Govven: Per Chr. Biti
Jahkedieđáhus 2006
1
Sisdoallu 1.1 1.2 1.3 1.4
Ovdasátni................................................................................................................................................ 4 Logo............................................................................................................................................................... 5 Riektevuođđu ja organisašuvdnahápmi........................................................ 5 Guokte fišuvnna............................................................................................................................. 5 Ovttasbargoguimmiid válljen...................................................................................... 5
2. 2.1 2.2
FeFo orgánaid čoahkkáibidju....................................................................................... 5 Dárkkistanlávdegoddi .......................................................................................................... 5 Stivra............................................................................................................................................................. 5
3. 3.1 3.2
Vuoruhuvvon barggut 2006:s...................................................................................... 6 Bargu strategalaš plánain.................................................................................................. 6 Hálddahusa huksen................................................................................................................... 6
4. 4.1 4.1.1 4.1.2 4.1.3 4.1.4 4.1.5
Iešguhtetge doaibmasurggiid barggut........................................................... 6 Opmodat................................................................................................................................................. 6 Eananláigohanšiehtadusat.............................................................................................. 6 Eananláigohanohcamat. ..................................................................................................... 6 Opmodatvuovdin........................................................................................................................ 6 Biegga- ja gorževuoigatvuođat................................................................................. 7 Čievra ja minerálat ..................................................................................................................... 7
4.2 4.2.1 4.2.2 4.2.3 4.2.4 4.2.5
Meahcástanbuktagat. ............................................................................................................. 7 Stuorrafuođđobivdu. ............................................................................................................... 7 Sáivaguolásteapmi..................................................................................................................... 7 Jogaid lihttoláigoheapmi................................................................................................... 7 Luossabivdu mearas . .............................................................................................................. 8 Vuovddit................................................................................................................................................... 9
4.3
Ealáhusovdánahttin.................................................................................................................. 9
4.4
Bargoveahka....................................................................................................................................... 9
Mildosat:
Stivrra 2006 jahkedieđáhus......................................................................................... 10 Rehketdoallu (01.07.2006- 31.12.2006). ............................................ 12-22 Revišuvdnačilgehus. ............................................................................................................. 23
3
Ovdasátni Dát jahkedieđáhus lea FeFo vuosttaš jahkedieđáhus ja guoskkaha vuosttažettiin áigodaga 1/7 – 31/12. Dasa lassin leat muhtun dilálašvuođat mat ledje ovdal go Finnmárkkuláhka doaibmagođii ja FeFo ásahuvvui váldon fárruid dan dihte go ráhkkanettiin mearriduvvui ollu mii lei hui mávssolaš FeFo bargui maŋŋil asáheami 1/7-2007. Ulbmil jahkedieđáhusain lea addit finnmárkolaččaide dieđuid ja oahpasmuhttit sin FeFo hástalusaide ja bargguide 2006:s. FeFos leat leamaš stuorra hástalusat ja FeFoi ledje stuorra vuordámušat 2006:s. FeFo lea ain easkka vuosttaš jagi doaibmame. Mun jáhkán ahte finnmárkolaččat unnán dovdan sirdašumi beaivvalaš doaimmaideasetguin. Mii leat 2006:s nugo ovdalge huksen viesuid ja barttaid, ásahan fitnodagaid ja murjen, njeaidán muoraid, guolástan ja bivdán. Almmatge lea deaŧalaš erohus ovdalaččas dainna lágiin ahte mii leat dál dakkár dilis mas árvoháhkan, maid dán stuorra opmodaga doaibma addá, bissu Finnmárkkus. Boahttevaš jagiid áigut mii ovttas doaimmahit FeFo nu bures ahte ássanhállu ja Finnmárkku álbmoga dienasvejolašvuođat lassánit. Dát máksá ahte FeFo áigu leat servodatovddasvástideaddji ja doaimmalaš eaiggát. Leavdnja 10.05.2007 Jon Meløy Direktevra
4
Govva: Studio Artico
1. Álggaheapmi FeFo stivra deaivvadii vuosttaš geardde Girkonjárggas ođđajagimánu 16. b. 2006. Departemeanta gohčui vuosttaš čoahkkimii ja lei čállin čoahkki mis. Čoahkkimiin Girkonjárggas ja Čáhcesullos, guovvamánu 7. ja 8. b. ja Deanus guovvamánu 22. ja 23. b. digáštalai stivra iešguđelágán čovdo siid hukset stivrra hálddahuslaš árjjaid ja čállin- goddedoaimma. Deanučoahkkimis mearridii stivra atnit Statskoga hálddahuslaš árjjaid ja gelbbolašvuođa. 1.1 Logo FeFo lea logosis válljen govvideami mas leat buot áiggit ja buot álbmogat fárus. Ivnnit leat vižžon sihke Sámi ja Norgga leavggas, mearkan ahte Finnmárkkuopmodat dovdá iežas sihke sámiid ja kveanaid ja etnalaš norgalaččaid fuolkin. Jorba hápmi lea logo váldoelemeanta. Dát čujuha sámileavgga beaivvášsymbolii, ja vel gierddu nanu ja oadjebas birastahttimii. Finnmárkkuopmodaga logo jorba lea rabas, ja luoitá guovssahasa mas leat Norgga ja Sámi leavgga ivnnit sisa. Dát referánsa čujuha fátmmasteaddji guottuide mat galget leat Finmmárkkuopmodagas, ja doalvu maiddái jurdagiiddamet buot dan fápmui mii lea polára luonddu ovddolaš fenomenain. Ivnniin ja symbolihkas leat kulturhistorjjálaš referánssat, ja estetihkka lea fas ođđaáigásaš. Mis lea historjá fárus, muhto áiggo šeimmet olahit boahtte áiggi. Dohko han mii áiggošeimmetge. 1.2 R iektevuođđu ja organisašuvdnahápmi Finnmárkkuláhka ja FeFo ásaheapmi lea boahtán áigái guhkes ja lossa proseassaiguin masa Álttá-akšuvndna attii leahtu álggus 1980-logus sámi vuoigatvuođalávdegotti ásahemiin. Proseassa vuođđun ledje eahpečielga sámi vuoigatvuođat mat ledje čadnon Finnmárkku eatnamiidda. Stuorradiggi mearridii geassemánu 8. beaivvi 2005:s Finnmárkku fylkka riektedili ja eanan- ja luondduriggodathálddašeami lága, Finnmárkkulága. Finnmárkkuláhka lea formálalaš vuođđu ja bidjá eavttuid FeFo bargui iešguhtetge surggiin. Finnmárkkuopmodat lea iešoamasteaddji priváhta riekte subjeakta man stivrras leat 6
5
áirasa. Sámedikkis ja Finnmárkku fylkkagielddas lea earenoamáš rolla go nammadit stivrra áirasiid. Sámediggi nammada golbmasa ja finnmárkku fylkkagielda nammada golbmasa gitta njealji jahkái. Orgánat mat leat nammadan áirasiid sáhttet lihccut sin. Orgána galgá dalle nammadit ođđa áirasiid. Lassin dán 6 dábálaš áirasii lea bargiin okta áirras stivrras geas lea cealkin- ja evttohanriekti, muhto ii jienastanriekti.
