Govven: Jan Henrik Hætta.
Ovdasiidogovva: Anne Sivertsen.
Luonddu eaiggáduššat mii ovttas, badjebáhcaga mii juogadit ja sámi kultuvra vuhtiiváldojuvvo.
FeFo doaibma Finnmárkkulága mielde lea hálddašit Finnmárkku buoremussan finnmárkulaččaide ja erenoamážit sámi álbmogii. Bargu ii leat álki. Ii dat galgga ge leat nu.
Mii galgat sihkkarastit ahte finnmárkulaččaid vuoigatvuođat gozihuvvojit buot opmodatáššiin. Ovddasvástádus sámi kultuvrii čuovvu min buot áššiin, ja boazodoalu ektui erenoamážit. Mii leat seamma go sámi vuoigatvuođaid institušonaliseren.
Min deháleamos bargu lea sihkkarastit ahte olbmuid vuoigatvuođat eai mana vuostálaga ja ahte mii láhttet vuorddehahtti láhkai – áiggožat dal viesu hukset, fitnodaga álggahit, bivdit ja oaggut dahje leaččat dal boazoeaiggát. Mii ovttasbargat buohkaiguin geat áigot ovdánahttit Finnmárkku ja mii sihkkarastit ahte opmodagas lea ođasmuvvi energiija, oanehisgaskka fievrriduvvon huksenávdnasat ja ceavzilis vuovdedoallu.
Finnmárkkus lea ássiin váldoáššis oktavuohta dakkár eanaeaiggádiin, mii lea demokráhtalaš bearráigeahču vuolde, mii gullá almmolašvuođalága vuollái ja mas eai leat gávppálaš ulbmilat. Mii dáhkidat maiddái dan ahte luondu ii eahperievttalaččat
privatiserejuvvo dahje vuvdojuvvo, muhto maiddái dan ahte nu ollu go vejolaš árvvut báhcet Finnmárkui. Árvvut fievrriduvvojit ruovttoluotta Finnmárkku servodahkii min doarjjaortnega Giisá bokte ja riikka hálbbimus bivdin- ja guolástanhattiid bokte finnmárkulaččaide. Eará eanaeaiggádiin lea dilli earálágan. Geahčadeapmi lea ráddjejuvvon, ulbmil lea eanet gávppálaš ja badjebáza manná priváhta olbmuide dahje stáhtii.
Mii sihkkarastit lagat ja eanet demokráhtalaš hálddašeami Finnmárkku luonddus, ja mis lea stivra maid fylkkadiggi ja Sámediggi nammadit. Buohkat ásset Finnmárkkus. Dasa lassin lea boazodoalus lágas mearriduvvon sadji. Eará eanaeaiggádiin eai leat dakkár gáibádusat. Finnmárkkuláhka addá midjiide maiddái vejolašvuođa báikkálaš ráđástallanvuoigatvuhtii –ovdamearkka dihte sihkkarastit ahte báikkálaš olbmot eai duvdojuvvo eret go gáržžidit olgoriikkalaččaid vejolašvuođa oaggut jieŋa alde dahje go muddet galle olggobealde boahtán guollebivdi leat min luossajogain. Stáhtaeatnamiin dan stivrejit departemeanttat.
Dávjá oaidnit mii ahte digaštallojuvvo gielddalaš hálddašeapmi Finnmárkkus.
Dat mearkkaša sirdit ovtta hálddašeamis ja ovttain njuolggadusain 18 sierra hálddašeapmái ja 18 sierra njuolggadusaide. Finnmárku rievddašii čielga hálddašeamis eanet eahpečielga hálddašeapmái man stivrejit molsašuddi politihkalaš eanetlogut. Suohkaniid eaiggátvuohta dagahivččii erohusaid olbmuid gaskkas – go buot suohkaniin eai leat seamma olu luossajogat ja bivdoguovllut. Boazodoallu massášii dan váikkuhanfámu maid Finnmárkkuláhka addá sidjiide ja fertešii doalahit oktavuođa ollu eanaeaiggádiiguin sin mátkkis gaskal rittu ja siseatnama. Gielddalaš eaiggátvuohta mielddisbuvttášii hálddašeami mii gáibidivččii ollu resurssaid ja mii stivrejuvvošii politihkalaččat – mii attášii unnit vuoigatvuođaid ja livččii eanet byrokráhtalaš
iešguđetlágan njuolggadusaiguin dađi mielde gosa jođát.
Mii lea buoremus Finnmárkui sáhttá ja ferte digaštallojuvvot. Viessooastái sáhttá orrut eanet geasuheaddjin oamastit viessosaji go láigohit dan, ja dat lea áibbas áddehahtti. Muhto eanaláigošiehtadus dagaha ahte
ásaheaddjit besset hálbbibut viessomárkanii ja sáhttet investeret eanet iežaset viesuide. Dat sihkkarastá huksema ja eastada dan ahte opmodat báhcá márkana spealuide, mii fas dahká divraseabbon buohkaide geat bohtet maŋis. Jus galgat bargat láhkageatnegahttojuvvon bargguid, de fertet oažžut dássedis dietnasa. Eanaláigoheapmi sihkkarastá stáđisvuođa, ja opmodatvuovdin fas attášii eahpestáđis dietnasiid maid ferte vearuhit ja mat guhkit áiggi vuollái attášedje unnit dietnasiid – danne go dat bivnnuheamos guovllut livčče vuvdojuvvon álggos buot stuorámus hattiide. Dat mii sáhttá leat buoremus muhtumii, sáhttá leat vearrámus nubbái.
Finnmárkkuopmodagas lea rikkes historjá ja luondu – oktasašopmodat maid mii geat ássat Finnmárkkus eaiggáduššat ovttas. FeFo hálddašeaddjin lea ain nuorra organisašuvdna. Ferte leat digaštallan das movt mii galgat čoavdit barggu. Dušše dán láhkai sáhttit mii boahtit nu lahka go vejolaš dan mii lea buoremus Finnmárkui ja sámi kultuvrii erenoamážit.
Mis lea ovddasvástádus ásahit ja bajásdoallat buot eanaláigošiehtadusaid Finnmárkkuopmodagas. Mis lea maiddái ovddasvástádus meannudit viessosadjeohcamiid ja vuoigatvuođaid, lonisteamis/ opmodatvuovdimis, opmodatja vuoigatvuođasihkkarastimis, ja doaibmabijuin mat gusket opmodatovdánahttimii Finnmárkkuopmodagas.
Logut ja dieđut eanaláigošiehtadusaid hárrái jagis 2022
FeFo:s leat badjelaš 12 000 doaibmi eanaláigošiehtadusa. Dasa gullet viessosajit, bartasajit, eanandoalloeatnamat ja ealáhushuksensajit.
2022:s gárvvistuvvojedje 416 ášši mat guske eanaláigovuoigatvuođa sirdimii. Dát lea veahá unnit go jagi 2021, goas sirdojuvvojedje 527 eanaláigošiehtadusa. Jagis 2022 oaččuimet 1 352 ohcama mat guske eanageavaheapmái ja dasa gullevaš vuoigatvuođaide, mii lea mearkkašahtti unnit go 2021:s, goas ledje 1741 dakkár ohcama.
Logut ja dieđut viessosajiid ja vuoigatvuođaid ohcamušaid gieđahallama birra jagis 2022
Viessosajit
2022:s oaččuimet 33 viessosadjeohcama. Ledje unnit ohcamat go ovddit jagi, goas ledje 50 ohcama. Dán 33 ohcamušas leat 14 ohcamuša mieđihuvvon dahje meannuduvvome, ja 12 ohcamuša leat hilgojuvvon dahje gessojuvvon ruovttoluotta. Čieža ášši leat ain meannuduvvome. Hilgojumit leat vuosttažettiin vuođuštuvvon dainna, ahte ohcamušat leat vuostálaga gieldda areálaplánain.
Bartasajit
Midjiide bohte 41 bartasadjeohcamuša 2022:s. Dát lea mearkkašahtti unnit go ovddit jagi, goas bohte 73 ohcamuša. 16 ohcamuša leat mieđihuvvon ja 17 ohcamuša leat hilgojuvvon danne go dat rihkkot areálaplána, bartasadji
ii leat guoros dahje bartaguovlu ii leat gárvvis juolluduvvot. Loahppa lea meannuduvvome dahje gessojuvvon ruovttoluotta
Guohtoneatnamat
Lassieatnamiid dahje guohtoneatnamiid ohcamušaid lohku lea oktanuppelohkái. Dát lea seamma dásis go jagis 2021, goas oaččuimet guoktenuppelohkái ohcamuša. Guokte ohcamuša leat juolluduvvon ja vihtta ohcamuša leat meannuduvvome. Njeallje leat hilgojuvvon dahje ohccojuvvon areála ii lean guoros.
Logut ja dieđut lonistan- ja opmodatvuovdinohcamušaid gieđahallama hárrái jagis 2022
Jagis 2022 oaččuimet 51 ohcamuša oastit ja lonistit eatnama viessosadjeláigolága vuođul. Dát lea njiedjan 2021 rájes goas bohte 64 ášši.
30 lonistanohcamušas mieđihuvvojedje 22 dahje fálaldagat sáddejuvvojedje/dohkkehuvvojedje. Guokte ášši mieđihuvvojedje, muhto eai dohkkehuvvon, ja okta hilgojuvvui. Vihtta ohcamuša eai deavdán lonistangáibádusaid. Buot lonistanáššit gusket viessoláigosajiid vuovdimii. Lonisteapmi sáhttá gáibiduvvot vuosttaš geardde maŋŋil go lea láigohan saji 30 jagi.
Bohte 21 ohcamuša eatnamiid oastima hárrái. Guhtta ohcamuša leat mieđihuvvon, ja guoktenuppelohkái ohcamuša leat hilgojuvvon. Golbma ohcamuša leat ain meannuduvvome.
Eanajuohkináššit jagis 2022 2022:s stevdnejuvvuimet bealálažžan 13 ođđa eanajuohkináššis. Dát lea dihto lassáneapmi ovddit jagi ektui. Buot diekkár áššiid ráhkkaneapmi gáibida ollu návccaid.
