er udgivet af Løgumkloster Handels- og
Håndværkerforening
REDAKTION: Julemanden
TEGNINGER: Ove Larsen
30 års jubilæum
TEKSTER:
Lokalhistorisk Arkiv for Løgumkloster Ole Caspersen
Bent E. Beim
ANNONCER:
Henning Christiansen
Ronald Larsen
GRAFISK
PRODUKTION:
Ugeavisen Tønder Intergraphics
Løgumkloster Handels- og
Håndværkerforening
ønsker alle en rigtig god jul samt et godt og lykkebringende nytår
tredive års jubilæum som tegner for Hyggejul
Lige siden Hyggejul årgang 1994 og til det hæfte, som vores ærede læsere nu sidder med i hånden, har siderne hvert eneste år været prydet af tegninger fra Ove Larsens hånd.
Det er blevet til et utal af begivenheder fra Løgumkloster og omegn, som Ove Larsen i årenes løb har taget under kærlig, satirisk behandling med sin karakteristiske streg, der altid vækker glæde og genkendelse. Sjove og fi nurlige situationer fra hverdagen er også blandt Oves temaer: Larsens Verden, dialog over hækken, med konen, sønnen, læreren, mellem snemænd osv.
Far hvo ligge Maldiverne? Spøe moe, det æ hind dæh rydde op!
Det er ikke kun i Hyggejul, Ove har udfoldet sit humoristiske talent. Han var i en årrække aktiv på scenen i Løgumkloster Amatørteaterforening. Her spillede han rollen som Kai Armann til flere revyer. Det var næsten ikke til at kende forskel på ham og Armann. Nogle af de morsomste øjeblikke opstod, når Armann selv kom på scenen og hilste på sig selv i form af Ove Larsen. Armann brød sammen af grin, mens Ove blev i rollen. Det var humor på højt plan.
Hans helt store glansrolle var dog som den ældre, meget sparsommelige bonde, Hans, i skuespillet ’Haralds køer’ af Ole Caspersen. Det var også en præstation fuld af kostelig humor, en humor som også hans trediveårige virke som tegner for Hyggejul bærer præg af.
Stort tillykke til jubilaren. Redaktionen takker for indsatsen og kipper med flaget.
DATO ÅBNINGSTIDER PROGRAM JULEHYTTEBYEN
29/11 Fredag 15.00-20.00 Julemanden kommer til byen og tænder juletræet. Åbning af julehyttebyen.
Julemanden kommer kl. 17.00. Pattegris fra CL partyservice kl. 18.00 ved tilmelding.
30/11 Lørdag 10.00-15.00 Værksted hvor børn kan lave Juledekorationer sammen med mor, far, bedsteforældre eller andre nære relationer.
1/12 Søndag 11.00-15.00 Værksted hvor børn kan lave Juledekorationer sammen med mor, far, bedsteforældre eller andre nære relationer.
7/12 Lørdag 10.00-15.00 Fiskedam kl. 11-13 for 0-9 år. Børnejulefrokost ved tilmelding.
8/12 Søndag 11.00-15.00 Julefl iseopsætning kl. 11-13 for alle. Julebanko. Spejderne sælger juletræer i julebyen.
13/12 Fredag 16.00-22.00 Luciaoptog. Voksenfest kl.18.00 med middag ved tilmelding.
14/12 Lørdag 10.00-15.00 Bamsebyt i julehyt kl. 11-12 for 0-9 år. Julebyen får besøg af rigtige brandmænd og brandbiler (forudsat der ikke er brand).
15/12 Søndag 11.00-16.00 Julegavemaskine kl.10-12 for 1-9 år. Julegospel koncert kl. 14.30-15.00 med Visvocal. Spejderne sælger juletræer i julebyen.
20/12 Fredag 16.00-20.00 Julehygge for de erhvervsdrivende.
21/12 Lørdag 10.00-15.00 Fiskedam kl. 11-13 for 0-9 år. Afgørelse af tegnekonkurrence. Slikkepinde værksted. Afgørelse af nøglespil – kom og prøv din nøgle.
22/12 Søndag 11.00-15.00 Julehygge for dem der lyster, måske den sidste julegave skal i hus Kom og vær med til julehyggen i Løgumkloster.
I julehyttebyen er vi garanter for de julede rammer der helt sikkert får julestemingen og det gode humør frem. Som det fremgår af programmet er der arrangementer der kræver tilmelding. Mere om arrangementerne og om tilmelding kan ses ved at følge vores facebook side; Løgumklosters Julehytter, hvor vi opretter begivenheder for de enkelte åbningsdage, og her kommer mange flere detaljer med. Vi kan afslører at vi også i år får besøg af en julepony, hvilke dage den kommer vil kunne ses på vores begivenhedsopslag.
I Julehyttebyen serverer vi julede godterier. Der kan bl.a. købes glühwein, varm kakao, vafler, brændte mandler m.m. Mens det nydes, har vi forskellige julekreationer der kan laves af såvel store som små. Vores små hytter byder på forskellige gode tilbud fra såvel forretningsdrivende som private. Kom og gør en god handel i Løgumkoster og nyd samtidig julestemingen i skønne omgivelser.
SB-Invest Tønder ApS
Richtsensgade 8, 6270 Tønder, mobil 40501163
E-mail: sbinvest@live.dk
Ønsker Stefan
I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår
Lidt for lille.
En ældre klosterboer skulle for første gang i sit liv bo på et hotel, og sagde idet han henvendte sig i receptionen:
- Æ vil gern ha et værls. Det gør it nave, at det it æ stoe, bar det æ billich.
Piccoloen fulgte ham hen til elevatoren og åbnede døren.
- Nåh ja, så lille behøve det no it a væ. ★
Ingen gæld her.
- Hvor meget kommer jeg til at skylde? spurgte gæsten serveringsdamen efter julefrokosten.
- Ikke noget. Her kommer De til at betale inden De går.
★
Efter julefrokost.
- Hvordan kom do hjem fra æ julefrokost?
- Som et lyn.
- Hvordan det?
- I zig zag.
Svar på tiltale. For nogle år siden tog færdselspolitiet en gammel kending med næsten 100 km/t på Tønderlandevej ved Løgumkloster.
- Det er da vist ny rekord, sagde betjenten, medens han hev bødeblokken op af lommen.
- Nej hr. betjent. – Det æ en gammel Astra.
Plan kultur.
- Har do høe, te Walter dyrke nachen kultur å højest plan?
- Hvordan men do?
- Han er blevn raget pil skaldet.
Det gik godt.
- Gik det godt for din søn til eksamen?
-Ih, ja, sensoren var så imponeret, at han bad ham komme igen næste år.
Hvor bor julemanden Når han er i Løgumkloster?
- På Central ho-ho-ho-tel.
SuperBrugsen Løgumkloster
Østergade 25 · 6240 Løgumkloster · Tlf. 74 74 39 35
• dit lokale pengeinstitut • nærværende rådgivning
• individuelle løsninger • hurtige svar & 74 74 38 50 eller spkloegumkloster@sparbredebro.dk
Af Bent E. Beim
Tanja og børnene var taget hjemmefra den morgen, hvor Bjarke havde besluttet at møde op i Løgumkloster Brugs fuldt udklædt som julemand. Ja, det var nu ikke noget, han lige havde fundet på. De havde aftalt i Brugsen, at alle skulle møde op med nissehue, og så var det jo nærliggende at Butikschefen –Brugsuddeleren gjorde lidt ekstra ud af det. Tanja havde taget julekassen ned fra loftet, så det var bare at få sig klædt ud. Tøjet var krympet noget gennem årene, og ellers
var han måske blevet en smule større hist og her. Skægget fyldte dog stadig hele ansigtet, så ingen kunne genkende ham. Snart kom Bjarke op på jernhesten, og så gik det afsted på arbejde. Sneen faldt tæt, så det var med største forsigtighed, Bjarke cyklede afsted. Da han nåede til den mere befærdede Omfartsvej, måtte han se sig ekstra godt for. Skægget fyldte jo hele hans ansigt. Bjarke måtte flere gange holde skægget til den ene side for at se til den anden side for at se, om der kom nogen. Han prøvede at lytte sig frem, men det var jo lidt svært at høre de el-biler. Der var fri bane, så vidt han kunne se og høre sig frem til. Men da han passerede vejen, kom der én i fulde fart i sin kane. De to ramlede sammen, og Bjarke og den anden lå snart begge med hovedet nede i sneen.
