Så kom turen til Cypern
Højesteret åbnede for nye konflikter
Flertal kræver Folkeafstemning magt tilbage fra EU lurer
Leder af MEP Søren Søndergaard
Regeringen blev frikendt i Lissabon-sag, men fik løftet pegefinger
I seks EU-lande har vælgerne fået nok af EUs stigende magt
Side 2
Side 3
Tema om EUs nye patentregler
Side 3
Side 4–5
FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n
o g
d e b a t
o m
u n i o n e n
–
U d g i v e t
a f
F o l k e b e v æ g e l s e n
m o d
E U
Nr. 2. April-maj 2013
EU forstærker krisen – især for arbejdsløse
▲ Omkring 15.000 deltog i demonstrationerne ved EU-topmødet 14. marts i Bruxelles. Foto: ETUC
EU-toppen siger krisen er ovre. Men arbejdsløsheden vokser ukontrolleret og eksploderer i store og voldsommer protester mod EUs nedskæringskurs. Selv USA kalder det en humanitær krise, når hver fjerde unge er uden arbejde i EU. Men EU ændrer ikke retning… ■ ”Jeg tror, vi kan sige, at den eksistentielle trussel mod euroen hovedsageligt er overvundet”, sagde EUs kommissionsformand, portugiseren José Manuel Barroso mandag den 7. januar i Lissabon og afblæste eurokrisen. Mindre end to måneder senere – lørdag den 2. marts – demonstrerede over en halv million portugisere i Lissabons gader imod EUs nedskæringskrav og for flere arbejdspladser. For dem er krisen ikke overvundet. 7. marts advarede USA’s EUambassadør William E. Kennard i skarpe vendinger imod kronisk og voldsomt voksende arbejdsløshed: ”Det mest vigtige er at opnå erkendelse af, at 26 millioner ar-
bejdsløse er en humanitær krise af enorme proportioner”, sagde han og pegede især på problemet med, at hver fjerde unge under 25 år – 5,7 millioner – i EU er uden arbejde: ”Forbinder disse mennesker deres fremtid med hvad der sker her i Europa? Jeg tror svaret er nej. Unge mennesker føler, at Europa er problemet”. – Den katastrofalt eskalerende arbejdsløshed og forringelserne af de arbejdsløses rettigheder hænger snævert sammen med den nedskæringspolitik, som EU har dikteret og inspireret i varierende grader i EU-landene, sagde Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, den 13. marts, hvor arbejdsløse, fagforeninger og
græsrødder gennemførte aktioner flere steder i EU imod nedskæringer og for arbejdspladser. Den 14. marts – da EUs regeringsledere samledes til et topmøde, som bl.a. skulle evaluere den økonomiske udvikling i EU-landene – samledes 15.000 til demonstrationer i Bruxelles indkaldt af græsrodsinitiativet For a European Spring og det europæiske LO (ETUC). ”I dag koncentrerer vi os om to prioriteringer: Stop for nedskæringer og kamp mod ungdomsarbejdsløshed. Nedskæringerne er en fiasko. Det er ikke lykkedes at reducere underskuddet og det har en ødelæggende social og økonomisk virkning. Blinde nedskæringer har kun gjort situationen
værre. Det har skabt øget ulighed og øget tabet af jobsikkerhed. De sociale modeller kommer under angreb på grund af krisen. Overalt i Europa er beskæftigelsen blevet usikker og lønningerne nedjusteret”, sagde ETUCs generalsekretær.
EU vender ryggen til de arbejdsløse EU-topmødet vendte ryggen til demonstrationerne og de over 26 millioner arbejdsløse. De fastholdt sparekursen og vedtog et slutdokument, som bl.a. sagde: ”Budgetkonsolidering og genskabelse af den finansielle stabilitet må gå hånd i hånd med strukturreformer, som kan fremme holdbar vækst, beskæftigelse
og konkurrencekraft og korrektion af makroøkonomiske ubalancer”. – EU-eliten har vendt ryggen til de mange millioner arbejdsløse. Men folk som Rompuy og Barroso har selvfølgelig også deres på det tørre med en gage på flere millioner kroner om året, udtaler Søren Søndergaard, der talte til demonstrationen i Bruxelles. – Hvis EU-lederne havde bare en smule anstændighed, så rettede de sparekniven mod sig selv og mod pengemisbruget i EU. Det alene kunne give et klækkeligt bidrag til en indsats mod den katastrofalt voksende ungdomsarbejdsløshed. Men den slags overvejelser er åbenbart en by i Rusland for EU-toppen.
2
Folk i Bevægelse nr. 2/2013 Foto: Poul Ib Henriksen
LEDEREN
Så kom turen til Cypern Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, ■ ”Det er bittert for Cypern, men nu har vi det resultat, som den tyske regering hele tiden er gået ind for”. Sådan udtalte den tyske finansminister, Wolfgang Schaeuble, til Reuters, da det før påske stod klart, at det var lykkedes den såkaldte Trojka (EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF) at tvinge Cypern til at blive sat under administration. For at gøre det fuldendt manglede Schaeuble bare at tilføje: ”For sådan er det jo”! Ligesom i fodbold, hvor der er 11 spillere på hvert hold, hvor bolden er rund … og hvor Tyskland altid vinder til sidst! I EUs propaganda virkede det næsten, som om Cyperns problemer var opstået, fordi landets banker havde gjort sig selv til attraktive skattely for mere eller mindre lyssky kapital fra især Rusland. Men hvordan kan dét føre til økonomisk krise og truende kollaps? Det kan det naturligvis ikke. Cypern og Cyperns banker har tjent rigtig mange penge på at servicere store investeringer fra udlandet. Så mange, at onde tunger påstår, at en række lande med Tyskland i spidsen er rigtig sure over, at disse mange penge er gået deres egen næse forbi. I virkeligheden er det store beholdninger af græske
statsobligationer og investeringer i græske banker, som har trukket de cypriotiske banker ned i sølet. Da Trojkaen gennemtvang en nedskrivning af de græske statsobligationer – det såkaldte ”haircut” – var det kun et spørgsmål om tid, før de cypriotiske banker ville stå med tiggerstaven i hånden. ■ På den baggrund havde Cypern ikke mange andre muligheder end at henvende sig til selvsamme Trojka og anmode om et lån. Det fik de så også, men prisen blev høj. Ikke alene sker der en voldsom beskæring af landets banksektor, men der sker også en indfrysning af indestående på over 100.000 euro (cirka 750.000 kroner). Det betyder på den ene side en enorm stigning i landets gæld. Konkret til 140 procent af bruttonationalproduktet – mod de højst 60 procent, som euro-reglerne tillader. Men på den anden side er landets vigtigste indtægtskilde ved siden af turistindustrien blevet frataget sit eksistensgrundlag. Der er næppe mange russere – eller andre – som fremover vil sætte deres formuer i Cypern med risiko for, at de igen vil blive indefrosset. Derfor betyder redningsplanen, at Cypern vil hensynke i en dyb krise med stigende gæld og underskud på de offentlige finanser. En fremtid, som ikke ligefrem bliver lysere af Trojkaens konstante krav om privatisering af
Af Henrik Bang Andersen og Peter Hegner Bonfils
Demo mod EUs nedskæringspolitik
NYT FRA PARLAMENTET
EU-KRATI
■ Torsdag den 14. marts demonstrerede over titusind mennesker i Bruxelles mod EUs nedskæringspolitik. Anledningen var EU-topmødet den 14. og 15. marts. Demonstrationen var arrangeret af det europæiske LO, ETUC. Folkebevægelsen mod EU deltog, og Søren Søndergaard talte. Fra Dan-
mark var der kommet et par busser med folk, der kom for at protestere mod EUs nedskæringspolitik og den stigende arbejdsløshed.