Fáktadieđut opmodat- ja vuoigatvuođasihkkarastimis jagi 2022 Bargu buoridit opmodatdieđuid kvalitehta matrihkkaliin mat gullet Finnmárkkuopmodahkii, jotkojuvvui jagis 2022. Earret eará danin vai oažžut rivttes opmodatdieđuid gielddaide, vai rievttes opmodatvuoigatvuođa oamasteaddji/ vuostáiváldi oažžu opmodatvearrogáibádusa ja vai opmodatsirdimat šaddet álkibun. Rievttes ja ođasmahttojuvvon matrihkal eastada ahte opmodagat passiviserejuvvojit lohkameahttun ollu eaiggádiiguin.
Mii leat aktiivvalaččat mielde Geovekstbarggus. Min bealis lea dehálaš ahte lea ođasmahtton kártavuođđu FKB-C ja FKB-D guovlluin. Dát govvejuvvojit áiggi mielde ođđa meaddilmannanfotograferemiid oktavuođas.
Dása gullet várre- ja meahcceguovllut mat eai leat govvejuvvon dahje ođasmahttojuvvon
máŋgga jahkái. Kártavuođu ođasmahttinbargu jotkojuvvo boahttevaš jagiid. Dát lea deaŧalaš vai galgat sáhttit čuovvolit lobihisvuođaid meahcis. Dieđut dás leat geavahuvvon máŋgga min diggeáššis.
Dasa lassin leat mii ain oasálaččat Norge Digitalt:s, mii lea nationála bajitdási goavdi buot báikkiide čadnojuvvon dieđuid (geodáhtaid)
čohkkema ja gieđahallama várás Norggas.
Logut ja dieđut opšuvnnaid hárrái mat leat addojuvvon opmodatovdánahttimii jagis
2022
Jagi 2022 addojuvvojedje gávcci opšuvdnasoahpamuša, dan ektui go 7 jagis 2021.
• Sokki Adventure Aslak Sokki bokte
Reguleret eatnamiid mátkeealáhussii/ turistadoaimmaide Guovdageainnu suohkanis - 5430/3/1
• Desire Mining Company SUS ja Mijn Mining Company SUS
Ásahit dihtorguovddáža Svartnesii Várggáid gielddas – 5404/10/1
• HM Ealáhus AS Ásahit priváhta mánáidgárddi Guovdageainnu suohkanii – 5430/3/824
• HM Ealáhus AS Ásahit láigoviesu ođđa NAV-kantuvrii Guovdageainnu suohkanis – 5430/3/37
• Barents Salmon Ásahit gáddevuđot guollebiebmanrusttega Bearalvági gildii – 5440/9/1
• Loppa Spring Water AS Ásahit gáddevuđot akvakulturrusttega buvttadan dihte luosa Láhpi suohkanis –5432/19/1
• Vadsø Sportskytterklubb Ásahit báhčinšilju Čáhcesullo gildii – 5405/10/1
• Lanabukt Eiendom AS Reguleret ja ovddidit opšuvdnaguovllu MáttaVárjjaga gielddas astoáiggedoaimmaide –5444/33/1
Plánejuvvon areálaplánema oktavuođas lea Finnmárkkuopmodat addán cealkámuša dáidda:
Gielddaplánat/guovlluplánat
• Muosát gieldda gielddaplána areálaoassi –Addojuvvon cealkámuš
• Almmolaš bearráigeahčču Bossegobi guovddáža guovlluregulerema oktavuođas –Addojuvvon cealkámuš 2020:s
• Kárášjoga guovddáža oasi guovllureguleren
• Porsáŋggu gieldda gielddaplána areálaoassi 2. gearddi gulaskuddan – Addojuvvon cealkámuš 2020:s
• Guovllureguleren Midtbyen Lulli-Ørtangen nammasaš báikkis Čáhcesullos – Stuorámus oassi lea priváhta eana
• Hámmerfeastta ja Lávželuovtta plánaprográmma – Hámmerfeastta suohkan
• Álggaheapmi – Gielddaplána servodatoassi –Álttá suohkan
Industriija/ealáhusaid regulerenplánat
• Álggahit plánabarggu mii čatnasa detáljaregulerenplánii proseassarusttega ásaheapmái ja dasa gullevaš infrastruktuvrii Márgohpnjárgii/Markopneset –Hámmerfeastta suohkanis – Cealkámuš ii leat vel dohkkehuvvon.
• Detáljareguleremat Stivrranleagis/Styrdalen gnr. 5440/9/1 Bearalvági gielddas –Addojuvvon cealkámuš jagis 2020
• Guovllureguleremat Dáigevuonnas ja Dáigevuonnabađas – Davvesiidda gielda –Addojuvvon cealkámuš
• Mátkeealáhusrusttega regulerenplána Skajjáluovttas – Álttá suohkan
• Regulerenplána Seivikneset – unnit rievdadusat – Davvesiidda gielda – Addojuvvon cealkámuš jagis 2021
• Detáljaregulerenplána FB2 Biggeskáidi – Álttá suohkan – FeFo opšuvdnašiehtadus
• Plánabargu Saltvik ealáhusguovllu viiddideapmái – Álttá suohkan
• Dieđiheapmi álggaheami birra – Breivika ealáhusguovlu – Álttá suohkan
• Gulaskuddan ohcama birra sirdit Rákkočearu goalmmát huksenmuttu plánaguovllu – Stivra mearridii ahte mii eat buvtte cealkámuša
• 9/1/304 ja 9/1 regulerenplánabarggu álggaheapmi – Kárášjoga gielda – Addojuvvon cealkámuš
• Plánaálgga – Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhta geađgevieččahat Deanus – Addojuvvon cealkámuš
Bartaguovlluid regulerenplánat
• Plánabargu geaidnu barttaide Skáidderiiddis/ Skaidilia - gnr. 5406/126/1/152 jna. –Addojuvvon cealkámuš
• Holmfossen bartaguovllu regulerenplána Mátta-Várjjaga gielddas – Addojuvvon cealkámuš, ollu FeFo-eatnamat guoskkahuvvojit. Opšuvdnašiehtadus doaibmaálggaheddjiin.
Ásodatguovlluid regulerenplánat
• Haukbrinken ásodatguovllu reguleren gnr. 5436/16/1 – Porsáŋggu gielda – Addojuvvon cealkámuš ovdal
• Reistadahaugen ásodatguovllu dárkilis reguleren - Álttá suohkan
• Solsiden ásodatguovlu – Unjárgga gielda –Addojuvvon cealkámuš
• KB1 guovllureguleren – Guovdageainnu suohkan – Opšuvdnasoahpamuš doaibmaálggaheddjiin.
• Dieđáhus fuolahusásodagaid birra Kirkegatas Honnesvágis – Davvenjárgga gielda –Addojuvvon cealkámuš
Eará plánat
• Gulaskuddan – olggustallanguovllut Báhcavuona gielddas
• Várjjaga gielddaidgaskasaš riddoavádatplána evttohus – Gielddaoasseplána – Čáhcesullo, Mátta-Várjjaga, Várggáid ja Unjárgga gielddat –Addojuvvon cealkámuš
• Plánabarggu álggaheapmi – Detáljamudden E6 Gáiddošjoga šaldi – Ođđa geaidnu mas lea vázzingeaidnu jna. gaskal Eaibu ja Ávžži
• Regulerenplána Skillemo – Ávži E45Plánaprográmma – Álttá suohkan
• Ođđa báhčinšillju Torsvardenis Čáhcesullo gielddas – Addon cealkámuš. Vejolaš eananuoskkideapmi.
• Regulerenplána – ođđa feargaruggu Strømnes – Kjerringholmen oktavuođas Hámmerfeastta suohkanis
• Valáštallama, lášmmohallama ja kulturviesuid gielddaoasseplána 2023 – Deanu gielda
• Gulaskuddan Soahtemuitoplána – MáttaVárjjaga gielda
• Regulerenplánat Báhcavuona guovddážis – Báhcavuona gielda – vuordime loahpalaš evttohusa.
Ealáhusossodagas lea mis ovddasvástádus vuvddiide ja muoraide, čivrii ja mollengeđggiide, luonddugeđggiide, minerálaide, ođasmuvvi energiijii, iežamet meahccebiilaluottaide ja maiddái barttaide ja rabas barttaide mat leat Finnmárkkuopmodagas.
256 km
Logut ja dieđut vuovdedoalu hárrái jagis 2022
Jagis 2022 váldojuvvojedje 6 177 kubihkkamehtera njáskanmuorat ja sahádimbarat Báhčaveajis, dan ektui go 4 885 kubihkkamehtera jagi ovdal. Álttás ja Kárášjogas ii leat leamaš vuovdedoallu dán jagi. Muorat mannet Suodjalusa bioenergiijarusttegii Mátta-Várjjagis ja stuorát oassi lea vuvdojuvvon ja skiippaid mielde fievrriduvvon Girkonjárgga hámmanis. Pasvik Biovarme AS doaimmaha muorračuollamiid ja Kverneland Transport AS fievrrida dimbariid.
Finnmárkkuopmodagas leat 256 kilomehtera meahccebiilaluottat. Báhčaveajis lea 150 kilomehtera luodda maid vuovdedoallu geavaha vuoruid mielde. Vuovdeeiseválddiid doarjagiin ja FeFo ja Báhčaveaji meahccebiilaluottaid geaidnoráđi ekonomalaš doarjagiin mii plánet ja čađahit geaidnodivodemiid.
Vuosttaš 4,2 km Gálgonjárgageainnus ođasmahttojuvvui 2021:s. Jagis 2022 jotkojuvvui geaidnoravddaid njáskan. Lassin eará meahcceluottaid áibbas dárbbašlaš divodemiide, de huksejuvvojedje golbma eretvuodjima dimbbarvurkkodansajiide.
Kárášjogas fuolaha FeFo okto dan oasi Anárjohgeainnus mii manná maŋemus fásta ássamis Basevuovdái. Stuorra njuoska guovlluid geažil mat leat davábealde geainnu, bilida giđđadulvi geainnu juohke jagi. 2022:s manai stuora oassi geainnus giđđadulvvi mielde, ja geaidnu ferte divoduvvot vai álbmot beassá Anárjoga leahkái ja Anárjoga álbmotmeahccái.