revisoran. FeFo stivra válljii NAVO alcces bargoaddičanastahkan. Vidáseappot lea FeFo dahkan láigošiehtadusa Paul Hildoneniin kantuvrraid hárrái Čáhcesullos ja Statens vegveseniin (Stáhta luoddadoaimmahagain) kantuvrraid hárrái Leavnnjas. Jagi loahpas lei FeFo ásaiduvvan Levdnjii, Áltái ja Čáhcesullui. 2. FeFo orgánaid čoahkkáibidju
FeFos ii leat generálačoagganeapmi. Lea nammaduvvon dárkkistanlávdegoddi mii galgá gozihit ahte FeFo doaibma čuovvu Finnmárkkulága ja eará lágaid. Lávdegottis leat golbma áirasa, jođiheaddji gean stáhta lea nammadan, okta gean Sámediggi lea nammadan ja okta gean Finnmárkku fylkkagielda lea nammadan. 1.2 Guokte fišuvnna ovtta jagis Ovdal go finnmárkkuláhka doaibma gođii mearridii ráđđehusdássi fišuneret 14 dain 34 Statskog bargiin Stáhta luonddubearrágehččui (SLB) (Statens naturoppsyn). Dát galggai dahkkot ovdal go FeFo earránii Statskogas 1.7.06. Organisašuvnnas lei dalle hušša ja barggai sirret dan njealjenuplohkása SLB:ii geassemánu 1. b. rádjái go dát čađahuvvui. Dát doaibma lei oaidnetmeahttun eanas olbmuide, muhto lei stuorra bargonoađđin mii bođii lassin dábálaš doibmii. Dát mielddisbuvttii ahte Fefos váilo 6 virggi árjjat, maid meahcástan- ja eananeaiggátdoaimmat dahke. Dán barggus lei okta prinsihppa mii doaimmai: Olbmot galge beassat vaháguvakeahttá dán dilálašvuođas. Ii leat guorahallon man muddui dát lihkostuvai. 1.3 Ovttasbargoguimmiid válljen Ođđa fitnodaga ásaheapmi gáibida ovttasbargoguimmiid válljema iešguhtetge surggiin. Stivra válljii ráhkadit šiehtadusa Statskog IT:in 18 mánnui it-bálvalusaid dáfus. Seamma čoahkkimis válljii stivra almmuhuvvon gilvvu maŋŋil váldit Bedriftskompetanse AS ovttasbargoguoibmin strategalaš plána ovdánahttimii. BK válljejuvvui maiddái konsuleantan beaivválaš jođiheaddji oččodeapmái. Siste Skrik vuittii gráfalaš ovdánahttinbargguid konsuleantagilvvu. Maŋŋil válljejuvvui Seastinbáŋkku 1 Davvi Norga ovttasbargobáŋkun ja dárkkistanlávdegoddi válljii KPMG FeFo
2.1 Dárkkistanlávdegoddi. Dárkkistanlávdegoddi lei ná biddjon čoahkkái 2006 loahpas. AID lea nammadan: Kristin Normann, jođiheaddji -Hans Petter Graver lea peršovnnalaš várrelahttu Sámediggi lea nammadan: Ole Henrik Magga -Wiebke Slåttsveen lea peršovnnalaš várrelahttu Fylkkadiggi lea nammadan: Eva Danielsen Husby - Einar Johansen lea peršovnnalaš várrelahttu Dárkkistanlávdegoddi lea doallan 4 čoahkkima 2006:s ja gieđahallan 13 ášši. 2.2 FeFo stivra Lei čuovvovaš stivra 2006’ loahpas: Samediggi lea nammadan: Stivrajođiheaddji Egil Olli - Kristine Jørstad Bock peršovnnalaš várrelahttun Nubbinjođiheaddji Berit R. Nilssen - Lemet Jon Ivvár (Odd Ivar Solbakk) várrelahttun Per A. Bæhr - Inger Anita Smuk persovnnalaš várrelahttun Finnmárkku fylkkadiggi lea nammadan: Erling Fløtten - Inger-Anne Dokken peršovnnalaš várrelahttun Inga Manndal - Knut Mortensen peršovnnalaš várrelahttun Tormod Bartholdsen
- Randi Tennefoss peršovnnalaš várrelahttun Stivra lea doallan 12 stivračoahkkima ja gieđahallan 121 ášši. 3. Vuoruhuvvon bargosuorggit 2006:s 3.1 Bargu strategalaš plánain Stivra mearridii áššis 22/06 álggahit proseassa ovdanahttit strategiijaid. Bedriftskompetanse biddjui áššis 48/06 doibmii veahkehit stivrra bargguin. Strategiijaplánabarggus deattuhuvvui oažžut Finnmárkku álbmoga searvái fátmmasteaddji proseassaide. 2006 čavčča dollojuvvojedje njeallje álbmotčoahkkima dáid doaibmasurggiid birra: ealáhus, areála, ja rievddahahtti ressurssat. Čoahkkimiin oassálaste oktiibuot 300-400 olbmo. Dasa lassin oaččui FeFo ollu árvalusaid/ oainnuid strategiijaplánii čálalaččat. Álbmotčoahkkimiid ja dáid čálalaš árvalusaid/mearkkašumiid vuođul ráhkadii Bedriftskompetanse vuosttaš strategiijaplánaevttohusa. Evttohusat almmuhuvvojedje ja ledje olámuttos buohkaide geat hálidedjet buktit árvalusaid/oainnuideaset plánii. Gulahallančoahkkimat čađahuvvojedje Sámedikkiin, fylkkadikkiin ja regiovdnaráđiiguin. Strategiijaplána mearriduvvui njukčamánus 2007:s. 3.2 Ođđa hálddahusa ásaheapmi FeFos ledje ollu hástalusat maŋŋil go finnmárkkuláhka bođii fápmui 01.07.2007:s. Geassemánus 2006:s čađahuvvojedje guokte fišuvnna go Meahccebálvalus (Fjelltjenesten) sirdojuvvui Stáhta luonddubearrái gehččui (Statens naturoppsyn), ja ođđa organisašuvdna FeFo fas válddii badjelasas Statskoga posišuvnna eanangeaiggádin Finnmárkkus. Ođđa direktevra Jon Aarseth Meløy biddjui virgái stivračoahkkimis 22-23/52006. Lihkus válljejedje eatnasat ovdalaš Statsskoga bargiin sirdit ođđa organisašuvdnii. Earenomáš deaŧalaš lei ahte dat bargit geat barge opmodatgažáldagaiguin jotke ođđa organisašuvnnas. Dát dagahii ahte FeFo juo vuosttaš beaivvi rájes sáhtii addit buriid bálvalusaid buohkaide geat láigohit eatnamiid ja ohcet huksensajiid. Eará eaktu healppos sirdimii Statskogas FeFoi lei sajis čakčamánus og ovdalaš jođiheaddjit Søren Karlstrøm ja Sverre Pavel Statskog Finnmárkkus mieđaiga
