Sæson 24/25
Programoversigt side 26-27
Billetpriser og generel information side 46-49
Teaterhuset Filurens egne produktioner, co-produktioner og det pædagogiske arbejde støttes af: Aarhus Kommune og Kulturministeriet.
Sæson 24/25
Programoversigt side 26-27
Billetpriser og generel information side 46-49
Teaterhuset Filurens egne produktioner, co-produktioner og det pædagogiske arbejde støttes af: Aarhus Kommune og Kulturministeriet.
Teaterhuset Filuren i Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2 // 8000 Aarhus C
filuren.dk // teater@filuren.dk
Mailhenvendelser besvares alle hverdage.
Tlf. 22 84 81 85 // Telefontid: Man-fre kl.10-14
Grafisk design: Randi Schmidt | randis.dk
Illustrationer: Sebastian Askari Schmidt
Vi tror på, at mødet mellem teatret og børn, unge og deres voksne skaber fortællelyst, fantasi og leg! Vi oplever, at der i salens mørke bindes sløjfer på bånd mellem generationer. Herinde i sæderne hvor latter, forundring, store spørgsmål og magiens overraskende sus i maven finder vej til store og små. Herinde bliver verden lidt større og, for en stund, noget
vi kigger på eller deltager i: Oplever sammen.
De nære relationer er afgørende, for i trygge rum dykker vi ind og ned i forståelsen af, at du er dig, og jeg er mig – og vi kan godt være forskellige og lige meget værd. At styrke børn og unges livsmestring er de voksnes fornemste opgave. Vi tror på glæden ved bedsteforældre, der giver videre, venner der holder ud og bakker op, søskende der på ny mødes på lige fod i livet, lærere der gør deres allerbedste og på unge mennesker der vil forstå historien om dem, der har lagt stenene, vi står på.
Derfor glæder jeg mig til at møde dig og dine børn og unge til en eller flere af sæsonens forestillinger. Moderne dans, performance og abstrakt billedteater er nogle af de genrer, I kan
møde i sæsonens otte gæstespil. I år prydes sæsonen af hele tre egne forestillinger, i tre forskellige formater, skabt af Teaterhuset
Filuren: Den reumertvindende totalteaterforestilling Duften af Betlehem for alle fra 4 år, ny dansk dramatik – hvor du kan tage med på eventyr På den anden side af døren for alle der er fyldt 9 år, og nyeste skud er lydteateroplevelsen Toner fra himlen for alle fra 7 år: Her sættes fantasien fri, når publikum selv sætter billeder på lydene og stemmerne i ørerne, der sammen med de poetiske rum i Musikhuset binder en fortælling om at drømme stort sammen med følelsen af at være det allervigtigste for nogen.
Vi åbner verden med scenekunst – for børn, unge og fællesskaber.
Vi ses!
Kærlig hilsen
Ditte Felding, teaterleder
Sæson 23/24 er gået og er vi glade for at se at I publikum har taget klimabilletten til jer i forbindelse med billetkøb. Det vil sige, at der var rigtig mange af jer, der på forhånd tog stilling til, hvordan I ville transportere jer ind til teatret, når dagen oprandt. For os er det en kæmpe succes! Derfor er klimabilletten igen at finde, når du køber billetter til forestillinger på Teaterhuset Filuren i sæson 24/25.
Men hvad er egentlig en “klimabillet” og hvorfor findes den?
Kort sagt er det fordi vi gerne vil opfordre til, når det er muligt, at transportere sig selv og familien med det lavest mulige CO2-aftryk. Det kan være på cykel, gåben, med offentlig transport eller i elbil. Vi står bag en billetmulighed, hvor der fra den første aktive beslutning om teaterturen – billetkøbet –sættes gang i tankerne omkring, hvordan vi transporterer os rundt til de oplevelser, som vi har sammen. Når teatret bliver et samlingssted, indebærer det transport af alle. Vi vil derfor gerne opfordre til bæredygtig transport, så vi er sammen om at reducere det aftryk vi sætter.
Vi ved godt, at ikke alle har mulighed for at vælge de mest bæredygtige transportmuligheder, og derfor er der ikke andet end rabat og taknemmelighed forbundet med billetten.
Vi sætter samtalerne mellem børne- og voksenpublikummet og teatret højt, fordi vores kernepublikum, børn og unge, selvfølgelig skal tages med i samtalen og beslutningerne – også om det at gå i teatret. Vi vil gerne give dem en stemme og lytte til den. En bred strategi fra vores side er, så ofte som muligt, at lægge op til og få startet tanker og samtaler mellem børn, voksne og teatret om både oplevelser, transport og nye perspektiver på verden omkring os.
Kære publikum, vi glæder os fortsat til samtaler – også om transport – med jer.
Vi har bl.a. samarbejdet med Bæredygtigt
Kulturliv NU, fået støtte fra NRGi’s Værdipulje, udviklet en bæredygtighedsstrategi med Culture Plan Earth og senest startet et samarbejde med det turnerende ungdomsteater MÆRKVÆRK med fokus på bæredygtighed som kunstnerisk greb. Både vores scenekunstneriske produktioner og de omkringliggende aktiviteter bliver udviklet med stort fokus på flere bæredygtighedsaspekter, det kan være genbrug og bæredygtige materialevalg, eller ved at minimere transport gennem lokalt producerede løsninger.
Det er en del af vores bæredygtighedsstrategi
altid at tænke genanvendelse – på den måde bliver en træplade fx. både til en campingvogn, en væg i et hus, for til sidst at blive til transportable kasser eller terninger i en helt tredje og fjerde scenografi. Måske har du endda bygget videre med dem til vores aktiviteter efter en forestilling?