- Så se mig da for, sagde en lille mørk stemme.
- Hvor kom do fra? Æ har fuldstændig æverset dæ, sagde Bjarke undskyldende.
- Det er fi nt nok. Der er jo ikke sket os noget, ud over dit skæg sidder omme i nakken, sagde den anden og gav ham hånden. Julenissen, præsenterede han sig, og Bjarke, der stadig var lidt fortumlet efter styrtet, præsenterede sig som Brugsuddeleren.
- Ho ho ho sagde Bjarke. – Vi er nok u’e i det sa’m ærind. Ja, lidt sjæv ska man jo ha no det snart æ jurl. Dit jurlmandstøj sedde no godt o dæ for it at snak om æ skeg.
- Jeg er altså en rigtig julenisse. Mit skæg sidder ikke med en elastik li’som dit.
- Hvad siger du til, at vi bytter juleaften. Jeg går ind og giver Tanja og dine børn deres julegaver, og du går hen til min og mine. Men du behøver altså ikke have den åndsvage nissedragt og det latterlige vatskæg på.
- Hvordan ska æ så væe klæt ue, spurgte Bjarke.
- Jamen, det skal du slet ikke. De er jo vant til nisser. Men en rigtig brugsuddeler, han er sjælden hos os. Hos os nisser siger vi altid til børnene: Hvis du er rigtig artig, så kommer brugsuddeleren juleaften med gaver til dig. Men jeg vidste jo ikke, at du virkelig fandtes. Kan vi ikke bytte, så mine børn ikke bliver skuffede i år?
Bjarke tøvede lidt, for hvad ville Tanja sige, og børnene.
- Det er en aftale, sagde Bjarke lidt overrasket over sig selv!
- Men hvor bor du egentlig henne, spurgte Bjarke noget spørgende. Der er jo lige langt nok til Grønland?
- Ude i sparekasseskoven ved Dronningedalen har vi en hule nede i jorden. Her har vores familie boet de sidste mere end 1000 år.
- Dronningedalen? Hvorfor hedder den egentlig Dronningedalen?
- Ja, det er en længere historie. Nu skal du høre:
Den er opkaldt efter Dronning Margrethe Sambiria. Undervejs til Slaget på Lohede nede ved Rensborg slår Dronning Margrethe Sambiria i juli 1261 lejr her.
Er det så ikke Dronning Margrethe den 1.?
Nej, Dronning Margrethe Sambiria var ikke en rigtig regent. Hun var gift med Christoffer den 1. Efter hans død i 1259 styrede hun landet som formynder for sin umyndige søn Erik Klipping indtil ca. 1266.
Et sagn fortæller, at hun eller en af hendes hofdamer her føder en søn, og han bliver døbt i den lokale sognekirke, som den gang var Nr. Løgum kirke. Som tak skænkede Dronningen hvælvingerne til kirken.
Et andet sagn fortæller, at hun skænkede Nr. Løgum kirkes hvælvinger som tak for overnatning i Klostret. Dronningens
modstandere i krigen var ellers kirken, men hun var gode venner med Ribebispen, og det har nok huet de gæve Locus Dei klosterbrødre at få den kun 30-årige dronning og hendes følge af hofdamer ind bag murene for en nat. Ellers var der jo kun én kvinde i klostret - træfiguren af Jomfru Maria.
- Men hvorfor havde man så stort et område stående uden træer midt i skoven?
Den gang var skoven et stort hedeområde. I 1901 købte Løgumkloster Sparekasse det 250 tønderland store hedeareal mellem Lille- og Store Åved, og lod det tilplante med skov. Skoven skulle stå færdig i 1921 ved sparekassens 100-års fødselsdag, men 1. Verdenskrig forsinkede arbejdet, hvorfor planen trak ud til 1930. Midt i skoven lavede man dette område, som Deutsche Sportverein Lügumkloster brugte som sportsplads. I et hjørne havde de en hytte med omklædningsrum.
- Men hvordan fi nder jeg nissehulen?
- Når du kommer til Dronningedalen fra Store Åved siden, står der en bænk til højre. Til højre for den er der trampet en lille sti. Følg den, og når du kommer til en lille kristtjørn på din venstre hånd, ser du foran dig 2 store grantræer, der står tæt på hinanden. Hvis du stiller dig mellem disse 2 træer og siger RIS PÅ TUR, vil du og gaverne, du kommer med, trylles ned i nissestørrelse, og så kommer nissemor og lukker dig ind.
- Men det er lich det, at æ har jo inne julegjaue te din famille.
- Her er deres ønskesedler. Det er vigtigt, at bedstefarnisse får en pibe og en flaske rom.
Kunne Bjarke alligevel springe fra aftalen? Det var en noget lang liste, og hvor køber man en pibe i Løgumkloster?
- Jeg kan godt se, hvad du tænker, sagde nissen. Jeg tror, det er vigtigt for dig at vide, at jeg er drillenisse. Så hvis du ikke er i strålende julehumør fra nu til juleaften så…
Bjarke skulle købe et fi nt sæt undertøj til nissemor. Han gik derfor ind Hos Hanne.
- Er det til Tanja, spurgte Hanne, som det mest naturlige.
- Njaaaa. Bjarke kunne jo ikke sige, at det var til en anden dame og da slet ikke til en nissemor. Så det blev en størrelse Tanja, som Hanne pakkede pænt ind.
- Vil du skrive gavekortet, inden jeg sætter det på?
Det kunne Bjarke fi nt vente med!!!
Inde hos FAR og SØN fandt Ronald en fi n Selected polo i en flot farve til den ældste nissedreng Kurt. Hos Vestslesvigsk Bryghus havde Hans en fi n Vestslesvigsk Fadlagret Rom og
med i handelen kom en Locus Dei øl. Rita fandt en fi n kjole til nissepigen Linda, og hos Øjemål købte Bjarke et fi nt armbånd til nissepigen Manuela.
Bjarke var allerede blevet lidt mat i sokkerne, den liste var godt nok lang. Derfor smuttede han ind på CENTRALHOTELLET.
Her sad han og tænkte, hvad han dog havde rodet sig ud i, men straks tanken kom, tryllede nissen ham til halv størrelse, og han begyndte at snakke bagvendt.
- Er du ikke sunket noget ned i stolen, spurgte Susan. Bjarke svarede hende ikke, men prøvede i stedet at bestille en portion grisenrød med en klørsmat på.
Susan så noget undrende på Bjarke, men spurgte ham så med et smil, om han skulle have en kraniljevans til.
Og sådan gik det ikke for godt for Bjarke på resten af turen i Kloster.
- Will du, have den eingewickelt i Peihnachtswapier med Beschenkgand omkring?
Da Bjarke ville gå i Imerco for at købe en gandelmave og et lalenderkys, og alle så undrende på den lille brugsuddeler i halv størrelse, tænkte han, at det kunne han nok mere diskret købe i Brugsen.
Det sidste Bjarke manglede var jo piben til gamle bedstefarnisse. Men hvem kunne mon hjælpe ham med den?
En dag var Søren ’klok’ Andersen i Brugsen for at handle.
- Du kan så meget Søren, kan du ikke lave en pibe?
- En pibe, jo det tror jeg godt, jeg kan, men er du begyndt at ryge pibe?
- Ja, svarede Bjarke kækt, hvad skulle han ellers sige?
Os så var Bjarke klar til at være brugsuddeler hos nisserne i Sparekasseskoven. Bjarke fandt hurtigt de 2 grantræer og med kodeordet ’Ris på tur’ blev Bjarke og alle julegaverne til nissestørrelse, og snart dukkede 5 nissehuer op.
- Han kommer, han kommer råbte nissebørnene Linda, Manuela, Lilly, Kurt og lille Bjarne i kor, og snart kom nissemor også til syne. Bjarke spiste risengrød med hele nissefamilien, og alle var rigtig glade for de gaver, Bjarke havde købt.
Bedstefarnisse blev så glad for Bjarkes besøg og sin pibe og rom, at han gav ordre til alle nisser fra nær og fjern, at der skulle julenissehygges ekstra meget det år i DEN GAMLE KLOSTERBY.
– børn, forældre og bedsteforældre!