6
leat fárus FeFo jođiheaddji-joavkkus. Álggos ledje almmatge stuorra hástalusat. Earenoamážit ledje golbma dili hástaleaddjit: Váldokantuvrra ásaheapmi Levdnjii Sierra meahcástanossodaga ásaheapmi, mii jođihuvvo Leavnnjas Sámi giella gelbbolašvuođa oaččuheapmi ásahan dihte guovttegielalaš hálddahusa. Jahkemolsumis ledje dát golbma dili buorre muddui sajis ja FeFo lei ásahan čuovvovaš organisašuvnna: 4. FeFo bargu iešguhtetge doaibmasuorggis Doaibma lea juhkkojuvvon golmmá váldosuorgin, mat leat opmodat, meahcci ja ealáhus. Dasa lassin leat ollu veahkkedoaimmat, ekonomiija, bargiidhálddašeapmi, diehtojuohkin, IKT ja jorgaleapmi/dulkon. 4.1 Opmodat Dát oassi FeFo doaimmas lea juhkkojuvvon čuovvovaš buvttasuorgin; • eananláigohanšiehtadusat • eananláigohanohcamat • opmodatvuovdin • opmodat- ja riektesihkkarastin • biegga- ja gorževuoigatvuođat • čievra ja minerálat 4.1.1 Eananláigohanšiehtadusat FeFo válddii háldosis visot šiehtadusaid mat Statskogas ledje dalle go lei badjelasváldin suoidnemánu 1. b. 2006. Dasa gullet badjel 12.000 guhkiduvvon eananláigohan-šiehtadusa. Šiehtadus barggut leat ee. šiehtaduseavttuid dulkon, eananláigohanorievtti sirddi heapmi ovdamearkka dihte árbbi dahje vuovdima oktavuođas, eanan láigohanregistara ođasmahttin, oktavuođadoallan opmodatsoaba heddjiiguin, diggegulahallan ja ođđa šiehtadusaid ráhkadeapmi. 2006:s vuostáiváldojedje 254 ášši sirddihit eananláigohanrievtti. Dáin ledje 199 mat gieđahallojedje gárvásit 2006:s. 4.1.2 Eananláigohanohcamat Opmodagat maidda FeFo oaččui oamstanvuoigatvuođa dahket su. 96 % Finnmárkku fylkkas. Dát máksá ahte eatnasat geat hálidit areálaid iešguđelágán áigumušaide fertejit ohcat eananeaiggádis Fefos lobi ja vejolaččat dahkat šiehtadusa. 2006’ ohcamiin láigohit eatnama viessosadjin bohte 40 ášši ja
gieđahallojedje 14 gárvásit 2006:s. Bartahuksensajiid dáfus ledje 93 ohcama ja 55 gárvásit gieđahallon. Bohte 23 ášši mat ledje čadnon eanandollui, sihke guohtunareálan ja lassieanamin. Dain gieđahallojedje 5 ohcama gárvásit 2006:s. Buot eananohcamat galget gieđahallot finnmárkkulága mielde, mii dábálaččat máksá ahte ášši ferte biddjot juogalágán gulaskuddamii. Dát geažil ádjána áššemeannudeapmi ja dát lea váldosivvan dasa go buot áššit eai leat mearriduvvon 2006:s, muhto meannuduvvon loahpalaččat meannuduvvot 2007:s. 4.1.3 Opmodatvuovdin 2006:s bohte 243 ohcama oastit eatnama. Dáin ledje 22 ohcama almmá ovdalaš láigoheami haga. 110 dain ohcamiin ledje loahpalaččat gieđahallon 2006:s ja areálat vuvdojuvvojedje sutnje gii lei ohcan oastit. Oasti dohkkehii dalle FeFo fálaldaga. Muhtun ohcamat biehttaluvvojedje. Eanas dáhpáhusain ledje dát ohcamat oastit bartasaji. FeFo lea mearridan ahte bartasajit eai galgga vuvdojuvvot. Vistesaji láigoheami lága lonistanmearrádusat eai gusto Finnmárkkuopmodaga bartasajiide. Opmodat- ja riektesihkkarastin Nu stuorra eananeaiggát go FeFo ferte sihkkarastit eananeaiggátberoštumiidis. Dán sáhttá dahkat máŋgga láhkái. Kártemiin oažžu buoret oppalaš bajilgova opmodagain ja rájiin. Dán sivas searvá FeFo ovttasbargui ođasmahttit ja divodit boares kárttaid Geovekst- ovttasbarggus. FeFo lea 2006:s ohcan beassat Norge Digitaltii, mii lea buot geodáhtaid čohkkema ja gieđahallama našunála guovddáš. Dainna ovttasbargguin oažžu FeFo buot geodáhtaid mat leat dárbbašlaččat hálddašit Finnmárkkuopmodaga. FeFo lea dávjá bealálaš eanajuohkin rievtti rádjegeassináššin dan geažil go FeFo lea nu stuorra eananeaiggát ja juogada ráji nu ollu priváhta opmodagaiguin. FeFo ovttasbargá gielddaiguin ja kártadoaimmahagain kvalitehta sihkkarastit EAV-registara (GAB) (Norgga almmolaš eananopmodagat (E), adreassat (A) ja visttit (V) registtar) opmodat- dieđuid.
4.1.4 Biegga- ja ja gorževuoigatvuođat Eananeaiggádis lea vuoigatvuohta ávkkastallat goržžiid. 2006:s leat FeFos 16 šiehtadusa iešguđet šiehtadan bealálaččaiguin mat gusket goržžiid ávkkastallamii Finnmárkkuopmodgas. Go guoská bieggafápmui lea FeFos okta šiehtadus mii lea doaimmas, Havøygavlen ja lea šiehtadallame ođđa mii biddjui johtui i 2006:s, Gartefjellet. NVE:s gii lea konsešuvdnaeiseváldi energiijalága mielde leat dasa lassin ohccojuvvon ollu ođđa sihke smávva čáhcefápmorusttegat- ja bieggafápmorusttegat.
leat ásaiduvvan nefeelinsyenihta dihte Stierdnái ja kvartsihta dihte Austertanas. Fálesnuori gielddas dahkkui ođđašit šiehtaduvvon šiehtadus váldit mássa Riehppovuonjoga ruvkeguovllus.
Bivdokoarttat vuvdojuvvojit eanet ja eanet neahttaportálas www.inatur.no’s. Smávváfuođđobivdu lea ollu iešguđetlágán náliid bivdin. Rievssat, giron ja njoammil leat logu dáfus golbma deaŧaleamos fuođu smávvafuođđovbivdiide Finnmárkkus. Bivdoáigodagas 2005-2006 báhččo juvvo 82321 rievssaha, 22413 girona ja 2488 njoammila fylkkas. Finnmárkkus lei lagábuidda 30% obba rievssatlogus mii bivdojuvvui norggas bivdojagi 2005-06.