Teaterhuset Filuren har aflagt et bæredygtighedsløfte: Det er vores erklærede mål, at vi vil gå forrest i arbejdet med bæredygtig
teaterproduktion/scenekunst og dermed minimere vores CO2-aftryk. Fra produktioner, over publikumsaktiviteter til husets daglige virke.
Her er nogle af de ting, som vi i dagligdagen gør for at nedsætte det klimaaftryk, vi uundgåeligt sætter.
Udvalgte fokusområder:
• Scenografier af genbrugsmaterialer, både jern, træ, stof og skruer
• Kostumer genbruges og syes om
• Vi sorterer affald (pap, papir, glas, farligt affald)
• Med støtte fra NRGi’s Værdipulje er gamle halogenlamper udskiftet med LED-lys
• Prioriterer FSC-certificerede tryksager og papir (som dette program)
• Digitale billetter
• Mulighed for at købe Klimabilletter (se forrige side)
• Fokus på lokal arbejdskraft
• Vi har en Bæredygtighedsambassdør
Vi er en del af kampagnen Bæredygtigt Kulturliv NU og beregnhandling.nu
Vi udarbejder bæredygtighedsstrategi sammen med Culture Plan Earth.
Vi har underskrevet “En fremtid med bæredygtig scenekunst”, formuleret af Bæredygtigt Kulturliv NU og Dansk Teater.
Har I spørgsmål til vores løbende arbejde med bæredygtighed, er I altid velkomne til at kontakte vores bæredygtighedsambassadør Charlotte Bruun på cbb@filuren.dk.
Lørdage over hele sæsonen // Alder 4-6 år
2024: 21. september og 16. oktober // kl. 10.00-11.00
2025: 18. januar, 22. februar, 15. marts og 10. maj // kl. 10.00-11.00
Fredage over hele sæsonen // Alder 6-10 år
2024: 20. september // kl. 16.00-17.00
2025: 14. marts og 9. maj // kl. 16.00-17.00
Billetter 80 kr. inkl. billetgebyr
Familiedans er et guidet fortælle-legeunivers med fokus på motorik, sansestimulering og frydedans. Både børns og forældres behov for leg, fantasi, grin, hygge, tumleri og familienærvær bliver fyldt op.
En dansepædagog styrer forløbet gennem en fortælling og lader voksne og børn deltage aktivt og medskabende i deres egne små familieenheder. Med en kombination af dans og teater inviteres familierne ind i teatersalens magiske univers af lyd, lys og fantasi til en helt særlig stemningsmættet legestund. Måske skal I på opdagelse sammen med bierne, se hvad hele kroppen kan når den bevæger sig eller tage en svingtur i tivoli.
OBS: Vi anbefaler at være en voksen pr.
barn – alle deltager aktivt på gulvet.
Medbring drikkedunk og strømpesokker, I får det varmt og skal kunne bevæge jer frit.
Lørdage over hele sæsonen
2024: 21. september, 17. oktober // kl.12.00-13.00 2025: 18. januar, 22. februar, 15. marts // kl.12.00-13.00
Alder 6-9 år // Billetter 80 kr. inkl. gebyr
Familieteater giver børn og deres forældre en stund, hvor deltagerne og to undervisere er sammen om at lege teaterlege og undersøge teatrets virkemidler. Der bliver mulighed for at lade fantasien åbne nye universer, og vi vil skabe små fortællinger og fiktive øjeblikke i det sceniske rum.
Der er lagt op til samarbejde og nærvær mellem den voksne og barnet, og der vil også være tidspunkter, hvor vi skaber noget i større grupper. Med en kombination af bevægelse og teater inviteres familierne ind i teatersalens rum, hvor stemninger, historier og eventyrlige elementer bliver til skaberlyst og fællesskabsfølelse.
Måske skal vi på opdagelse i kostumernes potentiale, eller gå på ordenes knudrede veje for at finde frem til et fortælleunivers. Eller hvad siger I til, at vi i bogstaveligste forstand søger med lys og lygte efter den magiske historie?
OBS: Vi anbefaler at være en voksen pr. barn – alle deltager aktivt på gulvet. Medbring drikkedunk og tag tøj på, der tillader bevægelse.
Lo Produktion
28. september 2024 // kl. 15.00 // Varighed 60 min.
Alder fra 10 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
Livsbekræftende danseforestilling om uundgåelige udfordringer
Fem exceptionelt dygtige dansere sætter bevægelser og farver på sorgens dybder og dødens mysterier. Sammen med et væld af farverige kostumer, storslået musik og udtryksfulde koreografier får publikum en oplevelse, de ikke lige glemmer. Forestillingen giver mulighed for at starte samtaler om den menneskelige eksistens’ mange facetter. I forestillingen gøres den passive tilskuer til en engageret deltager i en følelsesmæssig rejse, hvor tabuet omkring døden brydes, og hvor publikum engageres på modig vis.
Dancing with the dead er en mindeværdig danseforestilling for alle over 10 år, produceret af det anerkendte dansk/svenske dansekompagni Bobbi Lo Produktion. De arbejder, gennem workshops, sammen med deres målgruppe frem mod forestillingens endelige udtryk.