Eaktodáhtolaš vuovdesuodjaleapmi
FeFo attii jagis 2017 fálaldaga eaktodáhtolaš vuovdesuodjaleami hárrái Báhčaveajis.
Otná rájit váttásmahttet vuovddi ja fuođđuid hálddašeami, meahccebiilaluottaid ja rabas barttaid doaimmaheami. Gulahallamat Stáhtahálddašeddjiin ja báikkálaš vuoigatvuođalaččaiguin álggahuvvojedje jagiin 2018 ja 2019. Meannudeapmi bisánii korona áigge. Ođđa láhkaásahusevttohus ii leat loahpalaččat ovddiduvvon, eai ge leat dollojuvvon álbmotčoahkkimat.
Logut ja dieđut murrensárggáid hárrái jagis 2022
FeFo álggii golmmajagáš murrensárggáiguin jagis 2018. Jagi 2022 loahpas ledje 1916 murrensárggá Finnmárkkuopmodagas.
Gielddaid gaskkas lei juohku ná:
Mátta-Várjjat 697 Áltá 466
Porsáŋgu 208 Deatnu 150
Kárášjohka 103 Guovdageaidnu 101
Hámmerfeasta 90 Davvesiida 29
Gáŋgaviika 6 Láhppi 9
Muosát 3 Čáhcesuolu 23
Unjárga 31
Logut ja dieđut huksenvuođđoávdnasiid ja industriijaminerálaid váldima hárrái jagis 2022 FeFo oažžu dietnasa huksenvuođđoávdnasiid váldimis, nugo čievrra ja mollengeđggiid váldimis, blohkkageđggiid váldimis bárrobuođuide ja geaidnoprošeavttaide, ja luonddugeđggiid ja industriijaminerálaid váldimis. Sisaboađuide gullá fásta jahkásaš divat eatnama láigoheamis, ja divat mii rehkenastojuvvo vuvdojuvvon hivvodaga dahje gávpejođu mielde. Sisaboahtu huksenvuođđoávdnasiin ja industriijaminerálain lei 11,2 miljovnna ruvnno jagis 2022, dan ektui go 12,2 miljovnna ruvnno jagi ovdal.
Jagis 2022 vuvdojuvvui 384 283 m3 čievra, mollengeađgi ja blohkkageađggit mat leat vižžojuvvon Finnmárkkuopmodaga rogganbáikkiin. Buohtastahttimiin, jagi 2021 vuvdojuvvui 596 289 m3. Dasa lassin vuvdojuvvui luonddugeađgi lagabui 94 miljovnna ruvnno ovddas, ja FeFo oažžu das proseantasaš oasi vuovdimis.
Jearru buori kvalitehta mollengeđggiide ja blohkkageđggiide lassánit dađi mielde go kvalitehtagáibádusat leat čavgan. Resursa ii leat vánis, muhto leat unnán rogganbáikkit main lea sihke buorre geađgekvalitehta ja buorre sajádat lahka meara. Stuora hivvodagaid fievrrideapmi meara alde unnida geasehangoluid, ja lágideamit mat bohtet Finnmárkkus leat gilvonávccalaččat. Blohkkageđggiid vuovdin lea mannan bárrobuođđoprošeavttaide Finnmárkkus, ja stuora oassi mollengeđggiin fas mariidna prošeavttaide (mearrabotniide ja bárrobuođuide). Dasa lassin boahtá maiddái Álttá ráktogeđggiid vuovdin sis- ja olgoriikii.
2022:s dieđihuvvui ahte ledje váldimat 39 mássávieččahagas/luonddugeađgevieččahagas 11 gielddas, ja 2021:s ges ledje 47 mássavieččahaga 15 gielddas. Muhtin gielddain eai leat báikkálaš huksenvuođđoávdnasat olámuttos. Ollu smávva vieččahagat heaittihuvvojedje jagiin 2021 ja 2022, go doaibmakonsešuvdnagáibádusat gárte
menddo divrrasin smávva entreprenevrraide.
Finnmárkkus bohká Sibelco Nordic nefelinsyenihta Stiertnás Álttá suohkanis. Elkem Austertana bohká kvartsihta vieččahagain Juovlavuonas. 2022:s oaččui FeFo miljovnnaid eanaeaiggátdivadin dain.
Logut ja dieđut čáhce- ja bieggafápmorusttegiid hárrái jagis 2022
Ollislaš dienas čáhce- ja bieggafápmorusttegiin lei oktiibuot 5,4 miljovnna ruvnno, dan ektui go 5,2 miljovnna ruvnno jagi ovdal. Dál leat 22 čáhcefápmorusttega doaimmas Finnmárkkuopmodagas. Mini- ja mikrofápmorusttegat eai leat rehkenaston mielde. Dasa lassin leat njeallje bieggapárkka mat buvttadit ođasmuvvi energiija.
Finnmark Kraft bieggafápmorusttegis
Hámmánoaivvis Báhcavuona gielddas ja Varanger Kraft bieggafápmorusttegis Rákkočearus
Bearalvági gielddas lea goappašagain leamaš hui alla buvttadeapmi dan rájes go álggahuvvojedje. Jagis 2022 gárvánii Raggovidda II, seammás go maiddái Dønnesfjord Vindpark AS Skonnertváris Sállanis (14,1 MW) álggahuvvui. Norgga čázádat- ja energiijadirektoráhtta ii leat meannudan ovttage ođđa bieggafápmorusttetohcama Finnmárkui jagis 2022.
Logut ja dieđut barttaid ja rabas barttaid hárrái jagis 2022
FeFo eaiggáduššá 20 bartta Mátta-Várjjaga, Kárášjoga, Porsáŋggu gielddain ja Álttá suohkanis. Buot barttat leat boarráset meahcceviesut, maid vuovdedoallit leat ráhkadan dahje mat leat ráhkaduvvon vuovdedoalu várás. Rabas barttaid ožžot buohkat geavahit nuvttá, ja eará barttat láigohuvvojit gollohaddái.
Bartasajiin Gjøkvassbuas, Sortbrysttjernas ja Ellentjernas Báhčaveajis ledje guossit 302 jándora jagis 2022 (dan ektui go 337 jagi ovdal).
Lea leamaš stuorra beroštupmi láigohit barttaid jándordásis, ja ollugat orrot oažžume fiinna luondduvásáhusaid lahka álbmotmehciid, guollejávrriid ja bivdoguovlluid. Báikkálaš olbmot geasehit muoraid ja gássaid sihke láigobarttaide ja rabas barttaide maid gaskkas lea beaivevázzinmátki Báhčaveajis. Jagis 2022 álggahuvvui bargu ođasmahttit Mattisdalstua Álttá suohkanis láigumassii 2023 rájes. Dát boahtá lassin fálaldahkii maid mii addit Eaibu gilisearvvi bokte mas lea šiehtadus FeFo:in Nállovárrebartta ektui Álttá suohkanis.
Havøygavlen Ávanuoris. (Govven: Finnmark Kraft.)
Jagis 2022 rahppojuvvui Norga maŋŋá korona-pandemiija. Dát váikkuhii sihke meahccehálddašeami doaimmaheapmái ja doaimmaide. Guossebivdiid guollebivdu lassánii ovddeš dássái, muhto fuođđobivdu bisui oalle dássedin. Fysalaš čoahkkimat ealljáris geavaheddjiiguin šadde fas oassin árgabeaivvis.
Logut ja dieđut sáivaguollebivddu hárrái jagis 2022
Sáivaguollebivdu lea nuvttá midjiide geat orrut dáppe, ja FeFo ii gáibit oaggunkoartta sis geat ásset Finnmárkkus. Oažžun dihte buoret bajilgova guollebivddus, de leat ásahan nuvttá-koartta finnmárkulaččaide. Jagis 2022 luvvejuvvojedje 728 dakkár lobi, mii vástida sullii ovtta proseantta Finnmárkku álbmogis. Mii leat bargame loktet dihtomielalašvuođa dán koartta hárrái, ja leat ráhkadan áppa mii galgá dagahit sálašdieđiheami álkibun. Áppa namma lea NatureIT, ja dan sáhttá viežžat Play Stores dahje App Stores.
Jagis 2022 leat vuvdojuvvon sáivaguolástankoarttat 2 753 685 ruvnnu ovddas ja dat juohkásedje 8 397 ovttaskas oaggunkortii. 66 proseantta oaggunkoarttain leat suopmelaččat luvven ja 29 proseantta oaggunkoarttain leat norgalaččat luvven.
Jagis 2021 oste norgalaččat eanemus
koarttaid, muhto jagi 2022 logut leat eanet seammaláganat go 2020 logut, goas eai lean nu garra koronagáržžideamit go jagis 2021.
Nieidagoržži guolástanguovllus vuvde 740 koartta, oktiibuot 171 315 ruvnno ovddas. Dat dagahii 79 proseantta lassáneami vuovdimis ovddit jagi ektui. Badjel 90 proseantta Nieidagoržži guolástanguovllu oaggunkoarttain luvvejedje suopmelaš oaggunturisttat.
Jagis 2022 aktiverejuvvojedje 22 809 guolástanjándora Finnmárkkuopmodagas. Eanas aktiveremat dáhpáhuvve geassejahkebealis (govus 1).
Lágesduottar lei dat guovlu gos ledje eanemus aktiverejuvvon guolástankoarttat 2022:s. 13 proseantta buot aktiverejuvvon guolástanjándoriin, aktiverejuvvojedje doppe. Dasto čuvvot guovllut Hálkavárri ja Geassájávrri, gos ledje gávcci ja guhtta proseantta aktiverejuvvon guolástanjándoriin. Guovdageaidnu lei dat suohkan gos ledje eanemus aktiveremat, ja dan maŋŋel bohte Davvesiidda, Porsáŋggu, Deanu ja MáttaVárjjaga gielddat.
