”Min
Mii, geat orrut dáppe, oamastit Finnmárkkuopmodaga ovttas. Duháhiid jagiid badjil leat mii birgen dáppe luondduvalljodagaid vuođul. Min galgat sihkkarastit ahte sáhttit ain eallit dan láhkai - mii ja boahttevaš buolvvat.
Sisdoallu
Ovdasátni 4 - 5
Doaibmasuorggit:
Eanan ja vuoigatvuođat 8 - 11
Ealáhus 12 - 19
Meahcci 20 - 39
Jahkemuitalus 40 - 43
Rehketdoallodárkkisteaddji 44 - 47
Rehketdoallu 4861
Govat: Geir Gåsland, Marthe Nyvoll, Christina Gjertsen, Lena Kristensen, Jan Henrik Hætta, Tor Even Mathisen, Morten Bergan, Sør-Varanger Sjølaksefiskarlag, Frida Xiang Nordås Årsandøy, Silje Somby, Lars Storelv, Øyvind Zahl Arntzen og Andreas Haldorsen
Ovdasátni
Earálágan jahki
mii ii dette gártan nu earáláganin
Koronapandemiija dagai, ahte 2020 šattai earálágan jahkin, maiddái FeFo guovdu. Dál, jagi maŋŋilgo servodat giddejuvvui, sáhttit nannet ahte váikkuhusat midjiide leat leamaš sakka uhcibut go ollugiidda earáide. Diehttalasat lea gaskkohagaid leamaš hástaleaddji dilli, muhto doaibma lea mannan measta dego dábálaččat. Stuoramus erohus midjiide lea go leat šaddan bargat ruovttukantuvrraid bokte ja šluhttet fysalaš čoahkkimiid ja doaluid geavaheddjiiguin ja ovttasbargoguimmiiguin.
Jan Olli, Direktevra FeFo
Unnánat golut - buorre boađus
Mii gáttiimet, ahte sisaboađut galge gártat uhcibun go bušetterejuvvon. Nu dat ii šaddan. Baicca leat mis leamaš mearkkašahtti mađi uhcit olggosgolut go navdojuvvon, nu ahte boađus šattai buorebun. Mii áddet bures, ahte pandemiija šattai máŋgasa guovdu gáibideaddjin, earenoamážit mátkeeallimii. Danne dagaimet máŋga doaibmabiju váttis dilis, earret eará nu ahte mieđiheimmet árvasit maŋidit máksámušgáibádusaid ja nu ahte ovddalgihtii mávssiimet bálvalusaid ovddas. Mii áigut ain veahkehit dakko gokko sáhttit.
Muhtin stuorra ja dehálaš áššit
Jagi 2019 stuorra ja gáibideaddji ášši – Davvinjárgga ášši (Nordkappsaken) –mearriduvvui FeFo-stivrras skábmamánus seamma jagi. Ášši čuovui min goitge mealgadii jahkái 2020. Mii dovdat historjjá, ja mun ádden bures ahte ášši cahkkehii stuorra ja buolli beroštumi máŋgasis. Mii galgat diehttalasat guldalit sin, ja mii geahččaleimmet gávdnat čovdosiid dan
doaibmanvejolašvuođa siskkobealde mii mis lei. Mii almmatge eat sáhte mannat rievttálaš doaibmanvejolašvuođa olggobeallái, vaikko vel oanehet áiggi vuollái livččii sáhttán leat oiddolaš. Juos FeFo, stuorra vuođđoeaiggádin, ii doahttal iežas geatnegasvuođaid ja láhtte sahte láhkai, de lea dat stuorra vahágin Finnmárkui. Danne fertiimet dahkat dan maid mii leimmet rievttálaččat geatnegahttojuvvon dahkat, namalassii dahkat ođđa láigošiehtadusa Nordkáhppašleađu hárrái. Dat leai áidna árta.
Finnmárkokomišuvdna loahpahii raporttastis juovlamánu 11. beaivvi 2019, ahte sii geat ásset Kárášjogas oamastit visot vuovddekeahtes eatnamiid Kárášjogas. Juos komišuvnna loahpahus bissu rievdatkeahttájin, de ii leat Finnmárkkulága láhkavuođđu šat fámus Kárášjogas, ja álbmogis muđui eai šat leat báikkálaččat dat vuoigatvuođat, maid láhka sihkkarastá. Kárášjoga álbmogis almmatge gal leat ain vuoigatvuođat lága bokte muđui Finnmárkkus.
Raportta gieđahallan gáibidii stuorra resurssaid, ja lea deaŧalaččamus áššiid gaskkas, maid mii leat gieđahallan. Ášši sáhttá rievdadit Finnmárkku nugo mii buohkat dovdat dan don doloža rájes, ja váikkuhit Finnmárkkuláhkii. Lea buorre sudja navdit, ahte juos komišuvnna loahpahus bissu, de gusto seammá Guovdageidnui ja osiide Deanus maid. FeFos ii leat mihkkege eará áigumušaid go ahte vuoiga galgá leat vuoiga. Juos ii leačča eahpádus, de mii dohkkehit komišuvnna loahpahusaid. Juos leažžá eahpádus, de berrejit áššit mearriduvvot duopmostuoluin. Dat gusto earenoamážit áššiide, main lea stuorra mearkkašupmi. Dat, ahte mii galget dahkat oaivila komišuvnna loahpahusaide, lea min láhkageatnegahttojuvvon bargu, ja mii fertet maiddái atnit gustojeaddji nationála rievtti vuođđun iežamet árvvoštallamiidda. Mun ádden bures, ahte dát ášši boktá garra dovdduid ja stuorra beroštumi. Juridihkka lea almmatge dovdduheapme. Mii eat galgga diktit dovdduid stivret iežamet – dalle mii gal farga šaddat dakkár dillái, mas mii dahkat divvomeahttun vahága ja mas olbmot manahit vuoigatvuođaid eahperievttálaš vuogi mielde.
Mis lea ovddasvástádus sihkkarastit ahte finnmárkulaččaid rievttit doahttaluvvojit FeFo hálddaša eatnamiid ja valljodagaid Finnmárkkuopmodagas Finnmárkkulága mielde, buohkaid ovddas geat ásset Finnmárkkus. Eatnamat ja valljodagat galget hálddašuvvot vuoigatvuođaid vuođul Finnmárkkulága ja vuoigatvuođaid mielde main lea eará vuođus, ovdamearkka dihtii dološvierru ja dološ áiggi rájes geavaheapmi. Vuoigatvuođat eará vuđđosa alde molsašuvvet geográfala tčča, ja joavkkuid ja oktagasaid gaskkas. Dát gáržžida čielgasit guđe láhkai FeFo sáhttá hálddašit eatnamiid ja valljodagaid.
Finnmárkolaččaid vuoigatvuođat galget vuhtiiváldojuvvot ja albmaboahtit, ja FeFos lea stuorra ovddasvástádus dán hárrái. Dás mis lea guhkes árbevierru, muhto mo dat bargu galgá dahkkojuvvot, ii leat eisege loahpalaš. Earret eará lea vuoigatvuođaid kártemis stuorra mearkkašupmi. Dakka maŋŋelašgo Alimusriekti leai cealkán iežas duomu «Unjárggaáššis», de dagai FeFo álgaga Unjárgga gilisearvvi gorrái ovdánahttin nammii ovttasbargomálle báikkálaš álbmogiin, mii sihkkarastá mieldeváikkuheami ođasmuvvi valljodagaid hálddašeapmái vai álbmoga vuoigatvuođat sihkkarastojuvvojit ja albmabohtet hálddašeamis. Dađibahábut ovdánii dát bargu njozet jagi 2020 pandemiija gea lži, mii dagai veadjemeahttumin gávnnadit stuorát čoahkkanemiid bokte. Dán barggu mii goitge vuoruhit, ja dat galgá ovdánahttojuvvot maiddái eará guovlluide Finnmárkkus.
Min bivddu ja guolásteami hálddašeapmi lea ovdamearka, guđe láhkai FeFo áimmahuššá finnmárkolaččaid vuoigatvuođaid. FeFo galgá sihkkarastit guoddevaš hálddašeami boahttevaš buolvvaide buorrin, ja seammás dáhkidit ahte finnmárkola tčča galget bures beassat ávkkástallat valljodagaid govttolaš hattiide. Sii geat ásset olggobealde Finnmárkku, fertejit máksit eambbo – ii eará oba leatge govttolaš. Finnmárkolaččat han leat vuođđoeaiggádat.
FeFo bargoárgabeaivi lea máŋggadáfot, ja das lea stuorra ášševiidodat ja viiddis geográfalaš guovlu. Don sáhtát eambbo lohkat min jagi 2020 doaimmas dán jahkeraporttas.
Doaibmasuorggit
Lohpádus dutnje Finnmárkku ássin lea dat, ahte galgá alo gávdnot sadji daid doaimmaide mat leat dutnje divrasepmosat.
EANAN JA VUOIGATVUOĐAT
Sverre Pavel
Jođiheaddji eanan ja vuoigatvuođat
Mis lea ovddasvástádus eananláigošiehtadusain, huksensajiid ja vuoigatvuođaid ohcamušain, lonástusain/opmodatvuovdimiin, opmodat- ja vuoigatvuođasihkkarastimiin, ja maid opmodatovdánahttimis Finnmárkkuopmodagas.
550 ášši eanaláigorivttiid sirdima
birra
Eananláigošiehtadusat
Mis leat badjel 12 000 doaibmi eananláigošiehtadusa. Dat sisdollet viessosajiid, bartasajiid, eanandoalloeatnamiid ja ealáhushuksensajiid.
Jagi 2020 gieđahallojuvvojedje 550 láigovuoigatvuođa sirdinášši gárvvisin. Dat lea mearkkašahtti lassáneapmi jagi 2019 ektui, goas sirdojuvvojedje 396 eananláigošiehtadusa. Mii oaččuimet 1736 ohcamuša eatnama ja gullevaš vuoigatvuođaid geavahanlobi hárrái.
Huksensajiid ja vuoigatvuođaid ohcamušaid gieđahallan
Jagi 2020 oaččuimet sisa 59 ohcamuša viessosajiid hárrái. Dát lea 21 eanet go jagi ovdal. Dán 59 ohcamušas lea mieđihuvvon 33 ohcamuššii, ja 15 leat hilgojuvvon dahje gessojuvvon ruoktot. Njeallje ohcamuša leat ain gieđahallojuvvomin, ja čieža ohcamuša eai lean áigeguovdilat.
59 ohcama stohposajiid birra
76 ohcama bartasajiid birra
76 ohcamuša bartasaji hárrái bohte sisa jagi 2020. Dát lea 24 eanet go jagi ovdal. Daid gaskkas lea 22 ohcamuššii mieđihuvvon ja 28 hilgojuvvon dannego dat riidet areálaplána, dannego huksensadji ii leat rabas dahje dannego bartaguovlu ii leat válmmas juolludeapmái. Daid eará ohcamušaid leat mii gieđahallamin.