4.2 Meahcci 4.2.1 Stuorrafuođđobivdu Finnmárkku ealgalohkoplána (2003-2005) guhkiduvvui 2006 lohppii dan sivas go lei sirdin Finnmárkkupmodahkii. Áigodagas (2003 til 2005) goddojedje 2037 ealgga. 2006:s lei ealgalohku Mii bivdojuvvui 754 mii lea ođđa finnmárkoláhus. Obbalaš lohku mii bivdojuvvui olles plánaáigodagas šattai 2791 ealli.
4.1.5 Čievra ja minerálat Suorgái gullet visot luovosmássa, luonddugeđggiid ja rievdakeahtes minerálaid ávkkástallan. Eanane aiggáidis ii leat riekti daidda rievdda hahtti minerálaide báktedoaibmalága mielde. Fefos leat moanat mássaváldin šiehtadusat doaimmas. Stuorimus lea Mestain mii válddii badjelasas ollu geađge- ja čievrarokkahagaid Stáhta geaidnodoaimmahagas (statens vegvesen). Unjárggas ja Guovdageainnus leat ásahuvvon luonddugeađgerokkahagat. Álttas doaimmahuvvo árjjalaččat ráktogeađgeriggodagaid olis mat leat doppe. Eará stuorra doaimmaheaddjit
4.2.3 Sáivaguolásteapmi Sidin fefoi dáhpáhuvai gasku guolle bivdináiggi, nu ahte ovdalaš ráđđenvuohki jotkojuvvui jagi lohppii. Finnmárkolaččat besse bivdit jávriid nuvtta ja eaige dárbbašan koartta. Muhtun siseatnančázádagat leat lihttoláigohuvvon báikkálaš servviide. Lihttoláigohemiid ulbmil lea vuostta žettiin kultiveren, mii máksá guolle náliid buorideapmi gurremiin dahje eará doaimmaiguin. Vuvdojuvvon guolástankoarttat 1431 norgalažžii (geat orro olggobealde Finnmárkku) ja 3088 olgoriika ástoáigeguollebivdiide, obbalaččat 4519 guolástakoartta. Guolástankoarttaid vuovdin lei historjjálaš allat, ja vuovdin neahttaportálas www.inatur.no’s lassána. (1539 koartta).
4.2.2. Smávvafuođđobivdu Maŋŋil og bivdiidlogut leat leamaš oalle dássedat, lea Guossástalli bivdiid lohku lassánan hirbmadit. Rievssatbivdu ja dalle earenoamážit rievssahiid bivdin, lea buot bivnnuheamos bivdu. 2006 vuvdojuvvo 8510 bivdokoartta, mii lea historjjalaš allat. 3671 bivdokoartta vuvdojuvvo finnmárkolaččaide ja 4839 fas vuvdojuvvo guossástalli bivdiide. Guossástalli bivdiid lohku lea lassánan 500%:in maŋemus vihtta jagi (1060 rájes2001.s 4839 rádjái 2006:s).
250 211 200 159
109 100 56
53
Kommuner
Tabealla čájeha man ollu ealggat leat goddon fylkka gielddain 2006.s. Elgabivdu Anárjoga álbmotmeahcis Kárášjogas ja Guovdageainnus, lea sirrejuvvon.
7
a Ta n
k jo ra s
Ka
se
by
r an
es
ge
o
rs Po
to
ke
in
sø
37
Ka u
35
Al Sø ta r-V ar an ge r An ar jo hk a
y sb
Le
be
nd su
Kv
al
ap
or dk N
le
vå
g
a Be r
pp
15
6
2
p
2
1
Lo
am vi G
Bå
ts
fjo
rd
0
1
k
1
27
39
Va d
50
N
Felte elg
150
4.2.4 Luossajogaid lihttoláigoheapmi Buot beroštahtti luossajogat Finnmárkkuopmodagas leat lihttoláigohuvvon. Dat mat eai leat leat smávva čázádagat main lea unnán guolli ja mat dávjá leat guhkkin eret luottas. Odne leat 49 čázádaga lihttoláigohuvvon 36 báikkálaš servviide ja lihtuide. Dán 49 čázádaga sturrodat
ja kvalitehta lea iešguđetlágán. Nu ollu čázádagat go vejolaš lihttoláigohuvvojit danne go dán lea kultiverema ja organiserejuvvon bearráigeahču vuođđun. FeFo’s ii leat vejolašvuohta hálddašit ná ollu čázádagaid doahttalahtti láhkái okto. Lihttoláigoheaddji lea geatnegahtton,
jus eará ii leat mearriduvvon earenoamážit, diktit álbmoga beassat čázádagaide guolástankoarttaid vuovdimiin. Son galgá velá dásalassin fuolahit doarvái bearráigeahču ja buktit jahkedieđáhusa. Lihttoláigoheami ulbmil galgá vuosttážettiin leat ovddidit oagguma, mii máksá movttiidahttit oagguma ja leat veahkkin dahkame
Fiskekortsalg Innland 1991-2006 6000
Antall fiskekort
5000 Personer bosatt i Norge utenfor Finnmark
4000
Utlendinger
3000
Totalt
2000 1000
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
1999
1998
1997
1996
1995
1994
1992
1991
0
År Goris leat bearaš-koarttat lohkkojuvvon 2 koartan jagiid 2004 gita 2006 rádjá sulástahttima dihte.
Utviste lakseplasser (Statsgrunn/FeFo) Finnmark 2006 120
112
100 80
70 61
60 40
51
50
42
41 33
27 20
19
20
12
18
16
9
8
7
Addon luossasajit juhkkon fylkka gielddaid mielde.
8
dø Va r
sø
a
Va d
Ta n
ap Po p rs a ng Sø er r-V ar an ge r
N
or
dk
eb y
es s
øy
M
ås
N
al su nd Le be sb y Lo pp a
ik
Kv
as v
H
m
er
fe
st
vi k H
am
G am
fjo
rd
g
ts
vå
Bå
Be
rle
Al ta
0
luossalogu ávkkastallama ceavzilin. FeFo lea vuolggahan barggu ráhkadit doaibmaplánaid ollu čázádagaide lagás ovttasbargguin lihttoláigoheaddji servviin. FeFo mearridii stivračoahkkimis skábmamánu 8-9 b. 2006:s sáddet lihttoláigohanortnega jogaide main leat anadroma guolit FeFo viiddis gulaskuddamii. 4.2.5 Luossabivdu mearas Leat sullii 1600 luossasaji Finnmárkku opmodagas. Addon luossasjiid lohku ovdalaš stáhtaeatnamis lea unnon birrasiid 1000.s 1990-logu gaskamuttos gitta lohppii 596 rádjái 2006:s. Luossasajiid lohku priváhta eatnamiin lea bisson eanet dássedin gaskal 650 ja 800 i seamma áigodagas. Luossasajit ođasmahttojit dábálaččat juohke goalmmát jagi. Álttá, Unjárgga, Davvikáhpa ja Várggát gielddat galge ođasmahttot dábálaš láhkái 2006:s, muhto juolludeapmi ii biddjui fápmui dušše jáhkái sirdima geažil Finnmárkkuopmodahkii. Finnmárku lea stuorimus luossafylka go guoská mearráluossabivdui. 2006:s dieđihuvvui 179 tonna saláš (su. 175 tonna 2005:s) mii lea sullii 35% obbalaš luossabivddus mearas Norggas. Buohtastahttin dihte bivdojuvvui sullii
138 tonna Finnmárkku jogain. Álttá gielddas lei stuorimus saláš Norggas, mii lei 40,8 tonna, goalmmádin lei Mátta-Várjjat gos lei 32,3 tonna, Davvesiiddas lei 15,6 tonna (4.sadji), Láhpis 15,1 tonna (6. sadji), Porsáŋggus 11,8 tonn (9.sadji) ja Davvikáhpas 9,8 tonna (10. sadji). Eará gielddain ledje sallášat vuollel 10 tonna. 4.2.6 Olgonastindoaimmat Finnmárkkuopmodat juolludii doarjaga olgonastindoaimmaide maidda lei ohccojuvvon lihttoláigohuvvon jogaid ja jávriid oktavuođas. Earret dán ii lean várrejuvvon ruhta olgonastimii. Bargojuvvui strategalaš plánain mas earret eará leat olgonastindoaimmat mielde. 4.2.7 Dimbariid/muoraid vuovdin ruohttasiid alde Vuvdojuvvui 214 m3 dimppár, mas lei 17 m3 Kárášjogas ja 197 m3 MáttaVárjjagis. 4.2.8 Juovlamuorat Vuvdojuvvo 550 juovlamuorat ruohttasiid alde, main ledje 200 Kárášjogas ja 350 Mátta- Várjjagis.
