkeafstemning til, er juridisk set uden betydning. Rent politisk og ud fra demokratiske overvejelser er det dog efter min opfattelse langt at foretrække, at borgerne bliver direkte inddraget.
Kræv folkeafstemning! Tirsdag den 13. november blev forslaget om en bankunion diskuteret af EU økonomi- og finansministrene i Bruxelles. Arbejdet skrider hastigt frem – uden indsigelser fra Vestager. Det giver anledning til bekymring. – Etableringen af bankunionen er ved at ske som en tyv om natten – uden reel mulig for befolkningen til at diskutere om det vir-
kelig er klogt at overgive en stor del af magten over det danske bankvæsen til EU-bureaukratiet, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen. – Derfor opfordrer jeg Folketingets partier til at melde klart ud, at Danmark under ingen omstændigheder tilslutter sig en sådan bankunion, uden at den danske befolkning er blevet spurgt ved en folkeafstemning. Behandles bankunionen efter grundlovens § 20 er en folkeafstemning højst tænkelig, da Enhedslisten, Liberal Alliance og DF hidtil har udtrykt sig meget kritisk om den. Og de har så mange mandater, at de kan forhindre en vedtagelse med 5⁄6 flertal i Folketinget. Folkebevægelsen vil ikke se tavst til, men har bl.a. lavet en løbeseddel om bankunionen, som kan hentes på www.folkebevaegelsen.dk og uddeles. Læs også replikken ”Et føderalt EU er nu på dagsordenen” på side 5.
2
Folk i Bevægelse nr. 6/2012
LEDEREN
Konsekvenserne kan mærkes Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU ■ Lad os starte med en kort status her ved starten af julemåneden. EU har igennem flere år vedtaget pagt efter pagt, hvor magten over den økonomiske politik er blevet flyttet fra de nationale parlamenter over til EU. Ud over nogle få irriterende råbehoveder (det vil sige os i Folkebevægelsen og andre), samt naturligvis befolkningerne, så er det sket uden de store protester. Forstået på den måde, at der har været imponerende stor opbakning i Folketinget til at overgive magten til EU. Faktisk skal man helt ud til de yderste fløj-partier for at finde modstand. Dette ikke for at undervurdere deres betydning, men mere for at fastholde, at det også betyder, at f.eks. SF, som jo ellers tidligere har været kritiske, nu er hoppet gladelig med på vognen. I november så vi så nogle af konsekvenserne af denne EU-begejstring. EU-kommissionen fremlagde en rapport, hvor de fastslog, at der skal laves arbejdsmarkedsreformer med henblik på at sænke lønnen og skære i understøttelserne. Det er ikke som sådan noget nyt, men derimod noget der følger rigtig godt i tråd med bl.a. Europluspagten. Derfor var vi også nogle, der var mildest talt overraskede,
NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen, Michael Hunnicke og Magnus Harkjær
Mavepuster til lov om ground handling ■ EU-parlamentets Transportudvalg afviser forslag om mere liberalisering i ground handling sektoren. Det skyldes blandt andet den faglige mobilisering I 2011 fremlagde EU-kommissionen et nyt lovforslag til mere liberalisering af ground handling i de europæiske lufthavne. Sammen med 3F Kastrup har Søren Søndergaard været med til at mobilisere mod forslaget, som, han frygter, vil betyde mere konkurrence på lavere lønninger og dårligere arbejdsforhold for de lufthavnsarbejdere, der tager det hårde slid med tunge kuffertere og rengøring. Blandt andet havde Folkebevægelsen i foråret arrangeret en stor konference i EU-parlamentet for faglige aktivister, som bely-
da Emilie Turunen fra SF frisk gik ud og sagde, at dette godt nok var en overraskelse. Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Folkebevægelsen mod EU synes, det er dybt kritisabelt, hver gang EU-kommissionen blander sig i arbejdsmarkedet, og at de prøver at svække fagforeningerne i et forsøg på at få lønnedgang. Det skal kritiseres og stoppes, hvis det kan. Men der er alligevel grænser for, hvor blåøjet man kan være, og ovenstående var jo netop en væsentlig grund til, at vi kæmpede alt, hvad vi kunne imod Europluspagten og derefter finanspagten. Det var kampe, hvor vi sørme godt kunne have brugt noget hjælp fra SF, en hjælp vi vel at mærke ikke fik. Vi kan kun håbe på, at denne ”overraskelse” betyder, at SF fremover vil lytte lidt bedre, når vi siger, at nye traktater risikerer at medføre pres på fagforeninger mv. Alle har jo ret til at blive klogere. ■ November sluttede af med et lidt besynderligt topmøde, hvor der var lagt op til det helt store slagsmål om EUs budget. Inden mødet talte EU-præsidents Herman van Rompuy meget om, hvor vigtigt det var at opnå enighed, han mente, at det ville have stor betydning for EUs troværdighed. Efter mødet havde han sjovt nok ændret
ste konsekvenserne af yderligere liberalisering indenfor ground handling. Dagen inden Transportudvalgets afstemning deltog Folkebevægelsens kontor i Bruxelles i en demonstration mod forslaget arrangeret af De Europæiske Transportarbejderes Forbund (ETF) sammen med godt 2.000 lufthavnsarbejdere. I Transportudvalget stemte 22 medlemmer for at afvise Kommissionens forslag, mens 20 stemte imod og 2 afstod. Indstillingen fra Transportudvalget om at afvise Kommissionens forslag skal nu til 2. behandling på EU-parlamentets plenar samling i Strasbourg. Afstemningen er foreløbig sat til at finde sted på samlingen 10-13. december. Her vil Søren Søndergaard stemme imod Kommissionens forslag.
STATSMINISTEREN
Abortmodstander valgt som ny kommissær ■ Med stemmefordelingen 386 for, 281 imod og 28 fraværende godkendte EU-parlamentet Tonio Borg som ny sundheds- og forbrugerkommissær i EU. Den 55-årige maltesiske udenrigsminister har mødt meget kritik for hans syn på abort og homoseksuelle. Borg er kendt for at have været imod en lov om homoseksuelles rettigheder på boligmarkedet, at have stemt imod en skilsmisselov og støtte fængselsstraf for kvinder, der har fået foretaget abort. Tonio Borg overtager jobbet som sundhedskommissær efter den korruptionsfyrede John Dalli, som er under mistanke for tætte forbindelser til tobaksindustrien.