SÆT
Lørdag 14. december 2024
Vi skal på tur med
• Nissejagt – finde nisserne i skoven
• Fri leg med sjove aktiviteter i hallen (tag gerne indesko med)
• Kakao, gløgg og æbleskiver i Klosterhallen
• Præmieoverrækkelse
Arrangementet er GRATIS FOR ALLE OG STARTER KL. 13.30 fra Julehyttebyen i Løgumkloster, hvorefter vi går en lille hyggelig nissetur gennem skoven til Klosterhallen – undervejs jagtes nisser, der står på lur.
De tælles og der trækkes lod blandt børnenes tællesedler om bygavekort til byens handlende.
Mød bare op. Vi glæder os til én af mange juleoplevelser i Kloster.
Med venlig hilsen
BID LØGUMKLOSTER
Hos Hanne ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår
Kærlig hilsen
Hanne I wish
Vi ønsker alle en glædelig jul & et godt nytår
HOLD DIG AKTIV
- vær kreativ og i bevægelse med holdundervisning, foredrag, ture og rejser på din lokale aftenskole BLIV KLOGERE, SUNDERE OG GLADERE
BEVÆGELSESHOLD
LÆR AT BRUGE 3D PRINTER
MANDAGSHØJSKOLE - 6 FOREDRAG OG EN TUR TIL GAVNØ SLOT KR. 1.195,-
For nogle år siden var der i Løgumkloster en selskabelig forening, Ølskumspusterforening i Danmark, også kaldet ØD. Den havde en kort men sikkert fornøjelig levetid. Her et bidrag til deres medlemsblad.
Den mangfoldighed af muligheder, der åbner sig for den fantasifulde ølskumspuster, er næsten uden grænser. Se blot her, hvad en puster i den sydlige del af landet har eksperimenteret sig frem til.
I sin beretning til os fortalte han først om de glæder, han som barn havde oplevet, når familien var samlet om fælles sysler. Det var ikke kun tiden op mod jul, han huskede. I den forbindelse har vi alle sammen minder, der drejer sig om kræmmerhuse, fremstillet af blankt papir, om nisser af grankogler og om brændte fingre, når der skulle eksperimenteres med stearinlys. Nej,
hans minder omfattede så mange andre spændende ting. Det ser næsten ud til, at enten hans mor eller hans far har været hele små Einsteiner, hvad opfindsomhed angår. Én af de ting, der har præget sig dybest i hans bevidsthed, var karamellerne. Hen på foråret, når solen allerede begyndte at få magt, og den sidste snemand lignede en klat ulykke, kom der en vis uro over familien, og specielt over os børn, beretter vor hjemmelsmand. Det var jo ikke sådan dengang som nu, at der i hver familie med respekt for sig selv en gang om ugen fejres slikorgie, hvori de voksne deltager mindst lige så flittigt som børnene. At de slet ikke godt kan tåle det, og at det kan føre til forstoppelse og det, der er endnu værre, tænker de slet ikke over, mens det står på. Alle bliver grebet af en slikfeber, der kun kan sidestilles med narkomani på et fremskredet stadie. Nej, ganske anderledes dengang.
Den uro, der kom over os alle, havde et ganske bestemt sigte: Ispindene. De var runde, ca. 3 cm tykke og med en rund pind i den ene ende. Man kunne få dem enten med vanilje- eller jordbærsmag, henholdsvis lyserøde og svag rosa og til en fællespris af 10 øre pr. stk. Tidspunktet ligger ca. 50 år tilbage. Vor far, overfor hvem vi børn ytrede ønske om at måtte nyde årets første ispind, mente absolut, at april måned var for tidlig til den slags ekstravagancer. Det var stadig for koldt, man kunne få mavebesvær, og emaljen kunne springe af ens tænder, hvis man hurtigt skiftede med at få noget varmt og noget iskoldt i munden. Det forekom os indlysende, og da vi ikke kunne forestille os at gå rundt med tænder uden emalje, opgav vi så tanken om at kunne nyde årets første ispind – foreløbigt da. Men vor far, og for den sags skyld vor mor også – de havde nemlig konfereret sammen – vidste da godt, at nu var opstået et behov, der ikke uden videre kunne afvises. Man pønsede på en form for erstatning. Og så var det, at vor mor sagde: ”Børn, i eftermiddag vil vi lave karameller”. Jubelen kendte ingen grænser. Hele formiddagen gik med at drøfte det vidun-
derlige ved at lave karameller og at lade fantasien spille med hensyn til variationsmulighederne. Skulle de være runde eller firkantede, brune eller beigefarvede? Skulle de laves i en form?
Måske skulle de endda være stribede, som jeg havde set dem i vinduet i fru Jensens slikbutik.
Eftermiddagen oprandt langt om længe. Det fornødne grej: Pande, gryde, træskeer mm. var stillet frem, og ingredienserne: Margarine, sukker, fløde, vanilje, romessens osv. stod i række og geled opmarcheret på køkkenbordet. Det er nu ikke helt korrekt, for det lille glas, hvorpå der stod romessens, indeholdt rigtig rom. Da vi ikke havde essens i huset, havde vor far fyldt det lille glas op fra den store flaske, som jeg ved, at han ellers omhyggeligt gemte i sit natbord. Nu stod den for resten også på køkkenbordet - bare lidt længere tilbage. Det var, fortalte vor far, i tilfælde af at det, der var fyldt over i det lille glas, ikke slog til. Det viste sig senere, at han havde haft ret i sine formodninger med hensyn til, hvor meget rom, der skulle bruges til karamellerne. Hver gang han smagte på karameldejen, sagde han: ”Der er for lidt rom i”. Så hældte han noget rom i en kop (ca. halvfuld) og derefter nogle dråber over i dejen (det måtte kun komme i dråbevis, sagde han, for at dejen ikke blev for tynd). Resten af koppen drak han så, for at ikke en af os skulle komme til at vælte indholdet ud på bordet. Man kunne altid hælde nyt op igen, om det skulle blive nødvendigt. Det blev det – flere gange endda.
Jeg har tit senere spekuleret over, hvorfor vor far fik så glasagtige øjne, når vi lavede karameller. Det kan have været af rørelse over det vellykkede produkt. Vor far gik tidligt i seng den aften.
De karameller med vaniljesmag var efter min mening de bedste. Dem med romsmag kunne selv vor far ikke lide dagen efter. Vi brugte dem senere til at byde rundt hen på aftenen, når vi havde gæster.
Det var en forholdsvis lang indledning, der dog kun skal illustre-
re, at jeg ikke er helt ukendt med fremstillingen af karameller – og hvad er så mere nærliggende end at kombinere to af ens kæreste hobbyer, ølskumspustning og fremstilling af karameller. Ideen fi k jeg en af de første dage i det nye år, da isvinteren kom over os. I det uopvarmede rum, hvor vi opbevarer drikkevarer og for den sags skyld har gjort det i årevis, eksploderede øl- og sodavandsflasker på grund af frosten med et knald. Tilbage stod en række issøjler med en smag af henholdsvis sodavand og øl i isform – den sidste en noget særpræget smag, men slet ikke værst.
Så var det jeg kom i tanker om min barndoms karameller. Man måtte kunne fremstille en slags ølskumskarameller.
Den væsentligste forskel mellem såkaldte fl ødekarameller og ølskumskarameller er, at førstnævnte fremstilles ved kogning, mens sidstnævnte skal fryses. Fremgangsmåden er ganske enkel. Man tager en øl, gerne en tung og smagfuld type som fx en porter, ganske svagt tempereret, så den ved ophældning danner et rigt skum. Så tager man fra fryseren en af de små bakker til isterninger. Når øllet med lang stråle er hældt op i glasset, tager man det fede skum forsigtigt men hurtigt med en teske og fylder det i de små huller i isterningebakken. Inden skummet synker, skal bakken være anbragt på det koldeste sted i fryseren. Efter en times forløb har man de dejligste ølskumskarameller med en lidt fast bund forneden og det frosne skum foroven. Smagen kan varieres alt efter hvilket øl man benytter og hvad man ellers tilsætter af krydderier. Brugbart er: Kardemomme, anis, ingefær, allehånde og nelliker. Næsten de samme krydderier, som man bruger til brunkagerne. De to ting har intet med hinanden at gøre. Senere kan man pakke karamellerne enkeltvis ind i stanniol, så at man altid kan have et par stykker med, når man skal i byen. Dem med anissmag er også gode mod forkølelse. Nu står det så enhver ølskumspuster frit for at eksperimentere sig frem til nye variationer. Ø.D bladet hører gerne om resultaterne.