Rávdu ja dápmot ledje guollešlájat mat ledje sálašin buot eanemus. Oktiibuot raporterejuvvojedje 13 805 dápmoha ja 11 986
Meahcci Meahcceossodagas lea mis ovddasvástádus fuođđo- ja smávvafuođđobivddus, sáivaguollebivddus, ja maid luossabivddus mearas ja jogain mat leat Finnmárkkuopmodagas.Einar Johannes Asbjørnsen Meahcceossodaga jođiheaddji
rávddu. Goalmmádin eanemus raporterejuvvon sálaš lei hárri/soavvil, ja raporterejuvvojedje oktiibuot 6 592 hárri/soavvila. Dápmot dagai 36 proseantta sállašiin, rávdu ges 31 proseantta sállašiin ja hárri/soavvil ges 17 proseantta sállašiin.
Eanaš oassi dain oaggunkoarttain maid vuvddiimet, vuvdojuvvojedje NatureIT koartavuovdinportála bokte. Juohke 100 ruvnnos mat mis ledje koartavuovdimis jagis 2022, bođii 90 ruvnno neahttavuovdimis. Loahpa vuvde min koartavuovdit, geain lea sierra vuovdinvuoigatvuohta NatureIT:s.
Guovdageainnu bivdiid- ja guollebivdiidsearvi lihttoláigoha Čábardašjoga. Min oppalaš koartavuovdimis, 699 oaggunkoartta luvvejuvvojedje Čábardašjogas. Dat dagahii oktiibuot 169 785 ruvnno, mii lea 70 proseantta eanet go jagis 2021. 95 proseantta gávpejođus bođii jándorkoarttain. Guovdageainnu bivdiid- ja guollebivdiidsearvi máksá FeFo:i lihttoláigohandivada, ja dat lei 21 457 ruvnno jagis 2022. Čábardašjogas aktiviserejuvvojedje 1009 guolástanjándora.
Logut ja dieđut mearrajohtti luossaguliid bivddu birra jogain jagis 2022
FeFo lihttoláigoha 49 luossa-, guvžá- ja valasčázádaga báikkálaš servviide ja ovttastusaide. Dasa lassin organisere FeFo oaggunkoartavuovdima, sálašraporterema ja bearráigeahču oktanuppelohkái unnit čázádagas Finnmárkkus. Jagis 2022 aktiverejuvvojedje 148 oaggunjándora dáin čázádagain. Aktiveremat ledje juhkkojuvvon 77 áigodatkortii ja 71 jándorkortii. Koartavuovdima gávpejorru lei oktiibuot 22 790 ruvnno. Dáid čázádagaid áigodatkoarttat leat dušše daidda geat ásset Finnmárkkus, ja áigodatkoarttaid lohku lea eanet go duppalastojuvvon jagi 2021 rájes.
Oktiibuot hálddašii FeFo 64 čázádaga luossa-, guvžá- ja valasbivddu 2022:s. Mii leat maŋimuš golbma áigodaga bargan máddodatiskamiiguin máŋgga unnit čázádagas. Dain čázádagain main leat gávdnan luossamáddodagaid, bargá FeFo Stáhtahálddašeaddji ektui rahpat bivddu dáin čázádagain láhkaásahusas.
FeFo heaittihii lihttoláigohansoahpamuša Leavnnja eanaeaiggátservviin maŋŋil 2022
áigodaga go ledje sierramielalašvuođat bivdoeriid mearrideamis ja go eai lean doahttalan FeFo gohččumiid.
Luossa
Maŋŋil go máŋggaid jagiid lei njieddji treanda eanaš jogain, de oinniimet ahte sálaš lassánii veaháš jagis 2022. Beroškeahttá das, de ii lean 2022 buot buoremus jahki. Eanaš FeFojogain lei buot buoremus birrasiid 2010-logu gaskkamuttus, ja vaikko vel buorránii ge ovddit jagiid ektui, de lea ain guhkes geaidnu ovdalgo máhccat fas dáid jagiid sállašiidda. Mii liikká doaivut ahte mii leat joavdan báru bodnái. Sállašat min čázádagain, ledje jagis 2022 sullii oktanuppelohkái proseantta Norgga ollislaš johkasállašis.
Valas
Valassállašat Finnmárkkus leat ain geahppáneame. Jagi 2022 sálašlogut čájehit vuolimus vallasiid logu dan rájes go Statistihkalaš Guovddášdoaimmahat raporteregođii jagis 1993, ja olles Finnmárkkus ledje 1143 bivdojuvvon vallasa. Mii eat dieđe manne nu dáhpáhuvvá, muhto go valas lea galbmasit nálli go luossa, de lieggaset čáhci oide luosa.
Guvžá
Guvžásállašat leat leamaš oalle dássidat olles Finnmárkkus, maiddái Deanus, maŋimuš 10-15 jagi, ja dássážii vuolimus dássi lei 2021:s (4251 bivdojuvvon guvžžá). 2022:s bivdojuvvojedje 6063 guvžžá olles Finnmárkkus. Guvžábivdu Deanus lea dattetge garrasit geahpeduvvon luosa ráfáidahttima geažil, ja dat sáhttá buori muddui čilget manin maŋimuš guokte jagi lea njiedjan lohku. 2020 lei maŋimuš jahki go lei lohpi bivdit luosa Deanus, ja dalle godde 2 631 kilo guvžžá. Jagis 2022 lei lohku 580 kilo.
Gubbeluossa
Nugo vurdojuvvui, de ii lean ollu gubbeluossa 2022:s, ja dušše 82 gubbeluosa dieđihuvvojedje min lihttoláigohuvvon čázádagain. Dás fuolakeahttá lei gubbeluossa dehálaš fáddán 2022:s, ja min lihttoláigoheaddjit leat aktiivvalaččat ráhkkanan invašuvdnii mii vurdojuvvo 2023:s. Stáhtabušeahta bokte
Lágesduottar: 2 517
Čárajávri: 1 750
Govven: Kjell Erik Moseid.
lea várrejuvvon 25,3 miljovnna ruvnno áŋgiruššamii gubbeluosa vuostá 2023:s.
Gávpejohtu
Min lihttoláigoheaddjisearvvit vuvde oaggunkoarttaid 13,1 miljovnna ruvnno ovddas 2022:s. Dát lea sullii 20 proseantta lassáneapmi 2021 rájes. Ollislaš gávpejohtu buvttii 2022:s oktiibuot 3,06 miljovnna lihttoláigohandivada. Gubbeluossa ja geahpeduvvon sállašat sáhttet váikkuhit lihttoláigoheddjiid oaggunkoartavuovdimii boahtteáiggis.
2022:s juolludii FeFo 672 570 ruvnno doarjjan lihttoláigoheddjiide Giisá Luossajogatdoarjjaortnega bokte. Doarjja addojuvvui earret eará nállekártemiidda, guolástusbearráigehččui, gubbeluossadoaibmabijuid ovdaprošekteremii ja doaibmadoarjagii.
Lihttoláigoheaddjičoagganeapmi
Skábmamánu 18.–20. beivviid lágideimmet lihttoláigoheaddjičoagganeami Leavnnja hoteallas. Oktiibuot logaldalliiguin ledje sullii 40 oasseváldi. Ollu prográmmas lei čadnojuvvon
gubbeluosaide, ja Birasdirektoráhta Eirik Frøiland lei mielde muitaleamen evttohuvvon plánaid birra jahkái 2023.
Earret gubbeluosa, de muitaleimmet lihttoláigohansoahpamuša ja lihttoláigohannjuolggadusaid birra ja vásáhusaid birra geatnegahttojuvvon organiseremis. Romssa ja Finnmárkku stáhtahálddašeaddji searvvai maiddái čoahkkimii ja muitalii proseassa birra mii guoská joga/meara ráji mearrideapmái, ja geatnegahttojuvvon organiserema ja gaskaáigodatárvvoštallama/ovddalgihtii sohppojuvvon doaibmabijuid birra.
Deanučázádaga guolástanhálddahus doalai maiddái sáhkavuoru sin plánaid birra gubbeluosaid vuostá.
Logut ja dieđut mearraluossabivddu birra Mearraluossasajit Finnmárkkuopmodagas juhkkojuvvojit njuolggadusaid mielde maid stivra lea mearridan. Buot luossasajit gielddas ođasmahttojuvvojit juohke goalmmát jagi. 2022:s lei Báhcavuona, Gáŋgaviikka,
Sandra Persen. (Govven:Priváhta.)
Govus 3 Mearraluossabivdiid ja luossasajiid lohku Finnmárkkus, sihke priváhta ja FeFo-sajit, áigodagas 1995-2022.
Ákŋoluovtta, Davvesiidda, Láhpi ja Várggáid vuorru ođasmahttit luossasajiid áigodahkii 2022-2024. Dáin gielddain mieđihuvvojedje ohcamušat golmma jahkái háválassii.
Jagis 2022 čujuhii FeFo luossasaji 251 guolásteaddjái (govus 3). 55 guolásteaddji hilgo fálaldaga, ja 144 registrerejedje iežaset Stáhtahálddašeaddjái. Dasa lassin bivdojuvvui 146 priváhta luossasajis. 23 guolásteaddjis lei sihke priváhta ja FeFo-luossasadji.
FeFo juolludii 354 luossasaji oktiibuot sullii 1680 sajis Finnmárkkuopmodagas. Dain ledje 81 saji dain guovlluin gos mearraluossabivdu lei giddejuvvon. Eiseválddit registrerejedje
214 FeFo-saji. Oktiibuot ledje registrerejuvvon
427 luossasaji. SSB ii registrere sállaša juohke sajis. Danne ii gávdno makkárge almmolaš statistihkka das man ollu juohke luossasajis bivdojuvvui.
Ii leat vejolaš dadjat maidege man ollu bivdojuvvui FeFo luossasajiin, muhto oktiibuot
Galle saji
Antall plasser fangst pr lakseplass (kg)
Antall fiskere
Sálaš luossajiid mielde (kg) Guolasteddiid lohku
Finnmárkkus bivdojuvvui 67,1 tonna jagis 2022 ja 52,2 tonna jagis 2021. Gaskamearálaččat bivdojuvvui 157 kilo luossa juohke luossasajis jagis 2022, dan ektui go 97 kilo jagi ovdal.