EU vil lade USA overvåge dig ■ Kommissionen har fremlagt et forslag til reform af EUs regler for beskyttelse af personlige oplysninger og privatliv på internettet. Personoplysninger må som hovedregel kun bruges til det formål, de er indsamlet til og ikke videre-
overskudsgivende offentlig virksomhed. Guldæggene skal sælges til udenlandske investorer, og når varmen fra dét er forduftet, så kommer kulden. Det er som om, at vi har set det hele før! For Cypern bliver EUs hjælp altså en dyr fornøjelse. Men hvordan egentlig for EU selv? Har EU ikke brugt en masse tid og penge på at skabe det indtryk hos bankkunderne, at deres indestående i bankerne var sikre – angiveligt for at undgå den ustabilitet som et stormløb på bankerne med krav om udbetaling af indeståender ville få? Efter voldsom modstand fra den cypriotiske befolkning opgav Trojkaen ganske vist at tvinge indeståender på under 100.000 euro til at betale en afgift på 6,75 procent og valgte i stedet udelukkende at lade indeståender over 100.000 euro betale. ■ Men hvem kan være sikre på, at EU ikke også en anden gang vil lægge op til at forgribe sig på småsparernes penge for at redde kriseramte banker? Det er kort sagt ikke tilliden til alene de cypriotiske banker, som de sidste uger er forsvundet som dug for forårssolen!
gives uden den enkeltes udtalte tilladelse. Data om for eksempel en persons helbred, religion og politiske tilhør må slet ikke formidles til udenforstående. Desværre er både Kommissionen og EU-parlamentet mest optaget af at lytte til sikkerhedspolitiske og kommercielle interesser. Særligt har den amerikanske regering og store internet service udbydere som Google, Amazon og Facebook aktivt forsøgt at påvirke reformen. Den ansvarlige kommissær, Viviane Reding (retslige anlig-
af Jørgen Bitsch
gender og grundlæggende rettigheder) har udtalt, at reformen er den lov, hun personligt har oplevet mest lobbyaktivitet på. Og tilsyneladende har det virket. I et tidligere udkast af forslaget forsøgte Kommissionen at sætte grænser for udenlandske myndigheders adgang til borgernes oplysninger på nettet. Efter massiv amerikansk lobbyaktivitet ændrede Kommissionen sit forslag, som nu tillader, at udenlandske myndigheder må indsamle oplysninger, hvis der er ”fremført passende sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til beskyttelsen af personoplysninger i et juridisk bindende instrument”. Ansvaret er altså lagt ud til de udenlandske myndigheder og ikke EUs myndigheder. Kommissionens forslag behandles i øjeblikket af EU-parlamentet, som også er blevet udsat for massiv lobbyaktivitet. Det kom frem for nylig, da det blev afsløret, at en række MEP’ere (herunder Jens Rohde og Morten Løkkegaard fra Venstre) har fremsat forslag, som reelt er udarbejdet af lobbyister fra finansverdenen og amerikanske IT-firmaer. Forslagene handler om at gøre det lettere for virksomhederne at undgå at skulle indsamle accept fra internet-brugerne i forhold til at bruge deres personoplysninger i marketing og til andre kommercielle formål. EU-parlamentets Udvalg for Retslige Anliggender forventes at stemme om forslaget i april. Derefter begynder forhandlingerne med ministerrådet et års tid frem. I den periode vil det være vigtigt for Folkebevægelsen at sætte fokus på EUs angreb på vores ret til privatliv og retten til, at vores personlige oplysninger ikke udnyttes til kommercielle formål.
Folk i Bevægelse nr. 2/2013
3
Højesteret åbnede for nye konflikter med EU Dommen frikendte regeringen for grundlovsbrud i sagen om Lissabon-traktaten. – Højesteret veg uden om at tage stilling til de afgørende punkter sager, siger sagsøgernes talsperson
Ajour Svensk flertal mod EU 44 pct. af svenskerne svarer, at de ville stemme nej, hvis der i dag var folkeafstemning om EU-medlemskabet, mens kun 41 pct. ville stemme ja. Det fremgår af en meningsmåling, som YouGov gennemførte i begyndelsen af marts. Sorteres tvivlerne fra, ville det give 51,8 pct. for udmeldelse ved en folkeafstemning. I Storbritannien svarer 42 pct., at de vil ud, mens 36 pct. vil blive. I Frankrig vil 39 pct. blive, mens 34 pct. vil ud. Og i Danmark vil 54 pct. blive, mens 31 pct. vil ud.
Nyt tysk EU-kritisk parti
Af Ib Roslund ■ Livgarden var opmarcheret på gårdspladsen, da Højesteret onsdag den 20. februar kl. 12.00 åbnede dørene, så op mod et halvt hundrede tilhørere kunne komme ind og høre domsafsigelsen i grundlovssagen om ratificeringen af Lissabon-traktaten. De 11 højesteretsdommere havde enstemmigt stadfæstet Landsrettens frifindelse af regeringen og mente dermed ikke, at grundlovens paragraf 20 skulle have været fulgt i forbindelse med ratificeringen. Paragraf 20 kræver vedtagelse med fem sjettedeles flertal i Folketinget eller godkendelse ved en folkeafstemning, når Danmark overlader beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder,
til en mellemfolkelig organisation. – Det er beklageligt, at Højesteret viger uden om at tage stilling til de afgørende punkter. Det er reelt uafklaret, om der er begået grundlovsbrud eller ej. Dommen følger Justitsministeriets fremgangsmåde og formalistiske forståelse af paragraf 20, siger Helge Rørtoft-Madsen, som er talsperson for de 30 sagsøgere og Folkeafstemningskomiteen.