Medvirkende Mikkel Alexander Tøttrup, Giorgia Reitani, Yiorgos Pelagias, Matilda Bjärum og Moa Autio
Koreograf Lava Markusson og Michael Tang
Komponist Hans-Ole Amossen
Lysdesign Tanya Johansson
Kostymedesigner Åsa Gjerstad
Produceret af Bobbi Lo Produktion
12.-15. oktober 2024 // kl. 11.00, 13.00 og 15.00 // Varighed 50 min.
Alder 5-12 år // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En humoristisk forestilling om muligheder og evnen til at tænke og tro
Der er nogen, der tror på Noget.
Og der er nogen, der ikke tror på noget.
Der er nogen, der tror på sig selv. Og nogen, der ikke tror på sig selv
Der er nogen, der bare tror.
Hvad tror du?
Tro, Håb og MAGI? er en billedrig kavalkade, hvor tre spørgende mennesker kaster sig ud i at flytte bjerge, fundere over religiøs krig, og at hjælpe en ven, der har mistet troen på sig selv. En undersøgelse af tro, der måske kan rykke ved vores forestilling om livets sandheder og være med til at skabe muligheder frem for begrænsninger.
Kom og oplev en eftertænksom forestilling der skaber rum, hvor troen på det fantastiske og uforklarlige får lov at blomstre og hvor håbet om en bedre fremtid aldrig slukkes. Børne- og
ungdomsteatret Teater Hund & co. har igen produceret en teaterforestilling, der rammer lige i hjertet og sætter gang i både store og små tanker og samtaler for børn og deres voksne.
Medvirkende Mathilde Eusebius,
Jesper Bruun og Malik Grosos
Dramatiker Methe Bendix
Instruktør/koreograf Adelaide Bentzon
Scenograf Jacob Langaa-Sennek
Lyddesigner Jonas Jørgensen og Brian Larsen
Lysdesigner Mikkel Magnus Olsen
Kostumedesigner Pille Behrendt
Produceret af Teater Hund & Co
18.-19. oktober 2024 // kl. 11.00 // Varighed 35 min.
Alder 3-7 år // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
Et lille glimt af lykke gemt i hverdagens stille stunder
Når man stopper op og ser sig omkring, er verden fuld af små vidundere – lige for næsen af os. Vores tid er præget af uendeligt mange muligheder for oplevelser: Vi kan rejse, købe og forlyste os i det uendelige, men indimellem er det godt at stoppe op og bare være tilstede lige nu og her. Så kan dampen fra en kop te pludselig være magisk at se på, man bemærker lyset i en vandpyt, spejle skyerne eller lydene inde og ude bliver til musikalske stemningsbilleder.
Øjeblik er en forestilling hvor video, musik, lys og helt almindelige ting tryller en lille del af den verden, vi omgiver os med, om til en levende teateroplevelse for de 3-7 årige og deres voksne. Tiden er for en stund sat i stå, og mens vi sammen stirrer ud af vinduet,
forandres landskabet udenfor til et drømmeagtigt og bevægeligt billede indeni.
TeaterBLIK, der arbejder med tværæstetisk scenekunst, har endnu en gang produceret en magisk stund for de små teatergængere.
Medvirkende/idé Gertrud Exner
Instruktør Catherine Poher
Scenografer Det producerende hold
Komponist/lydkunstner
Hans Peter Stubbe Teglbjærg
Videokunstner Oliver Guillemain
Scenemester/lysdesign Søren La Cour
Kostumier Trine Walther/Katrine Bach
Kreativ producent Marie Cathrine Egetoft
Produceret af TeaterBLIK
8. november-22. december 2024 // Spilletider se filuren.dk // Varighed 40 min.
Alder 7 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
Lydteater – se Musikhuset Aarhus fra nye vinkler gennem guidet fortælling og poetiske rum
Stella er født i Musikhuset. Eller “Himmelrumskibet”, som Stellas bedstefar kalder det. For Musikhuset er faktisk ikke bare et musikhus,
men et sted, hvor der optages og udsendes lyde til og fra det ydre rum. Bedstefar leder efter mindeværdige lyde, og Stella hjælper.
Men nu er det flere dage siden, de har haft radio-kontakt. Hvor er han blevet af?
Følg med rundt i “Himmelrumskibet” med Stella i dine ører og vær med til at finde bedstefars skjulte rum og lydoptagelser. En anderledes teateroplevelse om et særligt bånd og om at drømme stort. Instruktøren og komponisten bag den reumertvindende forestilling Duften af Betlehem skaber igen, med Toner fra himlen en totaloplevelse for børn i et dragene univers.
OBS: Forestillingen er ikke egnet for gangbesværede, da publikum går rundt under hele oplevelsen. Publikum bliver sendt afsted i små grupper a max. seks personer. Hver person får udleveret et sæt hovedtelefoner, som bæres fra start til slut.
Medvirkende stemmer TBA
Tekst/scenografi/instruktion Betina Birkjær
Komponist/lyddesign Marcus Aurelius
Lysdesign Jesper Jepsson
Lydteknisk konsulent Jesper Lyng Michelsen
Kunstnerisk koncept Ditte Felding
Scenografisk assistent Julie Marie Christensen
Produceret af Teaterhuset Filuren
15. november-22. december 2024 // Spilletider se filuren.dk // Varighed 45 min.
Alder 4-99 år // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
Mærk duften, se magien og lyt til fortællingen i en sanselig oplevelse for hele familien.
Der hviskes forventningsfuldt i byens kroge om det, der skal komme. Om lyset, der skal fødes i den kølige vinternat. Der er endda nogen, der siger, at de har fundet en fjer fra en engel. Særligt to beboere venter spændt.
De er næsten klar til at forlade deres hjem for at lede efter det lys, som skal samle himlen og jorden i en stor fest ...