Julepynt fyldt med eventyrlige fortællinger
BILLETTER TIL SILDEBORD SÆLGES FRA 1. DECEMBER KL. 12.00.
Løgumkloster Tidende, 26. januar 1924:
Omkostningerne ved restaureringen anslås at ville blive i alt 1.500.000 Kr., hvilket betydelig overskrider den sum, der var beregnet.
Inden finanslovens 3. behandling vil Finansudvalget efter forlydende forhandle med Undervisningsministeriet om muligheden af nogle besparelser.
Det er unægtelig en stor sum, dette arbejde kommer til at koste, og det er kun rimeligt, at regeringen undersøger muligheden af at indføre besparelser.
Vi vil dog håbe, at man ikke går for hårdhændet frem med nedskæringen i denne henseende.
Restaureringen, som påbegyndtes før krigen, er det vor pligt at fuldende.
Eftertiden vil takke os derfor. Løgumkloster Kirke har man kaldt det største kunstneriske aktiv i Nordslesvig.
Og med rette, thi den hører i det hele taget til et af de skønneste og mest storladne monumenter, den tidlige gotik har rejst her i landet – ja, mere end det: den er et af Nordens mest imponerende bygningsværker fra Middelalderen. Vidt og bredt ser man denne store skønne kirke. Viden om, så langt dens spir skimtes – og det er langt borte – når Løgumkloster Kirkes stille magt. Den er Vestslesvigs vartegn. Er den da ikke den sum værd, der bliver kostet på den? Sandelig jo!
Løgumkloster Tidende, 17. maj 1924:
”Løgumklosters store blyant”, som et vittigt hoved har kaldt spiret på kirken, bliver nu ombygget. Man er i disse dage gået i gang med arbejdet, der formentlig bliver tilendebragt i løbet af sommeren. Da det nuværende spir blev anbragt i 1845, fulgte man ikke traditionen, thi Cistercienserne havde som bekendt ikke spir på deres kirker. Oprindelig har der kun været en lille tagrytter med plads til en lille klokke, der lod sig ringe nede fra kirken af en enlig broder. I det nye spir bliver der plads til to klokker.
Et forslag om at bygge et klokketårn i kirkens nærhed blev i 1920 forkastet af det daværende kirkeforstanderskab, der bestemt ønskede klokkerne ophængt i et kirkespir.
Løgumkloster Tidende, 9. August 1924:
Kirken. Den store munkestenstrappe, der nu er opført i kirkens ene hjørne, har haft en forgænger, der blev bortfjernet ved restaureringen i 1845.
I den katolske tid blev omtalte trappe benyttet af munkene, når de gik fra sovesalen (hvor der nu er arrest) ned i kirken for at forrette den natlige gudstjeneste.
I begyndelsen af forrige århundrede blev trappen endnu brugt, nemlig når en eller anden synder skulle puttes i ”æ Gaf”. Dengang munkene for 700 år siden opførte klosteret, drømte de vist ikke om, at deres sovesal engang skulde blive benyttet til fængsel.
Leonhard Schrøder samlede, som direktør for De Forenede Bryggerier, dansk kunstindustri i Royal Copenhagen og var ved sin alt for tidlige død ved at føje flere skandinaviske virksomheder til koncernen.
Af Bent E. Beim
Løgumkloster: Egentlig var handelslærling Leonhard Schrøder på vej mod en varehuskarriere i Sønderborg. Men sådan skulle det slet ikke gå. Smedemester-sønnen fra Møllegade 16 (på hjørnet af Elmeallé og Møllegade) forlod nemlig varehuset for først at læse HA og siden cand.merc. Sideløbende hermed havde han et produktionssekretærjob i Unilever Danmark. I 1968 blev han økonomichef på Konfektionsfabrikken Scanlace i Viborg, inden han i 1971 kunne kalde sig direktionssekretær i Kastrup og Holmegaards Glasværker.
Leonhard Schrøder blev født den 19. okt. 1938 i Møllegade 16 i Løgumkloster. Søn af smedemester Karl Heinrich Schrøder
og Anne Sophie født Hansen. Leonhard voksede op i Møllegade sammen med sine 5 søskende Heinz, Ilse, Inken, Manfred og Frauke. Leonhard døde i sommeren 1998. 60 år gammel. I 1973 rejste han til Amerika for at gå på Harvard Business School i USA. Tilbage igen samme år blev han leder af direktionssekretariatet i De Forenede Bryggerier frem til 1977. Derefter administrerende direktør for Holmegaard Glasværk.
Leonhard fik her et bragende underskud halveret i løbet af sit første år i direktørstolen. Han sørgede bl.a. for at samle al administration i Holmegård ved Næstved, indstille driften af den ene gasovn i Kastrup-afdelingen og udvide glasemballagefabrikken for 65 millioner kroner, hvilket ændrer fabrikkens økonomi til at give overskud. I slutningen af 1979 blev hele produktionen i Kastrup-afdelingen nedlagt.
I 1984 indtrådte Leonhard på en opfordring fra statsminister Poul Schlüter i det kriseramte, statslige selskab DONGs (Dansk undergrund Og NaturGas) bestyrelse for sammen med direktør Erik Mollerup og F. L. Schmidt at tilføre dem erhvervserfaring. Leonhard var på det tidspunkt en af de mest eftertragtede erhvervsfolk i Danmark.
I 1985 blev han fristet af en direktørpost i De Forenede Bryggerier (Carlsberg og Tuborg) med 1511 ansatte og dermed en plads i koncernledelsen.
Samme år skabte De forenede Bryggerier koncernen Royal Copenhagen med Leonhard Schrøder som bestyrelsesformand. Koncernen blev skabt ved en fusion af virksomhederne: Den Kongelige Porcelænsfabrik, Holmegaards glasværk, Georg Jensens Sølvsmedie samt køb af firmaerne Hofjuveler A. Michelsen,
Just Andersen og Illums Bolighus på Strøget i København. Året efter købte Royal Copenhagen den i 5. generation familieejede porcelænsfabrik Bing & Grøndahl. I 1988 skabte Leonhard Schrøder nye Georg Jensen forretninger ude i verden. Forretningerne blev bygget i kubistiske, præcise afklarede former, med ædle træsorter og veldesignet udstillingsinventar. Man starter i Singapore, men snart var der forretninger i London, Paris, New York, Tokyo, Teipei, Los Angeles, Honolulu, Chicago, Milano, Rom, München og flere kom til. Forretningerne solgte foruden sølvkorpus og sølvtøj, udvalgte porcelænsprodukter f.eks. Flora Danica, som er meget populær i Østen samt bl.a. Bing og Grøndahls Mågestellet, der er designet af præstedatteren Fanny Susanne Garde fra Løgumgårde og andre stel. Derudover ure, tasker og krystal fra Holmegaard Glasværk.
I 1989 købte Royal Copenhagen 3 huse på Amagertorv midt i København. Her samlede man sine sølv, porcelæns- og boligforretninger på et sted.
I 1992 prøvede Leonhard at forny Den kongelige porcelænsfabrik, der havde kørt med det samme sortiment gennem generationer. Til Leonhards store glæde og overraskelse så et Alev Siesbye stel og et Ursula Munch Petersen stel dagens lys. Sidstnævnte faldt dog ikke i de gamle keramikers smag. I 1997 opkøbte Royal Copenhagen 6 svenske glasværker. Koncernen blev herefter omdøbt til Royal Scandinavia og afhændede samtidig emballagefabrikationen i Holmegaard Glasværk til den svenske PLM-koncern.
Koncernen Royal Scandinavia var frem til 2017 en dansk kunstindustriel koncern, der producerede og solgte eksklusivt kunsthåndværk og design.
Øster Højst Autoværksted ApS
Bredgade 23, Ø. Højst
6240 Løgumkloster
Tlf. 7477 5131 Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!
INGEN JULEFROKOST UDEN
Det originale Løgumkloster Rugbrød
Vi sørger for julestemning og det gode julehumør
Foreningen Jule hyttebyen Løgumkloster har til formål at skabe julestemning og styrke fællesskab og sammenhold samt handel i Løgumkloster i december måned
• Vi skaber rammerne om julebyen, så den oser af julestemning og hygge.