Foto: Karl-Johan Hjertström
holdning (måske det er en trend, det der med at ændre holdning for tiden), og nu gjorde det bestemt ikke noget, at man ikke havde opnået enighed – i stedet for var det bare fint, at man skulle snakke om budgettet igen til januar. For os andre kan der vist ikke herske tvivl om, at EU har store problemer, og hver gang de prøver på noget nyt, ja så bliver problemerne bare udstillet. Man kan ikke opnå enighed om budgettet, fordi man er grundlæggende uenige, og man kan heller ikke løse den økonomiske krise – der går det bare værre og værre. ■ I starten af december mødes EU-toppen til endnu et topmøde, hvor de skal diskutere EUs bankunion. Lige nu aner vi ikke, hvordan det topmøde ender, men én ting står klart her ved udgangen af 2012: EU har store problemer, og de prøver at løse dem ved at centralisere endnu mere. Derfor står vi i EU-modstanden også med store udfordringer, hvis vi skal have en chance for at imødegå EUs indblanding. Heldigvis står vi stærkere og stærkere, og vi kan mærke, at befolkningen bakker os op – og vi giver ikke op.
Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at Borg selv indtil for nyligt havde 2.300 aktier i La Valette Sterling Income Fund, som har investeret penge i den amerikanske tobaksgigant Imperial Tobacco. De aktier valgte han at droppe et døgn inden afstemningen i parlamentet.
Bureaukrater protesterer mod nedskæringer ■ Modstandere af offentlige nedskæringer får nu støtte fra tvivlsomt hold: EU-bureaukraterne! Fagforeningen for de ansatte i EU-institutionerne ’Union Syndicale Fédérale’ opfordrede den 21. november sine medlemmer til at strejke i protest mod en række
medlemslandes krav om et mindre EU-budget. Kravet om et mindre EU-budget kommer i en tid, hvor mange medlemslande må skære voldsomt i de nationale budgetter bla. som følge af EUs finanspagt, der træder i kraft 1. januar. I en skriftlig protest fra Union Syndicale Fédérale skældes der hårdt ud på kravet om nedskæringer på EU-budgettet: ”Nej til forslag om en finansiel ramme som konsoliderer nedskæringer og ødelægger det europæiske projekt!”, lød det i protesten. Mon vi så kan regne med støtte fra EUs bureaukrater, når det gælder kampen mod de nedskæringer, som er dikteret af EU, indenfor medlemslandenes nationale budgetter?
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 6/2012
3
Krig om EU-budgettet
Ajour
Modvilje mod EUs stigende budgetter og ønsker om rabat har udskudt forsøget på at opnå enighed om 2014-2020 budgettet
Danskerne vil spare på EU
Af Henrik Bang Andersen ■ På topmødet den 22.–23. november i Bruxelles skulle EUs stats- og regeringsledere forsøge at blive enige om EUs budget for perioden 2014–2020. Det lykkedes ikke. Forhandlingerne brød sammen og er nu udskudt til starten af 2013. Striden går på to ting. For det første havde EU-kommissionen fremlagt et forslag til et budget på 7.643 milliarder kroner – altså en stigning på 364 milliarder kroner i forhold til budgettet for den nuværende periode (2007–2013). Men det budget har en lang række medlemslande modsat sig bl.a. Danmark og Sverige og ikke mindst Storbritannien. Den anden kontrovers går på forskellige landes rabatordninger for hvor meget, de hver især skal indbetale til EU-budgettet. For eksempel har den så ellers EUvenlige danske regering truet med at nedlægge veto under forhandlingerne, hvis ikke Danmark for en rabat på 1 milliard kroner om året. Blandt andet fordi regeringens skattereform skal finansieres over rabatten.
Krisen har betydning Mange politikere, embedsmænd og kommentatorer har fremhævet, hvor forudsigeligt og to-
talt udramatisk sammenbruddet var under henvisning til tidligere forhandlinger om EU-budgettet, som også måtte tage en time-out inden en endelig aftale blev nået. Men som Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard påpeger på sin blog (25. november) så er der en afgørende forskel mellem de nuværende og de tidligere forhandlinger: ”EU står i dag i sin værste politiske og økonomiske krise i hele sin historie. Stort set alle lande er i gang med at gennemføre voldsomme nedskæringer og i mange lande er arbejdsløsheden rekordhøj, værst i Spanien og Grækenland med omkring 25 pct.. De utallige konflikter og modsatte interesser mellem landene om EU-budgettet er traditionelt blevet løst ved at bruge flere penge. Men i den aktuelle situation er den politiske og økonomiske manøvremargin for en sådan løsning meget begrænset. Ikke mange regeringer, som skærer ned på hjemmefronten, står klar med den store checkudbetaling på EUfronten”. Budgetslagsmålet kan anses for at være et udtryk for, at EU ikke nyder nogen større popularitet blandt befolkningerne i lande, der er tvunget til at skære i de nationale budgetter. Hvorfor
Socialpædagogernes Landsforbund har offentliggjort en meningsmåling, som viser, at EU er det område, danskerne helst vil have at det offentlige skærer ned på. 1.124 danskere har fået mulighed for at vælge tre ud af 14 områder, der kan spares på. Og EU kommer ind på spareknivens ubetingede førsteplads med 704 – eller 62,7 pct. Kilde: sl.dk
Aktionsdag lammede Sydeuropa Den Europæiske Faglige Sammenslutning EFS (forkortet ETUC på engelsk) opfordrede fagbevægelsen i hele EU til aktionsdag den 14. november mod EUs nedskæringspolitik og for mere vækst og beskæftigelse. 40 organisationer i 23 lande fulgte opfordringen og Sydeuropa blev decideret lammet af omfattende generalstrejker. I Danmark skete der intet. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
Three strikes and you are out skulle EU-budgettet stige med 4.8 pct., når udgifterne på det nationale niveau skal beskæres? Til sammenligning er væksten i det offentlige forbrug kun på 0,1 procent i den danske finanslov for 2013. For det andet kan slagsmålet være et udtryk for, at EU i virke-
▲ Kommissionsformand Barosso og EU-præsidet Rompuy måtte gå fra topmødet uden det planlagte kompromis om budgettet for 2014–2020. Foto: Rådet ligheden ikke er en ramme, der kan skabe solidaritet mellem de europæiske lande, når det virkelig gælder.