Løftet pegefinger og hegnspæle Men i pressemeddelelsen fra Højesteret står der bl.a.: ”Højesteret udtaler imidlertid, at regeringen har pligt til at hindre, at den såkaldte fleksibilitetsbestemmelse anvendes til vedtagelse af forslag, der forudsætter yderligere suverænitetsafgivelse,
▲ Helge Rørtoft-Madsen uden for Højesteret den 21. februar. Foto: Ib Roslund og at en tilsvarende pligt gælder for så vidt angår charteret om grundlæggende rettigheder. Højesteret fastslår også, at Danmarks gennemførelse af Lissabon-traktaten er sket ud fra den forfatningsretlige vurdering, at der ikke sker overladelse af beføjelser, som kræver anvendelse af § 20-proceduren, og at danske myndigheder er forpligtet til at sikre dette overholdt. Højesteret gentager, hvad der blev statueret i 1998 i dommen om Maastricht-traktaten, nemlig at det henhører under danske domstole at afgøre, om EU-retsakter overskrider grænserne for den suverænitetsafgivelse, der er sket ved tiltrædelsesloven”. – Der er hævet en pegefinger
over for regeringen, Justitsministeriet og Folketinget. De er forpligtet til at kontrollere, at nye lovtiltag på baggrund af Lissabon-traktaten ikke medfører suverænitetsafgivelser. Der åbnes for, at der kan rejses nye sager, hvor det efterprøves siger Helge Rørtoft-Madsen. – Højesterets begrundelser er interessante. De løfter en klar løftet pegefinger overfor regeringen og pålægger den pligt til at afvise suverænitetsafgivelser. Det åbner op for, at der må sættes hegnspæle op overfor EU fremover, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU og kalder dommen forventelig, men politisk beklagelig. Læs mere på www.lissabonsagen.dk
26 pct. af tyskerne overvejer at stemme på det nye liberale EU-kritiske parti Alternativ for Tyskland, som vil ud af euroen og have magt tilbage fra EU. Partiet vil stille op ved valget til det tyske parlament, Rigsdagen, i september og EUvalget i 2014.
Parlamentsvalg i maj Et flertal i EU-parlamentet har foreslået at fremrykke valget til EU-parlamentet i 2014 fra den 5.-8. juni til den 22.25. maj. Diplomater fra alle EUs 27 medlemslande i en arbejdsgruppe har givet grønt lys, så nu mangler bare den formelle blåstempling.
Søren mest populær på Facebook Folkebevægelsens mand i Bruxelles, Søren Søndergaard, er med omkring 17.000 ”likes” blevet den mest populære danske EU-parlamentariker på Facebook.
SF halveret i EU
Flertal kræver magt tilbage fra EU – i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien ■ Har EU for meget magt, og skal der flyttes magt tilbage til medlemslandene? Det spørgsmål blev rejst af Storbritanniens premierminister David Cameron i hans meget omtalte EU-tale i slutningen af januar, hvor han lovede genforhandling af landets forhold til EU. Få dage efter talen stillede analysevirksomheden YouGov samme spørgsmål i en meningsmåling i seks EU-lande – Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien. I alle
lande svarede et flertal ja, mens tilhængerne af at give EU mere magt var i klart mindretal.
Danskerne vil med på Englandsbåden Danmarks EU-minister Nicolai Wammen sagde få dage efter Camerons tale, at de danske vælgere støtter regeringens politik om ”ikke at hoppe på Englandsbåden”. Det gjorde han, selvom en Rambøll-meningsmåling i Jyllands-Posten viste flertal for, at den danske regering skal genforhandle forholdet til EU, sådan som Cameron vil. YouGov-målingen bekræfter det. Her ønsker 53 pct. magt tilbage fra EU, mens kun 7 pct. vil give EU magt. Det er egentlig
ikke overraskende nyt. Allerede i maj 2012 spurgte EUs eget statistiske kontor Eurostat i en meningsmåling, om udviklingen i EU går den rigtige el-
ler forkerte vej i EU. 31 pct. af danskerne mente, det går den rigtige vej. 53 pct. mente, det går den forkerte vej. IR
I Danmark mener 53 pct. at EU har for meget magt, mens 7 pct. vil give mere magt til EU. I Sverige mener 64 pct., at EU har for meget magt, mens 9 pct. vil give mere magt til EU. I Finland mener 58 pct., at EU har for meget magt, mens 7 pct. vil give mere magt til EU. I Tyskland mener 39 pct., at EU har for meget magt, mens 28 pct. vil give mere magt til EU. I Frankrig mener 42 pct. , at EU har for meget magt, mens 26 pct. vil give mere magt til EU. I Storbritannien mener 64 pct., at EU har for meget magt, mens 7 pct. vil give mere magt til EU. Kilde: YouGov
MEP Emilie Turunen, der ikke genopstiller til EU-parlamentet i 2014, meddelte 19. marts, at hun skifter parti til Socialdemokraterne. Margrethe Auken er nu eneste SF’er i Bruxelles. Og hun vil genopstille.
Nyhedsbrev hver uge Folkebevægelsen udsender som udgangspunkt et nyhedsbrev via email hver uge med aktuelle nyheder, kalenderaktiviteter og seneste blog af MEP Søren Søndergaard, medmindre ferie, sygdom eller lignende forhindrer det. Du kan tilmelde dig på Folkebevægelsens hjemmeside. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
4
Folk i Bevægelse nr. 2/2013
EU-patent rammer forskning og sundhed Foto: European Patent Organisation
TEMA: EU-Patent. Patentregler hindrer videndeling og muliggør patenter på gener Af Nina Kenborg ■ Markedet for bioteknologi har været stødt stigende i Europa i adskillige år, hvilket har kunnet måles i antallet af ansøgninger om bioteknologiske patenter hos Det Europæiske Patentkontor, EPO. Her har det bioteknologiske marked længe rangeret på top-ti listen over de teknologiske markeder med det højeste antal patentansøgninger. Samtidig har forskeres forbedrede forståelse af den menneskelige krops funktioner og immunsystem inden for bioteknologien resulteret i medikamenter, som hver dag er med til at redde menneskeliv, så som Insulin og Herceptin. Men de mange patenter på det bioteknologiske felt har mindsket afstanden mellem den biomedicinske forskning og dens kommercielle udnyttelse. Dette har betydet en forringelse af videndelingen inden for den bioteknologiske forskning; hvis en virksomhed har patent på en bestemt variant af et menneskegen, skal andre forskere betale virksomheden ved al videre forskning med netop dette gen. Selv hvis forskeren videreudvikler genet og opdager en ny proces, er det stadig patentejeren, virksomheden, der ejer den nye opfindelse. Dette påvirker den videre forskning, idet andre virksomheder eller forskere mister incitamentet til at forske i medicin eller behandlingsmuligheder, når det involverer store summer i form af patentlicenser til patentejeren. I sidste ende vil dette indebære en forringelse af danske og europæiske patienters behandlingsmuligheder til gavn for medicinalindustrien. Problemet kan udviklingsdirektør for biotekselskabet 7TM, Christian Elling, nikke genkendende til: ”Vi har selv flere gange måtte opgive forskningsområder, fordi vi
opdagede, at området vil blive blokeret af patenter. Ofte er det fordi, området er blevet tæppebombet med patenter”, siger Christian Elling. Også fra lægeverdenen ringer alarmklokkerne, idet Anders Milton fra World Medical Association mener, at der er en overhængende risiko for, at patentering af gener vil føre til en begrænsning af behandlingsmuligheder for patienter. Den manglende videndeling vil også få konsekvenser for udviklingslandene, hvor man er afhængig af vestens informationsoverførsel inden for medicinsk behandling, hvilket i værste fald kan resultere i tab af menneskeliv.