Duften af Betlehem er en reumertvindende, anmelderrost poetisk forestilling inspireret af Juleevangeliet. Vi bygger salen om og lader en jordemoder, en stjernekigger og et særligt syngende væsen flytte ind.
OBS: Forestillingen er ikke egnet for kørestolsbrugere. Publikum skal undervejs i forestillingen både gå rundt og sidde på gulvet. Det er muligt at få en skammel. Dette skal siges ved ankomst.
Medvirkende Matias Hedegård Andersen,
Lotus Lykke Skov og
Johanne Baadsgaard Lange
Iscenesætter/koncept/scenograf Betina Birkjær
Grundidé Lotus Lykke Skov
Komponist Johanne Baadsgaard Lange
Komponist/lyddesigner Marcus Hjelmborg
Audio-assistent/lyddesigner
Gustav Andreas Berg
Lysdesigner Jesper Jepsson
Kostumier/visuel designer af Sletten
Kathrina Hjort Vilsgaard
Scenografisk assistent Linda Fallentin
Produceret af Teaterhuset Filuren
Duften af Betlehem er mere end blot en teaterforestilling. Det er en totaloplevelse, der fanger og stimulerer alle barnets sanser i en helstøbt og forunderlig scenografisk verden. – iscene.dk
Filuren har på magisk vis skabt et sansende univers, man med det samme kan tappe ind i og lade sig opsluge af. – Den 4. væg
Filuren
8. februar-1. marts 2025 // kl. 15.00 // Varighed 60 min.
Alder 9 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En hæsblæsende humørbombe af en moderne fortælling om en næsten normal dansk folkeskole
En forestilling om at tage på ukendte eventyr, opdage verden et skridt af gangen og se, at der altid er flere sider af samme sag – det er bare om at turde se dem! Alle ting og mennesker kan være et, men også noget andet –og det gælder faktisk også for voksne. Så tag med på eventyr, på den anden side af døren.
Freddy og Kamma går på samme skole, men ikke i samme klasse. En dag render Kamma ind i Freddy ude på gangen, og det går helt skævt. De hvirvles ind i et spindelvæv af en rejse, der viser kroge af skolen, de ikke vidste fandtes. De skal gennem det mytiske lærerværelse, krydse 9. klasses-gangen med livet i behold og gå ned ad skolebibliotekets ukendte gange.
Medvirkende Magnus Andersen Hald og
Minna Flyvholm Tode
Instruktør Mette Ovesen
Dramatiker Magnus Iuel Berg
Scenograf Astrid Lindgreen Hjermind
Lyddesigner Gustav Andreas Berg
Lysdesigner Jesper Jepsson
Produceret af Teaterhuset Filuren
... det, der viser sig at være skidt for én, kan sagtens være godt for en anden. Det kræver mentale muskler og mod at nå til den erkendelse. Og det er ikke kun noget, som gælder for børn og unge, men angår også voksne. – teateravisen.dk
HHHHH
... følelser for kammeratskab og for sociale spil i et klasseværelse, får et tvist – en ny vinkel gennem børnenes mod og fantasifulde eventyrlyst. – kulturnyt.dk
HHHH
Et sjovt sted, hvor børns fantasi kan få lov at blomstre, og det kan være vanskeligt at kende forskel på en enorm edderkop og den gamle engelsklærer. – iscene.dk
12.-15. februar 2025 // kl. 11.00, 13.00 og 15.00 // Varighed 45-60 min.
Alder 5 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En danseforestilling på og med en hoppeborg
Det er ikke ofte, man finder en stor oppustelig hoppeborg i vores sal, men det kan ske! Kom selv og se. I denne danseforestilling undersøges glæden ved selv at mærke bevægelser i kroppen, glæden ved at bevæge sig alene og sammen med andre. Forestillingen giver børnene plads til både at være deltagende og tilskuere.
Så kære voksne læser: Når I tager i teatret, er en del af magien at se børnenes overraskelse. Hvis I ikke siger noget om hoppeborgen på forhånd, så skal I se store øjne, når den pludselig pustes op med hjælp fra publikum. Så hold gerne på hemmeligheden og se hvordan teatermagi kan se ud, når noget uventet sker.
UP-AND-DOWN-AND-UP- er en work-formance, der inviterer børn til at opleve hvordan bevægelse påvirker vores humør, sind og velbefindende. Danseforestillingen er skabt af KOMMA Performance Productions.
Dansere/medskabere Ruth Rebekka Hansen, Eva Johanna Forsehag og
Marcus Alexander Roydes
Tekst Nina Ivanišin
Kostumier/scenograf Kiss The Future
Koreograf Jernej Bizjak
Lysdesigner/tekniker Thorbjørn Bach Larsen
Komponist Matija Strniša
Oversat/gendigtet fra slovensk af Jette Ostan Vejrup og Claus Mandøe
Illustrator Ajda Tomazin
Video Gregor Gobec
Produceret af KOMMA Performance Productions & Institute 0.1 KOMMA Performance Productions
Familiedans
21. september | 16. oktober
kl. 10.00-11.00
4-6 år
20. september
kl. 16.00-17.00
6-10 år
Familieteater
21. september | 17. oktober
kl.12.00-13.00
6-9 år
Dancing with the dead*
28. september
kl. 15.00 fra 10 år
Øjeblik
18.-19. oktober
kl. 11.00
3-7 år
Toner fra himlen*
8. november-22. december spilletider se filuren.dk fra 7 år
Duften af Betlehem*
14. november-22. december spilletider se filuren.dk fra 4-99 år
Kulturskolevisninger
13.-25. januar
UP-AND-DOWN-AND-UP-
12.-15. februar
kl. 11.00, 13.00, og 15.00 fra 5 år
Afgangsforestilling SGK2
22.-25. april
kl. 19.00 fra 14 år
Familiedans
18. januar | 22. februar | 15. marts | 10. maj
kl. 10.00-11.00
4-6 år
14. marts | 9. maj
kl. 16.00-17.00
6-10 år
Familieteater
18. januar | 22. februar | 15. marts
kl.12.00-13.00
6-9 år
Skrivebordet
13.-14. februar
kl. 11.00 og 13.00
3-7 år
Det vandrende menneske*
30. april | 3. maj
kl. 19.00 og 17.00 fra 14 år
DRØM DRØM DRØM*
16. februar
kl. 17.00 fra 13 år
Kulturskolevisninger
7.-21. maj
Det vi ikke taler om /
Oqallisigeqqusaanngitsut*
SGK 3 afgangsforestilling juni
Tro, Håb og MAGI?