Logut ja dieđut smávvafuođđobivddu birra 2022:s
Bivdokoarttaid vuovdin
Jagis 2022 vuvdojuvvojedje 6 686 bivdokoartta dan ektui go 5 821 jagis 2021. Dát juohkásedje ná:
• 217 dálvet (ođđajagimánus cuoŋománnui) ja
• 6 469 čakčat (suoidnemánus juovlamánnui)
Mii vuvddiimet:
• 2 901 beaivekoartta, maid gaskkas ledje gávcci nuvttá koartta takserejeddjiide, 147 koartta vuoruhuvvon mátkeealáhusfitnodagaide ja 39 njoammilbivdokoartta
• 1 611 áigodatkoartta ássangielddas ja 247 áigodatkoartta eará gielddas go ássangielddas (sidjiide geat orrot Finnmárkkus)
• ovtta áigodatkoartta boazodolliide
• 77 nuvttá áigodatkoartta ássangielddas vuosttašgeardebivdiide
• 1 476 áigodatkoartta mat gustojit miehtá
Finnmárkkuopmodaga sidjiide geat ásset Finnmárkkus, maid gaskkas ledje 93 nuvttá koartta takserejeddjiide
• 80 gárdunkoartta Finnmárkku ássiide
• 149 áigodatkoartta guossebivdiide, mat gustojit čakčamánu 25. beaivvi rájes
• 38 áigodatkoartta mat gustojit miehtá Finnmárkkuopmodaga, guossenuoraide
• 72 smávvaboraspirekoartta
• 27 beanahárjehallankoartta
Bivdokoarttat vuvdojuvvojedje vihtta miljovnna ruvnno ovddas jagis 2022. Dat lea 0,6 miljovnna eanet go ovddit jagi. Bivdokoarttat vuvdojuvvojedje eanas NatureIT bokte.
Eanaloddemerošteapmi
Takserejuvvojedje 485 kilomehtera linnját 13 gielddas, dan ektui go 505 kilomehtera jagis 2021. Finnmárkkuopmodahkii adde takseremat estimáhtaid main ledje 23 rievssaha juohke
njealjehaskilomehteris, ovddit jagi ektui goas rehkenastojuvvojedje sullii 12 rievssaha juohke njealjehaskilomehteris (govus 5).
Go geahččá ollislaččat, de čájehit takseremat stuorámus rievssahiid čoahkkisvuođa 2000logu gaskamuttu rájes. Logut čájehedje rievssahiid dohkálaš máddoloddemeari, ja dat rievddadii vuollel gaskamearálaš gitta buori buvttadeapmái. Ledje mearkkašahtti báikkálaš erohusat, ja obbalaččat lei buoret buvttadeapmi rittus go siseatnamis.
Vuovdelottiid meroštallojuvvon čoahkkisvuohta Báhčaveajis lei ovcci lotti juohke
njealjehaskilomehteris, dan ektui go guokte lotti jagi ovdal. Takseremat dahkkojuvvojedje ovttasbarggus Čáhcesullo bivdiid ja oagguid servviin/ Vadsø JFF, Mátta-Várjjaga bivdiid ja oagguid servviin/Sør-Varanger JFF, Muosáid bivdiid ja oagguid servviin/Måsøy JFF ja OarjeFinnmárkku Loddebeanaservviin/Vest-Finnmark Fuglehundklubb, Álttá, Hámmerfeastta ja Leavnnja ossodagaiguin.
Smávvafuođđobivddu muddemat áigodagas 2022/2023
Ráddjejuvvon bivdokoartalohku guossebivdiid várás biddjojuvvui vuovdimassii ovdal takserema. Maŋŋel nállekártema ja bivdodeattu, ovddeš ávkkástallaneriid ja boazodoalu, biddjojuvvojedje veahá eambbo koarttat vuovdimassii čakčamánu 1. b. rájes.
Njoammilbivdokoarttat almmuhuvvojedje čavčča mielde vuovdimassii muhtun bivdoguovlluin, gos dábálaš smávvafuođđobivdokoarttat ledje visot vuvdojuvvon.
Ovttas NJFF Finnmárkkuin, Oarje-Finnmárkku loddebeanaservviin ja Sámi Bivdo- ja
Meahcástanservviin mearriduvvojedje
bivdoáigodaga muddemat:
• Beaiveearri mii guoská buot rievssatbivdiide lei guhtta rievssaha ja vuovdelotti (gironat, rievssahat ja vuovdelottit oktiibuot) olles Finnmárkkuopmodagas. Beaiveearis sáhtte leat gitta guokte vuovdelotti.
• Áigodatearri Finnmárkku ássiide lei 50 rievssaha ja vuovdelotti (gironat, rievssahat ja vuovdelottit oktiibuot) olles Finnmárkkuopmodagas. Áigodatearis sáhtte leat gitta vihtta vuovdelotti.
• Áigodatearri guossebivdiide lei 25 rievssaha ja vuovdelotti (gironat, rievssahat ja vuovdelottit oktiibuot) olles Finnmárkkuopmodagas. Áigodatearis sáhtte leat gitta golbma vuovdelotti.
• Sállanis, Gádde-Iččáin, Fávle-Iččáin, Ruotnjárggas ja Muosáin:
o Oaniduvvon rievssatbivdoáigi: čakčamánu 10. b. rájes juovlamánu 23. b. rádjai.
• Fávle-Iččáin ja Láhpi sullos gusto lohkoráddjen maiddái bivdiide geat ásset Finnmárkkus.
• Čuovvolančoahkkimis golggotmánus mearriduvvui ahte hurrigoahppil ja goahppil ráfáidahttojuvvojit skábmamánu 1. b. rájes ja olggos bivdináigodaga.
Láhčin báikkálaš ealáhuseallima várás Čieža mátkeealáhusfitnodaga Guovdageainnus ja okta Kárášjogas leat ožžon vuoruhuvvon bivdokoarttaid iežaset ostiide.
Bivdobeaivvit ja bivdoraporteren
• 26 481 bivdobeaivvi aktiverejuvvojedje kaleanddarjagi 2022, dan ektui go 21 941 jagi ovdal.
• Dáin ii bivdojuvvon 4 631 beaivvi, čájehit sisaraporterema dieđut.
• Aktiverejuvvon beivviid lohku juohkásii 1 513 beaivái ovdal geasi ja 24 968 beaivái maŋŋel geasi.
• Bivdoraporta addojuvvui 93 proseantta aktiverejuvvon beivviid ovddas, 92 proseantta ektui jagi ovdal.
• Finnmárkku ássit aktiverejedje 17 445 beaivvi, ja guossebivdit aktiverejedje 9 036 beaivvi.
• Kaleanddarjagi 2022 raporterejuvvojedje
bivdon:
• 14 650 rievssaha, dan ektui go 10 226 jagis 2021
• o 201 dáin ledje raporterejuvvon bivdojuvvon gárddiin
• 5 352 girona, dan ektui go 2 869 jagis 2021.
• o 4 dáin ledje raporterejuvvon bivdojuvvon gárddiin
• 782 njoammila, dan ektui go 541 jagis 2021
• 101 čuotnjága
• 245 beahcelotti, 59 hurri ja 20 baggo
Lodden – giđđalodden Guovdageainnu suohkanis
Juolluduvvojedje bivdokoarttat 93 bivdái. Sisaraporterejuvvon sálaš lei 22 vuoktafiehttaga, vihtta vuoktagoalssi ja golbma duorššu.
Gávnnadanbáikkit ja doaibmabijut
Gulahallančoahkkimat smávvafuođđuid hálddašeami birra čađahuvvojedje Ákŋoluovtta ja Guovdageainnu suohkaniiguin.
Vánddardanrávvagat boazodoalloguovlluin ráhkaduvvojedje ja almmuhuvvojedje ovttas geavaheddjiidservviiguin ja Norgga Boazosápmelaččaid Riikkaservviin (NBR).
Mii čađaheimmet doaimma Gávvilat go rieban, dainna ulbmiliin ahte buorebut raporterejuvvo riebanbivddus, ahte loktejuvvo beroštupmi unnán ávkkástallojuvvon ja buori resursii, namalassii náhkkái, ja go riebannálli lea
14 650 rievssaha
5 352 girona
4 rievssaha gielain
Govven: Kjell Erik Moseid.laskan. Vihtta bivdi dieđihedje ahte sii leat bivdán guokte dahje eanet riebana ja ožžo dan dihte nuvttá smávvafuođđobivddu áigodatkoartta. 70 olbmo serve min nuvttá digitála riebanbivdokursii Ulf Lindrothain, gii lei logaldallin.
Smávvafuođđobivddu áigge čađahuvvui bearráigeahčču.
Golggotmánus oassálasttiimet
álbmotčoahkkimii loddema birra
Guovdageainnus. Lágideaddjit ledje
Guovdageainnu suohkan ja Dálkkádat- ja birasdepartemeanta. Čoahkkin lei oassin ráhkkananbargguin Guovdageainnu giđđaloddenláhkaásahusa ođasmahttimii.
Fuođđobivdu
Jagi 2022 almmuhuvvojedje 295 ealgabivdofálaldaga (oktan guvttiin bivdoguovlluin mat leat várrejuvvon oahpahallanbivdui), ja bivdoearri lei oktiibuot 944 ealli. Anárjoga álbmotmeahcis ii lágiduvvon bivdu jagis 2022.
Mii oaččuimet ealgabivdoohcamušaid 443
bivdojoavkkus, main ledje oktiibuot 2295 bivdi. Dát leat 26 ohcamuša ja 44 bivdi eambbo go jagi ovdal.
Bivddu áigge jagi 2022 njeide bivdit oktiibuot 670 ealli Finnmárkkus, mii lea veahá unnit jagi 2021 boađus (673 ealli) (govus 6). Eanemus ealggaid njeide Deanu gielddas, namalassii 178 ealli (govus 7).
Oktiibuot čieža bivdi mákse bivdokoartta boraspiriid várás jagi 2022, dan ektui go 12 jagi ovdal. Dasa lassin sáhtte ealgabivdit geain lei dohkkehuvvon lohpi, bivdit boraspiriid iežaset ealgabivdoguovllus almmá oasttekeahttá sierra boraspirekoartta. Liseansabivddus lei dušše lohpi bivdit getkkiid jagis 2022. Ii oktage ealli njeidojuvvon liseansabivddus, ii 2022:s iige jagi ovdal.