Lissabon-traktaten for Højesteret Kom til åbent retsmøde den 21.–22. januar i Højesteret og meld dig som støtteperson på lissabonsagen.dk, lyder opfordringen fra Folkeafstemningskomiteen Af Ib Roslund ■ 24. april 2008 vedtog et flertal i Folketinget regeringens forslag om ratificering af Lissabon-traktaten, der grundlæggende rummede det samme som den forfatningstraktat, der var lovet folkeafstemning om i 2005. På vegne af over 30 borgere gik tidl. juraprofessor og EU-parlamentariker Ole Krarup til Østre Landsret den 14. juni samme år med en stævning mod regeringen for brud på grundlovens paragraf 20, som kræver fem-sjette deles flertal i Folketinget eller folkeafstemning, når der er tale om ”beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder”. Landsretten forsøgte først at afvise dommen som ønsket af regeringens sagfører, kammeradvokaten. Men Højesteret omstødte afgørelsen og pålagde i januar sidste år Østre Landsret at behandle sagen. 15. juni frikend-
geringen skal anerkende, at den overtrådte grundloven og tiltrædelsen derfor er statsretlig ugyldig. Den anden er, at regeringen blot skal anerkende, at den overtrådte grundloven ved ratificeringen. Regeringens hovedpåstand er, at den skal frikendes. Den anden er, at frikendes den ikke, så skal den have mulighed for at gennemføre en ny procedure efter paragraf 20.
En sag der angår os alle
te Østre Landsret så regeringen, hvorpå sagsøgerne ankede den til Højesteret, som får de sidste skriftlige indlæg i sagen den 10. december. Den 21.-22. januar behandles sagen i Højesteret ved et åbent retsmøde, som alle borgere har ret til at overvære. Her har Højesteret givet sagsøgerne (biintervenienterne) ret til en tale, som
▲ Helge Rørtoft-Madsen og Ole Krarup efter Østre Landsrets frikendelse af regeringen. Foto: Peter Fuglsang holdes af Ole Krarup. Den 22. januar meddeler Højesteret så, hvornår der falder dom i sagen. Sagsøgerne har to såkaldte påstande. Den første (hovedpåstanden) er, at sagsøgerne vil have dommen til at fastslå, at re-
– I Folkeafstemningskomiteen arbejder vi for at få flere støttepersoner (biintervenienter). Alle opfordres til at melde sig. Det her er jo en sag, som angår alle danske borgere, forklarer sagsøgernes koordinator Helge Rørtoft-Madsen fra Folkeafstemningskomiteen. Alle kan melde sig som støttepersoner på hjemmesiden lissabonsagen.dk!
Den Europæiske Revisionsret har netop offentliggjort sin beretning om EUs regnskab for 2011. Og endnu en gang må Revisionsretten konstatere så mange fejlbehæftede transaktioner, at regnskabet ikke kan få en ren påtegning. ”Nu er det andet år i træk, at fejludbetalingerne fra EU-regnskabet ligefrem er stigende. Men der må ikke blive tale om alle gode gange tre. Hvis denne tendens også fortsætter næste år, så må EU-parlamentet sige: ‘Three strikes and you are out’”, siger MEP Søren Søndergaard. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
UK: 2 x flertal mod EU I november viste to britiske meningsmålinger stort flertal mod medlemskab af EU. Først viste en måling fortaget af analysevirksomheden YouGov, at 49 pct. af briterne ville stemme nej og 28 pct. vil stemme ja til fortsat medlemskab af EU 14 dage senere offentliggjorde det britiske dagblad The Observer, at 56 pct. siger de vil stemme nej, mens 30 pct. siger at de vil stemme ja til fortsat EU-medlemskab. Tælles tvivlerne fra som ved en folkeafstemning giver det hhv. 64 og 65 pct. nej til EU. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
Flertal mod EU-ansøgning Folkebevægelsens islandske søsterorganisation Heimssyn offentliggjorde i midten af november en meningsmåling foretaget af Capacent Gallup. Målingen viser, at 53,5 pct. af islændingene vil have ansøgningen om EU-medlemskab trukket tilbage, mens kun 36,4 pct. vil fastholde den. Resten er uafklaret. Kilde: eunews.blogsport.dk
4
Folk i Bevægelse nr. 6/2012
Nordiske visioner
Euroafstemning i Letland?
Professor Niels I. Meyer ser alternativ til EU og neoliberalismen i et fleksibelt nordisk forbund, og forskeren Johan Strang taler om begrundet håb om ny nordisk guldalder Af Jesper Morville ANMELDELSER: Niels I. Meyer (NIM) viser i sin seneste bog, ”Nok er nok”, at hans analyser er så skarpe som nogensinde. Og hans redskaber til at formulere sin kritik og sine både realistiske og visionære alternativer er så skarptslebne, at han på få sider kan behandle emner så varierede som livets mening, grænser for vækst og et nordisk alternativ til EUs katastrofekurs. I 10 superkorte, personlige og vægtige kapitler leverer Niels I. Meyer en grundlæggende kritik af vores kasinosamfund, neoliberalismen og EU, og giver realistiske og konstruktive forslag til en alternativ udvikling. I flere af kapitlerne kritiseres de voksende sociale og økonomiske uligheder, globalt og i de enkelte lande, og der argumenteres for, at arbejdsløsheden og miljøtruslen bedst kan bekæmpes ved at sænke arbejdstiden, fordele arbejdet bedre og satse på vækst i livskvalitet snarere end på fortsat vækst i materielt forbrug. NIMs modbillede til det neoliberalistiske kasinosamfund er det humane ligevægtssamfund, baseret på en økologisk økonomi.
Kritikken af EU Ikke mindst rummer bogen kritik af EU, både på konkrete politikområder som salget af CO2-kvoter og på det grundlæggende plan. Hvad kvotesystemet angår, kommer bogen med præcise forslag til forbedringer, EU kunne indføre her og nu. Hvad de grundlæggende træk i EU angår, fastslår NIM (der var ledelsesmedlem i JuniBevægelsen og senest medlem af landsledelsen i Folkebevægelsen), at han ikke længere tror på muligheden af demokratiske reformer indenfor EUs nuværende rammer. ”Der henvises ofte til globaliseringen som en … begrundelse for skabelsen af en europæisk supermagt … Den argumentation synes
at overse, at … globaliseringen i høj grad er drevet frem af multinationale selskaber baseret på deres økonomiske særinteresser. Til gengæld har en række (mindre) nationalstater spillet en væsentlig rolle for beskyttelsen af demokratiet og miljøet. Også af den grund er det vigtigt at fremme et europæisk alternativ med andre prioriteringer” (s.36). Som alternativ fremlægger NIM et konkret forslag til et fleksibelt nordisk forbund med fælles udenrigs-, forsvars- og finanspolitik som en base, hvorfra der kan forhandles med EU om et fornuftigt samarbejde. Bogen er fra start til slut en appel til os alle om at benytte ”mulighederne for at ændre denne klode til at være et rart sted at være for de nuværende og fremtidige generationer.” Bogen er et glimrende redskab at have liggende i rygsækken eller tasken og henvise til i enhver aktuel debat.