Lassieatnamiid ja guohtuneatnamiid ohcamušaid lohku lea 11. Dát lohku lea seammá dásis go jagi 2019, goas bohte sisa 12 ohcamuša. Vihtta ohcamuša leat gieđahallojuvvomin. 6 ohcamuša leat hilgojuvvon, areála ii leat rabas dahje ohcamuš lea gessojuvvon ruoktot.
Lonástusaid ja opmodatvuovdimiid ohcamušaid gieđahallan Jagi 2020 bohte 48 ohcamuša oastit eatnama dahje lonistit viessosadjeláigolága mielde. Dát lohku lea njiedjan jagi 2019 rájes, goas bohte did 62 ášši. Leat earenoamážit
lonistanohcamušat, mat leat geahppánan, 35 ohcamuša rájes jagi 2019 gitta 21 ohcamuša rádjai jagi 2020.
21 lonistanohcamušas mieđihuvvui 12 ohcamuššii. Guovttis leat ožžon dieđuid ortnega hárrái, okta ohcamuš lea hilgojuvvon. Eará ohcamušat eai deavdán lonistangáibádusaid. Buot lonistanáššit gustojit láigohuksensajiide.
Eará 27 ohcamuša eananoastima hárrái gustojit váldonjuolggaduslaččat arronderenvuovdimii. Gávcci ohcamuššii lea mieđihuvvon, ja 14 oastinohcamuša leat hilgojuvvon. Okta ohcamuš lea gieđahallojuvvomin, ja guokte ohcamuša leat gessojuvvon ruoktot. Guokte ohcamuša leat ruovttoluotta máhcahuvvon dannego ii lean FeFo-eanan.
Opmodat- ja vuoigatvuođasihkkarastin Jagi 2020 stevdnejuvvuimet áššeoasálažžan logi ođđa eananjuohkináššis. Dát lea seamma dásis go jagi ovdal. Buot dakkár áššiid ráhkkanahttin lea resursagáibideaddji.
Detsikageainnu geavahanortnetášši gearggahuvvui Finnmárkku eananjuohkinrievttis. Duopmu nannii, ahte FeFo vuođđoeaiggádin oaččui 1,5 oasi das maid bartaeaiggát oaččui geaidnosearvvis.
Maiddái dán jagi leat mii geavahan resurssaid buoridit matrihkkala kvaliteahta. Dáinna háliidit váikkuhit, ahte opmodatvearrogáibádusat eai maná min bokte, muhto gielddaid bokte mat gáibidit opmodatvearu.
Mii oassálasttiimet máŋgga Geošaddoprošektii jagi 2020. Min bealis lei sávahahtti oažžut FKB-C ja FKB-D guovlluid kártavuđđosa ođasmahttojuvvot. Dát šaddet áiggi vuollái
fotograferejuvvot ođđa johtofotograferemiid oktavuođas. Dat fátmmastit várreja meahcceguovlluid, mat eai leat fotograferejuvvon dahje reviderejuvvon hui máŋgga jahkái. Kártavuđđosa ođasmahttin joatkašuvvá čuovvovaš jagiid.
Dasa lassin leat mii oasálaččat Norge Digitalt nammasaš riikkaviidosaš ráhkkanusas, mii vástida buot báikedieđuid (geodáhtaid) čoaggimis ja gieđahallamis Norggas.
Opmodatovdánahttin
Jagi 2020 gárvvisin gieđahallojuvvui opšuvdnašiehtadus. Opšuvnnaid ulbmil lea veahkehit ovddidit FeFo-eatnamiid. Áltta suohkana sávaldaga mielde addojuvvui opšuvdna Frantzbakken AS:i ovdánahttin dihtii guovllu sosiála viessohuksemii. Eambbo opšuvnnat leat gieđahallojuvvomin, earret eará ássanguovlu Leavnnjas Porsáŋggu gielddas.
Disposišuvdnavuoigatvuođa šiehtadus Bearalvági industriijapárkka várás gearggahuvvui Bearalvági gielddain. Šiehtadus vurdojuvvo vuolláičállojuvvot ođđajagis 2021.
Jagi 2020 dahkkojuvvui ovttasbargošiehtadus Finnmárkkuopmodaga disponerema hárrái viessohuksemii Polarlys viessohuksenservviin, mii lea ovddastuvvon gielddain nu mo Áltá, Mátta-Várjjat ja Porsáŋgu. Dahkkojuvvui maiddái šiehtadus, mii addá Álttá suohkanii vuoigatvuođa almmuhit FeFo-eatnamis huksenprošeavttaid mat laktásit Lille Komsai.
Mii váikkuhit árjjalaččat suohkanplánaproseassaide ja eará detálljaplánemiidda. Jagi 2020 attiimet cealkámuša:
• Njealji suohkanplánii
• Regulerenplánii industriija/ealáhusa várás
FeFo searvá aktiivvalaččat suohkanplánaproseassaide ja muđuid detálljaplánemii
JAGI 2020 BUVTTIIMET CEALKÁMUŠAID: Njeallje suohkanplánii Ovtta muddenplána industriija/ealáhusa várás
EALÁHUS
Mis lea ovddasvástádus vuvddiin ja muorain, čievrras ja mollengeđggiin, luonddugeđggiin, minerálain, ođasmuvvi energiijas, iežamet vuovdegeainnuin, ja maiddái barttain ja rabas bartalágážiin Finnmárkkuopmodagas.
Kate Beate Persen
Jođiheaddji ealáhus
772 809 m3 čievra, mollengeađgi ja luonddugeađgi
256 km
meahccebiilageain nut
22 čáhcefápmorusttega
2148 murrensaji
Vuovdedoallu
Jagi 2020 čuhppojuvvojedje 5 111 kubihkkamehtera njáskanmuorat ja saháhirssat Báhčaveajis, 3 042 kubihkkamehtera Álttás ja 1 250 kubihkkamehtera Kárášjogas. Muorat mannet bioenergiijarusttegiidda Soahtebealuštusa rusttegii Mátta-Várjjagii ja Porsáŋgui. Dáin muorain vuvdojuvvojedje vátna 750 kubihkkamehtera saháhirsan báikkálaš sahárusttegiidda Áltái ja Báhčaveadjái. Pasvik Biovarme AS, Karasjok Skogsmaskiner AS ja Arctic Bio AS leat vuovdeentreprenevrrat, mat láigohuvvojit muorračuohppama doaimmahit. Kverneland Transport AS geaseha hirssaid Báhčaveajis, ja hirssaid Kárášjogas ja Álttás geasehit fas oastit.
Finnmárkkuopmodagas leat 256 kilomehtera meahccebiilaluottat. Báhčaveajis lea 150 kilomehtera meahccebiilaluodda, mii geavahuvvo vurohagaid vuovdedollui. Vuovdeeiseválddiid doarjagiin ja FeFo ja Báhčaveaji vuovdebiilaluottaid geaidnoráđi ekonomalaš vehkiin mii plánet ja doaimmahit máŧasdoallama.
Jagi 2020 divoduvvojedje Báhčaveaji geainnut dušše giđđat. Kárášjogas fuolaha FeFo okto máŧasdoallamis dan oasi Anárjohgeainnus, mii manná maŋimuš bissovaš ássama rájes Basevuovdái. Giđđasuddan bilidii geainnu sakka, ja máŋga geaidnovuolrufe fertejedje molsojuvvot ovdalgo geaidnu sáhtii lehkkojuvvot johtaleapmái.
Mii leat čađahan johtalanlohkama vuovdebiillaluottain jagi 20918 rájes. Anárjohgeainnu lohkan jagiid 2018-2019 čájeha dássidis johtaleami geassejahkebeali áigge. Jagi 2019 sirdojuvvojedje johtalusloganat Báhčaveadjái. Lohkan Rádjaguoikageainnus ja Gálgonjárgageainnus Bajit Báhčaveajis čavčča 2020 rádjai addet midjiide buorre ollesgova vuovdebiilaluottaid geavaheamis. Eanemusat geavahuvvon geaidnu lea Rádjaguoikageaidnu. 450 finadeaddji dádjadedje Golmmariikkaurrii 19,8 kilomehtera guhkkosaš vuovdebiilaluoddaráigge, mii lea hui fuones dilis.
Eaktodáhtolaš vuovdesuodjaleapmi
FeFo attii jagi 2017 fálaldaga vuovddi eaktodáhtolaš suodjaleami hárrái Báhčaveajis. Guokte eavttu leat, juos vuovdeguovllut gosa lea váddáseamos beassat, galget suodjaluvvot:
• ahte eará ja eambbo beasahahtti areálat luvvejuvvojit lonuhussan
• ahte suodjaleapmi ii leat hehttehussan báikkálaš álbmogii
Dáláš ráját dahket váttisin hálddašit vuovddi ja fuođđuid, ja doallat vuovdebiilaluottaid ja rabas bartalágážiid. Nubbi čuovvumuš sáhttá leat, ahte dát čuohcá mátkeeallimii ja eará ealáhusdoaimmaide. Dialoga Stáhtahálddašeddjiin ja báikkálaš vuoigatvuođalaččaiguin jotkojuvvui jagi 2018 ja 2019. Stáhtahálddašeaddji sáddii ođđa láhkaásahusevttohusa Birasdirektoráhttii juovlamánus 2019. Pandemiija geažil lea jagi 2020 leamaš veadjemeahttun čađahit álbmotčoahkkimiid gulaskuddan dihtii ja oažžun dihtii oaiviliid guoskevaš áššeoasálaččain. Danne lea gulaskuddan maŋiduvvon dassážiigo dilálašvuođat dahket dan vejolažžan. Dasto buktojuvvo ášši ovdan FeFo stivrii ovdalgo dát sáddejuvvo fas ruoktot Stáhtahálddašeaddjái.
Muorrasárggát FeFo juolludišgođii golmmajahkásaš muorrasárggáid jagi 2018. Jagi 2020 loahpas ledje 2148 muorrasárggá Finnmárkkuopmodagas. Jagi 2020 ledje 394 ođđa sárggá. Jagi 2020 loahpas ja 2021 álggus lea ealáhusossodat ja meahcceossodat dahkan stuorát barggu ođasmahttit min portála muorrasárggáoastima várás, NatureIT.
Muorrasárggákárta lea ođasmahttojuvvon dainna lágiin, ahte guđa muorrasárggáguovllu ráját Mátta-Várjjagis ja Porsáŋggus leat muddejuvvon ja gáržžiduvvon. Ain leat doarvái muorat maid sáhttá beassat čuohppat.
Boazopolitiija ja SNO (Stáhta luonddubearráigeahčču) Girkonjárggas leat oassálastán bargui nu, ahte leat addán oaiviliid guovlluid rievdadeami hárrái MáttaVárjjaga gielddas, gos muorrasárggát leat oalgguhan geavahit guovlluid sávakeahtes vuogi mielde. Muorrasárggáguovllut mat leat militeara báhčinguovlluid siste dahje lahka leat árvvoštallojuvvon ovttasbarggus Soahtebealuštusain. Hálkavári ja Nuvvosguolbana báhčinguovlluin lea smávit guovlu jávkaduvvon muorrasárggákárttas dannego dat geavahuvvojit báhčinguovlun. Buohkat geain lea muorrasárggá báhčinguovlluid siste dahje lahka, ožžot dieđuid go doppe lea militeara aktivitehta. Sii fertejit maiddái Soahtebealuštusain buohtalastit iežaset johtaleami muorrasárggáide ja muorrasárggáin.