Opdagelser eller opfindelser Men man kan stille sig selv det spørgsmål, om virksomheder overhovedet kan have patent på menneskegener? Før biotek-industrierne dukker frem, forekommer patenter på processer og fænomener, der findes i naturen, yderst sjældent og betragtes generelt som uacceptabelt. Disse betragtes som naturens opfindelser, hvorfor man indfører konventionen om at skelne mellem opdagelser og opfindelser, hvoraf kun den sidste kan patenteres. Men med de bioteknologiske virksomheders stigende indflydelse på det europæiske marked, har EU de seneste 50 år udvandet den førhen anerkendte skelnen mellem de to fænomener. Således er det altså muligt for virksomheder at tage patent på, hvad der er et par kemiske skridt fra at eksistere i naturen. Ud over de helt basale etiske spørgsmål, som unionens holdning til patentbeskyttelse rejser, så muliggør reglerne monopol-lignende tilstande inden for den europæiske medicinalindustri. Her spiller foruden gener afledte produkter af planter, såkaldte plantevarianter, en afgørende rolle for produktionen og udviklingen af medicin. Et eksempel er det kræftbekæmpende stof Taxotere, en molekyle der er i familie med det naturlige produkt Taxol, som udvin-
des fra barken af takstræer. Taxotere er i dag under patentbeskyttelse af et af verdens førende medicinalfirmaer Sanofi Aventis, der således har patent på en afledning af et naturskabt fænomen.
Bagsiden af medaljen Selvom patentaftalen vil medføre økonomiske besparelser for danske virksomheder, der nu kun skal betale for ét patent, som dækker hele EU, kan patentaftalen alligevel godt blive en dyr affære for patentansøgerne. For hvis Patent-
domstolen finder, at en patentansøger ikke får medhold, indeholder aftalen om den fælles Patentdomstol ingen bestemmelser omhandlende en appelret til hverken EU-Domstolen eller Menneskeretsdomstolen. Samtidig forudser man hos ITPolitisk Forening, at Enhedspatentet vil tilgodese de store virksomheder på bekostning af den lille mand. Her frygter man, at det nu vil blive lukrativt for store it-virksomheder at anlægge sag om patenter, hvilket kan blive dyrt for
de små virksomheder. Deres merudgifter til at håndtere retssager og andre juridiske stridigheder kan meget vel overstige besparelsen på Enhedspatentets lavere udstedelsesgebyrer. Desuden har EPO en økonomisk interesse i at godkende så mange patenter som muligt, idet udstedelsesgebyrerne vil finansiere den kommende Patentdomstol. Det bliver altså størrelsen på pengepungen, der kommer til at afgøre om et patent godkendes, også selvom grundlaget er tvivlsomt.
Bølger af patentsager truer TEMA: EU-Patent. Sagkyndig dansk dommer frygter for konsekvenserne for danske virksomheder Af Sven Skovmand ■ Det hedder sig, at EUs nye patentregler vil gavne danske virksomheder. – Det er nok rigtigt, at det bliver billigere at få et patent, men til gengæld kan det komme til at koste formuer i efterfølgende retssager. Det er ikke noget problem for store virksomheder, men et kæmpeproblem for små- og mellemstore virksomheder samt for non-profit-organisationer, vurderede MEP Søren Søndergaard fra
Folkebevægelsen mod EU, da et flertal i EU-parlamentet stemte ja til reglerne. På »Ingeniøren«s hjemmeside Ing.dk advarer sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten Ejvind Christiansen imod den europæiske patentdomstol. Det kan læses mandag den 11. februar 2013 under overskriften ”Bølge af patentsager truer danske virksomheder”. Ejvind Christiansen oplyser, at patentretssagerne ifølge udkastet ikke må tage mere end ét år, og at
den sagsøgte kun har tre måneder til at fremlægge beviser for sin uskyld. Og det kan være noget nær en umulig opgave. Specielt fordi den sagsøgte ikke får mulighed for at styrke sit forsvar med flere argumenter eller beviser, når retssagen først er skudt i gang. Den, der sagsøger, har derimod al den tid, han har brug for. ”I praksis vil det betyde, at danske virksomheder må forberede sig på at blive sagsøgt, inden de overhovedet er anklaget for noget,” siger Ejvind Christiansen.
NU MED NYT NYT DESIGN DESIGN OG DAGLIGE DAGLIGE 2. 2. SEKTIONER! SEKTIONER!
Prøv Arbejderen
arbejderen.dk/3-uger Rina Ronja Kari, talsperson og kandidat på liste N
abo@arbejderen.dk 3535 1787
SSom om lande landets ts ene eneste ste erklærede da dagblad gblad imod EU sstiller tiller Arbejderen de spør spørgsmål gsmål om unionen, som de andre aviser aviser undgår. undgårr. Vi afslører afslører EU’s EU’s voksende voksende indflydelse indflydelse på medlemslandene medlemslandeness politik og øk økonomi, onomi, analyserer udviklin udviklingen gen på vvej ej mod en fforbundsstat orbundsstat og lægger lægger kritisk spalteplads til den folkelige folkelige modstand. modstand.