Álttas, 185 dekárii Kárášjogas, 151 dekárii Deanus, 150 dekárii Porsáŋggus ja 119 dekárii Mátta-Várjjagis. 4.3 Ealáhusovdánahttin Dát lea FeFo áŋgiruššansuorgi. Strategiija ovdánahtidettiin 2006:s oassi badjelbáhcagis maid FeFo doaibmá buktá galgá adnot ealáhusovdánahtti náŋgiruššamii. Movta dát áŋgiruššan galgá dáhpáhuvvat digáštallojuvvo strategiija čuovvuleami oktavuođas 2007:s. Buvtta mii lea dán suorggis lea dál vuos bartaláigoheapmi masa gullet láigobarttat maid FeFo oamasta. 4.4 Bargoveahka FeFo:s ledje juo ollu ollu veahkkedoaimmat sajis dainna lágiin ahte čeahpes árkiiva-, telefonguovddáš-, resepšuvdna- ja rehketdoallobargit jotke bargamis virggiineaset maŋŋil sirddiheami Statskogas. Sii leat ožžon ođđa ja viiddiduvvon ovddasvástádusa danne go barggut maid ovdal dahke Stastskoga váldokantuvrras Namsosas dál leat sirdojuvvon Finnmárkui. Dasa lassin lea diehtojuohkinbargu, bargiidsuorgi ja sámegielfálaldat nannejuvvon
4.2.9 Vuovdedikšun Oktiibuot 814 dekára vuovdi njárbuduvvui, juhkkojuvvon 209 dekárii
FeFo vuosttaš stivračoahkkin, mii lei Girkonjárggas. Egil Olli válljejuvvui stivrra jođiheaddjin ja Berit Rannveig Nilssen fas stivrra nubbin- jođiheaddjin. Govven: Håvald Hansen, Ságat
9
Stivrra 2006 jahkedieđáhus Finnmarkseiendommen/Finnmárkkuopmodat (FeFo) válddii suoidnemánu 1. b. 2006:s badjelasas ráđđet dan mii dassážii lei leamaš stáhta matrikulerekeahtes eanan Finnmárkkus. Earret eananopmodagaid válddii FeFo badjelasas visttiid, doaibmabiergasiid ja ovdalaš eananeaiggáda geatnegasvuođaid ja šiehtadus- ja kontráktavuoigatvuođaid. FeFo rahpanbalánsa lei duohtavuođas mearriduvvon finnmárkkulágas oktan gullevaš ovdabargguiguin, mas ávžžuhuvvui bistevašvuohta vearu dáfus go sirddihuvvo. Stivra konstituerii iežas ođđajagimánu 16. b. ja geavahii interimaáigodaga ásaheami rádjái plánet álggaheami. Interimaáigodat lea fárus rehketdoalus. FeFo doaibma lea opmodat- ja meahcástansuorgi. Opmodatdoibmii gullet eananláigoheapmi viste-, astoáigge- ja ealáhusáigumušaide, čievra- ja minerálagávdnosiid láigoheapmi earáide, gorževuogatvuođaid láigoheapmi earáide ja opmodagaid vuovdin. Meahcástanoasis leat bivdu ja guollebuktagat ja doaibma mii lea čadnon vuvddiide. FeFo doaimma gávpejohtu lei 2006:sobbalaččat kr 22.846.896. Govva maid rehketdoallu addá FeFos lea báidnon das ahte FeFo ásahuvvui 1.7.2006. Fefo iešguđetlágán doaimmat ja sisaboađutge eai leat nappo dássedat miehtá jagi. Leat stuorra golut čadnon álggaheapmái. Dát guoská ovdamearkka dihte gráfalaš profiilla ásaheapmái ja strategiijaplána ovdánahttinprosessii. Stivrras leat leamaš 12 stivračoahkkima ja lea gieđahallan 121 ášši, mas ledje ollu lossa ja váttis áššit. Strategiijaovdánahttin lea eahpitkeahttá leamaš gáibidahkkámus oassi stivrra barggus. Stivra lea lonen kr 5 mill. stáhtas gokčan dihte sirddiheami likviditehtadárbbu. Loatna galgá máksot ollásit 31.12.07. Boađus, ovdal vearu, čájeha kr 6.867.356. Stivra duođašta ahte boahtteáiggi doaibmama eavttut leat sajis, finnmárkkulágain ja daid árvvuiguin maidda FeFo vuođđoopmodagat lea huksejuvvon. Jahkerehketdoallu nu go lea orru addime rievttes gova 2006’ doaimmas. FeFo stivra evttoha ahte olles badjelbáza sirdojuvvo friddja iežaskapitálii. FeFo álggii 20 bargiin ja lea 2007 álggus bidjan 10 ođđa mielbargi virgái. Váldokantuvra lea ásahuvvon Levdnjii. Kanttorbáikkit muđui leat Girkonjárggas, Čáhcesullos, Unjárggas, Kárášjogas ja Álttás. Eanas bargiin lea guhkes vásihus opmodat- ja meahcástandoaimmas. Go 2007 rahpasii lei FeFo bidjan 13 nissona ja 17 dievddu virgái. Stivrras leat 2 nissona ja vihtta dievddu oktan bargiidáirasiin. Láhkamearriduvvon geatnegasvuođat bargiidpenšuvnna dáfus leat vuhtiiváldon. Sirddidettiinis lea organisašuvnnas leamaš doaimma bisuheapmi guovddážis, ja duhtavaš geavaheaddjit leat leamaš deaŧalaš mihttomearri. Bargit leat atnán issoras ollu návccaid sirddihanáiggis. Loahpageahčen jagi lea rekrutterenproseassa ja ođđasitorienteren strategiijaovdánahttima geažil maiddái leamaš oassi organisašuvnna siskkáldas eallimis. FeFos lea leamaš jávkan buozalmasvuođa geažil hui vuollin. FeFos ii leat doaibma mii nuoskkida olggobeale birrasa. Čujudettiin finnmárkkuláhkii § 9 earenoamáš čielggadeami birra go earáhuhttá meahccegeavaheami sáhttá dieđihuvvot čuovvovaččat: Areálaáššit maid FeFo lea gieđahallan 2. jahkebealis 2006, leat leamaš áššit mat leat čadnon areálaide viessohuksemii (14 ášši), bartahuksemii (55) dahje lassieatnamii (5). Eatnasat leat čuvvon mearriduvvon gielddaplánaid. Muhtun áššit leat olggobealde dohkkehuvvon plánasurggiid. FeFo lea árvvoštallan juohke ášši sierra ja čađahan gulaskuddamiid go lea dárbu. Ášši lea diekkár dáhpáhusain sáddejuvvon guoskevaš sámi beroštumiide Sámedikki njuolggadusaid mielde. Dáin áššiin ledje moanat áššit gulaskuddamis go jahki nogai eaige leat mearriduvvon 2006:s. Dain áššiin mat leat mearriduvvon, leat earenoamážit boazodoalu beroštumit deattuhuvvon.