• Vi er julemandens hjælpere. Vi understøtter aktiviteter for byens børn, der kan bidrage til glæde og fællesskab samt mulighed for dannelse af nye venskaber.
• Vi bidrager med aktiviteter, der giver mulighed for at borgere (børn og voksne) i Løgumkoster og opland samt gæster udefra kan få hyggestunder og fælleskab i jule hyttebyen Løgumkloster.
I Julehyttebyen kan du købe, varme og kolde drikke, og er du sulten har vi grillpølser. Er du bare lækker sulten, så har vi selvfølgelig frisk lavede brændte mandler, vafler og æbleskiver.
Al overskud i Julehyttebyen går til at arrangere aktiviteter for små og store, samt til udvikling og vedligehold af Julehyttebyen.
Fiskedam kl. 11-13 Alder 0-9 år 7 /12
Alle kan være med 8/12 Julen åbner fredag den 29. november
Julemanden kommer til byen med juleposer kl. 16.15. 29/11
Juleflise opsætning kl. 11-13
Alder 1-9 år 15/12 Fiskedam kl. 11-13
Alder 0-9 år 21/12
for ALLE børn
og deltag i lodtrækningen om JULEGAVEKORT
til Løgumkloster’s Aktivbutikker.
NAVN:
ADR.:
BY:
TLF.:
ALDER:
TEGNINGEN
og læg den i postkassen ved Julemandens hytte senest den 22. december.
Vinderen får direkte besked.
Nissen Asger har sendt redaktionen dette harmdirrende læserbrev efter at have deltaget i den årlige vinfestival. Vi har valgt at bringe det i sin fulde længde for ikke at udløse et nisseligt raserianfald med uoverskuelige konsekvenser for julen i Løgumkloster.
Nissen Asger skriver:
Jeg har været til såkaldt vinfestival i Løgumkloster, og jeg kunne ikke tro mine egne øjne og øren. Byens borgere viste sig fra deres værste side. Der er råd i alle hjørner og forfald på alle fronter i denne min ellers så højtelskede hjemby. Sodoma og Gomorrah er det rene vand ved siden af Løgumkloster.
Vin! Hvorfor? Hvorfor dog indtage disse gærede drueprodukter, som sydlændinge har trampet i med deres bare tæer, når man kan få øl! Effekten af disse underlødige og groft overvurderede safter på flasker med åh så fi ne etiketter er stærkt nedslående på den menneskelige moral og dømmekraft. Infantiliserede bysbørn i deres bedste alder, dvs 60 plus, sværmede om vinflaskerne som hidsige efterårshvepse på jagt efter et sukkerfi ks før vinterens komme og den visse død.
De slingrede som Bambier på isen fra butik til butik og skabte den ene trafi kale nærdødsoplevelse efter den anden, mens de højtlydt vokaliserede vildt og uhæmmet, som om en hel hønsegård var blevet sluppet løs i abeburet i zoologisk have.
Det var et frygteligt syn at se byens forretningsdrivende, der udadtil virker så harmløse og veltilpassede, stå der med et diabolsk smil og udskænke de røde, hvide og rosa giftfluidummer kun med et i sigte: Ussel mammon. Ved disse farisæere ikke, at der står skrevet: “Ve den, der udskænker stærke drikke.” Selv skulle de ikke nyde en eneste dråbe, og det siger alt om tanken bag denne tragiske iscenesættelse af et moralsk ragnarok midt i byen med de mange kirkelige og åndelige kvaliteter, nemlig denne: Fulde folk tager lettere pungen af lommen.
Hvad har ikke Pastor Anders Bork Hansen, Stinne mæ biffel og munken måtte tænke, dersom deres respektive statuer havde været levende på denne syndsgennemsyrede aften? Alt, hvad de levede og åndede for gennem et langt livs stræben og kamp, blev gjort til skamme og smidt på møddingen i løbet af ganske få timer på denne historisk skæbnessvangre aften for den gamle,
hæderkronede klosterby. Alt, hvad talrige, hedengangne generationer af hædersmænd og stærke kvinder møjsommeligt har bygget op i deres ansigts sved og med opbydelsen af den største offervilje, blev trampet under fode og gjort til støv.
Ak! jeg måtte tage flugten og søge refugium kun for at konstatere, at her var der sprængt et hul i jorden, hvor kun et eneste
svedent træ stod tilbage som i granathullerne ved vestfronten under første verdenskrig. Jeg anråbte himlen om svar: “Hvorfor dog? Hvorfor dette hul?” Men jeg fi k intet svar, og da mit blik søgte over mod klokketårnet for der at fi nde trøst, fandt jeg det nedtaget og indhyllet i en plastikkappe, hvorfra der lød en infernalsk larm. “Porten til helvede har åbnet sig,” tænkte jeg og hastede bort fra denne syndens hule.
Løgumkloster Tidende, 5. januar 1924:
Onsdag, den 2. januar forevistes Løgumkloster kommunale Sygehus, der nu er bleven restaureret og ombygget, for Amtsrådets Sygehusudvalg, omegnens sygekasseformænd, sognerådsformænd, pressens repræsentanter m.fl.
Sygeværelserne er nu alle bleven lagt mod syd. Det var, som mange ved, en fejl ved det gamle sygehus, at der ikke var sol i sygestuerne.
Det hele gør et smukt og hyggeligt indtryk. Når man sammenligner med udseendet før restaureringen, forbavses man ved den store forandring.
Arkitekt Christoph Hansen, der er specialist i sygehusbygning, har ledet arbejdet, der udelukkende er udført af Løgumklosters egne håndværkere.
Efter at sygehuset var beset, samledes de indbudte på Hotel Royal for at indtage en frokost med kommunalbestyrelsen som vært.
Her bød borgmesteren, dommer Stegmann, gæsterne velkommen. Han udtalte, at sygehuset i Løgumkloster havde gammel tradition. Før det forfaldt og sluttelig lukkedes, havde det gjort god fyldest. I 1914-15 havde der således været 3200 sygedage.
Sygehuset ville forhåbentlig blive et af midlerne til at bevare den livlige forbindelse med oplandet.
Sygehuset ville være i stand til at behandle de almindelige medicinske sygdomme og lettere kirurgiske tilfælde samt smitsomme sygdomme.
Begge byens læger har ret til at indlægge og behandle patienter på sygehuset.
Regnskabet over omkostningerne ved restaureringen og nybygningen var endnu ikke nøjagtig opgjort, men det blev ca. 45.000 kr.
Sygehuset ejes og drives af Løgumkloster Kommune. Der er
sluttet overenskomst med Tønder Amt, således at dette deltager i underskuddet i forhold til sygedage, dog mindst 15.000 kr.
Borgmesteren sluttede med at udtale håbet om, at alt måtte gå som det skulle.
Under frokosten ønskede amtsassessor Stemann byen til lykke med det nye smukke sygehus.
Amtslæge Dr. Lausten Thomsen omtalte de gode kår, der var sikret de syge, efter at sygehuset var genopstået i en ny og langt bedre skikkelse.
Dr. Scavenius Nielsen takkede for sygehuset. Syntes ikke, der med rimelighed kunne forlanges mere. Man kunne her behandle de medicinske sygdomme og de lettere kirurgiske.
Apoteker Kjems gav spøgende løfte om at levere den allerbedste medicin.
Bankdirektør Haase talte for den nye sygeplejerske, frk. Mathiesen. Hun var en af vore, en fra Vestkysten. Havde allerede set, at frk. Mathiesen havde sans for at spare med hensyn til forskellige nyanskaffelser. Troede, at man her havde fået den rigtige personlighed.
Udtalte håbet om, at frk. Mathiesen måtte blive tilfreds med at være her.
Redaktør Hansen ”Heimdal” ønskede byen til lykke og udbragte et leve for Løgumkloster.
Dommer Stegmann holdt nu en spøgefuld tale for pressen. Sagde bl.a.: Vi vil gerne være gode venner med pressen. Vi har fornemmelse af at være så såre små, som den lille bror mellem de store brødre Tønder, Aabenraa, Haderslev osv.
Hjælp os til at gøre forståeligt, at Løgumkloster er verdens midtpunkt. Det mener vi da; hver so synes jo bedst om sine grise.