Visioner fra det nordiske samarbejde Ved Nordisk Råds 60-års jubilæumssession i Helsingfors offentliggjordes en officiel rapport om muligheder for fremtidens nordiske samarbejde. ”Nordiska Gemenskaper – en vision för samarbetet” hedder den nye og allerede meget omtalte rapport. Den forholder sig til de senere års debat om det nordiske samarbejde og lægger sig mellem visionerne om en decideret nordisk forbundsstat og ønskerne om en pragmatisk udvidelse af det eksisterende samarbejde på enkelte områder. Dens forslag er en generel markant styrkelse af det nordiske samarbejde på alle områder, men i forskellige former, afhængigt af, hvad der samarbejdes om. Derfor taler rapporten også om nordiske fællesskaber – i flertal. Dens udgangspunkt er – i lighed med Niels I. Meyers – at EU er i dyb krise, og at de eksisterende
former for internationalt samarbejde i globaliseringens navn har det svært med demokratiet. Derfor argumenterer den for, at regionalisering vil være fremtidens svar på globaliseringens problemer og fleksibelt regionalt samarbejde blive den vigtigste politiske aktør – uanset hvilke store internationale samarbejdsorganisationer, der fortsat vil være. Den stiller spændende konkrete forslag til, hvordan Norden kan øge samarbejdet indenfor ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitik, miljø-, velfærds-, ligestillings- og forskningspolitik. Norden er globalt set kendt for sine resultater på netop disse områder. For fortsat at kunne være et alternativ og gå i spidsen på de felter, hvor vi har muligheder for det, må Norden, uanset EU og andre institutioner, styrke samarbejdet. Og vigtigst af alt: gøre det i et nært samspil mellem myndigheder, græsrødder og eksperter. Rapporten er skrevet med entusiasme. Og det er utroligt positivt, at der samtidigt udsendes to bøger, Niels I. Meyers og Nordisk Råds, der peger i samme retning og påpeger nødvendigheden af at tænke alternativt i forhold til EU. Deres visioner ligger også tæt op ad det nordiske holdningspapir, Folkebevægelsens internationale udvalg udarbejdede sidste år. Folkebevægelsen bør være medspiller og fremme de diskussioner, de to bøger rejser. Niels I. Meyer: NOK ER NOK, stop den skæve udvikling. Forlaget Tiderne Skifter (www.tiderneskifter.dk), 88 sider, kr. 125,Johan Strang: Nordiska Gemenskaper – en vision för samarbetet. Udg. Nordisk Råd, 98 sider, 100,- kr. Kan downloades gratis fra www.norden.org
EU, regeringen og et flertal i landets parlament siger nej. Men formanden for Letlands forfatningsdomstol mener, landet har krav på en folkeafstemning Af Ib Roslund ■ 20. september 2003 resulterede en lettisk folkeafstemning i, at 66,9 pct. stemte ja til medlemskab af EU. 1. januar 2014 vil Letlands regering have indført euroen. Uden folkeafstemning. ”Indførelsen af euroen er vigtig og påvirker alle borgere. Derfor bør det sendes til folkeafstemning”, sagde parlamentsmedlem Dana ReiznieceOzola, da landets parlament Saeimaen den 18. oktober i år nedstemte et lovforslag, som foreslog en folkeafstemning. Dagen efter udtalte EUs udviklingskommissær Andris Piebalgs, at det er uansvarligt at tale om folkeafstemning i forbindelse med Letlands tilslutning i euroen. Men få dage senere fik tilhængerne af en euro-afstemning ikke desto mindre bemærkelsesværdig opbakning fra den juridiske front. Formanden for Letlands forfatningsdomstol, Gunars Kutris, fastslog, at der bør afholdes en ny folkeafstemning, når Letland skal tilslutte sig euroen i 2014, sådan som landets regering ønsker.
”Jeg tror ikke, at nogen vil være i stand til at vise mig, hvor folkeafstemningen (i 2003, red.) nævnte sådan en monetær union, som EU er blevet til, Lissabon-traktaten og dens konsekvenser, budgetkontrol over medlemslandene og lignende idéer”, påpeger Gunnars Kutris i den lettiske avis Dienas Bizness. ”Tager man alle juridiske aspekter i betragtning, så har landet krav på en folkeafstemning om tilslutningen til euroen”, tilføjer Kutris.
59 pct. nej Set mere euro-begejstrede briller uden skelen til demokratiske hensyn, så kan der også være noget om Peibalgs’ snak om uansvarlighed. I hvert fald viser seneste lettiske meningsmåling en massiv modstand mod euroen. Analysevirksomheden SKDS’ tal fra august siger, at kun 3 pct. giver euroen sin fulde støtte, mens 10 pct. siger de hellere vil tilsluttes end ikke. 59 pct. er imod tilslutning til euroen – heraf er 35 pct. stærkt imod euroen.
NU NYT DESIGN DESIGN MED NYT DAGLIGE OG DAGLIGE 2. SEKTIONER! SEKTIONER! 2.
Prøv Arbejderen
arbejderen.dk/3-uger Rina Ronja Kari, talsperson og kandidat på liste N
abo@arbejderen.dk 3535 1787
SSom om lande landets ts ene eneste ste erklærede da dagblad gblad imod EU sstiller tiller Arbejderen de spør spørgsmål gsmål om unionen, som de andre aviser aviser undgår. undgårr. Vi afslører afslører EU’s EU’s voksende voksende indflydelse indflydelse på medlemslandene medlemslandeness politik og øk økonomi, onomi, analyserer udviklin udviklingen gen på vvej ej mod en fforbundsstat orbundsstat og lægger lægger kritisk spalteplads til den folkelige folkelige modstand. modstand.