10
Stivra
Erling Fløtten
Inga Manndal
Berit Rannveig Nilssen
Egil Olli
Per A. BĂŚhr
Tormod Bartholdsen
Govat: Studio Artico
11
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Resultatregnskap
01.01 - 31.12 Note
Salgsinntekt Annen driftsinntekt
22 174 841 672 055
Sum inntekter
22 846 896
Lønnskostnad Avskrivning på varige driftsmidler og immaterielle eiendeler Annen driftskostnad
2 4
Driftsresultat
80 103 -27 072
Ordinært resultat før skattekostnad Skattekostnad på ordinært resultat
5 855 908 79 304 10 097 359 6 814 325
Annen renteinntekt Annen rentekostnad
12
2006
6 867 356 7
-1 593 802
Ordinært resultat
5 273 554
Årsresultat
5 273 554
Anvendelse av årsresultatet Annen egenkapital
5 273 554
Sum anvendelse
5 273 554
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Balanse Note
31.12.2006
01.07.2006
Eiendeler Anleggsmidler Immaterielle eiendeler Fallrettigheter Utsatt skattefordel
5
Sum immaterielle eiendeler
574 000 735 109
574 000 592 721
1 309 109
1 166 721
Varige driftsmidler Grunneiendommer Bygninger Driftsløsøre, inventar, verktøy, kontormaskiner og lignende
4 4 4
3 069 776 920 199 423 181
3 069 776 953 322 229 271
Sum varige driftsmidler
4
4 413 156
4 252 369
3
6 102 1 798 860 27 831
5 002 1 322 684 0
Sum finansielle anleggsmidler
1 832 793
1 327 686
Sum anleggsmidler
7 555 059
6 746 776
Fordringer Kundefordringer Andre fordringer
3 636 000 3 705 399
170 000 1 072 000
Sum fordringer
7 341 399
1 242 000
7 937 847
0
Sum omløpsmidler
15 279 246
1 242 000
Sum eiendeler
22 834 305
7 988 776
Finansielle anleggsmidler Investeringer i aksjer og andeler Forskuddbetalte kostnader vedr. hyttefelt Andre fordringer
Omløpsmidler
Bankinnskudd, kontanter og lignende
13
5
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Balanse Note
31.12.2006
1.07.2006
Egenkapital og gjeld Egenkapital Innskutt egenkapital Innskutt annen egenkapital
8
6 746 776
6 746 776
6 746 776
6 746 776
5 273 554
0
5 273 554
0
12 020 330
6 746 776
184 731
0
184 731
0
1 216 000
1 242 000
1 216 000
1 242 000
4 026 798 1 329 638 1 736 190 668 256 1 652 362
0 0 0 0 0
9 413 244
0
Sum gjeld
10 813 975
1 242 000
Sum egenkapital og gjeld
22 834 305
7 988 777
Sum innskutt egenkapital Opptjent egenkapital Annen egenkapital
8
Sum opptjent egenkapital Sum egenkapital Gjeld Avsetning for forpliktelser Pensjonsforpliktelser
2
Sum avsetning for forpliktelser
Annen langsiktig gjeld Øvrig langsiktig gjeld
6
Sum annen langsiktig gjeld
Kortsiktig gjeld Gjeld til kredittinstitusjoner Leverandørgjeld Betalbar skatt Skyldige offentlige avgifter Annen kortsiktig gjeld
6 7
Sum kortsiktig gjeld
Alta, den 31.12.2006 Alta, den 20. mars 2007
14
Erling Fløtten Styrets leder
Inga Manndal Nestleder
Per A. Bæhr
Tormod Bartholdsen
Berit Ranveig Nilsen Styremedlem
Egil Olli Styremedlem
Jon Meløy
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Kontantstrømoppstilling Note Kontantstrømmer fra operasjonelle aktiviteter Resultat før skattekostnad Betalte skatter Tap/gevinst ved salg av anleggsmidler Ordinære avskrivninger Endring i varelager, kundefordringer og leverandørgjeld Forskjell kostnadsført pensjon og inn-/utbetalinger i pensjonsordn. Endring i andre tidsavgrensningsposter Netto kontantstrøm fra operasjonelle aktiviteter
9
6 867 356 0 0 79 304 -1 064 362 184 731 -4 209 407 1 857 622
Kontantstrømmer fra investeringsaktiviteter Utbetalinger ved kjøp av varige driftsmidler Innbetaling ved salg av varige driftsmidler Utbetalinger ved kjøp av aksjer Innbetalinger ved salg av akjser Mottatt investeringstilskudd
-240 091 0 -1 100 0 0
Netto kontantstrøm fra investeringsaktiviteter
-241 191
Kontantstrømmer fra finansieringsaktiviteter Innbetalinger ved opptak av ny langsiktig gjeld Utbetaling ved nedbetaling av langsiktig gjeld Innbetaling ved opptak av kortsiktig gjeld Utbetaling ved nedbetaling av kortsiktig gjeld Innbetaling av egenkapital Andre fordringer Netto endring i kassekreditt
0 -26 000 6 347 416 0 0 0 0
Netto kontantstrøm fra finansieringsaktiviteter
6 321 416
Netto endring i kontanter og kontantekvivalenter
7 937 847
Kontanter og kontantekvivalenter 01.01 Kontanter og kontantekvivalenter 31.12
15
9
2006
0 7 937 847
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Noter Note 1 Regnskapsprinsipper - Virkning av endring av regnskapsprinsipp - Reklassifiseringer Virkning av endring i konsernsammensetning
Grunnleggende prinsipper - vurdering og klassifisering - Andre forhold Årsregnskapet består av resultatregnskap, balanse, kontantstrømoppstilling og noteopplysninger og er avlagt i samsvar med aksjelov, regnskapslov og god regnskapsskikk i Norge gjeldende pr. 31. desember 2006. For å gjøre årsregnskapet lettere å lese, er det redigert slik at regnskapsoppstillingene er sammendratt i formen. Den nødvendige spesifiseringen er gjort i notene. Notene er følgelig en integrert Årsregnskapet er basert på de grunnleggende prinsipper om historisk kost, sammenlignbarhet, fortsatt drift, kongruens og forsiktighet. Transaksjoner regnskapsføres til verdien av vederlaget på transaksjonstidspunktet. Inntekter resultatføres når de er opptjent og kostnader sammenstilles med opptjente inntekter. Det er tatt hensyn til sikring og porteføljestyring. Regnskapsprinsippene utdypes nedenfor. Når faktiske tall ikke er tilgjengelige på tidspunkt for regnskapsavleggelsen, tilsier god regnskapsskikk at ledelsen beregner et best mulig estimat for bruk i resultatregnskap og balanse. Det kan Eiendeler/gjeld som knytter seg til varekretsløpet og poster som forfaller til betaling innen ett år etter balansedagen, er klassifisert som