Folk i Bevægelse nr. 2/2013
5
Folkeafstemning lurer om hjørnet TEMA: EU-Patent. Regeringen ignorerer advarsler fra Enhedslisten og DF Af Nina Kenborg ■ Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen underskrev den 19. februar 2013 den fælles europæiske patentaftale, en aftale der består af to hovedelementer: En mellemstatslig aftale om etableringen af et fælles europæisk domstolssystem og to forordninger om henholdsvis enhedspatentet og en tilhørende oversættelsesordning. Det er nu op til Justitsministeriet formelt at afgøre, hvorvidt der vil være tale om dansk suverænitetsafgivelse. Dog har flere jurister foreløbigt vurderet, at patentaftalen vil involvere afgivelse af suverænitet, hvorfor man forventer en afstemning i Folketinget. Vilhelmsen virker trods kritiske røster fra Enhedslisten og DF sikker på en godkendelse af aftalen i Folketingssalen. Men begge partier står fast på deres krav om en folkeafstemning, så det kan meget vel være, at danskerne snart skal til stemmeurnerne. ”Små virksomheder kan blive hevet i retten i et hvilket som helst EU-land, og hvis man taber sagen der, så mister man patentbeskyttelse i hele EU”, siger Morten Messerschmidt fra DF. Enhedslisten forholder sig ligeledes skeptisk og påpeger, at partiet ikke vil stemme for en aftale, der tillader patentering af software, gener og planer.
Profit trumfer etik Og her rammer Enhedslisten essensen af problemet med den nye patentaftale, der bygger videre på Den Europæiske Patentkonvention samt Det Bioteknologiske Direktiv fra 1998, som muliggør patentering af gener, dyr mm. Aftalens første udkast fra 2011 indeholdt i Art. 8 en række begrænsninger af patentejerens rettigheder, der f.eks. gav tredjemand ret til at benytte opfindelsen til medicinske lægemidler. Men Art. 8 blev i 2012 erstattet med Art. 5a, der overlader spørgsmålet om begrænsninger til de enkelte medlemslandes nationale lovgivninger. Der er altså ingen fælles retningslinier for, hvad der kan patenteres. Samtidig har EU gennem de seneste 50 år lempet på de moralske overvejelser og den ellers anerkendte sondring mellem begreberne opfindelser og opdagelser for at pleje diverse industriers interesser. Og da det nu bliver billigere for virksomheder at få patent på deres opfindelser, spår bl.a. IT-Politisk Forening og lægeforeninger om en forøgelse af patenter inden for følsomme områder så som gener, dyr og planter.
Den enerådende domstol Den fælles europæiske Patentdomstol skal bestå af en første retsinstans, en appelret samt lokale og regionale afdelinger. Retsinstansens centrale afdeling skal ligge i Paris med to afdelinger i London og München, der skal fo-
ved de nationale domsstole, da aftalen samtidig fratager de nationale domstoles domsmyndighed i patentsager. Også EU-Parlamentet føler sig forbigået, idet Parlamentet ikke vil få mulighed for at være med-lovgivende på sager inden for patentområdet, da patentaftalen er baseret på en international aftale.
Fordele ved at stå uden for
Bruxelles, 19. februar: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen underskriver den fælles europæiske patentaftale. Foto Rådet kusere på hhv. naturvidenskab og farmakologi samt mekanisk ingeniørvidenskab. Men det nye domstolssystem er blevet stærkt kritiseret af foreninger så som IT-Politisk Forening og af selve EU-domstolen, der stiller spørgsmålstegn ved det legitime i en aftale, der outsourcer en EU-
kompetence til et ikke-EU-organ. Den nye patentdomstol vil blive placeret uden for de institutionelle og juridiske rammer for det europæiske samarbejde og vil som følge heraf få juridisk eneret i søgsmål om patenter. Der er altså ingen mulighed for at anke sin sag ved EU-domstolen eller føre sag
Enhedspatentet bliver en såkaldt frivillig ordning, der vil fungere parallelt med de nationale patenter og Europa-patentet. Man kan dog imidlertid spørge sig selv, hvor frivillig aftalen egentlig bliver for danske virksomheder, eftersom aftalen bliver en udvidelse af Den Europæiske Patentkonvention, som medlemslandene regulerer deres nationale patentlovgivning efter. Samtidig viser det sig, at en tilslutning til patentsystemet slet ikke er nødvendig fra dansk side, idet Folkebevægelsens MEP, Søren Søndergaard, har fået en skriftlig bekræftelse fra Kommissionen på, at de lande, der står uden for aftalen, alligevel har ret til at rejse en sag ved den kommende patentdomstol. Så længe deres patent har virkning i blot ét af de 35 medlemslande, kan spanske og italienske borgere altså rejse sag ved patentdomstolen. Ved at stå uden for samarbejdet kan man derved opnå fordelene og samtidig undgå alle ulemperne ved den nye patentaftale.
REPLIK REPLIK TEMA: EU-Patent. Det er langt fra alle i Danmark, som er udelt begejstret for EUs nye patentregler. Blandt modstanderne er IT-Politisk Forening. Her kommer foreningens formand Niels Elgaard Larsen ind på hvorfor:
EU tilbyder ikke bedre håndtering af patenter Af Niels Elgaard Larsen ■ Der er ikke noget galt i at effektivisere og forenkle håndteringen af patenter i EU. Men det er overhovedet ikke det, som vil ske med enhedspatentet. Hvis Danmark går med i enhedspatentet, vil vi blive underlagt en ny specialdomstol, patentdomstolen ”Unified Patent Court” (UPC), som hverken er underlagt dansk lov eller EUregler. Den får hovedsæde i Paris og et kontor i Ljubljana, som fx kan kan beordre ransagninger i bygninger i Danmark. Dommerne i patentdomstolen udpeges af udvalg, der bemandes med patentdommere og patentagenter. Der er ingen instanser højere end patentdomstolen, modsat USA hvor højesteret i vigtige sager ændrer praksis for, hvad der kan patenteres. I Danmark har vi én special-
domstol, Sø- og Handelsretten, men den behandler mange typer sager, og dommene kan ankes til de almindelige danske domstole: Højesteret eller Østre Landsret. ■ IT-Politisk Forenings interesse i enhedspatentet er patenter på software, men vi mener, at vores anke mod enhedspatentet er relevant også for andre områder hvor der er et pres for at udvide, hvad der kan patenteres. I den danske patentlov står der flg: ”Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør ... programmer for datamaskiner”. Tilsvarende formuleringer findes i de fleste landes patentlovgivning. I 2002 fremsatte EU-kommissionen et direktiv, der reelt ville tillade softwarepatenter. I 2005 blev direktivet med et overvældende flertal stemt ned i EU-parlamentet.
Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) har udstedt ca 50.000 softwarepatenter. Det er patenter, som man ifølge EPO kan krænke ved at skrive og distribuere software (fx komprimering af videofiler). Men EPO hævder naturligvis, at de ikke udsteder patenter på ”software som sådan”, men at softwaren i alle de udstedte patenter har noget, de kalder et ”teknisk bidrag”, hvorfor der ikke er tale om ”software som sådan”. Stort set al software kan siges at yde et teknisk bidrag, fx ved at interagere med brugeren af programmet. Så nu er situationen altså, at EPO har udstedt 50.000 softwarepatenter. De bliver stort set ikke håndhævet i ren europæisk sammenhæng, hvorfor der heller ikke er nogen retspraksis. Vi formoder, at hvis softwarepatenterne i større stil blev
håndhævet i europæiske lande, ville de blive underkendt i om ikke alle, så dog i nogle lande, hvilke ville få EPO til at ændre praksis. ■ Hvis vi får en ny specialdomstol for patenter, bemandet af patentagenter, der kommer fra EPO og nationale patentkontorer, der alle finansieres af at udstede patenter, så frygter vi, at denne domstol vil være tilbøjelig til at acceptere EPOs softwarepatenter. Hvis Danmark og en måske en håndfuld andre lande kan undgå at indordne sig under UPC, vil der være flere domstole, der kan tage stilling til om EPO overholder reglerne for udstedelse af patenter. Og det kan forhåbentlig tøjle EPOs trang til at udstede så mange patenter som muligt.
6
Folk i Bevægelse nr. 2/2013
FRA LANDSLEDELSEN
Løbesedler i en kold tid
Forårsmøde i Bruxelles
Folkebevægelsen har skudt året i gang med uddeling af tusinder af løbesedler over hele landet ■ ”Følg briterne ud af EU” var overskriften på en løbeseddel, som Folkebevægelsen fik trykt i et oplag på 25.000 og delt ud over 20 steder i landet i en vellykket aktionsweekend den 15.-16. februar. Løbesedlen rettede sig imod EUs udvikling med finanspagt, bankunion og økonomisk EU-kontrol. Da tusinder af studerende demonstrerede mod SU-nedskæringer på Christiansborg Slotsplads den 28. februar – få dage efter, at EU-dom havde lagt pres på det danske SU-system – blev der delt
en ny løbeseddel ud med overskrifen ”EU angriber også SU’en”. Da arbejdsløse demonstrerede mod EUs nedskæringspolitik i bl.a. København, Århus og Bruxelles forud for et EU-topmøde, blev der igen delt en ny løbeseddel ud med overskriften ”EU forværrer krise og skaber arbejdsløshed”. Og da tusinder demonstrerede til støtte for folkeskolelærernes
overenskomstkamp på Christiansborg Slotsplads den 20. marts blev endnu en ny løbeseddel med overskriften ”EU skyld i angreb mod lærerne” delt ud. Det har været en kold start på året. Men – frit efter en gammel julekalender sang – i sne og slud IR skal løbesedlerne ud!
Giv flere penge Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU ■ Selvom vi er meget taknemmelige for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsval-
get i 2014, og der kan hurtigt blive udsigt til folkeafstemninger. EUmodstanden skal være så stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt. I 2012 fik vi indsamlet i alt 473.699 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 22. marts kommet 95.019 kroner ind. Det er
godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
NAVNE Seks lykønskninger og to mindeord TILLYKKE: Christian Juhl fyldte 60 år den 24. februar. Den tidligere formand for 3F i Silkeborg og nuværende folketingsmedlem for Enhedslisten, var kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2009 og er Søren Søndergaards 3. suppleant. Han har været medlem af Folkebevægelsen i mange år og var i en årrække formand for lokalkomiteen i Silkeborg. Nikolaj Villumsen fyldte 30 år den 28. februar. Den nuværende EU-ordfører for Enhedslisten har været praktikant for Søren Søndergaard i Bruxelles, siddet i Folkebevægelsens forretningsudvalg og været formand for itudvalget. Karl Otto Meyer fyldte 85 år den 16. marts. Han er uddannet lærer, var chefredaktør for Flensborg Avis i 1963–1984, landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) 1960–1975 og medlem af landdagen i Kiel for SSW i 1971–1996. Han har altid støttet den danske EU-modstand og Folkebevægelsen mod EU – trods trusler om at skære i det danske tilskud til SSW i 1972.
Ulf Kobbernagel fyldte 70 år den 17. marts. Han er uddannet folkeskolelærer, har i mange år været aktiv i Retsforbundet, hvor han i dag er landssekretær, og Folkebevægelsen mod EU, hvor han er kontaktperson i Greve. Ulla Sandbæk fyldte 70 år den 1. april. Hun er uddannet cand.theol. og har i mange år været sognepræst i Birkerød. Hun var medlem af EU-parlamentet i 1989–2004 – først for Folkebevægelsen og siden for JuniBevægelsen. Henrik Berlau fylder 60 år den 24. april. Han sad i Folketinget for partiet Fælles Kurs i 1987–1988, blev formand for Sømændenes Forbund i 1991 og indtil sammenlægningen med SiD i 1994. Han er i dag forhandlingssekretær i 3Fs transportgruppe. Han var medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg i begyndelsen af 90’erne og var aktiv ved flere folkeafstemninger om EU og euroen.
MINDEORD: Willy Kruse er død 11. februar og blev 81 år. Han blev født i 1931 i København, blev uddannet som kemigraf og arbejdede i mange år på Politiken, hvor han var tillidsrepræsentant. Han var kommunist og har også arbejdet på Land & Folk. I slutningen af 60’erne startede han sit eget firma, der senere blev til Kruses Offset, og som overtog trykningen af Folkebevægelsens blad i 1995. Samtidigt flyttede Folkebevægelsens sekretariat fra Nørrebrogade til ledige lokaler hos Kruses Offset i Sigurdsgade, indtil Kruses Offset lukkede cirka 10 år efter. Aase Olesen er død 1. februar og blev 78 år. Hun blev født 1934 i Horsens, blev lærer og medlem af Folketinget for Det radikale Venstre i 1974–1977 og 1979–1990. Hun var socialminister i 19881990. Hun har altid været EU-kritiker, var med i Radikalt EU-kritisk Netværk siden stiftelsen, talte imod euroen ved folkeafstemningen i 2000 og gik så sent som i 2007 imod partiledelsen, da hun sammen med andre partifællers opfordrede folketingsgruppen til at støtte en folkeafstemning om Lissabon-traktaten i 2007.
BRX, 24-25/3: I dagene op til påske tog Landsledelsen til Bruxelles og blev introduceret til, hvordan Folkebevægelsens ansatte arbejder, hvordan systemet fungerer i EU-parlamentet og fik oplæg af forskellige interesseorganisationer. På turen afholdt Landeledelsen et egentligt landsledelsesmøde, hvor man især diskuterede forberedelserne af valget til EU-parlamentet i maj 2014 og den kommende folkeafstemning om EUs patentregler, som formentlig vil ske samtidigt med valget. Nina Kenborg, som i begyndelsen af året har arbejdet med emnet for Folkebevægelsen, holdt oplæg om patentreglerne.