Jagis 2022 čađahuvvui gulaskuddan stuorrafuođđobivddu njuolggadusaid birra. Gulaskuddan loahpahuvvo 2023 dálvvi. Ovttasbarggus Suoma fuođđoeiseválddiiguin ohccojuvvui maiddái EU-ruhtadeapmi ruhtadit Kárášjoga-Anára guovllu oktasaš ealgadutkanprošeavtta. Ohcan hilgojuvvui.
Báhččon ealggat iesguđetge gielddas 2019 - 2022
2 295 bivdi ohce ealgabivdui. 44 eambbo go diibma.
Govven: Jan Henrik Hætta.
Jahkemuitalus
Opplysninger om virksomheten
Finnmarkseiendommen/Finnmárkkuopmodat (FeFo) er et selvstendig rettssubjekt opprettet i medhold av Finnmarksloven. FeFo er lokalisert med hovedkontor i Lakselv og avdelingskontorer i Vadsø og Alta.
FeFo eier 95 % av grunnen i Finnmark (tidligere Finnmark fylke). Virksomheten omfatter bortfeste av grunn til bolig-, fritids- og næringsformål, utleie og salg av grus- og mineralforekomster, utleie av vind og vannfallsrettigheter, salg av eiendom og aktiviteter knyttet til jakt og fiske og skogsdrift.
Styrets og kontrollkomiteens arbeid
Sametinget og Troms og Finnmark fylkesting oppnevner tre representanter hver til styret. I tillegg oppnevner de ansatte én representant.
Styret har i 2022 bestått av følgende medlemmer:
Máret Guhttor, leder
Kurt Wikan, nestleder
Mathis Nilsen Eira
Geir Thrane
Bente Haug, til 15. desember
Jo Inge Hesjevik
Eva D. Husby, fra 15. desember
Erik Sundland (ansattes representant)
I 2022 har styret avholdt 9 styremøter og behandlet 79 saker.
FeFo har en kontrollkomite på tre medlemmer. Sametinget, Troms og
Finnmark fylkesting og Staten oppnevner ett komitemedlem hver og har bestått avfølgende medlemmer: Margrethe Buskerud Christoffersen, leder Ragnhild L. Nystad
Ragnhild Vassvik
Kontrollkomiteen fører tilsyn med at FeFos virksomhet drives i tråd med Finnmarksloven og annen lovgivning. Komiteen avgir egen årsberetning.
Redegjørelse for forutsetningen om fortsatt drift
Årsregnskapet er avlagt under forutsetning om fortsatt drift, og styret bekrefter at forutsetningene er til stede.
Redegjørelse om forsikring av styremedlemmers ansvar
FeFo har tegnet egen forsikring som dekker styremedlemmenes ansvar som kan pådras i egenskap av styremedlem med inntil 5 mill. kroner i hvert skadetilfelle. Også adm. direktør er dekket av samme forsikring.
Redegjørelse for årsregnskapet
Etter styrets mening gir årsregnskapet et rettvisende bilde av FeFos eiendeler, gjeld og resultat. Forhold inntruffet etter regnskapsårets avslutning, og som har betydning for det fremlagte årsregnskapet, er inntatt i årsregnskapets noter – note 12.
FeFos aktivitetsregnskap for 2022 viser et driftsresultat på 5,6 mill. kroner før poster knyttet til eiendomssalg, frilufts-/ samarbeidstiltak, samt andre poster som er ført utenfor ordinære drift.
Årsresultat før skatt var 2,4 mill. kroner og etter skatt 1,8 mill. kroner.
Prosjekter utenfor drift
FeFo har i 2022 gitt tilsagn til ulike prosjekter innen helsefremmende tiltak og innen bolyst. Samlet støtte til sherpatrapper, prosjektet «lys mellom husan» samt ordinære friluftstiltak/grønne midler er på 2,3 mill. kroner.
Prosjekter knyttet til Meahcásteapmi (tradisjonskunnskap), Boaššu (et samiske kjøkken) og Protect Sapmi er innvilget samlet støtte med 1,7 mill. kroner.
Det er også gitt støtte til samarbeid med ulike lag og foreninger på 0,7 mill. kroner.
Disponering av resultat
Styret vedtar følgende disponering av årets resultat: Overføring annen egenkapital –kr. 1.836.588,-
Eierandeler i andre selskap FeFos eierandel i Finnmark Kraft AS er uendret og utgjør 12,19 %. I tillegg har FeFo datterselskapet FeFo Energi AS med 100 % eierandel.
Finansiell, markeds og likviditetsrisiko. FeFo har ikke foretatt nye plasseringer av overskuddslikviditet i 2022. FeFo’s finansielle risiko er knyttet til eksisterende plasseringer og disse er ihht mandat fra styret gjort i produkter med lav risikoprofil. I årsregnskapet er investeringene bokført etter laveste verdis prinsipp.
Langsiktig lån knyttet til nytt hovedkontor er nedbetalt med 2 mill. kroner til 23 mill. kroner i 2022.
Kontantstrømanalysen viser en positiv netto kontantstrøm fra drift med 2 mill. kroner. Nedgang i gjeld med 1,8 mill. kroner og anskaffelser av driftsmidler med 2,8 mill. kroner bidrar negativt, og dette har gitt en samlet nedgang i likviditetsbeholdningen med 2,6 mill. kroner.
Organisasjon, miljø og likestilling
Organisasjon
FeFo hadde ved utgangen av 2022 42 ansatte. Alderssammensetningen er «godt voksen» og vi står foran et betydelig generasjonsskifte i årene fremover.
Kjønnsfordelingen er jevnt balansert mellom kvinner og menn, med unntak i to avdelinger der det ikke er like balansert.
Helse, miljø og sikkerhet
Vi jobber for å ha et godt og trygt arbeidsmiljø som fremmer arbeidsglede(engasjement), læring, helse, trivsel og vern mot arbeidsrelatert sykdom.
I 2022 hadde vi få innmeldte uønskede hendelser, totalt 3 og ingen arbeidsrelatert sykefravær. Sykefraværet i FeFo var på 4,1 % og av det var 0,4 % koronarelatert. Ansatte og ledelse har i større grad en tidligere vært involvert i det systematisk HMS arbeidet. Det ble gjennomført tre personalsamlinger med bakgrunn i nedstengingen av samfunnet etter to år med pandemi og det var et stort behov for å møtes etter lange perioder med hjemmekontor.
Likestilling og rekruttering
I likestillingsarbeidet gjør FeFo planmessige tiltak både i forbindelse med lønnsoppgjørene og ved rekruttering.
FeFo er en kompetansearbeidsplass og rekrutterer hovedsakelig kandidater med master eller tilsvarende. Etterspørselen av kompetansen vi trenger er stor i hele landet.
Vi hadde i 2022 derfor stort fokus på å styrke arbeidet med rekruttering og beholde gode ansatte med riktig kompetanse, sikre rett
kjønnsfordeling og personer med kunnskap innen samisk språk og kultur. Kort sagt vi vil være en attraktiv arbeidsplass som kandidater ønsker å søke seg til og bli hos.
Det ble utlyst tre faste 100 % stillinger i 2022, og ved utgangen av året var alle stillingene besatt.
Ytre miljø FeFo driver ikke virksomhet i egen regi som i betydelig grad påvirker det ytre miljøet. Andre aktører, både kommersielle og ikke kommersielle, driver imidlertid virksomhet basert på FeFos ressurser som kan ha negativ innvirkning på det ytre miljøet, og her har FeFo fokus på forurensende virksomhet på Finnmarkseiendommen som festes bort. Det er likevel den aktuelle virksomheten som selv er ansvarlig for at driften foregår i tråd med forurensningsloven og annet relevant regelverk.
Skogsdrift på Finnmarkseiendommen drives i samsvar med allment anerkjente bærekraftige prinsipper i skogbruket, og under oppsyn av den offentlige skogmyndigheten.
Endret bruk av utmark
Innkomne søknader om grunndisponering som ikke er i tråd med gjeldende kommunale arealplaner, blir behandlet i henhold til finnmarkslovens § 10 og Sametingets retningslinjer for endret bruk av utmark. Slik behandling blir også vurdert for andre søknader, som i utgangspunktet er i henhold til kommunale arealplaner. I 2022 behandlet eiendomsavdelingen 18 slike saker, av disse er 13 innvilget, 1 avslått og 4 fortsatt til behandling.
5 av disse er saker om etableringer av dagsturhytter i regi av Finnmark friluftsråd. De øvrige er mindre arealer som mobilmaster, midlertidige jaktbuer, lavvuer o.l. I slike saker innhentes uttalelser fra berørte parter, herunder reinbeitedistrikter, bygdelag, lokale foreninger og event. andre samiske interesser.
Forsknings og utviklingsprosjekter
FeFo har i 2022 som tidligere år deltatt i arbeidet med Hønsefuglportalen. Portalen driftes av NINA og er sentral i vurderingen av rypebestandene i Norge og for beslutninger som gjøres av forvaltningen. I tillegg sitter FeFo i referansegruppe til økosystemprosjektene High North Forest og Catchment to Coast, samt fjellrev-prosjektet på Varangerhalvøya. Disse prosjektene driftes av UiT og NINA.
Redegjørelse etter åpenhetsloven FeFo har i løpet av året begynt arbeidet med aktsomhetsvurderinger i tråd med åpenhetsloven som trådte i kraft 1. juli 2022. Loven har til hensikt å fremme virksomheters respekt for grunnleggende menneskerettigheter og anstendige arbeidsforhold i forbindelse med
Dokumentet er digitalt signert av:
• Kurt Pasvikbamsen Wikan
• Geir Thrane
• Mathis Nilsen Eira
• Jo Inge Hesjevik
• Máret Alehtta Guhttor
• Eva D Husby
• Jan Josef Olli
produksjon og levering av varer og tjenester. Dette omfatter FeFo selv, samt alle våre forretningspartnere og leverandører av varer og tjenester.
Arbeidet FeFo har igangsatt knyttet til dette, omfatter hele virksomheten.