Muorrasárggáid ruovttoluottaoastima ortnet lea heaittihuvvon. Boares sárggá sáhttá ain válljejuvvot fas ođđasit dábálaš vuogi mielde. Ruovttoluottaoastima čoavddus lea ain NatureIT-vuogádagas, juos dat dárbbašuvvo boahtteáiggis. Min iešguđege 307 muorrasárggáguovllu eavttut lea árvvoštallojuvvon, muddejuvvon ja heivehuvvon dáláš dillái. Giella lea maiddái buoriduvvon ja dahkkojuvvon ovttaláganin buot guovlluide. Buot muorrasárggáguovlluid namat lea guorahallojuvvon ja ođasmahttojuvvon nu, ahte oktiivástidit gustojeaddji kártavuđđosiin.
Dus lea riekti bivdit, guolástit, lubmet ja murret. Finnmárkku
ássin leat don mielde oamasteamen eatnamiid.
Huksenvuođđoávdnasiid nugo čievrra, mollengeađggi ja luonddugeđggiid roggan FeFos leat sisaboađut čievrra, mollengeađggi ja luonddugeđggiid roggamis vuođđoeaiggátdivada (tonnadivada) bokte. Sisaboađut sisdollet bissovaš jahkásaš divada láigun areála ovddas, ja hivvodahkii vuođđuduvvan divada. Sisaboađut jagi 2020 ovddas gártet guhtta miljovnna kruvnnu, ja leat lassánan ovdalaš jagiid ektui. Dát boahtá das, go gaskamearálaš tonnahaddi lea lassánan.
Jagi 2020 bohte vuosttas guorpmit Riehppovuonas Fálesnuoris, Ođđajogas Unjárggas, Dávlenjárggas Porsáŋggus ja Lišmmajogas Deanus.
Minerálahálddašeami direktoráhtta lea logahallan 89 mássárokkahaga Finnmárkkus, oktan luonddugeađgerokkahagain. Dál lea juolluduvvon doaibmalohpi minerálalága mielde 28 rokkahahkii, ja 17 ohcamuša leat gieđahallojuvvomin. Dáid gaskkas leat ohcamušat Alta Skiferbrudd SA:s, mas lea šiehtadus FeFoin rávttuid laiggohaga hárrái Álttá suohkanis.
Mássádeponerenbáiki Divdna dárbbašuvvojit areálat, gosa gurre buhtes mássáid huksenprošeavttaid oktavuođas, mat dagahit mássásirdima. Álttás lea Eriksen Maskin AS:s ovddasvástádus doaimmahit Holmen mássádeponiija. Dát lea Finnmárkku áidna buhtes mássáid vuostáváldinbáiki. FeFo sávvá buoret bearráigeahču mássái sirdimis, ja vuordá ahte doaibmabidjoeaiggádat doahttalit gáibádusaid mat leat láhkamearrádusain. Mii giddet lasi fuopmášumi mássáid deponeremii, ja bivdit gielddaid várret areálaid mássádeponiijaide, go gustojeaddji areálaplánat árvvoštallojuvvojit ođđasit.
Industriijaminerálat
Finnmárkkus roggá Sibelco Nordic nefeliidnasyenihta Stiertnás Álttá suohkanis. Elkem Austertana roggá kvartsihta ruvkkes Juovlavuonas Deanu gielddas. Jagi 2020 oaččuimet dáin njeallje miljovnna kruvnnu vuođđoeaiggátdivadin.
Čáhce- ja bieggafápmorusttet Buohkanas sisaboađut čáhce- ja bieggafápmorusttegiin gárte 5,1 miljovnna kruvnnu, jagi ovdal gárte sisaboađut 5,1 miljovnna kruvnnu. Finnmark Kraft bieggafápmorusttet Hámmanoaivvis Báhcavuona gielddas ja Varanger Kraft bieggafápmorusttet Rággoduoddaris Bearalvági gielddas buvttadit goappašagat olahus olu rávnnji. Hámmanoaivvi bieggafápmorusttet oaččui bálkkašumi «Jagi 2019 bieggadoarru», mii lea jahkásaš bálkkašupmi Norgga buoremus bieggafápmorusttegii. Jagi 2019 mearridii FeFo stivra vuovdit ossosiiddis Finnmark Kraft AS:s (12,45 proseantta). Vuovdin ii ollašuhttojuvvon.
Golbma bieggafápmorusttega leat ceggejuvvomin, ja gárvánit jagi 2020/2021: Dønnesfjord vindpark AS Skonnertváris Sállanis (14,1 MW), Varanger kraftvind prošeakta «Raggovidda II» ja ođđa Havøygavlen vindpark.
Dál leat 22 čáhcefápmorusttega doaimmas Finnmárkkuopmodagas.
Mini- ja mikrofápmorusttegat eai leat rehkenastojuvvon mielde.
Barttat ja bartalágážat
FeFo oamasta 20 bartta gielddain MáttaVárjjat, Kárášjohka, Porsáŋgu ja Áltá.
Rabas bartalágážiid oažžu nuvttá geavahit, muhto eará barttat láigohuvvojit gollohaddái. Jagi 2018 divvojuvvui Gjøkvassbu Giehkajávregáttis Báhčaveajis láigoheami várás jándoriid mielde. Jagi 2020 divvojuvvui Sortbrystjernkoia ollásit ja Ellentjerntunet fas ođasmahttojuvvui. Lea leamaš stuorra beroštupmi láigohit golbma bartalágáža jándoriid mielde. Dát lea buvttihan 176 láigojándora – dahje 30 proseantta láigoheami. FeFos lea šiehtadus Pasvik jeger- og fiskerforening (Báhčaveaji bivdiid servviin) ja Sotkajærvis verden fitnodagain bearráigeahču ja muoraid geaseheami hárrái láigobarttaide ja rabas bartalágážiidda Báhčaveadjái.
Min ođđaáigásaš eallin eaktuda buriid visttiid ja johtinvejolašvuođaid. Mii sihkkarastit ahte leat čievrrat ja mollengeađggit fidnemis geainnuide, stobuide ja stohposajiide, šaldiide, bárrobuođuide ja earáge siskkáldas struktuvrii
MEAHCCI
Einar Johannes Asbjørnsen
Jođiheaddji meahcceossodat
Mannan jagi čuozai koronapandemiija. Dát mielddisbuvttii uhcit mátkkoštandoaimmaid ja lasi digitála čoahkkindoaimmaid, muhto bivdo- ja guolástandoaimmat ledje eanaš seamma dásis go jagi ovdal.
Jagi 2020 ásahuvvui gávnnadanbáiki bivdohálddašeddjiid ja dutkiid várás min ránnjágielddaide Suoma bealde (Metsähallitus (meahcceráđđehus), LUKE, Omariista). Ovttasbargu riikkarájáid rastá sáhttá nannet fuođđo- ja guollehálddašeami Finnmárkkuopmodagas. Ovttasbarggu áigeguovdilis fáttát leat ealgajohtolagat riikkarájáid rastá ja eanalottiid máddodatmeroštusat Finnmárkkus ja ránnjáriikkas.
Mis lea ovddasvástádus fuođđo- ja smávvafuođđobivddus, jávrebivddus, ja maiddái luossabivddus mearas ja jogain Finnmárkkuopmodagas.
8 357 oaggunkoartta
Jávrebivdu
Olgoriikalaččaid guolásteapmi áigodagas njukčamánu 15. beaivvi rájes geassemánu 15. beaivvi rádjai jotkojuvvui jagi 2020. Dispensašuvdna ássanbáikegáibádusas addojuvvo dihto eavttuid mielde, ovddemustá báikkálaš mátkeeallinfitnodagaide.
Oktiibuot čállojuvvojedje 8 357 guolástankoartta. Dáin ledje 4 883 dábálaš jándor- ja áigodatkoartta, ja 838 jándorja áigodatkoartta bearrašiid várás.
Eará guolástankoartakategoriijaid siskkobealde leai juohkin dáinna lágiin:
1 104 nuvttákoartta lodnojuvvojedje čuovvovaš juohkima mielde:
• 864 nuvttá logahallankoartta Finnmárkku ássiide
• 235 nuvttákoartta nuoraide
• 17 nuvttákoartta nuoraide Nieidagoržži guolástanguovllu várás
Čábardašjogas vuvdojuvvojedje 543 koartta oktiibuot 140 220 kruvnnu ovddas. Dát juohkásit dáinna lágiin:
• 477 johtti guolásteddjiide geat bohtet Finnmárkku olggobealde
• 62 Guovdageainnu bivdiid ja guolásteddjiid searvvi lahtuide ja earáide geat ásset Finnmárkkus
Nieidagoržži guolástanguovllus vuvdojuvvojedje 981 koartta oktiibuot 241 155 kruvnnu ovddas.
Jagi 2020 ledje čielgasit eanemus suopmelaččat johtti lustaguolásteddjiid gaskkas, ja sii oste sullii 65 proseantta lodnojuvvon guolástankoarttain. Norgalaččat oste sullii 33 proseantta koarttain. Báhcán šiega guokte proseantta juohkásit ruoŧŧelaččaide, dánskalaččaide ja «earáide». Pandemiija geažil leai ruoŧŧelaččaid, dánskalaččaid ja earáid oassi vuollelis go dábálaččat.
Guolástanavádagat main ledje eanemus aktiverejuvvon guolástanbeaivvit jagi 2020, ledje Lágesduottar Davvesiidda (Leaibbessiidda) gielddas 2 517 beivviin ja Čárajávri Guovdageainnu suohkanis 1 750 beivviin (govus x).
Guolástanguovllut main leat eanemus aktiveremat
Oktiibuot aktiverejuvvojedje 23 041 oaggunbeaivvi Finnmárkkuopmodagas jagi 2020
Lágesduottar/ Laksefjordvidda
Govus 1. Guolástanguovllut main leat eanemus aktiverejuvvon beaivvit Finnmárkkuopmodagas jagi 2020.
Báhčáveaji, Gággajávrri ja Nieidagoržži guolástang-uovllut jotkojuvvojit sierra guolástanavádahkan. POR57 – Gággajávrris lassánii aktiverejuvvon guolástanjándoriid oassi 122 jándoris jagi 2019 rájes 205 jándorii jagi 2020 rádjai. SVA55 – Báhčaveajis lassánii aktiverejuvvon guolástanjándoriid oassi 533 jándoris jagi 2019 rájes 984 jándorii jagi 2020 rádjai. Nieidagoržži guolástanguovllus lassánii aktiverejuvvon guolástanjándoriid oassi 1395 jándoris jagi 2019 rájes 2354 jándorii jagi 2020 rádjai. Nieidagoržži guolástanguovlu fátmmasta Guovdageaineanu, Mázejoga ja Láhpojoga. Nieidagoržži guolástanguovllus leat olu olgoriikalaš guolásteaddjit, ja dan geavahit hárvenaš báikkálaš olbmot.