12.-15. oktober
kl. 11.00, 13.00 og 15.00
5-12 år
På den anden side af døren*
8.-11. feb. | 22. feb. | 1 mar.
kl. 15.00 fra 9 år
22. marts | 27.-28. marts
kl. 19.00 og 17.00 fra 14 år
*dags-/institutionsforestillinger kan bookes via teater@filuren.dk eller tlf. 28682698
Teater Håndholdt
13.-14. februar 2025 // kl. 11.00 og 13.00 // Varighed 30 min.
Alder 3-7 år // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En hjertevarm fortælling om bedsteforældre og børnebørn
Alt fra skrivebordsskuffen tages i brug, når historien om “morfar og jeg” fortælles med stempler, klipsemaskiner, sakse og bøger. På morfars skrivebord kan alt blive levende lige for øjnene af én – og det gør det. Det er lige før, man kan dufte mormors frikadeller og morfars piberøg. Med humor og bankende hjerter tages publikum med tilbage til øjeblikke fra en barndom fyldt med historier om en anden tid.
I forestillingen Skrivebordet skabes på fineste vis en intim og indlevende atmosfære, og fantasien får frit spil. Teater Håndholdt er et dukke- og objektteater, der har fokus på nærværet og små stunder, der både er trygge og fulde af overraskelser.
Medvirkende/idé/historie Sif Jessen Hymøller
Instruktør/historie Jacques S. Matthiessen
Scenograf Annika Nilsson
Produceret af Teater Håndholdt
MÆRKVÆRK
16. februar 2025 // kl 15.00 // Varighed ca. 60 min.
Alder fra 13 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En ungdomsforestilling hvor drømme går i opfyldelse
De unge år er de store drømmes år. Fremtiden ligger udstrakt, himlen er høj, og drømmene presser sig på. Det gør på samme måde kravene fra forældre, samfund, kammerater og måske stærkest fra de unge selv, alt imens også globale verdenskriser slukker lys og antænder bål. Men hvordan finder man vej og holder fast i ideer, visioner og drømme? Og hvad er en drøm egentlig?
I forestillingen DRØM DRØM DRØM undersøges drømmens væsen og værd. Der spørges til, hvad de unge drømmer om. De unge bliver taget på ordet – forestillingen lader publikums drømme blive til virkelighed på scenen. Ikke to forestillinger er ens, et nyt publikums drømme går i opfyldelse hver gang i et humoristisk, poetisk, musikalsk og fysisk univers.
MÆRKVÆRK har igen skabt en ungdomsforestilling, der levende og medrivende tager de unge alvorligt.
Fra sæson 25/26 og tre år frem bliver
MÆRKVÆRK, Teaterhuset Filurens nye tætte samarbejdspartner og co-producent i arbejdet med at producere stærke og relevante ungdomsforestillinger.
Medvirkende Jeppe Kaas Vad, Anne Gry Henningsen og TBA
Idé Anne Gry Henningsen
Instruktør Petrea Søe
Scenograf Siggi Óli Pálmason
Lyddesigner Thomas Dinesen
Lysdesigner Jari Matsi
Dramaturg Trine Wisbech
Rekvisitør Lasse Hal
Produceret af MÆRKVÆRK
22.-28. marts 2025 // kl. 19.00 og 17.00 // Varighed 55 min. Alder fra 14 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En grønlandsk, musikalsk og fysisk ungdomsforestilling om behov, kærlighed og alt det usagte
Man taler ikke om sex! Men hvorfor er det sådan? I et medrivende univers står Reumert Talentpris-modtageren Aviana Steinbacher og rapper Josef Tarrak på scenen. Ledsaget af et pulserende technounivers og poetiske lydflader fra den grønlandske musiker Andachan fortæller de os om alt det, vi ikke taler om: Dagen efter festen, den første gang, forelskelsen der ikke blev gengældt, eller dengang hvor den gjorde, men det var nødt til at være hemmeligt – eller om porno, samtykke eller de tanker man ellers kan være alene med.
Forestillingen er skrevet af Aviana Steinbacher og er baseret på virkelige historier fra grønlandske unge, der anonymt har åbnet op for det, der kan være svært at sige.
Teater freezeProductions og Naleraq Lights bygger med denne forestilling bro mellem de unge fra Grønland og Danmark og skaber igennem iscenesættelsen forståelse af et ungdomsliv på tværs af nationer.
OBS: Forestillingen spiller på dansk.