Løgumkloster er noget udmærket for sig selv. Om end byen ligger afsides, så ligger den dog midt i et opland. Lad folk få at vide, at de skal komme her hen at bo, thi her er der godt at være.
Redaktør Hansen ”Vestslesvigsk Tidende” talte for dommer Stegmann.
Apoteker Kjems formanede under stor Munterhed Hejmdal, Vestslesvigsk Tidende og Tønder Amts Socialdemokrat, hvis repræsentanter alle var til stede, til at leve i god forståelse og enighed.
Arkitekt Christoph Hansen takkede for den forståelse, der var udvist fra Sygehusudvalgets side.
Der var leveret 1. klasses arbejde. Det var ham en glæde at konstatere, at Løgumkloster havde en stab af gode og dygtige mestre.
Dommer Stegmann sluttede med at takke gæsterne, fordi de havde givet møde, hvorefter man skiltes.
Løgumkloster Sygehus var i drift indtil 1975, fra 1953 som en filial af Tønder Sygehus
Dansk Revision Tønder I/S
Registreret revisionsinteressentskab
Alexandrinevej 1 - DK-6270 Tønder
Telefon: 74 72 37 37 | Telefax: 74 72 37 57
toender@danskrevision.dk I www.danskrevision.dk
Ribelandevej 30, 6270 Tønder Hedelykkevej 2,
Telefon: 7474 3818
E-mail: post@d-ts.dk www.d-ts.dk
15. nov. kl. 19.00 Nicklas Sahl (Solo). Dansk sanger og guitarist ................................................................................................................... Den Gamle Biograf
16. nov. kl. 10.00 Tove Ditlevsen var min mormor - v. Lise Munk Thygesen, forfatter og barnebarn af Tove Ditlevsen ........................... Løgumkl. Refugium
17. nov. kl. 10.30
Spillemandsmesse med præst Simon Jylov. Kor og spillemandsorkester. Dirigent Lise-Lotte Kristensen Løgumkloster Kirke
19. nov. kl. 18.30 Foredrag (Gratis deltagelse) - ”Videnskaben bag øl” ........................................................................................................... Den Gamle Biograf
20. nov. kl. 19.00 BANKO .................................................................................................................................................................................... Forsamlingshuset
20. nov. kl. 19.30 Film ”Vanskabte land” (i samarbejde med Menighedsrådet) .............................................................................................. Den Gamle Biograf
22. nov. kl. 13.00
Julemarked fra kl. 13.00 til kl. 17.00 - Arrangør: Venner af Kunsthal Holmen ................................................................ Kunsthal Holmen
23. nov. kl. 11.00
23. nov. kl. 13.00
28. nov. kl. 19.00
Julemarked fra kl. 11.00 til kl. 17.00 - Arrangør: Eleverne på Løgumkloster Højskole ..................................................Løgumkl. Højskole
Julemarked fra kl. 13.00 til kl. 17.00 - Arrangør: Venner af Kunsthal Holmen ................................................................ Kunsthal Holmen
Familiegudstjeneste. Efter gudstjenesten maler og laver vi vores eget kalenderlys ...................................................... Løgumkloster Kirke
29. nov. kl. 16.00 Åbning af Løgumkloster Juleby. Optog gennem byen med julemanden og juleposer til børnene..........................................Markedspladsen
29. nov. kl. 16.00
Adventskoncert ved Løgumkloster Kirkemusikskole ........................................................................................................ Løgumkloster Kirke
29. nov. kl. 19.30 Det utrolige - om livets og troens forunderlighed - v. Iben Krogsdal, salmedigter og forfatter ......................................
Løgumkl. Refugium
1. dec. kl. 10.30 Advents-højmesse. Prædikant Simon Jylov ....................................................................................................................... Løgumkloster Kirke
1. dec. kl. 14.00 Deutsches Gottesdienst ved Mathias Alpen ....................................................................................................................... Løgumkloster Kirke
3. dec. kl. 19.30 Julekoncert - Højskolens elever synger og spiller ................................................................................................................Løgumkl. Højskole
4. dec. kl. 10.00 Dag Hammarskjöld, FN´s generalsekretær og mystiker ? V. Louise Øhrstrøm, redaktør f.Vejmærker fra 2023 ......... Løgumkl. Refugium
4. dec. kl. 19.00 BANKO .................................................................................................................................................................................... Forsamlingshuset
5. dec. kl. 9.00 Kaffe på kanden - fra kl. 9.00 til kl. 11.00 i Konfi rmandstuen, Storegade 7 Præstegården
5. dec. kl. 19.30 Klosterkoret synger advents- og julemusik. Dirigent Hans Christian Hein .................................................................... Løgumkloster Kirke
7. dec. kl. 19.30 Orgelkoncert ved Jette Mogensen ...................................................................................................................................... Løgumkloster Kirke
8. dec. kl. 10.30 Advents-højmesse. Prædikant Simon Jylov ...................................................................................................................... Løgumkloster Kirke
11. dec. kl. 18.30 Løgumkloster børne-og juniorkor opfører krybbespil ........................................................................................................
Løgumkloster Kirke
12. dec. kl. 9.00 Kaffe på kanden fra kl. 9.00 til kl. 11.00 i Konfi rmandstuen, Storegade 7 ...............................................................................Præstegården
13. dec. kl. 16.45 Luciaoptog. Vi mødes ved Julehytterne, hvor alle får tildelt et lys. Optog gennem byen .......................................................... Julehyttebyen
14. dec. kl. 13.30 Nissejagt. Start fra Julehyttebyen, fi nde nisser i skoven, efterflg. leg/aktiviteter, kakao, gløgg, præmier i ............................ Klosterhallen
15. dec. kl. 10.30 De 9 læsninger i et samarbejde mellem den danske og tyske menighed. Liturg Simon Jylov og Mathias Alpen ......... Løgumkloster Kirke
18. dec. kl. 19.00 BANKO .................................................................................................................................................................................... Forsamlingshuset
19. dec. kl. 9.00 Kaffe på kanden fra kl. 9.00 til kl. 11.00 i Konfi rmandstuen, Storegade 7 ...............................................................................Præstegården
21. dec. kl. 19.30 J. S. Bachs ”Juleoratorium” ved Sønderjyllands Symfoniorkester. Entré ........................................................................
Løgumkloster Kirke
22. dec. kl. 9.00 Højmesse. Prædikant Heine Holmegaard .........................................................................................................................
Løgumkloster Kirke
22. dec. kl. 19.30 Koncert med Højskolen/Refugiet ........................................................................................................................................ Løgumkloster Kirke
23. dec. kl. 10.00 Julen begynder med fødslen - v. Christina Prinds, jordemor og lektor ved SDU .............................................................
24. dec. kl. 13.30 Familiegudstjeneste. Præst Simon Jylov ...........................................................................................................................
24. dec. kl. 15.00 Tysk julegudstjeneste. Pastor Mathias Alpen
24. dec. kl. 16.30 Julegudstjeneste. Præst Simon Jylov .................................................................................................................................
24. dec. kl. 23.00 Midnats-julegudstjeneste. Præst Simon Jylov ..................................................................................................................
Løgumkl. Refugium
Løgumkloster Kirke
Løgumkloster Kirke
Løgumkloster Kirke
Løgumkloster Kirke
25. dec. kl. 10.30 1. juledags-højmesse. Præst Simon Jylov .......................................................................................................................... Løgumkloster Kirke
26. dec. kl. 10.30 2. juledags-højmesse. Præst Simon Jylov ...........................................................................................................................
Løgumkloster Kirke
26. dec. kl. 21.00 Julebal. Arrangør: Fest Uden Pung og LIF - med diskotek GET UP .......................................................................................... Klosterhallen
27. dec. kl. 10.00 Arvegods - giv visdom videre. Livserkendelser fostres hele livet - v. Preben Kok, præst ...............................................
Løgumkl. Refugium
29. dec. kl. 10.30 Gudstjeneste. Præst Simon Jylov ....................................................................................................................................... Løgumkloster Kirke
30. dec. kl. 15.00 De historier du hører er lige så vigtige, som de gener du har fået - v. Flemming Kloster Poulsen, sognepræst ........... Løgumkl. Refugium
Løgumkloster Tidende, 17. maj 1924:
Løgumkloster og Trafikårerne. Amtsvejen mod nord er nu omtrent færdig indtil Arrild. Endnu mangler gangstien til Løgumgård og forskellige mindre arbejder.