Folk i Bevægelse nr. 6/2012
5
til en union, der fremmer militær oprustning.” Andre paroler vil fremhæve bl.a. EUs krisepolitik og håndtering af flygtninge som elementer, der også i høj grad gør unionen til en uværdig prismodtager. Folkebevægelsen mod EU organiserer en bus fra København til Oslo den 9. december for alle, der er interesserede i at deltage i demonstrationen (se mere på www.folkebevaegelsen.dk).
Fredspris retur i protest
▲ Fakkeltog ved uddeling af Nobels fredspris i 2011. Foto: Aktivioslo
Nobels fredspris:
EU ingen værdig vinder – sådan lyder hovedparolen for det initiativ som bl.a. Norges Fredsråd og Nei til EU har taget for at markere deres kritik af tildelingen af årets Nobelfredspris til EU Af Jesper Morville ■ Fredsprisinitiativet 2012 har samlet en bred vifte af aktører fra det norske civilsamfund og resten af verden, der bl.a. vil afholde et
fakkeltog den 9. december i Oslos centrum. I det politiske grundlag fastslås det bl.a., at ”EU står for en tredjedel af verdens våbeneksport og er den næststørste militære forbru-
ger i verden. … I de økonomiske redningspakker til Grækenland er det en forudsætning, at de vedligeholder deres våbenimport, en våbenimport, landet ikke har brug for. EU ønsker at være en re-
gional stormagt. Som for stormagter flest går det hånd i hånd med magtpolitik og militær hævdelse. … Vi mener, at det slet og ret er urimeligt at give en nedrustningspris
Fredsforsker Jan Øberg kalder tildelingen af fredsprisen til EU en skandale: ”EU er direkte ansvarlig for krigen i Bosnien, en række EUlande er atomstater, Frankrig er til stadighed involveret i krigshandlinger i Mellemøsten, … og EU har ikke engang et eneste fredsakademi.” Også blandt flere tidligere modtagere af fredsprisen vækker årets tildeling kritik. Mairead Maguire, der modtog prisen i 1976 for sin indsats for at skabe fred i Nordirland, beklager at ”den norske Nobelkomité endnu engang uddeler en politisk belønning frem for at støtte dem, der tager modige og farlige skridt til at … løse konflikter på fredelig vis.” Og Det permanente internationale Fredsbureau, der modtog fredsprisen allerede i 1910, har sendt deres pris retur i protest imod årets tildeling.
REPLIK REPLIK Eurokrise, bankunion og forslag om ny EU-traktat – hvor er EU på vej hen? Økonomiprofessor Søren Kjeldsen-Kragh, som har fulgt med i årtier, kommenterer her den seneste tids udvikling:
Et føderalt EU er nu på dagsordenen Søren Kjeldsen-Kragh, økonomiprofessor ved Københavns universitet ■ Med få undtagelser har fremtrædende danske økonomer været stærke tilhængere af dansk tilslutning til euroen. Både ved Maastricht-afstemningen i 1992 og ved euroafstemningen i 2000 argumenterede de for, at danskerne stemte ja. En samling af citater fra dengang vil ikke være morsom læsning for dem. Disse økonomer glemte deres faglighed og brugte deres ekspertrolle i politisk øjemed. De påstod, at Danmark økonomisk ville lide stor skade, hvis vi stod uden for euroen. Sandheden er, at Danmark er en af de økonomier, som har klaret sig bedst i Europa, til trods for at vi stadig har kronen som mønt. De påstod, at euroen ikke var et afgørende skridt hen imod et føderalt Europa. Sandheden er, at euroen har bragt eurolandene i en sådan situation, at hvis euroen skal overleve, er det nødvendigt at etablere et slags føderalt Europa. ■ Fra starten var euroen en fejlkonstruktion. Ikke en gang vore historiske erfaringer tog man notits af. Ingen fælles valutaunion mellem lande har overlevet, medmindre landene også etablerede en økonomisk og
en politisk union. En fælles mønt kan kun overleve på længere sigt, hvis landene indgår i en føderal statsdannelse, hvor alle afgørende kompetencer overdrages til overnationale institutioner, som det eksempelvis er tilfældet i dag i USA. På grund af euroen er eurolandene i dyb krise. Man erkender, at euroen økonomisk-teknisk kun kan reddes, hvis man etablerer en slags føderalt EU. Det store problem er, at der ikke er politisk enighed om etableringen af et føderalt EU, og at befolkningerne sandsynligvis er imod en sådan udvikling. Eurolandene er virkelig i en kattepine. For at undgå et økonomisk sammenbrud kan man føle sig tvunget til at følge en føderal udvikling, som der ikke er politisk opbakning bag. Den føderale udvikling manifesterer sig på mange områder. Hidtil har euroen medført, at pengepolitikken er centraliseret på EU-niveau. Finanspolitikken har derimod været decentralt bestemt i de enkelte lande. Denne asymmetri er ikke holdbar. Den har bidraget til den statsfinansielle krise, som specielt de sydeuropæiske lande lider under. Derfor er EU-myndighedernes indflydelse på de enkelte landes finanslove allerede blevet styrket. Man har desuden indført en europagt, som i al fremtid sætter grænser for lande-
nes handlemuligheder. Der er konkrete forhandlinger om en bankunion, der indeholder et EU-banktilsyn og en fælles fond, som skal dække tabene ved europæiske bankkrak. Derudover ønsker Angela Merkel en traktatændring, som åbner op for en fælles EU-finansminister, øget magt til den europæiske centralbank og Europa-parlamentet. ■ Fordi Danmark ikke har euroen, står vi ikke i samme dilemma som eurolandene. Vi kan sikre vores økonomi uden at acceptere den føderale udvikling. Det er i Danmarks interesse, at eurokrisen løses på fornuftig vis, men desværre er problemerne store. Der er ikke alene en statsfinansiel krise, der er også en manglende balance imellem økonomierne i nord og i syd. Omkostningerne i Sydeuropa er steget langt stærkere end i Nordeuropa. Det er baggrunden for den store arbejdsløshed i Sydeuropa. En føderal statsdannelse kan på længere sigt løse det statsfinansielle problem, selv om det tager tid. Derimod er det svært at sikre en ensartet omkostningsudvikling i et føderalt euro-Europa. Det kræver for det første, at der etableres fælleseuropæiske fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, som sikrer en parallel udvikling i omkostningerne i alle
lande. Det kræver for det andet, at det europæiske arbejdsmarked bliver integreret. Den enkelte arbejdstager skal som der naturligste i verden påtage sig arbejde i udlandet, hvis der ikke er arbejde i hjemlandet. ■ Selv om øget mobilitet på det europæiske arbejdsmarked kan realiseres – hvilket i høj grad er tvivlsomt – vil problemerne ikke være løst. I en føderal stat vil der være en række centrifugale kræfter, der betyder, at visse områder – eksempelvis Tyskland – bliver et økonomisk kraftcentrum, der trækker aktivitet til sig fra udkantsområder som eksempelvis Sydeuropa. Man risikerer derfor at få et mere skævt Europa. Det vil skabe store politiske spændinger. Den folkelige opbakning til EU kræver, at alle lande får fordel af medlemskabet. Noget sådant vil ikke være sikret med en føderal statsdannelse. En fælles mønt har meget store økonomiske og politiske konsekvenser. Langt de fleste økonomer havde ikke gennemskuet disse konsekvenser. Heldigvis var den danske befolkning moden nok til at afvise euroen ved Maastricht-afstemningen 1992 og euroafstemningen 2000.