Oktiibuot aktiverejuvvojedje 23 041 guolástanbeaivvi Finnmárkkuopmodagas jagi 2020. Dát lea geahppáneapmi 808 guolástanbeivviin jagi 2019 ektui. Eanemus aktiveremat leat árbevirolaččat leamaš maŋešdálvvi ja suoidnemánus/borgemánus.
Govus X čájeha, ahte aktiveremiid lohku leai lassáneamen njukčamánu álggus, ovdalgo fáhkkestaga bissánii. Aktiveremiid lohku lassánii fas geassemánu loahpa guvlui. Riikkarájáid gidden ja rahpan koronapandemiija oktavuođas lea čilgehussan dása.
Oktiibuot raporterejuvvojedje 30 311 guoli jagi 2020, 36 734 guoli ektui jagi 2019. Dápmot dahká sullii 43 proseantta raporterejuvvon guliin, ja rávdu ja suovvil fas dahká sullii 21 ja 20 proseantta guliin, mat leat raporterejuvvon. Oktiibuot lea raporterejuvvon 9 432 gearddi.
Badjel njeallje guolástankoartta viđa guolástankoarttas vuvdojuvvojedje neahtas koartavuovdinportála NatureIT bokte. Báhcán koarttaid vuvde min báikkálaš fáluheaddjit, geain lea sierra beassanlohpi portálii NatureIT.
Čárajávri Hálkavárri Guovdageaineatnu / Kautokeinoelva Geassájávri / Sommervannet Davvesiida / Lebesby
EANEMUS OAGGUNBEAIVVIT: Lágesduottar: 2 517 Čárajávri: 1 750 (Govus 1).
Aktiveremat jándoriid mielde
Aktiveremat ledje jođus lassánit njukčamánu álgogeahčen ovdal go fáhkka bisánii. Aktiveremiid lohku lassánišgođii fas geassemánu loahpageahčái.
Govus 2. Aktiverejuvvon guolástanbeivviid juohkáseapmi bivdoáigodaga ollodahkii Finnmárkkuopmodagas jagi 2020.
Buohkanasdeaddu
raporterejuvvon lihttoláigohuvvon čáhcádagain
Govus 3. Luosa bivdosállašat lihttoláigohuvvon čáhcádagain Finnmárkkuopmodagas áigodagas 1993 – 2020.
Luossabivdosállašat Finnmárkku jogain
Goddon luossa oktiibuot (kg)
Luiton luosat oktiibuot (lohku)
Govus 4. Buohkanas luossabivdosállašat buot Finnmárkku jogain áigodagas 1993 – 2020.
Mearrajohtti luossaguliid bivdu
Dál lihttoláigoha FeFo guolástanvuoigatvuođa 53 čáhcádagas main lea luossa, guvžá ja valas. Eanaš leat báikkálaš organisašuvnnat, mat hálddašit guolástanvuoigatvuođa. Jagi 2020 vuvddii FeFo guolástankoarttaid 13 jogas, main ii leat lihttoláigohanortnet. Oktiibuot aktiverejuvvojedje 231 guolástanjándora dáin jogain. Jagi 2020 vuvddiimet oktiibuot 25 áigodatkoartta luossabivddu várás 6 290 kruvnnu ovddas ja 44 jándorkoartta 10 125 kruvnnu ovddas. Oktiibuot mearkkaša dát, ahte mii jagi 2020 hálddašeimmet anadroma šlájaid guolásteami 66 čáhcádagas.
Nugo dábálaččat, de ledje stuorra molsašuvvamat min jogain 2020-áigodaga ollodahkii. Bivdosállašat geahppánedje almmatge eanaš Finnmárkku čáhcádagain. Nugo govus XX čájeha, de lea treanda leamaš, ahte bivdosállašat leat lassánan gitta gaskaboddasaš stuorámus meari rádjai jagi 2017. Dál leat bivdosállašat geahppánan maŋimuš golmma áigodagas, muhto juos geahččá maŋás jahkeduhátmolsašupmái, de leat raporterejuvvon bivdosállašat lassánan mearkkašahtti mahttái. Finnmárkkus oppalohkái čájeha govus stuorát negatiiva treandda, ja dilli Deanus váikkuha garrasit dása. Finnmárkku johkabivdosállašat gártet sullii 18 proseantta oppa riikka buohkanas johkabivdosállašis jagi 2020.
Buriid raporterenrutiinnaid, lohkamiid ja buriid bearráigeahččanortnegiid veagas hálddašit min lihttoláigolaččat čáhcádagaid beaivválaš doaimma bures. Bivdosállašat ja máhcahagat lihttoláigolaččain mearkkašit, ahte máddodatdilli lea buorre eanaš jogain Finnmárkkuopmodagas.
Vallasa bivdosállašiin lea ain geahppáneaddji gárggiidangeavli (govus x). Guvžžá
bivdosállašat rievddadallet veaháš jagis jahkái, muhto guhkit áigeperspektiivvas orru guvžžás leamen dássidis máddodatgárggiideapmi (veardit govvosiin x). Min jogain leat dahkkojuvvomin muhtin ráje kártenbarggut, ja earenoamážit lea doppe gos lea kámeralogahallan, buorre diehtu guvžžá ja vallasa dáfus. Lassin lea Čiestti guolástansearvvis (Veidnes fiskeforening) ovttasbarggus NTNU:in (Norgga teknihkalašluonddudieđalaš universiteahtain) leamaš prošeakta kárten dihtii máddodaga Skiessjogas. Lea sávahahtti ahte fitnašuvvá eambbo diehtu dán guovtti šlája hárrái.
Buohkanassii vuvde min lihttoláigolaččat guolástankoarttaid 13,22 miljovnna kruvnnu ovddas jagi 2020. Dát lea njeallje proseantta geahppáneapmi jagi 2019 vuovdima ektui. Korona-pandemiija olis go geahččá, de leimmet rehkenastán ahte guolástankoartajohtu galggai geahppánit sakka eanet. Lihttoláigolaččaid koartavuovdinjohtu buvttii 3,06 miljovnna lihttoláigodivadin, mii lea 205 000 kruvnnu geahppáneapmi jagi 2019 rájes.
FeFo attii vássán jagi 728 400 kruvnnu doarjjan lihttoláigolaččaid doarjjaortnega bokte. Dát ruđat manne eanaš bearráigeahččobargguide. Dás leat mielde maiddái 200 000 kruvnnu liigudeapmin Lakseklyngen AS:i ovddidan dihtii luossamearddi (-gillára) ja 200 000 kruvnnu prošektii seailluhan ja ovddidan dihtii stuorradápmotmáddodaga Báhčaveaijogas.
Čađahuvvui maid lihttoláigolaččaid čoahkkaneapmi maŋeščavčča, man fáddán leai ruoššaluossa. Korona-pandemiija geažil dollojuvvui seminára digitálalaččat. Oassálastin seminárii leai buorre.
Valasbivdosállašat Finnmárkku jogain
Govus 5. Vallasa bivdosállašat Finnmárkku jogain áigodagas 1993 – 2020.
Guvžábivdosállašat Finnmárkku jogain
Govus 6. Guvžžá bivdosállašat Finnmárkku jogain áigodagas 1993 – 2020.
Valas (kg)
Valas (lohku)
Guvžá (kg)
Guvžá (lohku)
Mearraluossabivdu Finnmárkkus
Galle saji
Sálaš luossasajiid mielde (kg)
Guolásteddjiid lohku
Govus 7. Mearraluossabivdosajiid lohku mat leat anus Finnmárkkus. Govus čájeha sihke priváhta ja FeFo luossasajiid. Čájeha maiddái gaskamearálaš bivdosállaša iešguđege luossasaji nammii.
Mearraluossabivdu
Mearraluossabivdosajit Finnmárkkuopmodagas juolluduvvojit njuolggadusaid mielde, maid stivra lea addán. Buot luossabivdosajit iešguđege gielddas ođasmahttojuvvojit juohke goalmmát jagi. Jagi 2020 ledje Bearalváhki, Hámmerfeasta, Muosát, Porsáŋgu, Mátta-Várjjat ja Deatnu, gos luossasajit ođasmahttojuvvojedje áigodagaid 2020-2022 várás. Dáin gielddain mieđihuvvo ohcamušaide golmma jahkái háválassii. Šiehtadusat luossabivdosajiid hárrái sáddejuvvojit jahkásaččat.
Jagi 2020 čujuhuvvojedje bivdosajit 313 guolásteaddjái ja 293 guolásteaddji registrerejedje iežaset Stáhtahálddašeaddjái. Dáin leai/ledje:
- 202 bivdis okta luossasadji - 74 bivdis guokte luossasaji - 36 bivdis golbma luossasaji
Oktiibuot gártet 458 luossasaji oktiibuot sullii 1680 luossasajis Finnmárkkuopmodagas. Jagi ovdal leai lohku 433 luossasaji.
Ii leat vejolaš dadjat maidege FeFo luossasajiid bivdosállaša hárrái, muhto oktiibuot Finnmárkkus fitnašuvai 80,6 tonna luossa jagi 2020, 91,2 tonna jagi 2019, 130,8 tonna jagi 2018 ja 137,5 tonna jagi 2017. Gaskamearálaččat fitnašuvai 101 kilo luossa iešguđege luossasajis.
Árbemáhttu lea min oktasaš muitu. Dan bokte muitaluvvo midjiide, ja min maŋisbohttiide, geat mii leat ja mo mii buoremusat birget iežamet birrasis. Dán muittu massit, lea dego šaddat guossin ruovttustis. Dan sivas háliidat mii láhčit dili olbmuide atnit ja fievrridit viidáseappot iežaset árbemáhtu.
Smávvafuođđobivddu koartavuovdin Finnmárkkus 1985 - 2020
Finnmárkku ássit
Galledeaddjit
Oktiibuot
Govus 8. Vuvdojuvvon smávvafuođđobivdokoarttat Finnmárkkus/Finnmárkkuopmodagas áigodagas 1985–2020.
Smávvafuođđobivdu
Jagi 2020 vuvdojuvvojedje 6 162 bivdokoartta, jagi 2019 ektui goas vuvdojuvvojedje 5 720 bivdokoartta. Dain ledje 144 dálveáigodagas (ođđajagimánnu-cuoŋománnu) ja 6 018 čakčaáigodagas (suoidnemánnu–juovlamánnu). Rievssaha, girona, vuovdelotti ja njoammila bivdu leat dábálaččamusat.
Vuvdojuvvojedje:
• 2 499 beaivekoartta – main 78 vuoruhuvvojedje mátkeeallinfitnodagaide ja guhtta njoammilbivdokoartta
• 1 874 áigodatkoartta gielddain Finnmárkku ássiide
• 1 538 áigodatkoartta mat gustojit olles Finnmárkkuopmodahkii (Finnmárkku ássiide)
• 106 áigodatkoartta gielddain mat gustojit áigodahkii čakčamánu 25. beaivvi rájes (johtti bivddiide)
• 52 áigodatkoartta mat gustojit olles Finnmárkkuopmodahkii (johtti nuoraide)
• 93 smávvaboraspirekoartta
• 8 borasspirekoartta
• 20 beanahárjehankoartta
FeFo vuvddii 3 505 koartta olbmuide geat ásset Finnmárkkus, ja 2 657 koartta olbmuide geat ásset olggobealde fylkka (govus 1).