Det har været et kostbart anlæg, men den moderne trafik kræver jo gode veje.
For Løgumkloster Flække betyder det ikke så lidt at få en bedre tilknytning til sit opland. En forfejlet jernbanepolitik har alt for længe holdt byen nede. Nu, da landevejene takket være motorkøretøjerne, atter begynder at få deres gamle betydning, kan der måske bødes noget herpå.
Et af Løgumklosters tidligste automobiler. I 1924 har det måske allerede haft veteranstatus.
Før jernbanerne kom var Løgumkloster i sund udvikling. Indbyggertallet var 600 i året 1799 og 1419 i 1860. Af de fire projekter, som den danske regering sidstnævnte år (red.: altså 1860) havde udarbejdet over anlægget af jernbaner i Slesvig var en linje Flensborg – Læk – Tønder – Løgumkloster – Vojens og videre op gennem Jylland. Dette forslag blev foretrukket af de fleste af landsognene. Tønder Byråd arbejdede derimod for projektet Flensborg – Tinglev – Ris – Vojens med en stikbane til Tønder fra Tinglev.
For Løgumkloster ville det have været et uvurderligt gode, om førstnævnte plan var blevet til virkelighed. Regeringen påtænkte i øvrigt dengang at anlægge en udfør-
selshavn ved Listerdyb for at lede udførslen til England denne vej i stedet for som hidtil over Hamburg. (Tanken realiseredes senere ved Esbjerg). Løgumkloster ville altså på denne måde være kommen til at ligge ved en vigtig hovedrute med god forbindelse mod øst.
Omtalte havneanlæg ved Listerdyb ville ganske vist ikke have den påtænkte betydning efter 1864, men var jernbanen over Løgumkloster først anlagt, kunne de politiske begivenheder ikke rokke ved denne, og den skulle nok være bleven til gavn for de omliggende egne.
Da den vestlige længdebane blev anlagt, førte man denne over Bredebro i stedet for Løgumkloster og spiste sidstnævnte by af med en lille stikbane, der ifølge sin natur altid må give underskud. Hermed var betingelserne for byens videre udvikling borte. Løgumklosters forbindelse til Aabenraa har gammel tradition. I Middelalderen fik klosteret her toldfrihed for skibe der anløb denne havn, og før jernbanen kom, gik postruten fra Tønder mod nordøst over Løgumkloster til Aabenraa. (Postvæsenet befordrede jo dengang også rejsende og gods). Alligevel fik Løgumkloster først sent en jernbaneforbindelse østpå, og tilmed
kun en meget mangelfuld småbane. Nu kommer jo med tiden den projekterede bane Løgumkloster – Røde Kro, men den forfejlede jernbanepolitik, som hele Nordslesvig har måttet lide under, har allerede slået for meget i stykker – ikke mindst for Løgumklosters vedkommende. Jernbanerne har skuffet, ja ligefrem skadet Løgumkloster som by betragtet. Derfor ser man hen til den moderne landevejstrafik som det, der skal bringe flækken nyt liv. Foran mange huse er der plantet slyngroser ikke som symbol på byens Tornerosesøvn, nej som et tegn på, at byen nu er vågnet op og vil gøre sig gældende i kappestræbet blandt de små og store byer.
Den herlige kirke står stadig som et bevis på Løgumklosters fortid. Alle må nu arbejde med på at skabe byen en smuk fremtid.
Løgumkloster Tidende, 15. november 1924: Rødekro-Løgumklosterbanen
Det vakte nogen uro i interesserede kredse, at Rødekro-Løgumklosterbanen ikke var opført på Finansloven, mens derimod var opført en særlig bevilling til broen over Alssund. Man frygtede for, at baneanlægget var udsat til bedre tider.
Småbanen eller ”æ Kleinbahn”
Efter hvad ”Hejmdal” erfarer af bedste kilde, er dette imidlertid ikke tilfældet. Når der ikke på Finansloven kræves en særlig bevilling til Løgumklosterbanen, skyldes det simpelt hen, at forarbejderne ikke var fremmet så vidt, da Finansloven affattedes, at det kunne give en bestemt sum. Trafikministeren agter imidlertid at stille forslag om en bevilling til banen ved Finanslovens anden behandling og, forudsat at denne bliver givet, hvad der næppe kan være tvivl underkastet, at begynde arbejdet næste år.
Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår -brug bedstekvinde ibranchen!
v/IngeMarieHemme
Vi tilbyder helaftensarrangementer i smukt udsmykkede og hyggelige lokaler.
F.eks.
F.eks.
•Velkomstdrink
F.eks.
•Velkomstdrink
•Velkomstdrink
•Middag 3 retter
•Middag 3 retter
•Velkomstdrink
•Middag 3 retter
•Middag 3 retter
•Fri hvid/rødvin, dessertvin, øl og vand under middagen
•Fri hvid/rødvin, dessertvin, øl og vand under middagen
•Fri hvid/rødvin, dessertvin, øl og vand under middagen
•Kaffe m/kransekage
•Kaffe m/kransekage
•Kaffe m/kransekage
•Fri hvid/rødvin, dessertvin, øl og vand under middagen
•Natmad.
•Kaffe m/kransekage
•Natmad.
•Natmad.
•Natmad.
•Fri øl, vand og hvidvinsbowle under dansen.
•Fri øl, vand og hvidvinsbowle under dansen.
•Fri øl, vand og hvidvinsbowle under dansen.
•Fri øl, vand og hvidvinsbowle under dansen.
Ovennævnte er kun en af mange muligheder.
Ovennævnte er kun en af mange muligheder.
Ovennævnte er kun en af mange muligheder.
Ring 74 77 53 53
Ring 74 77 53 53
Ovennævnte er kun en af mange muligheder.
Ring 74 77 53 53
og vi sender omgående en brochure til Dem.
og vi sender omgående en brochure til Dem.
og vi sender omgående en brochure til Dem.
Ring 74 77 53 53 og vi sender omgående en brochure til Dem.
Vi tilbyder helaftensarrangementer i smukt udsmykkede og hyggelige lokaler. HUSK også vor Diner transportable
Vi tilbyder helaftensarrangementer i smukt udsmykkede og hyggelige lokaler. HUSK også vor Diner transportable
Vi tilbyder helaftensarrangementer i smukt udsmykkede og hyggelige lokaler. HUSK også vor Diner transportable
Kr. 498,pr. couv.
Kr. 498,pr. couv. F.eks.
Kr. 498,pr. couv.
Vi glæder os til at høre fra Dem.
Vi glæder os til at høre fra Dem.
Vi glæder os til at høre fra Dem.
Vi glæder os til at høre fra Dem.
Bredgade 24 · Øster Højst
Bredgade 24 · Øster Højst
Bredgade 24 · Øster Højst
Bredgade 24 · Øster Højst 6240 Løgumkloster Tlf. 74 77 53 53
6240 Løgumkloster Tlf. 74 77 53 53
6240 Løgumkloster Tlf. 74 77 53 53
Løgumkloster Tidende, 17. maj 1924:
Kongens og Dronningens besøg i Løgumkloster havde kaldt mange mennesker på benene. Den officielle modtagelse fandt sted ved Mindelunden, hvor hvidklædte småpiger modtog majestæterne ved indgangen.
Dommer Stegmann præsenterede Kongen for forsamlede medlemmer af Kommunalbestyrelsen, hvorefter mindestenen besås. Her nedlagde Kongen en buket røde nelliker ved den store sten, hvorefter han hilste på de fire komitemedlemmer for Mindelun-
dens oprettelse, pakmester Burgwald, installatør Hartkopf, bykasserer Lanny og bagermester Schau.
Ligeledes hilste Kongen på adskillige borgere. Da Kirken var beset, kørte Kongeparret bort, ledsaget af mængdens hurraråb.
Forinden ankomsten til Løgumkloster besøgte Kongeparret Krigsfangekirkegården, hvor apoteker Kjems forklarede stedets historie.
Løgumkloster Tidende, 31. maj 1924:
Fra Kongebesøget. Da Kongen under sit sidste besøg i Nord-
slesvig kørte igennem Alslev, blev det kongelige automobil standset her af fru Nielsen, der gerne vilde vise Kongen en gren, som Majestætens bedstefader, Kong Christian IX engang havde trådt på. Under et ophold i Brønshøj for mange år siden havde fru Nielsen samlet grenen op og siden pietetsfuld opbevaret denne.