omløpsmidler/kortsiktig gjeld. Vurdering av omløpsmidler/kortsiktig gjeld skjer til laveste/høyeste verdi av anskaffelseskost og virkelig verdi. Virkelig verdi er definert som antatt fremtidig salgspris redusert med forventede salgskostnader. Andre eiendeler er klassifisert som anleggsmidler. Vurdering av anleggsmidler skjer til anskaffelseskost. Anleggsmidler som forringes avskrives. Dersom det finner sted en verdiendring som ikke er forbigående, foretas en nedskrivning av anleggsmidlet. Tilsvarende prinsipper legges normalt til grunn for gjeldsposter. Det er i henhold til god regnskapsskikk noen unntak fra de generelle vurderingsreglene. Disse unntakene er kommentert i de respektive noter. Ved anvendelse av regnskapsprinsipper og presentasjon av transaksjoner og andre forhold, legges det vekt på økonomiske realiteter, ikke bare juridisk form. Betingede tap som er sannsynlige og kvantifiserbare, kostnadsføres. Inndelingen i segmenter er basert på selskapets interne styrings- og rapporterings formål, samt på risiko og inntjening. Det presenteres tall for virksomhetsområder, samt for geografiske markeder da den geografiske fordelingen av aktiviteten er av betydning for å vurdere selskapet. Tallene er avstemt mot selskapets resultat- og balanse. Regnskapsprinsipper for vesentlige regnskapsposter Inntektsføringstidspunkt Inntekt resultatføres når den er opptjent. Inntektsføring skjer følgelig normalt på leveringstidspunktet ved salg av varer og tjenester. Driftsinntektene er fratrukket merverdiavgift, rabatter, bonuser og Kostnadsføringstidspunkt / sammenstilling Utgifter sammenstilles med og kostnadsføres samtidig med de inntekter utgiftene kan henføres til. Utgifter som ikke kan henføres direkte til inntekter, kostnadsføres når de påløper. Andre driftsinntekter (-kostnader) Vesentlige inntekter og kostnader som ikke har sammenheng med den ordinære virksomheten, klassifiseres som andre driftsinntekter og -kostnader. Poster som er uvanlige, uregelmessige og vesentlige klassifiseres som ekstraordinære.
16
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Noter Varige driftsmidler Varige driftsmidler Varige driftsmidler føres i balansen til anskaffelseskost, fratrukket akkumulerte av- og nedskrivninger. Dersom den virkelige verdien av et driftsmiddel er lavere enn bokført verdi, og dette skyldes årsaker som ikke antas å være forbigående, skrives driftsmidlet ned til virkelig verdi. Utgifter forbundet med periodisk vedlikehold og reparasjoner på produksjonsutstyr, periodiseres. Utgifter forbundet med normalt vedlikehold og reparasjoner blir løpende kostnadsført. Utgifter ved større utskiftninger og fornyelser som øker driftsmidlenes levetid vesentlig, aktiveres. Driftsmidler som erstattes, kostnadsføres. Et driftsmiddel anses som varig dersom det har en viss økonomisk levetid, samt en vesentlig kostpris. . Avskrivninger Ordinære avskrivninger er beregnet lineært over driftsmidlenes økonomiske levetid med utgangspunkt i historisk kostpris. Avskrivningene er klassifisert som ordinære driftskostnader.
Varelager og varekostnad Beholdninger av varer vurderes til det laveste av kostpris etter "først inn - først ut"-prinsippet og antatt salgspris. Kostpris for tilvirkede varer er direkte materialer, direkte lønn samt andel av indirekte tilvirkningskostnader, mens kostpris for innkjøpte varer er anskaffelseskost. Årets varekostnad består av kostpris solgte varer med tillegg av nedskrivning i samsvar med god regnskapsskikk pr. årsslutt.
Fordringer Fordringer er oppført til pålydende med fradrag for forventede tap.
Pensjonsforpliktelser og pensjonskostnad Pensjonskostnader og pensjonsforpliktelser beregnes etter lineær opptjening basert på forutsetninger om diskonteringsrente, fremtidig regulering av lønn, pensjoner og ytelser fra folketrygden, fremtidig avkastning på pensjonsmidler samt aktuarmessige forutsetninger om dødelighet, frivillig avgang, osv. Pensjonsmidler er vurdert til virkelig verdi og fratrukket i netto pensjonsforpliktelser i balansen. Endringer i forpliktelsen som skyldes endringer i pensjonsplaner fordeles over antatt gjenværende opptjeningstid. Endringer i forpliktelsen og pensjonsmidlene som skyldes endringer i og avvik i beregningsforutsetningene (estimatendringer) fordeles over antatt gjennomsnittlig gjenværende opptjeningstid hvis avvikende ved årets begynnelse overstiger 10 % av det største av brutto pensjonsforpliktelser og pensjonsmidler.
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Noter Ved regnskapsføring av pensjon er lineær opptjeningsprofil og forventet sluttlønn som opptjeningsgrunnlag lagt til grunn. Planendringer amortiseres over forventet gjenværende opptjeningstid. Det samme gjelder estimatavvik i den grad de overstiger 10 % av den største av Utsatt skatt og skattekostnad Utsatt skatt beregnes på bakgrunn av midlertidige forskjeller mellom regnskapsmessige og skattemessige verdier ved utgangen av regnskapsåret. Ved beregningen benyttes nominell skattesats. Positive og Kontantstrømoppstilling Kontantstrømoppstillingen er utarbeidet etter den indirekte metoden. Kontanter og kontantekvivalenter omfatter kontanter, bankinnskudd og andre kortsiktige, likvide plasseringer som umiddelbart og med uvesentlig kursrisiko kan konverteres til kjente kontantbeløp og med forfallsdato kortere enn tre måneder fra anskaffelsesdato. sdsdfsdffs df sdf sd sds<sdfsdfsdfsdfsdfsafasdf df
17
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Noter Note 2 - Lønnskostnader / Antall ansatte / Godtgjørelser / Lån til ansatte / Pensjoner mm Lønnskostnader mm.