Vuvdojuvvojedje bivdokoarttat sullii 4,7 miljovnna kruvnnu ovddas jagi 2020, mii gárta 0,4 miljovnna kruvnnu eambbo go jagi ovdal. Eanaš bivdit geavahedje neahttaportála NatureIT bivdokoartta oastimii, aktiveremii ja bivdosálašraporteremii.
Eanaloddemerošteapmi Meroštuvvojedje 500 kilomehtera linnjá 13 gielddas, jagi ovdal meroštuvvojedje 508 kilomehtera.
Merošteamit jagi 2020 čájehedje čoahkkisvuođa rievssahiid dáfus Finnmárkkuopmodagas mii leai veaháš vuollelis go gaskamearri, ja mii
Vuvdojedje bivdokoarttat birrasii 4,7 miljovnna ruvnno ovddas jagis 2020
VUVDON BIVDOKOARTTA
leai seamma go bohtosat jagi 2001 ja 2016. Rievssatčivgašaddu leai heittot. Oktiibuot ledje čieža rievssaha juohke njealjehaskilomehtera nammii, dan botta go jagi ovdal ledje 13 (govus 2). Oasseguovlluid siskkobealde ledje variašuvnnat.
Báhčaveajis leat mii jagi 2019 rájes ožžon meroštemiid vuovdelottiid hárrái, ovdal mis leai dušše válddaheaddji statistihkka. Dát lea boađus das go meroštuslinnját leat duppalastojuvvon Báhčaveajis. Vuovdelottiid meroštuvvon čoahkkisvuohta Báhčaveajis lea guokte juohke njealjehaskilomehtera nammii.
Merošteamit dahkkojuvvojedje ovttasbarggus Čáhcesullo JFF:in (bivdiid- ja guolásteddjiid servviin), Mátta-Várjjaga JFF:in, Muosáid JFF:in ja maiddái Oarje-Finnmárkku loddebeanasearvvi Álttá, Hámmerfeastta ja Leavnnja ossodagaiguin.
FeFo merošteamit logahallojuvvojit ja vurkejuvvojit Hønsefuglportalen nammasaš eanaloddeportálii. Meroštusdáhtat leat rahpasit olámuttus geavahan várás dutkamii ja hálddašeapmái. Dat leat dahkkojuvvon GBIF
Sis-Finnmárku
Oarje-Finnmarku mearragáddi
Nuortá-Finnmárku
Obbalaččat
(Global Biodiversity Information Facility) bokte. Dáhtaid olámuttolažžan dahkamis lea guovtti jagi maŋŋoneapmi sihkkarastin dihtii, ahte vuoigatvuođalaččain lea ovdavuoigatvuohta geavahit sin iežaset dáhtaid. Jagi 2020 loahpas leat FeFo meroštusdáhtat geavahuvvon dáhtavuođusin 12 dieđalaš publikašuvnnas.
Smávvafuođđobivddu reguleremat áigodagas 2020/2021 Rievssahiid ja vuovdelottiid meroštusbohtosiid vuođul biddjojuvvui fápmui beaiveearri juohke bivdi nammii, mas leat golbma rievssaha (girona ja rievssaha oktiibuot) olles Finnmárkkuopmodagas. Biddjojuvvui áigodatearri Finnmárkku ássiide, mas leat 20 rievssaha (girona ja rievssaha oktiibuot) olles Finnmárkkuopmodagas. Áigodatearri ii gusto gárdumii. FeFo stivrra njukčamánu 2020 mearrádusa mielde ii leat makkárge gáržžideapmi dan hárrái, galle rievssaha lea lohpi goddit gárdumiin.
Johtti bivdiide biddjojuvvui áigodatearri logi rievssahii (girona ja rievssaha oktiibuot) olles Finnmárkkuopmodagas.
Govus 9. Meroštusbohtosat Finnmárkkus 2001–2020.
9 190 rievssaha
3 353 girona
75 rievssaha/girona váldon rievssatgielaiguin
Gielddain Mátta-Várjjat ja Kárášjohka mearriduvvui beaiveearri, mas lea okta vuovdeloddi juohke bivdi nammii juohke beaivvi nammii, ja maiddái vuovdelottiid áigodatearri, mas leat guokte lotti. Mearriduvvui hurrigoahppila ja goahppila ráfáidahttit olles bivdoáigodahkii 2020/2021.
Johtti bivdiid lohku juohke bivdoguovllu nammii muddejuvvui atnin dihtii deastta sin bivdovuoigatvuođas, geat ásset Finnmárkkus. Muddemat dahkkojuvvojedje dovddiidusaide vuođđuduvvan dihtui báikkálaš bivdiid bivddu hárrái iešguđege bivdoguovllus, ja atnin dihtii deastta boazodoalus. Iččáid ja Láhpi sullo bivdoguovllus jotkojuvvui lohkogáržžideapmi olbmuid várás, geat ásset Finnmárkkus. Bivdokoarttat, maid lohku leai ráddjejuvvon johtti bivdiid várás, biddjojuvvojedje vuovdimassii ovdal merošteami. Merošteami maŋŋil mearridii FeFo, ahte eai galgan šat eambbo rievssatbivddu bivdokoarttat biddjojuvvot vuovdimassii johtti bivdiide. Sierra njoammilbivdokoarttat vuvdojuvvojedje soames bivdoguovlluid várás. Vihtta mátkeeallinfitnodaga Guovdageainnu suohkanis, ja okta Deanu gielddas, ožžo mieđihuvvot vuoruhuvvon bivdokoarttaid iežaset ostiide. Bivdooastit, geat bivde Guovdageainnu suohkanis, ledje juhkkojuvvon 14 bivdoguvlui.
Bivdobeaivvit ja bivdosálašraporteren
Aktiverejuvvojedje 23 719 bivdobeaivvi kaleanddarjagi 2020, jagi ovdal aktiverejuvvojedje 20 362 bivdobeaivvi. Dáin ledje 4 416 beaivvi main ii bivdojuvvon, sisaraporterema mielde. Aktiverejuvvon beivviid lohku juohkásii 1 145 beaivái dálveáigodagas ja 22 574 beaivái čakčaáigodagas. Bivdoraportta adde 93 proseantta bivdiin, mii leai seamma lohku go jagi ovdal.
Kaleanddarjagi 2020 raporterejuvvui, ahte fitnašuvve:
• 9 190 rievssaha, 10 981 rievssaha ektui jagi 2019
• 3 353 girona, 3 463 girona ektui jagi 2019
• 5 rievssaha raporterejuvvojedje goddojuvvon rievssatgárddis
• 66 vuovdelotti (buohkanassii)
• 56 beahcelotti
• 592 njoammila
Gažadanguorahallan Finnmárkkus ássi bivdiid gaskkas
FeFo čađahii guokte gažadanguorahallama jagi 2020, main gažadeimmet báikkálaš smávvafuođđobivdiid Finnmárkkus, ja ovdalaš smávvafuođđobivdiid, geat eai bivdde dahje gárddo šat. Ulbmil leai oažžut eambbo dieđu ja máhtu ja árvvoštallat, leatgo makkárge earenoamáš minstarat mat fuopmášuvvojit, earenoamážit sámi geavaheami hárrái.
Giđđalodden
Čáhcelottiid bivdu giđđat Guovdageainnu suohkanis lea regulerejuvvon Láhkaásahusain earreregulerejuvvon giđđaloddema hárrái jagi 2013 rájes jagi 2022 rádjai, Guovdageainnu suohkanis, Finnmárkkus. Giđđat 2020 hálddašii FeFo dán bivddu. Ovdal lea suohkan dahkan dán barggu, muhto maŋŋil ovttasbarggu Guovdageainnu suohkana ja FeFo gaskkas sohppojuvvui, ahte FeFo váldá badjelasas hálddašeami.
Gávnnadanbáikkit
Rievssatbivddu álggaheami oktavuođas leai FeFos čakčamánu 9. beaivvi diehtojuohkinbeavdi Ánnejogas, ovttasbarggus Stáhta luonddubearráigeahčuin (SNO) ja Boazopolitiijaiguin. Sullasaš doaibmabijut čađahuvvojedje jagi ovdal Sállanis. Doaibmabidju árvvoštallojuvvo positiivvalažžan, dannego dat doaibmá gávnnadanbáikin earret eará dieđuid ja máhtu lonohallama várás bivdiid/vuoigatvuođalaččaid ja FeFo gaskkas.
Gárdun
Jagi 2020 mearriduvvui, ahte sierra bivdokoarta galgá ásahuvvot gárduma várás. Koarta lea bákkolaš, juos olmmoš áigu gárdut Finnmárkkuopmodagas. Koarta ii lean fidnen láhkai bivdoáiggi álggedettiin skábmamánu 1. beaivvi.
RAPORTEREJUVVON
SÁLLAŠAT 2020
56 beahcelotti 592 njoammila
Fuođđobivdu
Jagi 2020 almmuhuvvojedje 298 ealgabivdofálaldaga (oktan guvttiin bivdoguovlluin mat ledje várrejuvvon oahpahanbivdui), maid buohkanas earrin ledje 1022 heakka. Anárjoga álbmotmeahcis lágiduvvui jagi 2020 dušše bivdu ravdaguovlluin korona-dili geažil.
Mii oaččuimet sisa ealgabivdoohcamušaid 417 bivdojoavkkus, main ledje oktiibuot 2251 bivdi. Dát leai sullii 80 bivdi eambbo go jagi ovdal. Ealgabivddu hálddašeapmi sirdojuvvui ođđa hálddašangaskaoapmái, www.storviltportalen. no, gosa bivdojođiheaddjit loggejit sisa «Mu siidui» ja gos ieža hálddašit bivddu. Oaččuimet seahkalas máhcahagaid geavaheddjiin, muhto eanaš máhcahagat ledje buorit.
Bivddu áigge jagi 2020 njeide bivdit oktiibuot 698 ealgga Finnmárkkus. Dát ledje sullii 15 proseantta uhcit ealggat go jagi ovdal (818 ealgga) (govus 3). Eanemus ealggat njeidojuvvojedje Deanu gielddas, namalassii 178 ealgga (govus 4). Kárášjogas, gos njeidojuvvojedje eanemus ealggat jagi 2019, geahppánii njeaidinboađus šiega 20 proseanttain (201 ealgga rájes 159 ealgga rádjai). Bajit Anárjoga álbmotmeahcis njeidojuvvojedje 16 ealgga, mii leai dušše bealli njeaidimiin jagi 2019 ektui. Guhkes muohtadálvi 2019-2020 leai jáhku mielde deaŧalaččamus sivva, go uhcit ealga njeidojuvvui.
