Dansk Industri Handel

Page 9

≥  Tekst: Brian Ravn Galsgaard

SKI rydder op i aftalerne En vejledende udtalelse fra Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen betød opsigelse af knap halvdelen af SKIs aftaler. Direktør Signe Lynggaard Madsen benytter lejligheden til at rydde op i sortimentet. Det er et år siden, at 37-årige Signe Lynggaard Madsen satte sig i direktørstolen hos SKI i den gamle sojakagefabrik på Islands Brygge i København. Og hvilket turbulent år. Hun havde dårligt fået sit nye visitkort, før en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betød, at SKI måtte opsige aftalerne på næsten halvdelen af de godt 40 aftaler, som SKI på det tidspunkt havde. De indgåede aftaler var i strid med reglerne, som de blev fastlagt i meldingen fra styrelsen. - Det er klart, at sådan en udtalelse får nogle konsekvenser. Det har givet nogle ordentlige dønninger hos både leverandørerne og hos brugerne i den offentlige sektor. Der er selvfølgelig nogle ting, man som kommune skal have, uanset hvad. Men der er ingen tvivl om, at det har haft en negativ indflydelse på de offentlige indkøb, at så mange af aftalerne blev annulleret, siger Signe Lynggaard Madsen. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Genopbygningsarbejdet i SKI er i fuld gang, og den nye direktør har benyttet lejligheden til at justere de aftaler, der laves med SKI-leverandørerne. - Vi har fire fokusområder. Først og fremmest så skal de være juridisk holdbare. Den her situation skal vi ikke ud i igen. Så skal de aftaler, vi laver, være attraktive og prisrigtige, vi skal sørge for at ramme kundernes behov og være bedre til at målrette varesortimentet, og så skal det være let anvendeligt for både kunderne og leverandørerne, forklarer Signe Lynggaard Madsen.

Få varer sælger mest SKI er ofte af leverandørerne skudt i skoene, at der i udbudsmaterialet er stillet krav om, at man skal kunne levere en masse forskellige varer. Og når man så er blevet godkendt som leverandør, så er efterspørgslen efter disse varer begrænset. - Det er også noget af det, vi vil være bedre til. Kigger vi eksempelvis på området kontorartikler, så var det cirka 10 procent af varerne, der stod for 80 procent af ordrerne. De tal siger jo tydeligt, at der har været alt for meget med i sortimentet. Derfor er vi også i gang med at trimme vores sortiment. Det gør vi dels baseret på markedsanalyser og data, og dels har vi været i dialog med kunderne og leverandørerne for at høre, hvor det er, der er så stor efterspørgsel, at det giver mening, at vi tager varerne med i en aftale, forklarer Signe Lynggaard Madsen. Det nye SKI vil også snævre leverandøraftalerne ind i forhold til tidligere. - Før havde vi brede aftaler med en større gruppe leverandører, men vi trækker mere i retning af at have flere målrettede aftaler med færre leverandører. Det betyder, at dem, der er specialister i enkelte ting, kan komme i spil, hvor de tidligere eksempelvis ikke dækkede bredt nok til at kunne komme i betragtning. Vi kommer på den måde alt andet lige tættere på de små og mellemstore virksomheder og deres specialer. Man kan sige, at hvor SKI før var Bilka, så vil vi nu være et sted, hvor en masse specialforretninger er samlet under et tag, siger Signe Lynggaard Madsen.

Løn- og personaleløsninger til det offentlige Danmark • Vælg Silkeborg Data og let arbejdsgangene – og løs opgaverne med færrest mulige ressourcer. • Data indtastes dér, hvor de udspringer fra og går igen, når brugerne trækker informationer på kryds og tværs. • Vi bruger standardsnitflader, og I kan vælge de systemer og leverandører, I foretrækker. • Brugergrænsefladen er forskellig, alt efter opgaver og kompetencer. I undgår flaskehalse – og brugerne får indflydelse og ansvar. Håndpluk den løsning, der passer til jer. Kontakt os på 89 89 44 40 – eller bestil en uforpligtende præsentation på sd.dk/kontakt

ANNONCE

Succes handler om service og kvalitet Rådgivning og service ligger højt på prioriteringslisten hos KEN storkøkken, hvor god service gør hele forskellen – før, under og efter ”Fremtidens krav er vi i fuld gang med. Vor DS ISO 14001 og EMAS miljøcertificering sikrer vore kunder at vi som leverandør lever op til de højeste miljømæssige krav” forklarer Henrik L. Christensen, salgschef. KEN storkøkken har mange års erfaring i storkøkkenbranchen. Endvidere et bredt sortiment af produkter indenfor maskiner og isenkram kombineret med 40 egne serviceteknikere fordelt over hele landet. ”Vi har i dag en række aftaler med såvel private som offentlige kunder” afslutter Henrik L. Christensen.

9

DIH_Udgivelse_FINAL.indd 9

24-01-2012 13:32:29


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Dansk Industri Handel by FORESIGHT Media Group - Issuu