Mødet diskuterede arbejdet med valggrundlaget, som fortsætter frem til et nyt møde i landsledelsen den 1.-2. juni, hvor der også bliver offentligt debatmøde om EUs patentregler. Der blev nedsat et kandidatudvalg, der skal finde kandidater til valget til EUparlamentet i 2014. Formand for udvalget blev Niels Eriksen. Har du gode idéer, så send ham en email på ne@detfri.dk Der blev også diskuteret andre måder, hvorpå organisationen skal rustes til valget – herunder den økonomiske indsamling og medlemshvervning. Næste møde i Landsledelsen finder sted den 20. april. IR
Ud i foråret med nye materialer Ny uddelingsavis, hvervefolder og fagligt nyhedsbrev er på vej ■ I samarbejde med EUD udgiver Folkebevægelsen mod EU en ny firesiders uddelingsavis om EUs nedskæringspolitik og udvikling med bankunion, finanspagt og økonomisk styring. Den udgives i et oplag på omkring 130.000 og er allerede bestilt til uddeling af Folkebevægelsens komiteer og aktive medlemmer over 30 steder i landet. Den kommer i midten af april. Samtidigt er der kommet en ny opdateret version af hvervefolderen ”Der er brug for EU-modstand” – en handy trefløjet A4folder, der skal hjælpe os med at overtale folk til indmeldelse. Den er trykt i et oplag på 15.000. Endeligt trykkes Nyhedsbrevet fra Folkebevægelsens faglige udvalg – en fire siders uddelingsavis – i et særligt stort oplag beregnet på uddeling 1. maj.
FOLK i BEVÆGELSE
Alle tre dele kan bestilles på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden www.folkebevaegelsen.dk og bruges f.eks. 1. maj. IR
– Dokumentation og debat om unionen
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. maj 2013. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Folk i Bevægelse nr. 2/2013
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. maj 2013
KØBENHAVN
SJÆLLAND
Københavnsudvalget Københavnsudvalget i Folkebevægelsen mod EU indkalder alle medlemmer i København og omegn til åbent møde mandag den 15. april kl. 17.00 hos 3F BJMF, Mølle Allé 25 i Valby (Pavillionen). På dagsordenen er bl.a. forberedelser af 1. maj og grundlovsdag.
Herlev Herlev Ballerup komiteen går på gaden med Folkebevægelsens uddelingsavis lørdag den 20. april kl. 10.00-12.00 på Herlev Torv.
Indre By Folkebevægelsen mod EU Indre By /Christianshavn holder møde mandag den 8. april kl. 19.30 i Tor-
denskjoldsgade 21 i København K. På dagsordenen er bl.a. et oplæg af Lave K. Broch om Vestsahara.
Frederikssund
Gladsaxe
Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal uddeler materialer på gågaden i Frederikssund fredag den 19. april kl.15.00-16.00.
Folkebevægelsen mod EU Gladsaxe, Lyngby og Gentofte holder medlemsmøde torsdag den 19. september kl. 19.30 med valg af delegerede til landsmødet samt torsdag den 28. november kl. 19.30 med evaluering af landsmødet – begge gange på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220.
Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal inviterer til debatmøde om faglige udfordringer i EU med oplæg ved formand for 3F Frederiksborg Tue Tortzen. Mødet finder sted tirsdag den 23. april kl. 19.30 i Langes Magasin, Ny Østergade 2 i Frederikssund.
Nørrebro og NV
Haslev
Folkebevægelsen mod EUs komiteer på Nørrebro og i Nord-Vest holder medlemsmøde onsdag den 17. april kl. 19.30 i NV Bogcafe Frederikssundsvej 64.
Folkebevægelsen mod EU Haslevkomiteen holder møde tirsdag den 11. juni 2013 kl. 19.30 på Haslev bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev,
FYN
JYLLAND Borbjerg Mølle
EU”, Langgade, Kaas åbent fredag kl. 13–17 og lørdag kl. 10-14.
Midt og Vestjyder mod Unionen (Folkebevægelsen mod EU) og Retsforbundet fejrer grundlovsdag på Borbjerg Mølle, Borbjerg Møllevej 3 ved Holstebro onsdag den 5. juni kl. 13.30–17.00. Talerne er MEP Søren Søndergaard og Helge Rørtoft-Madsen.
Herning Medlemsmøde i EU-kritisk Netværk Herning tirsdag den 9. april kl. 19.30 hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, 7451 Sunds.
Kaas Genbrugsbutikken ”Lopper mod
Pandrup Folkebevægelsen mod EU Jammerbugtkomiteen og butikken ”Lopper mod EU” holder møde på Moseby gl. skole, Svanemosevej 45 i Moseby ved Pandrup onsdag den 17. april kl. 19.00.
Århus Folkebevægelsen mod EU, Aarhus Komiteen, holder medlemsmøde onsdag den 11. september kl. 19.30 i Kantinen, Sct. Annagades Skole, Skt. Anna Gade 38 i Århus. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet i oktober.
mødelokale 2. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet i oktober, den politiske situation og tiltag for at hverve nye medlemmer.
Hillerød Nordsjælland mod EU – Folkebevægelsen mod EUs komiteer og medlemmer – indkaldes til møde tirsdag den 23. april kl. 19.00 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød. Nordsjælland mod EU inviterer til grundlovsarrangement onsdag den 5. juni, kl. 14–17 i 3F, Milnersvej 41 D i Hillerød med taler, musik og underholdning. Nordsjælland mod EU inviterer til grillarrangement tirsdag den 11. juni kl. 18 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.
149
nye medlemmer
På Folkebevægelsens landsmøde den 27.-28. oktober 2012 kunne det konstateres, at der var kommet omkring 430 nye medlemmer (omkring 35 i snit om måneden). Siden da og frem til 22. marts er der kommet 149 nye medlemmer. Landsmødets mål frem til parlamentsvalget i juni 2014 er 1000 nye medlemmer: SJÆLLAND & ØER Albertslund Bagsværd Ballerup Brønshøj Charlottenlund Eskebjerg Fredensborg Frederiksberg
86 3 1 1 4 2 1 1 5
1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 2 7 3 3 5 3 6 1 1 2 1 1 1 1 1 1 3 1 1
Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen uddeler materialer på Stændertorvet i Roskilde lørdag den 8. juni kl. 10.30-11.30. Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen inviterer til sommermøde med grill tirsdag den 18. juni kl. 18.00 i H/F Roarsgave 15 i Roskilde. Tilmelding til sc@ofir.dk eller 46 35 18 57. Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen indkalder til medlemsmøde torsdag den 10. oktober kl. 19.00 hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.