01.01 -31.12 2006 4 382 957 0 438 779 1 034 172
Lønninger Folketrygdavgift Pensjonskostnader Andre ytelser Lønnskostnader
5 855 908
Gjennomsnittlig antall årsverk: Godtgjørelser (i kroner) Lønn Andre ytelser
21 Daglig leder 234 938 43 315 278 253
Styret 800 879 69 934 870 813
Revisor Kostnadsført revisjonshonorar utgjør kr 71 932 for 2006 og fordeler seg som følger: Lovpålagt revisjon Andre attestasjonsoppgaver Skatterådgivning Andre tjenester utenfor revisjonen Sum
20 000 51 932 0 0 71 932
Sammensetning av samlede pensjoner og pensjonsforpliktelser Den ytelsesbaserte pensjonsordningen gir rett til definerte fremtidige ytelser. Disse er i hovedsak avhengig av antall opptjeningsår, lønnsnivå ved oppnådd pensjonsalder og størrelsen på ytelsen fra folketrygden Forpliktelsene er dekket gjennom forsikringsselskap. Pensjonskostnad 2006
18
Nåverdi av årets pensjonsopptjening Rentekostnad av pensjonsforpliktelsen Avkastning på pensjonsmidler Administrasjonskostnad Amortisering estimatavvik Arbeidsgiveravgift Tillegg for feil i beregning for
397 984 0 -7 231 13 026 0 0 35 000
Netto pensjonskostnad
438 779
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Avstemming av pensjonsordningenes finansierte status mot beløp i balansen: 31.12.2006 -359 429 171 913 0 2 785
Beregnede pensjonsforpliktelser Pensjonsmidler (til markedsverdi) Arbeidsgiveravgift Ikke resultatført aktuarielt tap Netto pensjonsforpliktelser
-184 731
Antall personer som ordningen omfatter:
20
Økonomiske forutsetninger: Avkastnng på pensjonsmidler Diskonteringsrente Forventet lønnsregulering Forventet pensjonsøkning Forventet G-regulering Arbeidsgiveravgift
6,00% 5,00% 3,00% 3,00% 3,00% 14,10%
Som aktuarmessige forutsetninger for demografiske faktorer og avgang er lagt til grunn vanlig benyttede forutsetninger innen forsikring.
Obligatorisk tjenestemannspensjon Selskapet har etablert obligatorisk tjenestemannspensjon som tilfredsstiller kravene i lov om obligatorisk tjenestemannspensjon.
Note 3 - Aksjer og andeler i andre selskaper Selskap Nordlysbadet AS Snehvit Barnehage AS Loustejok Kraftlag AL Sum aksjer og andeler i andre selskaper
19
Antall 1 1 5
PålydendeBokført verdi 5 000 10 000 100/500
5 000 0 1 102 6 102
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
GrunnDriftsløsøre inventar eiendommer Bygninger 3 069 776 953 322 229 271 0 0 240 091 0 0 0 3 069 776 953 322 469 362
Note 4 - Varige driftsmidler Anskaffelseskost 01.07.2006 Tilgang Avgang Anskaffelseskost 31.12.2006
Avskrivninger, nedskrivninger og rev. ned. Akkumulerte avskrivninger 31.12 31.12 Balanseført verdi 31.12.2006
g
Årets avskrivninger Økonomisk levetid Avskrivningsplan
Sum 4 252 369 240 091 0 4 492 460
0
0
0
0
0 0 3 069 776
33 123 0 920 199
46 181 0 423 181
79 304 0 4 413 156
0
33 123
46 181
79 304
Inntil 20 år Lineær
Inntil 5 år Lineær
Note 5 - Bankinnskudd, bundne milder Av selskapets bankinnskudd er kr. 454 599 bundet som skattetrekksmidler.
Note 6 - Gjeld Gjeld til kredittinstutsjoner Finnmarkseiendommen er innvilget kr. 5 mill. i etableringslån i Norges Bank. Lånet skal være tilbakebetalt innen 31. desember 2007. Rentesats på lånet er fastsatt til 3,42 % av Norges Bank. Det er ikke stillet sikkerhet for lånet. Øvrig langsiktig gjeld: Finnmarkeiendommen overtok ansvaret for utbetaling av bevilgede tilskudd til næringsformål i Finnmark fra Statskog. Denne forpliktelsen er presentert i årsregnskapet som øvrig langsiktig gjeld.
20
Finnmarkseiendommen Årsregnskap 2006
Note 7 - Skatt 01.07 - 31.12 2006 01.07.2006 Betalbar skatt fremkommer slik: Ordinært resultat før skattekostnad Permanente forskjeller Endring midlertidige forskjeller Årets resultat Anvendt underskudd til framføring Grunnlag betalbar skatt Skatt 28%
6 867 356 -1 532 350 508 531 5 843 537 0 5 843 537 1 636 189
0 0 0 0 0 0 0
Betalbar skatt på årets resultat
1 636 189
0
Årets skattekostnad fremkommer slik: Betalbar skatt på årets resultat Årets endring utsatt skattefordel Formuesskatt
1 636 189 -142 388 100 000
0 0
Årets totale skattekostnad
1 593 802
0
-1 971 765 -38 899 0 -430 000 -184 731 0 -2 625 395
-2 106 666 -10 198 0 0 0 0 -2 116 864
-735 109
-592 722
Spesifikasjon av grunnlag for utsatt skatt/utsatt skattefordel: Forskjeller som utlignes: Anleggsmidler Omløpsmidler Gevinst- og tapskonto GRS-avsetning Pensjonsforpliktelse Underskudd til framføring Grunnlag utsatt skattefordel pr 31.12 Utsatt skattefordel 28 %
21
Finnmarkseiendommen
Årsregnskap 2006
Note 8 - Egenkapital Egenkapital: Innskutt Annen EK
Annen EK
Sum
Egenkapital 1.07.2006
6 746 776
0
6 746 776
Årets endring i egenkapital: Årsresultat Egenkapital 31.12.2006
0 6 746 776
5 273 554 5 273 554
5 273 554 12 020 330
Fri egenkapital Selskapets frie egenkapital er: Innskutt annen egenkapital Annen egenkapital - Balanseført utsatt skattefordel = Selskapets frie egenkapital
31.12.2006 6 746 776 5 273 554 -735 109 11 285 221
Note 9 - Sammenslåtte poster Sammenslåtte poster i kontantstrømoppstillingen: 2006 Endring i varelager Endring i kundefordringer Endring i leverandørgjeld
0 -3 466 000 2 401 638
Sum
-1 064 362
Tidsavgrensinger Andre fordringer Påløpte kostnader vedr. hyttefelt Andre fordringer
-3 705 399 -476 176 -27 831 -4 209 406
22
23
Govven: Per Chr. Biti
Kirkegata 20, 9800 Vadsø Tlf.: 09975 www.fefo.no post@fefo.no