Kongen fulgte med fru Nielsen ind, hvor hun tilbød at skænke Kongen grenen.
Kongen afslog dog venligt at tage herimod, idet grenen jo var et nationalt minde for fru Nielsen, som hun burde opbevare.
Mellem ægtefolk.
Hun: - Gud, Fidde. Der står i avisen at præsten der viede os, er blevet myrdet i aftes!
Han: - Nå, men du ved jo jeg var hjemme hele aftenen, så mit alibi er i orden.
Forretningen blev udvidet. En markedsrejsende med en hat i hver sin hånd nærmede sig en velbeslået udseende herre.
- Hvad er ideen med 2 hatte? spurgte manden.
- Jo, forretningen gik så godt at jeg har åbnet en fi lial.
Udflugt til Rømø
Det var til pensionisternes årlige udflugt til Rømø, at de to pensionister soppede i vandkanten. Den ene af dem havde sorte tæer. Den anden spurgte, hvordan det kunne være.
- Jo, æ vå it mæ sihst år.
Udsættelse med betalingen. Heine ringede til autoværkstedet, hvor hans bil var til serviceeftersyn:
- Æ ha et problem mæ kontante få æ ti’. Æ det i orden æ betahl om tre uge?
- Ja, det æ fi n.
- Hvo’nå ka æ så hint æ bihl?
- Om tre uge!
Sidste gennemrejse.
To ældre gamle halvfulde stoddere, Fidde og Heine stod og talte om døden.
- Do Heine. Nå æ engong døe, så ligge dæ en flask snaps unne min seng. Vil do taj den å hæl ue æve min grav?
- Sæføle vil æ det Fidde. Men vil det genere dæh, hvis den føst passerer min nyrer.
Maile til kriminalforsorgen.
Må man godt vedhæfte en fil, når man mailer til en indsat?
Alexandrinevej 1, 6270 Tønder • Telefon 28 70 93 98 liso@nomia.dk • www.nomia.dk
Klosterhallen ønsker alle en rigtig glædelig jul
Hold en aktiv jul i Klosterhallen
Lægeeksamineret
Ønsker man at få sig rørt sammen med familien eller vennerne kan der lejes:
• BADMINTON
• FODBOLDBANER (store og små)
• KEGLEBANER
Klosterhallen
Henvendelse: 74 74 33 21
KlosterHypnose ønsker alle en glædeligjul
Løgumkloster Tidende, 10. maj 1924:
Løgumkloster har i alt 17 beværtninger og gæstgiversteder d. v. s. 1 for hver 100
indbygger. Da det efter dansk lov er alt for meget, vil antallet blive stærkt indskrænket efterhånden som kroerne skifter indehavere.
P. S. Møller, der har købt gæ-
stgivergården Stadt Tønder, skal således for at få bevilling købe 2 andre bevillinger, således at antallet i alt bliver 15.
Gæstgiveriet Stadt Tønder lå Slotsgade 5 og blev senere til afholdshotel.
julehandelen i Løgumkloster - byen med de gode parkeringspladser...
Ved en jobsamtale:
- Og hvad kan jeg så få i løn? Spurgte det unge menneske.
- Det kommer overordentlig meget an på Deres indsats. Vi lønner efter fortjeneste her i fi rmaet.
- Så kan det være lige meget. Så lidt vil jeg ikke arbejde for.
Hørt på Kloster Mærken.
”De to ligner hinanden som to dråber whisky.”
”Hvorfor lige netop whisky.”
”Jo, vand har vi fået nok af i år.”
Han forsøgte.
En mand forsøgte at forstå Gud og spurgte ham derfor:
- Gud, hvor lang tid er en million år for dig? Gud svarede: - En million år er som et sekund for mig. Manden: - Hvor meget er en million kroner for dig?
Gud: - En million kroner er som et par håndører for mig. Manden: - Må jeg få et par håndører af dig? Gud: - Ja, lige et sekund.
Løgumkloster Tidende, 17. maj 1924: I en vestjysk by bor en mand, som interesserer sig stærkt for duer, navnlig brevduer. Af og til sender han en kasse med duer til et eller andet sted, hvor duerne så sættes i frihed, for at man kan se, hvor hurtigt de kan fi nde tilbage til hjemstedet.
Det er dog ikke nær alle duerne, der vender hjem, hvilket manden længe har været ked af. Nu har han imidlertid fået den udmærkede ide at krydse brevduer med papegøjer, for at afkommet, om det under prøveflyvningen skulle fare vild, kan være i stand til at spørge sig for om vejen hjem. Sådan fortæller ”Fyens Tidende!”
Løgumkloster Tidende, 5. april 1924:
Radiokoncert gennem telefonen fik en del abonnenter lejlighed til at høre forleden aften, idet de blev forbunden med bager Schaus telefon på et tidspunkt, da radiomodtageren var særlig tydelig.
Døgntjenesten ved Løgumkloster Telefoncentral er nu en kendsgerning. Man kan telefonere gratis fra kl. 7 morgen til 10 aften både på
hverdage og søn- og helligdage. Kl. 6-7 morgen og 10-11 aften koster en opringning 25 øre og den øvrige tid af natten 50 øre. I aftentimerne bliver telefonen allerede nu stærkt benyttet. Det synes altså, at den indførte ordning har været stærkt påkrævet.
Løgumkloster Tidende, 3. Maj 1924:
Draved Samtalestation er bleven nedlagt fra den 1. maj. I stedet får skovfoged Poulsen, der har bestyret samtalestationen, privat telefon.
Løgumkloster Tidende, 30. august 1924:
Postgangen. Fra den 1. september indføres forskellige forbedringer i postgangen.
Således sendes der brevpost med toget, der afgår herfra Kl. 9.54 aften og småbanetoget, der afgår kl. 10.10 formiddag, medtager også brevpost.
Breve, der sendes med sidstnævnte tog, kan nå at blive udbragt samme aften i de fleste byer på østkysten og f.eks. også i Tønder.
Brokkehoved
En ung fyr melder sig til et munkekloster og tager et løfte om stilhed. Det er ham nu tilladt at sige kun to ord efter syv års stilhed. Efter syv år bringes han for ældsterådet for første gang for at sige sine to ord. Han siger ” kolde gulve”. De ældste nikker og sender ham væk. Syv år går igen, og han skal sige to ord. Han rømmer sig og siger ”dårlig mad”. De nikker og sender ham væk. Endnu syv år går, og han skal sige sine to ord. ”Jeg stopper,” siger han så. ”Det undrer os ikke” siger ældsterådet. ”Du har ikke bestilt andet end at brokke dig, lige siden du kom her.”
★
Løgumkloster Tidende, 19. april 1924:
Manglen på lærlinge
I de senere år har der som bekendt været mangel på håndværkerlærlinge, og ifølge fagbladene er dette forhold nu mange steder ret fortvivlet.
I flere større byer, hvor der
tidligere har været 100 lærlinge i hvert fag, er tallet blevet reduceret til en fjerdedel, og adskillige småmestre er helt gået bort fra at holde lærlinge.
Dette forhold vil selvsagt før eller senere få betydning overfor arbejdsløsheden indenfor de pågældende fag.
Hver gang du handler i EN BUTIK
i lokalområdet er du med til at fylde byen med liv.
Vi glæder os til at se dig.
Vi ønsker alle i by og på land en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår
VOGNMAND
VOGNMAND
Industrivej 21 • 6240 Løgumkloster Tlf. 74 74 49 00
Industrivej 21 - 6240 Løgumkloster
74 74 49 00
Boligforeningen ønsker alle i by og land en rigtig glædelig jul og et godt nytår. www.labolig.dk
og godt nytår
udføres for både private og erhverv
• Reparationer
• Nybyg og tilbygning
• Alle former for flisearbejde
• Om- og nybygning af stalde
• Gulve
• Plansilo Glædelig jul og godt nytår
v/Svend Aage Larsen · Tlf. 30 66 33 05
EKSPERTER SKABER TRYGHED
KUNDEFOKUS & GOD SERVICE
PERSONLIG & NÆRVÆRENDE KONTAKT
Gratis lånebil ved skade
Rep og udskiftning af ruder
Peugeot serviceværksted
Automester serviceværksted Service af alle bilmærker Og meget mere.. KLOSTERBILER