EU-MODSTANDEN 1. MAJ
Odense Medlemsmøde for Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne tirsdag den 23. april kl. 19.30 (med bl.a. 1. maj på dagsordenen) og tirsdag den 14. maj kl. 19.30 (med bl.a. grundlovsdag på dagsordenen). Begge møder foregår i Huset, Absalonsgade 26 i Odense. Frit Norden og Folkebevægelsen inviterer til grundlovsarrangement onsdag den 5. juni kl. 15.00-17.00 på Amfiscenen ved Brandts Klædefabrik i Brandts Passage i Odense. På talerlisten er Ole Bjerg (pengesociolog ved CBS), Line Barfoed (tidl. retsordfører, EL), Gunvor Auken, (socialrådgiver) og Søren Søndergaard (MEP, Folkebevægelsen).
Her kan du bl.a. møde Folkebevægelsen mod EU onsdag den 1. maj
Hillerød Folkebevægelsen mod EU har bod ved LOs 1. maj-arrangement på ”Posen” i Hillerød kl. 10-14.
København Folkebevægelsen mod EU har bod ved 1, Maj på Blågårds Plads kl. 10.00-12.30, i Byggefagenes Telt ved LOs 1. Maj i Fællesparken kl. 13.00-18.00 samt ved Rød 1. Maj ved Fælledparken i København kl.13.30-18.00.
Odense Frederiksværk Gentofte Havdrup Hillerød Holbæk Høje Taastrup Idestrup Jyllinge Jægerspris Kastrup Kirke Såby København K København N København NV København S København SV København V København Ø Køge Lejre Lyngby Melby Nykøbing Sj. Næstved Nørre Alslev Nørreballe Roskilde Rødovre Skovlunde Slagelse
Roskilde
Stubbekøbing Søborg Toreby Valby Vedbæk Vesterborg Vordingborg Ålsgårde
1 1 2 1 1 2 2 1
BORNHOLM Allinge Nexø Rønne
3 1 1 1
FYN & ØER Assens Fåborg Marstal Nyborg Odense C Odense NV Odense S Odense V Stenstrup Tommerup Ærøskøbing
19 1 2 1 1 3 5 1 1 2 1 1
Galten Fredericia Frederikshavn Hobro Højbjerg Knebel Kolding Kongerslev Lemming Randers C Randers NØ Ryomgård Silkeborg Skanderborg Skive Sporup Sønderborg Thisted Vamdrup Vejle Viby J. Vojens Århus C Århus N Århus V Aalborg
JYLLAND OG ØER Bylderup Bov Esbjerg
40 1 2
NORDEN OG ØVRIG UDLAND 1 Halmstad, Halland S 1
1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1 1 5 4 1 1
Aalborg
Talsperson for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari taler ved Rød 1. Maj, der foregår kl. 12.0017.00 i Munke Mose i Odense.
Folkebevægelsen mod EU uddeler materialer ved morgenmødet i Socialisternes Hus (Søndergade 12) kl. 8.00-10.00 og LOs 1. Maj i Kildeparken kl. 14.00-16.00.
Skive
Århus
Folkebevægelsen mod EU Skivekomiteen har en bod ved LO og Socialdemokraternes 1. maj i Anlægget i Skive kl. 13-17.
Folkebevægelsen mod EU har bod ved LOs 1. maj i Tangkrogen i Århus kl. 14.00-17.00.
Viborg
Se mere på www.folkebevaegelsen.dk
Folkebevægelsen mod EU har bod ved LOs 1. maj ved Brænderigården, Riddergade 8 i Viborg kl. 13.30-17.00.
Tag selv materialer med 1. maj! ■ Alle – også dig – opfordres til at bestille materialer til at tage med til morgenmøder i fagforeninger og andre 1. maj-arrangementer rundt omkring i landet. Det faglige udvalgs nyhedsbrev kommer i stort oplag, Folk i Bevægelse er trykt i et større oplag op til 1. maj, den nye uddelingsavis kan bruges, og der er også en ny hvervefolder. Ring 35 36 37 40, send en mail til fb@folkebevaegelsen.dk eller bestil via hjemmesiden www.folkebevaegelsen.dk
1000 nye medlemmer! Regeringen har ikke opgivet undtagelsesafstemninger, bankunion kræver formentlig folkeafstemning, og valget til EU-parlamentet er der mindre end halvandet år til. Vi har brug for at få flere medlemmer. Giv os en hånd med! Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen ■ Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemninger om nye unionstiltag, mulighed for undtagelsesafstemninger og et parlamentsvalg i juni 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden, og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Giv os derfor en hånd med at skaffe flere medlemmer.
Folkebevægelsen vedtog i forbindelse med landsmødet i slutningen af oktober sidste år, at vi skal have 1000 nye medlemmer inden parlamentsvalget. Det er ambitiøst, men langt fra urealistisk – især ikke når EU giver stadig flere mennesker flere og flere grunde til utilfredshed og modstand. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er svaret nej, bør man være medlem. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EUmodstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med! ■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)
■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU By
+ + + 10435 + + + E-mail
0893 Sjælland USF B
Ved indmeldelse:
Fødselsdato
Underskrift
■ Har du brug materiale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
o g d e b a t o m
F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U
u n i o n e n
Nr. 2. April-maj 2013
▲ Jubel uden for Cyperns parlament, da det sagde nej til trojkaens første planer. Foto: AKEL
men, så vil Cypern sandsynligvis blive tvunget til at droppe euroen. De vil være tvunget til at devaluere kraftigt, og så er der ingen anden mulighed end igen at have sin egen valuta”, sagde en højtstående embedsmand i Bruxelles. Men efter flere dages yderligere forhandlinger indgik Cyperns regering og trojkaen en ny aftale, hvor opsparinger i de to banker på op til 100.000 euro (ca. 750.000 kroner) blev fredet, mens alt derover beslaglægges til at betale bankernes gæld. IR/PHB
FOLK i BE VÆGELSE
a f
D o k u m e n t a t i o n
U d g i v e t
Ø-statens banker er i voldsom gældskrise og for at tilbyde en lånepakke, krævede den såkaldte trojka – EUKommissionen, EUs centralbank (ECB) og den internationale valutafond IMF – i midten af marts, at alle opsparinger i landets to største banker – selv de allermindste - på private bankkonti skulle brandbeskattes med op til 9,9 pct. Befolkningen gik på gaden i protest og et flertal i Cyperns parlament sagde klart nej, hvilket rystede EU og forstærkede euroens generelle krise. ”Hvis finanssektoren bryder sam-
Cypern trodsede euroland
Cyperns parlament sagde nej til EUs krav om, at alle menneskers opsparinger skulle betale for de store bankers gældskrise. Nu rammes kun folk med mere end 100.000 euro på kontoen
■ Før påske var Cypern på nippet til at rive sløret af den eurokrise, som EUs ledelse har forsøgt at fornægte den fortsatte eksistens af siden årsskiftet.