Oktiibuot 29 bivdi lotno bivdokoartta boraspiriid várás jagi 2020, jagi 2019 ektui goas lohku leai 30. Dasa lassin lea dovdameahttun lohku ealgabivdit lotnon liseanssa ja bivdán boraspiriid iežaset bivdoguovlluid siskkobealde, eaige leat dárbbašan oastit sierra sporaspirebivdokoartta. Ii goddojuvvon geatki liseansabivddu áigodagas 2019/2020. Seamma áigodagas ii lean albasa earrebivdu iige guovžža liseansabivduge.
FeFos leai diehtojuohkinbeavdi Guovdageainnus aiddo ovdalaš ealgabivddu ságastallan dihtii ealgabivdiiguin ja dieđihan dihtii ođđa hálddašančovdosa birra.
2 251 bivdi ohce ealgabivdui. Dat lea sullii 80 eambbo bivdi go jagi ovdal.
698 EALGGA BÁHČČOJEDJE FINNMÁRKKUS
Njeidojuvvon ealggat Finnmárkkus 1990–2020
Govus 10. Báhččon ealggat Finnmárkkus áigodagas 1990–2020.
Govus 11. Báhččon ealggaid juohkáseapmi gielddaid mielde Finnmárkkus 2017–20.
Báktesárgumat govvidit dološ árbevieru bivddus ja guolásteamis. Dát kultuvra lea ain guovddážis min identiteahtas. Go áimmahuššat luondduvuođu ja árbemáhtu, de addit seammalágan historjjá viidáseappot daidda geat gurret min luottaid.
JAHKEMUITALUS 2020
Dieđut doaimmahagas Finnmarkseiendommen/Finnmárkkuopmodat (FeFo) lea iešheanalis riektesubjeakta ja ásahuvvon Finnmárkkulága olis. FeFos leat váldokantuvra Leavnnjas ja ossodatkantuvrrat Čáhcesullos ja Álttás.
FeFo oamasta 95 proseantta Finnmárkku eatnamiin. Doaibma fátmmasta eatnamiid lihttoláigoheami viesso-, astoáigeja ealáhusulbmiliid várás, čievra- ja minerálagávdnoštumiid láigoheami ja vuovdima, biegga- ja goržerivttiid láigoheami ja doaimmaid mat čatnasit bivdui, guolásteapmái ja vuovdedoallái.
Stivrra ja dárkkistanlávdegotti barggut Sámediggi ja Romssa ja Finnmárkku fylkkadiggi nammadit golbma stivralahtu goappáge bealis. Dasa lassin nammadit bargit bealisteaset ovtta ovddasteaddji.
Jagis 2020 leat stivrras leamaš čuovvovaš lahtut:
Bente Haug, jođiheaddjin gitta 3.2.2020 rádjai
Máret Guhttor, jođiheaddjin 3.2.2020 rájes
Mathis Nilsen Eira, nubbijođiheaddji 3.2.2020 rájes
Kurt Wikan
Jo Inge Hesjevik
Line Kalak
Erik Sundland (bargiid ovddasteaddji)
Stivra lea jagis 2020 čađahan gávcci stivračoahkkima ja meannudan 88 ášši.
FeFo:s lea dárkkistanlávdegoddi mas leat golbma lahtu. Sámediggi, Tromssa ja Finnmárkku fylkkadiggi ja Stáhta nammadit juohkehačča ovtta lávdegoddelahtu.
Dárkkistanlávdegoddi bearráigeahččá ahte FeFo doaimmahuvvo Finnmárkkulága ja eará guoskevaš lágaid olis. Lávdegoddi buktá sierra jahkemuitalusa.
Čilgehus joatkašuvvan doaimma eavttu birra
Jahkerehketdoallu lea addon dainna eavttuin ahte doaibma joatkašuvvá, ja stivra nanne ahte diekkár eaktu gávdno.
Jahkerehketdoalu čilgehus
Stivrra oainnu mielde addá jahkerehketdoallu duohta gova FeFo omiin, vealggis ja bohtosis. Dáhpáhusat maŋŋá rehketdoallojagi loahpa, ja mat váikkuhit addon jahkerehketdollui, leat váldon mielde jahkerehketdoalu lassečilgehusaid vuollái - lassečilgehus 12. FeFo aktiviteahttarehketdoallu jagis 2020 čájeha 6,8 milj. doaibmabohtosa ovdal poasttaid mat leat olggobeale doaimma. Poasttat olggobeale doaimma fátmmastit opmodagaid vuovdima, olgodaddan-/ ovttasbargodoaibmabijuid, ja poasttaid mat leat lasihuvvon bušehttii. Jahkeboađus ovdal vearu lei 8,5 milj. ruvnno, ja maŋŋá vearu lei 7,5 milj. ruvnno.
Prošeavttat olggobeale doaimma
FeFo lea juolludan 2 milj. ruvnnosaš doarjaga boazodollui jagi 2020 goavvi giđa oktavuođas. Gollu lea váldon siskkobeale seammá jagi bušeahttaravddaid, bušeahttareviderema bokte, mas eará bušeterejuvvon poasttat leat
sihkkojuvvon/unniduvvon. Dát dahkkui earret eará olgodaddan/ruoná doarjagiid poasttas, mii unniduvvui ja goluiduhttojuvvui 0,5 milj. ruvnnuin. Dasa lassin leat maiddái juolludan oktiibuot 0,5 milj. ruvnno Finnmárkku olgodaddanráđđái ja Protect Sápmái.
Bohtosa hálddašeapmi
Stivra mearrida čuovvovaš hálddašeami dan jagáš bohtosis: Sirdojuvvo eará iežaskapitálan - kr. 7.518.143,-.
Oamastusoassi eará fitnodagain
FeFo oamastusoassi Finnmark Kraft AS:s bissu rievddakeahttá 12,19 proseanttain. Dasa lassin lea FeFos vuollefitnodat FeFo Energi AS 100 proseantta oamastusosiin.
Ruđalaš, márkan- ja likviditeahttariska
FeFo ruđalaš riska čatnasa badjelbázalikviditeahta sajusteapmái. Badjelbázalikviditeahtta lea biddjon buktagiidda main lea unnán riska. Jahkerehketdoalus leat investeremat girjejuvvon vuolimus hatti prinsihpa mielde. Guhkit áigge loanat, váldokantuvrra oktavuođas, leat máksojuvvon guvttiin miljovnnain jagis 2020. Dasto lea báhcán vealgi das 27 milj. ruvnno.
Ruhtaboahtinguorahallan čájeha 19,2 miljovdnasaš positiiva netto ruhtaboahtima doaimmas, ja 1,8 miljovnna mii vuolgá bajiduvvon vealggis. Doaibmarusttegiid háhkan vuolida ruhtaboahtima 1,4 miljovnnain. Dasto lea likviditeahttarádju laskan 19,6 milj. ruvnnuin.
Organisašuvdna, bargobiras ja dásseárvu Mii bargat mearrediđolaččat bargobirrasiin. Dán bargui searvá maiddái ovttasbargolávdegoddi ja suodjalusáittardeaddji. Mii čađahat bargiidčoahkkaneami jahkásaččat dainna ulbmiliin ahte hukset oadjebas, fátmmasteaddji ja ovddideaddji arena bargiidasamet. Mii leat ráhkadan doaibmaplánaid HMS-barggu várás eastadan ja unnidan dihte HMS:i čadnon riskkaid.
HMS dáfus gárttai 2020 hui erenoamáš jahkin pandemiija geažil. Nationála koronadoaibmabijut leat váikkuhan jahkái, ja váldooassi HMS-barggus lea leamaš dat ahte doalahit beaivválaš doaimma dohkálaš dásis ruovttokantuvrrain barggadettiin. Korona doaibmabijuid dihte ii lean dađibahábut bargiidčoahkkaneami čađahahtti.
Buozalmasjávkan lea njiedjan 6,1 proseanttas jagis 2019 3,8 prosentii jagis 2020. Dan logus lea 2,3 proseantta guhkesáigge buohccindieđiheapmi. Ii leat dieđihuvvon spiehkastat eahpesávahahtti dáhpáhusain dahje bargui čadnon jávkamis. Jagi 2020 loahpas ledje mis 38 fásta bargi – 19 nissonolbmo ja 19 dievddu.
Olgguldas biras
FFeFos ii leat ieš alddis doaibma mii váikkuha birrasii namuhan veara. Eará oasálaččain, sihke gávppálaš ja eahpegávppálaš aktevrrain, leat doaimmat FeFo valljodagaid vuođul, main sáhttet leat negatiiva váikkuhusat olgguldas birrasii. Daid dáfus leat fokuseren nuoskkideaddji doaimmaide FeFo eatnamiid alde, erenoamážit lihttoláigohuvvon opmodagain.
Vuovdedoallu doaimmahuvvo suorggi dábálaš dohkkehuvvon guoddevašvuođa prinsihpaid mielde, ja almmolaš vuovdeeiseválddiid bearráigeahču vuolde.
Rievdaduvvon meahccegeavaheapmi Ohcamušat eatnamiid hárrái, mat eai leat suohkana areálaplána mielde, meannuduvvojit Sámedikki rievdaduvvon meahccegeavaheami njuolggadusaid olis. Dasa lassin veardiduvvo maiddái lea go relevánta meannudit eará diekkár ohcamušat, vaikko leat plána mielde, daid njuolggadusaid olis.
Jagis 2020 meannudeimmet 48 ášši. Daid gaskkas mieđiheimmet 13 ohcama, hilgguimet njeallje ja okta gessojuvvui. Báhcán 30 ášši leat ain meannudeamen.
Eanáš áššiin lea sáhka smávit areálain nu go ovttaskas huksensajit, omd. viesuide ja smávva meahccevisttiide, dahje areálat ođđa šaddadeapmái/lassieatnamii. Dakkár smávit áššiid oktavuođas vižžojuvvojit cealkámušat njuolga áššái guoski sámi berošteddjiin. Eanáš oktavuođain fátmmastuvvo dalle čuhccojuvvon boazodoalloorohat, muhto áššit sáhttet maid guoskat giliservviide ja diekkáriidda.
Dutkan ja ovdánahttinprošeavttat Jagis 2020 leat mii čađahahttán jearahallaniskkadeami smávvafuođđobivddu birra, mas leat jearahan bivdiid mat ásset Finnmárkkus. Norgga Luonddudutkan Instituhtta (NINA) dat čađahii barggu, mii attii midjiide ođđa dieđuid báikkálaš bivdiid smávvafuođđobivddus Finnmárkkuopmodagas. Iskkadeami bohtosat galgat ávkkástallat boahtteáiggi smávvafuođđohálddašeami hábmemin. Min oassálastin bargui Hønsefuglportaleniin, maid NINA doaimmaha, joatkašuvai. Dasa lassin searvat mii njállaprošeavtta referánsajovkui. Dan prošeavtta doaimmaha NINA ja UiT.