For 2022, og første halvår av 2023, har FeFo brukt tiden på å få på plass retningslinjer knyttet til aktsomhetsvurderingene, herunder stadfeste disse i styret, samt tilpasse rolle- og ansvarsfordeling.
Videre vil dette bli fulgt opp med konkrete aktsomhetsvurderinger som skal publiseres på våre nettsider innen 30. juni hvert år. Dette vil være en kontinuerlig prosess i FeFo i tråd med at nye avtaler inngås og eksisterende avtaler revideres. FeFo har per nå ingen foreløpig vurdering av innen hvilke områder det kan foreligge risiko i 2023, dette vil kunngjøres på FeFo.no 30.6.2023.
Hasvik 01.06.2023
Konklusjon
Vi har revidert årsregnskapet for Finnmarkseiendommen som består av balanse per 31. desember 2022, resultatregnskap og kontantstrømoppstilling for regnskapsåret avsluttet per denne datoen og noter til årsregnskapet, herunder et sammendrag av viktige regnskapsprinsipper.
Etter vår mening
• oppfyller årsregnskapet gjeldende lovkrav, og
• gir årsregnskapet et rettvisende bilde av selskapets finansielle stilling per 31. desember 2022, og av dets resultater og kontantstrømmer for regnskapsåret avsluttet per denne datoen i samsvar med regnskapslovens regler og god regnskapsskikk i Norge.
Grunnlag for konklusjonen
Vi har gjennomført revisjonen i samsvar med International Standards on Auditing (ISA-ene). Våre oppgaver og plikter i henhold til disse standardene er beskrevet nedenfor under Revisors oppgaver og plikter ved revisjonen av årsregnskapet. Vi er uavhengige av selskapet i samsvar med kravene i relevante lover og forskrifter i Norge og International Code of Ethics for Professional Accountants (inkludert internasjonale uavhengighetsstandarder) utstedt av International Ethics Standards Board for Accountants (IESBA-reglene), og vi har overholdt våre øvrige etiske forpliktelser i samsvar med disse kravene. Innhentet revisjonsbevis er etter vår vurdering tilstrekkelig og hensiktsmessig som grunnlag for vår konklusjon.
Øvrig informasjon
Styret og direktør (ledelsen) er ansvarlige for informasjonen i årsberetningen. Øvrig informasjon omfatter informasjon i årsrapporten bortsett fra årsregnskapet og den tilhørende revisjonsberetningen. Vår konklusjon om årsregnskapet ovenfor dekker ikke informasjonen i årsberetningen.
I forbindelse med revisjonen av årsregnskapet er det vår oppgave å lese årsberetningen. Formålet er å vurdere hvorvidt det foreligger vesentlig inkonsistens mellom årsberetningen og årsregnskapet og den kunnskap vi har opparbeidet oss under revisjonen av årsregnskapet, eller hvorvidt informasjon i årsberetningen ellers fremstår som vesentlig feil. Vi har plikt til å rapportere dersom årsberetningen fremstår som vesentlig feil. Vi har ingenting å rapportere i så henseende.
Basert på kunnskapen vi har opparbeidet oss i revisjonen, mener vi at årsberetningen
• er konsistent med årsregnskapet og
• inneholder de opplysninger som skal gis i henhold til gjeldende lovkrav.
Ledelsens ansvar for årsregnskapet
Ledelsen er ansvarlig for å utarbeide årsregnskapet og for at det gir et rettvisende bilde i samsvar med regnskapslovens regler og god regnskapsskikk i Norge. Ledelsen er også ansvarlig for slik internkontroll som den finner nødvendig for å kunne utarbeide et årsregnskap som ikke inneholder
vesentlig feilinformasjon, verken som følge av misligheter eller utilsiktede feil.
Ved utarbeidelsen av årsregnskapet må ledelsen ta standpunkt til selskapets evne til fortsatt drift og opplyse om forhold av betydning for fortsatt drift. Forutsetningen om fortsatt drift skal legges til grunn for årsregnskapet så lenge det ikke er sannsynlig at virksomheten vil bli avviklet. Revisors oppgaver og plikter ved revisjonen av årsregnskapet
Vårt mål er å oppnå betryggende sikkerhet for at årsregnskapet som helhet ikke inneholder vesentlig feilinformasjon, verken som følge av misligheter eller utilsiktede feil, og å avgi en revisjonsberetning som inneholder vår konklusjon. Betryggende sikkerhet er en høy grad av sikkerhet, men ingen garanti for at en revisjon utført i samsvar med ISA-ene, alltid vil avdekke vesentlig feilinformasjon. Feilinformasjon kan oppstå som følge av misligheter eller utilsiktede feil. Feilinformasjon er å anse som vesentlig dersom den enkeltvis eller samlet med rimelighet kan forventes å påvirke de økonomiske beslutningene som brukerne foretar på grunnlag av årsregnskapet.
Som del av en revisjon i samsvar med ISA-ene, utøver vi profesjonelt skjønn og utviser profesjonell skepsis gjennom hele revisjonen. I tillegg:
• identifiserer og vurderer vi risikoen for vesentlig feilinformasjon i regnskapet, enten det skyldes misligheter eller utilsiktede feil. Vi utformer og gjennomfører revisjonshandlinger for å håndtere slike risikoer, og innhenter revisjonsbevis som er tilstrekkelig og hensiktsmessig som grunnlag for vår konklusjon. Risikoen for at vesentlig feilinformasjon som følge av misligheter ikke blir avdekket, er høyere enn for feilinformasjon som skyldes utilsiktede feil, siden misligheter kan innebære samarbeid, forfalskning, bevisste utelatelser, uriktige fremstillinger eller overstyring av internkontroll.
• opparbeider vi oss en forståelse av intern kontroll som er relevant for revisjonen, for å utforme revisjonshandlinger som er hensiktsmessige etter omstendighetene, men ikke for å gi uttrykk for en mening om effektiviteten av selskapets interne kontroll.
• evaluerer vi om de anvendte regnskapsprinsippene er hensiktsmessige og om regnskapsestimatene og tilhørende noteopplysninger utarbeidet av ledelsen er rimelige.
• konkluderer vi på om ledelsens bruk av fortsatt drift-forutsetningen er hensiktsmessig, og, basert på innhentede revisjonsbevis, hvorvidt det foreligger vesentlig usikkerhet knyttet til hendelser eller forhold som kan skape tvil av betydning om selskapets evne til fortsatt drift. Dersom vi konkluderer med at det eksisterer vesentlig usikkerhet, kreves det at vi i revisjonsberetningen henleder oppmerksomheten på tilleggsopplysningene i årsregnskapet, eller, dersom slike tilleggsopplysninger ikke er tilstrekkelige, at vi modifiserer vår konklusjon. Våre konklusjoner er basert på revisjonsbevis innhentet frem til datoen for revisjonsberetningen. Etterfølgende hendelser eller forhold kan imidlertid medføre at selskapet ikke kan fortsette driften.
• evaluerer vi den samlede presentasjonen, strukturen og innholdet i årsregnskapet, inkludert tilleggsopplysningene, og hvorvidt årsregnskapet gir uttrykk for de underliggende transaksjonene og hendelsene på en måte som gir et rettvisende bilde.
Vi kommuniserer med styret blant annet om det planlagte innholdet i og tidspunkt for revisjonsarbeidet og eventuelle vesentlige funn i revisjonen, herunder vesentlige svakheter i intern kontroll som vi avdekker gjennom revisjonen.
Alta, 23. juni 2023
KPMG AS
Sissel Johnsen
Statsautorisert revisor (elektronisk signert)
Jahkerehketdoallu
Boađusrehketdoallu
Balánsa
Ruhtaboahtin
Rehketdoalu lassečilgehusat
Org.nr.: 989 480 731
Čuovga viesuid gaskkas lea Finnmárkku fotballkretsa ássanprošeakta ja FeFo lea váldoovttasbargoguoibmi. Da leat mii Gilivuonas. (Govven: Frank Rune Isaksen/Frikant)
Regnskapsprinsipper
Årsregnskapet er satt opp i samsvar med regnskapslovens bestemmelser og god regnskapsskikk.
Bruk av estimater
I utarbeidelse av årsregnskapet har man brukt estimater og forutsetninger som har påvirket resultatregnskapet og verdsettelsen av eiendeler og gjeld, samt usikre eiendeler og forpliktelser på balansedagen i henhold til god regnskapsskikk. Områder som i stor grad inneholder slike skjønnsmessige vurderinger, høy grad av kompleksitet, eller områder hvor forutsetninger og estimater er vesentlige for årsregnskapet, er beskrevet i notene.
Inntekter
Inntektsføring ved salg av varer skjer på leveringstidspunktet. Tjenester inntektsføres etter hvert som de leveres.
Skatt
Skattekostnaden i resultatregnskapet omfatter både periodens betalbare skatt og endring i utsatt skatt. Utsatt skatt er beregnet med 22% på grunnlag av de midlertidige forskjeller som eksisterer mellom regnskapsmessige og skattemessige verdier, samt ligningsmessig underskudd til fremføring ved utgangen av regnskapsåret. Skatteøkende og skattereduserende midlertidige forskjeller som reverserer eller kan reverseres i samme periode er utlignet og nettoført. Netto utsatt skattefordel balanseføres i den grad det er sannsynlig at denne kan bli utnyttet.
Klassifisering og vurdering av anleggsmidler
Anleggsmidler omfatter eiendeler bestemt til varig eie og bruk. Anleggsmidler er vurdert til anskaffelseskost, fratrukket avskrivinger og nedskrivinger. Langsiktig gjeld balanseføres til nominelt beløp på transaksjonstidspunktet.
Varige driftsmidler balanseføres og avskrives over driftsmidlets økonomiske levetid. Vesentlige driftsmidler som består av flere betydelige komponenter med ulik levetid er dekomponert med ulik avskrivningstid for de ulike komponentene. Direkte vedlikehold av driftsmidler kostnadsføres løpende under driftskostnader, mens påkostninger eller forbedringer tillegges driftsmidlets kostpris og avskrives i takt med driftsmidlet. Varige driftsmidler nedskrives til gjenvinnbart beløp ved verdifall som forventes ikke å være forbigående. Gjenvinnbart beløp er det høyeste av netto salgsverdi og verdi i bruk. Verdi i bruk er nåverdi av fremtidige kontantstrømmer knyttet til eiendelen. Nedskrivingen reverseres når grunnlaget for nedskrivingen ikke lenger er til stede.