6
Folk i Bevægelse nr. 6/2012
Landsmøde med kurs mod ny fremgang Folkeafstemning om det nye EU, fortsat medlemsfremgang, styrkelse af organisationen og størst mulig valgsejr i 2014 lyder retningen fra landsmødet i Gladsaxe Af Ib Roslund ■ På Folkebevægelsen mod EUs landsmøde den 27.-28. oktober var der stor optimisme og god stemning ovenpå et år med masser af gode resultater. Folkebevægelsen fik markeret EU-modstanden under det danske EU-formandskab, samlet knap 25.000 underskrifter for traktatafstemning, markeret Folkebevægelsens 40 års jubilæum med musikalsk stjerneparade for fuldt hus og skaffet over 400 nye medlemmer, hvilket er mere, end vi har gjort i rigtig mange år. Men landsmødet besluttede sig ikke for, at Folkebevægelsen skal læne sig tilbage og hvile på laurbærrene. Tværtimod blev der vedtaget en ambitiøs plan for indsatsen frem til EU-parlamentsvalget i 2014. I den periode skal vi bl.a. styrke organisationen, gøre os mere synlige, skaffe 1000 nye medlemmer og indsamle mindst én million kroner til indsatsen. Men den størst mulige valgsejr
▲ Jenny Jones fra Peoples Pledge taler ved overrækkelsen af den internationale træskopris på Folkebevægelsen mod EUs landsmøde i Gladsaxe 27.–28. oktober 2012. Foto: Niels Sigaard ved parlamentsvalget er langt fra den eneste udfordring, Folkebevægelsen ser frem til: ”Folkebevægelsens landsmøde (…) foreslår, at der i forbindelse med valget til EU-parlamentet i forsommeren 2014 afholdes en række folkeafstemninger, dels om Finanspagten og dels om enhver yderligere magtoverdragelse til EU, som måtte være aftalt inden”, lyder det i en udtalelse.
Fest og træskopriser Stemningen blev kun bedre af en god koncert lørdag aften med musik af Stig Møller, Peter Ingemann og Grev Lyhne, Arne Würgler, Jens Lysdal og Aviaja Lumholt. Under festen blev en dugfrisk ny CD-udgivelse med musik fra 40 års EU-
▲ Forbundsformand Dennis Kristensen taler ved overrækkelsen af den danske træskopris. Foto: Niels Sigaard
▲ Søren Søndergaard taler. Foto: Niels Sigaard modstand i øvrigt præsenteret. Under festen overrakte formanden for Folkebevægelsens internationale udvalg Jesper Morville den internationale træskopris til det grønne britiske byrådsmedlem Jenny Jones, som repræsenterede det tværpolitiske initiativ for ny britisk EU-afstemning Peoples Pledge. Og søndag formiddag var det FOAs forbundsformand Dennis Kristensen, som fik overrakt den danske træskopris af MEP Søren Søndergaard. – Vi er glade for, at der er en person i fagbevægelsens topledel-
▲ Aviaja Lumholt spiller. Foto: Niels Sigaard
▲ Rina Ronja Kari og Karina Rohr Sørensen under landsmødet. Foto: Niels Sigaard se, som på en synlig, klar og markant måde har sagt fra over for nogle tiltag, som er kommet, især i forbindelse med europluspagten og finanspagten. En person som har valgt at stå fast på den danske arbejdsmarkedsmodel, sagde Søren Søndergaard ved overrækkelsen. – Det ligner den rene spare-vej ud af den europæiske økonomiske krise, som er gået fra en finansiel krise til en generel økonomisk krise med både gældskrise, vækstkrise og beskæftigelseskrise, lød Dennis Kristensens beskrivelse af EUs aktuelle krisepolitik i hans takketale.
Oplev landsmødet på nettet
Den nye landsledelse Resultatet af valget til landsledelsen på Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 27.-28. oktober 2012 (stemmetal i parentes) Rina Ronja Kari, København N (105) Jesper Morville, Charlottenlund (100) Kjeld Richter-Mikkelsen, Nørresundby (99) Karina Rohr Sørensen, Brønshøj (98) Lars Østergaard Møller, Herlev (96) Jørgen Grøn, Aars (95) Sven Skovmand, Stenvad (91)
Kirsten Annette Christensen, Amager (90) Johanne L. Kristiansen, København N (89) Aage Staun, Skive (85) Niels Eriksen, Valby (84) Tobias Clausen, København N (81) Svend Erik Christensen, Roskilde (80) Benjamin Bilde Boelsmand, Århus (79) Luise Hemmer Pihl, Mørke (79) Eva Hallum, Valby (78) Hans Hansen, Esbjerg (77) Thorkil Sohn, Ulfborg (76) Troels Juel, København N (70) Brian Olsen, Løgstør (69) Kim Holm, Uldum (68)
▲ Deltagerne på det første møde i den nyvalgte landsledelse. Foto: Niels Sigaard
Kit Aastrup, Århus (58) – 1. suppl. Allan Graversen Vesterlund, Århus (57) – 2. suppl. Gustav Sieg Sørensen, Hørdum (56) – 3. suppl. Den nye landsledelses første møde søndag efter landsmødet genvalgte: forretningsudvalget: Jesper Morville, Sven Erik Christensen, Niels Eriksen, Johanne L. Kristiansen, Kjeld Richter Mikkelsen, Lars Østergaard Møller og Sven Skovmand og valgte tre talspersoner: Rina Ronja Kari, Sven Skovmand og Jørgen Grøn.