Finnmárkkuopmodaga stivra
Kurt Pasvikbamsen Wikan
Bente Haug Line Aimee Kalak Stivrajođiheaddji Nubbijođiheaddji Stivralahttu
Máret Alehtta Guhttor
Mathis Nilsen Eira
Jo Inge Hesjevik Stivralahttu Stivralahttu Stivralahttu
Leavnnjas 09.06.2020
Til styret i Finnmarkseiendommen
Uavhengig revisors beretning
Uttalelse om revisjonen av årsregnskapet
Konklusjon
Vi har revidert Finnmarkseiendommens årsregnskap som viser et overskudd på kr 7 518 143 Årsregnskapet består av balanse per 31. desember 2020, resultatregnskap og kontantstrømoppstilling for regnskapsåret avsluttet per denne datoen og noteopplysninger til årsregnskapet, herunder et sammendrag av viktige regnskapsprinsipper.
Etter vår mening er det medfølgende årsregnskapet avgitt i samsvar med lov og forskrifter og gir et rettvisende bilde av selskapets finansielle stilling per 31. desember 2020, og av dets resultater og kontantstrømmer for regnskapsåret avsluttet per denne datoen i samsvar med regnskapslovens regler og god regnskapsskikk i Norge.
Grunnlag for konklusjonen
Vi har gjennomført revisjonen i samsvar med lov, forskrift og god revisjonsskikk i Norge, herunder de internasjonale revisjonsstandardene International Standards on Auditing (ISA-ene). Våre oppgaver og plikter i henhold til disse standardene er beskrevet i Revisors oppgaver og plikter ved revisjon av årsregnskapet. Vi er uavhengige av selskapet slik det kreves i lov og forskrift, og har overholdt våre øvrige etiske forpliktelser i samsvar med disse kravene. Etter vår oppfatning er innhentet revisjonsbevis tilstrekkelig og hensiktsmessig som grunnlag for vår konklusjon.
Øvrig informasjon
Ledelsen er ansvarlig for øvrig informasjon. Øvrig informasjon omfatter informasjon i årsrapporten bortsett fra årsregnskapet og den tilhørende revisjonsberetningen.
Vår uttalelse om revisjonen av årsregnskapet dekker ikke øvrig informasjon, og vi attesterer ikke den øvrige informasjonen.
I forbindelse med revisjonen av årsregnskapet er det vår oppgave å lese øvrig informasjon med det formål å vurdere hvorvidt det foreligger vesentlig inkonsistens mellom øvrig informasjon og årsregnskapet, kunnskap vi har opparbeidet oss under revisjonen, eller hvorvidt den tilsynelatende inneholder vesentlig feilinformasjon.
Dersom vi konkluderer med at den øvrige informasjonen inneholder vesentlig feilinformasjon er vi pålagt å rapportere det. Vi har ingenting å rapportere i så henseende.
Styrets og daglig leders ansvar for årsregnskapet
Styret og daglig leder (ledelsen) er ansvarlig for å utarbeide årsregnskapet i samsvar med lov og forskrifter, herunder for at det gir et rettvisende bilde i samsvar med regnskapslovens regler og god regnskapsskikk i Norge. Ledelsen er også ansvarlig for slik internkontroll som den finner nødvendig for
Revisors beretning - 2020 Finnmarkseiendommen
å kunne utarbeide et årsregnskap som ikke inneholder vesentlig feilinformasjon, verken som følge av misligheter eller utilsiktede feil.
Ved utarbeidelsen av årsregnskapet må ledelsen ta standpunkt til selskapets evne til fortsatt drift og opplyse om forhold av betydning for fortsatt drift. Forutsetningen om fortsatt drift skal legges til grunn for årsregnskapet så lenge det ikke er sannsynlig at virksomheten vil bli avviklet.
Revisors oppgaver og plikter ved revisjonen av årsregnskapet
Vårt mål med revisjonen er å oppnå betryggende sikkerhet for at årsregnskapet som helhet ikke inneholder vesentlig feilinformasjon, verken som følge av misligheter eller utilsiktede feil, og å avgi en revisjonsberetning som inneholder vår konklusjon. Betryggende sikkerhet er en høy grad av sikkerhet, men ingen garanti for at en revisjon utført i samsvar med lov, forskrift og god revisjonsskikk i Norge, herunder ISA-ene, alltid vil avdekke vesentlig feilinformasjon som eksisterer. Feilinformasjon kan oppstå som følge av misligheter eller utilsiktede feil. Feilinformasjon blir vurdert s om vesentlig dersom den enkeltvis eller samlet med rimelighet kan forventes å påvirke økonomiske beslutninger som brukerne foretar basert på årsregnskapet.
Som del av en revisjon i samsvar med lov, forskrift og god revisjonsskikk i Norge, herunder ISA-ene, utøver vi profesjonelt skjønn og utviser profesjonell skepsis gjennom hele revisjonen. I tillegg:
• identifiserer og anslår vi risikoen for vesentlig feilinformasjon i regnskapet, enten det skyldes misligheter eller utilsiktede feil. Vi utformer og gjennomfører revisjonshandlinger for å håndtere slike risikoer, og innhenter revisjonsbevis som er tilstrekkelig og hensiktsmessig som grunnlag for vår konklusjon. Risikoen for at vesentlig feilinformasjon som følge av misligheter ikke blir avdekket, er høyere enn for feilinformasjon som skyldes utilsiktede feil, siden misligheter kan innebære samarbeid, forfalskning, bevisste utelatelser, uriktige fremstillinger eller overstyring av internkontroll.
• opparbeider vi oss en forståelse av den interne kontroll som er relevant for revisjonen, for å utforme revisjonshandlinger som er hensiktsmessige etter omstendighetene, men ikke for å gi uttrykk for en mening om effektiviteten av selskapets interne kontroll.
• evaluerer vi om de anvendte regnskapsprinsippene er hensiktsmessige og om regnskapsestimatene og tilhørende noteopplysninger utarbeidet av ledelsen er rimelige.
• konkluderer vi på hensiktsmessigheten av ledelsens bruk av fortsatt drift-forutsetningen ved avleggelsen av regnskapet, basert på innhentede revisjonsbevis, og hvorvidt det foreligger vesentlig usikkerhet knyttet til hendelser eller forhold som kan skape tvil av betydning om selskapets evne til fortsatt drift. Dersom vi konkluderer med at det eksisterer vesentlig usikkerhet, kreves det at vi i revisjonsberetningen henleder oppmerksomheten på tilleggsopplysningene i regnskapet, eller, dersom slike tilleggsopplysninger ikke er tilstrekkelige, at vi modifiserer vår konklusjon om årsregnskapet og årsberetningen. Våre konklusjoner er basert på revisjonsbevis innhentet inntil datoen for revisjonsberetningen. Etterfølgende hendelser eller forhold kan imidlertid medføre at selskapet ikke fortsetter driften.
• evaluerer vi den samlede presentasjonen, strukturen og innholdet, inkludert tilleggsopplysningene, og hvorvidt årsregnskapet representerer de underliggende transaksjonene og hendelsene på en måte som gir et rettvisende bilde.
Vi kommuniserer med styret blant annet om det planlagte omfanget av revisjonen og til hvilken tid revisjonsarbeidet skal utføres. Vi utveksler også informasjon om forhold av betydning som vi har avdekket i løpet av revisjonen, herunder om eventuelle svakheter av betydning i den interne kontrollen.
Uttalelse om andre lovmessige krav
Konklusjon om årsberetningen
Revisors beretning - 2020 Finnmarkseiendommen
Basert på vår revisjon av årsregnskapet som beskrevet ovenfor, mener vi at opplysningene i årsberetningen om årsregnskapet, forutsetningen om fortsatt drift og forslaget til resultatdisponering er konsistente med årsregnskapet og i samsvar med lov og forskrifter.
Konklusjon om registrering og dokumentasjon
Basert på vår revisjon av årsregnskapet som beskrevet ovenfor, og kontrollhandlinger vi har funnet nødvendig i henhold til internasjonal standard for attestasjonsoppdrag (ISAE) 3000 «Attestasjonsoppdrag som ikke er revisjon eller forenklet revisorkontroll av historis k finansiell informasjon», mener vi at ledelsen har oppfylt sin plikt til å sørge for ordentlig og oversiktlig registrering og dokumentasjon av selskapets regnskapsopplysninger i samsvar med lov og god bokføringsskikk i Norge.
Alta, 16. juni 2021 KPMG AS
Sissel Johnsen
Statsautorisert revisor (elektronisk signert)
Signaturene i dette dokumentet er juridisk bindende. Dokument signert med "Penneo™ - sikker digital signatur". De signerende parter sin identitet er registrert, og er listet nedenfor.
Sissel Johnsen
Statsautorisert revisor
På vegne av: KPMG AS
Serienummer: 9578-5997-4-356433
IP: 89.8.xxx.xxx
2021-06-16 09:44:54Z
"Med min signatur bekrefter jeg alle datoer og innholdet i dette dokument."
Dokumentet er signert digitalt, med Penneo.com. Alle digitale signatur-data i dokumentet er sikret og validert av den datamaskin-utregnede hash-verdien av det opprinnelige dokument. Dokumentet er låst og tids-stemplet med et sertifikat fra en betrodd tredjepart. All kryptografisk bevis er integrert i denne PDF, for fremtidig validering (hvis nødvendig).
Hvordan bekrefter at dette dokumentet er orginalen? Dokumentet er beskyttet av ett Adobe CDS sertifikat. Når du åpner dokumentet i
Adobe Reader, skal du kunne se at dokumentet er sertifisert av Penneo esignature service <penneo@penneo.com> Dette garanterer at innholdet i dokumentet ikke har blitt endret.
Det er lett å kontrollere de kryptografiske beviser som er lokalisert inne i dokumentet, med Penneo validator - https://penneo.com/validate
Jahkerehketdoallu
JAHKEREHKETDOALLU 2020
Boađusrehketdoallu
Balánsa
Ruhtaboahtin
Rehketdoalu lassečilgehusat
Org.nr.: 989 480 731
og driftskostnader
Gjeld
Indirekte kontantstrøm Finnmarkseiendommen
Kontantstrømmer fra operasjonelle aktiviteter
betalte skatt
Ordinære avskrivninger
Netto kontantstrøm fra operasjonelle
Kontantstrømmer fra investeringsaktiviteter
Innbetalinger ved opptak av ny kortsiktig gjeld
Utbetalinger ved nedbetaling av langsiktig gjeld
Beh. av kont. og kontantekvivalenter ved per. begynnelse
= Beh. av kont. og kontantekvivalenter ved per. slutt
Regnskapsprinsipper
Årsregnskapet er satt opp i samsvar med regnskapslovens bestemmelser og god regnskapsskikk.
Bruk av estimater
I utarbeidelse av årsregnskapet har man brukt estimater og forutsetninger som har påvirketresultatregnskapet og verdsettelsen av eiendeler og gjeld, samt usikre eiendeler og forpliktelser på balansedagen i henhold til god regnskapsskikk. Områder som i stor grad inneholder slike skjønnsmessige vurderinger, høy grad av kompleksitet, eller områder hvor forutsetninger og estimater er vesentlige for årsregnskapet, er beskrevet i notene.
Inntekter
Inntektsføring ved salg av varer skjer på leveringstidspunktet. Tjenester inntektsføres etter hvert som de leveres.