Klassifisering og vurdering av omløpsmidler Omløpsmidler og kortsiktig gjeld omfatter normalt poster som forfaller til betaling innen ett år etter balansedagen, samt poster som knytter seg til varekretsløpet. Omløpsmidler vurderes til laveste verdi av anskaffelseskost og virkelig verdi. Kortsiktig gjeld balanseføres til nominelt beløp på transaksjonstidspunktet.
Datterselskap og tilknyttet selskap
Datterselskap og tilknyttede selskaper vurderes etter kostmetoden i selskapsregnskapet. Investeringen er vurdert til anskaffelseskost for aksjene med mindre nedskrivning har vært nødvendig. Det er foretatt nedskrivning til virkelig verdi når verdifall skyldes årsaker som ikke kan forventes å være forbigående og det må anses nødvendig etter god regnskapsskikk. Nedskrivninger er reversert når grunnlaget for nedskrivning ikke lenger er til stede.
Datterselskapet FeFo Energi ASer utelatt fra konsolidering fordi resultatet i dette selskapet ikke har betydning for å bedømme Finnmarkseiendommens stilling og resultat, jfr Regnskapslovens § 3-8.
Varer
Varer er vurdert til det laveste av anskaffelseskost og netto salgsverdi. Netto salgsverdi er estimert salgspris ved ordinær drift etter fradrag for beregnede nødvendige utgifter for gjennomføring av salget. Anskaffelseskost inkluderer utgifter påløpt ved anskaffelse av varene og kostnader for å bringe varene til nåværende plassering og tilordnes ved bruk av FIFO - prinsippet.
Fordringer
Kundefordringer og andre fordringer oppføres til pålydende etter fradrag for avsetning til forventet tap. Avsetning til tap gjøres på grunnlag av en individuell vurdering av de enkelte fordringene. For øvrige kundefordringer utføres en uspesifisert avsetning for å dekke forventet tap på krav.
Pensjoner - Innskuddsbasert ordning
Finnmarkseiendommen har en innskuddsbasert ordning. Påløpt premie kostnadsføres løpende, og Finnmarkseiendommen har ingen ytterligere forpliktelser knyttet til pensjonsordningen.
Finnmarkseiendommen har AFP ordning tilknyttet Fellesordningen. AFP ordningen er ikke en førtidspensjoneringsordning, men en livsvarig ytelse. Ordningen er en ytelsesbasert flerforetaksordning. Det er selskapets oppfatning at en foreløpig ikke har tilstrekkelig informasjon om fordeling av pensjonskostnad, pensjonsforpliktelser og - midler i ordningen som muliggjør pålitelig måling innenfor en balansert kost/ nytte vurdering. Selskapet behandler derfor ordningen regnskapsmessig som en innskuddsplan hvor premiebetalinger kostnadføres løpende. Det gjøres ingen avsetning for forpliktelser i regnskapet.
Kortsiktige plasseringer
Kortsiktige plasseringer (aksjer og andeler vurdert som omløpsmidler) vurderes til laveste av anskaffelseskost og virkelig verdi på balansedagen. Mottatt utbytte og andre utdelinger fra selskapene inntektsføres som annen finansinntekt.
Betingede utfall
Kostnadsknyttede betingede utfall regnskapsføres når utfall kan estimeres og kostnaden anses sannsynlig.
Kontantstrømoppstilling
Kontantstrømoppstillingen er utarbeidet etter den indirekte metoden. Kontanter og kontantekvivalenter omfatter kontanter, bankinnskudd og andre kortsiktige, likvide plasseringer.
Virksomhetsområde
Finnmarkseiendommen har som formål å legge til rette for at grunn og naturressursene i Finnmark Fylke forvaltes på en balansert og økologisk bærekraftig måte, til beste for innbyggerne i fylket.
Finnmarkseiendommens inntekter fordeler seg på følgende virksomhetsområder:
Utmark: 16 MNOK
Eiendom: 36 MNOK
Næring: 22 MNOK
Sum: 74 MNOK
Lønnskostnader og ytelser, godtgjørelser til daglig leder, styret og revisor
har i 2022 sysselsatt 39 årsverk.
bonus etc
Direktør Jan Olli har krav på retrettstilling i selskapet etter utløp av åremålstilling. Det er ikke inngått avtaler om etterlønn, bonus, overskuddsdelinger og liknende mellom selskapet og ledelsen.
Revisor
Kostnadsført revisjonshonorar for 2022 utgjør kr 234 950. Beløpet er eksklusiv merverdiavgift. Inkludert i dette er honorar for andre tjenester med kr 32 498.
Pensjonsforpliktelser
Selskapet er pliktig til å ha tjenestepensjonsordning etter lov om obligatorisk tjenestepensjon. Selskapets pensjonsordninger tilfredsstiller kravene i denne lov.
Resultatførte renter og avkastning i 2022 utgjør kr 488 120.
har gitt opphav til utsatt skatt og utsatte
på typer av midlertidige forskjeller.
Jahkerehketdoallu
Note 9
Aksjer i datterselskap og andre selskaper
Note 10
Sammenslåtte poster i kontantstrømoppstillingen
Note 11
Bundne midler
I posten bankinnskudd inngår bundne skattetrekk midler med kr 2 550 597
I tillegg inngår skogfondskonto for kommunene Alta, Karasjok og Sør-Varanger som styres av Landbruksdirektoratet med kr 1 232 440.
FeFo har i note til tidligere regnskap varslet om pålegg om opprydding på skipsverftlokalitet i Bugøynes i Sør-Varanger kommune. Det er jobbet politisk for å finne en løsning på Klima- og miljødepartementets endelige vedtak om opprydding. Det er tidligere gitt en mindre sum til opprydning, hvor tildelingsbrevet forutsetter at FeFo forestår oppryddingen. FeFo er prinsipielt uenige i pålegget, og jobber videre med å få omgjort vedtaket politisk, alternativt at staten bidrar med midler som gjør FeFo skadesløs. Avsetningene må uansett videreføres.
Jan Josef Olli
Direktør
Signaturene i dette dokumentet er juridisk bindende. Dokument signert med "Penneo™ - sikker digital signatur". De signerende parter sin identitet er registrert, og er listet nedenfor.
"Med min signatur bekrefter jeg alle datoer og innholdet i dette dokument."
Geir Enok Thrane
Signaturene i dette dokumentet er juridisk bindende. Dokument signert med "Penneo™ - sikker digital signatur". De signerende parter sin identitet er registrert, og er listet nedenfor.
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: UN:NO-9578-5999-4-1253231
IP: 109.247.xxx.xxx
2023-06-02 11:33:32 UTC
Jan Josef Olli
Maret Alehtta Guhttor
Direktør
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: UN:NO-9578-5999-4-1253231
Serienummer: UN:NO-9578-5993-4-4368719
IP: 109.247.xxx.xxx
IP: 109.72.xxx.xxx
2023-06-02 11:33:32 UTC
2023-06-02 13:11:36 UTC
Maret Alehtta Guhttor
Kurt Pasvikbamsen Wikan
Styremedlem
Styreleder
På vegne av: Finnmarkseiendommen
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: UN:NO-9578-5993-4-4368719
Serienummer: 9578-5997-4-182846
IP: 109.72.xxx.xxx
IP: 62.241.xxx.xxx
2023-06-02 13:11:36 UTC
2023-06-04 11:31:35 UTC
Kurt Pasvikbamsen Wikan
Styreleder
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-2234912
IP: 148.122.xxx.xxx
2023-06-02 11:34:35 UTC
Geir Enok Thrane
Eva Danielsen Husby
Styremedlem
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-2234912
Serienummer: UN:NO-9578-5997-4-388274
IP: 148.122.xxx.xxx
IP: 185.180.xxx.xxx
2023-06-02 11:34:35 UTC
2023-06-03 06:05:08 UTC
Eva Danielsen Husby
Mathis Nilsen Eira
Styremedlem
Styremedlem
På vegne av: Finnmarkseiendommen
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: UN:NO-9578-5997-4-388274
Serienummer: 9578-5999-4-1436467
IP: 185.180.xxx.xxx
IP: 85.113.xxx.xxx
2023-06-03 06:05:08 UTC
2023-06-04 13:28:48 UTC
Mathis Nilsen Eira
Styremedlem
Signaturene i dette dokumentet er juridisk bindende. Dokument signert med "Penneo™ - sikker digital signatur".
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5997-4-182846
IP: 62.241.xxx.xxx
2023-06-04 11:31:35 UTC
Jo Inge Hesjevik
Styremedlem
De signerende parter sin identitet er registrert, og er listet nedenfor.
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-1436467
IP: 85.113.xxx.xxx
2023-06-04 13:28:48 UTC
"Med min signatur bekrefter jeg alle datoer og innholdet i dette dokument."
På vegne av: Finnmarkseiendommen
Serienummer: 9578-5999-4-2658187
IP: 77.110.xxx.xxx
2023-06-20 08:39:51 UTC
Dokumentet er signert digitalt, med Penneo.com Alle digitale signatur-data i dokumentet er sikret og validert av den datamaskin-utregnede hash-verdien av det opprinnelige dokument. Dokumentet er låst og tids-stemplet med et sertifikat fra en betrodd tredjepart. All kryptografisk bevis er integrert i denne PDF, for fremtidig validering (hvis nødvendig).
Hvordan bekrefter at dette dokumentet er orginalen?
Dokumentet er beskyttet av ett Adobe CDS sertifikat. Når du åpner dokumentet i
Adobe Reader, skal du kunne se at dokumentet er sertifisert av Penneo esignature service <penneo@penneo.com> Dette garanterer at innholdet i dokumentet ikke har blitt endret.
Det er lett å kontrollere de kryptografiske beviser som er lokalisert inne i dokumentet, med Penneo validator - https://penneo.com/validator
"Med min signatur bekrefter jeg alle datoer og innholdet i dette dokument."