Medvirkende Josef Tarrak og
Aviana Steinbacher
Dramatiker Aviana Steinbacher
Instruktør Hanne Trap Friis
Lyddesigner Andachen og Josef Tarrak
Lysdesigner/medieudvikler Naleraq Lights
Dramaturg/sprogkonsulent AneMarie Ottosen
Produceret af Teater Freeze Productions og Naleraq Lights
30. april og 3. maj 2025 // kl. 19.00 og 17.00 // Varighed 60 min.
Alder fra 14 år og op // Billetter 70-155 kr. inkl. billetgebyr
En forestilling om tabte rødder og længslen efter at bevæge sig fremad baglæns
Året er 1978. En grønlandsk pige sidder i et hus uden for Aalborg og stirrer ned i en blomstret voksdug. Den danske stat har sendt hende i pleje for at give hende adgang til ”en kultur med fremtidsperspektiver”. Men om lidt rejser hun sig op og går. Tilbage mod Grønland. Baglæns gennem tiden. Hun går, men hun er ikke alene. En dansk forsker følger efter med tasken fuld af teorier og redningsudstyr. De går sammen gennem 300 års kolonisering af et land, et folk og dets sjæl. Men en dag bliver forskeren træt og råber ”Hvor skal du hen? Du kan da ikke blive ved med at gå baglæns!” Men pigen svarer ”Jeg går ikke baglæns, jeg går fremad mod noget, der altid har været”.
Det vandrende menneske er produceret af Det Olske Orkester, der i sine forestillinger inddrager stærke historier, musikalske elementer og det fysiske sprog, når de arbejder med både børne-, ungdoms- og voksenteater.
Medvirkende Elisabeth Heilmann Blind, Gry Guldager, Nina Sikkersoq og
Øyvind Kirchhoff
Dramatikere Naja Dyrendom Graugaard og
Lotte Faarup
Instruktør Lotte Faarup
Lyddesigner Sirí Paulsen
Oversætter Makka Kleist
Konsulenter Julie Edel Hardenberg, Lars Jensen og Gry Alstrøm
Produceret af Det Olske Orkester
22.-25. april 2025 // kl. 19.00 // Varighed TBA
Alder fra 13 år og op // Billetter fra 55 kr. inkl. gebyr
Oplev Teaterhuset Filurens talentfulde unge elever, når de afslutter andet år på SGK (Scenekunstnerisk Grundkursus) med et brag af en afgangsforestilling. I år går afgangsholdet under navnet “Katharsis” og består af 13 unge i alderen 18-20 år. Vi glæder os til at se holdet folde sig ud på scenen:
Aisha Mansour Ebsen
Alma Stent
Andrea Schmidt
Anna Cecilia Bentsen
Clara Hjorth Jespersen
Emma Green
Freja Gindesgaard
Kamille Bøgelund
Lovisa Antonia Gahl
Maja Bech Birch
Maren Marie Færch
Mille Mølgaard
Noa Viemose
Holdet skal prøve kræfter med scenekunstens virkelige verden, når vi sætter et fuldt professionelt team sammen med disse ambitiøse teaterelever. Årets titel og professionelle team afsløres senere. Vi glæder os til, at talenteleverne indtager blackboxen, og forvandler den til deres domæne og viser os noget af, hvad de har arbejdet med i deres to år på SGK.
Unge med lyst til intens fordybelse i scenekunst, kan søge om optagelse på Scenekunstnerisk Grundkursus (SGK). De udvikler sig både individuelt, men i høj grad også i et kreativt fællesskab med fokus på både processer og færdige værker. Grundforløbet kræver, at man dedikerer sig, hvilket gør, at det bliver berigende både fagligt og socialt.
SGK er et to-årigt program, hvor man sideløbende kan passe en ungdomsuddannelse. Herefter er det muligt at søge optagelse på et tredje år, hvor der er fokus på den individuelle udvikling som aspirerende skuespiller, instruktør, dramatiker, producent eller andet. På årsbasis går der 36 elever på SGK-forløbene. Læs mere: “Det bedste ved SGK er fællesskabet og det at få nogle nye venner, som man deler interesser med.” – Dina, SGK-elev
Musikhuset Aarhus
25. januar 2025
Alder: for familier med børn fra 4-12 år
Sted: Musikhuset Aarhus
KAZOO er en børnemusikfestival afholdt af Musikhuset Aarhus og en masse sjove musikalske legekammerater. Der er noget for alle, og man kan prøve kræfter med musikken på mange sjove måder.
Læs mere og køb billetten på musikhusetaarhus.dk
7.-16. marts 2025
I forbindelse med Århundredets festival, der løber af stablen 7.-16. marts 2025, kan man på Teaterhuset Filuren prøve kræfter med familiedans og -teater med nærværende lege for store og små, under temaet EUROPA.
Læs mere på aarhundredetsfestival.fuau.dk
21.-25. maj 2025
ILT Festivalen arrangeres af Teatret Svalegangen, Teatret Gruppe 38 og Aarhus Teater i samarbejde med alle byens øvrige scener, der går sammen om at præsentere nogle af verdens mest anerkendte internationale kunstnere. ILT står for Internationalt Levende Teater, og det er netop, hvad teaterbiennalen byder på. ILT Festivalen bringer et udpluk af samtidens bedste internationale scenekunst til Aarhus for at præsentere det for det lokale og nationale publikum.
Læs mere på iltfestival.dk
BUP er eksperterne. Vi giver jer taletiden og lytter til jeres holdninger og ideer og iværksætter aktiviteter derudfra.