Var du ikke med på landsmødet, kan du få meget af oplevelsen alligevel via Folkebevægelsens hjemmeside. Du kan finde meget, meget mere og næsten føle, at du selv har været med. Læs f.eks. landsmødets fem udtalelser: ”Forsvar dyrevelfærden – stop de lange dyretransporter”, ”Stop EU-indblanding i de danske arbejdsmarkedsforhold” (om lovforslag i forbindelse Vejlegårdenkonflikten), ”Tak til det norske
FOLK i BEVÆGELSE
▲ Fra salen. Foto: Niels Sigaard folk” (for et nej til EU ved folkeafstemningerne i 1972 og 1994), ”Støt lande, som vil ud af euroens spændetrøje” (om eurokrisen og Grækenland) og ”Lad befolkningen bestemme EU-politikken” (om folkeafstemninger om finanspagt og nyt EU). Læs hilsner til landsmødet fra Nei til EU (Norge) ved Jens Kihl og Folkrörelsen Nej till EU (Sverige) ved Per Hernmar samt fra det EU-kritiske netværk TEAM ved Normunds Grostins og den EUkritiske alliance EUD ved Jan Å Johansson. Derudover fik landsmødet en hilsen fra Folkeafstemningskomite2010 ved Helge Rørtoft-Madsen. Disse hilsner kan du også læse på www.folkebevaegelsen.dk/organisation/landsmode-2012, hvor der også er taler af MEP Søren Søndergaard og FOA-formand Dennis Kristensen i forbindelse med overrækkelse af dansk træskopris samt af Jenny Jones fra Peoples Pledge (UK) i forbindelse med overrækkelsen af international træskopris.
– Dokumentation og debat om unionen
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 21. januar 2013. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Folk i Bevægelse nr. 6/2012
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 21. januar 2013
Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU
JYLLAND SJÆLLAND
Esbjerg
Aarhus
Nordkysten mod EU holder komitemøde mandag den 10. december kl. 19.30 hos Elke og Harry, Kongsgaden 2, Søborg, 3250 Gilleleje (telefon 48 39 10 92).
Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg holder generalforsamling fredag den 8. februar kl. 16.30 med efterfølgende fest fra kl 19.00 hos 3F Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Yderligere oplysninger www.viviludaf.eu
Folkebevægelsen mod EU, Aarhus Komiteen afholder medlemsmøde og ordinær generalforsamling onsdag 13. februar kl. 19.30 på Sct. Annagades Skole, lokale A205, Skt. Anna Gade 38 i Aarhus. Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Haslev
Kaas
Folkebevægelsen mod EU i Haslev og omegn inviterer til medlemsmøde onsdag den 6. marts kl. 19.30 på Haslev Bibliotek, mødelokale 2, Jernbanegade i Haslev.
Genbrugsbutikken ”Lopper mod EU”, Langgade, Kaas har åbent hver fredag kl. 13.00–17.00 og hver lørdag kl. 10.00-14.00 (dog ferielukket 22/12–3/1).
Gilleleje
Roskilde
Sunds
Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen holder møde onsdag den 27. februar kl. 19.00 hos Sv. Erik og Ingrid, Ringparken 48, 1. th, 4000 Roskilde. Vi skal snakke om forårets aktiviteter og have en rapport fra landsmødet.
Medlemsmøde i EU-kritisk Netværk Herning tirsdag den 22. januar kl. 19.30 hos Henrik Steffensen, Skivevej 53, 7451 Sunds.
FYN Odense Medlemsmøde for Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne tirsdag den 8. januar kl. 19.30, tirsdag den 12. februar kl. 19.30 og tirsdag den 12. marts. Alle møder foregår i Huset, Absalonsgade 26 i Odense. Folkebevægelsen mod EU er på gadefremstød på Torvet i Odense lørdag den 12. januar kl. 10-13.
Ulfborg EU-debat på Vedersø Idrætsefterskole (Ulfborg mellem Ringkøbing og Holstebro), Vidarhøj 2, Vedersø, 6990 Ulfborg mandag den 10. december kl. 15.30-17.40. Panelet: Nicolai Wammen (Europaminister), Erik Boel (Europabevægelsen), Ditte Staun (Folkebevægelsen mod EU) og Nikolaj Borreschmidt (Europæisk Ungdom).
Viborg Folkebevægelsen mod EU Viborgkomiteen holder generalforsamling og julehygge tirsdag den 11. december kl. 19.30 i Gothersgade 27, kld. i Viborg.
Giv flere penge
KØBENHAVN Amager Amager mod Unionen holder årsmøde onsdag den 20. februar kl. 19.00 hos G. Wrønding, Sundparken 11, 3. th., 2300 København S. På dagsordenen er bl.a. diskussion af den politiske udvikling i EU og for Folkebevægelsen samt valg af lokal ledelse på Amager.
Indre By Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU Indre By / Christianshavn mandag den 14. januar kl. 19.30 i Tordenskjoldsgade 21, st.th. 1055 København K.
Nørrebro og NV Folkebevægelsen mod EUs komiteer på Nørrebro og Nord-Vest holder årsmøde onsdag den 23. januar 2013 kl. 19.30 i NV Bogcafe, Frederikssundsvej 64.
■ Selvom vi er meget taknemmelige for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsvalget i 2014 og kan ikke afvise, at der kommer folkeafstemninger. EU-modstanden skal være stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt. I 2011 fik vi indsamlet i alt
47
nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den 27.-28. oktober 2012 kunne det konstateres, at der var kommet omkring 430 nye medlemmer (omkring 35 i snit om måneden). Siden da og frem til 21. november er der kommet 47 nye medlemmer: SJÆLLAND & ØER Albertslund Brønshøj Eskebjerg Fredensborg Frederiksværk Hillerød Høje Taastrup Idestrup Jægerspris København N København S København SV København V København Ø Kirke Såby Lejre Næstved
28 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
535.000 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 21. november kommet 427.856 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860 konto nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
Rødovre Slagelse Stubbekøbing Søborg Toreby Valby Vesterborg
2 1 1 1 2 1 2
BORNHOLM Allinge Rønne
2 1 1
FYN & ØER Assens Marstal Nyborg Odense Tommerup Ærøskøbing
6 1 1 1 1 1 1
JYLLAND OG ØER Kongerslev Lemming Randers NØ Ryomgård Skive Sporup Viby J Århus C Århus N
NORDEN & ØVRIG UDLAND1 Halmstad, Halland, S 1
Det næste halve års arbejde til debat
Billioner til tomme banker
Af Rina Ronja Kari
Af Bjørn Bennike, højskolelærer
GLADSAXE 28/10: Det første møde i den nyvalgte landsledelse (LL) blev holdt om søndagen umiddelbart efter landsmødet. Hovedfokus var i år på at evaluere landsmødet og på at diskutere det næste halve års arbejde. I landsledelsen var der en grundlæggende tilfredshed med landsmødet, selv om der naturligvis altid er plads til forbedringer. Det blev f.eks. påpeget, at det er irriterende, når tidsplanen ikke fungerer optimalt, hvorved lørdagen bliver presset og der opstår ventetid søndag. Politisk mente den nye LL, at landsmødet havde vist en styrket Folkebevægelse og en samlet organisation. Ligesom det især blev understreget, at det var en succes at uddele træskoprisen til Dennis Kristensen.