Skatt
Skattekostnaden i resultatregnskapet omfatter både periodens betalbare skatt og endring i utsatt skatt. Utsatt skatt er beregnet med 22% på grunnlag av de midlertidige forskjeller som eksisterer mellom regnskapsmessige og skattemessige verdier, samt ligningsmessig underskudd til fremføring ved utgangen av regnskapsåret. Skatteøkende og skattereduserende midlertidige forskjeller som reverserer eller kan reverseres i samme periode er utlignet og nettoført. Netto utsatt skattefordel balanseføres i den grad det er sannsynlig at denne kan bli utnyttet.
Klassifisering og vurdering av anleggsmidler
Anleggsmidler omfatter eiendeler bestemt til varig eie og bruk. Anleggsmidler er vurdert til anskaffelseskost, fratrukket avskrivinger og nedskrivinger. Langsiktig gjeld balanseføres til nominelt beløp på transaksjonstidspunktet.
Varige driftsmidler balanseføres og avskrives over driftsmidlets økonomiske levetid. Vesentlige driftsmidler som består av flere betydelige komponenter med ulik levetid er dekomponert med ulik avskrivningstid for de ulike komponentene. Direkte vedlikehold av driftsmidler kostnadsføres løpende under driftskostnader, mens påkostninger eller forbedringer tillegges driftsmidlets kostpris og avskrives i takt med driftsmidlet. Varige driftsmidler nedskrives til gjenvinnbart beløp ved verdifall som forventes ikke å være forbigående. Gjenvinnbart beløp er det høyeste av netto salgsverdi og verdi i bruk. Verdi i bruk er nåverdi av fremtidige kontantstrømmer knyttet til eiendelen. Nedskrivingen reverseres når grunnlaget for nedskrivingen ikke lenger er til stede.
Klassifisering og vurdering av omløpsmidler Omløpsmidler og kortsiktig gjeld omfatter normalt poster som forfaller til betaling innen ett år etter balansedagen, samt poster som knytter seg til varekretsløpet. Omløpsmidler vurderes til laveste verdi av anskaffelseskost og virkelig verdi. Kortsiktig gjeld balanseføres til nominelt beløp på transaksjonstidspunktet.
Datterselskap og tilknyttet selskap
Datterselskap og tilknyttede selskaper vurderes etter kostmetoden i selskapsregnskapet. Investeringen er vurdert til anskaffelseskost for aksjene med mindre nedskrivning har vært nødvendig. Det er foretatt nedskrivning til virkelig verdi når verdifall skyldes årsaker som ikke kan forventes å være forbigående og det må anses nødvendig etter god regnskapsskikk. Nedskrivninger er reversert når grunnlaget for nedskrivning ikke lenger er til stede.
Datterselskapet FeFo Energi AS er utelatt fra konsolidering fordi resultatet i dette selskapet ikke har betydning for å bedømme Finnmarkseiendommens stilling og resultat, jfr Regnskapslovens § 3-8.
Varer
Varer er vurdert til det laveste av anskaffelseskost og netto salgsverdi. Netto salgsverdi er estimert salgspris ved ordinær drift etter fradrag for beregnede nødvendige utgifter for gjennomføring av salget. Anskaffelseskost inkluderer utgifter påløpt ved anskaffelse av varene og kostnader for å bringe varene til nåværende plassering og tilordnes ved bruk av FIFO - prinsippet.
Fordringer
Kundefordringer og andre fordringer oppføres til pålydende etter fradrag for avsetning til forventet tap. Avsetning til tap gjøres på grunnlag av en individuell vurdering av de enkelte fordringene. For øvrige kundefordringer utføres en uspesifisert avsetning for å dekke forventet tap på krav.
Pensjoner - Innskuddsbasert ordning
Finnmarkseiendommen har en innskuddsbasert ordning. Påløpt premie kostnadsføres løpende, og Finnmarkseiendommen har ingen ytterligere forpliktelser knyttet til pensjonsordningen.
Finnmarkseiendommen har AFP ordning tilknyttet Fellesordningen. AFP ordningen er ikke en førtidspensjoneringsordning, men en livsvarig ytelse. Ordningen er en ytelsesbasert flerforetaksordning. Det er selskapets oppfatning at en foreløpig ikke har tilstrekkelig informasjon om fordeling av pensjonskostnad, pensjonsforpliktelser og - midler i ordningen som muliggjør pålitelig måling innenfor en balansert kost/ nytte vurdering. Selskapet behandler derfor ordningen regnskapsmessig som en innskuddsplan hvor premiebetalinger kostnadføres løpende. Det gjøres ingen avsetning for forpliktelser i regnskapet.
Kortsiktige plasseringer
Kortsiktige plasseringer (aksjer og andeler vurdert som omløpsmidler) vurderes til laveste av anskaffelseskost og virkelig verdi på balansedagen. Mottatt utbytte og andre utdelinger fra selskapene inntektsføres som annen finansinntekt.
Betingede utfall
Kostnadsknyttede betingede utfall regnskapsføres når utfall kan estimeres og kostnaden anses sannsynlig.
Kontantstrømoppstilling
Kontantstrømoppstillingen er utarbeidet etter den indirekte metoden. Kontanter og kontantekvivalenter omfatter kontanter, bankinnskudd og andre kortsiktige, likvide plasseringer.
Note 2
Lønnskostnader og ytelser, godtgjørelser til daglig leder, styret og revisor
Selskapet har i 2020 sysselsatt 37 årsverk.
Ytelser til ledende personer
Etterlønn, bonus etc
Direktør Jan Olli har krav på retrettstilling i selskapet etter utløp av åremålstilling.
Det er ikke inngått avtaler om etterlønn, bonus, overskuddsdelinger og liknende mellom selskapet og ledelsen.
Revisor
Kostnadsført revisjonshonorar for 2020 utgjør kr 260 822. Beløpet er eksklusiv merverdiavgift. Inkludert i dette er honorar for andre tjenester med kr 48 705.
Pensjonsforpliktelser
Selskapet er pliktig til å ha tjenestepensjonsordning etter lov om obligatorisk tjenestepensjon. Selskapets pensjonsordninger tilfredsstiller kravene i denne lov.
Note 3
Aksjer
i datterselskap og andre selskaper Eierandel/ antall aksjer
FeFo Energi AS
Sum aksjer i DS 1
Øvrige aksjer:
Finnmark Kraft AS 4 416 666 aksjer 12,19 % 26 499 998
Nordlysbadet AS 1 aksje 5 000
Snehvit Barnehage AS 1 aksje 0
Andel Snehvit Barnehage 1 andel 0
Andel Loustejok Kraftlag SA 5 andeler 1 102 Totalt 27 506 100
Note 4
Varige driftsmidler
1
Note 5
Bundne midler
I posten bankinnskudd inngår bundne skattetrekk midler med kr 2 130 758.
Note 6
Egenkapital
Note 7 Markedsbaserte verdipapirer
Resultatførte renter og avkastning i 2020 utgjør kr 249 070.
Note 8
Virksomhetsområde
Finnmarkseiendommen har som formål å legge til rette for at grunn og naturressursene i Finnmark Fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte, til beste for innbyggerne i fylket.
Finnmarkseiendommens inntekter fordeler seg på følgende virksomhetsområder:
Utmark: 16 MNOK
Eiendom: 35 MNOK
Næring: 21 MNOK
Sum: 72 MNOK
Note 9
Sammenslåtte poster i kontantstrømoppstillingen
Tidsavgrensinger
fordringer
Påløpte kostnader vedr hyttefelt ol.
kortsiktig gjeld
Note 10
Skatt
Årets skattekostnad
Resultatført skatt på ordinært resultat:
i utsatt skattefordel
Skattepliktig inntekt: Ordinært resultat før skatt
Betalbar skatt i balansen:
Skatteeffekten av midlertidige forskjeller som har gitt opphav til utsatt skatt og utsatte skattefordeler, spesifisert på typer av midlertidige forskjeller
Aksjer og andre verdipapirer
Inngår ikke i beregningen av utsatt skatt
utsatt skattefordel
Note 11
Pantstillelser og garantier
Pantsikret gjeld, pantstillelser og garantier
Langsiktig gjeld til kredittinstitusjoner
Regnskapsført verdi av pantsikrede eiendeler
Langsiktig gjeld med forfall senere enn 5 år
Gjeld til kredittinstitusjoner
Note 12
Hendelser
etter balansedag
FeFo mottok i april 2020 avgjørelse i klagesak fra Miljødirektoratet (MD) med vedtak hvor FeFo blir pålagt å foreta opprydding på skipsverftlokalitet i Bugøynes, Sør Varanger kommune.
Vedtaket ble påklagd til Miljø- og Klimadepartementet, saken er endelig klagebehandlet og klagen ble ikke tatt til følge. FeFo vurderer en anmodning om omgjøring, men også jobber med andre alternativer. FeFo har en generell avsetning til grunneieransvar som er tiltenkt dekning denne typen pålegg. Dersom pålegget blir endelig stående vil estimert kostnad være mellom 7-35 millioner kroner, avhengig av hvilke tiltak som må gjennomføres.
Koronakrisen har ikke påvirket FeFo’s virksomhet i 2020. FeFo følger situasjonen og dersom det blir behov, vil tiltak bli vurdert.
Bente Haug
Styremedlem
Signaturene i dette dokumentet er juridisk bindende. Dokument signert med "Penneo™ - sikker digital signatur". De signerende parter sin identitet er registrert, og er listet nedenfor.
"Med min signatur bekrefter jeg alle datoer og innholdet i dette dokument."
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-1166072
IP: 77.222.xxx.xxx
2021-06-10 16:23:08Z
Maret Alehtta Guhttor
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5993-4-4368719
IP: 84.214.xxx.xxx
2021-06-10 19:59:22Z
Mathis Nilsen Eira
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-1436467
IP: 85.113.xxx.xxx
2021-06-11 07:04:13Z
Jo Inge Hesjevik
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-2658187
IP: 62.92.xxx.xxx
2021-06-16 09:20:37Z
Dokumentet er signert digitalt, med Penneo.com. Alle digitale signatur-data i dokumentet er sikret og validert av den datamaskin-utregnede hash-verdien av det opprinnelige dokument. Dokumentet er låst og tids-stemplet med et sertifikat fra en betrodd tredjepart. All kryptografisk bevis er integrert i denne PDF, for fremtidig validering (hvis nødvendig).
Hvordan bekrefter at dette dokumentet er orginalen? Dokumentet er beskyttet av ett Adobe CDS sertifikat. Når du åpner dokumentet i
Kurt Pasvikbamsen Wikan
Styreleder
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5997-4-182846
IP: 185.154.xxx.xxx
2021-06-10 19:17:14Z
Jan Josef Olli
Daglig leder
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-1253231
IP: 185.139.xxx.xxx
2021-06-11 06:21:44Z
Line Aimee Nilssen
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-1177552
IP: 77.16.xxx.xxx
2021-06-12 15:21:19Z
Adobe Reader, skal du kunne se at dokumentet er sertifisert av Penneo esignature service <penneo@penneo.com> Dette garanterer at innholdet i dokumentet ikke har blitt endret.
Det er lett å kontrollere de kryptografiske beviser som er lokalisert inne i dokumentet, med Penneo validator - https://penneo.com/validate