I BUP kan du:
• være med til fede teaterrelaterede workshops
• være kreativ på mange forskellige måder
• være en del af et fællesskab både i virkeligheden og online
• være med til at lave aktiviteter for teatrets publikum
• være de eksperter som voksne lytter til
BUP er for dig og dine nye og gamle venner.
Vi mødes på Filuren til snacks, idéudveksling og små opgaver. Filuren kvitterer for din deltagelse med fribilletter, merchandise og fælles- og ejerskab.
Hvorfor har vi et Børne- og ungepanel?
I 2019 startede vi Børne- og ungepanelet
som et led i et forskningsprojekt under Kulturministeriets Applaus-projekt. Projektet handlede om, hvordan vi som børneteater kan nå direkte ud til børn og unge og få dem til at vælge en tur i teatret.
Målet er, at vi, ved at lære panelets deltagere at kende, kan skabe og kommunikere oplevelser, der taler til vores kernemålgruppe.
Sæson 24/25
Vi vil rigtig gerne have flere med om bord, der vil deltage i fællesskabet BUP. Dette helt særlige børne-anarki, som er kilde til skaberkraft, virkelyst og fejlemod. Så har du lyst til at blive en del af et fællesskab for krøllede hjerner, teaternørder og kreative børn og unge?
Så skriv til Charlotte på cbb@filuren.dk.
BUP er:
• for alle unge mellem 10 og 16 år
• det er ganske gratis at deltage
• en åben klub, man kan blive en del af
• her i huset min. 1 gang om måneden fra kl. 15.30-17.00
Læs mere om BUP og find datoerne for møderne i sæson 24/25.
Teaterhuset Filuren I Skolen tilbyder teaterpædagogik og danseformidling helt ind i skolens læringsrum. Vores forløb og workshops sætter faglig og social trivsel, læringsfremmende bevægelse, metodisk variation, livsduelighed og robusthed i højsædet.
Der sker noget med eleverne, når klasserummet pludselig skifter karakter og inddrager kroppen, fiktionen, magien og scenens rum. Henover en sæson møder over 1500 folkeskoleelever, lærere, pædagoger og lærerstuderende forløb fra I Skolen.
“Jeg tror, jeg lærer at være mere sikker og bedre til at finde på noget.”
– Specialklasse-elev
Teaterhuset Filurens Kulturskole for teater og dans er et fritidstilbud for børn fra 4-18 år, hvor vi tilbyder mange forskellige teater- og dansefagligheder. Der arbejdes bredt og nysgerrigt med scene-kunstneriske redskaber, som sætter børnenes egen kreativitet i højsædet. De halvårlige visninger i Filurens sal medvirker til, at børnene føler skaberkraft og tager ejerskab over det, som de har skabt i fællesskab. På kulturskolen går ca. 700 elever til teater og dans henover efterårs- og forårssæsonen.
“Det er sjovt, fordi du får et rigtigt godt sammenhold. I forhold til mine andre fritidsinteresser, er det særlige, at alle på holdet rigtigt gerne vil det.
Det er nogle fede ting vi laver, fordi jeg er nødt til at tænke kreativt og bruge hjernen og kroppen på nye måder.”
– Jens, 13 år, teaterelev
“Tilgangen på holdene er legende. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, der giver plads til, at man må fejle, og som styrker evnen til at arbejde sammen og “lytte” i gruppen.”
– Iben, underviser på kulturskolen, I skolen og SGK
Hvorfor sætter vi aldersgrænser?
Teater er en live-oplevelse, der skabes i rummet i samspillet mellem publikum og skuespillere.
Der lægges et stort arbejde i, at hver forestilling er tilpasset den angivne aldersgruppe i forhold til indhold og udtryk. Aldersgrænsen er altid afprøvet for at ramme plet, sådan at det sikres, at børnene får en god oplevelse.
Børn under den angivne aldersgrænse kan derfor risikere:
• At få en dårlig oplevelse som gør, at de ikke har lyst til at se teater igen.
• At påvirke det der foregår på scenen, så skuespillerne ikke kan gennemføre med samme kvalitet eller uden at blive afbrudt.
• At påvirke de andre publikummer, som ikke får mulighed for at leve sig helt ind i forestillingens univers, selvom de har overholdt den angivne aldersgrænse.
Vi forholder os retten til at afvise børn under aldersgrænsen, så alle får en god oplevelse. Ring altid, hvis du er i tvivl: tlf. 22 84 81 85.
Hvorfor må man ikke spise og tage billeder under en forestilling?
Vi anbefaler altid, at man lader slikposerne blive i lommen. Slik-, chips- og snackposer rasler ofte, når man roder i dem, og det kan også være med til, at teatermagien bliver brudt for dem, der sidder lige rundt om.
Mobiltelefonerne skal være på flytilstand og blive i lommen eller tasken. Deres lys og signaler kan forstyrre spillerne og teknikken, og det er ikke tilladt at tage billeder under en forestilling.
Hvorfor lukker vi ikke ind, efter forestillingen er gået i gang?
Teater er en nærværende, levende og fælles oplevelse, der kræver et samlet fokus. Når forestillingen er begyndt, er skuespillerne og publikum taget på tur ind i fantasien sammen.
Forestillingerne varer typisk mellem 30 og 60 minutter, og de første 5 minutter er vigtige at få med.
Den etablerede magi kan for både publikum og skuespillere let afbrydes af en dør, der åbnes og nogle, der skal finde pladser i mørket. Vi har ikke nummererede pladser, og vi starter altid til tiden af hensyn til dem, der er kommet. Når forestillingen er i gang, risikerer man at tage fokus fra nærværet i salen ved at åbne døren til virkeligheden. Sørg derfor altid for at have overstået toiletbesøg inden I sætter jer i salen.