Planerne for det næste halve år er mange, og der var en længere debat om temaet. Grundlæggende er der en enighed om, at det er vigtigt, at vi formår at reagere aktivt på udviklingen i EU, og det kræver derfor også, at vi er i stand til at flytte fokus, hvis udviklingen er anderledes, end vi forventer. Det ændrer dog ikke på, at LL vil fortsætte arbejdet med at gøre vores organisation stærkere, og der vil især være fortsat fokus på områder, hvor komiteerne enten ikke eksisterer eller står dårligt. Derudover vedtog landsmødet nogle ret ambitiøse mål for nye medlemmer og indsamling af penge – noget som vi er nødt til at gå i gang med nu, hvis de skal nås. Landsledelsen ser optimistisk, men også meget seriøst, på det kommende års (hårde) arbejde.
■ Medierne skjuler i øjeblikket, hvad der skal ske i bankunionen. EU skal betale den faldefærdige gæld i Europas mange banker. Det drejer sig om tusinder af milliarder kroner. Og bankunionen skal oprettes til december. 12. september foretog EU-Kommissionen en samlet vurdering af, hvilke beløb EUs regeringer indtil nu har givet til de tomme banker. Fordi de rige ikke mere kan betale deres egen gæld. Regeringerne har betalt over fire billioner euro til bankerne, skrev Kommissionen! Det er 33.000 milliarder kroner. Altså 65.000 kroner pr. indbygger i EU! Børn medregnet. Fra borgerne til de tomme banker! Og den praksis skal EU nu fortsætte i det føderale fællesskab. Til december 2012 skal man ved-
tage en bankunion i EU, hvis vigtigste opgave netop bliver at baile (låne og forære) bankerne de mange billioner af kr. De første fem billioner kroner er bevilget til formålet i eurozonen. Man har bevilget syv hundrede milliarder euro til formålet i ECB – Den Europæiske Centralbank! Hvem skal have pengene, og hvem skal betale? Skal Danmark være med til at hælde de mange penge i de mange tomme huller. Alene bankerne i Spanien har nu bedt EU om fem hundrede milliarder kroner til deres tomme kasser. Fordi deres rige kunder ikke kan betale, hvad de skylder. Så skal EU gøre det. Vi kan spare disse udgifter, fordi vi ikke er med i euroen. Så behøver vi ikke at være med i bankunionen. Foreløbig har Danmark sparet over tre hundrede milliar-
10 1 1 1 1 1 1 1 2 1
■ DEBATINDLÆG er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K, Att. Medlemssiderne eller pr. e-mail til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må gerne have en længde af omkring 2000 anslag med mellemrum – men ikke over 4000 anslag!
der kroner, blot fordi vi ikke har været med i eurozonen. Sådan skrev Jyllands-Posten den 13. juli. Det vil være rigtig dumt at betale så store regninger bare for at være med i bankunionen.
Jul, nytår og nye medlemmer! Styrket EU-modstand står øverst på ønskelisten, hvis man ønsker noget andet end EUs hjerteløse politik og handlinger Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen ■ Julen er hjerternes fest, siger man. Og man kan ikke just sige, at EU er hverken hjertevarme eller julehygge. Spørg bare de nedskæringsramte grækere, spaniere eller portugisere. Derfor bør styrket EU-modstand stå højt på vores ønskeliste. Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemninger om nye unionstiltag og et parlamentsvalg i 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden, og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Giv os derfor en hånd med at skaffe flere medlemmer. Skal EU bestemme alt? Skal EU for-
ringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Svarer man nej, bør man være medlem. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Har du brug materiale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40. God jul og godt nytår!
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med! ■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr.
Giv et medlemskab i julegave
Folkebevægelsen mod EU
By E-mail
Ved indmeldelse:
Hvis du kontakter os senest 14. december, kan vi melde folk ind fra en given dato som f.eks. 24. dec. 2012 og sende dig et pænt gavekort, som viser, at du har givet et medlemskab til vedkommende.
Dato
+ + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B
Underskrift
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
o g d e b a t o m
F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U
u n i o n e n
Nr. 6. December 2012
▲ Stig Møller og Peter Ingemann. Foto: Mette Kramer Kristensen
de, Billie Koppel & Thomas Koppel, Eva Linnet og MC Einar – herunder nogle liveoptagelser fra Folkebevægelsens 40 års jubilæumsfest den 21. april i Amager Bio.
■ Du kan købe den for 100 kroner via Folkebevægelsen mod EU (ring 35363740 eller mail til fb@folkebevaegelsen.dk). Har du købt CD’en på landsmødet, så kan du få den byttet gratis, da der er fejl på den første version.
FOLK i BE VÆGELSE
a f
D o k u m e n t a t i o n
U d g i v e t
Der er numre med bl.a. Louis Miehe Renard, Benny Holst, Arne Würgler, Povl Dissing, Sebastian, Trille, Leif Sylvester Petersen, Lone Kellermann, Niels Hausgaard, Peter Ingemann & Stig Møller, Frede Fup, Lasse og Mathil-
Ny CD med sange fra 40 års EU-modstand
Årets julegaveidé med 20 gode numre af bl.a. Sebastian, Niels Hausgaard, Povl Dissing, Arne Würgler og MC Einar
■ Dette er den oplagte julegave til EUkritiske familiemedlemmer og venner… EU-modstanden har altid været forbundet med musik og kunst, og derfor har Folkebevægelsen i forbindelse med landsmødet i oktober udgivet en ny CD med EU-modstandens sange gennem 40 år.