Billetinformation
Teaterhuset Filuren er en del af Musikhuset
Aarhus’ billetsystem.
Du kan:
• købe billetterne online på www.filuren.dk eller www.musikhusetaarhus.dk
• ringe og bestille billetter på tlf. 89 40 40 40. Mandag til fredag er der åbent på billettelefonerne kl. 12.00-16.00.
• købe billetter i Musikhusets billetsalg, som er åbent mandag til fredag kl. 13.00-16.00.
• købe billetter ved indgangen til salen, såfremt der er plads. Vi tager kun imod MobilePay, eller vi kan guide til køb via vores hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål angående billetter kan du skrive til os på teater@filuren.dk
For skoler/institutioner
For at høre mere om forestillingerne og spilletider eller bestille billetter til din skole/institution kan du kontakte os på teater@filuren.dk eller på tlf. 28 68 26 98.
Priser
Sæson 2024/25:
Priserne er inkl. 10 kr. billetgebyr
Normalpris ....................................... 155 kr.
Børn og unge under 25 år .................... 85 kr.
*Klimabilletter under 25 år ................... 70 kr.
*Klimabilletter voksen ....................... 110 kr.
Voksenrabat .................................... 115 kr.
(indløses i forbindelse med en købt børnebillet)
Studerende over 25 år....................... 115 kr.
Pensionist........................................ 115 kr.
Familiedans/Familieteater ..................... 80 kr.
Ledsager ............................................ gratis
(skal bookes pr. mail eller telefonisk)
Skoler/institutioner.............................. 70 kr.
Grupperabat over 10 pers. efter aftale – kontakt teater@filuren.dk
*Klimabilletter: Læs mere side 4.
Refundering
Billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning fra teatrets side.
Ændringer
Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Eventuelle ændringer vil kunne ses på www.filuren.dk/forestillinger
Har du spørgsmål?
Kontakt os på tlf. 22 84 81 85
// man-fre kl. 10.00-14.00 eller teater@filuren.dk
Transport
Fra Aarhus Hovedbanegård er der ca. 10 minutters gang til teatret. Det samme gør sig gældende fra Park Allé, som er stoppested for mange busser.
Parkering
Det er muligt at finde betalingsparkering ved Musikhuset Aarhus, Scandinavian Center Aarhus og ARoS. Der er opstillet ladestandere i Musikhusets parkeringskælder og ved
ARoS. Cykelparkering findes til venstre for Musikhusets hovedindgang og i overdækket cykelkælder med indgang fra Skovgaardsgade.
Kørestolsbrugere
Musikhuset Aarhus er kørestolsvenligt, og der forefindes handicaptoiletter. Hvis I medbringer
kørestole og/eller skal anvende ledsagerkort, beder vi jer bestille billetter via tlf. 89 40 40 40 eller pr. mail til teater@filuren.dk. Ledsagere
kommer gratis ind, men skal have reserveret en billet på forhånd.
Indgang før kl. 11.00
Vær opmærksom på at Musikhuset Aarhus først
åbner foyeren kl. 11.00. Ved forestillinger/ arrangementer med starttidspunkt FØR kl. 11.00 er der indgang via sideindgangen/receptionen på Skovgaardsgade 2C.
Er du nysgerrig på, hvad vi går og laver her på
Teaterhuset Filuren? Hvordan en forestilling bliver til, hvem der laver hvad, og hvordan ser værkstedet ser ud når der bygges scenografier?
Det kan også være, at du vil holde dig opdateret på alle vores pædagogiske aktiviteter. Her finder du et danse- og teater-fritidstilbud fra 4-18 år, et SGK-talentprogram for unge, der er glade for at stå på scenen og vores teaterpædagogiske arbejde ude på skolerne.
Vil du vide mere – så kan du følge med online
Du kan finde vores youtube-kanal med videoer fra alle vores aktiviteter. Du kan f.eks. blive inspireret til teaterlege, møde tidligere elever fra SGK-talentprogrammet eller se trailere for forestillinger. Der kommer flere videoer til løbende – så abonnér allerede i dag! youtube.dk/teaterhusetfiluren
Du kan også finde vores instagram @teaterhusetfiluren, hvor du kan se hvad vi spiller, komme behind-the-scenes til prøver på forestillinger, se hvad de unge på SGK går og laver, følge med i dagligdagen på Teaterhuset Filuren. og selvfølgelig se, hvad vores BUP’ere panel laver på deres møder og workshops.
Nyheder direkte i indbakken
Ved at tilmelde dig Teaterhuset Filurens nyhedsbrev kan du:
• se hvilke forestillinger, man kan tage sin familie med ind at se
• læse om projekter, vi er i gang med at udvikle
• høre om vores dramapædagogiske trivselsforløb ude på skolerne
• følge med i, hvornår man kan tilmelde sig Kulturskolens teater- og dansehold
• modtage information om optagelsesprøver, hverdagen og forestillinger på SGK
• høre om alle de gode samarbejder, vi er en del af
Tilmeld dig nyhedsbrevet lige her:
Billeder, opslag og links til husets aktiviteter, forestillinger, tilmeldinger til Kulturskole eller SGK og alle de andre gode historier, som Teaterhuset Filuren er en del af, finder du på facebook.com/teaterhusetfiluren
Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
8000 Aarhus C For børn, unge og fællesskaber!